Servicemedarbejder til affaldsområder/Thisted Genbrugscenter

Sidste svarfrist: 10.10.2022
Vil du være med til at give borgerne god rådgivning omkring håndtering af affald i et bæredygtigt perspektiv? Så er det dig vi søger, som servicemedarbejder til udkørsel af affaldsbeholdere, udfører affaldstilsyn og arbejdet på Thisted Genbrugscenter.

Team Affald søger en servicemedarbejder til udkørsel af affaldsbeholdere samt til udførelse af affaldstilsyn m.v. Desuden vil du indgå i det daglige arbejde på Thisted Genbrugscenter.

Thisted Kommune står overfor en stor opgave men omlægning af de nuværende affaldsordninger i Thisted Kommune, hvor nye nationale krav skal udrulles med 3 tokamrede beholdere til hver husstand.
Du vil blive en aktiv del i den fremtidige service med ombytning af beholdere og tilsynsopgaver omkring beholdernes placeringer og adgangsveje m.v. ude hos borgerne.

Vi har 4 genbrugscentre i kommunen. Genbrugscentrene beskæftiger i alt 25 medarbejdere fordelt på de 4 genbrugscentre i hhv. Thisted, Hurup, Hanstholm og Frøstrup.
Du bliver en del af teamet på Thisted Genbrugscenter, hvor du deltager i arbejdet på pladsen, når du ikke kører med beholdere eller er på tilsyn. Du vil ligeledes indgå i arbejdsplanen med weekendvagter.
 

Om stillingen

  • Levering af beholdere
  • Tilsynsarbejde
  • Vejledning af borgere
  • Transport med lastbil og truck
  • Almindelig renholdelse af Genbrugscentret
  • Forefaldende arbejde på pladsen på Genbrugscentret


Om dig

Vi stiller krav om, at du er
  • Serviceminded og fleksibel
  • Ansvarsfuld og selvstændig
  • Kan bruge IT på brugerniveau
  • Har kørekort til lastbil og truck

Det forventes, at du er indstillet på at tage relevante kurser.
 

Vi kan tilbyde

Vi kan tilbyde et spændende og ansvarsfuldt job, hvor du i dagligdagen både arbejder sammen med det øvrige personale på affaldsområdet i Thisted Kommune og kører ud til borgerne i kommunen.
 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt med stillested på Thisted Genbrugscenter.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. november 2022.
Arbejdstiden på hverdage ligger i tidsrummet kl. 7.45 til 17.15 og i weekenden fra 9.45 til 14.15.
 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pladsformand John Andersen på telefon 20 83 72 88 / mail til jmaa@thisted.dk eller sekretariatsmedarbejder Anne-Marie Outzen, telefon 99 17 21 56 / amo@thisted.dk.


Ansøgningsfrist

10. oktober 2022 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.


 

Ansøgningsfrist: 10. oktober 2022

Klik her for at søge