CORONA - seneste nyt:

Se dagens smittetal og de aktuelle restriktioner

Social- og sundhedshjælper til Bofællesskabet Drengshøj

Sidste svarfrist: 21.06.2021
Social- og sundhedshjælper eller omsorgsmedhjælper til Bofællesskabet Drengshøj

Vi søger pr. 1. august 2021 en ny vågen nattevagt, stillingen er fast på 24 timer, men i perioder, vil der være mulighed for ekstra timer, i forbindelse med kollegaers afholdelse af ferie.

Vi søger en ny kollega, der sammen med os vil skabe et fantastisk hjem for beboerne med trivsel og udvikling – din primære opgave vil være at varetage natten på tryg og sikker vis. Man er alene på arbejde om natten.
Lidt om os
Bofællesskabet Drengshøj er en døgninstitution drevet efter § 85 i serviceloven, tilhørende under socialafdelingen i Thisted kommune. Drengshøj ligger i udkanten af Thisted, ud til natur og åbne marker. Her er plads til 24 beboer i 2 afdelinger. Det er i hus 1-2 der er brug for vågen nattevagt, og man skal som nattevagt være tlf. tilgængelig for beboerne i hus 3.
Støtten som ydes beboerne, har et socialpædagogisk sigte, som tager udgangspunkt i at træne og motivere beboerne til at bruge/få øje på egne ressourcer.
Vores faglige pædagogiske fundament er bl.a. KRAP.

Vi er ca. 25 engagerede og dygtige medarbejdere, der arbejder tværfagligt, idet vores uddannelser dækker over pædagoger, pædagogiske assistenter, SSA, SSH, sygeplejerske, ergoterapeut, naturligvis pædagogstuderende og vikarer. Vi gør meget ud af at arbejde tværfagligt, så alle kompetencer kommer i spil, giver synergieffekt, og bliver til en fælles enhed. Der er overvægt af pædagogisk personale. Der er en tæt kontakt til ledelsesteamet, som består af stedfortræder og leder.
 
Som nattevagt
Er det vigtigt at du ved du trives med at arbejde om natten, erfaring vil være godt ellers bliver du oplært grundigt, så du føler dig tryg i opgaverne der skal varetages. Normalvis er nætterne rolige heroppe, og der vil være lettere oprydning og rengøringsopgaver. Vi ønsker os en nattevagt, der kan lide at bage sundt morgenbrød og indimellem kan sidde og lave skriftligt arbejde, det kan være opdatering af ex. nattevagtsmappen, når der er ændringer.
Kendskab til CURA, vores dokumentationssystem vil være en fordel, ellers vil du også her blive oplært.
Du kommer til at være en del af et tværfagligt team, og du skal sammen med os være med til at skabe og udvikle en skøn og høj faglig kvalificeret arbejdsplads, med et godt arbejdsmiljø?
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn.

Ugentligt timetal: 24 timer pr uge. Stillingen indebærer vagter, hvor du arbejder hver 3. weekend, ellers som udgangspunkt, fordelt på hverdage med 3. ugers rul.
 
For yderligere oplysninger
Har ovenstående vakt din interesse og ønsker du at høre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte Leder Ulla Christoffersen på telefon 99 17 38 10 / 30 68 06 72 / ulch@thisted.dk, eller stedfortræder Birthe Boesen på telefon 99 17 38 09 / bb@thisted.dk der kan ringes i dagtimerne.
 
Ansættelsestidspunkt
Den 1. august 2021, eller efter aftale.

Der ansøges elektronisk med ansøgningsfrist den 21. juni 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. juni 2021.

Ansøgningsfrist: 21. juni 2021

Klik her for at søge