Coronavirus

Hold dig opdateret på situationen med coronavirus i Thisted Kommune

Pædagogisk assistent til Markblomsten

Sidste svarfrist: 01.02.2022
Børnehuset Markblomsten søger en pædagogisk assistent på 32 timer til en midlertidig stilling med opstart 1. marts 2022 eller snarest herefter og indtil 31. december 2022.

Markblomsten er en integreret institution med vuggestue, lige nu med 15 dejlige rollinger, og en børnehave med 30 lige så skønne børn.

Thy kan noget helt specielt, og Vestervig i særdeleshed - vi er tæt på skov, fjord og hav, som vi bruger flittigt. Derudover er vi kreative både med naturens materialer og med mere traditionelle materialer.

Vi er beliggende lige ved siden af skolen/hallen, så der er rig mulighed for at lave fysiske aktiviteter. Vi arbejder med alle læreplanstemaer, men sprog får særlig opmærksomhed. I Thisted Kommune har alle daginstitutioner gennemgået kursus i aktionslæring, som vi bruger i dagligdagen

Vi søger en dig, som

  • brænder for arbejdet med både de små og de store børn
  • ved hvad du står for, både fagligt og menneskeligt
  • kan arbejde selvstændigt og være en del af et team
  • er loyal overfor de beslutninger, der træffes
  • kan noget med musik og/eller idræt
  • vægter samarbejdet højt og vil deltage i sociale arrangementer (ikke mange, men dog)
  • kan holde ud at være i de stille aktiviteter, for derefter springe op og danse rundt
  • er fleksibel - du vil skulle kunne arbejde både i vuggestuen og børnehaven, så du er omstillingsparat og klar på nye udfordringer.

Vi tilbyder

  • et spændende hus, hvor vi udvikler os i fællesskab (børn og voksne)
  • 45 skønne unger
  • en erfaren og fagligt dygtig personalegruppe
  • en forældregruppe, der er engagerede i deres barns hverdag, og som rigtig gerne vil samarbejde
  • et bredt tværfagligt samarbejde
  • den arbejdsfilosofi, at en dag uden et godt grin ikke er en dag hos os
  • stor grad af medindflydelse.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, kan du ringe til pædagogisk leder Lene Vind på telefon 99 17 31 00. 

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Ansøgere må påregne at blive anmodet om samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgningsfrist

1. februar 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2022

Klik her for at søge