I Thisted Kommune er det ikke lovligt at færdes på tilfrosne søer, vandløb eller at bevæge sig ud på isen langs kysterne ved Vesterhavet og Limfjorden.
Selvom det er koldt, og temperaturen den seneste tid har været under frysepunktet, er det ikke sikkert at færdes på de tilfrosne søer og vandsteder i Thy, ligesom det ikker er sikkert at bevæge sig ud på isen i Limfjorden eller ved havet.
Derfor er der udstedt et generelt forbud mod al færdsel på is i Thisted Kommune. Det er Midt- og Vestjyllands Politi, som har bemyndiget Thisted Kommune til at afgøre om der skal være forbud mod at færdes på isen eller ej.
Midt- og Vestjyllands Politi er ligeledes ude med en opfordring om, at man ikke bevæger sig ud på isen. Senest har politiet modtaget 19 opkald om usikker færdsel i hele politikredsen, og flere gange har de været nødt til at iværksætte redningsaktioner. Det skriver politiet i en pressemeddelse.
Se hele pressemeddelelsen hos Midt- og Vestjyllands politi