CORONA - seneste nyt:

Se dagens vaccinetal og de aktuelle restriktioner

Kom med ud i den thy'ske natur til De Vilde Blomsters Dag

Søndag den 20. juni bliver De Vilde Blomsters Dag markeret med guidede ture adskillige steder rundt omkring i Danmark. I Thy går turen til Okidéengen ved Sønderhå Plantage.

15-06-2021Nyhed

Orkidéengen ved Sønderhå, hvor to personer går og kigger på blomster.

Vilde blomster i naturen er farverige og smukke - og så er de altafgørende for biodiversiteten.

I Thy vil vi derfor gerne være med til at sætte fokus på de vilde blomster til De Vilde Blomsters Dag søndag den 20. juni.

I år kan du vælge mellem 64 ture i hele Danmark, hvor kyndige turledere giver dig botaniske oplevelser og viden om de vilde blomster.

I Thy går turen i år til Orkidéengen ved Sønderhå Plantage, der er et smukt syn på den her tid af året.

Området rummer rigtig mange sjældne, fredede og rødlistede arter som eksempelvis majgøgeurt, purpur gøgeurt, kragefod, engnellikerod, vibefedt, loppestar med flere.

På turen besøger vi også det privatejede areal, som støder op til engen mod syd. Her kan du se og høre om, hvordan lodsejeren sammen med projektet RigKilde LIFE har sløjfet de gamle dræn i engen til gavn for de værdifulde rigkær og dets vilde blomster.

Turen sker i et samarbejde med Biologisk Forening Nordvestjylland, og vi kan garantere en naturoplevelse ud over det sædvanlige - samtidig med at du får viden om stedet og floraen.

Turen starter søndag den 20. juni kl. 10.00 ved P-pladsen ved Sønderhå Plantage og varer cirka to timer. Det er gratis at deltage, og det kræver ikke nogen tilmelding.

Kontaktinfo

Plan og Miljø
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17

E-mail:
BBR: bbrkontoret@thisted.dk 
Plan: plan@thisted.dk
Miljø: miljo@thisted.dk
Lokal udvikling: lokal@thisted.dk

Telefontider:

Mandag - fredag 08.00 - 10.00
Torsdag  15.00 - 17.00