Hvordan skal Thy se ud i fremtiden? Vi inviterer til borgermøde om ny kommuneplan

Planen, der sætter de overordnede rammer for, hvordan Thy kan udvikle sig i fremtiden, er lige nu i høring. Du kan høre mere om det nye kommuneplanforslag og stille spørgsmål på et digitalt borgermøde.

24-03-2021Nyhed


Grafik med teksten

Det er ikke sikkert, du er bevidst om det, men din hverdag i Thy er i høj grad præget af kommuneplanen, der sætter rammerne for, hvordan den fysiske udvikling i Thy kan blive i fremtiden.

Det er for eksempel kommuneplanen, der afgør, hvor der må være boligområder, og hvor der må drives erhverv. Det er blandt andet også kommuneplanen, der skitserer, hvor vi har særlig værdifuld natur, som vi skal passe på.

Og lige nu er forslaget til Kommuneplanen 2021-2033 i høring.

Derfor inviterer Thisted Kommune til et digitalt borgermøde den 8. april 2021 fra kl. 19-21. Her vil du have mulighed for at stille spørgsmål til de rammer og retningslinjer, som Kommuneplan 2021-2033 fastsætter, og blive klogere på, hvad kommuneplanen har af betydning for dig og dit liv.

Det fortæller Mogens Kruse Andersen, der er direktør for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse i Thisted Kommune.

- Vi ved godt, at kommuneplanen kan være et kompliceret dokument at dykke ned i. Og derfor vil vi gerne gøre det tilgængeligt og nemt at engagere sig og komme med kommentarer til kommuneplanen, udtaler han.

Plads til et godt liv i balance

Det nye kommuneplanforslag har fået overskriften ‘Plads til udvikling i balance’.

Thisted Kommune ser det nemlig som en vigtig opgave at sikre plads til udvikling – uden at det går ud over vores naturområder, som har stor værdi for hele Thy.

Og det er afgørende, at flest muligt engagerer sig og tager stilling til kommuneplanen. 

- I Thy er vi sammen om udviklingen. Den skabertrang vil vi gerne understøtte på bedst mulig vis, og derfor er det afgørende, at så mange som muligt tager stilling til, om de kan se sig selv og deres ønsker og drømme til det gode liv realiseret i kommuneplanen, udtaler Ulla Vestergaard, borgmester i Thisted Kommune.

Derfor håber Thisted Kommune, at der er rigtig mange, der har lyst til at deltage i borgermødet om kommuneplanforslaget.

- Fremtiden i Thy tilhører os alle, og derfor er det vigtigt, at vi er enige i den retning, kommuneplanen skitserer, udtaler Mogens Kruse Andersen.

Fakta:
  • Det kræver ingen tilmelding af deltage i det digitale borgermøde. På www.thisted.dk/kommuneplan kan du finde det link, du skal bruge for at komme ind i borgermødet den 8. april kl. 19.
  • Du kan allerede nu selv dykke ned i kommuneplanen via www.thisted.dk/kommuneplan. Her har du også mulighed for at indsende kommentarer til kommuneplanforslaget, mens den er i høring frem til den 28. april.
Har du spørgsmål til kommuneplanen, som du gerne vil have os til at svare på på borgermødet ? Så send dem gerne til os på plan@thisted.dk. 

Kontaktinfo

Teknik og Erhverv

Administration, Plan og Miljø, Drift og Anlæg
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17
Fax: 99 17 21 54
E-mail: teknisk@thisted.dk

Beskæftigelse og Jobcenter Thisted
Skolegade 22C
7700 Thisted
Telefon 99 17 17 17

Erhverv
THY-Huset
Tilstedvej 73
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 00
E-mail: erhverv@thisted.dk  

Opdateret 24-03-2021