05. apr 2022

Deltagere:

  • Claus Nybo (A)
  • Jane Rishøj (A)
  • Kenneth Bjerregaard (V)
  • Per Skovmose (C)
  • Peter Larsen (V)

49. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Børne- og Familieudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsordenen for De stående udvalg §5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. april 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

50. Meddelelser

Udskriv

Sagstema

Meddelelser fra:

  1. Udvalgsformand
  2. Øvrige udvalgsmedlemmer
  3. Forvaltningen

A. Børne- og Familierådgivningen - standsning af børne- og ungeydelse i forbindelse med skolefravær

Beslutning

Forretningsgang vedr. eksterne henvendelser drøftet.

Skolefravær drøftet - sagen drøftes igen efter sommerferien.

Til toppen

51. Regnskab 2021 for Børne- og Familieudvalget

Udskriv

Sagstema

Center for Økonomi og Løn forelægger det endelige regnskabsresultat 2021 for Børne- og Familieudvalgets område. Desuden forelægges de budgetansvarliges redegørelser vedrørende overskud og underskud, som overstiger de fastsatte grænser.

Redegørelse

Indledningsvis bemærkes, at regnskabet og redegørelser i denne sagsfremstilling vises i den nye udvalgsstruktur, da eventuelle tiltag omkring afvigelser i 2021 skal håndteres i det nye udvalg.

Regnskab 2021 for Børne- og Familieudvalgets område viser et samlet budget på 777,7 mio. kr. og et samlet forbrug på 783,3mio. kr. I alt blev resultatet dermed et merforbrug på 5,7mio. kr.

Områder med mindreforbrug var Dagtilbud til børn med 4,3mio. kr. og Borgerservice og ydelser med 1,8 mio. kr. I modsat retning trak et merforbrug på Børne- og Familieområdet med 7,3 mio. kr., Skoler og uddannelse med 4,5 mio. kr.

Bemærkninger til afvigelser på de enkelte aktivitetsområder fremgår nedenfor.

SKOLER OG UDDANNELSE:

Nettoforbruget blev 4,5 mio. kr. større end budgetteret.

Nettotallet dækker over et merforbrug på de kommunale skoler med 4,7 mio. kr., skolernes fælles konti med 3,6 mio. kr., samt på ungdomsuddannelser med et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. Yderligere et mindreforbrug på pædagogisk Psykologisk Rådgivning med 1,0 mio. kr.

De kommunale skoler har et merforbrug på 4,7 mio. kr., som primært skyldes øget antal af specialelever, som påvirker den økonomiske ramme på almen skoledrift. Presset grundet stigende antal specialelever og områdets demografiregulering påvirker skolernes budget ift. lovmæssige opgaver på undervisningsområdet. Yderligere har der været en netto merudgift til Covid-19 på 0,5 mio. kr. Samtidigt har skolerne haft en øget udgift til energiforbrug på 0,4 mio. kr. sammenlignet med 2020 regnskabet. Disse øgede udgifter til faste bygningsudgifter medfører en lavere elevtildeling på almen og specialområdet.

Skolernes fælleskonti udviser et merforbrug på 3,6 mio. kr., som primært skyldes politisk beslutning om finansiering til minimumstildeling (3,1 mio. kr.). Yderligere er der et merforbrug på Special SFO kørsel på 0,7 mio. kr. grundet nye forudsætninger for §41 bevillinger på Socialområdet.

Øvrige ungdomsuddannelser udviser et mindreforbrug på 2,9 mio. kr., som primært skyldes færre elever på Forberedende Grund Uddannelse (FGU) og Erhvervs Grund Uddannelse (EGU) end antaget i budgettet med henholdsvis 2,4 mio. kr. og 1,1 mio. kr. I modsat retning trækker et merforbrug på Kommunikationscenter og Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (KCT/STU) grundet øget elevtilgang.

På Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) blev nettoforbruget 1,0 mio. kr. mindre end budgetteret. Mindreforbruget dækker primært over projekter, som overføres til budget 2022.

BØRN OG FAMMILIEOMRÅDET:

Nettoforbruget blev 7,3 mio. kr. større end budgetteret.

På anbringelsesområdet er der et merforbrug på 3,5 mio. kr. 2,1 mio. kr. heraf består af et merforbrug vedrørende opholdssteder. Antallet af børn på opholdssteder er steget med 1,1 helårsperson i forhold til året før, og disse anbringelser koster i gennemsnit 0,8 mio. kr. om året. Derudover er det et merforbrug på 1,2 mio. kr. på Døgninstitutionen Kronborg, som skyldes et overført underskud fra året før samt en langtidssygemelding. Der er et merforbrug vedrørende plejefamilier på 0,7 mio. kr. Antallet af børn i plejefamilie er faldet 1,3 helårspersoner i forhold til året før, men den gennemsnitlige udgift per anbringelse er steget, hvilket bevirker en stigning i udgifterne.

På de forebyggende foranstaltninger er der et merforbrug på 2,6 mio. kr. 0,7 mio. kr. skyldes et overført underskud fra året før. Derudover er der et merforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende de interne tilbud Aadalen og Huset, som også skyldes et overført underskud samt en større tilgang til Kontaktpersonsordningen. Der er et merforbrug på 0,5 mio. kr. på tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, og resten af merforbruget ligger på øvrige områder.

DAGTILBUD TIL BØRN:

Nettoforbruget blev 4,3 mio. kr. mindre end budgetteret.

Nettotallet dækker over et mindreforbrug på Dagplejen på 2,2 mio. kr., et mindreforbrug på Fælles formål på 1,9 mio. kr., et mindreforbrug på Friplads på 1,7 mio. kr., et mindreforbrug på Private pasningsordninger på 0,9 mio. kr. samt en merindtægt på Forældrebetaling på 0,3 mio. kr.

I modsat retning trak et merforbrug på Daginstitutionerne på 2,7 mio. kr.

På Dagplejen dækker mindreforbruget hovedsagelig over, at der blev passet færre børn i Dagplejen end budgetteret, mens merforbruget i Daginstitutionerne dækker over, at der blev passet såvel flere 0–2 årige børn samt flere 3–5 årige end budgetteret. Mindreforbruget på Fælles formål dækker over projekter med ekstern finansiering. Beløbet overføres til brug i 2022.

BORGERSERVICE:

Nettoforbruget blev 1,8 mio. kr. mindre end budgetteret.

Nettotallet dækker primært over færre udgifter til boligydelser til pensionister og almindelig boligsikring, hvor der er et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Yderligere er der mindreforbrug på personlige tillæg og flexhandicapkørsel inkl. andre sundhedsudgifter.

Redegørelser for over- og underskud som overstiger de fastsatte grænser:

Kommunalbestyrelsen behandlede på deres møde den 29. marts 2022 en sag, hvor det blev besluttet, at der overføres en del af 2021-regnskabets overskud og underskud til 2022. Sagen følger med få undtagelser Kommunens generelle regler for overførsel mellem regnskabsår, og overførslen omfatter derfor som hovedregel alle institutions- og afdelingskonti, mens konti til bl.a. indkomstoverførsler er undtaget for overførslen.

For udvalgets område bliver der i alt overført et underskud på 6,7mio. kr.

Overførselsreglerne indebærer, at den enkelte budgetansvarlige ikke må oparbejde et underskud på mere end 5% af sit budget og inden for det enkelte aktivitetsområde. Sker det alligevel, skal vedkommende redegøre for baggrunden for underskuddet og for sin plan for dets afvikling.

For overskud skal der redegøres for baggrunden, hvis overskuddet overstiger 5%.

Regnskabsresultatet for 2021 betyder, at i alt 2budgetansvarlige, inden for udvalgets område, har skullet redegøre for underskud over 5%, mens 0 budgetansvarlige har skullet redegøre for overskud over 5%.

De budgetansvarliges redegørelser fremgår af det tilknyttede bilag.

Retsgrundlag

Thisted kommunes økonomistyringsregulativ og bilaget om bevillingsregler.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. april 2022

Område MED Dagtilbud, Undervisning, PPR og Familie den 21. april 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at regnskabsresultatet og de fremlagte redegørelser tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

52. Udvalgte resultater fra Børnesundhedsprofilundersøgelsen i Thisted Kommune 2021

Udskriv

Sagstema

Elever i 5. og 8. klasser i Thisted Kommune har svaret på deres egen oplevelse af sundhed og trivsel som led i den nordjyske Børnesundhedsprofilundersøgelse.

Redegørelse

Børnesundhedsprofilen er en sundheds- og trivselsundersøgelse gennemført i alle 11 nordjyske kommuner. Undersøgelsen, der er gennemført i efteråret 2021, skal bidrage til at skabe de bedste betingelser for et godt børneliv i kommunerne og i Region Nord som helhed. Det er anden gang, at undersøgelsen gennemføres, dog med enkelte ændrede spørgsmålsformuleringer. Første undersøgelse blev gennemført i 2017.

Der er foreløbig udgivet en pjece med de overordnede resultater kommune for kommune. Pjecen for Thisted Kommune er vedhæftet som bilag. Den endelige rapport med vægtede svar præsenteres ved den nordjyske lancering af Børnesundhedsprofilen den 24. august 2022 i Aalborg, hvor også medlemmerne af Børne- og Familieudvalget er inviteret. Det samme gælder politikerne i Kommunens Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalg.

Nedenfor præsenteres udvalgte emner fra undersøgelsen med fokus på svarene fra børnene i Thisted Kommune.

Generel trivsel

Langt de fleste elever har det godt eller rigtig godt i deres hverdag i Thisted Kommune. Tendensen er, at der er større trivsel hjemme og i fritiden end i skolen. Dette sås også ved undersøgelsen i 2017 på både kommunalt plan og på regionsplan. Over 90% af eleverne kan lide at være sammen med deres forældre og oplever også, at forældrene er der, når der er brug for dem.

For meget at se til

1/3 af eleverne i 5. klasse og 2/3 af eleverne i 8. klasse har enten meget tit, tit eller en gang imellem en oplevelse af, at de har for meget at se til. Der er ikke stor forskel på svarene fordelt på køn, men der er dog lidt flere piger end drenge i 8. klasse, der oplever at have for meget at se til. Det ses også, at flere piger end drenge føler sig presset af test, eksaminer og karakterer. Dét, der presser dem, er egne forventninger, forældres og læreres forventninger samt nervøsitet ved at klare sig dårligere end klassekammeraterne.

Krop og bevægelse

Tallene i Thisted Kommune ligner tallene for hele regionen, når det handler om elevernes oplevelse af fysisk aktivitet. Flertallet bevæger sig hver dag eller næsten hver dag, så de bliver svedige eller forpustede. Andelen falder fra 60% i 5. klasse til 56% i 8. klasse. Der ses i 8. klasse en tendens til, at færre dyrker sport i en forening eller i en klub. I Thisted Kommune har der siden 2017 været en stigning på 6 procentpoint af elever i 8. klasse, der vurderer, at de bevæger sig en del, men ikke går til sport.

Undersøgelsen viser, at eleverne på både 5. og 8. årgang bruger meget tid på at spille på PC, konsol, mobil med videre og på at være på sociale medier i deres fritid.

Selvvurderet helbred

Elever i Thisted Kommune vurderer deres helbred dårligere end i Region Nord som helhed. 90% af eleverne i Thisted Kommunes 5. klasser føler sig altid eller for det meste sunde og raske. I Region Nord er tallet for 5. klasse 94%.

88% af eleverne i Thisted Kommunes 8. klasser føler sig altid eller for det meste sunde og raske. Her er tallet i Region Nord for samme målgruppe på 96%.

Når det gælder andelen af elever, der tager smertestillende medicin, så er der mere ensartethed mellem svarene på kommuneniveau og regionsniveau. Forbruget af smertestillende medicin er højest for piger i 8. klasse.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. april 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 6. april 2022

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

53. Eksternt samarbejde for skoleåret 2022-2023 i skoler og dagtilbud

Udskriv

Redegørelse

I forbindelse med koordinering af Åben-skolesamarbejdet har Undervisnings- og Dagtilbudsafdelingen og Kulturtjenesten Thy opfordret de aktører, der tilbyder formidling til dagtilbud og skoler, til at indsende ansøgninger om samarbejde, inden skolerne begynder deres planlægning af skoleåret 2022/2023.

For at sikre, at skolerne kan aftale konkrete samarbejder med de eksterne aktører, mens skoleåret planlægges og for at gøre tilbuddene lige for alle, indstilles de indkomne ansøgninger til central behandling.

Nuværende og potentielt nye samarbejdspartnere har indsendt beskrivelser på deres forløb og givet en pris på deres tilbud. Undervisning og Dagtilbudsafdelingen og Kulturtjeneste Thy har behandlet ansøgningerne ud fra en række objektivt opstillede kriterier. De behandlede ansøgninger indstilles hermed, således at der:

  • er tilbud for alle aldre i skoler og dagtilbud
  • at tilbuddene repræsenterer en geografisk spredning
  • at tilbuddene indeholder kvalitet og faglig relevans
  • at aktiviteterne understøtter Kulturfagsstrategien såvel som Naturfagsstrategien samt den styrkede pædagogiske læreplan.

De følgende forløb knytter sig til Thisted Kommunes Kulturfagsstrategi

Museum Thy

På museet i Hanstholm er der gratis adgang for alle skoler og efterskoler, og i år tilbyder museet et nyt og inddragende forløb. Skoleforløbet har fokus på forenklede fællesmål i faget historie og bliver en kombination af rundvisning i bunkeren og undervisningsøvelser med soldaters og civilbefolknings oplevelser i fokus.
Museum Thy har indtænkt både forberedelses - og efterbehandlingsmaterialer til forløbet. Tilbuddet henvender sig primært til 7.-9. klasse.

På museet i Heltborg er tilbuddet til skolerne "En dag i jernalderen", hvor eleverne på den rekonstruerede jernaldergård arbejder med jernalderens mad og håndværk. Gennem håndens arbejde lærer eleverne om dagligdagen for ca. 2000 år siden. Tilbuddet henvender sig primært til 3.-6.klasse.

Som noget nyt tilbyder Museum Thy forløbet "Barn i fiskerlejet", hvor der arbejdes med håndværk og arbejdsgange, som relaterer til livet som barn ved kysten i 1920'ernes Vorupør. Eleverne vil opleve historien med sanserne, og målet vil være, at eleverne opnår en forståelse for de vilkår, der fandtes i Vorupør på denne tid. Tilbuddet henvender sig til 4.-6. klasse.

Der indstilles 10 forløb til Bunkermuseum Hanstholm (280 elever) og 10 valgfrie forløb (280 elever).

Thy sangskole

Thy sangskole tilbyder forløbet "Syng med de bedste", som er et 6 ugers forløb. Forløbet består i 3 besøg af en sangkonsulent, 2 uger hvor klassen og læreren arbejder videre med forløbet samt en afsluttende gang, hvor der optrædes/synges på lokalt plejehjem. Læreren/pædagogen modtager vejledning i korsang med børn og lærer gode og brugbare øvelser og metoder, som kan bruges fremadrettet i musik mv. Der indstilles to forløb til brug i 1. - 2. klasse (op til 100 børn).

Kirsten Kjærs Museum

Kirsten Kjærs Museum tilbyder forskellige forløb, herunder: "landart og naturoplevelser", "bevægelse og dans", "stemme og performance" samt "keramik" og "poesi" for elever i 0. - 9. klasse. I hver workshop bliver eleverne præsenteret for - og inviteret med i - en kunstnerisk proces, hvor de får styrket deres kendskab til kunsten sammen med en professionel underviser/kunstner. Der indstilles 2 forløb (50 elever).

De følgende forløb knytter sig til Thisted Kommunes Naturfagsstrategi

Naturstyrelsen Thy

Naturvejledning med professionelle naturvejledere i den lokale natur, på Naturstyrelsens arealer, i hele Thisted Kommune, hvor der tilbydes forløb om f.eks. Naturens Spisekammer, Dyrespor, Landskabsdannelse og sandflugt og meget mere. Tilbuddene henvender sig til alle trin i Folkeskolen samt for børnehavebørn. Alle forløbstyper kan ses på https://www.rum.thisted.dk/udbyder/naturstyrelsen-thy. Det anbefales, at der oprettes en fordelingsnøgle på to forløb pr. skole samt et forløb pr. dagtilbud for at imødekomme ansøgningen om 50 forløb. Der indstilles 20 forløb til dagtilbud (500 børn) og 30 forløb til skoler (750 elever).

Disse forløb understøtter desuden den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbud.

Nationalpark Thy

Over sommeren og efteråret 2022 åbner Nationalpark Thy 3 nye udstillinger. De inviterer skoleklasser ud og opleve udstillingerne og naturen i gåafstand derfra.

Udstillingerne vil formidle om:

- Krondyr og Hanstholm Vildtreservat i bådhuset ved Hanstholm Fyr.

- Stranden og kystfiskerkulturen i Informationshuset på Stenbjerg Landingsplads.

- Kystsikringen, kysterosionen og evt. fuglelivet ved Agger Tange i to af de Sorte Huse i Agger.

Målet er, at lærerene på sigt vil tage deres klasser med og gennemføre undervisningsforløbene på egen hånd. Der ønskes desuden fortsat at holde liv i skolernes besøg i Nationalparkcenter Thy og ved Lodbjerg Fyr. Der indstilles køb af 6 forløb (168 elever).

Wax Hive Wraps

Forløbet sætter fokus på bæredygtighed, plastik forurening og konsekvenser af vores smid ud kultur. Som en del af forløbet lærer eleverne, hvordan man laver bivokslærred til madopbevaring. Forløbet afholdes på skolerne og er målrettet 2. - 9. klasser. Der indstilles køb af 5 forløb (125 elever).

Trynen i Jorden

"Der er OS der laver MAD" er et dagforløb med gårdbesøg hos en lokal producent. Børnene indsamler/høster fra gårdens egen produktion og tager hjem til skolens køkken, hvor eleverne laver mad med dagens høst og snakker om oplevelsen. Tilbuddet er til 0. - 10. klasse. Der indstilles 4 forløb til udskolingen samt 3 forløb til øvrige målgrupper (175 elever).

Fjordland

"Landbruget i børnehøjde" er et arrangement i forbindelse med Dyrskuet Thy-Mors. Børn fra Thisteds og Morsøs skoler inviteres til at arbejde med livsforløb og sanseaktiviteter, hvortil alle tilmeldte klasser modtager materiale samt transport til og fra Dyrskuepladsen. Ligesom de forrige 2 år indstiller Undervisning og Dagtilbud og Kulturtjenesten, at Thisted Kommunes 1. og 3. klasser deltager (700 elever).

Strandet

Strandet tilbyder forløbet "Havplast langs vestkysten", som er et 4 timers forløb med fokus på problemerne med plast i naturen. Forløbet består i oplæg, strandrensning og forsøg med at genanvende plastik mv. og er målrettet elever i 4.-10. klasse. Der indstilles 3 forløb (90 elever).

Krog Nobis

Krog Nobis tilbyder workshopdag/undervisning, hvor eleverne efter niveau skal arbejde med havets verden. Der tilbydes workshops med fokus på: "Bæredygtighed", "Fremtidens fødevarer" og "Genfangst". Sammen med læreren vælges et tilvalg/fokus. Alle tre workshops omfatter en havnerundvisning på Hanstholm Havn. Der indstilles køb af 9 forløb (270 elever).

Undervisningsafdelingen har derudover faste samarbejder med følgende aktører:

  • Musik i Skolen.
  • Levende musik i hverdagen.
  • Naturvejledningen i Thisted Kommune.
  • Børnekulturnatten.
  • Børneteater.

Derudover har Dagtilbud faste samarbejder vedrørende Børnekulturnatten.

Da ansøgningerne til den centrale bevilling i år var mange, gives der begrundet afslag til MUNDU – center for global dannelse, Limfjordsmuseet, Skole-kirke-samarbejdet, Det Ny Kastet, Limfjordsteatret og Thy Mors Energi.

Afslagene gives primært på baggrund af:

  • Få elever får glæde af tilbuddet.
  • Tilbud, der ikke er stedbundne.
  • Tilbuddets pris.
  • Lignende eksisterende tilbud findes i forvejen.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Undervisning og Dagtilbud betaler kun fakturaer på baggrund af afviklede forløb. Det betyder, at forløb, der ikke benyttes af skoler eller daginstitutioner i skoleåret 2022-2023, ikke betales.

Prisen for de ovennævnte aktiviteter på Undervisning og Dagtilbudsområdet er følgende:

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. april 2022

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Per Skovmose deltog ikke i sagens behandling.

Til toppen

54. Bilateral aftale med Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Udskriv

Sagstema

Indgåelse af revideret aftale om køb af ydelser hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland.

Redegørelse

Thisted Kommune har indgået en revideret bilateral aftale med Aalborg Kommune om brug af Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland.

Det er aftalt mellem parterne, at Thisted Kommune årligt køber 300 timer fordelt på 3 ydelseskategorier på både voksen- og børneområdet. Aftalen omfatter tilkøb af ydelser indenfor det specialiserede område, hvor der er tilkøbt 100 timer for området vedrørende erhvervet hjerneskade for voksne, 125 timer for tale-/sprogområdet for børn samt 75 timer indenfor hjerneskadeområdet for børn. De angivne timer er pr. år.

Kontrakten udløber den 31. december 2024, hvilket er 4 år efter det oprindelige samarbejdes påbegyndelse. Der er således tale om en revidering af eksisterende aftale. Ændringen består hovedsaligt i, at der nu er mulighed for at overføre uforbrugte timer fra år til år samt mulighed for at ændre på ydelseskategorier på årlig basis.

Det er ved indgåelsen af kontrakten aftalt, at ubrugte timer ved udgangen af 2021 overflyttes til 2022. Det drejer sig om henholdsvis 53 timer indenfor tale/sprog for børn samt 44 timer indenfor hjerneskadeområdet for børn.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Den bilaterale aftale på 300 timer vil samlet koste 323.700 kr. pr. år.

Heraf tilgår de 100 timer voksenområdet og 200 timer børneområdet. Den samlede pris på voksenområdet vil således være 107.900 kr. pr. år, mens prisen på børneområdet vil være 215.800 kr. pr. år.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. april 2022

Handicaprådet den 28. april 2022

Social- og Seniorudvalget den 17. maj 2022

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager indgåelse af den reviderede aftale til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Per Skovmose deltog ikke i sagens behandling.

Til toppen

55. Sprogvurdering i Dagtilbud og Folkeskole 2022

Udskriv

Sagstema

Sprogvurderinger i dagtilbud og skoler 2021-2022.

Redegørelse

I 2019 blev der vedtaget en Handleplan for sprog og læsning på 0-18 års området, som fremadrettet danner grundlag for arbejdet med børns sprog og læsning i Thisted kommune. Handleplanen er senest revideret i august 2021.

I dagtilbud og skoler anvendes Rambølls sprogvurderingsværktøj "Sprogvurdering 3-6", og resultaterne bruges til at understøtte en tidlig og sammenhængende indsats i forhold til udviklingen af børns sprog. Herunder at målrette og systematisere pædagogiske indsatser i forhold til børnenes sprogtilegnelse.

"Sprogvurdering 3-6" tester børnenes talesproglige og før-skriftlige færdigheder. Efter endt vurdering placeres børnene i én af følgende tre indsatsgrupper:

  • Særlig indsats
  • Fokuseret indsats
  • Generel indsats

Nedenstående figur viser normfordelingen ift. sprogvurderingerne, som afspejler den normale/typiske fordeling af behov for sprogstimulerende indsatser i procent:

Nedenfor gives et overblik over udviklingen i kommunen inden for de sidste år. Tidligere blev der kun lavet sprogvurdering af børn, hvor der var en bekymring. Siden 2020 sprogvurderes alle 3-årige i de kommunale daginstitutioner, så vi sikrer, at alle børn med sproglige udfordringer får den støtte, de har brug for. Private institutioner opfordres til det samme.

Daginstitutionerne:

Talesproglige færdigheder:

Før-skriftlige færdigheder:

OBS: Vær opmærksom på at de 3-årige ikke placeres i en indsatsgruppe for Før-skriftlige færdigheder og derfor ikke indgår i denne visning.

Der er endnu ikke foretaget et tilstrækkeligt antal sprogvurderinger i 2022 til, at opgørelsen for 2022 kan gøres repræsentativ. Opgørelserne fra 2020 og 2021 viser umiddelbart status quo, men det er dog svært at vurdere, om dagtilbuddene er blevet bedre til at understøtte børnenes sproglige udvikling, idet der pt. blot er sammenlignelige data for to år. Sprogvurderingen viser, at børnene ligger over normfordelingen i forhold til andelen af børn, der vurderes at have behov for en særlig eller fokuseret sprogstimulerende indsats.

De private daginstitutioners sprogvurderinger indgår ikke længere i opgørelsen over sprogvurderingerne. Opgørelserne viser dermed kun udviklingen i de kommunale institutioner.

Folkeskoler:

Alle elever i 0. klasse i folkeskolerne sprogvurderes inden udgangen af september. Børnehaveklasselederen og læsevejlederne tager beslutning om, hvilke børn, som efterfølgende skal sprogvurderes individuelt for at få større kendskab til eventuelle udfordringer.

Nedenfor gives et overblik over udviklingen i 0. klasse fra skoleåret 2019/2020 til skoleåret 2021/2022.

Talesproglige færdigheder: (Sprogforståelse)

Før-skriftlige færdigheder (Thisted Kommune)

Figurerne ovenfor viser sprogvurderingen i 0. klasse for skoleårene 2019/2020 til 2021/2022. Sprogvurderingen viser, at børnene ligger over normfordelingen i forhold til andelen af børn, der vurderes at have behov for en særlig eller fokuseret sprogstimulerende indsats.

Selvom resultaterne ikke er alarmerende, så indikerer de dog, at der fortsat er behov for fokus på børnenes sproglige udvikling. Derfor vil vi i 2022 fortsat understøtte sprogområdet med følgende:

  • Der afholdes på Dagtilbudsområdet to årlige sprogtemadage.
  • I år har Undervisning og Dagtilbud, Kompetencecenter for læsning og logopæderne fælles arrangeret en temadag den 12. maj for sprogpædagoger, pædagogiske ledere i dagtilbud, børnehaveklasseledere og læsevejledere, hvor fokus er på sprogets betydning og gode overgange.
  • 2 konsulenter fra Kompetencecenter for Læsning er hvert år med en dag i alle børnehaveklasser. Bagefter afholdes møde med de enkelte børnehaveklasseledere, hvor skolens læsevejleder, evt. indskolingsleder og en logopæd også deltager. På mødet drøftes sprogvurderingerne fra den enkelte klasse taget i september, og der sættes fokus på de børn, der er sprogligt udfordrede. Der drøftes tiltag og indsatser, som skolen kan arbejde videre med.
  • I skoleåret 2020/2021 samt 2021/2022 har Kompetencecenter for Læsning udbudt kursusforløb over 3 gange for skolepædagoger, hvor fokus er på børns sproglige udvikling, samt hvordan skolepædagogerne kan understøtte arbejdet med børns sprog i både skoleintro og SFO-regi (jf. mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO). I 2020/2021 blev to af kursusgangene desværre aflyst pga. Corona, men i år blev alle tre kursusgange gennemført.
  • Skoleintropersonalet og indskolingslederen indbydes hvert år i marts måned til et møde med én af konsulenterne fra Kompetencecenter for Læsning, hvor fokus er på de børn, der snart skal starte i skoleintro. Her bruges børnehavernes sprogvurderinger til at få øje på de børn, som er sprogligt udfordrede, og som kunne have gavn af en ekstra sproglig indsats i skoleintro, for at være så godt rustet til at starte i 0. klasse som muligt.
  • De to konsulenter fra Kompetencecenter for Læsning følger børnene videre frem i skoleforløbet og tager i januar ud til alle 1. klasser for at give sparring på hvilke tiltag, der nu kan sættes i værk for de børn, der fortsat er bagud sprogligt. Konsulenterne er med i undervisningen i klassen og mødes bagefter med klasselæreren, læsevejlederen og evt. indskolingslederen til drøftelse af tiltag.
  • Logopæderne og Kompetencecenter for Læsning har styrket samarbejdet i forhold til at sikre bedre overgange for de børn, der er sprogligt udfordrede fra børnehaverne til skoleintro og videre til 0. klasse, så der ikke går viden tabt, og indsatsen fortsætter trods skiftende arenaer.
  • Det er også muligt at få konsulenterne ud til sparring, når eleverne går i 2. klasse.

I Thisted kommune er målet, at alle børn og unge, uanset social eller kulturel baggrund, skal udvikle gode sprog- og læsefærdigheder, der kan understøtte deres faglige, sociale og personlige udvikling samt deltagelse i samfundslivet generelt.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. april 2022

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Per Skovmose deltog ikke i sagens behandling.

Til toppen

56. Dialogmøde mellem skolelederrepræsentanter og Børne - Familieudvalget

Udskriv

Sagstema

Dialogmøde mellem skolelederrepræsentanter og Børne- og Familieudvalget.

Redegørelse

I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2022/23 er skolelederne i øjeblikket midt i planlægningsarbejdet.
Det indebærer blandt andet forflyttelse af lærere og pædagoger, planlægning af ressourcer til vejledere, planlægning lejrskoler, samt anden prioritering af den økonomi den enkelte skole får stillet til rådighed som følge af ressourcetildelingsmodellen.

Dette arbejder betyder prioriteringer på den enkelte skole, som skolebestyrelsen skal forholde sig til.
På mødet vil repræsentanter for skolelederne orientere om dette arbejde herunder de vilkår, der især i næste skoleår gør sig gældende.

Jf. Folkeskoleloven, §44, skal skolebestyrelsen udøve sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Herunder uddrag af lovteksten:

Stk.2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om

1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter §5, stk.4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,

2) skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber,

3) adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. §33, stk.9,

4) samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,

5) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,

6) arbejdets fordeling blandt det undervisende personale,

7) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og

8) skolefritidsordningens virksomhed.

Stk.3.Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.

I Kommentar til folkeskoleloven fremgår det til stk 3, følgende:

Den enkelte skoles budget udformes i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastlagte økonomiske rammer og de dertil knyttede forudsætninger.

For skolelederne deltager:

  • Hans Henrik Thrane, skoleleder Hannæs Østerild Skole
  • Birgitte Holm Davidsen, skoleleder Rolighedsskolen
  • Morten Krabbe, skoleleder Sjørring Skole
  • Lisbeth Have Hoff, skoleleder Snedsted Skole

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. april 2022

Indstilling

Børne - og Familieforvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning

Sagen drøftet og taget til efterretning.

Til toppen

57. Orientering om adoption uden samtykke

Udskriv

Sagstema

Generel orientering om adoption uden samtykke.

Redegørelse

Historisk udvikling - lovændringer og gældende ret

1972 - 2009

Frem til 2009 var tvangsadoption alene muligt, hvis barnet havde været anbragt i 7 år, og ikke havde haft kontakt til sin biologiske familie igennem 6-8 år.

2009 - 2015

En lovudvidelse i 2009 gjorde det muligt uden samtykke at bortadoptere børn under 1 år, samt børn, som havde været anbragt i mindst 3 år. I begge tilfælde skulle det godtgøres, at forældrene varigt var uden forældreevne, og at de ikke ville være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.

2015 - 2019

En ændring af loven medførte, at kommunen blev forpligtet til at vurdere alle sager om langvarige anbringelser og forholde sig til, om adoption er et bedre alternativ:

  • Aldersgrænserne blev ophævet, og adoption kan nu ske uanset barnets alder og varighed af anbringelsen.
  • Plejeforældre kan adoptere deres plejebarn, når der er skabt en kvalificeret tilknytning.
  • Det skal sandsynliggøres - og ikke længere godtgøres - at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.
  • Biologiske forældre kan søge samvær/kontakt med deres bortadopterede barn.

2019 -

Forenkling af reglerne betød, at adoption uden samtykke i dag behandles i 2 instanser i stedet for 3, da Familieretshuset ikke længere er en del af beslutningen. Advokatbeskikkelsen er desuden overdraget til kommunerne fra Familieretshuset. For at gøre sagsgangen hurtigere og mere smidig, blev indført hjemmel til, at børn, der adopteres af andre end deres plejefamilie, kan placeres midlertidigt hos den kommende adoptivfamilie, allerede når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om adoption.

Nærmere om reglerne

Efter Lov om Social Service § 68 d skal kommunalbestyrelsen, i forbindelse med en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, hvor det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, overveje om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret.

  • Forpligter kommunen til at overveje adoption som alternativ til anbringelse i størstedelen af barndommen

Adoption uden samtykke skal altid være til barnets bedste. Adoptionslovens § 9 beskriver 3 typer sager:

  • § 9, stk. 2 - opsamlingsbestemmelse - særlige tilfælde - ("De glemte børn")
    • For eksempel børn, der har været anbragt i en længere årrække, hvor forældrene har forældrekompetencer, men ikke ønsker at have kontakt til barnet
  • § 9, stk. 3 - sager, hvor forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet
    • Adoption kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse uden samtykke (servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 2) er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption, af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst, vil være til gavn for barnet
  • § 9, stk. 4 - sager, hvor barnet har opnået en nær tilknytning til plejefamilien
    • Adoption kan meddeles plejeforældrene, hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre. Betingelserne for anbringelse uden samtykke skal fortsat være opfyldt.

Sagsbehandling i praksis vedr. § 9, stk. 3

  • Særlig opmærksomhed på nye babysager og ufødte børn. Der skal foretages en indledende vurdering af, om adoption vil være til barnets bedste, fordi adoption vil sikre barnet en tryg, stabil og kontinuerlig opvækst i en adoptivfamilie.
  • Det skal undersøges og sandsynliggøres, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. I praksis skal der udarbejdes en forældrekompetenceundersøgelse med en prognosevurdering. Undersøgelsen udarbejdes af en autoriseret psykolog.

Sagsbehandling i praksis vedr. § 9, stk. 4

  • Særlig opmærksomhed på eksisterende anbringelser og tilknytningen mellem barnet og plejefamilien.
  • I praksis skal barnet have været anbragt i en årrække (mindst 3 år), og adoption skal som ved stk. 3 være til barnets bedste.
  • Det skal indgå i vurderingen, at et brud på den opnåede relation og tilknytning til plejefamilien vil være skadelig for barnet. Barnets relation til forældrene skal også indgå i vurderingen.
  • Når barnet har en vis alder og modenhed, skal dets ønske og holdning tillægges betydning i forhold til beslutningen om adoption.
  • Der skal udarbejdes en tilknytningsundersøgelse, der beskriver barnets tilknytningsforhold til plejefamilien, forældrene og øvrigt netværk.

Beslutningsproces i sager om adoption uden samtykke

  • Kommunen foretager den indledende vurdering af, om adoption er til barnets bedste og vurderer, om adoption vil kunne gennemføres uden samtykke fra forældrene.
  • Sagen forelægges Børn og Unge-Udvalget med indstilling om, at barnet eller den unge adopteres.
  • Børn og Unge-Udvalget beslutter på baggrund af indstillingen, om sagen skal indstilles til Ankestyrelsen, at der træffes afgørelse om adoption efter adoptionslovens § 9, stk. 2-4.
  • Ankestyrelsen træffer herefter afgørelse om adoption, og barnet flyttes til godkendte adoptanter, og anbringelsen ophører. Ankestyrelsen har en sagsbehandlingstid på 4-8 uger.
  • Afgørelsen kan påklages til Byretten.
  • Familieretshuset behandler biologiske forældres ansøgning om samvær eller kontakt med barnet efter adoption.

Statistik fra Ankestyrelsen, antal tvangsbortadopterede børn

2018: 9 børn

2019: 19 børn

2020: 30 børn

2021: 29 børn

I alt i perioden: 87 børn tvangsbortadopteret, mens Ankestyrelsen i samme periode har givet afslag på tvangsadoption i i alt 10 sager.

Til sammenligning blev i alt 12 børn tvangsbortadopteret i perioden fra 2009 til 2016, så lovændringer og øget politisk fokus tyder på at have medført en stigende tendens i antallet af gennemførte sager.

I april 2021 var endnu ingen af Ankestyrelsens afgørelser om adoption uden samtykke blevet ændret i retten.

Etiske dilemmaer

Formålet med adoption uden samtykke er at sikre børn, der ellers ville have været anbragt hele deres barndom på grund af forældrenes manglende evne til at varetage omsorgen for dem, en mulighed for en opvækst med stabilitet og kontinuitet. De senere års lempelser af reglerne beror på viden om, at adopterede børn generelt set klarer sig bedre end børn, der forbliver anbragte. I Danmark er adoption uden samtykke fortsat et ret begrænset område, da der er gennemført forholdsvis få tvangsbortadoptioner. De fleste adoptioner uden samtykke er sket inden for de seneste år, og det er derfor endnu ikke muligt at sige noget om effekten heraf. Udenlandske erfaringer viser dog, at adopterede børn klarer sig bedre på stort set alle fronter, sammenlignet med børn i andre foranstaltninger, muligvis fordi de får mulighed for et stærkt tilknytningsforhold til en familie for livet og ikke oplever sammenbrud i plejefamilier, ophold på institution mv.

Thisted Kommune har endnu ikke gennemført en tvangsbortadoption, men foretager løbende screening af sager i forhold til vurdering af, om adoption vil være til barnets bedste. Det vurderes at være vigtigt med en tydelig strategi, da der er tale om en særdeles indgribende afgørelse og en kompleks lovgivning. Samtidig er forberedelse afgørende, da der er tale om et område, som åbner op for bevågenhed og en række spørgsmål, herunder:

  • Hvorfor først nu, når lovgivningen har været der længe?
  • Er det en "spareøvelse"?
  • Hvad hvis I tager fejl, og adoption ikke var til barnets bedste?
  • Hvad med plejefamilierne - skal de til at arbejde gratis?

Retsgrundlag

Lov om Social Service og Adoptionsloven.

Økonomiske konsekvenser

Sker adoption med eller uden samtykke, vil barnet ikke skulle være anbragt i en længere årrække, og hvis en eksisterende plejefamilie adopterer plejebarnet, vil der ikke længere være en udgift til plejefamilien.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger, idet antallet af mulige adoptioner ikke er kendt og dermed heller ikke de afledte økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Ikke relevant.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. april 2022.

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Drøftet og taget til efterretning.

Til toppen

58. Underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. april 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen