CORONA - seneste nyt:

Se dagens smittetal og de aktuelle restriktioner

Gå på opdagelse i afgørende plan for fremtidens Thy

Forslaget til Kommuneplan 2021-2033 er nu sendt i en offentlig høring i otte uger frem til d. 28. april.

03-03-2021Nyhed

Grafik med teksten

I Thy skal der være plads til det meste, men udviklingen skal ske i balance med den unikke natur, der gør vores område til noget særligt.

Det er nogle af de grundlæggende budskaber i det nye forslag til Thisted Kommunes kommuneplan, som er en plan, der samler de overordnede mål, rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling af Thy.

I kommuneplan-forslaget finder man blandt andet rammerne og målene for udviklingen af byerne, det åbne land og erhvervslivet.

Det er altså med andre ord en plan, der har helt afgørende betydning for, hvordan vi fysisk skaber og udvikler det gode liv i Thy.

Forslaget til Kommuneplan 2021-2033 er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune, og den er nu sendt i en offentlig høring i otte uger frem til d. 28. april.

Du kan gå på opdagelse i den nye kommuneplan via www.thisted.dk/kommuneplan.

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00