Kom med til indvielse af Søbadet

Der bliver folkefest ved vandet, når vi officielt indvier Søbadet i Thisted den 4. september 2022.

30-08-2022Nyhed



Limfjorden i Thy har et stort potentiale for at give os alle sammen både adrenalinsus og smukke, meditative oplevelser i det blå element. Og nu står endnu et spot i Cold Hawaii Inland top-tunet og klar til brug af alle, som vil på fjorden, nyde udsigten, ba-de, lege og hygge sig.

Vi glæder os til at vise alle de nye muligheder på byens historiske, rekreative plet langs Thisted Kystvej med både grill-område, badebro, ny stor terrasse, foreningslo-kale og sauna med udsigt, når vi indvier det hele søndag den 4. september 2022 kl. 11.00 - 14.00.

Folkefest ved og på vandet

Dagen er tænkt som en folkefest, hvor alle kan deltage og være med til at fejre en af Thys nye legepladser.

Programmet er fyldt med aktiviteter, og der er noget for alle - uanset om du er til vandsport og vind i håret, Limfjordssafari eller strandspil og hygge på land med familien.



Borgmester Niels Jørgen Pedersen, der også er formand for styregruppen i Cold Ha-waii Inland, glæder sig til at klippe snoren til det nyrenoverede spot:

- Søbadet er et sted, der har været et rekreativt opholdssted gennem generati-oner. Mange har minder om besøg der. Nu har vi med Cold Hawaii Inland bragt det ind i en ny æra og skabt nogle nye rammer, der indbyder til endnu flere aktiviteter på vand, men også til meget andet og mere end det. Her kan alle mødes og være sammen – uanset alder og interesser, siger han.

Streger i landskabet
Hele tankegangen bag Cold Hawaii Inland er netop, at Thisted Kommune gennem flere forskellige spots og tiltag langs fjordkysten gør Limfjorden til et attraktivt sted at dyrke aktiviteter i og på vandet.
Det er Spektrum Arkitekter og Norrøn, der har tegnet det nye Søbadet, som er det tredje spot i Cold Hawaii Inland, der nu står færdigt. For et år siden blev Spot Vilsund og Spot Synopal indviet. Arkitekturen er inspireret af landskabet og læhegnene i Thy.



PROGRAM for dagen den 4. september:
SPOT SØBADET, Thisted Kystvej
Fra kl. 11.00 – 14.00.

Borgmester Niels Jørgen Pedersen klipper snoren kl. 11.

Herefter suger vi sammen det sidste ud af sommeren:
• Der er mulighed for at benytte de nye omklædningsrum og smutte en tur i bølgen blå.
• Alt efter vejret kan du prøve at sejle kajak, sit-on-top-kajak og tage en tur på SUP board.
• Kom helt ned til vandkanten ved de nye nedgange.
• Saml familie og venner om et havespil.
• Få en sejltur i en RIB båd – det er dem, der sejler rigtigt hurtigt.
• Send børnene på Limfjordssafari – se, hvad der gemmer sig under vandoverfladen.
• Slæng dig i græsset, og tag en slapper i en strandstol.
• Vi sørger for øl, vand og noget lækkert lokalt at spise.

Så tag familien, vennerne og naboerne under armen, og kom og nyd strandstemningen på Søbadet en søndag i september.

I forbindelse med arrangementet bliver Thisted Kystvej spærret for gennemkørsel mellem klokken 9.00 og 16.00.
Det er strækningen mellem Dragsbækvej og Sydhavnsvej, der vil være afspærret for kørende trafik.


Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00
 
Opdateret 22-11-2022