I samarbejde med STRANDET og Hold Danmark Rent er Thisted Kommune med til Nordisk Strandrydderdag d. 5. maj.
I Thisted Kommune er det er miljøvirksomheden STRANDET i Nørre Vorupør, der er tovholder på dagens begivenhed. STRANDET arbejder lokalt med problematikken omkring havplast.
En central del af arbejdet er at indsamle havplastaffald langs vestkysten og give det værdi ved at genanvende det i nye produkter. I STRANDETs havplastlaboratorium renses og forarbejdes den indsamlede havplast og genanvendes til nye produkter. STRANDET.Lab vil fra påske være åbent for besøgende, som vil kunne opleve hvordan plastik genanvendes, få indsigt i udfordringerne med plastik i naturen og købe produkter af genanvendt havplast.
Med start kl. 10.30 fordeles indsamlingsruterne til de fremmødte borgere og gæster, hvorefter alle spredes og gennemfører en grundig rengøring af strand, klitter, indfaldsveje mm. Der sluttes ca. kl. 12.30 og der vil være en let forplejning for indsamlerne.
Hvor: Thisted Kommune, Agger, P-pladsen ved Vesterhavshytten, Vesterhavsgade 2, 7770 Vestervig
Hvornår: Søndag d. 5. maj kl. 10.30
Gruppedeltagelse
Hvis I er en større gruppe, der ønsker at deltage, så kontakt Jens Wilhelm på jens@strandet.io eller tlf.: 2876 9936
Læs mere om STRANDET her https://www.strandet.io/