Sekretariatsmedarbejder til Fritidssektionen

Sidste svarfrist: 15.08.2022
Kunne du tænke dig at være med til at styrke Thisted Kommunes fantastiske forenings- og fritidsliv, som bl.a. rummer ca. 230 folkeoplysende foreninger og aftenskoler, over 20.000 medlemmer og mange fine faciliteter?

Så er det dig vi leder efter.

Da vores mangeårige sekretariatsmedarbejder er gået på pension, søger Thisted Kommune en ansat på 15 ugentlige timer i administrationen ved Fritidsområdet. Du vil blive en del af Fritidssektionen, som er en del af Sundheds- Kultur- og Fritidsafdelingen.

Fritidssektionen består af to foreningskonsulenter, en eliteidrætskonsulent, to administrative medarbejdere, en fritidsguide og en sektionsleder. Det bliver sidstnævnte du refererer til.

Opgaverne vil være mange, men hovedvægten vil ligge på administrationen af tilskud til folkeoplysningsområdet.

Vi ønsker at møde de frivillige i øjenhøjde og med et smil samtidig med, at vi sikrer en ordentlig og professionel service. Vores mål er skabe de bedst mulige rammer for vores forenings- og fritidsliv.

Du vil blive en del af vores team på fritidsområdet, hvor vi hver især støtter hinanden – også med de opgaver, som måske falder lidt udenfor vores normale arbejdsfelt.
 

Dine opgaver, vil bl.a. blive

  • Beregning og udbetaling af tilskud for folkeoplysende organisationer.
  • Kontakt til og vejledning af foreninger ift. tilskud og administration.
  • Opkrævning af gebyr for foreningers brug af kommunale faciliteter.
  • Betaling af regninger.
  • Journalisering og arkivering.

I opgavefordelingen kan der i nogen grad tages hensyn til både kompetencer og interesser.


Personlige egenskaber, som vil blive vægtet højt i jobbet

  • Nysgerrighed på andre mennesker.
  • Arbejder systematisk og struktureret med opgaverne.
  • Følger opgaverne til dørs – når du har sagt at du ordner det, så regner vi med det, hvis ikke vi hører andet.
  • Er tillidsskabende og positivt deltagende i et arbejdsfællesskab.
  • Relevant erfaring fra lignende stillinger.
  • Har forståelse og respekt for frivillige.

Vi tilbyder en plads i et aktivt team med en glad og uformel tone og et glimt i øjet. Vi brænder for fritidsområdet og er ambitiøse om at skabe de bedste rammer for hele området, om det er aftenskoler, spejdere, bredde- eller eliteidræt.
 

Har du spørgsmål

til eller ønsker mere information om stillingen kan du kontakte sektionsleder i fritid, Kristian Pilgaard på telefon 99 17 41 54 / 24 40 45 81 eller sekretariatsmedarbejder Anne Heskjær på telefon 99 17 24 58.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Ansættelsesdato 1. oktober.
 

Ansøgningsfrist

14. august 2022.

Samtaler afholdes den 18. august 2022.

 

Ansøgningsfrist: 15. august 2022

Klik her for at søge