Formål
Formålet med Thisted Kommunes hjemmeside er, at:
- Give borgeren let adgang til lige præcis den information borgeren har brug for
- Gøre det nemt for borgeren at betjene sig selv
- Fortælle de gode historier om kommunen
- Give mulighed for at kommunen kan fortælle om sig selv
Hjemmesiden er lavet i et design, der gør at den tilpasser sig størrelsen på din skærm (responsivt layout).
Billeder
Billederne på Thisted.dk illustrerer både vores virksomhed og i særlig grad emner Thys enestående natur, vores fritidsliv, klima, miljø og bæredygtig energi. Det er vi stolte af og vil gerne vise frem som et særligt kendetegn for vores egn.
Målgrupper
Målgrupperne for hjemmesiden er borgerne, politikere, erhvervsdrivende og arbejdssøgende. På forsiden har du direkte adgang til nogle af de ofte brugte selvbetjeningsløsning, så du hurtigt kan finde det, som du har brug for. Vi har valgt at benytte borger.dk som platform for de fleste af vores selvbetjeninger, fordi borger.dk tilbyder et ensartet og gennemskueligt layout, samtidigt med, at der på borger.dk bliver samlet mange informationer og selvbetjeninger på tværs af den offentlige sektor.
Redaktion
Hjemmesiden redigeres decentralt af kommunens fagmedarbejdere. Det betyder, at det er den enkelte forvaltning eller det enkelte kontor, der har ansvaret for indholdet på siderne. Det sikrer, at informationerne på hjemmesiden er fagligt rigtige og bliver opdateret, når der er nyt på området. På siderne finder du kontaktoplysninger til den afdeling, der har ansvar for indholdet på siden.
Vi opdaterer løbende hjemmesiden og udvikler den med nye funktioner og muligheder. Den overordnede koordinering af hjemmesiden varetages af Ledelsessekretariatet. Har du kommentarer eller spørgsmål til hjemmesiden, kan du skrive til webmaster@thisted.dk.
Opdatering
Hjemmesiden opdateres dagligt. Det er vores mål, at de informationer, du finder på hjemmesiden. er opdaterede og korrekte. Alle sider er opdaterede pr. 30 marts 2023. Efterfølgende vil du kunne se på den enkelte side, hvornår den igen er opdateret.
Fejl
Der kan naturligvis forekomme fejl. Derfor hører vi meget gerne fra dig, hvis du finder fejl, døde links eller andet på kommunikation@thisted.dk
PDF-filer
En række af de dokumenter, du finder på hjemmesiden, er PDF-filer. For at kunne læse PDF-filer skal du have Adobe Reader installeret på din pc. Adobe Reader kan hentes gratis hos Adobe. Vi arbejder løbende på at reducere antallet af PDF-filer, så informationerne er tilgængelige for alle.
Tilgængelighed for handicappede
Du kan i din browser forstørre teksten. I bunden af siden, finder du et link til www.adgangforalle.dk, hvor du kan få læst teksten højt. Hjemmesiden overholder de internationale standarder (WCAG) for tilgængelighed. Vi tilstræber, at alle vores PDF-filer i løbet af 2023 testes og bearbejdes, så de er tilgængelige for alle, og at hjemmesiden som helhed opnår tilgængelighed på min. AA-niveau.
Ophavsret
Med mindre andet er angivet må billeder, grafik og illustrationer fra hjemmesiden ikke bruges uden forudgående aftale. Det er tilladt at citere og gengive indhold fra hjemmesiden, når det sker på en loyal måde og med tydelig kildeangivelse.
CMS-system
Hjemmesiden er i 2023 opbygget i det CMS-system (content-management system = indholds-styringssystem), der hedder GoBasic, og som leveres af Berú.