30. aug 2022

Deltagere:

  • Brian Nielsen (D)
  • Claus Nybo (A)
  • Henning Holm (A)
  • Henrik Gregersen (V)
  • Ib Poulsen (O)
  • Ida Pedersen (A)
  • Jan Fink Mejlgaard (A)
  • Jane Rishøj (A)
  • Jens Kristian Yde (C)
  • Jens Otto Madsen (Ø)
  • Joachim Plaetner Kjeldsen (Å)
  • Jørgen Andersen (C)
  • Kenneth Skaarup Bjerregaard (V)
  • Kristian Tilsted (V)
  • Lene Kjelgaard Jensen (C)
  • Mette Kjærulff (A)
  • Morten Bo Bertelsen (F)
  • Niels Jørgen Pedersen (V)
  • Per Skovmose (C)
  • Peter Larsen (V)
  • Peter Skriver Nielsen (A)
  • Peter Sørensen (C)
  • Peter Uno Andersen (A)
  • Preben Dahlgaard (V)
  • Susanne Olander (V)
  • Torben Overgaard (C)
  • Ulla Vestergaard (A)

136. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Kommunalbestyrelsen.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsordenen for Kommunalbestyrelsen § 5

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

137. Kommunalbestyrelsen. Mødeplan 2023

Udskriv

Sagstema

Beslutning om tidspunkter for afholdelse af Kommunalbestyrelsens ordinære møder, temamøder og budgetseminar i 2023.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen har i 2022 fortrinsvis afholdt møder på tirsdage kl. 19.00 på Rådhuset, Asylgade 30, Thisted.

Det foreslås, at ordinære møder for 2023 afholdes på følgende datoer:

Tirsdag den 31. januar 2023

Tirsdag den 28. februar 2023

Tirsdag den 28. marts 2023

Tirsdag den 25. april 2023

Onsdag den 31. maj 2023

Tirsdag den 27. juni 2023

Tirsdag den 29. august 2023

Tirsdag den 19. september 2023

Tirsdag den 10. oktober 2023

Tirsdag den 31. oktober 2023

Tirsdag den 28. november 2023

Tirsdag den 19. december 2023

Kommunalbestyrelsesmøderne afholdes i Mødesalen, Asylgade 30, 7700 Thisted.


Det foreslås, at der afholdes budgetseminar på følgende datoer:

Torsdag den 31. august 2023

Fredag den 1. september 2023

Retsgrundlag

Ifølge Styrelsesloven § 8 træffer Kommunalbestyrelsen for hvert regnskabsår beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder i Kommunalbestyrelsen afholdes.

Tid og sted for møderne skal offentliggøres, og dette vil ske på Thisted Kommunes hjemmeside.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Ledelsessekretariatet indstiller, at forslag til mødeplan godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

138. Midtvejsregulering af Budget 2022

Udskriv

Sagstema

Indenrigs- og Boligministeriet har udmeldt årets midtvejsregulering af 2022, herunder primært regulering af beskæftigelsesområdet samt sager på lov- og cirkulæreprogrammet til budget 2023, der har virkning allerede i 2022. Virkningerne for Thisted Kommunes budget 2022 forelægges til godkendelse.

Et andet hovedelement i midtvejsreguleringen er kompensationen som følge af stigende løn og priser, som behandles i et særskilt dagsordenspunkt.

Redegørelse

KL og regeringen har aftalt, at de kommunale mindreudgifter på beskæftigelsesområdet vil blive midtvejsreguleret i 2022. Hertil kommer mer- og mindreudgifter som følge af nye love (lov- og cirkulæreændringer) samt øvrige reguleringer. Alt i alt skal Thisted Kommune afregne 26,016 mio. kr., jf. nedenstående tabel. Beløbet afregnes i årets sidste tre måneder.

Ad 1.

Der reguleres for medfinansieringen af det skrå skatteloft. Reguleringen er på 1,908 mio. kr. og skal betales, fordi Thisted Kommune tilbage i budget 2008 valgte at hæve skatteprocenten fra 24,5 til 25,5, hvorved skattetrykket i kommunen oversteg det af staten fastsatte loft på dengang 51,5 %. Kommunen har imidlertid budgetteret med en udgift på 1,927 mio. kr., så bevillingsteknisk lægges der 0,019 mio. kr. i kassen

Ad 2.

Mellemkommunal omfordeling hvor kommuner med en gunstig udvikling i ledigheden bidrager til kommuner med en mindre gunstig udvikling. Thisted Kommune bidrager i 2022 med 0,276 mio. kr.

Ad 3.

I 2020 og 2021 blev der udloddet yderligere provenu til interessentkommunerne i forbindelse med salget af HMN Naturgas. Jævnfør modregningsreglerne skal der betales en afgift på 20 %, som afregnes ved midtvejsreguleringen i 2022 og 2023.

Ad 4 og 5.

Bloktilskudsreduktionen på netto 20,436 mio. kr. (22,776 minus 2,340) vedrører kompensation som følge af Covid-19, fordrevne fra Ukraine, beskæftigelsesområdet m.v. samt det lov- og cirkulæreprogram (LC-program) inkl. øvrige reguleringer, som før sommerferien blev udmeldt til budget 2023 med virkning allerede fra 2022. I forhold til LC-programmet har Center for Økonomi og Løn vurderet de enkelte lov- og cirkulærepunkter ud fra et væsentlighedskriterium og et behovskriterium, og i nedenstående punkter i tabel 2 er der søgt tillægsbevilling ud fra den af ministeriet oplyste fordelingsnøgle til Thisted Kommune (0,757 %). I alt budgetlægges der samlet set en reduktion på 31,260 mio. kr.

Ovenstående punkter i tabel 2 bevirker, i samspil med det udmeldte reguleringsbeløb fra ministeriet i tabel 1, at der søges om en tillægsbevilling til kassen på i alt 7,171 mio. kr. (31,260 - 24,089). En kassetilførsel på 7,171 mio. kr. kan umiddelbar virke paradoksal. Denne sag skal imidlertid ses i sammenhæng med to andre sager. For det første valgte Kommunalbestyrelsen den 31. maj 2022, i relation til behandling af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2022, at reducere beskæftigelsesområdet med 10 mio. kr. og lægge pengene i kassen. For det andet er der en sag på dagens møde, hvor institutioner og afdelinger kompenseres med 16,3 mio. kr. i forhold til stigende priser og lønninger. De tre sager giver til sammen en nettokassetilførsel på 0,871 mio. kr. At dette tal alligevel ikke er 0, skyldes dels, at de enkelte lov- og cirkulærepunkter er vurderet ud fra et væsentlighedskriterium og et behovskriterium og dels, at Thisted Kommunes sammensætning af løn og øvrige udgifter afviger fra landsgennemsnittet.

I kort oversigtsform - og i relation til den udmeldte midtvejsregulering - ser det ud som følger:

Retsgrundlag

Lov om tilskud og udligning.

Økonomiske konsekvenser

Kassehenlæggelse på 7,171 mio. kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. august 2022

Økonomiudvalget den 24. august 2022

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at:

  1. Driftsbudgetterne reduceres med 31,260 mio. kr.
  2. Der gives en tillægsbevilling til kassen på 7,171 mio. kr. (kassehenlæggelse).

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 11. august 2022, pkt. 2:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 159:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Afbud i Økonomiudvalget, 24. august 2022:

Ib Poulsen

Beslutning

Ad 1-2. Godkendt.

Til toppen

139. Ændret pris- og lønskøn - forøgelse af budgetter

Udskriv

Sagstema

Som led i årets midtvejsregulering opjusteres kommunernes bloktilskud som følge af stigende pris- og lønskøn. Som konsekvens heraf anbefaler Center for Økonomi og Løn, at 2022-budgetterne ved kommunens institutioner og afdelinger tilpasses det nye pris- og lønskøn. Med budgetjusteringen kan der købes de samme varer og ansættes det samme personale, som forventet ved budgetvedtagelsen.

Redegørelse

Da staten og KL indgik økonomiaftalen for 2022 forventede parterne en pris- og lønudvikling på 1,9 % fra 2021 til 2022, og kommunerne fik derfor 5,1 mia. kr. i kompensation for den udvikling. Nye tal øger pris- og lønudviklingen til 3,0 %, og kommunerne kompenseres via midtvejsreguleringen, og servicerammen opjusteres tilsvarende som følge heraf.

Thisted Kommunes sammensætning af løn og øvrige udgifter gør, at budgetterne skal fremskrives med 16,3 mio. kr., for at institutioner og afdelinger er fuldt kompenseret i forhold til de nye skøn.

Det er primært forventningen til priserne på varer og tjenesteydelser, der er steget (fra 1,86 % til 5,01 %). Nedenfor er vist den kronemæssige betydning af de ændrede skøn på såvel udvalg og aktivitetsområder som løn og øvrige udgifter (priser).

Fra skoleområdet har der været et ønske om at skævdele den del af kompensationen, som vedrører opvarmning til fordel for de skoler, som fyrer med gas. Fordelingen fremgår af nedenstående, hvor beløbet til overkompensationen af skolerne i Nors, Sennels, Sjørring og Koldby, primært "betales" af de skoler, som ikke kompenseres og sekundært af de skoler, som kompenseres halvt.

Retsgrundlag

Lov om tilskud og udligning.

Økonomiske konsekvenser

Kassetræk på 16,3 mio. kr. som kompenseres af staten i årets midtvejsregulering.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. august 2022

Økonomiudvalget den 24. august 2022

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at:

  1. Budgetterne på kommunens institutioner og afdelinger forøges med 16,3 mio. kr. svarende til ændringen i pris- og lønudviklingen.
  2. Kompensationen til skoleområdets varmeudgifter fordeles efter særskilt model fra skoleområdet.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 11. august 2022, pkt. 3:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 160:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Afbud i Økonomiudvalget, 24. august 2022:

Ib Poulsen

Beslutning

Ad 1-2. Godkendt.

Til toppen

140. Debatoplæg for udvidelse af butiksområdet Lokalcenter Østerbakken

Udskriv

Sagstema

Beslutning om igangsætning af planproces og godkendelse af debatoplæg, forud for udarbejdelse af plangrundlag for udvidelse af den geografiske afgrænsning af Lokalcenter Østerbakken, Thisted.

Redegørelse

Thisted Kommune har modtaget en ansøgning fra Rema 1000 om planlægning for en dagligvarebutik. Ønskede placering er ved det eksisterende lokalcenter til butikker på Østerbakken i Thisted.

På grund af butikkens behov for plads til både butik og nødvendige udenomsarealer rækker den ønskede placering af butikken ud over den eksisterede afgræsning af Lokalcenter Østerbakken og ind i et boligområde.
Placering af dagligvarebutikken forudsætter derfor et tillæg til kommuneplanen, som indeholder en ændring i kommuneplanrammen fra bolig- til centerformål. Tillægget skal også indeholde en ændring af den geografiske afgræsning af Lokalcenter Østerbakken, som er en del af detailhandelsstrukturen i kommuneplanen - der sker ingen udvidelse af antallet af m2 til butiksformål i rammen. Projektet kræver udarbejdelse af en lokalplan.

Da projektet forudsætter en større ændring af kommuneplanens rammer og retningslinjer, skal planlægningsprocessen begynde med en debatfase, hvor der indkaldes forslag og idéer til planlægningen. Plan- og Miljøafdelingen har udarbejdet et debatoplæg og indstiller, at processen indledes med en høringsfase på 2 uger.

Se debatoplægget her:

http://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?tillaegId=109

Retsgrundlag

Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 15. august 2022

Økonomiudvalget den 24. august 2022

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at planprocessen igangsættes, og debatoplægget sendes i offentlig høring i 2 uger.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 15. august 2022, pkt. 184:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 162:

Indstilles til godkendelse.

Afbud i Økonomiudvalget, 24. august 2022:

Ib Poulsen

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

141. Skema A - Ansøgning om opførsel af almene boliger på Roshagevej i Hanstholm

Udskriv

Sagstema

Thisted Bolig ansøger om godkendelse af skema A for opførelse af 20 almene boliger ved Roshagevej i Hanstholm.

Redegørelse

Med denne ansøgning ønsker Thisted Bolig at opføre 20 seniorvenlige almene familieboliger i Hanstholm, jf. bilag 1. Projektet er igangsat på baggrund af en lokal beboergruppe og blev forhåndsgodkendt af Kommunalbestyrelsen den 1. marts 2022. Kommunalbestyrelsen godkendte i den forbindelse en betinget købsaftale om køb af arealet, der i dag er ejet af Thisted Kommune.

Placering og planforhold

Projektet er placeret på Roshagevej 3, Hanstholm - matr. 1cy Hansted By, Hansted.

Byggeriet holder sig inden for rammerne af lokalplanen, jf. bilag 2.

Projektet

Der ønskes opført 20 stk. boliger fordelt på:

  • 3 stk. type 1 (små boliger) på 76 m²
  • 12 stk. type 2 (mellem boliger) på 90 m²
  • 5 stk. type 3 (store boliger) på 110 m².

Hertil anlægges der 40 p-pladser samt bygges vognly på 150 m2, udhuse på 110 m2, og et fælleshus på 97 m².

Projektet er på i alt 1.858 m2 ekskl. vognly, udhuse og fælleshus.

Projektet med fællesarealer (fælleshus) er 1.955 m2., hvorfor det gennemsnitligt boligareal er på 98 m².

Designmanualen indeholder et foreløbigt bud på udformningen,jf. bilag 2.

Projektets maksimumbeløb

Beregning af det maksimale tilgængelige støttebeløb for familieboliger i provinskommuner 2022, jf. bilag 3.

I alt

Maksimumsbeløb pr. bolig

356.020 kr.

20 boliger

7.120.400 kr.

Maksimumsbeløb pr. m2

17.280 kr.

1.955 m2

33.782.400 kr.

Det tilgængelige maksimumsbeløb udgør

40.902.800 kr.

Projektets anlægsøkonomi

Boligselskabet oplyser, at byggebudgettet ligger inden for maksimumsbeløbet gældende for almene familieboliger i 2022.

Projektet forventes udbudt som et samlet udbud i hovedentreprise.

Forventet fordeling af anlægsramme:

Grundudgifter

2.260.000 kr.

Håndværkerudgifter

33.887.000 kr.

Omkostninger

4.476.000 kr.

Gebyrer

577.000 kr.

Den samlede anlægsramme udgør

41.200.000 kr.

Der er en forskel på ca. 300.000 kr. mellem maksimumsbeløbet og anlægssummen. Forskellen dækker indeksregulering ud over fastprisperioden - som jf. § 13, stk. 3, i støttebekendtgørelsen - kan medregnes i anskaffelsessummen udover maksimumsbeløbet.

Projektets finansiering

Finansieringen af almene boliger efter den 1. januar 2019, med et gennemsnitligt boligareal mellem 90-105 m², er som følger:

88 % Kreditforeningslån

36.256.000 kr.

10 % Kommunal grundkapital

4.120.000 kr.

2 % Beboerindskud

824.000 kr.

I alt

41.200.000 kr.

Det kommunale grundkapitaltilskud er således 4.120.000 kr.

Ud over den kommunale grundkapital skal der stilles en kommunal garanti for kreditforeningslånet. Thisted Bolig har vedlagt en garantiudmåling fra Nykredit, hvor det fremgår, at den kommunale garanti vil blive 68,06 % af realkreditlånet - i alt 24.676.000 kr., jf. bilag 4.

Opgørelse over ledige boliger i Thisted Kommune

Thisted Kommune kan kun godkende nyt alment byggeri forudsat, at der er under 2 % ledige boliger i kommunen på tidspunktet for godkendelsen.

En opgørelse for juni 2022 viser, at antallet af ledige andelsboliger i Thisted Kommune er 1,01 %.

Tallene kommer fra Landsbyggefondens statistik om ledige boliger for Thisted Kommune.

Huslejeniveau

Den månedlig husleje fremgår jf. bilag 5.

Beskrivelse

Forventet husleje pr. måned

Små lejligheder

6.534 kr.

Mellem lejligheder

7.277 kr.

Store lejligheder

8.338 kr.

Vognly

298 kr.

Fravigelse fra AB18

Thisted Bolig ønsker at afvige fra AB18, jf. bilag 6.

Fravigelserne bygger på en eksisterende aftale mellem Dansk Byggeri og Danmarks Almene Boliger.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven i forhold til garantistillelsen.

Almenboligloven i forhold til grundkapitallån og lejeledighed.

Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune skal yde et grundkapitalindskud på 4.120.000 kr.

Der er i budget 2022-2025 ikke afsat beløb til finansiering af den kommunale grundkapital, hvorfor beløbet skal finansieres af kassen.

Ud over den kommunale grundkapital skal der stilles en kommunal garanti for kreditforeningslånet på 24.676.000 kr.

Kommunegarantiens og grundkapitallånets størrelse vil kunne ændres under projektforløbet, hvis forudsætningerne bag projektet ændres.

Center for Økonomi og Løn bemærker, at forudsat at de 20 nye almene boliger på Roshagevej i Hanstholm er fuldt udlejet, vurderes risikoen for effektuering af kommunegarantien og tab på grundkapitallånet at være meget begrænset. Mange faktorer påvirker imidlertid efterspørgslen på de 20 boliger i perioden, hvor garantien og grundkapitallånet eksisterer, og det er især vanskeligt at vurdere efterspørgslen efter boliger på lang sigt. Risikovurderingen er derfor vanskelig at foretage.

Center for Økonomi og Løn har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. august 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 15. august 2022

Økonomiudvalget den 24. august 2022

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Skema A godkendes.
  2. Fravigelser fra AB18 godkendes.
  3. Der betales en kommunal grundkapital på 10 % af anlægssummen svarende til 4.120.000 kr., der finansieres af kassen.
  4. Der stilles en kommunal garanti på 24.676.000 kr.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 11. august 2022, pkt. 4:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 15. august 2022, pkt. 188:

Joachim Plaetner Kjeldsen ønsker sin habilitet prøvet. Udvalget finder Joachim Plaetner Kjeldsen inhabil, hvorfor han ikke deltager i sagens behandling.

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 163:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Afbud i Økonomiudvalget, 24. august 2022:

Ib Poulsen

Beslutning

Kommunalbestyrelsen finder Joachim Plaetner Kjeldsen inhabil, hvorfor han ikke deltager i sagens behandling.

Ad 1-4. Godkendt.

Til toppen

142. Nedlæggelse af del af Glentevej

Udskriv

Sagstema

Nedlæggelse af en del af Glentevej, Thisted.

Redegørelse

Glentevej i Thisted er registreret som kommunevej, der forbinder Leopardvej og Høgevej.

Vejen blev etableret i 2021 i forbindelse med virkeliggørelse af lokalplan nr. 350 E-17 erhvervsområde i Thisted øst, Vilhelmsborg.

Udstykningen omkring Glentevej har været i udbud, og der er indkommet et tilbud, hvor der er indgået en betinget købsaftale. Virksomheden, der har indgivet købstilbud, har et ønske om at samle deres produktion på Glentevej. For at udnytte arealet optimalt er der et ønske fra virksomhedens side om at nedlægge en del af Glentevej.

Strækningen, der ønskes nedlagt, har en længde på ca. 425 m og et areal på ca. 6.000 m2. Vejarealet er vist på bilag 1.

Sagen har været sendt i offentlig høring. Der er indkommet et høringssvar fra ejeren af Glentevej 3

Ejeren af Glentevej 3 argumenterer for at få væsentlige forringede adgangs vilkår ved nedlæggelsen af Glentevej, da hans virksomhed kræver til- og frakørsel med store køretøjer. Ejeren mener desuden, at nedlæggelsen af vejen er i strid med udbuddet, da der ikke har stået noget om, at man kunne købe vejen, og at udbuddet bør gå om . Hørings svaret kan læses på bilag 2.

Drifts- og Anlægsafdelingen mener ikke at til- og frakørselsforholdene er forringet for Glentevej 3, da ejendommen har udkørsel til den øst-vest gående del af Glentevej, og derfor kan nedlæggelsen af en del af Glentevej fastholdes.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje. Bekendtgørelse nr. 1.520 af 27.12.2014.

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til matrikulær udskillelse af det nedlagte vejareal skønnes til at udgøre ca. 20.000 kr. og afholdes af den allerede frigivne anlægsbevilling XA-1037 Salg af byggemodnede erhvervsgrunde m.v. 2022.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Glentevej 3 har overkørsel til den resterende del af Glentevej - øst/vest-gående med tilslutning til Leopardvej. Drifts- og Anlægsafdelingen vurderer ikke, at nedlæggelsen af den nord/syd-gående del af Glentevej vil udgøre en gene for Glentevej 3.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 15. august 2022

Økonomiudvalget den 24. august 2022

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Virksomheden opkøber en del af Glentevej, hvormed vejen nedlægges og sammatrikuleres med de øvrige matrikler. Udgiften på 20.000 kr. afholdes af den allerede frigivne anlægsbevilling XA-1037 Salg af byggemodnede erhvervsgrunde m.v. 2022.
  2. Glentevej ændres til en blind vej.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 15. august 2022, pkt. 190:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 164:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse af flertallet.

Peter Skriver Nielsen stemmer imod.

Jens Otto Madsen undlader at stemme.

Fravær Økonomiudvalget, 24. august 2022:

Ib Poulsen

Beslutning

Ad 1-2. Godkendt.

Til toppen

143. Anlægsbevilling - Udskiftning af tag over Thyhallens foyerområde.

Udskriv

Sagstema

Der er konstateret manglende bæreevne og uhensigtsmæssig konstruktion i det eksisterende tag over Thyhallens foyerområde imod nuværende bygninger (Centerhal og Svømmecentret), som fordrer at taget udskiftes, desuden er der konstateret en mindre udfordring i svømmehallens facade mod nord - der ansøges derfor om anlægsbevilling (rådighedsbeløb) hertil.

Redegørelse

I forbindelse med etape 2 af det igangværende byggeri ved Thyhallen, er der konstateret udfordringer i forhold til manglende bæreevne og uhensigtsmæssig konstruktion af det eksisterende tag over foyerområdet ud mod allerede eksisterende bygninger.

Taget over eksisterende foyerområde er ca. 50 år gammelt, men er blevet efterisoleret med yderligere isolering over taget for ca. 21 år siden.

I udbuddet vedr. etape 2 er det forudsat, at det eksisterende tag genanvendes, dog så eksisterende loft og belysning under taget udskiftes til mere tidssvarende og klimavenligt. Det var desuden i udbuddet indarbejdet, at nybyggeriet af Center for Sundhed op mod foyerområdet kunne have virkninger for en mindre del af foyertaget (bl.a. brandsikring og forstærkning).

Sagen vedrører derfor udelukkende problemstillinger vedr. taget, som ikke direkte er afledt af nybyggeriet eller ombygningen.

Understøtning af taget:

I forbindelse med nedtagning af loftet i foyerområdet er der desværre, efter grundige undersøgelser, blevet konstateret alvorlige udfordringer i forhold til bæreevne af hele taget, men i særlig grad taget ud mod eksisterende Centerhal og Svømmecenter, som ikke er omfattet af det igangværende byggeprojekt. Det skaber i særlig grad udfordringer, at der ikke er taget højde for øget snebelastning, da disse bygninger i sin tid er blevet etableret op mod foyertaget.

Bilag på sagen illustrerer, hvordan snebelastningen øges, når der etableres bygning op mod eksisterende tag.

Den senere efterisolering, med tilførsel af yderligere isolering over taget, har ligeledes øget belastningen på taget.

Det er uklart, om taget levede op til datidens krav og normer, som efterfølgende er blevet skærpet af flere omgange. Snebelastningen og efterisoleringen gør tilsammen, at rådgiverne anbefaler manglerne udbedret, før foyerområdet tages i brug igen.

Uhensigtsmæssig konstruktion:

Det er dog væsentligt, at det i forbindelse med undersøgelserne også er konstateret, at efterisoleringen indeholder en byggeteknisk problemstilling, da dampspærre, i forlængelse af efterisoleringen, ligger uhensigtsmæssig. Ligeledes ligger dampspærre uhensigtsmæssigt i den tilstødende væg mod svømmehallen.

Isoleringsmængden over dampspærren er, i en del af taget så lille, at risiko for fugtophobning og deraf afledt skimmelsvamp er særdeles høj.

Med andre ord er det ikke hensigtsmæssigt at forstærke det eksisterende tag, (som i sig selv vil være omkostningstungt), etablere nyt loft, nye elinstallationer og belysning m.m., som så efterfølgende, på grund af konstruktionsmåden, vil være eksponeret for fugt og råd.

Såvel projektets bygherrerådgiver som eksterne rådgivere anbefaler derfor på baggrund af de konstaterede udfordringer, og deres indbyrdes samspil, en udskiftning af taget over Thyhallens foyer, således at der etableres et nyt tag i uorganiske (uden træ) materialer og med isolering efter nutidens standard.

Tagudskiftningen er et byggeprojekt med udfordrende afstande for kran og materialehåndtering, og som skal tage hensyn til fastholdelse af den igangværende drift i Thyhallen samt forebyggelse af og risiko for vandindtrængen m.m. - dette har i sagens natur afsmittende virkning på valg af byggemetode og projektøkonomi.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Jvf. aftalegrundlag for byggeri har entreprenøren ret til at udføre yderligere opgaver på dele af byggerier, som de i forvejen er involveret i, med mindre at bygherren påviser særlige forhold, der kan begrunde at overlade til andre at udføre arbejdet.

Økonomiske konsekvenser

Totalentreprenør Jakobsen og Blindkilde A/S (J&B), som forestår byggeriet af etape 2 ved Thyhallen (herunder elarbejde, belysning og loftsbeklædning af eksisterende foyertag), har udarbejdet projekt og tilbud vedr. nyt tag over foyerområdet. Dette er sket i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras og Cubo arkitekterne.

Der er fra Thisted Kommunes side blevet anmodet om et transparent og detaljeret tilbud, således at priser, løsninger og lign. kan efterprøves i en løbende dialog. Det er aftalt, at der afsættes et beløb til uforudsete udgifter, som kun kan benyttes efter aftale med Thisted Kommune.

Tilbuddet omfatter udskiftning af hele taget over foyerområdet. Der er indregnet et fradrag i tilbuddet, da der i udbuddet vedr. etape 2 var taget højde for visse udfordringer i forhold til taget mod nybyggeriet af Center for Sundhed. Det samlede tag omfatter ca. 1700 m2.

Thisted Kommunes bygherrerådgiver P+P arkitekterne har gennemgået og efterregnet tilbuddet og skriver i notat (bilag), at Thisted Kommune er underlagt ABT18 (Almindelige Betingelser for Totalentrepriser) og derfor ikke kan sætte andre end J&B til at udbedre taget. Dette er kun muligt, hvis man vurderer, at de priser, der er modtaget, er ekstraordinært højere end forventet i markedet. Det er ikke tilfældet med tilbuddet fra J&B. Man vil dog arbejde på at hjemtage kontrolpriser på bl.a. materialer, i det omfang det er muligt.

Tilbuddet fra (J&B) på nyt tag over foyerområdet samt mindre renovering af svømmehals facade mod nord lyder på 10,2 mio. kr.

Der søges derfor om en anlægsudgiftsbevilling (rådighedsbeløb) på 10,2 mio. kr. finansieret af kassen, da der ikke kan anvises anden finansiering.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Ja, kassen vil blive påvirket med 10,2 mio. kr., da udgiften ikke er afsat i budgettet.

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ja, med 10,2 mio. kr., da beløbet ikke beløbet ikke er indregnet i den oprindelige ramme.

Omprioritering indenfor anlægsrammen:

Nej, der er ikke i overensstemmelse med Direktionens beslutning af 11. december 2018, foretaget en tilsvarende reduktion i andre anlægsudgifter.

Afledte driftsudgifter:

Ikke opgjort.

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ikke opgjort.

Øvrige bemærkninger:

Anlægsrammen for 2022 er allerede på nuværende tidspunkt overskredet væsentligt.

Andre konsekvenser

Thyhallen er i 2022 blevet kompenseret for driftstab afledt af byggeriet. Kompensation for driftstab i 2023 vil forsøges indarbejdet i budget 2023 og vil blive justeret for afledte virkninger af tagudskiftningen.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. august 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 17. august 2022.

Økonomiudvalget den 24. august 2022.

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022.

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at der gives en anlægsudgiftsbevilling (rådighedsbeløb) på 10,2 mio. kr. til udskiftning af taget over Thyhallens foyerområde finansieret af kassen.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 11. august 2022, pkt. 5:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, 17. august 2022, pkt. 121:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 165:

Indstilles til godkendelse.

Afbud i Økonomiudvalget, 24. august 2022:

Ib Poulsen

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

144. Tillægsbevilling til anlægsbevilling - Oprensning af sejlrende og anlægsarbejder hos Thyborøn – Agger Færgefart

Udskriv

Sagstema

Ansøgning om tillægsbevilling (rådighedsbeløb) til "Anlægstilskud til Thyborøn-Agger Færgen" i forbindelse med oprensning af sejlrende og anlægsarbejder hos Thyborøn–Agger Færgefart.

Redegørelse

I april 2020 bevilgede ejerkommunerne en ramme på 5,0 mio. kr. til færgeselskabet - hvoraf Thisted Kommunes andel udgør 50 %.

Bevillingen skulle dække omkostninger til ekstraordinære oprensninger af sejlrenden ud for Agger Færgeleje, flytning af sejlrenden og til tætning af sydmolen i Agger.

Myndighedsarbejdet omhandlende sejlrenden har taget længere tid end oprindeligt forventet, og tilsandingen af sejlrenden ud for Aggerlejet er samtidig steget markant. Derfor er der foretaget flere oprensninger end forventet i den eksisterende sejlrende, og udgifterne til oprensninger er dermed også større end forventet.

På nuværende tidspunkt er der forbrugt ca. 4,0 mio. kr. af den oprindelige ramme til oprensning af den eksisterende sejlrende og af færgelejet i Agger (ud over de årligt afsatte midler i driftsbudgettet). Der resterer dermed ca. 1,0 mio. kr. af bevillingen - heraf udgør Thisted Kommunes andel ca. 0,5 mio. kr.

Myndighedstilladelserne til arbejderne er nu på plads, og der forventes følgende udgifter til gennemførelse af de planlagte arbejder:

Udgifter

Anlæg af sydmolen i Agger

1.820.000 kr.

Flytning af eksisterende sejlrende

1.000.000 kr.

Nye bøjer - inkl. udsætning

310.000 kr.

3 stk. Duc d'alber - til sikring mod påsejling af stensætningen på molen i Agger

520.000 kr.

Diverse følgearbejder og rådgiver

200.000 kr.

Ikke refunderbar moms

310.000 kr.

Yderligere oprensning i 2022 samt buffer til materialer

640.000 kr.

I alt forventede udgifter

4.800.000 kr.

Restbevilling - fra tidligere anlægsbevilling i 2020 til brug for oprensning

-1.000.000 kr.

I alt samlede merudgifter

3.800.000 kr.

Bestyrelsen for Thyborøn – Agger Færgefart besluttede derfor den 24. maj 2022 at anmode om en tillægsbevilling (rådighedsbeløb) på 1,9 mio. kr. fra hver af de to ejerkommuner - samlet tillægsbevilling (rådighedsbeløb) på i alt 3,8 mio. kr.

Retsgrundlag

Samarbejdsaftale Thyborøn - Agger Færgefart.

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Den oprindelige anlægsbevilling XA-973 Anlægstilskud - Thyborøn-Agger Færgen, givet i juni 2020, er på 2,5 mio. kr.

I forbindelse med at myndighedstilladelserne til arbejderne nu er på plads, har det vist sig, at der er yderligere udgifter på 1,9 mio. kr.

Der søges derfor om en tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. til XA-973 Anlægstilskud - Thyborøn-Agger Færgen, og da der ikke kan anvises finansiering, søges beløbet finansieret af kassen.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Ja, med 1,9 mio. kr.

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen.

Påvirkning anlægsrammen:

Ja, med 1,9 mio. kr., da beløbet ikke er indregnet i den oprindelige ramme.

Omprioritering indenfor anlægsrammen:

Nej, der er ikke i overensstemmelse med Direktionens beslutning af 11. december 2018, foretaget en tilsvarende reduktion i andre anlægsudgifter.

Afledte driftsudgifter:

Ikke opgjort.

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ikke opgjort.

Øvrige bemærkninger:

I henhold til Lånebekendtgørelsen er der mulighed for, at beløbet kan lånefinansieres.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. august 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 15. august 2022

Økonomiudvalget den 24. august 2022

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at der gives en tillægsbevilling (rådighedsbeløb) på 1,9 mio. kr. til XA-973 Anlægstilskud - Thyborøn-Agger Færgen til oprensning og flytning af sejlrenden samt øvrige anlægsarbejder med finansiering af kassen.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 11. august 2022, pkt. 7:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 15. august 2022, pkt. 194:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 166:

Indstilles til godkendelse.

Afbud i Økonomiudvalget, 24. august 2022:

Ib Poulsen

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

145. Frigivelse af P-fondsmidler og tillægsbevilling til anlægsbevilling - Parkeringsplads Sydhavnen, Thisted

Udskriv

Sagstema

Parkering - Sydhavnen, Thisted - frigivelse af P-fondsmidler og tillægsbevilling til anlægsbevilling.

Redegørelse

Der søges om frigivelse af P-fondsmidler til etablering af parkeringsarealer på Sydhavnen. Midlerne søges frigivet i henhold til "Regulativ for P-fond i Thisted Kommune" oktober 2018, jf. bilag 1.

Det er muligt at frigive følgende beløb 479.858 kr. fordelt som nedenstående.

Udløber

Asylgade 4

18.09.2022

39.083 kr.

Sydhavnsvej 2

08.03.2026

177.632 kr.

Toldbodgade 4

01.07.2026

263.143 kr.

Saldo pr. 30.05.2022

479.858 kr.

Beløbet søges overført til anlægsprojektet XA-942 Sydhavnen. Der søges derfor om en tillægsbevilling (rådighedsbeløb) på 479.858 kr. til anlægsudgiftsbevillingen XA-942 Sydhavnen.

Retsgrundlag

"Regulativ for P-fond i Thisted Kommune", oktober 2018.

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Indestående P-fondsmidler søges frigivet og efterfølgende overført som en tillægsbevilling (rådighedsbeløb) til anlægsudgiftsbevillingen på XA-942 Sydhavnen. Kassen vil ikke blive påvirket.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Nej, kassen påvirkes ikke. Beløbet er placeret på en særskilt konto.

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ja, beløbet vil påvirke anlægsrammen, da beløbet ikke er indregnet i den oprindelige ramme.

Omprioritering indenfor anlægsrammen:

Nej, der er ikke i overensstemmelse med Direktionens beslutning af 11. december 2018, foretaget en tilsvarende reduktion i andre anlægsudgifter.

Afledte driftsudgifter:

Ikke opgjort.

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ingen.

Øvrige bemærkninger:

Ingen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. august 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 15. august 2022

Økonomiudvalget den 24. august 2022

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Der frigives 479.858 kr. fra P-fonden.
  2. Der gives en tillægsbevilling (rådighedsbeløb) på 479.858 kr. til anlægsudgiftsbevillingen XA-942 Sydhavnen.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 11. august 2022, pkt. 8:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 15. august 2022, pkt. 198:

Ad
1-2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 167:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Afbud i Økonomiudvalget, 24. august 2022.

Ib Poulsen

Beslutning

Ad 1-2. Godkendt.

Til toppen

146. Regulativ for erhvervsaffald i Thisted Kommune, gældende fra 1. november 2022

Udskriv

Sagstema

Forslag til regulativ for erhvervsaffald i Thisted Kommune, gældende fra 1. november 2022.

Redegørelse

Med baggrund i Klimaaftalen og Thisted Kommunes Affaldsplan 2021-2032 er der udarbejdet et forslag til regulativ for erhvervsaffald i Thisted Kommune, jf. bilag 1.

Regulativet er udarbejdet efter den fastlagte skabelon i Affaldsaktørbekendtgørelsen.

Udkastet skal i offentlig høring i 4 uger, inden det kan endelig vedtages af Kommunalbestyrelsen.

Som konsekvens af Affaldsbekendtgørelsens og Affaldsaktørbekendtgørelsens regler er den væsentligste ændring mellem det gamle og det nye regulativ, at virksomheders pligt til at være en del af den kommunale indsamlingsordning for dagrenovation ophører pr. 1. november 2022.

Samtidig tilbydes små virksomheder med mindre mængder affald (svarende til en husholdning) at kunne blive en del af dén indsamlingsordning for mad- og restaffald, for papir/pap og plast/mad- og drikkevarekartoner samt glas og metal, som Thisted Kommune indfører for private husholdninger fra 1. november 2022.

Virksomheder, som har affaldsmængder større end dét, der svarer til en husholdnings, skal entrere med et privat firma omkring affaldsafhentningen fra virksomheden.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Affaldsaktørbekendtgørelsen.

Affaldsplan 2021-2032 for Thisted Kommune

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 15. august 2022

Økonomiudvalget den 24. august 2022

Thisted Kommunalbestyrelse den 30. august 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at forslaget til regulativ for erhvervsaffald i Thisted Kommune, gældende fra 1. november 2022, godkendes og sendes i 4 ugers høring.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 15. august 2022, pkt. 192:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 168:

Indstilles til godkendelse.

Afbud i Økonomiudvalget, 24. august 2022:

Ib Poulsen

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

147. Budget 2023, I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors

Udskriv

Sagstema

Orientering om budget 2023 for I/S Modtagerstation for farligt affald Thy-Mors samt godkendelse af medfinansiering.

Redegørelse

Ifølge vedtægter for I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors skal det vedtagne budget fremsendes til interessenterne til orientering. Interessenternes kommunalbestyrelser skal i fællesskab fastsætte medfinansieringen, og Bestyrelsen for I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors skal afgive indstilling herom.

Bestyrelsen for I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors godkendte den 21. juni 2022 budgettet for 2023 samt medfinansieringen, jf. bilag 1-2.

Retsgrundlag

Interessentskabets budget udformes i overensstemmelse med de regler, der gælder for formen for kommunernes årsbudget.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet for 2023 viser indtægter på 3.092.000 kr., som hovedsageligt kommer fra modtaget affald og salg af emballage.

Budgettet for 2023 viser udgifter på 3.092.000 kr., som hovedsageligt går til køb af emballage, behandling og bortskaffelse af affald samt lønninger.

Medfinansieringen for interessentkommunerne er budgetteret til i 2023 at blive 0 kr. pr. indbygger. Endelig opgørelse og afregning finder sted efter regnskabsårets udløb.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 15. august 2022

Økonomiudvalget den 24. august 2022

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

1. Medfinansieringen for interessentkommunerne på 0 kr. pr. indbygger godkendes.

2. Budget 2023 for I/S Modtagerstation for farligt affald Thy-Mors tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 15. august 2022, pkt. 193:

Ad 1. Indstilles til godkendelse.

Ad 2. Taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 169:

Ad 1. Indstilles til godkendelse.

Ad 2. Taget til efterretning.

Afbud i Økonomiudvalget, 24. august 2022:

Ib Poulsen

Beslutning

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Taget til efterretning.

Til toppen

148. Budget 2023, I/S Skovsted Losseplads

Udskriv

Sagstema

Orientering vedrørende budget 2023 for I/S Skovsted Losseplads.

Redegørelse

Ifølge vedtægter for I/S Skovsted Losseplads skal det vedtagne budget fremsendes til interessenterne til orientering. Bestyrelsen for I/S Skovsted Losseplads godkendte på deres møde den 21. juni 2022 budgettet for 2023, jf. bilag 1-2.

Retsgrundlag

Interessentskabets budget udformes i overensstemmelse med de regler, der gælder for kommunernes årsbudget.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2023 budgetteret med en samlet omsætning på 150.000 kr., som er indtægter ved udlejning af plads, brovægten, bygning samt leje af jord.

Finansielle indtægter er i 2023 budgetteret med 14.000 kr., som er forrentning af mellemværende med Thisted Kommune.

De samlede omkostninger er i 2023 budgetteret til 590.000 kr., som hovedsageligt går til miljøkontrol, bortskaffelse af perkolat, planering og vedligeholdelse samt lønninger.

Årets finansielle resultat er således budgetteret til et underskud på 426.000 kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 15. august 2022

Økonomiudvalget den 24. august 2022

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at budget 2023 for I/S Skovsted Losseplads tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 15. august 2022, pkt. 202:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 170:

Taget til efterretning.

Afbud i Økonomiudvalget, 24. august 2022:

Ib Poulsen

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

149. Lukket punkt: Anlægsregnskab - ekspropriation

Offentlig beslutning

Godkendt.

Til toppen

150. Godkendelse af underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen