Coronavirus

Hold dig opdateret på situationen med coronavirus i Thisted Kommune

Erhvervspsykolog, der vil gøre en forskel søges til HR Arbejdsmiljø

Sidste svarfrist: 26.01.2022
Erhvervspsykolog til HR Arbejdsmiljø Thisted Kommune?

Vil du være med til at tage arbejdsmiljø arbejdet til det næste niveau? Være med til, at skabe arbejdspladser der ikke kun er attraktive pga. opgaver, men også pga. fantastisk trivsel? Så er jobbet som erhvervspsykolog i HR Arbejdsmiljø, Thisted Kommune måske noget for dig.
 

Om stillingen

Vi søger en erhvervspsykolog, der vil være med til at gøre en markant forskel for det psykiske arbejdsmiljø på tværs af Thisted Kommunes arbejdspladser.
Som noget helt unikt har Thisted Kommune en intern erhvervspsykologordning for kommunens ansatte.
Erhvervspsykologerne udvikler og løser opgaver indenfor det psykiske arbejdsmiljø på alle niveauer i organisationen. Du vil samarbejde særligt tæt med en anden kollega, og I to udgør vores erhvervspsykologteam.
 

Det ligger på dit bord

Din opgave bliver – sammen med resten af teamet - at hjælpe Thisted Kommunes arbejdspladser med at fastholde og udvikle et stærkt psykisk arbejdsmiljø.

Det gør vi i tæt samarbejde med kommunens ledere, bl.a. via:
  • Individuelle samtaleforløb eller gruppeforløb for at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader, herunder stress hos den ansatte.
  • Forebyggende arbejde på de forskellige arbejdspladser så vores medarbejdere kan klare dagligdagens udfordringer og skabe gode arbejdspladser.
  • Akut psykologisk krisehjælp i tilfælde af, at medarbejdere bliver udsat for vold og trusler.
  • Udviklingsindsatser, som skaber sammenhæng mellem erfaringer og viden fra erhvervspsykologernes arbejde i praksis og de organisatoriske strategiske tiltag
 

Det kan du forvente af os

Det er muligvis en floskel, men vi mener faktisk at kunne tilbyde dig et job med et højt fagligt niveau i en ambitiøs og udviklingsorienteret organisation tæt på direktion, ledelse og den politiske beslutningsproces. Meget få dage ligner hinanden – det ser vi som en fordel.

HR Arbejdsmiljø består af 7 medarbejdere, en teamleder og måske dig. Vi er HR konsulenter, erhvervspsykologer og arbejdsmiljøkonsulenter, som med hver vores faglighed understøtter kommunens arbejdspladser med alt fra rekruttering, ledersparring, håndtering af arbejdsskader og udviklingsværktøjer. Fælles for os er, at vi brænder for at støtte arbejdspladserne i et udviklende, sundt og sikkert arbejdsmiljø, til gavn for Thisted Kommunes medarbejdere, ledere og i sidste ende borgere.

HR Arbejdsmiljø er en del af Ledelsessekretariatet som danner rammen for 26 medarbejdere. Her løses forskellige typer af opgaver indenfor sekretariatsbetjening, kommunikation, jura, tværgående strategisk udvikling og som sagt HR-arbejdsmiljø.

Så, hos os kan du forvente at få et spændende job og en hverdag med en masse dygtige og rare kollegaer omkring dig.


Forventninger til dig

Vi drømmer om at finde dig, som kan se dig selv være med til at udvikle på en hel kommunes psykiske arbejdsmiljø. Så, forventningerne er mange, og de er ambitiøse.
Derfor håber vi, at du kan se dig selv i nedenstående:
 
  • Uddannet psykolog gerne med autorisation eller tilsvarende erfaring inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område.
  • Har stor interesse og erfaring med det forebyggende arbejde indenfor psykisk arbejdsmiljø.
  • Kan træde ind i forskellige kollegiale samarbejder om opgaver i og på tværs af teams og trives med at bidrage til et stærkt hold.
  • Kan navigere som konsulent i en politisk styret organisation og har erfaring med arbejdet i store organisationer.
  • Har visioner og en god portion ambitioner på egne og vores vegne.

Vi glæder os derudover til at høre mere om, hvilke forventninger du kunne have til os.
 

Det praktiske

Der er ansøgningsfrist på stillingen den 26. januar 2022
Der afholdes 1. og 2. samtale i henholdsvis den 2. og den 8. februar 2022
Stillingen er fuldtids (37 timer) med tiltrædelse 1. april 2022 eller snarest derefter

Løn- og ansættelsesforhold: Efter relevant gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.


Har du spørgsmål eller bare nysgerrig for at høre mere om stillingen?

Hvis du er interesseret i jobbet og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Susanne T. Meisner på telefon 99 17 18 00 eller mail stm@thisted.dk

Ansøgningsfrist: 26. januar 2022

Klik her for at søge