20. sep 2022

Deltagere:

  • Brian Nielsen (D)
  • Claus Nybo (A)
  • Henning Holm (A)
  • Henrik Gregersen (V)
  • Ib Poulsen (O)
  • Ida Pedersen (A)
  • Jan Fink Mejlgaard (A)
  • Jane Rishøj (A)
  • Jens Kristian Yde (C)
  • Jens Otto Madsen (Ø)
  • Joachim Plaetner Kjeldsen (Å)
  • Jørgen Andersen (C)
  • Kenneth Skaarup Bjerregaard (V)
  • Kristian Tilsted (V)
  • Lene Kjelgaard Jensen (C)
  • Mette Kjærulff (A)
  • Morten Bo Bertelsen (F)
  • Niels Jørgen Pedersen (V)
  • Per Skovmose (C)
  • Peter Larsen (V)
  • Peter Skriver Nielsen (A)
  • Peter Sørensen (C)
  • Peter Uno Andersen (A)
  • Preben Dahlgaard (V)
  • Susanne Olander (V)
  • Torben Overgaard (C)
  • Ulla Vestergaard (A)

151. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Kommunalbestyrelsen.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsordenen for Kommunalbestyrelsen § 5

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Forslag om hvor vidt punkt 167 skal forblive et lukket punkt.

For stemmer:

Niels Jørgen Pedersen, Peter Larsen, Susanne Olander, Henrik Gregersen, Preben Dahlgaard, Kenneth Bjerregaard, Kristian Tilsted, Jens Kr. Yde, Torben Overgaard, Lene Kjelgaard Jensen, Peter Sørensen, Per Skovmose, Jørgen Andersen, Ib Poulsen, Brian Nielsen, Ulla Vestergaard, Ida Pedersen, Mette Kjærulff, Jane Rishøj, Henning Holm, Peter Uno Andersen og Jan Fink Mejlgaard.

Imod stemmer:

Peter Skriver Nielsen, Claus Nybo, Morten Bo Bertelsen, Joachim P. Kjeldsen og Jens Otto Madsen.

Punkt 157 forbliver et lukket punkt.

Til toppen

152. Politikker 2023 - 2026

Udskriv

Sagstema

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning vedrørende de tre politikker gældende fra 2023 til 2026.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 1. marts 2022, at Thisted Kommune i perioden 2023 til 2026 skal have tre tværgående politikker.
Kommunalbestyrelsen definerer gennem politiske målsætninger, hvilke fokusområder der er vigtigst de kommende fire år, og målsætningerne er således rettesnor og ramme for de mere konkrete, strategiske mål, som udvalgene efterfølgende skal fastsætte.

Grundidéen bag de tre politikker er, at Kommunalbestyrelsen på tværs af kommunens faglige udvalg og områder er enige om en række tværgående målsætninger på velfærdsområderne, samt områder som erhverv, bosætning og branding og grøn omstilling og bæredygtighed. Med andre ord: Rammerne for det gode liv i Thy.
Udover tværgående målsætninger, peger Kommunalbestyrelsen i politikkerne også på en række særlige tilgange og værdier, der fremadrettet skal præge Thisted Kommunes prioriteringer og opgaveløsning inden for alle områder.

Kommunalbestyrelsen har arbejdet med politikkernes form, indhold og målsætninger i en proces siden foråret. På et politisk udviklingsforum i maj måned drøftede og kortlagde politikerne de vigtigste temaer, værdier og tilgange samt overordnede mål. På to efterfølgende temamøder blev indholdet, de konkrete formuleringer og billedmaterialet debatteret og tilpasset.

På baggrund af den samlede proces indeholder politikkerne følgende tre titler:

  • Thy til bæredygtig fremtidVærdier og tilgange ved Thisted Kommune
  • Thy til det gode hverdagslivPolitik for velfærdsområderne ved Thisted Kommune
  • Thy til potentialer og vækstPolitik for vækst og udvikling ved Thisted Kommune

Da politikkerne er tværgående, læses de bedst i sammenhæng. De indgår derfor i et samlet materiale, der kan læses i bilag 1. Udover de tre politikker, indgår der i materialet også en oversigt over politikkerne med en tilhørende forklarende tekst om, hvad den politiske intention med det nye politikformat er samt et opslag, der formidler Thisted Kommunes styringsdokumenter og begrebshierarki. Billedmaterialet, der indgår i politikkerne, er valgt på baggrund af de politiske drøftelser i processen og har til formål at formidle politikområderne og bredden i Det gode liv i Thy. Når politikkerne er godkendt, vil de blive formidlet eksternt samt internt i Thisted Kommunes organisation.

Som nævnt indledningsvist er politikkerne retningsgivende for strategiarbejdet ved Thisted Kommune. Den efterfølgende proces består derfor af, at de politiske udvalg i samarbejde med forvaltningerne fastsætter nye, eventuelt tværgående, strategier og/ eller reviderer eksisterende relevante strategier. Strategierne vil løbende blive behandlet i relevante udvalg samt i Kommunalbestyrelsen.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 13. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Ledelsessekretariatet indstiller, at Politikker 2023 - 2026 godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 13. september 2022, pkt. 1:

Indstilles til godkendelse med redaktionelle ændringer.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

153. Budgetopfølgning pr. 31. juli 2022

Udskriv

Sagstema

Budgetopfølgning pr. 31. juli 2022.

Redegørelse

I forhold til det korrigerede budget (ex bevillinger som følge af midtvejsreguleringen, som først eventuelt bevilges efter udarbejdelsen af denne opfølgning) forventes der et mindreforbrug på 8,8 mio. kr.

Der forventes et mindreforbrug på 29,1 mio. kr. på aktivitetsområdet 'Arbejdsmarked'. Herudover forventes der bl.a. mindreforbrug på 'Forsyningsområdet' på 5 mio. kr., 'Handicappede børn og unge' på 4 mio. kr. og 'Ejendomme, Trafik og Infrastruktur' på 2,6 mio. kr. Modsat forventes der bl.a. merforbrug på 15,6 mio. kr. på 'Børn og familieområdet', 9,4 mio. kr. på ’Skoler og uddannelse', 6,5 mio. kr. på 'Fællesudgifter og administration' og 4,7 mio. kr. på 'Det specialiserede socialområde'.

Som følge af midtvejsreguleringen (nye opgaver, kompensation som følge af stigende priser mv.) forventes det, at Thisted Kommunes serviceramme bliver hævet med 25-30 mio. kr. Eventuelle bevillinger som følge af midtvejsreguleringen hæver ligeledes kommunens serviceudgiftsrelaterede budgetter med ca. 25 mio. kr. Herefter forventes såvel det samlede serviceudgiftsbudget som servicerammen overholdt.

På anlægsområdet forventes der i forhold til det korrigerede nettobudget et nettoforbrug på ca. 212 mio. kr. svarende til en forbrugsprocent på 123. Merforbruget skyldes primært udskudte indtægter på ca. 90 mio. kr.

Der forventes en overskridelse af anlægsrammen, som er det oprindelige bruttoanlægsbudget ekskl. forsyning og ældreboliger på 22 mio. kr., svarende til et bruttoforbrug på 213 mio. kr.

Af sagens bilag fremgår en mere detaljeret gennemgang af såvel drift, anlæg som finansielle poster.

Retsgrundlag

Styrelsesloven samt Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Eventuelle merforbrug på såvel service- som anlægsramme kan udløse en økonomisk sanktion af op til samme størrelse som merforbrugene. Den konkrete størrelse afhænger af såvel landets øvrige 97 kommuner som statens villighed til at udøve sanktionerne. Sanktioner på servicerammen er skrevet ind i budgetloven, hvorimod regeringen skal søge tilslutning i Folketinget, hvis den vil sanktionere kommunerne for at overskride anlægsrammen.

Budgetopfølgningen resulterer i et kassetræk på 76,5 mio. kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 1. september 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 5. september 2022

Børne- og Familieudvalget den 6. september 2022

Social- og Seniorudvalget den 6. september 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 7. september 2022

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at budgetopfølgningen godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 1. september 2022, pkt. 1:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 5. september 2022, pkt. 211:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 5. september 2022:

Mette Kjærulff

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. september 2022, pkt. 104:

Indstilles til godkendelse med den bemærkning, at Børne- og Familieudvalget arbejder med en handlingsplan, som forventes at mindske merforbruget på skoler og familieområdet.
Samtidig forventer udvalget at søge en tillægsbevilling sidst på året på merforbruget på familieområdet.

Fraværende i Børne- og Familieudvalget - den 6. september 2022:

Per Skovmose

Beslutning fra Social- og Seniorudvalget, 6. september 2022, pkt. 144

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Social- og Seniorudvalget - den 6. september 2022:

Lene Kjelgaard Jensen og Peter Sørensen.

Beslutning fra Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, 7. september 2022, pkt. 127:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. september 2022, pkt. 104:

Indstilles til godkendelse med den bemærkning, at Børne- og Familieudvalget arbejder med en handlingsplan, som forventes at mindske merforbruget på skoler og familieområdet.
Samtidig forventer udvalget at søge en tillægsbevilling sidst på året på merforbruget på familieområdet.

Fraværende i Børne- og Familieudvalget - den 6. september 2022:

Per Skovmose

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 181:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

154. Udskrivningsgrundlag - valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Udskriv

Sagstema

Valg af udskrivningsform i Budget 2023 i forhold til kommunens skatter samt tilskud og udligning (statsgaranti eller selvbudgettering).

Redegørelse

Med virkning fra 1996 blev der gennemført en finansieringsreform for kommunerne, som bestod i en udligningsreform og indførelse af mulighed for at vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Før 1996 skulle hver enkelt kommune i forbindelse med budgetlægningen selv skønne over sit udskrivningsgrundlag for budgetåret – svarende til den ordning, der i dag kaldes selvbudgettering.

Selvbudgetteringen består i, at kommunen i budgetåret får udbetalt et foreløbigt skatteprovenu beregnet på grundlag af det budgetterede udskrivningsgrundlag. I maj måned to år efter budgetåret opgøres den endelige kommuneskat for budgetåret på grundlag af det faktiske udskrivningsgrundlag for året. På det grundlag foretages er en efterregulering, som består i forskellen mellem den foreløbigt udbetalte kommuneskat og den endelige opgørelse af kommuneskatten. Efterreguleringen kan være enten positiv eller negativ for den enkelte kommune og indebærer en vis usikkerhed i kommunens økonomi. Det skal i den forbindelse bemærkes, at efterreguleringen af skatten også medfører en efterregulering af udligningen.

Statsgarantien består i, at staten senest 1. juli året før budgetåret udmelder et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til den enkelte kommune. Hvis kommunen vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, får den i budgetåret udbetalt et skatteprovenu beregnet på dette grundlag, og der foretages ikke efterregulering heraf, uanset om det faktiske udskrivningsgrundlag viser sig at være større eller mindre end det statsgaranterede. For disse kommuner foretages der heller ikke efterregulering af udligningen. Statsgarantien giver den enkelte kommune sikkerhed for sine indtægter, og staten bærer risikoen for eventuelle fejlskøn.

Statsgarantien for 2023 beregnes på grundlag af den endelige opgørelse af den enkelte kommunes faktiske udskrivningsgrundlag for 2020, som forelå i maj 2022. På grundlag af statens konjunkturvurdering fra maj 2022 blev væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag fra 2020 til 2023 skønnet til 7,87 pct. Statsgarantien for den enkelte kommune for 2023 er således beregnet som kommunens faktiske udskrivningsgrundlag for 2020 fremskrevet med 7,87 pct.

Siden kommunalreformen har Thisted Kommune med undtagelse af 2007 og 2008 valgt statsgaranti i alle år.

I Thisted Kommune præsenteres budgetoplægget på budgetseminaret altid med udgangspunkt i statsgarantien - dog med en passus om, at statens konjunkturvurdering fra august 2022, som præsenteret i 'Økonomisk Redegørelse' fra Finansministeriet, kan svinge pendulet over mod selvbudgettering.

Medio august 2022 - og før udgivelsen af august-udgaven af 'Økonomisk Redegørelse' fra Finansministeriet - fremgik det af bl.a. KL og NB-Økonomi, at kommunernes udskrivningsgrundlag i 2021 så ud til at blive 28 mia. kr. højere end forventet i statsgarantien. Beregninger viste, at det alt andet lige ville betyde en samlet gevinst ved selvbudgettering for Thisted Kommune på ca. 46 mio. kr. Indkomståret 2021 bliver godt nok først endeligt opgjort i maj 2023, men den forventede gevinst i 2021 må i stigende grad siges at være "fugle i hånden" frem for "fugle på taget". Såvel KL som NB-Økonomi pointerede dog, at der var en (stigende) usikkerhed i forhold til udviklingen i 2022 og 2023.

Den 31. august udkom august-udgaven af 'Økonomisk Redegørelse' fra Finansministeriet. Den skønnede kommunernes udskrivningsgrundlag i 2021 til at være ca. 34 mia. kr. højere end grundlaget i statsgarantien. Isoleret set betyder det en gevinst for Thisted Kommune på ca. 57 mio. kr..... MEN det var desværre for godt til at være sandt - i hvert fald hvis man sammenholder det med ministeriets nye skøn for 2022 og 2023. I nedenstående tabel fremgår det forventede udskrivningsgrundlag i hhv. 2021, 2022 og (mest interessant) 2023. Mervæksten i 2021 til trods bevirker de stærkt reducerede vækstskøn i 2022 og 2023, at den samlede udvikling fra 2020 til 2023 ender på 7,93 pct., hvilket kun er marginalt mere end skønnet i statsgarantien på 7,87 pct. Beløbsmæssigt er der tale om 0,6 mia. kr., hvilket svarer til en gevinst for Thisted Kommune ved selvbudgettering i 2023 på ca. 1 mio. kr.


En anden men mindre betydningsfuld faktor i valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er folketallet pr. 1. januar 2023. Tilskud og udligning i statsgarantien er for Thisted Kommune beregnet ud fra en af staten forventet befolkning i Thisted Kommune sat i forhold til folketallet i landet som helhed. Staten forventer et folketal i Thisted Kommune på 43.225. Der er tale om en stigning på 136 personer ift. det faktiske folketal pr. 1. januar 2022, hvilket skyldes indregning af fordrevne fra Ukraine. Center for Økonomi og Løn (CØL) forventer ikke, at det faktiske folketal pr. 1. januar 2023 afviger væsentligt fra det af staten fastsatte i garantien.

Udover udskrivningsgrundlaget i landet som helhed samt størrelsen af befolkningen i såvel landet som helhed som Thisted Kommune har udskrivningsgrundlaget i Thisted Kommune selvfølgelig en betydning. Denne betydning er dog (overraskende for mange?) meget lille. Det skyldes Thisted Kommunes høje udligningsniveau på 95 pct. Er der fx. en vækst i landet som helhed på 10 pct og en vækst i Thisted Kommune på 0 pct., vil skatteindtægterne i landet som helhed stige med 10 pct., mens de selvfølgelig ikke vil stige i Thisted Kommune. Som følge heraf er udskrivningsgrundlaget pr. indbygger alt andet lige steget med 10 pct. i landet som helhed, mens den er uændret i Thisted Kommune. Da 95 pct. af forskellen i udskrivningsgrundlag pr. indbygger mellem Thisted Kommune og landsgennemsnittet udlignes, vil Thisted Kommune reelt få indtægter (udligning) som om, kommunens udskrivningsgrundlag var steget med 9,5 pct. Modsat ville Thisted Kommune skulle aflevere 95 pct. af skattegevinsten i mistet udligning, hvis det modsatte scenarie var tilfældet.

Som følge af de nye skøn fra Finansministeriet og med den generelle usikkerhed i verdensøkonomien in mente, er det CØL's anbefaling, at der til Budget 2023 vælges statsgaranti.

Eventuel valg af selvbudgettering skal meddeles Indenrigs- og Boligministeriet senest dagen efter budgetvedtagelsen i Kommunalbestyrelsen.

Retsgrundlag

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen umiddelbare, men valg af selvbudgettering i 2023 vil være ensbetydende med en efterregulering (plus/minus) i 2026.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 13. september 2022

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at der til Budget 2023 vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 13. september 2022, pkt. 3:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 182:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

155. Budget 2023 - 1. behandling

Udskriv

Sagstema

Forslag til budget 2023 fremlægges til 1. behandling.

Redegørelse

Direktionens forslag til budget 2023 (-26) blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen på budgetseminaret den 1.-2. september 2022, og det fremlægges nu til politisk forhandling, jævnfør den tidsplan som Økonomiudvalget vedtog på sit møde den 23. februar 2022.

Forslaget fremgår i sin helhed af budgetmappen (elektronisk).

Forslaget er lavet ud fra overslagsbudgettet i budget 2022 med følgende ændringer:

  • Skatter og tilskud er ajourført, så de svarer til Indenrigs- og Boligministeriets udmelding 1. juli 2022.
  • Driftsudgifterne er ajourført, så de omfatter de ændringer, som fremgår af budgetmappens afsnit om driften, herunder afsnittet om effektiviseringsforslag ("P60")
  • Renter og afdrag er ajourført, så de svarer til de aktuelle lån, den forventede nye låntagning, forventede tilgodehavender og de forventede rentesatser.
  • Anlægsudgifterne er ajourført, så de svarer til det fremlagte anlægsprogram.
  • Låneoptagelsen er ajourført, så den svarer til de lån, som kan optages ud fra kommunens generelle låneadgang.

Forslagets hovedtal fremgår af tabellen nedenfor.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 1. september 2022.

Økonomiudvalget den 14. september 2022.

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022.

Forslaget til budget skal behandles to gange af Kommunalbestyrelsen. Første gang træffes beslutning, om budgetforslaget kan gå videre til 2. behandling. Anden gang træffes beslutning om de ændringsforslag, som Kommunalbestyrelsens medlemmer har fremsendt til forslaget.

Fristen for medlemmerne af Kommunalbestyrelsens ændringsforslag er mandag den 3. oktober 2022 kl. 12. Forslagene sendes til Borgmesteren.

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at forslaget går videre til 2. behandling.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 1. september 2022, pkt. 2:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 183:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt at forslaget går videre til 2. behandling.

Til toppen

156. Hanstholm Havn - garantistillelse

Udskriv

Sagstema

Ansøgning om kommunegaranti fra Hanstholm Havn på 15 mio. kr. til udbedring af skade på molen som følge af stormskade.

Redegørelse

Stormen Malik forvoldte d. 29 januar 2022 skader på havnens ydre østmole. Efterfølgende har det været nødvendigt med en forstærket afdækning af skaden for at sikre molen imod yderligere storme. Med henblik på at finansiere forstærkningen skal Hanstholm Havn i den forbindelse anmode Thisted Kommune om en lånegaranti på 15 mio. DKK i forhold til lån i KommuneKredit.

Retsgrundlag

Kommunernes styrelse, EU’s statsstøtteregler, havneloven og lånebekendtgørelsen.

Økonomiske konsekvenser

Da Thisted Kommune ikke opkræver garantiprovision på kommunale selvstyrehavne, har sagen ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for Thisted Kommune.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at Kommunalbestyrelsen stiller en garanti på 15 mio. kr.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 184:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

157. Mulig velfærdsaftale med regeringen

Udskriv

Sagstema

Drøftelse om Thisted Kommune skal ansøge om velfærdsaftale med regeringen.

Redegørelse

I juni 2022 indgik KL og Regeringen en økonomiaftale for 2023. Heri fremgår det, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et velfærdsområde. Hver kommune kan derfor søge om frisættelse, via en velfærdsaftale, på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Målet er, at nogenlunde lige mange kommuner bevilges velfærdsaftaler på de tre områder. Derudover skal der, i videst muligt omfang, være en spredning i forhold til geografi, kommunestørrelse og socioøkonomiske forhold på hvert af de tre velfærdsområder.

Desuden vil der være 4 kommuner, der kan indgå aftaler om velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet. Økonomiaftalen for 2023 er vedlagt denne sag som bilag.

Velfærdsaftalerne skal bidrage med frihed til lokalt at nytænke opgaveløsningen til gavn for borgerne. Målet er at skabe bedre velfærd for borgerne og få mest muligt ud af de tilgængelige ressourcer. Det skal bl.a. ske ved at styrke arbejdsglæden og frigøre tid til kerneopgaven hos ledere og medarbejdere.

Der skal derfor træffes beslutning om, hvorvidt man ønsker at indstille til Kommunalbestyrelsen at ansøge om at indgå velfærdsaftale på:

  • Dagtilbud
  • Folkeskole
  • Ældreområdet
  • Beskæftigelsesområdet.

Retsgrundlag

Økonomiaftale for 2023 indgået mellem KL og Regeringen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat midler i økonomiaftalen til deltagelse i velfærdsaftaler.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 1. september 2022

Indstilling

Børne - og Familiedirektøren indstiller, at det drøftes, hvor vidt Thisted Kommune skal ansøge om velfærdsaftale med regeringen samt på hvilket område.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 1. september 2022, pkt. 3:

Det indstilles, at der ansøges om en velfærdsaftale på folkeskoleområdet under forudsætning af, at der ikke kan indgås en velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet. Sagen sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Ændringsforslag fra Socialdemokratiet:

Anbefaler sagen politisk behandles i Børne- og Familieudvalget, som på vores vegne/KB's træffer beslutning ifht ansøgning.

For stemmer:

Ulla Vestergaard, Ida Pedersen, Mette Kjærulff, Peter Skriver Nielsen, Jane Rishøj, Peter Uno Andersen, Jan Fink Mejlgaard, Claus Nybo.

Imod stemmer: Niels Jørgen Pedersen, Peter Larsen, Susanne Olander, Henrik Gregersen, Preben Dahlgaard, Kenneth Bjerregaard, Kristian Tilsted, Jens Kr. Yde, Torben Overgaard, Lene Kjelgaard Jensen, Peter Sørensen, Per Skovmose, Jørgen Andersen, Ib Poulsen, Brian Nielsen, Henning Holm, Morten Bo Bertelsen, Joachim P. Kjeldsen og Jens Otto Madsen.

Ændringsforslaet falder.

Direktionens indstillings sættes til afstemning:

For stemmer:

Niels Jørgen Pedersen, Peter Larsen, Susanne Olander, Henrik Gregersen, Preben Dahlgaard, Kenneth Bjerregaard, Kristian Tilsted, Jens Kr. Yde, Torben Overgaard, Lene Kjelgaard Jensen, Peter Sørensen, Per Skovmose, Jørgen Andersen, Ib Poulsen, Brian Nielsen, Peter Skriver Nielsen, Henning Holm, Morten Bo Bertelsen, Joachim P. Kjeldsen og Jens Otto Madsen.

Imod stemmer:

Mette Kjærulff, Peter Uno Andersen, Jan Fink Mejlgaard og Claus Nybo.

Ulla Vestergaard, Ida Pedersen og Jane Rishøj undlader at stemme.

Direktionens indtilling godkendt.

Til toppen

158. Ansøgning om kommunegaranti - Hurup Fjernvarme

Udskriv

Sagstema

Hurup Fjernvarme A.m.b.a ansøger om kommunegaranti til byggekredit og senere lån i KommuneKredit vedrørende anlægsudgifter på 10,5 mio. kr. til akkumuleringstank.

Redegørelse

Hurup Fjernvarme er i øjeblikket i gang med planlægningen af 6.000 m3 akkumuleringstank, som skal placeres på varmeværkets grund på Erhvervsvej.

Hurup Fjernvarme har den 26. august modtaget byggetilladelse af Thisted Kommune.

I projektets 1. etape ønsker varmeværket at højne forsyningssikkerheden, og ikke mindst at være på forkant med den "grønne" omstilling. Akkumuleringstanken vil også øge fleksibiliteten i produktionen, og varmeværket forventer at kunne køre længere, hvor der kun er drift på det ene anlæg. Hurup Fjernvarme forventer senere at fremsende ansøgning på varmepumper/el patron.

Byggeriet af akkumuleringstanken forventes igangsat sidst i Q3 eller først i Q4 - 2022. Budget på projektet er kr. 10.500.000. Hurup Fjernvarme ønsker at ansøge for garantistillelse af midlertidig byggekredit, gældende indtil hjemtagelse af lånet. Desuden ansøges der om garantistillelse til endeligt lån, når dette hjemtages efter byggeriets afslutning.

Hurup Fjernvarme har modtaget vejledende lånetilbud fra KommuneKredit på et 20 årigt lån med fast rente. Hurup Fjernvarme er bekendt med, at der skal betales en garantiprovision til Thisted Kommune på 0,5 % af restgælden ultimo året.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier, samt beslutning i Kommunalbestyrelsen om opkrævning af garantiprovision.

Økonomiske konsekvenser

En garanti for lån til Hurup Fjernvarme vil ikke påvirke Thisted Kommunes lånemuligheder, idet der er tale om garanti for lån til en forsyningsvirksomhed. Der vil naturligvis altid være en risiko for, at kommunegarantier kan blive aktuelle.

Hurup Fjernvarme har fået et vejledende tilbud med fast rente fra KommuneKredit. Økonomicentret har ingen indvendinger uanset varmeværkets valg af finansiering og forventer, at varmeværket optager de(t) lån, som matcher værkets risiko- og afdækningsprofil.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at garantianmodningen på 10,5 mio. kr. imødekommes i forhold til såvel byggekredit som endeligt lån.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 185:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

159. Godkendelse af indkaldelse af projekter for biogas samt godkendelse af høringssvar til Bolig- og Planstyrelsen vedrørende statslig screeningsproces for energiparker

Udskriv

Sagstema

Orientering om behov for igangsætning af planlægning for biogas samt godkendelse af høringssvar til Bolig- og Planstyrelsen vedrørende statslig screeningsproces for energiparker.

Redegørelse

Jævnfør den vedtagne strategi fra Klimaalliancen Thy (KAT), er biogas en væsentlig forudsætning for Thisted Kommunes målsætning om at nå 70 % CO2-reduktion i 2030.

Plan- og Miljøafdelingen analyserer pt. egnede områder til energizoner i Thy, men analysen forventes først færdig i 2023. Der er dog et presserende behov for at igangsætte planlægningen for biogas, og det anbefales, at igangsætte planlægningen før energizoneanalysen ligger færdig. Fremskyndelsen ses nødvendig for at imødekomme følgende behov:

1. Konvertering af naturgasområder til fjernvarme

Der er ca. 1.800 boliger med naturgasfyr i kommunen. En del af disse boliger ville kunne få overskudsvarme som følge af et biogasopgraderingsanlæg, hvis fjernvarmenettet udbygges. Overskudsvarme fra biogasopgradering vurderes at være et af de billigste varmekilder i en fjernvarmeforsyning. Regeringens "Delaftale om mere grøn varme og udfasning af naturgas" af den 25. juni 2022 beskriver, at der inden udgangen af 2023 skal udarbejdes og godkendes projektforslag for levering af fjernvarme til konvertering af boligområder med gasfyr. Fjernvarmeselskaberne skal i projektforslagene træffe beslutning om, hvilken type teknologi der skal forsyne en konvertering af naturgasområderne. Disse deadlines gør, at planlægningen for biogas bør igangsættes så hurtigt som muligt, hvis forbrugerne, som i dag er på naturgas, skal have en chance for at få del i overskudsvarmen.

2. Sikre at biomassen udnyttes lokalt

Udnyttelse af biomasse i biogasprocesser til opgraderet biogas samt brug af den biogene CO2 og den afgassede biomasse fra biogasproduktionen er en af grundpillerne i den grønne omstilling og nødvendig for, at Thisted Kommune kan komme i mål med 2030-målsætningen. En relativt stor mængde biomasse fra kommunens landbrugsproduktion udnyttes ikke til biogas, og det skal sikres, at denne biomasse og de afledte produkter bliver i kommunen ved, at landmændene i Thy afsætter biomassen lokalt. Hvis biomassen forbruges andre steder end Thy, godskrives det ikke i Thisteds Kommunes klimaregnskab, da værdiskabelsen fra biogasproduktionen sker uden for kommunen.

3. Grundvilkår for power-2-X og biokul-industri i Thisted Kommune sikres

Ved at igangsætte planlægningen af biogas vil der skabes bedre vilkår for en opstart af power-2-X og biokul-industrien, da biogasproduktionen skaber essentielle produkter som biogen CO2 og afgasset biomasse. Thisted Kommune vil derfor være et mere attraktivt sted at starte power-2-X-industri og biokul-industri, såfremt der findes en biogasproduktion.

Planlægningsproces

I kommuneplanen er der udlagt 5 områder med tilhørende retningslinjer for placering af biogasanlæg - se bilag 1.

Produktion af biogas afstedkommer flere værdifulde produkter (opgraderet naturgas, biogen CO2 og afgasset biomasse), der bliver vigtige i den grønne økonomi de kommende år, både for power-2-X processer og pyrolyseanlæg. Igangsætning af planlægning for biogas før energizoneanalysen og placering af energizoner kan betyde, at biogasanlæggene ikke placeres optimalt i forhold til at udnytte disse overskudsprodukter i andre anlæg. Disse synergieffekter og samplacering af tekniske anlæg, der kan udnytte hinandens værdistrømme, er bl.a. det, der undersøges i energizoneanalysen. Samlet set vurderer Plan- og Miljøafdelingen, at planlægningen for biogasanlæg bør igangsættes og ikke afvente en samlet energizoneanalyse, såfremt der indsendes projektforslag for biogasanlæg, der opfylder retningslinjerne i de udlagte områder.

Plan- og Miljøafdelingen forventer, at der samlet set skal planlægges for 3-4 større biogasanlæg for at udnytte biomassen i Thy for, at Thisted som geografi kan opnå en 70 % reduktion af CO2 inden 2030, jævnfør kommunens klimastrategi. Inden for de udlagte områder er en biomassemængde, der formodentlig kan forsyne 2-3 større biogasanlæg.

Proces for borgerinddragelse ved biogasanlæg
Borgerinddragelsesprocesser fastlægges i forbindelse med de konkrete projekter og planlægningsprocesser.

Godkendelse af høringssvar til Bolig- og Planstyrelsen vedrørende statslig screeningsproces for energiparker
Indenrigs- og Boligministeriet har i brev til kommunerne af den 29. juni 2022 informeret om, at Bolig- og Planstyrelsen i efteråret 2022 vil igangsætte en screening af områder i kommunerne for at identificere egnede arealer til energiparker, der kan afdække noget af behovet for udbygningen af vedvarende energi (VE) på land frem til 2030. Brevet er vedhæftet som bilag 2. Regeringen inviterer i efteråret 2022 kommunernes landsforening (KL) til drøftelse omkring forpligtende målsætninger for kommunernes arealplanlægning for vedvarende energi og modeller for omfanget af det statslige engagement. Kommunerne og VE-branchen får mulighed for at udpege konkrete energiområder med frist den 1. oktober 2022. Der vil være høring af screeningsresultaterne i fire uger. Resultatet af screeningen fremlægges til aftalepartierne ultimo 2022. Af brevet fremgår det, at kommunernes eventuelle forslag til udpegning af områder inden for egen kommunegrænse, ikke er bindende for kommunen i senere planlægning.Plan- og Miljøafdelingen vurderer, at Thisted Kommune bør pege på områder til screening for vind og power-2-X i områder, hvor staten selv delvis er myndighed og/eller har beslutningskompetence i planlægningen. Der peges konkret på 3 områder - afgrænsningen af områderne kan ses i bilag 3:

1. Testcenter Østerild. Området ved Østerild udpeges med det formål, at staten undersøger, hvordan det sikres, at området bruges til kommerciel vindmølledrift efter evt. nedlæggelse af testcentrets aktiviteter, samt at der kan udvikles Power-to-X i nærhed til vindmøllerne.

2. Område ved Hanstholm. Anbefaling om, at området screenes for, at en evt. kystnær havvindmøllepark kan bruges til lokal udvikling af power-2-X.

3. Statens arealer ved Vester Vandet.Energizoneanalysen for Thy skal afdække, om der i kommunen vil være gunstige steder at sætte landvindmøller op, og i den forbindelse vil det være interessant at få staten til at screene et område på statens (Naturstyrelsens) eget areal, som kommunen ikke kan være myndighed på i en planlægningsfase.

De nævnte områder er arealer, hvor kommunen i forbindelse med energizoneplanlægningen ønsker en dialog med staten, da de delvist vil være myndighed ved planlægning på arealet.

Af ministerbrevet fremgår det, at KL og Staten i efteråret 2022 undersøger, om der skal laves aftaler om konkrete målsætninger for kommunerne i forbindelse med energiparkerne. Plan- og Miljøafdelingen foreslår, at staten opfordres til, at kommunerne kan stille krav om lokalt ejerskab og lokal udvikling, såfremt der kommer bindende målsætninger om planlægning af energiparker, samt at det sikres, at elektriciteten fra evt. udpegede områder anvendes lokalt. Udkast til høringssvar fremgår af bilag 4.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 5. september 2022

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og beskæftigelse indstiller, at:
1. Orientering om behov for igangsættelse af biogasanlæg tages til efterretning.
2. Forslag til høringssvar til Bolig- og Planstyrelsen, der inkluderer 3 arealer samt ønsker til processen, godkendes og indsendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 5. september 2022, pkt. 212:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Indstilles til godkendelse af flertallet. Imod stemte Joachim Plaetner Kjeldsen og Brian Nielsen, idet de er uenige i område 3.

Fraværende i Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 5. september 2022:

Mette Kjærulff

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 188:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1: Taget til efterretning.

Ad 2: For stemmer 25.

Joachim P. Kjeldsen og Jens Otto Madsen stemmer imod.

Godkendt.

Til toppen

160. Anlægsbevilling - Legepladser 2022

Udskriv

Sagstema

Frigivelse af rådighedsbeløb til legepladser i 2022.

Redegørelse

På investeringsoversigten i budget 2022 er der afsat rådighedsbeløb på 250.000 kr. til XA-482 Pulje - Renovering legepladser.

Drifts- og Anlægsafdelingen foreslår, at puljemidlerne anvendes til renovering af legepladsen på Helsevej 8B i Koldby, jf. bilag 1.

Den oprindelige legeplads blev anlagt i 2005, og redskaberne er løbende blevet fjernet af sikkerhedsmæssige årsager. Tilbage står en sandkasse, et lille skur og en bænk, jf. bilag 2. Legepladsen ligger mellem Helsevej og et overfladebassin, og det omkransende hegn er i meget dårlig stand og bør skiftes.

I forbindelse med projektet tages kontakt til dagplejegruppen og Borgerforeningen.

Retsgrundlag

Der søges byggetilladelse, og legepladsen godkendes i henhold til de gældende standarder DS/EN 1176.

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til renovering af legepladsen på Helsevej 8B i Koldby udgør 250.000 kr.

Der søges derfor om en anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten i budget 2022 - XA-482 Pulje - Renovering legepladser.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Nej.

Påvirkning renter og afdrag:

Nej.

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, forbruget er medregnet i anlægsrammen.

Afledte driftsudgifter:

Minimale.

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ingen.

Øvrige bemærkninger:

Ingen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 5. september 2022

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Thisted Kommunalbestyrelse den 20. september 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. til renovering af legepladser i 2022, finansieret af rådighedsbeløb XA-482 Pulje - Renovering legepladser.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 5. september 2022, pkt. 217:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 5. september 2022:

Mette Kjærulff

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 189:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

161. Nedlæggelse af 2 vejstykker i Østerild

Udskriv

Sagstema

Den østligste del af Rubinvej og den sydvestligste del af Hedevej i Østerild ønskes nedlagt som kommuneveje.

Redegørelse

Virksomheden Nordthy A/S, Rubinvej 61, Østerild har planer om udvidelse af bygningsmassen og har i den forbindelse opkøbt flere naboejendomme. Virksomheden har i den forbindelse rettet henvendelse til Thisted Kommune med henblik på at erhverve to vejstykker, der ligger omgivet af de arealer, der nu ejes af Nordthy A/S. Det drejer sig om den østligste del af Rubinvej og den sydvestligste del af Hedevej i Østerild. Aftalen om salg af vejarealerne er indgået under forudsætning af, at arealerne nedlægges som offentlig vej, jf. bilag 1.

Strækningen af Rubinvej, der ønskes nedlagt som kommunevej, har en længde på ca. 130 m og et areal på ca. 1.995 m². Strækningen af Hedevej, der ønskes nedlagt som kommunevej, har en længde på ca. 31 m og et areal på ca. 325 m².

Det er Drifts- og Anlægsafdelingens vurdering, at arealerne som færdselsareal ikke er vigtige for nogen ejendomme. Drifts- og Anlægsafdelingen har derfor besluttet at igangsætte vejlovens procedure for nedlæggelse af disse dele af vejene og har som følge heraf sendt spørgsmålet i 8 ugers offentlig høring fra den 27. juni 2022. Vejdirektoratet er endvidere hørt. Høringsfristen udløb den 23. august 2022. Drifts- og Anlægsafdelingen har ikke modtaget nogen indsigelser.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje. Lov nr. 1520 af 27.12.2014, særligt §§ 15 og 124.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til matrikulær berigtigelse afholdes af virksomheden.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 5. september 2022

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at de to omhandlede vejstykker nedlægges som kommuneveje og ikke opretholdes som private fællesveje.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 5. september 2022, pkt. 218:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 5. september 2022:

Mette Kjærulff

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 190:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

162. Skema A - Ansøgning om opførsel af almene familieboliger, Lervej, Vorupør

Udskriv

Sagstema

Skema A ansøgning om opførsel af 12 almene familieboliger, Lervej 3, Vorupør.

Redegørelse

Thisted Bolig ønsker at opføre 12 almene boliger på matr. 32 fæ Lervej i Vorupør, jf. bilag 1.

Projektet blev principgodkendt den 29. marts 2022 af Kommunalbestyrelsen, og der er indgået en betinget købsaftale på grunden.

Projektet

Der ønskes opført 12 almene boliger fordelt på:

  • 6 stk. boliger på 74 m2
  • 6 Stk. boliger på 85 m2

Det gennemsnitlige boligareal er 80 m2.

Projektet er i ét plan og bygges som tæt lav bebyggelse - i alt 954 m2 bruttoetageareal, og hertil etableres 18 p-pladser, jf. bilag 2.

Projektet er i overensstemmelse med lokalplanen.

Projektets maksimumsbeløb

Boligselskabet ansøger om maksimumsbeløbet gældende for almene familieboliger i 2022, jf. bilag 3.

Beregning af det maksimale tilgængelige støttebeløb for familieboliger i provinskommuner 2022 udgør:

I alt

Maksimumsbeløb pr. bolig

356.020 kr.

12 boliger

4.272.000 kr.

Maksimumsbeløb pr. m2

17.280 kr.

954 m2

16.485.000 kr.

Det tilgængelige maksimumsbeløb udgør

20.757.000 kr.

Projektets anlægsøkonomi

Boligselskabet søger at udnytte maksimumsbeløbet, jf. bilag 1.

Derudover budgetteres med indeksering, som ikke er underlagt den maksimale anskaffelsessum.

Forventet anlægssum er 20.909.000 kr.

Projektets finansiering

Finansieringen af almene boliger efter den 1. januar 2019, med et gennemsnitligt boligareal under 90 m², er som følger:

90 % Kreditforeningslån

20.909.000 kr. x 90 %

18.818.000 kr.

8 % Kommunal grundkapital

20.909.000 kr. x 8 %

1.673.000 kr.

2 % Beboerindskud

20.909.000 kr. x 2 %

418.000 kr.

I alt

20.909.000 kr.

Det kommunale grundkapitaltilskud er således 1.673.000 kr.

Ud over den kommunale grundkapital skal der stilles en kommunal garanti for kreditforeningslånet.

Boligselskabets realkreditforening - Nykredit - kræver en kommunegaranti på65,88 % - ialt 12.398.000 kr., jf. bilag 4.

Huslejeniveau

Den månedlige husleje fremgår af bilag 5-6.

Beskrivelse

Forventet husleje pr. måned

Type A på 74 m²

6.053 kr.

Type B på 85 m²

6.581 kr.

Opgørelse over ledige boliger i Thisted Kommune

Thisted Kommune kan kun godkende nyt alment byggeri forudsat, at der er under 2 % ledige boliger i kommunen på tidspunktet for godkendelsen.

En opgørelse for august 2022 viser, at antallet af ledige almene boliger i Thisted Kommune er 0,82 %.

Tallene kommer fra Landsbyggefondens statistik om ledige boliger for Thisted Kommune.

Fravigelse fra AB18

Boligselskabet ønsker at afvige fra AB18, jf. bilag 7.

Fravigelserne bygger på en eksisterende aftale mellem Dansk Byggeri og Danmarks Almene Boliger.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven i forhold til garantistillelsen.

Almenboligloven i forhold til grundkapitallån og lejeledighed.

Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune skal yde et grundkapitalindskud på 1.673.000 kr.

Der er i budget 2022-2025 ikke afsat beløb til finansiering af den kommunale grundkapital, hvorfor beløbet skal finansieres af kassen.

Ud over den kommunale grundkapital skal der stilles en kommunal garanti for kreditforeningslånet på 12.398.000 kr.

Kommunegarantiens og grundkapitallånets størrelse vil kunne ændres under projektforløbet, hvis forudsætningerne bag projektet ændres.

Center for Økonomi og Løn bemærker, at forudsat at de 12 nye almene boliger på Lervej 3, Vorupør er fuldt udlejet, vurderes risikoen for effektuering af kommunegarantien og tab på grundkapitallånet at være meget begrænset. Mange faktorer påvirker imidlertid efterspørgslen på de 12 boliger i perioden, hvor garantien og grundkapitallånet eksisterer, og det er især vanskeligt at vurdere efterspørgslen efter boliger på lang sigt. Risikovurderingen er derfor vanskelig at foretage.

Center for Økonomi og Løn har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 1. september 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 5. september 2022

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Skema A godkendes.
  2. Brug af tillæg til AB18 godkendes.
  3. Der betales en kommunal grundkapital på 8 % af anlægssummen svarende til 1.673.000 kr., der finansieres af kassen.
  4. Der stilles en kommunal garanti på 12.398.000 kr.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 1. september 2022, pkt. 4:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 5. september 2022, pkt. 213:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 5. september 2022:

Mette Kjærulff

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 191:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

163. Skema A - Ansøgning om opførsel af almene familieboliger, Nyholmvej, Agger

Udskriv

Sagstema

Skema A ansøgning om opførsel af 10 almene familieboliger, Nyholmvej, Agger.

Redegørelse

Hurup Boligselskab ønsker at opføre 10 almene boliger på matr. 9 aæ, Nyholmvej i Agger, jf. bilag 1-2.

Projektet blev principgodkendt den 25. januar 2022 af Kommunalbestyrelsen, og der er indgået en betinget købsaftale på grunden.

Projektet

Der ønskes opført 10 almene boliger fordelt på:

  • 6 stk. boliger på 91 m2
  • 4 stk. boliger på 108 m2

Det gennemsnitlige boligareal er 98 m2.

Derudover opføres der 10 carporte a 34 m2.

Projektet er i ét plan og bygges som tæt lav bebyggelse - i alt 978 m2 bruttoetageareal og hertil carporte, jf. bilag 3-6.

Projektet er i overensstemmelse med lokalplanen.

Projektets maksimumsbeløb

Boligselskabet ansøger om maksimumsbeløbet gældende for almene familieboliger i 2022, jf. bilag 7.

Beregning af det maksimale tilgængelige støttebeløb for familieboliger i provinskommuner 2022 udgør:

I alt

Maksimumsbeløb pr. bolig

356.020 kr.

10 boliger

3.560.000 kr.

Maksimumsbeløb pr. m2

17.280 kr.

978 m2

16.900.000 kr.

Det tilgængelige maksimumsbeløb udgør

20.460.000 kr.

Projektets anlægsøkonomi

Boligselskabet søger at udnytte maksimumsbeløbet, jf. bilag 1.

Forventet anlægssum er 20.460.000 kr.

Projektets finansiering

Finansieringen af almene boliger efter den 1. januar 2019, med et gennemsnitligt boligareal over 90 m² og mindre end 105 m², er som følger:

88 % Kreditforeningslån

20.460.000 kr. x 88 %

18.005.000 kr.

10 % Kommunal grundkapital

20.460.000 kr. x 10 %

2.046.000 kr.

2 % Beboerindskud

20.460.000 kr. x 2 %

409.000 kr.

I alt

20.460.000 kr.

Det kommunale grundkapitaltilskud er således 2.046.000 kr.

Ud over den kommunale grundkapital skal der stilles en kommunal garanti for kreditforeningslånet.

Boligselskabets realkreditforening - Nykredit - kræver en kommunegaranti på 72,80 % - ialt 13.108.000 kr., jf. bilag 8.

Huslejeniveau

Den månedlige husleje fremgår af bilag 9

Beskrivelse

Forventet husleje pr. måned

Type A på 91 m²

6.438 kr.

Type B på 108 m²

7.641 kr.

Opgørelse over ledige boliger i Thisted Kommune

Thisted Kommune kan kun godkende nyt alment byggeri forudsat, at der er under 2 % ledige boliger i kommunen på tidspunktet for godkendelsen.

En opgørelse for august 2022 viser, at antallet af ledige almene boliger i Thisted Kommune er 0,82 %.

Tallene kommer fra Landsbyggefondens statistik om ledige boliger for Thisted Kommune.

Fravigelse fra AB18

Boligselskabet ønsker at afvige fra AB18, jf. bilag 10.

Fravigelserne bygger på en eksisterende aftale mellem Dansk Byggeri og Danmarks Almene Boliger.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven i forhold til garantistillelsen.

Almenboligloven i forhold til grundkapitallån og lejeledighed.

Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune skal yde et grundkapitalindskud på 2.046.000 kr.

Der er i budget 2022-2025 ikke afsat beløb til finansiering af den kommunale grundkapital, hvorfor beløbet skal finansieres af kassen.

Ud over den kommunale grundkapital skal der stilles en kommunal garanti for kreditforeningslånet på 13.108.000 kr.

Kommunegarantiens og grundkapitallånets størrelse vil kunne ændres under projektforløbet, hvis forudsætningerne bag projektet ændres.

Center for Økonomi og Løn bemærker, at forudsat at de 10 nye almene boliger på Nørholmvej, Agger er fuldt udlejet, vurderes risikoen for effektuering af kommunegarantien og tab på grundkapitallånet at være meget begrænset. Mange faktorer påvirker imidlertid efterspørgslen på de 10 boliger i perioden, hvor garantien og grundkapitallånet eksisterer, og det er især vanskeligt at vurdere efterspørgslen efter boliger på lang sigt. Risikovurderingen er derfor vanskelig at foretage.

Center for Økonomi og Løn har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 1. september 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 5. september 2022

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Skema A godkendes.
  2. Brug af tillæg til AB18 godkendes.
  3. Der betales en kommunal grundkapital på 10 % af anlægssummen svarende til 2.046.000 kr., der finansieres af kassen.
  4. Der stilles en kommunal garanti på 13.108.000 kr.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 1. september 2022, pkt. 5:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 5. september 2022, pkt. 214:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 5. september 2022:

Mette Kjærulff

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 192:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

164. Skema A - Ansøgning om opførsel af almene familieboliger, Svanevej, Hurup

Udskriv

Sagstema

Skema A ansøgning om opførsel af 12 almene familieboliger på Svanevej, Hurup.

Redegørelse

Hurup Boligselskab ønsker at opføre 12 almene boliger på matr. 11v, 11x, 11y, 11z, Svanevej i Hurup, jf. bilag 1.

Projektet blev principgodkendt 28. januar 2020 af Kommunalbestyrelsen, og der er indgået en betinget købsaftale på grunden.

Projektet

Der ønskes opført 12 almene boliger fordelt på:

  • 4 stk. på 99 m²
  • 8 stk. på 113 m²

Det gennemsnitlige boligareal er 108 m2

Derudover opføres der 12 carporte á 25 m2

Projektet er i ét plan og bygges som tæt lav bebyggelse - i alt 1.300 m2 bruttoetageareal og hertil carporte, jf. bilag 2.

Projektet er i overensstemmelse med lokalplanen.

Projektets maksimumsbeløb

Boligselskabet ansøger om maksimumsbeløbet gældende for almene familieboliger i 2022,jf. bilag 3.

Beregning af det maksimale tilgængelige støttebeløb for familieboliger i provinskommuner 2022 udgør:

I alt

Maksimumsbeløb pr. bolig

356.020 kr.

12 boliger

4.272.000 kr.

Maksimumsbeløb pr. m2

17.280 kr.

1.300 m2

22.464.000 kr.

Det tilgængelige maksimumsbeløb udgør

26.736.000 kr.

Projektets anlægsøkonomi

Boligselskabet søger at udnytte maksimumsbeløbet, jf. bilag 1.

Forventet anlægssum er 26.736.000 kr.

Projektets finansiering

Finansieringen af almene boliger efter den 1. januar 2019, med et gennemsnitligt boligareal over 105 m², er som følger:

86 % - Kreditforeningslån

26.736.000 kr. x 86 %

22.993.000 kr.

12 % - Kommunal grundkapital

26.736.000 kr. x 12 %

3.208.000 kr.

2 % - Beboerindskud

26.736.000 kr. x 2 %

535.000 kr.

I alt

26.736.000 kr.

Det kommunale grundkapitaltilskud er således 3.208.000 kr.

Ud over den kommunale grundkapital skal der stilles en kommunal garanti for kreditforeningslånet.

Boligselskabets realkreditforening - Nykredit - kræver en kommunegaranti på 66,86 % - ialt 15.373.000 kr., jf. bilag 4.

Huslejeniveau

Den månedlige husleje fremgår af bilag 5.

Beskrivelse

Forventet husleje pr. måned

Type A på 99 m²

7.037 kr.

Type B på 113 m²

8.082 kr.

Opgørelse over ledige boliger i Thisted Kommune

Thisted Kommune kan kun godkende nyt alment byggeri forudsat, at der er under 2 % ledige boliger i kommunen på tidspunktet for godkendelsen.

En opgørelse for august 2022 viser, at antallet af ledige almene boliger i Thisted Kommune er 0,82 %.

Tallene kommer fra Landsbyggefondens statistik om ledige boliger for Thisted Kommune.

Fravigelse fra AB18

Boligselskabet ønsker at afvige fra AB18, jf. bilag 6.

Fravigelserne bygger på en eksisterende aftale mellem Dansk Byggeri og Danmarks Almene Boliger.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven i forhold til garantistillelsen.

Almenboligloven i forhold til grundkapitallån og lejeledighed.

Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune skal yde et grundkapitalindskud på 3.208.000 kr.

Der er i budget 2022-2025 ikke afsat beløb til finansiering af den kommunale grundkapital, hvorfor beløbet skal finansieres af kassen.

Ud over den kommunale grundkapital skal der stilles en kommunal garanti for kreditforeningslånet på 15.373.000 kr.

Kommunegarantiens og grundkapitallånets størrelse vil kunne ændres under projektforløbet, hvis forudsætningerne bag projektet ændres.

Center for Økonomi og Løn bemærker, at forudsat at de 12 nye almene boliger på Svanevej, Hurup er fuldt udlejet, vurderes risikoen for effektuering af kommunegarantien og tab på grundkapitallånet at være meget begrænset. Mange faktorer påvirker imidlertid efterspørgslen på de 12 boliger i perioden, hvor garantien og grundkapitallånet eksisterer, og det er især vanskeligt at vurdere efterspørgslen efter boliger på lang sigt. Risikovurderingen er derfor vanskelig at foretage.

Center for Økonomi og Løn har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 1. september 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 5. september 2022

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Skema A godkendes.
  2. Brug af tillæg til AB18 godkendes.
  3. Der betales en kommunal grundkapital på 12 % af anlægssummen svarende til 3.208.000 kr., der finansieres af kassen.
  4. Der stilles en kommunal garanti på 15.373.000 kr.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 1. september 2022, pkt. 6:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 5. september 2022, pkt. 215:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 5. september 2022:

Mette Kjærulff

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 193:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

165. Skema A - Ansøgning om opførsel af almene familieboliger, Kirkebyvej, Nors

Udskriv

Sagstema

Skema A ansøgning om opførelse af 11 almene familieboliger, Kirkebyvej 27-31, Nors.

Redegørelse

Thisted Bolig ønsker at opføre 11 almene familieboliger på matr. 1an, Nors By, Kirkebyvej 29-31 i Nors, jf. bilag 1.

Projektet blev principgodkendt den 1. marts 2022 af Kommunalbestyrelsen, og der er indgået en betinget købsaftale på grunden.

Projektet

Der ønskes opført 11 familieboliger fordelt på:

  • 5 stk. boliger på 77 m2
  • 6 stk. boliger på 95 m2

Det gennemsnitlige boligareal udgør 87 m2.

Projektet er i ét plan og bygges som tæt lav bebyggelse - i alt 955 m2 bruttoetageareal, og hertil etableres 17 p-pladser, jf. bilag 2.

Projektet er i overensstemmelse med lokalplanen.

Projektets maksimumsbeløb

Boligselskabet ansøger om maksimumsbeløbet gældende for almene familieboliger i 2022, jf. bilag 3.

Beregning af det maksimale tilgængelige støttebeløb for familieboliger i provinskommuner 2022 udgør:

I alt

Maksimumsbeløb pr. bolig

356.020 kr.

11 boliger

3.916.000 kr.

Maksimumsbeløb pr. m2

17.280 kr.

955 m2

16.502.000 kr.

Det tilgængelige maksimumsbeløb udgør

20.419.000 kr.

Projektets anlægsøkonomi

Boligselskabet forventede anlægssum er 20.377.000, jf. bilag 1.

Derudover budgetteres med 200.000 kr. til indeksering, som ikke er underlagt den maksimale anskaffelsessum.

Den forventede anlægssum er herefter 20.577.000 kr.

Projektets finansiering

Finansieringen af almene boliger efter den 1. januar 2019, med et gennemsnitligt boligareal under 90 m², er som følger:

90 % Kreditforeningslån

20.577.000 kr. x 90 %

18.519.000 kr.

8 % Kommunal grundkapital

20.577.000 kr. x 8 %

1.646.000 kr.

2 % Beboerindskud

20.577.000 kr. x 2 %

412.000 kr.

I alt

20.577.000 kr.

Det kommunale grundkapitaltilskud er således 1.646.000 kr.

Ud over den kommunale grundkapital skal der stilles en kommunal garanti for kreditforeningslånet.

Boligselskabets realkreditforening - Nykredit - kræver en kommunegaranti på68,25 % af realkreditlånet - ialt 12.639.000 kr., jf. bilag 4.

Huslejeniveau

Den månedlig husleje fremgår, jf. bilag 5.

Beskrivelse

Forventet husleje pr. måned

Type A på 77 m²

6.287 kr.

Type B på 95 m²

7.173 kr.

Opgørelse over ledige boliger i Thisted Kommune

Thisted Kommune kan kun godkende nyt alment byggeri forudsat, at der er under 2 % ledige boliger i kommunen på tidspunktet for godkendelsen.

En opgørelse for august 2022 viser, at antallet af ledige almene boliger i Thisted Kommune er 0,82 %.

Tallene kommer fra Landsbyggefondens statistik om ledige boliger for Thisted Kommune.

Fravigelse fra AB18

Boligselskabet ønsker at afvige fra AB18, jf. bilag 6.

Fravigelserne bygger på en eksisterende aftale mellem Dansk Byggeri og Danmarks Almene Boliger.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven i forhold til garantistillelsen.

Almenboligloven i forhold til grundkapitallån og lejeledighed.

Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune skal yde et grundkapitalindskud på 1.646.000 kr.

Der er i budget 2022-2025 ikke afsat beløb til finansiering af den kommunale grundkapital, hvorfor beløbet skal finansieres af kassen.

Ud over den kommunale grundkapital skal der stilles en kommunal garanti for kreditforeningslånet på 12.639.000 kr.

Kommunegarantiens og grundkapitallånets størrelse vil kunne ændres under projektforløbet, hvis forudsætningerne bag projektet ændres.

Center for Økonomi og Løn bemærker, at forudsat at de 11 nye almene familieboliger på Kirkebyvej 27-31 i Nors er fuldt udlejet, vurderes risikoen for effektuering af kommunegarantien og tab på grundkapitallånet at være meget begrænset. Mange faktorer påvirker imidlertid efterspørgslen på de 11 boliger i perioden, hvor garantien og grundkapitallånet eksisterer, og det er især vanskeligt at vurdere efterspørgslen efter boliger på lang sigt. Risikovurderingen er derfor vanskelig at foretage.

Center for Økonomi og Løn har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 1. september 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 5. september 2022

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Skema A godkendes.
  2. Brug af tillæg til AB18 godkendes.
  3. Der betales en kommunal grundkapital på 8 % af anlægssummen svarende til 1.646.000 kr., der finansieres af kassen.
  4. Der stilles en kommunal garanti på 12.639.000 kr.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 1. september 2022, pkt. 7:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 5. september 2022, pkt. 216:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 5. september 2022:

Mette Kjærulff

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 194:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

166. Påbudsvillighed ved frivillige aftaler om sprøjtefri BNBO - forudsætning for godkendelse fra SKAT om skattefrihed for erstatning

Udskriv

Sagstema

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Thisted Kommune er villig til at give påbud inden for boringsnære beskyttelsesområder i forbindelse med indsatserne for rent drikkevand. Beslutningen kræver en opfølgning om påbudsvillighed på matrikelniveau.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. november 2021, at Thisted Kommune er villig til at give påbud om dyrkningsrestriktioner, hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale herom. Ifølge "Tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017 – 2021" skal muligheden for at lave frivillige aftaler mellem vandværker og lodsejere om ingen erhvervsmæssig brug af pesticider og nitrat indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) afsøges. Aftalerne skal være indgået inden udgangen af 2022.

Risikovurderingen af BNBO'er for alle almennyttige vandforsyningsboringer i kommunen viser, at det er nødvendigt at sikre områderne mod brug af pesticider. I 3 områder skal der desuden laves aftaler om ingen brug af nitrat. Der er 15 BNBO'er, hvor der er potentiel erhvervsmæssig brug af pesticider, og her er i alt 49 direkte berørte lodsejere.

SKAT kræver dog, at der foreligger en politisk beslutning om påbudsvillighed på matrikelniveau for, at lodsejerne kan opnå skattefritagelse for deres erstatning for indgåelse af frivillige aftaler. Kommunalbestyrelsen skal således tilkendegive, at Thisted Kommune vil give påbud om pesticidfri drift til de enkelte berørte matrikler inden for BNBO'er i Thisted Kommune. I de 3 områder, hvor der ifølge risikoanalysen også skal være nitratfri drift, skal påbudsvilligheden også omfatte nitratfri drift.

Listen over matrikelnumre i BNBO'er, som udelukkende skal beskyttes mod brug af pesticider, kan ses i bilag 1 og listen over matrikelnumre i BNBO'er, der tillige skal beskyttes mod nitrat, kan ses i bilag 2.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).

Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven).

Bekendtgørelse om indsatsplaner.

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsinteresser.

Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen kan med miljøbeskyttelseslovens § 63 a og vandforsyningslovens § 13 d afgøre, at det er det vandforsyningsselskab, der drager fordel af indsatsen, der skal afholde udgiften hertil.

Andre konsekvenser

Beskyttelse af BNBO sætter krav til arealanvendelsen.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 5. september 2022

Økonomiudvalget den 14. september 2022

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at Thisted Kommune er villig til at give påbud om dyrkningsrestriktioner i form af pesticidfri drift og for 3 BNBO'er tillige nitratfri drift, udmøntet på de anførte matrikler i BNBO, hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 5. september 2022, pkt. 220:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 5. september 2022:

Mette Kjærulff

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 195:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 195:

Niels Jørgen Pedersen ønskede sin habilitet prøvet. Udvalget finder Niels Jørgen Pedersen inhabil, hvorfor han ikke deltog i behandling af sagen.

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Niels Jørgen Pedersen ønsker sin habilitet prøvet. Kommunalbestyrelsen finder Niels Jørgen Pedersen inhabil, hvorfor han ikke deltog i behandling af sagen.

Godkendt.

Til toppen

167. Høringssvar vedr. havvindmøllepark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af høringsbrev fra Thisted Kommune til Energistyrelsen vedrørende Anker Developments ansøgning om havvindvindmølleprojekt gennem Energistyrelsens åben-dør-ordning.

Redegørelse

Thisted Kommune er af Energistyrelsen blevet anmodet om at afgive et høringssvar til en projektansøgning fra Anker Development til en forundersøgelsestilladelse til "Kystnært havvindmølleprojekt i Vigsø Bugt" dateret 22. juni 2022. Projektbeskrivelsen kan ses i bilag 1 og forslag til høringssvar kan ses i bilag 2.

Ansøgningen er kommet på baggrund af en afvisning af en tidligere ansøgning "Kystnært Havvindmølleprojekt ved Hanstholm" dateret 4. april 2022. Den blev afvist, da området er en del af et statsligt havvindsreservationsområde. Reservationen betyder, at havvindprojekter i det tidligere ansøgte område skal i udbud, til forskel fra åben-dør-ordningen, hvor først-til-mølle princippet gælder. Reservationen kan ses i bilag 3.

Det nye projekt indeholder to scenarier for havvindmøller: Et hvor der placeres 30 stk. 15 MW møller, og et hvor der placeres 56 stk. 6 MW møller. I bilag 4 vises "Kystnært havvindmølleprojekt i Vigsø Bugt" med 30 stk. 15 MW møller og "Kystnært Havvindmølleprojekt ved Hanstholm" ligeledes med 30 stk. 15 MW møller. Scenarierne med 56 stk. 6 MW møller vises ikke i bilag 4. I den nye ansøgning er vindmøllerne placeret i et område, der ligger 5-10 km fra kysten.

Thisted Kommune er en del af Klimaalliancen Thy, der netop har angivet en ambitiøs vej til 70 % reduktion af CO2 i kommunen i 2030, og hvor kommunen har forpligtiget sig til at blive CO2-neutral i 2050. Som landkommune med god biomasse, vindressourcer og en unik geologi mhb. på CO2-lagring, skal der ske meget på vejen mod 2050, som kræver borgernes accept: Etablering af biogasanlæg, Hanstholm Havn skal udbygges som CO2-hub for national og international CO2-fangst, og der skal etableres VE-strøm og Power-to-X-brændstoffabrikker. Ilandføring af kystnær havvind og havvind vil kunne understøtte Kommunens målsætninger, og der er behov for at inddrage lokalbefolkningen i den grønne omstilling, således de har tillid til projekterne. Ud over at bidrage til den grønne omstilling kan kystnære havvindmøller være med til at skabe nye arbejdspladser i kommunen, bl.a. i form af Power-to-X-industri.

Plan- og Miljøafdelingen vurderer, at sammenfaldet mellem den relativt korte afstand til kysten og udformningen af projektområdet kan medføre lokal modstand og generelt er mindre hensigtsmæssig i forhold til erhverv og fiskeri end det tidligere indsendte projektforslag. Thisted Kommune skal tage del i den grønne udvikling, men det skal ske balanceret og i medspil med borgerne og erhvervslivet. Derfor indstiller Plan- og Miljøafdelingen, at projektområdet til "Kystnært Havvindmølleprojekt i Vigsø bugt", som skal indgå i forundersøgelsen, afgrænses som vist i forslag til høringssvar jf. bilag 2. Derudover indstilles i høringsbrevet, at Anker Developments går i dialog med Thisted Kommune samt borgere og erhvervsliv for at finde en acceptabel udmøntning af projektet i perioden, hvor forundersøgelsen af projektområdet foregår.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Hvis der ilandføres elektricitet fra havvind ind til Hanstholm, hvor strømmen føres til f.eks. et power-to-X anlæg, vil der være potentiale for ny industri og derved flere arbejdspladser i kommunen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 14. September 2022
Thisted Kommunalbestyrelse den 20. September 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at høringssvar til Energistyrelsen, omhandlende afgrænsning af projektområdet til kystnær havvindmøllepark i Vigsø Bugt, godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 196:

Indstilles til godkendelse, at der til høringsforslaget skal tilføjes en bemærkning om, at Thisted Kommune foretrækker "Havvindmøllepark ved Hanstholm Havn" frem for "Vigsø Bugt". Thisted Kommune mener derfor, det skal vurderes om "Havvindmøllepark ved Hanstholm Havn" kan gennemføres.

Sagen genoptages

Som opfølgning på Økonomiudvalgets beslutning indstiller Plan- og Miljø yderligere i høringsbrevet, at tidligere indsendte projektforslag ”Havvindmøllepark ved Hanstholm Havn” genbehandles på baggrund af en konkret analyse af om det statsligt reserverede område til udbud af havvind kan justeres, for at gøre plads til projektet gennem åben-dør-ordningen. Plan- og Miljø indstiller at ”Havvindmøllepark ved Hanstholm Havn” bør have førsteprioritet til en forundersøgelsestilladelse fremfor ”Havvindmøllepark ved Vigsø Bugt”.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

168. Lukket punkt: Køb af grund

Offentlig beslutning

Brian Nielsen ønsker sin habilitet prøvet. Kommunalbestyrelsen finder ikke Brian Nielsen inhabil.

Indstillingen fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkendt.

Til toppen

169. Godkendelse af underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Kommunalbestyrelsen den 20. september 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen