07. jun 2022

Deltagere:

  • Claus Nybo (A)
  • Jane Rishøj (A)
  • Kenneth Bjerregaard (V)
  • Per Skovmose (C)
  • Peter Larsen (V)

74. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Børne- og Familieudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsordenen for De stående udvalg §5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 7. juni 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

75. Meddelelser

Udskriv

Sagstema

Meddelelser fra:

  1. Udvalgsformand
  2. Øvrige udvalgsmedlemmer
  3. Forvaltningen

a. Børne- og Familierådgivningen - status på BDO-undersøgelse

Beslutning

Jane Kær Rishøj orienterede om konstituering i FGU (Forberedende Grunduddannelse). Og efterspørger prognoser på skoleområdet, herunder om de gamle prognoser var retvisende.

Til toppen

76. Thisted Kommunes Fælleselevråd

Udskriv

Sagstema

Status for Fælleselevrådets arbejde i skoleåret 2021/2022.

Redegørelse

Efter en vanskelig opstart i efteråret, hvor covid-19 restriktioner forhindrede skolerne i at mødes på tværs, kunne Fælleselevrådets valgte bestyrelse mødes fysisk i januar 2022 for at lave en konstituering. Konstitueringen endte dette skoleår med et formandskab fremfor den traditionelle udpegelse af en formand og en næstformand.

Ud fra forskellige forslag fra Fælleselevrådets onlinemøder, besluttede bestyrelsen sig for, at årets tema skulle være 'Personlige grænser'. Efterfølgende blev emnet vedtaget i hele Fælleselevrådet.

Det videre arbejde med teamet har foranlediget, at Fælleselevrådets medlemmer opfordres til at tage emnet op på egen skole, i eget elevråd og eventuelt i skolebestyrelsen. Det har afstedkommet flere variationer af, hvordan de lokale elevråd har arbejdet med temaet på kreativ vis på egne skoler.

Den 31. maj 2022 har Fælleselevrådet årets sidste møde, hvor en opsamling af de lokale tiltag er planlagt. Afslutningsvis er der arrangeret nogle sjove fællesaktiviteter for Fælleelevrådet.

Medlemmer af Fælleselevrådets bestyrelse vil gerne mødes med Børne- og Familieudvalget, for at give en status af årets arbejde.

Repræsentanter fra Fælleselevrådet deltager i dette punkt.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen, BEK nr. 695 af 23. juni 2014, Undervisningsministeriet. Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 7. juni 2022

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at punktet drøftes.

Beslutning

Drøftet.

Til toppen

77. Introduktion til kompleksiteten i anbringelsessager

Udskriv

Sagstema

Børne- og familierådgivningen giver en introduktion til kompleksiteten i arbejdet med anbringelsessager.

Redegørelse

Børne- og familierådgivningen giver en introduktion til kompleksiteten i arbejdet med anbringelsessager.

Herunder:

  • Etiske dilemmaer
  • Kompleksitet i barnet, den unges og familiens udfordringer og samspil
  • Lovgivning

Teamleder Bettina Haldrup Nielsen fremlægger en kompleks anonymiseret anbringelsessag til orientering.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 7. juni 2022

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning

Drøftet.

Til toppen

78. Handleplan for budgetoverholdelse

Udskriv

Sagstema

Handleplan for budgetoverholdelse i 2022.

Redegørelse

Budgetopfølgningen med udgangen af marts måned på Børne- og Familieudvalgets område viser et forventet merforbrug på 18,8 mio. kr., heraf udgør Skoler og Uddannelse et merforbrug på 11,2 mio. kr. og Børn- og Familieområdet et forventet merforbrug på 9,3 mio. kr.
På denne baggrund besluttede BFU på deres møde den 11. maj, at Forvaltningen skulle udarbejde en handleplan med henblik på at få budgetoverholdelse.
Forvaltningen har peget på en række områder, som fremgår af nedenstående tabel:

På kort sigt forventes følgende at kunne give mindreforbrug:

Undervisning:

  • Forflyttelser: Der er udpeget 21 lærere til forflyttelse i foråret. Alle lærere har modtaget en høring om opsigelse. Dvs. at man opsiges, hvis ikke man genplaceres i et opstået ledigt job inden sommerferien. Den økonomiske effekt af disse forflyttelser/opsigelser vil kun slå delvis igennem i dette budgetår. Desuden vil der være op mod 25 midlertidige stillinger samt stillinger inden for andre faggrupper end lærere, der ikke fornyes. Disse initiativer er indregnet i skolernes budgetopfølgninger.

Indtil nu (ultimo maj 2022) er det lykkedes at genplacere 10 lærere i opståede ledige stillinger. Det beskrevne rationale i denne handleplan drejer sig om den lønudgift hos forflyttede lærere, som skolerne skulle have afholdt i disse medarbejderes opsigelsesperiode.

  • Kompetenceudvikling/uddannelse: Der planlægges med tilbageholdenhed på Forvaltningens centrale konto til kompetenceudvikling på skolerne.
  • Indkøb på skoler: Skolerne er informeret om, at de skal være tilbageholdende ift. indkøb. Den daglige drift skal dog stadig sikres.
  • Energi: Skolerne har oplevet store stigninger på energiindkøb. Pga. de stigende priser, forventes pris- og lønreguleringen fra staten at kompensere for en del af merudgiften. Denne er endnu ikke indregnet i skolernes budgetopfølgninger.
  • It-netværk: Forvaltningen har en central konto til renovering og optimering af skolernes IT-infrastruktur. Vurderingen her er, at enkelte investeringer kan udskydes til næste år.
  • Konsulenter: Pga. ny struktur på Undervisnings- og Dagtilbudsområdet, har området i en periode været uden en af de to konsulenter på undervisningsområdet. Dette har givet mulighed for en besparelse på området.

Dagtilbud

Dagplejen. Mindreforbruget fra 2021 på 2,2 mio. kr. anvendes ikke som planlagt på daginstitutionsområdet.

Økonomisk friplads: Der imødeses generelt et mindreforbrug på området i 2022.

Familieområdet

Kontraktstyring - 250.000 kr. Reducere tillægsydelser, opsigelsesfrister.

Færre aflastning - 250.000 kr. Afstemme serviceniveauet.

Supervision af plejefamilier - 200.000 kr. Hjemtagning af optagen, så den løses intern.

Konklusion

Såfremt de kortsigtede initiativer lykkes, vil merforbruget kunne reduceres med 7,7 mio. kr., således det samlede forventede merforbrug bliver 11,1 mio. kr.

Det skal særligt bemærkes, at der ved økonomiforhandlingen forventes en ny pris- og lønfremskrivning med dertilhørende ekstra bloktilskud, som vil kunne imødegå en del af det forventede merforbrug.
Dette afklares i forbindelse med økonomiaftalen mellem Regering og KL i løbet af juni.

På lidt længere sigt vil der kunne reduceres i forbruget ved fx. at reducere i antallet af medarbejdere på SFO´erne, hæve taksten på SFO, lukning af klubtilbud, ligesom der vil kunne reduceres i normeringer på dagtilbud.
På familieområdet vil der kunne reduceres i forbruget ved lukning af institutioner - eller på andre måder skære i serviceniveauet.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten og Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL oplyser supplerende, at der ved budgetopfølgningen med udgangen af juli måned vil blive fulgt op på de igangsatte initiativer.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 7. juni 2022

Område-MED Dagtilbud, Undervisning, PPR og Familie den 23. juni 2022

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at:

  1. De kortsigtede tiltag straks iværksættes.
  2. De langsigtede tiltag drøftes.
  3. Sagen behandles på ny i august.

Beslutning

Indstillingen godkendt med den tilføjelse, at Forvaltningen udarbejder en langsigtet handleplan, som samlet set overholder udvalgets budgetramme.

Til toppen

79. Tildeling af pladser i dagtilbud

Udskriv

Sagstema

Tildeling af pladser i dagtilbud.

Redegørelse

Administrationsgrundlaget for pladsanvisningen på dagtilbudsområdet blev senest godkendt på mødet i Børne- og Familieudvalget den 8. februar 2022.

Af administrationsgrundlaget fremgår det, at pladsanvisningen, i de tilfælde hvor forældrenes førsteprioritet imødekommes, tilstræber at sende et indmeldelsesbrev 3 måneder inden behovstidspunktet.

Der opleves dog pt. store udfordringer i forhold til tildelingen af pladser på dagtilbudsområdet. Dette skyldes blandt andet, at der i dagplejen er flere distrikter med mangel på pladser, mens det samtidigt er svært at rekruttere nye dagplejere. Hvis pladsen først tildeles 2 måneder før opstart, vil forældrene få et tilbud, der er mere retvisende, blandt andet når der sker nyansættelser i et distrikt. Målet er i større grad at kunne imødekomme forældres ønske til placering og gerne i det distrikt og den daginstitution, de ønsker.

Vedr. forespørgsel til sammenlignelige kommuner oplyses det, at i bl.a. Guldborgsund, Kolding, Skanderborg, Jammerbugt, Vesthimmerland og Hjørring kommuner tilbydes forældrene en plads ca. 2 måneder før behov.

Derfor ønsker Børne- og Familieforvaltningen at revidere administrationsgrundlaget for dagtilbudsområdet, så det fremgår, at pladsanvisningen tilstræber at sende et indmeldelsesbrev 2 måneder inden behovstidspunktet.

Forvaltningen indstiller derfor, at Børne- og Familieudvalget sender punktet i høring.

Såfremt ændringen efterfølgende godkendes af Børne - og Familieudvalget, tilrettes det efterfølgende i administrationsgrundlaget.

Carina Hedegaard Bjørndal, sektionsleder Undervisning og Dagtilbud, deltager under punktet.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 7. juni 2022

Ændringsforslaget foreslås sendt i høring i dagtilbudsområdets forældrebestyrelser på nedenstående tidspunkter:

  • Dagplejens forældrebestyrelse den 22. juni.
  • Daginstitutionernes forældrebestyrelse den 29. juni.

Høringssvarene behandles på møde i Børne- og Familieudvalget den 27. september.

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender, at forslaget sendes i høring.

Beslutning

Godkendt.

Det blev oplyst på mødet, at Hjørring Kommune har 3 måneders opskrivning.

Til toppen

80. Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem

Udskriv

Sagstema

Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i Folkeskolen.

Redegørelse

Folkeskoleforligskredsen indgik den 29. oktober 2021 aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i Folkeskolen. Lovforslag fremsat den 27. april, og 1. behandling den 3. maj 2022.

2. og 3. behandling finder sted den 7. og 9. juni 2022.

Tidspunkt for udstedelse af bekendtgørelser om enkeltelementer afhænger af, hvilket skoleår elementerne træder i kraft.

Børne- og Familieudvalget orienteres hermed om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem, da elementerne i systemet forventes igangsat successivt fra skoleåret 2022/23 og frem til skoleåret 2026/27.

Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til en endnu stærkere evalueringskultur i Folkeskolen, ligesom der skal etableres en endnu stærkere opfølgningskultur. At teste eleverne skal skabe gennemsigtighed for elever, forældre, lærere og det øvrige samfund, men også danne baggrund for opfølgning overfor skoler og i undervisningen.

Folkeskoleforligskredsen har valgt at arbejde sammen med parterne i "Sammen om skolen" i forbindelse med denne aftale. Aftalen er derfor udviklet sammen med elever, forældre, lærere, pædagoger, ledere og kommuner.

Baggrunden for det nye evaluerings- og bedømmelsessystem skal findes i en række udfordringer med de nuværende nationale evalueringsredskaber (nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporten), som oprindelig blev indført for at styrke en mere systematisk evalueringskultur i folkeskolen. Fx. opleves hverken de nuværende nationale test eller elevplaner særligt anvendelige af lærerne i folkeskolen, og uddannelsesparathedsvurderingen er blevet kritiseret for at stigmatisere elever ved at bruge betegnelsen "ikke-uddannelsesparat". Sidst men ikke mindst er der politisk enighed i forligskredsen om, at der har manglet fokus på opfølgning og/eller kvalitetsmæssige udfordringer for elever med udfordringer i skolen, herunder elever med høj begavelse.

Aftalepartierne er derfor enige om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem, som har til hensigt at styrke den lokale evalueringskapacitet. Denne aftale omfatter således tre hovedpunkter, som kort præsenteres nedenfor:

  1. Test- og evalueringsredskaber i det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem
  • 1.1.Adaptive test erstattes af lineære test: "Folkeskolens Nationale Færdighedstest". De fremtidige obligatoriske test er i dansk læsning (2., 3., 4., 6. og 8. klasse) samt matematik (2., 4., 6., 7. og 8. klasse). Der vil være en overgangsperiode fra 2022/23 til og med 2025/26, hvor der udarbejdes lineære test, som betyder, at alle elever bliver stillet de samme opgaver. Testene skal gennemføres i starten af skoleåret, så de kan bidrage til planlægningen af undervisningen resten af skoleåret. Testene fokuserer på centrale færdigheder i dansk læsning og matematik. Testene er digitalt selvrettende. Elever og forældre skal have en let forståelig, skriftlig tilbagemelding om resultaterne af testene, ligesom forældrene skal kunne se opgaveformuleringerne og deres barns svar, hvis de ønsker det. Kommunerne kan følge elevernes faglighed og faglige udvikling på de enkelte skoler, og nationalt følges resultaterne både på skole og kommune-niveau.
    Udover de obligatoriske test bliver der frivillige nationale færdighedstest i engelsk, natur/teknologi, fysik/kemi, biologi, geografi, dansk som andetsprog, historie, tysk og fransk.
  • 1.2 Obligatorisk screeningstest for læsevanskeligheder: Der er ønske om at kunne identificere elever med læsevanskeligheder tidligt i skoleforløbet. Derfor udvikles en ny klassebaseret screeningstest for læsevanskeligheder, som alle elever skal gennemføre i 1. klasse. Træder i kraft i skoleåret 2025/26.
  • 1.3. Obligatorisk at anvende Risikotest for ordblindhed: Det bliver fra skoleåret 2022/23 obligatorisk, at elever i børnehaveklassen eller senest i 1. klasse, der udviser tegn på specifikke læsevanskeligheder, gennemfører "Risikotesten for ordblindhed".
  • 1.4. Obligatorisk redskab til brug ved sprogvurdering i børnehaveklassen: Der udvikles et forbedret nationalt sprogvurderingsredskab til brug i 0. klasse, som træder i kraft fra skoleåret 2024/25.
  • 1.5 Styrket fokus på højt begavede elever gennem tidlig opsporing og nye redskaber: Elever, som viser tegn på høj begavelse (ca. 5%), skal tilbydes en screening af høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder, ud fra en helhedsvurdering, skønner det relevant. Screeningen foretages via nationale tjeklister til elever, forældre og lærere. Såfremt screeningen indikerer høj begavelse, skal eleven tilbydes, at der gennemføres anerkendt intelligenstest i regi af PPR. Træder i kraft i skoleåret 2024/25.
  1. Meddelelser mellem skole og hjem samt ændring af Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV)
  • 2.1 Elevplaner afskaffes. Meddelelsesbog og systematisk opfølgning for elever med udfordringer både ift. elevernes særlige behov og høj begavelse: Meddelelsesbogen skal laves for alle elever fra 0.-9. klasse. Meddelelsesbogen skal indeholde få, væsentlige fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling og skal bruges regelmæssigt og mindst én gang årligt. Kommunikationen er skriftlig, men de nærmere rammer aftales lokalt. Meddelelsesbogen omfatter i udskolingen en retningsgivende dialog om elevens overvejelser til uddannelse og de faglige krav i den forbindelse.
    Den udvidede meddelelsesbog er for de elever, der er udfordrede. Her skal meddelelsesbogen udvides, så den udover fokuspunkter også indeholder oplysninger om de indsatser og opfølgning, som skolen har iværksat for at imødekomme elevens udfordringer. Fx. ordblindeindsatser, faglig støtte, rådgivning fra PPR etc. Træder i kraft i skoleåret 2022/23.
  • 2.2. Ændring af uddannelsesparathedsvurderingen (UPV): Fra 1. oktober 2022 ændres UPV'en, så betegnelse "ikke-uddannelsesparat" ikke længere anvendes. Det ændres til "parat til andre uddannelsesaktiviteter mv. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser". Fra skoleåret 2024/25 vil der foreligge en model for en ændret UPV, der har til hensigt at vurdere elevernes uddannelsesmuligheder mere positivt, end det er tilfældet i dag.
  1. Skoleudviklingssamtaler og opfølgning mellem skoler og kommuner
  • 3.1 Kvalitetsrapporter afskaffes og erstattes af Skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler: Der skal etableres en ny ramme for kommunen og skolen - herunder kommunalbestyrelsens - og skolebestyrelsens dialog og samarbejde om udvikling af skolen, som tager udgangspunkt i skolens udviklingsområder. Skoleudviklingssamtalen skal styrke den fælles forståelse af skolens udfordringer og indsatsområder i en tillidsfuld dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole. Samtalen afholdes en gang årligt og tager udgangspunkt i resultaterne af test i dansk og matematik samt anden relevant data og viden. Skolebestyrelse, medarbejdere, elever og forældre inddrages og kommunalbestyrelsen kan supplere med temaer, udviklings- og indsatsområder. Træder i kraft fra skoleåret 2022/23.
  • 3.2 Styrket og tidlig opfølgning over for skoler med udfordringer: Skoler med udfordringer skal opdages hurtigt, så der kan sættes ind med relevante tiltag så tidligt som muligt. Det betyder, at der fra central hold vil være en øget opmærksomhed og opfølgning, og at kommunerne forventes at hjælpe og støtte de skoler, som ikke formår at tilbyde et læringsmiljø af tilstrækkelig kvalitet. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der udarbejder en udviklingsliste til kommunalbestyrelserne over skoler med bekymrende kvalitet. Kommunalbestyrelsen forventes at udarbejde en udviklingsplan for den enkelte skole i forhold til at bedre skolens resultater og kvalitet. Skolerne udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive indikatorer, der indikerer, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten, fx. løfteevne, mistrivsel og elevfravær. Kommunalbestyrelsen forventes at anvende udviklingsplaner i deres skoleudviklingssamtale med skoler på udviklingslisten.

Kristine Vita Fooken Jensen, sektionsleder Undervisning og Dagtilbud, deltager i punktet.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 7. juni 2022

Område-MED Dagtilbud, Undervisning, PPR og Familie den 23. juni 2022

Indstilling

  1. Orienteringen tages til efterretning.
  2. Jf. punkt 3.1 delegeres ansvaret for afholdelse af skoleudviklingssamtaler til forvaltningen, som én gang årligt orienterer Børne- og Familieudvalget om udfaldet heraf.
  3. Jf. punkt 3.2 delegeres ansvaret for udarbejdelse af udviklingsplaner til skoler, der kræver øget opmærksomhed, til Forvaltningen. Børne- og Familieudvalget orienteres, hvis én eller flere af kommunens skoler udtages til udviklingslisten.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

81. Status på "Projekt 1000 dage" for hjemmepædagoger

Udskriv

Sagstema

Status på "Projekt 1000 dage" for hjemmepædagoger.

Redegørelse

Som led i ”1.000-dages-programmet – en bedre start på livet”, som er aftalt med finansloven for 2019, blev initiativet ”Støtte og vejledning i hjemmet målrettet sårbare og udsatte familier i barnets første 1.000 dage” iværksat for at styrke den tidlige og forebyggende indsats.

I den forbindelse søgte Thisted Kommunes dagtilbudsafdeling om tilskud fra ansøgningspuljen til udvikling og implementering af en kommunal støtte- og vejledningsindsats for sårbare og udsatte familier varetaget af to hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet. Puljeansøgningen skulle rettes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Thisted Kommunes ansøgning blev imødekommet i ansøgningen med en bevilling til to fuldtidsansættelser i perioden 2020-2022.

Formålet med den hjemmepædagogiske indsats i Thisted Kommune er at bidrage til at fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse for barnet i dets første 1.000 dage via et fokus på forældre- og opdragelsesrollen ift. at skabe trygge og stimulerende miljøer for børnene i hjemmet, samt at understøtte opskrivning i samt gode overgange til dagtilbud.

Hjemmepædagoginitiativet indebærer en støtte- og vejledningsindsats i hjemmet til sårbare og udsatte familier med afgrænsede problematikker i barnets første 1.000 dage, som varetages af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet – dvs. både til institutioner og dagplejen. Initiativet skal ses i sammenhæng med det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene, der foregår inden for rammerne af den styrkede pædagogiske læreplan, herunder fx. elementet omkring forældresamarbejde og arbejdet med børn i udsatte positioner.

Indsatsen kan spænde fra vejledning, som i sin form og temaer ligger indenfor, hvad dagtilbudsområdet generelt kan tilbyde forældre og barn efter dagtilbudsloven, herunder særligt det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8-9, til eventuelle relevante forebyggende indsatser indenfor rammerne af servicelovens § 11, stk. 3. Det vil sige, hvor der enten er bekymring for, at familiens faldende eller manglende trivsel på sigt kan få negativ betydning for barnet, eller hvor der allerede er en begyndende bekymring for, hvorvidt barnet trives og udvikler sig alderssvarende. Det er centralt, at bekymringen ikke har en karakter, så det vurderes, at barnet eller familien har brug for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11. Målgruppens problemstilling er karakteriseret ved at have en lav grad af kompleksitet, såsom:

 at være konkret og afgrænset både i forhold til problemets karakter og tyngde.

 at barnets eller familiens forudsætninger kan danne fundament for en indsats af forebyggende karakter.

På mødet i Børne- og Familieudvalget vil der være mulighed for at se en kort film om hjemmepædagogernes arbejde.

Til sagen er der tilknyttet en række bilag, der både beskriver hjemmepædagogernes arbejdsområde samt resultaterne af indsatsen.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 7. juni 2022

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at en eventuel videreførsel af projektet drøftes.

Beslutning

Udsat.

Til toppen

82. Ansøgning til Villumfonden, makerspaces

Udskriv

Sagstema

Ansøgning til Villumfonden, makerspaces.

Redegørelse

Sammen med skolerne har Forvaltningen arbejdet med at etablere makerspaces på kommunens 15 skoler.

Et makerspace er dels et teknologisk værksted, hvor man arbejder med digitale teknologier som lasercutter, robotter og 3D-print, dels er det et værksted, hvor det analoge håndværk møder den nye teknologi. Derfor kan der også findes loddekolber, limpistoler og søjleboremaskiner i værkstedet. Tilgangen til at lære handler i maker-tanken om at arbejde undersøgende, innovativt og iterativt.

I projektet søger vi midler til indkøb af materiel, kompetenceudvikling og ressourcer til vikardækning i den forbindelse.

Ambitionen er i første omgang at etablere de fysiske rum på skolerne, og at der i rummene arbejdes ud fra en fælles didaktisk model. Kompetenceudviklingen i projektet bidrager til, at de fysiske rum skal ”flyde” ind i de eksisterende fag, så disse i endnu højere grad bliver understøttet af den teknologi og af de krav, som eleverne møder efter folkeskolen. Samtidig skal rummene også flyde ind i elevernes frikvarter og deres fritidsliv i skole- og fritidsordningen.

Vores projekt er koblet til lokale virksomheder og aktører, som bidrager med materialer, cases og viden, og som knytter elevernes arbejde i skolens makerspace tæt til det samfund, der omgiver dem, og med afsæt i de aktuelle og fremtidige problemstillinger, virksomhederne møder. Indgangen til de lokale virksomheder sker gennem Thy Erhvervsforum, som vi har etableret samarbejde med om netop denne del.

Forvaltningen vil løbende holde Børne - og Familieudvalget orienteret om ansøgningens behandling hos fonden og efterfølgende om projektets forløb, hvis ansøgningen imødekommes.

Ansøgningen er pt. (ultimo maj 2022) under udarbejdelse. Der er ansøgningsfrist den 3. juni 2022 til projekter med start i august 2023.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune søger Villumfonden om ca. 7 mio. kr. i perioden 2023 - 2026.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 7. juni 2022

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at ansøgningen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

83. Underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 7. juni 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen