Planstrategi

En planstrategi er Kommunalbestyrelsens retning for den fysiske udvikling i kommunen. Nedenfor kan du læse om Thisted Kommunes aktuelle planstrategier samt tillæg.

Planstrategi 2023

Kommunalbestyrelsen har vedtaget Planstrategi 2023.

Med Planstrategi 2023 sætter Kommunalbestyrelsen retningen for udvikling af Thy i balance. Med beslutning om hvordan kommuneplanen skal revideres, viser planstrategien også vej fra vision til lokal udvikling.

Planstrategi 2023 har fokus på bæredygtig fremtid og bæredygtige balancer. Det er udvikling i balance på tværs af planstrategiens tre temaer

  • Bosætning og det gode hverdagsliv
  • Erhvervsudvikling
  • Grøn omstilling og kampen om arealerne i det åbne land

Det overordnede tema for Planstrategi 2023 er derfor "Udvikling i balance", og på tværs af de tre temaer gælder to helt overordnede principper for udvikling i Thisted Kommune:

  • Vi skal udvikle med udgangspunkt i stedbundne kvaliteter og potentialer.
  • Vi skal koncentrere fokus og udvikling, hvor det kan understøtte og skabe synergier til det eksisterende miljø, andre funktioner i området, eller hvor det kan bidrage til at skabe erhvervsudvikling, bosætning eller grøn omstilling.

Planstrategien ser både på tværs af de tre temaer, men dykker også ned i hvert tema, hvor der fastsættes principper for planlægning for hvert tema, et geografisk fokus samt emner, der vil have et særligt fokus i arbejdet med revisionen af kommuneplanen.

Planstrategi 2023 blev endeligt behandlet i april 2024. 

Læs Planstrategi 2023

Læs Planstrategi 2020

Senest opdateret 05-03-2024

Plan

Kontakt
Kirkevej 9
7760 Hurup Thy

Telefontider

Mandag-onsdag
kl. 08.00-10.00

Torsdag
kl. 15.00-17.00

Fredag
kl. 08.00-10.00