CORONA - seneste nyt:

Se dagens smittetal og de aktuelle restriktioner

Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til Børnehuset Skattekisten

Sidste svarfrist: 27.05.2021
Skattekisten er en stor, integreret institution med plads til i alt 100 børn og med 1,5 hektar legeplads.

Vi tilbyder et utraditionelt børnehus med traditionelle værdier, og vi vægter fordybelse og kreative udfoldelser i de små sociale fællesskaber - og i det store fællesskab vægter vi at styrke venskaber og skabe samfundsparate børn.

Vi lægger ligeledes vægt på udeliv og ture ud af huset til skov, hav og fjord. Alle har, store som små, glæde af ture og oplevelser i nærmiljøet med vores tre Christiania-cykler.

Vi er en personalegruppe, der lægger vægt på et godt, konstruktivt og lærerigt samarbejde som basis for en levende pædagogik og et meningsfyldt arbejde, hvor vi alle tror på at alle børn altid gør det bedste de kan.

Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i den styrkede plan, hvor det fællespædagogiske grundlag er kernen i vores daglige praksis med høj kvalitet i fokus gennem hele dagen.
 
Vi søger en kollega, der
  • gerne vil lege og ser legens betydning for børns læring
  • er initiativrig og fyldt med kreativitet
  • brænder for arbejdet med store og små
  • er omstillingsparat, fleksibel og kan træde til, hvor der er behov
  • er sprudlende og smittende med sin positive og optimistiske personlighed
  • værdsætter et samarbejde med gensidig respekt, rummelighed, anerkendelse og udvikling
  • både kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde omkring de pædagogiske opgaver
  • kan tage del i det tætte forældrearbejde
  • er nysgerrig og ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan skabe ro og tryghed og være en nærværende voksen.

”Det har jeg ikke
prøvet før……
- Så det kan jeg sikkert godt”
                                            Siger Pippi.

Vi forventer du kan se dig selv i ovenstående.
 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Forud for ansættelse vil du blive bedt om samtykke til indhentelse af børneattest. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Tiltrædelse er 15. august 2021.
 
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger, kontakt pædagogisk leder Sanne Danielsen på telefon 99 17 32 75.
 
Ansøgningsfrist
27. maj 2021 kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 24, 2021.

Ansøgningsfrist: 27. maj 2021

Klik her for at søge