Lærer til Sjørring Skole

Sidste svarfrist: 26.08.2022

Vil du prøve kræfter med et nyt lærerliv?

På Sjørring Skole bliver du en del af et dynamisk og udviklingsorienteret personale, hvor der er plads til den enkelte i fællesskabet. Så ønsker du at være en del af vores skole og brænder du for at undervise i fysik/kemi, musik eller matematik? – så har vi stillingen til dig! I stillingen er der også mulighed for at undervise i andre fag.

Fællesskab, læring, omsorg, samarbejde og fysiske rammer

- er visionerne for Sjørring Skole, som er en velkørende, humørfyldt og udviklingsorienteret skole med ca. 400 elever fordelt på 0.-9. klasse.
I flere år har vi haft fokus på udvikling af en fleksibel teamstruktur, der kan understøtte elevernes læring og samtidig understøtte et professionelt og inspirerende kollegialt samarbejde.
Vi har, som de øvrige skoler i kommunen, arbejdet med Program for Læringsledelse, hvor vi har haft særlig fokus på de professionelle læringsfællesskaber samt på, hvordan læringsmiljøet kan styrke elevernes trivsel og faglige udbytte af undervisningen.
I de seneste år har vi arbejdet med CO-teaching som en fælles pædagogisk indsats på skolen, hvor målet er at opnå endnu bedre mulighed for at variere læringsmiljøet, muliggøre hurtigere hjælp samt opnå bedre mulighed for at respondere på elevernes behov.

Sjørring Skole er kendetegnet ved velholdte, veludstyrede og moderniserede undervisningslokaler. Herudover har vi adgang til særdeles gode ude- og indendørs faciliteter.
Skolen er beliggende i Sjørring, som er en aktiv by lige uden for Nationalpark Thy.
Vi har velfungerende samarbejder med virksomheder og foreninger i byen. Med naturen lige om hjørnet har vi gode muligheder for at lave undervisning i de mere uformelle læringsmiljøer.
 

Vi lægger vægt på, at du

  • er læreruddannet.
  • arbejder ud fra en inkluderende og anerkendende tilgang.
  • har fokus på god klasseledelses betydning for elevernes læring.
  • er indstillet på et tæt samarbejde i professionelle læringsfællesskaber.
  • prioriterer et tæt samarbejde med forældrene.
  • i en travl hverdag, er i besiddelse af både rummelighed, fleksibilitet og omstillingsparathed.
  • bidrager med åbent sind og godt humør i forhold til såvel børn som kollegaer.
Kan du se dig selv i vores rammer, modtager vi gerne en ansøgning fra dig.
Du er velkommen til at ringe eller besøge skolen forud for ansøgningen.

Yderligere oplysninger

kan fås ved henvendelse på telefon 99 17 34 76 til skoleleder, Morten Krabbe, eller på telefon
99 17 34 77 til viceskoleleder, Lone Christiansen.
Læs mere på Sjørring Skolens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår

Pr. 1. september 2022 eller hurtigst muligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Stillingen er en fast stilling.
Ved eventuel samtale bedes der om samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgningsfrist

Fredag den 26. august 2022, kl. 12.00.
Samtaler afholdes tirsdag den 30. august 2022.

Ansøgning fremsendes elektronisk via link på Thisted Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist: 26. august 2022

Klik her for at søge