Kom med på opdagelse i rigkæret i børnehøjde

Mikropleje-arrangementet er for børn og familier, der kan lide at være ude, fange dyr og give naturen en hjælpende hånd.

30-06-2022Nyhed

Et foto af et naturområde, hvor blomster og planter gror vildt.

Kom og vær med, når vi inviterer til en spændende dag i naturen.

Dagen er for børn, der kan lide at være ude, fange dyr, og er nysgerrige.

Vi går rundt og leder efter sære dyr og flotte planter. Hvem finder den flotteste frø? Eller den smukkeste blomst? Hvem får den vådeste støvle? Og hvem fælder flest buske?

Vi kommer til at jagte arter, som I kender det fra TV-programmet '1 dag, 2 hold, 3 dyr'. Derudover giver vi naturen en hånd ved at fælde buske og går på opdagelse i den fantastiske natur ved Sønderhå plantage. Du er velkommen til at tage dine søskende og far og mor med.

Vi giver frokost, og vi slutter af med pandekager over bål. Husk gummistøvler og tøj efter vejret. Tørre sokker er en god ide. Vi mødes og hentes igen her: https://goo.gl/maps/wPFrASfGcfM9EXoZA.

Aktiviteten er en del af det store naturpleje-projekt Rigkilde Life, og naturvejleder Søren Krag står for aktiviteten.

Meld dig til på SMS til naturvejleder Søren Krag på 2961 9757 senest den 1. august.

Tid og mødested: 6. august kl. 10-15, ved P-pladsen ved Sønderhå plantage, for enden af Sønderhå hedevej, 7752 Snedsted.

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00