CORONA - seneste nyt:

Se dagens smittetal og de aktuelle restriktioner

Sommerferieafløsere (plejehjemsmedhjælper) til Kløvermarken og Kastaniegården

Sidste svarfrist: 30.06.2021
Vi søger en sommerferieafløser, som er interesseret i at arbejde indenfor ældreområdet. Jobbet vil omfatte pleje- og omsorgsopgaver, samt rengøring.

Kløvermarken er et almindeligt plejecenter med 32 lejligheder, Kastaniegården har 24 lejligheder. Vi skaber rammerne for det gode hverdagsliv for beboerne ud fra værdierne: Anerkendelse, Troværdighed, Åbenhed, Loyalitet og Tillid.
 
Om stillingen
  • 30 timer/uge. Der vil være dag-, aften- og weekendvagter.
  • Som afløser skal eventuel ferie som udgangspunkt afholdes udenfor uge 26-31.
  • Ansættelsen er meget gerne snarest muligt og indtil 30. september. Er det kun muligt at byde ind på en kortere periode, så er din ansøgning stadig velkommen.
 
Vi søger afløsere, som kan genkende sig selv i følgende
  • Du er interesseret i at prøve at arbejde indenfor pleje- og omsorgsområdet.
  • Du har forståelse og respekt for, at du er gæst i beboernes liv.
  • Du kan omgås alle. Du har gode relationelle kompetencer, er empatisk og kan være til stede i nu’et.
  • Du er positiv og ressourcefokuseret i samarbejdet, også på de dage, som i løbet af året vil være mere intense.
  • Du er mødestabil, fleksibel og har lyst til at lære nyt.
 
Vi tilbyder
  • Dygtige og engagerede kollegaer.
  • Et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med et lavt sygefravær.
  • En længere introduktionsperiode med oplæring, hvor der tages udgangspunkt i dine kompetencer.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
 
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til Kløvermarkens teamleder Anne Såby, på telefon 99 17 45 00 eller Kastaniegårdens teamleder Dortie Jensen på telefon 23 99 54 81.
 
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 30. juni.
Skriv i ansøgningen, om det er Kastaniegården eller Kløvermarken, du ønsker ansættelse ved.
Motiveret ansøgning indsendes via link i Signatur sammen med dit cv. Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 30. juni 2021

Klik her for at søge