Coronavirus

Hold dig opdateret på situationen med coronavirus i Thisted Kommune

Stemmeberettigede til Ældre-/Seniorrådsvalget får ekstra brev efter teknisk fejl

Nogle borgere over 60 år, der kan stemme til Ældre-/Seniorrådsvalget, har fået tilsendt et brev med et kandidatliste fra det forkerte distrikt. Alle, der er berørt af fejlen, har modtaget et nyt brev i deres e-Boks.

02-11-2021Nyhed

I går åbnede muligheden for at stemme til Ældre-/Seniorrådet i Thisted Kommune.

Stemmeafgivningen foregår digitalt – medmindre man er fritaget for digital post.

Men en teknisk fejl var skyld i, at nogle af de borgere, der modtog valgmaterialet digitalt, har modtaget den forkerte liste over kandidater.

Når der skal vælges kandidater til Ældre-/Seniorrådet er Thisted Kommune delt op i to distrikter – Nord og Syd. Det gør man for at sikre en geografisk spredning blandt rådets medlemmer.

Men den tekniske fejl betød, at begge distrikter modtog kandidatlisten fra Nord.

Kan ikke påvirke valgresultatet
Fejlen blev hurtigt opdaget, og de berørte borgere har allerede modtaget et nyt brev med en forklaring.

Den tekniske fejl kan ikke påvirke valgets resultat, da systemet ikke tillader, at en borger fra Syd stemmer på en kandidat fra Nord. Man kan godt stemme flere gange, men det vil altid kun være den sidst afgivne stemme, der tæller.

Du kan afgive din stemme til Ældre-/Seniorrådsvalget frem til den 16. november kl. 20.00.

Du kan læse mere om Ældre-/Seniorrådet og valget lige her.

Distriktet Nord er borgere fra Nors, Klitmøller, Hanstholm, Østerild, Vesløs, Øsløs, Frøstrup, Thisted og Sennels.

Mens distriktet Syd er borgere fra Koldby, Snedsted, Hundborg, Sundby, Ydby, Hurup, Vestervig, Agger og Bedsted.

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00