Invitation til første spadestik af Danmarks første nationalparkcenter

Fredag d. 24. januar kl. 13.00 sættes spaden for første gang i jorden ved det område i Nr. Vorupør, der skal blive til Nationalpark Thy Centret. Alle interesserede er velkomne til at overvære begivenheden og stille spørgsmål.

16-01-2020Nyhed

Pressemeddelelse bragt i samarbejde med Nationalpark Thy

Danmarks første Nationalpark dækkende en vildmark på 244 km² starter nu den fysiske etablering af Danmarks første nationalparkcenter beliggende i Nr. Vorupør. Med den nye bygning skabes en stærk og tydelig port til naturen. Samt et centrum for formidling, der vil motivere og inspirere folk til, at komme ud på oplevelser i Nationalpark Thys mageløse og vilde klitnatur.
Det forventes at mere end 70.000 mennesker vil besøge nationalparkcenteret årligt.

Nationalpark Thy besøges årligt af flere hundredetusinde og med centret får Nationalpark Thy et stærkt redskab til at guide besøgende og indirekte bidrage til at beskytte de mest sårbare naturområder. Efter planen skal centret stå klar til åbning i påsken 2021.

Tid og sted



Fredag d. 24. januar kl. 13.00 ved byggegrunden i Nr. Vorupør (Vesterhavsgade 184 i Nr. Vorupør, 7700 Thisted).

Program



13.00-13.10: Første spadestik – herunder taler af Miljøministeren Lea Wermelin, Borgmester Ulla Vestergaard og Bestyrelsesformanden for Nationalpark Thy Torben Juul-Olsen. Bestyrelsesformanden introducerer.
13.10-14:00: Nationalparken byder på lidt godt til ganen til alle fremmødte.

Tegningerne af det kommende vinderforslaget kan ses, og der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål til miljøministeren, borgmester Ulla Vestergaard samt bestyrelsesformand Torben Juul-Olsen, leder af NPT Else Østergaard og projektleder Esben Colding Broe.

Alle er velkomne, og der serveres lidt godt til ganen frem til kl. 14.00.

Nationalpark Thy


Det 244 km2 store naturområde rummer noget af Danmarks mest oprindelige natur med Europas største sammenhængende område af klithede. På en unik grund præget af naturens kræfter mellem Vesterhavet, klitterne og fiskerlandsbyen Nr. Vorupør starter anlægsprojektet af Danmarks første nationalparkcenter nu. Nænsomt tilpasset stedet skal centret byde velkommen og introducere besøgende til nationalparkens mageløse natur og kulturhistorie.

Nationalparkcenter Thy har et samlet budget på 31 mio. kr. Det er støttet af Thisted Kommune (10 mio.kr.), A.P. Møller Fonden (8 mio.kr.), Realdania (3,5 mio. kr.), Nordea-fonden (3 mio. kr.), Augustinus Fonden (3 mio. kr.) og William Demant Fonden (1 mio. kr.). Nationalpark Thy Venner har desuden bidraget med 1,5 mio. kr. gennem en indsamling, som 33 virksomheder, 24 foreninger og 173 privatpersoner har bidraget til.

Nationalparkcentret er en del af det samlede projekt ”Trædesten til Naturen” på ca. 81 mio. kr., der handler om at give de besøgende mageløse oplevelser i Nationalpark Thys storslåede natur.

Åbningen af centret er planlagt til påsken 2021.

For mere information, kontakt da:
Bestyrelsesformand Torben Juul-Olsen på mobil 40 10 08 81 eller mail FormandThy@danmarksnationalparker.dk

Leder Else Østergaard Andersen på mobil 22 22 16 66 eller mail eloes@danmarksnationalparker.dk

Projektleder Esben Colding Broe mobil 6062 0100 eller mail esbro@danmarksnationalparker.dk

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00