Udvikling og implementering af sportsspecifikke testbattterier

Sidste svarfrist: 05.05.2023
Praktikant søges til udvikling og implementering af sportsspecifikke testbatterier i forbindelse med Thisted Kommunes eliteidrætskoncept.

Thisted Kommune, blev i 2018 udnævnt til Elitekommune under Team Danmark. I den forbindelse har Thisted kommune indgået samarbejde med 7 forskellige idrætsklubber (Mors/Thy- Håndbold, Thisted FC, Thisted Svømmeklub, Thisted Badmintonklub, North Atlantic Surf association, Bedsted KFUM Volley og Thisted Vægttræningsforening). Ydermere tilbyder Thisted Kommune mulighed for optagelse i sportstalentklasseforløb.

Thisted Kommune søger i forbindelse med vores Team Danmark elitekommunekoncept en praktikant til at udvikle testbatterier for vores samarbejdsklubber.
Du vil få ansvaret for at udvikle testbatterier målrettet hver enkel elitesatsklub samt et testbatteri til brug i forbindelse med optagelse til Thisted Kommunes Sportstalentklasser (7-9 klassetrin.)
 

Din profil

Vi søger en struktureret og systematisk akademisk praktikant, der kan arbejde selvstændigt med sparring fra kollegaer. Du kommer fra en idrætsuddannelse og besidder en naturlig nysgerrighed inden for sportens verden. Du er løsningsorienteret, initiativtagende samarbejdsvillig og har forståelse for, at hver sportsgren har brug for forskellig tilgang.
 

Opgaverne

Dine hovedopgaver bliver at medvirke til udarbejdelsen af testbatterier, som bl.a. kan anvendes i klubregi, resultatsammenligning på nationalt niveau, samt til brug i forbindelse med optagelsesprøver til Thisted Kommunes sportstalentklasser.

Arbejdet omfatter blandt andet
  • Identificering samt beskrivelse af arbejdskrav inden for hver sportsgren
  • Samarbejde med lokale aktører til udvikling af testbatterier
  • Udarbejdelse af præsentationer samt forklaringsmateriale til eksempelvis Thisted Kommunes Eliteidrætsråd
  • Implementering samt undervisning i testbatterier i respektive klubmiljøer
  • Evaluering af testbatteriet.

Du vil rent praktisk blive ansat i Thisted Kommunes Sundheds-, Kultur- og Fritidsafdeling, hvor du vil blive tilknyttet Thisted Kommunes Eliteidrætskonsulent, som vil fungere som mentor og sparringspartner under hele praktikperioden. Som praktikant kommer du til at stifte bekendtskab med en bred vifte af konsulentopgaver. Du vil få mange praktiske erfaringer med at løse forskellige typer af opgaver i en politisk styret organisation, og opnå vigtig erfaring i arbejdet med talent og eliteidrætsmiljøer.
 

Vi kan tilbyde

Ud over de spændende og lærerige opgaver, kan vi også tilbyde
  • Stor kontaktflade i en politisk styret organisation
  • Gode kollegaer og spændende arbejdsopgaver i et lærerigt og udviklende miljø
  • Fleksibilitet i forhold til dine interesser og dit studie, herunder evt. faste studiedage og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • God busforbindelse: X-bus 970 kører direkte mellem Aalborg og Thisted én gang i timen.
 

Det praktiske

  • Ansøgning:
    • Der er ansøgningsfrist den 1. maj 2023.
    • Vi forventer at afholde samtaler den 10. maj 2023.
    • Ansøgning, CV og evt. bilag sendes via linket i opslaget
  • Ugentligt timetal: 30-37 timer om ugen efter aftale og afhængig af evt. studiedag
  • Tiltrædelse: 1. august 2023
  • Praktikperiode: 4-6 måneder. Aftales individuelt.
     

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om opgaven og hvem vi forestiller os, er den rette kandidat, så kontakt Eliteidrætskonsulent Thomas Bruhn Helleberg på telefon 31 31 09 02.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 5. maj 2023

Klik her for at søge