CORONA - seneste nyt:

Se dagens vaccinetal og de aktuelle restriktioner

Thy får løbende leveret vacciner – alle får besked, når det er deres tur

Alle borgere i Thisted Kommune vil med tiden modtage en invitation til at blive vaccineret mod coronavirus. Her kan du læse mere om, hvordan du får besked, når det er din tur til at blive vaccineret, og hvordan du booker en tid.

25-02-2021Nyhed

Der bliver fortsat vaccineret på højtryk i Thisted Kommune.

Som alle andre regioner i landet, modtager Region Nordjylland løbende forsendelser med vacciner mod coronavirus, som bliver tilbudt borgerne i hele Region Nordjylland i en bestemt rækkefølge. Den rækkefølge er bestemt af sundhedsmyndighederne og består af 12 prioriterede målgrupper.

Du kan se vaccinerækkefølgen her.

Det er endnu uvist, præcist hvornår borgerne i de enkelte grupper kan blive tilbudt en vaccine. Men du vil få direkte besked, når det er din tur.

Du får brev, når du kan bestille tid
Når du bliver tilbudt en vaccine vil du få et brev i din e-Boks eller via fysisk brev, hvis du er undtaget for digital post. Du skal ikke gøre noget, før du modtager det brev.

Når du har modtaget brevet, som er din invitation til at blive vaccineret, er det vigtigt, at du bestiller en tid til vaccination på www.vacciner.dk. Du kan ikke blive vaccineret, medmindre du bestiller en tid.

Husk også, at du ikke kan bestille en tid, før du har modtaget brevet. Du skal også være opmærksom på, at du skal bestille to tider – en til 1. og en til 2. stik. Hvis ikke du får valgt begge tider, kan du ikke gennemføre din tidsbestilling.

Tiden skal bestilles senest dagen inden vaccination kl. 16.

Vær opmærksom på, at du kan opleve, at der ikke er nogle ledige tider, når du forsøger at bestille en tid. Sker det, må du meget gerne forsøge igen lidt senere, for der vil løbende blive oprettet nye tider, og der vil blive oprettet tilstrækkeligt med tider til alle dem, der har fået en invitation.

Hjælp til tidsbestilling
Har du behov for hjælp til at bruge www.vacciner.dk, kan du kontakte supporten på Sundhed.dk pr. e-mail eller telefon 44 22 07 27, e-mail: vaccinersupport@sundhed.dk

Borgere uden NemID
Hvis du har fået en invitation til vaccination, men ikke har NemID, kan du få hjælp til at bestille tid ved at kontakte Region Nordjyllands Corona-hotline :

Tlf. 97 64 84 63

Mandag-fredag 8.00-17.00

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00