Husassistent til Hanstholm Børnehus

Sidste svarfrist: 27.07.2022
pr. 15. august 2022

Brænder du for at lave sund og nærende mad som giver børn næring og energi til hele dagen? Så er det måske dig vi søger til vores dejlige børnehus.

Hanstholm Børnehus er en integreret institution for børn i alderen 0-6 år. Vi er normeret til 18 vuggestuebørn og 25 børnehavebørn. Vi har fuld forplejning af alle børn hele dagen.


Vi søger en husassistent på 25 timer ugen som blandt andet skal varetage følgende opgaver

  • Bestilling af varer på computer
  • Tilberedning af frokost og eftermiddagsmad til hele huset. Til frokost skal der både kunne laves varm mad og kolde anretninger
  • Opvask efter morgenmad, formiddagsmad og frokost
  • Rengøring af køkken samt egenkontrol
  • Overholdelse af budget
  • Holde sig opdateret på retningslinjer fra sundhedsstyrelsen angående børn og kost, herunder især vuggestuebørn.

Vi forventer at du er kreativ i at lave sund og nærende mad på en spændende måde og med blik for børnenes alder og behov og ud fra vores lokale kostpolitik. Vi forventer at du kan arbejde i et køkken som ligger i vores fællesrum og at du kan inddrage børnene i madlavningen i samarbejde med det øvrige personale. Du skal være fleksibel i forhold til at kunne tage andre arbejdsopgaver hvis det er nødvendigt.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads hvor samarbejde og humor vægtes højt. Du bliver en del af en dynamisk personalegruppe som består af 10 pædagogiske medarbejdere, en pædagogisk leder og studerende. Du får en høj grad af selvbestemmelse i dit arbejde og frihed til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver indenfor de givne rammer.

Der er krav om hygiejnebevis.
Stilling er på 25 timer i ugen pr 15. august eller hurtigst muligt herefter.

Løn efter overenskomst


Ansøgningsfrist

27. juli 2022 kl .12.00.
Samtaler forventes afholdt torsdag i uge 31.




 

Ansøgningsfrist: 27. juli 2022

Klik her for at søge