I forbindelse med Budgetforlig 2021, Det gode hverdagsliv i hele Thisted Kommune, besluttede Kommunalbestyrelsen at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg.
Af budgetforliget fremgår:
"Den demografiske udvikling betyder, at der i Thisted Kommune bliver færre skoleelever på kort og lidt længere sigt. Derfor er vi nødt til at se nærmere på, hvordan vi som kommune skal drive vores skoleområde med fortsat højt fokus på bæredygtighed - både økonomisk såvel som fagligt. For at understøtte drøftelsen af vores udfordringer afsættes der 250.000 kr. i 2021 til udviklingsinitiativer til fremtidens folkeskole. Ligeledes nedsættes et §17, stk. 4-udvalg, som aktivt skal arbejde med anbefalinger ift., hvordan kommunes fremtidige, økonomiske- og fagligt bæredygtige folkeskole ser ud. Anbefalingerne skal forelægges børne- og familieudvalget senest ultimo 2021."
Udvalget nedsattes som et rådgivende politisk udvalg for bæredygtig udvikling af fremtidens folkeskole i Thisted Kommune.
Udvalgets arbejde har været målrettet sikringen af en bæredygtig decentral skolestruktur og har taget udgangspunkt i en samlet vurdering af bæredygtigheden ud fra faglige, undervisningsmæssige, sociale og økonomiske hensyn.
Det var Børne- og Familieudvalgets ønske, at §17, stk. 4-udvalget blev givet videst mulig ramme og kompetence til at bidrage med anbefalinger uden hensyntagen til tidligere anbefalinger samt, at udvalget forud for Børne- og Familieudvalgets eventuelle sagsbehandling blev givet en åben og kreativ proces med rum for ubegrænset og uformel idégenerering og nytænkning.
Målsætningen var et antal anbefalinger og in-put til Børne- og Familieudvalgets videre arbejde med udviklingen af en faglig og økonomisk bæredygtig folkeskole, der kan imødekomme de udfordringer, vi står med fremadrettet, herunder faldende elevtal og deraf faldende klassekvotienter.
Udvalget har indhentet viden på mange forskellige områder og drøftet endnu flere, ligesom udvalget er bevidst om, at der kunne være indhentet yderligere og anden information til drøftelse. Der er således truffet en række til- og fravalg.
På baggrund af de identificerede udfordringer afledt af faldende elevtal, har udvalget dog valgt primært at rette dets opmærksomhed mod viden og forskning vedrørende disse udfordringer. Udvalgets prioriteringer har samtidig været målrettet et fortsat decentralt skolevæsen.
Udvalget har desuden indhentet en bred vifte af inspiration gennem erfaringer fra andre kommuner vedrørende processer, skolestruktur og skoleudvikling.
Anbefalingerne afspejler således ikke fuldstændigt og udtømmende udvalgets arbejde og overvejelser men er resultatet af de selektioner og prioriteringer, herunder afvejning af fordele og gener afledt af eventuelle ændringer, som udvalget løbende har gjort undervejs i processen.
Udvalgets arbejde har affødt følgende fem anbefalinger og to opmærksomhedspunkter:
Anbefaling A: Minimum for antallet af elever
Anbefaling B: Køreplan ved skolelukning
Anbefaling C: Bygningsmasse
Anbefaling D: Demografimodel
Anbefaling E: Specialundervisning
Opmærksomhedspunkt A: Faldende klassekvotienter
Opmærksomhedspunkt B: Matrikler, fællesledelse, fælles skolebestyrelse
I udvalget er der enighed om at komme med nedenstående anbefalinger og in-put til Børne- og Familieudvalgets videre arbejde.
Anbefaling A: Minimum for antallet af elever
I udvalget er der enighed om, at det ikke er økonomisk bæredygtigt at drive en skole for en ressourcetildeling, der er mindre end den, der med den gældende tildelingsmodel gives til en skole med 100 elever. Dette gælder uanset, om Kommunalbestyrelsen måtte vælge at fastsætte et minimumstal for antallet af elever fremadrettet.
Udvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen bør fastsætte et minimum for antallet af elever men peger ikke på et konkret minimumselevtal.
Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet et minimumselevtal på 60 elever.
Holbæk Kommune har ikke selvstændige skoler under 150 elever.
Udvalget henleder opmærksomheden på, at den demografiske prognose bør medregnes.
Udvalget har drøftet de mulige sociale og faglige udfordringer, der kan være forbundet med forskellige skolestørrelser.
Anbefaling B: Køreplan ved skolelukning
I udvalget er der enighed om at anbefale, at Thisted Kommune støtter op om de landsbysamfund, som eventuelt berøres af en skolelukning.
Udvalget anbefaler, at Børne- og Familieudvalget kigger på en procesplan for, hvornår der skal tages forskellige skridt i forbindelse med, at en skoles faktiske elevtal nærmer sig eller kommer under den politisk fastsatte minimumsgrænse.
Procesplanen bør blandt andet skabe klarhed over, hvornår der skal tages forskellige skridt i forbindelse med, at en skoles faktiske elevtal nærmer sig eller kommer under den politisk fastsatte minimumsgrænse, herunder dialog med skolebestyrelse og/eller lokalsamfund om muligheden for f.eks. flere matrikler under én skole, fælles ledelse eller landsbyordning, samt at der udarbejdes en køreplan for en eventuel overdragelse af tidligere skolebygninger, hvis en friskole ønsker at overtage dem.
Anbefaling C: Bygningsmasse
I udvalget er der enighed om at anbefale, at potentialet for alternative udnyttelsesmuligheder, f.eks. eksterne brugere af skolebygningernes uudnyttede faciliteter, undersøges nærmere med henblik på at reducere i skolernes bygningsmasse.
Udvalget har drøftet forskellige muligheder forbundet med ”Landsbymodellen”. Landsbymodellen indgår dog ikke eksplicit i udvalgets anbefaling.
Skolernes bygningsmasse er vedligeholdelseskrævende og i nogle tilfælde utidssvarende. I udvalget er der derfor enighed om, at der bør afsættes midler på anlægsbudgettet til at investere i sanering af bygningsmassen/nybygning med henblik på at reducere udgiften til vedligehold.
Frigivne driftsmidler bør tildeles skolerne som undervisningsmidler.
Anbefaling D: Demografimodel
Det faldende elevtal medfører, at de stort set uændrede udgifter forbundet med skolernes bygningsmasse udgør en stigende andel af skolernes økonomiske tildeling, hvilket udhuler skolernes undervisningsressourcer.
I udvalget er der derfor enighed om at anbefale, at der budgetteres med et fast beløb til bygningsdrift, og at skolernes økonomi således alene demografireguleres på variable/elevtalsafhængige udgifter.
Anbefaling E: Specialundervisning
Det faldende elevtal medfører, at de stigende udgifter til specialundervisning udgør en stigende andel af skolernes økonomiske tildeling, hvilket udhuler almenskolernes undervisningsressource.
Udvalget anbefaler derfor, at der igangsættes et analysearbejde med henblik på at afdække mulighederne i en tildelingsmodel, hvor de økonomiske ressourcer tildeles og reguleres særskilt for henholdsvis specialtilbud og almenskole.
Opmærksomhedspunkt A: Faldende klassekvotienter
Ud over den udhuling af skolernes undervisningsressource, som er forbundet med bygningsmassen og specialundervisning, har udvalget drøftet den udfordring, der er forbundet med skolernes faldende klassekvotienter. Når skolerne har et uændret antal klasser, men færre elever i de enkelte klasser, medfører dette, at opgaven er stort set uændret samtidig med, at den elevtalsafhængige ressourcetildeling reduceres.
Altså skal skolerne løfte samme opgave men med færre ressourcer.
Lave klassekvotienter minimerer desuden muligheden for to voksne i undervisningen og dermed den positive effekt, som forskningen viser, at dette har for elevernes læringsudbytte.
På enkelte skoler, hvor klassekvotienten er så lav, at klasser kan samlæses på tværs af 2 eller 3 på hinanden følgende årgange, benyttes denne mulighed til at søge at imødekomme udfordringen.
Det er dog de færreste skoler, der har mulighed for at benytte denne organisering.
Opmærksomhedspunkt B: Matrikler, fællesledelse, fælles skolebestyrelse
I udvalget er der enighed om, at et bæredygtigt decentralt skolevæsen indebærer tydelig nærledelse og skolebestyrelse, forældreinddragelse, elev- og forældreindflydelse og lokalt ejerskab.
Udvalget henleder derfor opmærksomheden på, at der i forbindelse med etablering af f.eks. afdelinger, fællesledelse og fælles skolebestyrelse, kan være fare for, at disse helt afgørende områder ikke kan tilgodeses.