CORONA - seneste nyt:

Se dagens vaccinetal og de aktuelle restriktioner

Fagkoordinator for værksted/lager ved Visitation og Hjælpemiddeldepot

Sidste svarfrist: 18.08.2021
Er du vores nye fagkoordinator for værksted og lager ved Visitation og Hjælpemiddeldepotet i Thisted Kommune
Visitation og Hjælpemiddeldepot er en myndighedsafdeling.  Vi arbejder med myndighedsopgaver i form af sagsbehandling og visitation af ydelser og hjælpemidler på baggrund af Serviceloven.

Værksted og lager står for udkørsel og hjemtagning af hjælpemidler, rengøring, reparation og klargøring af hjælpemidler, samt drift af elektronisk nøglesystem Bekey og nødkald i hele Thisted kommune, lagerstyring, samt andre ad hoc opgaver.

Som fagkoordinator får du den daglige faglige ledelse af værksted og lager og samarbejder tæt med de 2 øvrige fagkoordinatorer for henholdsvis visitatorer og terapeuter samt administrative sagsbehandlere. Der er ingen personaleledelse.

Dine daglige arbejdsopgaver består af at sikre en effektiv og ensartet drift og service overfor borgerne, medarbejderne og kollegaerne i hele organisationen. Derforuden er du medansvarlig i forhold til at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcer og økonomi i samarbejde med leder.

Du sikrer en synlig faglighed og overblik i hverdagen, formidler nye tiltag, viden og retningslinjer, samt at relevant viden bliver draget ind i opgaveløsningen.
Du er tro mod interne og eksterne aftaler gældende for Visitation og Hjælpemiddeldepotet.

Vi arbejder ud fra Thisted Kommunes overordnede værdier og mål, herunder den politisk godkendte kvalitetsstandard og serviceniveau.

Vi arbejder med CURA – hjælpemiddel, som er et elektronisk journal- og registreringssystem.

Vi forventer, at du
  • evt. har en håndværksmæssig baggrund
  • har lyst til at arbejde med teknik i specialopgaver og hjælpemidler generelt
  • evt. har erfaring med fagligledelse/driftsledelse/værkfører
  • har praktisk erfaring og har erfaring med hjælpemidler
  • har kørekort
  • anvender IT på brugerniveau
  • har overblik – kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • har gode samarbejdsevner
  • møder dine medmennesker på anerkendende måde
  • er åben, engageret, serviceminded og kan håndtere en uforudsigelig hverdag
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver

Vi tilbyder
  • Et spændende job med stor grad af ansvar og selvstændighed i opgaveløsning, mange udfordringer blandt dygtige og engagerede kollegaer med bred erfaring indenfor området.
  • Vi vægter stor faglig udvikling, fælles læring og gensidig respekt.
  • En arbejdsplads fyldt med grin, humor og alvor.                        

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og vilkår. Ugentligt timetal er 37 og tiltrædelse er pr. 1. oktober 2021.
 
Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til
  • Leder Annette B. Poulsen, telefon 99 17 19 00, mellem kl. 9.00-10.00 – eller send en mail på anbpo@thisted.dk og jeg ringer dig op. (ferie fra 29. juli – 8. august)
  • Fagkoordinator for terapeuter og administrative Lotte Krabbe, telefon 99 17 19 10 eller mail loch@thisted.dk. (afholder ferie i 29/30/31)

Der findes en stillings- og funktionsbeskrivelse for fagkoordinator, som kan rekvireres.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med kopi af relevant dokumentation senest den 18. august.2021.

Vi afholder ansættelsessamtale i uge 34


 

Ansøgningsfrist: 18. august 2021

Klik her for at søge