Rådgivning og vejledning

Rusmiddelcentret
Korsgade 20/Munkevej 3
7700 Thisted
Telefon: 99 17 25 60
  (tryk 1)

Email: Rusmiddelcentret@thisted.dk

Rådgivning & vejledning

Du kan møde til en uforpligtende samtale i åben rådgivning - Munkevej 3. Efter den første samtale kan du beslutte, om du vil i behandling. Det kan også være, at du vil have lidt betænkningstid og vende tilbage senere.

Stofmisbrug:

Borgere, der ønsker behandling samt andre med behov for rådgivning, kan kontakte Rusmiddelcentret og aftale en tid til et udredningsforløb. Der kræves ingen henvisning hertil.

Rådgivning ydes til alle borgere, eksempelvis borgere med misbrugsproblematikker, pårørende, fagpersoner, studerende, arbejdsgivere, interesseorganisationer m.fl.

Alkohol:

Dine alkoholvaner kan ændres

Borgere, der ønsker råd og vejledning , kan kontakte Rusmiddelcentret og aftale en tid til samtale. Henvendelse kan ske alle hverdage. Der kræves ingen henvisning hertil.

Der er mulighed for at være anonym.

Borgere med alkoholproblemer tilbydes en afklarende samtale, hvor der vil blive informeret om Rusmiddelcentrets tilbud.

Rådgivning ydes til alle borgere, eksempelvis borgere med misbrugsproblematikker, pårørende, fagpersoner, studerende, arbejdsgivere, interesseorganisationer m.fl.

Rådgivning – uden for Rusmiddelcentret

Det er for nogle borgere svært at træde ind ad af Rusmiddelcentrets dør. Derfor tilbyder vi at mødes med borgeren på neutral grund.

Der tilbydes samtaler med borgeren og dennes pårørende, med det formål at afklare borgerens situation og rådgive om hvordan borgeren evt. kan få hjælp til at komme ud af et problematisk brug af rusmidler.

Samtalerne er uforpligtende, og man behøver ikke på forhånd at have besluttet sig for, hvad der skal ske.

Der kan tilbydes op til 3 rådgivende samtaler, der kan foregå i borgerens hjem, på borgerens arbejdsplads, hos kommunen eller et andet sted, der passer bedst. Man kan også være anonym, hvis det ønskes.