Det anslås, at 10 % af alle ældre over 65 rammes af depression. Det kan være i let, moderat eller svær grad. Sygdommen udgør et af alderdommens væsentligste sundhedsproblemer, mens psykiske lidelser generelt udgør den største folkesundhedsmæssige byrde i forhold til det samlede sygdomsbillede.
I 2017 indgik Thisted Kommune et samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed med fokus på forebyggelse og opsporing af depression blandt ældre.
Projektet hedder "Sikkert Seniorliv". Sigtet er at øge livskvaliteten og antallet af leveår, at styrke ældres mentale helbred samt at bryde myterne om ældres mentale sundhed og aldersdepression.
Baggrunden for sætte gang i projektet er bl.a., at depression blandt seniorer, ifølge eksperterne inden for området, ofte bliver underdiagnosticerede og derfor fejlbehandles. Dertil kommer, at kun halvdelen af sygdomstilfældene opdages. Ud over de patienter, det lykkes at opdage, modtager kun omkring 10-20 % relevant behandling. Dette endda på trods af, at man i dag har stor viden om, hvordan aldersdepression kan forebygges, opspores og behandles. Med Sikkert Seniorliv er fokus på, at færre ældre skal leve med depression.
Lokalsamfund og foreningsliv er vigtige medspillere til øget livskvalitet
’Med en depression følger ofte en øget tendens hos den enkelte til at isolere sig. Bor man ovenikøbet alene i en by, hvor man ikke har et socialt netværk og helst holder sig for sig selv, kan det være vanskeligt for andre, at fornemme, om man har det godt. Samtidig kan det være utroligt svært for den enkelte at åbne op omkring, at man er inde i en svær periode’, fortæller Lise Volder Kærgaard Jensen, projektleder for Sikkert Seniorliv i Thisted Kommunes ældreafdeling. I Sikkert Seniorliv arbejder man derfor også med at inddrage lokalsamfundene og betydningen af lokalsamfundenes fællesskaber for seniorernes livskvalitet. Der har i løbet af projektperioden været afholdt lokale fællesmøder i bl.a. Snedsted, Koldby, Vilsund og Sundby. Her har emner så som fællesskab og fællesaktiviteter været på dagsordenen. Ligesom fokus har været på, hvordan man i et lokalsamfund kan være opmærksomme på hinanden i dagligdagen og hvordan man kan støtte ekstra godt om nye medlemmer i foreningslivet.
De, der har deltaget i Sikkert Seniorlivs lokale fællesmøder har fortalt om vigtigheden af løbende at være opmærksomme på hinanden i de fællesskaber, man færdes i’, siger Lise Volder Kærgaard Jensen og fortsætter: ’Foreninger, frivillige og andre fællesskaber gør en utrolig stor forskel for livskvaliteten hos vores seniorer og ældre, og det er uden tvivl afgørende for den enkelte, at han eller hun føler sig som en del af et fællesskab. En håndsrækning fra en frivillig, en nabo eller en bekendt til en borger, som gerne vil deltage i flere aktiviteter, kan være det, der giver motivationen til at komme afsted sammen med andre eller åbne døren for eksempelvis en besøgsven, en spiseven eller måske en motionsven.’ Når det handler om at hjælpe borgere i svære situationer, kan det være vanskeligt at nå ud til dem, der har behovet. Derfor kan de enkelte lokalsamfund og foreningerne være en hjælp, fordi de kan hjælpe den enkelte borger til at kontakte Sundheds- og Ældreafdelingen i Thisted Kommune. Samtidig skal udbredelsen af projektet i lokalsamfund og foreninger medvirke til, at tabuer omkring sygdommen nedbrydes.
Tilbud om enkebesøg og forebyggende hjemmebesøg
Derfor har Thisted Kommunes forebyggende sygeplejersker siden 1. januar 2017 tilbudt kommunes borgere, som er fyldt 65 år og har mistet deres ægtefælle, et forebyggende hjemmebesøg. Tilbuddet om hjemmebesøg modtager borgeren ca. 2 måneder efter ægtefællens bortgåen. Thisted Kommune og de forebyggende sygeplejersker arbejder målrettet på at forbedre indsatsen for seniorer, der har mistet deres samlever eller ægtefælle, da det kan være en vanskelig tid at gennemleve, som kan kræve hjælp at komme igennem.
I løbet af projektperioden har man i Sikkert Seniorliv ændret tilbuddet ved, at de forebyggende sygeplejersker nu ringer op til borgeren, hvis denne ikke har afgivet svar på tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg. Dette har medført, at flere borgere har takket ’ja’ til tilbuddet. Samtidig har det betydet, at de forebyggende sygeplejersker på denne måde har haft anledning til også at tale med langt flere borgere om, hvordan de har det. Det har også givet anledning til, at de forebyggende sygeplejersker har kunnet informere den enkelte om, at de altid er velkomne til at tage kontakt eller lave en aftale om at man lige tales ved senere på året.
Seniorerne er åbne for tilbuddet
De forebyggende sygeplejersker fortæller, at borgerne er meget glade for tilbuddet, og at opringningen også giver mere viden om, hvad borgerne har brug for, og hvordan man bedst muligt kan støtte dem. ’Når vi ringer ud til en borger, som takker nej, så får vi os en god snak og giver borgeren muligheden for at ringe, hvis han eller hun skifter mening. Vi kan også aftale, at vi ringer tilbage efter et stykke tid som en form for opfølgning på, hvordan de har det. Det forebyggende hjemmebesøg er jo i sig selv indrettet på den måde, at samtalen handler om lige netop dét, den enkelte gerne vil snakke om, og derfor er det en god måde at tilbyde støtte til efterladte på, da mennesker ikke står i samme situation eller har samme forudsætninger eller eksempelvis netværk, lyder det fra de forebyggende sygeplejersker i Sundheds- og Ældreafdelingen, Thisted Kommune’.
Tilbuddet sendes til borgere ud fra kommunens egne borgeroplysninger. Desværre betyder dette, at de forebyggende sygeplejersker kun får oplysninger på de borgere, der har mistet deres ægtefælle, da oplysninger omkring samlever ikke registreres på samme måde. Derfor er det kun ægtefæller, de forebyggende kan sende breve med tilbud om forebyggende hjemmebesøg til. ’Vi forsøger at fortælle bredt ud til vores seniorer og ældre i kommunen, at der er mulighed for dette forebyggende hjemmebesøg, når man bliver alene, da det kan være en god støtte. Tilbuddet er frivilligt, og det er gennemsnitligt 2 ud af 3, der takker ja. Men det er ærgerligt, at vi ikke har de samme muligheder for at få borgernes kontaktoplysninger, når der er tale om samlevere. Vi fortæller derfor om tilbuddet, når vi får mulighed for det, og vi håber, at det kan udbrede kendskabet så tilstrækkeligt, at borgere, som har mistet deres samlever, har lyst til at kontakte os og tage imod tilbuddet, udtaler de forebyggende sygeplejersker.’
For nyligt har man imidlertid indgået samarbejde med lokale bedemænd, der også uddeler information om initiativet til både efterladte samlevere og ægtefæller. Håbet er, at man herigennem når ud til flere samlevere end hidtil.
Fakta om Sikkert Seniorliv
Lokale partnerskaber i Thisted, Faaborg-Midtfyn og Horsens kommuner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har igangsat projektet Sikkert Seniorliv, der skal opspore og forebygge depression. Projektet støttes af TrygFonden.