Coronavirus

Fra den 10. september er coronavirus ikke længere kategoriseret som samfundskritisk sygdom

Pædagog til barselsvikariat i Sjørring Børnehus

Sidste svarfrist: 25.10.2021
Ønsker du at udfolde dine pædagogiske evner i en integreret institution, så har du nu mulighed for at snuse til det pædagogiske arbejde i Sjørring Børnehus, da vi mangler en ny kollega til et barselsvikariat.
Bliver du nysgerrig, så læs mere herunder.

Sjørring børnehus er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi har i øjeblikket 80 børn i børnehuset, hvoraf de 20 er i vuggestuen. Vi har alle et ansvar for alle børn, men p.t. skal du være pædagog i en af børnehavegrupperne. Vi er 14 medarbejdere foruden leder, skiftende lønnet pædagogstuderende og køkkenpersonale.  Børnehuset har madordning.

Børnehuset er en profil institution. Hos os er vores fokus på at udvikle børnenes kompetencer via teater/drama, fortælling og eventyr. Det er en nødvendighed for at blive ansat i stillingen, at du kan se dig selv deltage i dette arbejde – både teoretisk og i praksis. Desuden vægter vi også udeliv. Vi har en meget stor og kuperet legeplads, hvor vi bruger uderummet til at støtte op om de oplevelser og den læring, det kan give.
Vi arbejder struktureret med den pædagogiske læreplan. Der er stor grad af selvledelse i arbejdet med børnegrupperne ud fra den røde tråd, vi har valgt at arbejde med.
 

Vi kan tilbyde dig

  • en gruppe af børn, du har det pædagogiske ansvar for
  • kollegaer, der gerne vil samarbejde og hjælpe dig godt i gang
  • en leder, der sætter dig ind i husets rytme
  • mulighed for at udvikle dig pædagogisk/fagligt
  • kollegaer, der er positive og har stor sans for humor
  • et fagligt stærkt hus
  • mulighed for at arbejde struktureret og spontant
  • en forældregruppe, der er lydhøre og interesseret i deres børns hverdag.
 

Vi forventer derfor af dig

  • at du kan arbejde målrettet og selvstændigt
  • at du er samarbejdende med både kollegaer og forældre
  • at du arbejder ud fra den anerkendende tilgang
  • at du kan bidrage med dine pædagogiske tanker
  • at du kan og vil arbejde ud fra vores profil
  • at du kan arbejde med alle børnegrupper fra 0-6 år
  • at du er loyal overfor de beslutninger, vi tager.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ansøgere må påregne at blive anmodet om samtykke til indhentelse af børneattest
Ugentlig arbejdstid - 32 timer
Tiltrædelse – hurtigst muligt
 

Vil du vide mere?

Du kan indhente yderlige oplysninger om vores hus ved at kikke ind på vores hjemmeside - eller kikke en tur forbi og se, hvem vi er. Alternativt kan Annette Vendelbo Lykke kontaktes på telefon 99 17 36 80.
 

Ansøgningsfrist

25. oktober 2021 kl. 12.00.

Samtaler afholdes i uge 43 eller 44.


 

Ansøgningsfrist: 25. oktober 2021

Klik her for at søge