Teknisk serviceleder til Hanstholm Skole

Sidste svarfrist: 25.08.2022
Da vores serviceleder har fået nyt job, søger Hanstholm Skole en ny Teknisk serviceleder med opstart den 1. oktober 2022.

Hanstholm Skole har 190 elever i almenområdet fra 0.-9. klasse. Derudover har vi F- klasserne, som er skolens specialafdelinger med ca. 28 elever. Vi har desuden en velfungerende SFO, der benyttes af ca. 60 børn.
Personalet på skolen udgør ca. 60 medarbejdere – lærere, pædagoger samt teknisk-, service- og administrativt personale. Som serviceleder på Hanstholm Skole, vil du have det daglige ledelsesansvar for et serviceteam på 6 medarbejdere.


Vores forventninger til dig

  • Du har en håndværkermæssig baggrund
  • Du er engageret og serviceminded
  • Du har humor og kan omgås børn
  • Du er selvstændig og struktureret og formår selv at prioritere dine opgaver
  • Du er omstillingsparat, når der opstår ad hoc-opgaver
  • Du er robust, mødestabil og pligtopfyldende


Dine kommende arbejdsområder vil være

  • Vedligeholdelse af skolens bygningsmasse
  • Pasning af grønne udendørsområder
  • Snerydning
  • Tovholder på rengøring (personaleansvar, indkøb)
  • Rengøringsopgaver
  • Ansvar for el, vand og varmestyring
  • Kontaktperson for alarm-telefonen
  • Kontaktperson for eksterne brugere

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på en skole med et godt arbejdsmiljø, masser af glade børn og et hold af engagerede og dygtige medarbejdere, der alle arbejder for bedst mulig læring og trivsel. Du vil få et tæt samarbejde med ledelses-og kontorteamet på skolen.
 

Frist

Hvis alt dette lyder som noget for dig, så send os en ansøgning senest den 25. august 2022.

Samtaler vil blive afholdt den 30. august 2022.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe-og børneattest forud for endelig ansættelse.
 

Har du lyst til at se skolen eller drøfte stillingen,

så kan du ringe til skoleleder Søren Østergård på telefon 99 17 35 84.


 

Ansøgningsfrist: 25. august 2022

Klik her for at søge