Sygeplejerske til Hjemmeplejen Nord

Sidste svarfrist: 19.02.2023
fra 1. april 2023

Har du lyst til at prøve kræfter med hjemmesygeplejen, så er det nu du har muligheden for at blive en del af Team Sygepleje i Hjemmeplejen Nord.

Hjemmesygeplejen er et udfordrende og alsidigt arbejde, hvor du har mulighed for at udvikle dine færdigheder som sygeplejerske.
Brænder du for specifikke områder indenfor sygeplejen, kan du som ressourceperson få ansvar for at udvikle området, afprøve indsatser og løfte den faglige kvalitet.
Opgaverne spænder fra lange og komplekse forløb til korte og intensive indsatser.

Uanset om du er erfaren eller nyuddannet sygeplejerske kommer du til at indgå i et team, hvor erfarne kolleger vil hjælpe dig godt til rette og sidemandsoplære dig i nye opgaver.

Hjemmesygeplejersken har i det tværfaglige samarbejde en central rolle med at lede og koordinere indsatserne omkring den enkelte patient. Helt aktuelt arbejder vi meget med indsatserne under I Sikre Hænder, tidlig opsporing og akutsygepleje.

Stillingen er på 20-37 timer i dagvagt med begrænset afløsning i aften- eller nattevagt.
Der arbejdes hver fjerde weekend.


Tiltrædelsesdato

1. april 2023


Om organisationen

Hjemmeplejen Nord har mødested på Industrivej 5 i Thisted og er fast arbejdsplads for ca. 240 medarbejdere – heraf ca. 35 fastansatte sygeplejersker som de faglige frontpersoner.
Foruden sygeplejersker består den faglige medarbejdergruppe af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Vi anvender Cura omsorgsjournal som dokumentationsredskab.


Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.


For yderligere oplysninger

Kontakt teamleder for sygeplejersker Betina Femhøj på mail BFN@thisted.dk.
 

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning m. kopi af relevant dokumentation senest 19. februar 2023.

Samtaler forventes afholdt i uge 8.

 

Ansøgningsfrist: 19. februar 2023

Klik her for at søge