04. apr 2022

Deltagere:

  • Brian Nielsen (D)
  • Henning Holm (A)
  • Jens Kristian Yde (C)
  • Joachim Plaetner Kjeldsen (Å)
  • Jørgen Andersen (C)
  • Kristian Tilsted (V)
  • Mette Kjærulff (A)

92. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Økonomiudvalget samt de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

93. Dialogmøde med Fjordland

Udskriv

Sagstema

Mødet starter kl. 14.30 med dialogmøde med Fjordland.

Redegørelse

På mødet drøftes forskellige aktuelle temaer vedrørende samarbejdet m.v. mellem Fjordland og Thisted Kommune. Fra Fjordland deltager formand Leif Gravesen, bestyrelsesmedlem Morten Kirk, direktør Henrik Galsgaard og miljøchef Morten Linnemann Madsen.

Følgende punkter er modtaget til drøftelse fra Landbo Thy:

  • Hvad tænker Fjordland om fremtidens energi produktion ved bl.a. biogas?
  • Hvad er status på miljøgodkendelser?
  • Miljøtilsyn, er der fikspunkter, vi i fællesskab bør være opmærksomme på?
  • Hvodan oplever vi resultaterne af vandløbsvedligeholdelsen?
  • Fælles løsninger til at komme i mål med klima indsatsen, her tænker vi specielt på lavbundsarealer, der skal udtages.
  • Tiltag i Limfjorden for at komme tættere på miljømål, vi lægger op til samarbejde med Limfjordsrådet.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Til drøftelse.

Beslutning

Drøftet.

Til toppen

94. Sponsoraftale med Mors-Thy Håndbold 2022-2025

Udskriv

Sagstema

Mors-Thy Håndbold søger forlængelse af samarbejdsaftale for perioden 2022-2025.

Redegørelse

Thisted Kommune har gennem en række sæsoner været sponsor for Mors-Thy Håndbold, således også i 2021 med 400.000 kr. Klubben søger nu Thisted Kommune om en aftale for perioden 2022-2025, denne gang til en årlig værdi af 425.000 kr. dels med henvisning til, at aftalen ikke har været pristalsreguleret i 2021 og dels med henvisning til, at klubbens succesfulde resultater har medført større omkostninger til spillerkontrakter - ganske enkelt for at kunne fastholde spillerne i klubben. En ekstra udgift på 25.000 kr. vil give kommunen ekstra markedsføring i form af fire visninger af kommunale budskaber på to storskærme til alle hjemmekampe i herreligaen. Desuden bliver Thisted Kommune og Regional Madkultur Thy-Mors vært for en tapas-menu med lokale produkter i forbindelse med et ”førkamps-arrangement” til en af årets hjemmekampe i Thy-hallen.

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget besluttede den 9. juni 2021, at lokale strategiske aftaler som denne fremover bør være 4-årige og dermed følge Kommunalbestyrelsens valgperiode, hvorfor ansøgningen vedrører perioden 2022-2025.

Aftaleoplægget tager afsæt i 2021-aftalen, idet det giver bedst mening, at klubben i hovedtræk fortsætter med de indsatser, som allerede fungerer godt i samarbejdet med kommunen. Det vil primært sige tryk på spillertøj, LED bandereklamer, samarbejde med www.thy360.dk, autografskrivning, brug af staben i reklameøjemed, medlemskab af erhvervsklub, talentsamarbejde - alle dele byggende på kommunens markedsføringskampagne. Mors-Thy Håndbold tilsigter at gennemføre 50 % af sine aktiviteter (træninger og kampe) i Thisted Kommune. Desuden stiller klubben billetter til kommunens rådighed i forbindelse med hver hjemmekamp - billetter, som kommunen kan anvende i diverse kampagne- og bosætningstiltag. For tryk på spillertøj med mere må Thisted Kommune, udover sponsoratet, forvente en ekstraudgift på cirka 20.000 kr. årligt.

Igen i den nye aftale vil der være særligt fokus på at få aktiveret sponsoratet. Det betyder i praksis, at der vil være fokus på at afsende kommunale budskaber mere end bare kommunale logoer. Desuden vil klubben stille en person til rådighed, som guider kommunen i forhold til brug af spillere, trøjer og kanaler til formidling. Det har været et ønske fra kommunens side, for derved at opnå bedre kendskab og adgang til klubbens kanaler. Herved kan kommunen nå langt bredere ud med budskaber til relevante målgrupper.

Aftalen vil i praksis løbe fra 1. januar 2022 til og med 31. december 2025 og vil kunne opsiges af begge parter med 12 måneders varsel fra den første i en given måned at regne.

Sponsoraftalen er medsendt som bilag.

Retsgrundlag

Tilbage i 2007 forespurgte Thisted Kommune hos det kommunale tilsyn om muligheden for, at kommunen må støtte henholdsvis Mors-Thy Håndbold A/S og Thisted Fodbold Club Elite A/S. Tilsynet fremkom med en vejledende udtalelse, der konkluderede, at Thisted Kommune med hjemmel i eliteidrætsloven kan støtte klubberne.

Økonomiske konsekvenser

En årlig udgift i hvert af årene 2022-2025 på 425.000 kr. kan finansieres ved det afsatte budgetbeløb til formålet. De afledte omkostninger på årligt 20.000 kr. kan finansieres af pulje til Erhvervsfremme og Turisme.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Thisted Kommune indgår sponsoraftale med Mors-Thy Håndbold for 2022-2025 til en værdi af 425.000 kr. årligt og med årligt afledte omkostninger på 20.000 kr.
  2. Bevillingen finansieres ved det afsatte budgetbeløb til formålet, mens afledte omkostninger finansieres af pulje til Erhvervsfremme og Turisme.

Beslutning

Ad 1-2. Godkendt af flertallet.

Brian Nielsen undlader at stemme.

Til toppen

95. Videre forløb vedr. planlægning for boliger ved Ajs Mølls Vej, Klitmøller

Udskriv

Sagstema

På baggrund af høringssvar modtaget i forbindelse med høring af debatoplægget om boliger ved Ajs Mølls Vej i Klitmøller, skal der træffes beslutning om sagens videre forløb.

Redegørelse

På baggrund af punkt, fremsat af daværende formand for udvalget, besluttede Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 7. juni 2021 at igangsætte ny planlægning for et udstykningsprojekt af 14 helårsgrunde ved Ajs Mølls Vej i Klitmøller. Da planlægning fra grønt område til boligformål kræver en ændring af kommuneplanen, godkendte Kommunalbestyrelsen den 30. november 2021 et debatoplæg, som har været i høring i perioden fra den 1. december 2021 til den 5. januar 2022.

Debatoplægget kan ses via følgende link:
http://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?tillaegId=102

Der er indkommet i alt 73 høringssvar i høringsperioden. Alle høringssvar er resumeret og tematiseret inden for følgende emner:

  • Imod planlægningen
  • For planlægningen
  • Trafik og Infrastruktur
  • Natur og biodiversitet
  • Bilag IV arter (Habitatdirektivet)
  • Helhedsplanen for Klitmøller
  • Forslag til planlægningen
  • Klimatilpasning
  • Institutions kapacitet
  • Nabogener/værditab af ejendom
  • Ekspropriation
  • Henvisning til øvrige arealer i byen
  • Henvisning til andre dele af Thy
  • Bopælspligt
  • Bemærkninger om lodsejerne til matr. 30a og 3ab

Bilag 1: indeholder alle høringssvar i deres fulde længde og ordlyd.
Bilag 2: indeholder ovenstående tematisering og resuméer af høringssvarene.
Bilag 3: indeholder lodsejernes kommentarer til høringssvarene (partshøring).

Høringssvar imod planlægningen

Mere end 90 % af de 73 høringssvar er imod planlægningen ved Ajs Mølls Vej og ønsker bevarelse af det eksisterende rekreative areal uden nogen mulighed for bebyggelse. Det begrundes med, at der er andre uudnyttede arealer, som er udlagt til bebyggelse i gældende planlægning for Klitmøller og, at bebyggelse vil ødelægge de kvaliteter, bystrukturer og naturværdier der er i - og på grund af - de grønne kiler.

Det pointeres at, hvis der muliggøres bebyggelse af dette areal, vil det danne præcedens for bebyggelse af de øvrige grønne kiler i Klitmøller. Der udtrykkes bekymring omkring, om udviklingen i Klitmøller går for stærk til at byens servicefaciliteter og infrastruktur kan følge med. Høringssvarene henleder også opmærksomhed på, at planlægningen bør følge principperne i Helhedsplanen for Klitmøller, da de henviser til, at denne tager udgangspunkt i bevarelse af funktionerne i de grønne kiler samt at arbejdet med helhedsplanen startede, før planlægningen ved Ajs Mølls Vej blev politisk igangsat.


Flere af høringssvarene er fra naboejendommene og omhandler også bemærkninger om tab af ejendomsværdi samt nabogener som følge af planlægningen. Dertil bemærker disse, at lodsejerne, som står bag projektet, tidligere har fået afslag på lignende ansøgning omkring bebyggelse af det rekreative areal, og at lodsejerne i forbindelse med køb af arealet og tidligere ikke har haft mulighed for eller udsigt til at kunne udnytte arealet til bebyggelse, jf. gældende plangrundlag.

Høringssvar for planlægningen

De resterende høringssvar taler for, at det rekreative areal ved Ajs Mølls Vej udnyttes til boliger. De pointerer, at det vil gavne udbuddet af boliger i Klitmøller og understøtte den udvikling og befolkningstilvækst, der er i byen.

Derudover gives der i disse høringssvar positive tilbagemeldinger på bebyggelsesplanen, som er fremlagt i debatoplægget ift. grundenes størrelse, disponering og centrale beliggenhed.

Partshøring af lodsejerne

Lodsejerne har haft mulighed for at kommentere på de indkomne høringssvar. De bemærker, at der tidligere i Klitmøller har været inddraget dele af de grønne kiler til bebyggelse, og at der tidligere ikke har været samme interesse for at bevare disse, som ved denne konkrete sag. Dertil er vedlagt illustration med, hvilke dele af de grønne kiler, der tidligere er blevet inddraget samt omfang af høringssvar i denne sammenhæng.

Lodsejerne har foretaget en sortering af høringssvarene og fremhæver, at flere af høringssvarene kommer fra samme husstand eller kommer fra personer, der ikke bor eller har ejendom i byen. De vurderer på den baggrund, at der er høringssvar fra 46 husstande, som har relevans i sagen og gør desuden opmærksom på at flere af høringssvarene kommer fra husstande, hvor borgerne er nylige tilflyttere til Klitmøller.

Lodsejerne opdeler de 46 høringssvar i 3 kategorier:

1. "Nej – nok er nok" - segmentet (ca. 23 stk.)

2. "Helst ikke - men vi kan jo ikke stoppe udvikling" - segmentet (ca. 17. stk.)

3. "Ja - lad os udnytte muligheden her i Thy" - segmentet (ca. 6 stk.)

Lodsejerne har opgjort hvilke høringssvar, som ligger inden for hvilke af disse kategorier samt konkluderet, hvor høringssvarene kommer fra. Plan- og Miljøafdelingen har ikke foretaget nogen verificering af det fremførte.

Lodsejerne opsummerer til sidst følgende:

”Alt i alt en masse forskellige bemærkninger/input som der på nuværende tidspunkt ikke ændrer vores forslag væsentligt.

Vi har været i kontakt med Borger og erhvervs foreningen samt styregruppen for Helhedsplanen i Klitmøller, som alle ønsker en styret og konstruktiv udvikling af byen, men som på nuværende tidspunkt ikke har bedre forslag end den af os tænkte til parcelhusgrunde.

Dog vil det være dejligt, hvis politikkerne har nogle overordnede forslag til ændret anvendelse, da de nok bedre kan se et helikopterperspektiv end den enkelte borger, som ikke er inde i fremtidsscenarierne for Klitmøller med hensyn til tilflytning, skoleudvikling, seniorbofællesskaber, butikker og ikke mindst ressourcer og skatteindtægter til Thisted Kommune.

De ændringsforslag som er direkte myntet på hensynstagen til nærmeste naboer ved udstykning til parcelhusgrunde gør at forslaget ikke ændres på nuværende tidspunkt. Til gengæld vil de blive indtænkt i den kommende lokalplan såsom sikring af bopælspligt, regnvandsafledning, udnyttelse af fællesarealer, bredere Ajs Mølls Vej, samt fokus på beplantning og biodiversitet.”

Plan- og Miljøafdelingen gør opmærksom på, at bopælspligten reguleres af boligreguleringsloven. Der er derfor ikke lovhjemmel i planloven til at regulere dette i forbindelse med lokalplanlægning.

På baggrund af de indkomne høringssvar indstiller Plan- og Miljøafdelingen, at planlægningsarbejdet ikke fortsættes.

Men i givet fald at der skal arbejdes videre med planlægningen, skal der dog jf. høringssvarene ske en yderligere belysning af bl.a. Bilag IV arter, nabogener, vandhåndtering osv.

Retsgrundlag

Lov om Planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Økonomiudvalget den 20. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller på baggrund af indkomne høringssvar, at planlægningsarbejdet for projektet, som er beskrevet i debatoplægget for bebyggelse af det rekreative areal ved Ajs Mølls Vej i Klitmøller, ikke fortsættes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse af flertallet, at projektet ikke fortsætter, idet udvalget ønsker en plan, som i markant større omfang tager højde for bevarelse af den grønne kile.

Brian Nielsen ønsker projektet fortsætter, fordi udviklingen i Klitmøller ikke skal bremses.

Til toppen

96. Forslag til Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 2-003 Almene boliger ved Svanevej, Hurup

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2021-2033 samt forslag til Lokalplan 2-003 Almene boliger ved Svanevej, Hurup.

Redegørelse

Thisted Kommunalbestyrelse godkendte den 28. januar 2020 forhåndstilkendegivelse af støtte til opførsel af almene boliger på Svanevej, samt igangsættelse af planlægningsprocessen. Da Plan- og Miljøafdelingen først i sommeren 2021 får materiale fra ansøger, er der i mellemtiden kommet andre lokalplaner foran i forhold til udarbejdelse af lokalplanforslag. Planprocessen blev igangsat i november 2021.

Forslag til Tillæg nr. 9 til kommuneplanen har til formål at muliggøre anvendelsen af tæt-lav boligbebyggelse og øger den maksimale bebyggelsesprocent fra 30 til 40 for den enkelte ejendom. Dermed muliggør kommuneplantillægget etablering af flere boliger inden for rammeområdet.

Se forslag til Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2021-2033 her:

http://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?tillaegId=81

Lokalplanområdet udgør et område på ca. 4.246 m2. Området er præget af store højdeforskelle, og matriklerne har et meget skrående terræn, som man ønsker at udnytte med en stue- og kælderetage, så man fra stueetagen har frit udsyn til søen.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre 12 boliger, som tæt-lav bebyggelse og fastsætter blandt andet bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering og udseende, herunder maksimal bygningshøjde og bebyggelsesprocent. Der er bestemmelser for terrænregulering samt støttemure på grund af det skrånende terræn. Der er desuden fastlagt en byggelinje, som boligbebyggelsen ikke må opføres indenfor i 5m afstand til Svanevej, mod naboskel tillades bebyggelsen i op til 8,5 m højde indtil 2,5 m fra skel.

Se forslag til Lokalplan 2-003 her:

http://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=981

Retsgrundlag

Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at forslag til Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2021-2033 samt forslag til Lokalplan 2-003 Almene boliger ved Svanevej, Hurup vedtages og sendes i 4 ugers høring.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

97. Igangsættelse af lokalplanproces for Krik Strandpark, Cold Hawaii Inland

Udskriv

Sagstema

Igangsætning af planproces for Krik Strandpark, Cold Hawaii Indland.

Redegørelse

Cold Hawaii Inland er en samlet vision om at udvikle Thisted Kommune som et nationalt center for vand- og friluftsaktiviteter på tværs af Thy og langs Limfjorden, herunder at skabe et fælles visuelt udtryk i projektet.

Krik Strandpark er en del af Cold Hawaii Inland, og projektet omfatter nye udendørs faciliteter ved Kulhuset, nye opholdsområder på broen, nye opholdsarealer, siddekanter og nedgange til vandet og stranden, etablering af en sauna på broens yderste del samt en gennemgående betonbelægning der binder broen og kulhuset sammen og samtidig fungerer trafikdæmpende.

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse vurderer på baggrund af dispositionsforslaget, godkendt af Den Politiske Styregruppe den 14. december 2021, at projektet forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan for området. Dispositionsforslaget dateret den 30. september 2021 fremgår af bilag 1.


Den gældende lokalplan ”3-04 Krik” er en bevarende lokalplan for hele Krik området langs Krik Strandvej, og dette forhold ønskes ikke ændret. Lokalplanens bestemmelser angående broens udformning er så konkrete, at det hindrer det ønskede projekts udformning i en sådan grad, at det giver anledning til at udarbejde en ny lokalplan for området omkring broen og Kulhuset.

Der er stor opbakning til projektet fra blandt andre Krik og Omegns Beboerforening, og det indstilles, at der igangsættes en ny lokalplanproces, der skal muliggøre planlægningen for Krik Strandpark med en afgrænsning omkring broen og Kulhuset, som vist på bilag 2.

Da projektet hovedsageligt ligger inden for søterritoriet forudsætter det behandling af sagen i Kystdirektoratet. Ansøgning til Kystdirektoratet foregår parallelt med lokalplansprocessen.

Området er omfattet af kommuneplan rammeområde 40.BE.1, udlagt til blandet bolig og erhverv, specifik anvendelse er angivet til landsbyområde og ligger i landzone. Projekt og lokalplan vil være i overensstemmelse hermed.

Retsgrundlag

Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller at planprocessen igangsættes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

98. El-ladestandere

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af opsætning af el-ladestandere på udvalgte lokaliteter i Thisted Kommune samt igangsættelse af analysearbejde vedrørende el-ladestandere.

Redegørelse

Thisted Kommune skal – som en del af den grønne omstilling – i gang med at belyse mulighederne for opsætning af el-ladestandere i kommunen. Dette sker med afsæt i et ønske om en grønnere og mere bæredygtig omstilling, hvor klima og miljø er i højsædet. Omstillingen til biler, der kører på el, er en vigtig del af Thisted Kommunes målsætning om 70 % reduktion inden 2030 og CO2-netural kommune senest 2050.

El-ladestandere på udvalgte lokaliteter i Thisted Kommune

Thisted Kommune har modtaget én konkret ansøgning om opsætning af el-ladestander i Agger. Det fremgår af ansøgningen, at der ansøges om tilskud til opsætning af el-ladestander, jf. bilag 1. Med afsæt i aftaleteksten - regulering af ladestandermarkedet fra oktober 2020 lægges der op til, at kommunerne kan yde støtte de steder, hvor det efter udbud på markedsvilkår har vist sig, at ingen el-ladestandeoperatører har budt ind. Først derfra må kommunerne ifølge den opridsede model gå ind og støtte, jf. bilag 2. Lovforslaget forventes vedtaget 1. april 2022. Derfor vurderer Drifts- og Anlægsafdelingen, at vi - som kommune - er nødt til at sende opsætning, etablering og drift af ladestandere i udbud for at teste de eksisterende markedsvilkår. Ansøger har udtrykt bekymring for, at såfremt el-ladestandere udbydes, og en større el-ladestandoperatør får udbuddet, så bliver el-priserne dyrere og i sidste ende dyrere for brugeren.

I dialog med ansøgeren fra Agger - har ansøger valgt at sætte deres ansøgning på standby for at afvente, og om Thisted Kommune efter et udbud får mulighed for at indgå en aftale med en ladeoperatør, der også servicerer Agger.

Endvidere er der kommet flere forespørgsler fra ejeren af Vesterhavscafeen i Agger. Sideløbende har der været dialog med blandt andet Visit Nordvestkysten for opsætning af el-ladestander langs vestkysten samt dialog med Clever vedrørende opsætning af el-ladestandere på den offentlige parkeringsplads ved Kvix i Thisted bymidte.

De forskellige henvendelser er et udtryk for, at der er en øget efterspørgsel på opsætning af el-ladestandere på offentlige arealer i Thisted Kommune. Drifts- og Anlægsafdelingen foreslår, at nedenstående arealer udbydes til el-ladestandeoperatører, jf. bilag 3.

  • Thisted by
  • Agger
  • Klitmøller
  • Nr. Vorupør

Lovgivning tillader udlejning til el-ladeoperatører i op til ti år. For at gøre de nævnte lokaliteter så attraktive som muligt anbefaler Drifts- og Anlægsafdelingen, at lejeperioden bliver fastsat til ti år. Endvidere anbefales det, at der opsættes et mix af ladestandere med kapaciteter fra 22 kW til 150 kW.

Thisted Kommunes forpligtigelser

Thisted Kommune har fået WSP til at udarbejde et notat omhandlende kommunes muligheder og forpligtigelser i henhold til gældende lovgivning på området, jf. bilag 4. Det fremgår af notatet, at Thisted Kommune gerne må understøtte el-ladestrukturen på offentlige arealer, og at der vil være et særligt behov langs vestkysten, da der vil være store sæsonudsving, som gør det svært for ladeoperatørene at gøre det rentabelt. Det fremgår også af notatet, at Thisted Kommune har en forpligtigelse for opsætning af el-ladestander på egne kommunale bygninger med afsæt i bygningens størrelse samt offentlige parkeringspladser.

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkendte den 14. marts 2022, punkt 79, at der disponeres 300.000 kr. til el-ladestander struktur i Thisted Kommune. Drifts- og Anlægsafdelingen foreslår, at de afsatte midler anvendes til at igangsætte et analysearbejde, hvor erfaringerne fra de udvalgte lokaliteter inddrages som en aktiv del af evalueringen.

I indeværende arbejde med opsætning af el-ladestandere er der en række benspænd, som kræver en dybere behovsanalyse, hvor man skal afsøge målgruppernes forskellige behov for ladestruktur- herunder med turisme og erhvervsliv i fokus. Analysen skal endvidere bidrage til at kortlægge, hvor det geografisk giver mening at opsætte el-ladestandere. Herunder en klarlægning af, hvor langt private operatører er, således at der ikke opstilles offentlige el-ladestandere steder, hvor private aktører allerede løfter opgaven.

Foruden en kortlægning af, hvor det er relevant at opsætte el-ladestandere i kommunen, således der opnås en god el-ladestander infrastruktur i kommunen, skal analysen også indeholde en delanalyse. Delanalysen skal belyse, hvordan kommunen opfylder lovgivning for egne pladser offentligt og på kommunale ejendomme, og hvilke steder de geografisk skal placeres. Dette skal ske inden for gældende lovgivning på området, hvor det gælder, at der inden udgangen af 2025 skal etableres el-ladestander på eksisterende kommunale bygninger samt, at der ved større renoveringer og nyopførte bygninger indarbejdes el-ladestandere i overensstemmelse med lovgivningen.

Delanalysen vedrørende offentlige pladser og kommunale ejendomme skal afsøge, hvilke fordele og ulemper der er ved at lave et samlet udbud. Herfor skal analysen give et systematisk indblik i, hvilke kommunale lokaliteter, der kræver hvilken form for ladestruktur, og hvordan afregningen bør være. Ligeledes skal der i udbuddet indarbejdes, hvilke krav og betingelser der skal være for at kunne benytte offentligt vejareal.

Drifts- og Anlægsafdelingen anbefaler, at ovenstående analysearbejde igangsættes for at afdække det konkret behov med inddragelse af erfaringer fra de nævnte lokaliteter.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Der er bevilliget 300.000 kr. til analysearbejdet fra "vejanlæg - rådighedsbeløb 2022". Det er uvist, hvorvidt el-ladestandere på de angivne lokaliteter vil medføre udgifter eller indtægter for Thisted Kommune.

Andre konsekvenser

Det vil være et markant løft for borgere, gæster og turister, at Thisted Kommune etablerer de beskrevne ladestandere.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. De nævnte lokaliteter med mulighed for opsætning af el-ladestandere sendes i udbud.
  2. Det beskrevne analysearbejde igangsættes.

Beslutning

Ad 1-2. Godkendt, idet placeringen i Klitmøller skal revurderes.

Til toppen

99. Eventuel ny planlægning af erhvervsområdet Vilhelmsborgvej/Tigervej i Thisted nord

Udskriv

Sagstema

Eventuel igangsættelse af ny lokalplan for erhvervsområdet Vilhelmsborgvej/Tigervej i Thisted nord.

Redegørelse

Plan- og Miljøafdelingen har modtaget en forespørgsel om indretning af en ca. 850 m2 stor lægeklinik på Vilhelmsborgvej i Thisted.

Området er omfattet af Partiel Byplanvedtægt nr. 4 - se kortbilag 1 - og jf. bestemmelserne heri, kan der ikke dispenseres til formålet ej heller ved en midlertidig dispensation. Ansøger modtager derfor et afslag.

Vurdering af mulighed for ny lokalplan

Ved moderniseringen af Planloven i 2017 er der en øget fokus på beskyttelse af erhverv og den fortsatte mulighed for at drive erhverv uden, at erhvervet begrænses efter etablering. Det betyder, at der i kommuneplanen er udpeget erhvervsområder, herunder produktion og industri, hvor det kun er bestemte typer erhverv, der må placeres for sikre arealer til formålet og derved undgå miljøkonflikter til andre typer anvendelser.

Området ved Vilhelmsborgvej er omfattet af kommuneplanramme 1.E.158 i Kommuneplan 2021-2033 som fastlægger, at området må anvendes til erhvervsområde og til butikker med særligt pladskrævende varegrupper i miljøklasse 2-5. En lægeklinik kategoriseres som en erhvervstype i miljøklasse 1 og derved en følsom anvendelse.

Kommuneplanens rammer og retningslinjer har fastlagt området til erhvervstyper i de højere miljøklasser med henblik på at sikre arealer til, at eksisterende og nye virksomheder kan etablere sig og udvide uden at blive påført begrænsninger af følsomme anvendelser i miljøklasse 1. Kommuneplanen har sikret andre arealer i Thisted, hvor følsom anvendelse, som en lægeklinik, kan placeres.

Ansøger har fremført argumentet for etablering af lægeklinik, at området er under forandring, og man derfor bare kan ændre planlægningen.
Da området er udlagt til erhverv i miljøklasse 2-5, vil en ny planlægning bero på, at der ikke fortsat vil være erhvervstyper i de højere miljøklasser i området, hvilket efter al sandsynlighed er urealistisk. Det er en planlægningsopgave ikke at pålægge eksisterende erhverv begrænsninger eller indskrænkelse, som etablering af følsom anvendelse i miljøklasse 1 i området kan medføre.


For at afgøre om det overhovedet er muligt at gennemføre en ny planlægning for området, skal der gennemføres en analyse af anvendelser af området i dag. I givet fald analysen viser, at der fortsat er og vil være virksomheder i den højere miljøklasse i området, vil Thisted Kommune skulle retlig eller fysisk lovliggøre evt. andre anvendelser, der er indrettet i strid med anvendelsesbestemmelserne for området, herunder aktiviteter i miljøklasse 1.

Det skal tilføjes, at der før moderniseringen af Planloven i 2017 blev givet tilladelse til en tandlægeklinik på Tigervej 1 i Thisted. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget behandlede dette på mødet den 11. maj 2015. Her blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for området, hvor der blev taget højde for klinikken. Fremgangsmåden med en tilladelse på forkant er dog ikke en lovmedholdelig løsning, som desværre fandt anvendelse i den pågældende sag. Lokalplanen er aldrig blevet udarbejdet, da andre mere presserende lokalplaner er prioriteret, samt at lovgivningen ift. sikring af erhvervsarealer med høje miljøklasser er skærpet siden. Den pågældende tandlægeklinik ligger nordligst i området med skov overfor, mens den aktuelle ansøgning af lægeklinik ligger midt i området og også med et erhvervsområde på den anden side af Østerbakken og vil derfor forventeligt have en større påvirkning af området.

Retsgrundlag

Lov om planlægning

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Ved en ændring af planlægningen til mindre miljøklasser bliver der mindre areal til den type virksomheder, som har brug for de lidt højere miljøklasser. Der er begrænsede muligheder for yderligere udlæg af areal i Thisted.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 14. marts 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at det besluttes, hvorvidt der skal igangsættes en ny lokalplan.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 14. marts 2022, pkt. 74:

Udsat til kommende møde.

Beslutning

Udsat til kommende møde med henblik på yderligere oplysninger fra administrationen.

Til toppen

100. Fremtidig organisering af kommunale haller

Udskriv

Sagstema

Det foreslås, at Forretningsudvalgene i de kommunale haller nedlægges, samt at behandling af sager fremover varetages af de stående politiske udvalg.

Redegørelse

Som styringsorgan for de kommunale haller har Thisted Kommune hidtil nedsat forretningsudvalg for hallerne.

Forretningsudvalgenes opgave har været at varetage nedenstående områder for hallerne og indstille overfor stående politiske udvalg på disse:

  • Visioner
  • Strategier
  • Anlægsinvesteringer
  • Budgetreguleringer
  • Brugerhenvendelser omkring større ændringer i vilkår.

I andre kommunale institutioner som f.eks. folkeskoler, børnehaver og plejehjem er der ikke et lignende politisk styringsorgan.

Med baggrund i et ønske om en ensartning af kommunale institutioner samt kortere sagsbehandlingstid foreslår Social, Sundhed og Kultur, at der fremover ikke nedsættes forretningsudvalg for de kommunale haller.

For at undersøge, hvordan andre kommuner driver kommunale halfaciliteter, har Sundhed, Kultur og Fritid været i kontakt med tre nabokommuner. Ingen af disse har forretningsudvalg eller bestyrelser med repræsentation fra Kommunalbestyrelsen.

I én af kommunerne er driften af kommunale haller overdraget til foreninger eller selvejende institutioner. Sager, der kræver politisk behandling, går her direkte i stående politiske udvalg.

I de to andre kommuner drives kommunale haller af kommunen, som det også er tilfældet i Thisted Kommune. Her går sager, der kræver politisk behandlingen ligeledes direkte til de relevante stående politiske udvalg.

Hvis denne sag bliver godkendt, vil sager til politisk behandling fra Thisted Kommunes halfaciliteter ligeledes blive behandlet direkte i de relevante stående politiske udvalg. Dette forventes oftest at være Sundheds- Kultur- og Fritidsudvalget, men der kan også komme andre sager, som kræver behandling i f.eks. Erhvervs-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget eller Børne- og Familieudvalget.

Normalt er der blevet afviklet to eller tre årlige møder i forretningsudvalgene, hvorfor det forventes at en direkte behandling i de stående udvalg i mange tilfælde vil forkorte behandlingstiden.

Der er ikke nedsat forretningsudvalg for indeværende periode 2022 - 2025.

Desuden foreslås det, at der afholdes et årligt brugermøde i hver hal, hvor alle brugere kan deltage. Mødet slås offentligt op i hallen og faciliteres af denne. På mødet fremlægges aktuel status fra hallen og desuden drøftes samarbejde i og med hallen. Hvis det vurderes fordelagtigt for udbyttet af møderne, kan den enkelte hal vælge at afvikle det som flere møder, f.eks. for forskellige brugergrupper.

Thisted Kommune ejer tre halfaciliteter:

  • Sydthy Kur- og Svømmebad
  • Thyhallen
  • Thisted Tennis- og Badmintonhal (Munkehallen)

Munkehallen er pr. 1. januar 2022 organisatorisk en del af Thyhallen.

Udover de kommunale haller er der 13 selvejende haller i Thisted Kommune. Disse haller har egen bestyrelse uden repræsentation fra Thisted Kommune.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 6. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at:

  1. Forretningsudvalgene for de kommunale haller nedlægges.
  2. Der afvikles årlige brugermøder som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

101. Ændring af takster for tømningsordning fra 2022

Udskriv

Sagstema

Ændring af takster for tømningsordningen ved Thisted Vand for 2022.

Redegørelse

Efter vedtagelse af Thisted Vands takstblad for år 2022 har tømningsordningen været i udbud. Prisniveauet for tømningsordningen er steget væsentligt, hvormed der er behov for regulering af taksten for år 2022. Se de oprindelige takster i bilag 1. Thisted Vand havde punktet med på bestyrelsesmødet den 22. februar 2022 og behandlede 2 forslag til nye takster, se bilag 2:

  • Forslag 1 med differentierede takster, se bilag 3.
  • Forslag 2 med ens takster, se bilag 3.

Baggrunden for 2 forskellige takster er, at nogle forbrugere ikke ønsker opfyldning af deres septiktank med rejektvand, som er den væske, der er tilbage, når indholdet i septiktanken er afvandet/presset i KSA-bilen (Kombineret Slamsuger- og Afvandingsanlæg). Forbrugere, der ikke ønsker rejektvand, skal selv efterfylde med rent vand. Hvis mange vælger denne løsning, kræver det en anden biltype og flere kørsler, da tømningsbilen hurtigere fyldes op og er derfor forbundet med væsentlig større udgifter. Thisted Vand ønsker at gøre dette tydeligt for forbrugeren og håber, at flere forbrugere vælger den billigere og dermed nemmere løsning.

Thisted Vands Bestyrelse godkendte på deres bestyrelsesmøde den 22. februar 2022 forslag 1 med differentierede takster (se bilag 2):

Forslag 1

Revideret takst for tømningsordning 2022 – Differentieret takst

Tømningsordning

Kr. ekskl. moms

Tømning af tank med KSA bil indenfor planlagt tur, op til 3 m3

580,00 pr. tank

Specialtømning med anden biltype (traktor, mindre biltype eller slamsuger)

1.200,00 pr. tank

Gebyr for tunge dæksler ˃ 25 kg og ˂ 100 kg

200,00 pr. dæksel

Gebyr for forgæves kørsel

400,00 pr. tur

Med de nye takster følger også et nyt budget for tømningsordning. Se bilag 4.

Tømning af septiktanke skal hvile i sig selv. Som det fremgår af bilag 5, har der indtil nu været et overskud på tømningsordningen. I det fremskrevne budget nedbringes overskuddet, så ordningen i løbet af de næste 4 år reelt komme til at hvile i sig selv.

Retsgrundlag

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vandsektorloven).

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Betalingsloven).

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Konsekvenser for borgere omfattet af tømningsordning: Differentieret pris for tømning af septiktank, alt efter om der ønskes efterfyldning med rejektvand.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at de ændrede takster, inklusive differentierede takster for tømning af septiktanke, vedtages.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

102. Godkendelse af Visionsplan samt anlægsbevilling til Frøstrup Genbrugscenter, Thisted Genbrugscenter og ny omlastehal i Thisted

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af visionsplan samt anlægsbevilling til Frøstrup Genbrugscenter, Thisted Genbrugscenter og ny omlastehal i Thisted.

Redegørelse

Den 30. marts 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle udarbejdes visionsplaner for Frøstrup Genbrugscenter og Thisted Genbrugscenter. Den 21. september 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen desuden, at visionsplanen for Thisted Genbrugscenter også skulle omfatte omlastefaciliteter og værksted/lager til beholdere.

I 2019 tog man et nyt genbrugscenter i brug i Hanstholm, og i december 2021 tog man endnu et nyt genbrugscenter i brug i Hurup. Udover at have fokus på borgernes brug af centrene og arbejdsmiljøet for medarbejderne, så er begge centre designet med henblik på at adskille arbejdskørslen fra borgerne og en hensigtsmæssig 24-7-ordning. Visionsplanen for genbrugscentrene er udarbejdet efter de samme overordnede principper som i Hanstholm og Hurup i det omfang, det har været muligt.

Ved indførsel af den nye affaldsordning i Thisted Kommune, med sortering og indsamling af ti fraktioner, er det nødvendigt at samle affaldet i større mængder for at lave effektiv transport, når affaldet sendes til videre forarbejdning. Visionsplanen giver forskellige bud på, hvilke aktiviteter der kan samles i en omlastehal.

I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplanen blev der sammen med rådgivere estimeret et investeringsbehov på 5 mio. kr. til pladsen i Frøstrup, 15 mio. kr. til pladsen i Thisted og 5 mio. kr. til en omlasteplads. Drifts- og Anlægsafdelingen har sammen med rådgiverne vurderet på den aktuelle markedssituation, hvor vi har set væsentlige prisstigninger på bygge- og anlægsarbejder de seneste måneder og forsøgt at tage højde for de aktuelle prisstigninger. Det skal dog bemærkes, at markedet er ustabilt lige nu, hvorfor der kan ske yderligere prisændringer.

Frøstrup Genbrugscenter

Det har ikke været muligt at adskille arbejdskørslen fra borgerne på det eksisterende areal men ved at omlægge vejadgangen til Frøstrup Fjernvarme/Dolle, har det været muligt at lave en sammenhængende plads, hvor hele pladsen renoveres, og der bygges nye servicebygninger.

Visionsplanen indeholder to oplæg, som begge holder sig inden for de 5 mio. kr.:

  • Oplæg 1 - bemandet plads uden 24-7-ordning, hvor der tilbydes samme service som i dag.
  • Oplæg 2 - ubemandet plads, som kun vil være betjent med 24-7-ordningen. Her vil det ikke være muligt at aflevere tagplader og farligt affald.

En ubemandet plads betyder ikke, at der ikke skal bruges mandskab til pladsen, men det vil kræve mindre mandskab, og der vil være større fleksibilitet i arbejdsplanlægningen. Fraktionerne, der skal afsættes fra pladsen, må forventes at have en lidt dårligere kvalitet på en ubemandet plads. Der skal i projekteringen af en ubemandet plads være opmærksomhed på vejledningen af borgerne og transportoptimeringen, da man ikke kan bruge de almindelige komprimatorcontainere.

Med henvisning til servicen ved en 24-7-ordning og større effektivitet i bemandingen på pladsen, anbefales den ubemandede plads og den samlede anlægsudgift hertil vil være 5,0 mio. kr.

Thisted Genbrugscenter

Der er lavet et oplæg til en totalrenovering af hele pladsen og nye servicebygninger. Renoveringen er opdelt i to etaper:

  • Etape 1 - omlægning af pladsen, så arbejdskørslen adskilles fra borgerne, og der laves en hensigtsmæssig 24-7-ordning. Den ene side etableres med større nedsænkede containere, som optimerer den efterfølgende transport. Belægninger på den øvrige del af pladsen og servicebygninger beholdes i videst muligt omfang. Etape 1 forventes at koste 10 mio. kr.
  • Etape 2 - den sidste del af pladsen renoveres med nye belægninger, og der laves nye servicebygninger. Etape 2 forventes at koste 20 mio. kr.

Ved gennemførsel af etape 1 vil man få grundlagt hovedtrækkene i den nye plads med adskillelse af arbejdskørslen fra borgerne, men man løser ikke udfordringen med manglende plads i servicebygninger og mandskabsfaciliteter. Det kan blive nødvendigt med midlertidige faciliteter til disse, hvis kun etape 1 gennemføres.

Det anbefales at gennemføre både etape 1 og 2, for at få renoveret hele pladsen og etableret de nødvendige servicebygninger og mandskabsfaciliteter. Renoveringen anbefales gennemført i 2023/2024, og de samlede anlægsudgifter vil være 30,0 mio. kr.

Omlastefaciliteter i Thisted

Visionsplanen for omlastefaciliteterne indeholder 3 løsningsforslag, hvor der inden for løsningsforslagene er mulighed for til- og fravalg.

  • Version 1 - her samles alt omlastning fra husstandsindsamlingen, indsamling fra Genbrugsekspressen og nogle af fraktionerne fra genbrugspladserne. Løsningen giver de optimale muligheder for transportoptimering med alt affald indsamlet via de kommunale ordninger. Version 1 forventes at koste 37,5 mio. kr.
  • Version 2 - her reduceres omlastehallen, så der er mindre mulighed for samling af fraktioner fra Genbrugsekspressen og genbrugspladserne. Hallen planlægges, så der er mulighed for tilbygning, hvis der fx kommer nye fraktioner i husstandsindsamlingen, eller der ønskes bedre muligheder for omlastning af fraktioner fra Genbrugsekspressen og genbrugspladserne. Version 2 forventes at koste 28,5 mio. kr.
  • Version 3 - den samme hal som version 2, men der etableres ikke omlastning af madaffald, hvilket fastholdes i Skovsted. Denne model medfører også leasing af materiel til hallen fremfor køb. Version 3 forventes at koste 20 mio. kr.

Version 3 anbefales, med tilkøb af omlastefacilitet til madaffald for at reducere kørslen, så skraldebilerne ikke skal køre både til Kraftvarmeværket og Skovsted hver gang, at de skal tømmes. Omlæsning af madaffald kan både foregå i et lukket system (ca. 4 mio. kr.) og i containere under overdækning (ca. 1 mio. kr.), hvortil sidstnævnte anbefales. Det anbefales ligeledes at lease ballepresse og flamingopresser, hvorfor den samlede anlægsudgift vil være 21,0 mio. kr.

Retsgrundlag

Affaldsplan 2021-2032 for Thisted Kommune.

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Affaldsområdet er brugerfinansieret efter "hvile-i-sig-selv" princippet, hvilket betyder, at området over en årrække skal finansiere den løbende drift og investeringer i forbindelse med affaldshåndteringen via affaldsgebyret. Større investeringer medfører dermed et kassetræk ved kommunen, som efterfølgende år tilbagebetales via affaldsgebyret.

Der søges om en anlægsudgiftsbevilling (rådighedsbeløb) på 56,0 mio. kr. fordelt således:

Mio. kr.

2023

2024

I ALT

Frøstrup Genbrugscenter

5,0

5,0

Thisted Genbrugscenter

15,0

15,0

30,0

Omlastefaciliteter

21,0

21,0

I ALT

41,0

15,0

56,0

Beløbet finansieres i første omgang af kommunekassen, men over tid dækkes investeringen af affaldsgebyret. Mellemværendet med Thisted Kommune er pr. 31. december 2021 således, at affaldsområdet skylder Thisted Kommune 12,0 mio. kr. Beløbet skal ses i lyset af etablering af nye genbrugspladser i både Hanstholm og Hurup.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Ja, med 41,0 mio. kr. i 2023 og med 15,0 mio. kr. i 2024.

Ultimo 2021 havde Affaldsområdet et tilgodehavende hos Thisted Kommune på 12,0 mio. kr.

Påvirkning renter og afdrag:

Nej.

Påvirkning anlægsrammen:

Nej, da Affaldsområdet er brugerfinansieret og således ikke omfattet af anlægsrammen.

Afledte driftsudgifter:

Skal afholdes af Affaldsområdet.

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ikke opgjort.

Øvrige bemærkninger:

Affaldsområdet er brugerfinansieret og skal derfor over tid - "hvile-i-sig-selv".

I henhold til Lånebekendtgørelsen gives der mulighed for låneadgang på det beløb af investeringsudgiften, som ligger udover et evt. driftsoverskud det enkelte år, dog kan der maksimalt lånes, hvad der svarer til Thisted Kommunes tilgodehavende hos Affaldsområdet.

På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til tilbagebetalingstiden, da affaldsgebyret for de kommende år endnu ikke er fastsat og også skal ses i sammenhæng med de øvrige investeringer m.v. på området.

Andre konsekvenser

Af hensyn til driftsomkostning og miljøbelastningen er det vigtigt at etablere hensigtsmæssige genbrugspladser og omlastefaciliteter.

Af hensyn til sikkerheden på Thisted Genbrugscenter er det vigtigt at få adskilt arbejdskørslen fra borgerne.

Høring og sagsgang

Direktionen den 31. marts 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Økonomiudvalget den 20. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Visionsplanen for Frøstrup og Thisted genbrugscentre godkendes.
  2. Der gives en anlægsudgiftsbevilling (rådighedsbeløb) i 2023 på 5,0 mio. kr. til renovering af Frøstrup Genbrugscenter. Beløbet finansieres i første omgang af kommunekassen, men over tid dækkes investeringen af affaldsgebyret.
  3. Der gives en anlægsudgiftsbevilling (rådighedsbeløb) på 30,0 mio. kr. til renovering af Thisted Genbrugscenter fordelt med 15,0 mio. kr. i 2023 og 15,0 mio. kr. i 2024. Beløbet finansieres i første omgang af kommunekassen, men over tid dækkes investeringen af affaldsgebyret.
  4. Der gives en anlægsudgiftsbevilling (rådighedsbeløb) i 2023 på 21,0 mio. kr. til etablering af omlastefaciliteter. Beløbet finansieres i første omgang af kommunekassen, men over tid dækkes investeringen af affaldsgebyret.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 31. marts 2022, pkt. 5:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

103. Anlægsbevilling - Forundersøgelser, byggemodning Hurup

Udskriv

Sagstema

Frigivelse af rådighedsbeløb til forundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af kommende lokalplanforslag til udstykning af boligområde øst for Svanevej, Hurup.

Redegørelse

I henhold til Strategisk Byggemodning, godkendt af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 10. maj 2021, skal udstykning af boliggrunde i Hurup igangsættes.

Området, der ønskes udstykket, fremgår af bilag 1 - Udstykningsområde Hurup.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget for boligudstykningen i Hurup, er der behov for af udføre en række forundersøgelser i form af:

Landinspektøropmålinger

100.000 kr.

Arkæologiske forundersøgelser

350.000 kr.

Geotekniske undersøgelser

150.000 kr.

I ALT

600.000 kr.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til dækning af forundersøgelserne i forbindelse med lokalplanforslag til udstykning af boliggrunde øst for Svanevej, Hurup udgør 600.000 kr.

Der søges derfor om anlægsudgiftsbevilling (rådighedsbeløb) på 600.000 kr.

Beløbet søges finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten i budget 2022 - XA-274 Byggemodning - pulje.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Nej.

Påvirkning renter og afdrag:

Nej.

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, forbruget er medregnet i anlægsrammen.

Afledte driftsudgifter:

Ikke opgjort.

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ingen.

Øvrige bemærkninger:

Ingen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Økonomiudvalget den 20. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 600.000 kr. til forundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag til udstykning af boligområde, øst for Svanevej, Hurup, og beløbet finansieres af rådighedsbeløbet på XA-274 Byggemodning - pulje.

Beslutning

Udsat til kommende møde med henblik på yderligere oplysninger.

Til toppen

104. Støtte til Cold Hawaii Surf og Film Festival

Udskriv

Sagstema

Cold Hawaii Surf og Film Festival søger Thisted Kommune om 300.000 kr. fordelt på 100.000 kr. i hvert af de næste 3 år til udvikling og afvikling af festivalen i 2022-2024.

Redegørelse

Baggrund og beskrivelse

Cold Hawaii Surf og Film Festival (CHSFF) er en årlig tilbagevendende festival i Klitmøller, hvor surf- og filmentusiaster fra ind- og udland deltager. Omdrejningspunktet er aktiviteter, filmfremvisning og prisuddelinger. I år afvikles festivalen den 12.-14. maj med forventeligt 650 betalende gæster. CHSFF estimerer på baggrund af Visit Danmarks beregningsmodel, at de forventede 184 overnattende gæster i 2022 (i alt 552 overnatninger over tre døgn) tilfører Thy en ekstra turismeomsætning på 477.969 kr., se bilag 1.

CHSFF arrangeres af eventbureauet ‘Nord Creative’ (1 projektleder og 3 deltidsansatte konsulenter), som ikke har en organisatorisk eller økonomisk tilknytning til Friends of Cold Hawaii. Dertil er der ca. 50 frivillige.

Festivalen har undergået en professionalisering siden dens opstart i 2015 i forhold til branding, program, lokalsamarbejder samt kvaliteten af filmfremvisningen. CHSFF ønsker en fortsat professionalisering de kommende år gennem:

  • Reorganisering af festivalen (oprettelse af en forening som fremadrettet festivalarrangør)
  • Etablering af yderligere lokalsamarbejder
  • Udvikling af konkrete programtiltag (forlængelse af festivalen, filmfremvisninger på flere lokationer, aktiviteter til børn, workshops med fokus på bæredygtighed og “Smag på Thy”-madoplevelser).

Støtte

CHSFF har et samlet budget på 368.074 kr. i 2022, hvor et eventuelt overskud går til CHSFF 2023, se bilag 2. CHSFF søger Thisted Kommune om 100.000 kr. i hvert af de næste 3 år til udvikling og afvikling af festivalen i 2022-2024, se bilag 3 og 4. Det ansøgte beløb skal sikre, at CHSFF kan iværksætte og udleve ovenstående tiltag. Til sammenligning har CHSFF tidligere modtaget 25.000 kr. i 2015, 30.000 kr. i underskudsgaranti i 2016 (ikke brugt) og 40.000 kr. i 2020. I 2021 aflyste arrangørerne festivalen grundet COVID-19.

Foruden de 100.000 kr. fra Thisted Kommune søges der om yderligere fonds- og virksomhedsstøtte på 270.000 kr. Der foreligger allerede tilsagn fra fonde og lokale virksomheder om 115.000 kr. Samme finansieringsmodel forventes i 2023 og 2024, om end der påregnes et øget budget, se bilag 3.

Erhverv og Beskæftigelse vurderer, at CHSFF bidrager til en styrket og nuanceret branding af Cold Hawaii, der tiltrækker en bredere målgruppe til området. Desuden vurderes det, at CHSFF, som et tilbagevendende kulturelt bidrag til Cold Hawaii, sammen med arrangementer som dokumentarfilmfestivalen ‘CPH:DOX’ i Thy i marts 2022, er attraktive for kommunen, idet de henvender sig til særligt efterspurgte bosætningsgrupper. Samlet set er det altså Erhverv og Beskæftigelses vurdering, at CHSFF er attraktiv for kommunen at fastholde, idet det er et gennemarbejdet arrangement med stor brandingværdi for kommunen, og det har et betydeligt potentiale til at tiltrække endnu flere gæster og mulige bosættere.

Retsgrundlag

Erhvervsfremmeloven.

Økonomiske konsekvenser

Cold Hawaii Surf og Film Festival søger Thisted Kommune om 300.000 kr. fordelt på 100.000 kr. i hvert af de næste 3 år til udvikling og afvikling af festivalen i 2022-2024.

På baggrund af CHSFF’s gennemarbejdede materiale, den foreløbige professionalisering af festivalen, omfanget af den øvrige eksterne finansiering og den tidligere støtte vurderer Erhverv og Beskæftigelse, at en støtte på 75.000 kr. i 2022 er passende. I tråd hermed finder Erhverv og Beskæftigelse det hensigtsmæssigt, at der kun bevilges midler for et år.

En udgift på 75.000 kr. i 2022 kan finansieres af pulje til Erhvervsfremme og Turisme.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Cold Hawaii Surf & Film Festival støttes med 75.000 kr. i 2022.
  2. Tilskud ydes under forudsætning af, at festivalen opnår finansiering som beskrevet i ansøgningen.
  3. Thisted Kommunes eksponering på arrangementet aftales nærmere med ansøger.
  4. Evaluering og regnskab indsendes til Thisted Kommune efter gennemført event.

Beslutning

Ad 1-4. Godkendt af flertallet.

Imod stemte Brian Nielsen.

Til toppen

105. Opsagt samarbejdsaftale mellem Thisted Kommune og Aalborg Universitet

Udskriv

Sagstema

Samarbejdsaftale mellem Thisted Kommune og Aalborg Universitet er opsagt, hvorfor der skal tages stilling til de fritstillede midler.

Redegørelse

Baggrund

Thisted Kommune har siden den 1. februar 2011 haft en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet (AAU). Samarbejdsaftalen er blevet fornyet hvert andet år – senest i 2021 – med en årlig ratebetaling til AAU på 210.000 kr. Derudover har der årligt været afsat 40.000 kr. til egne udgifter i forbindelse med samarbejdet. I alt er der altså årligt afsat 250.000 kr. fra puljen til Erhvervsfremme og Turisme.

Kommunen har bl.a. gjort brug af samarbejdsaftalen i form af deltagelse i karrieremesser, kampagnefremstød mv. på AAU. Thisted Kommune har med samarbejdet skabt en velfungerende platform for:

  • Rekruttering af arbejdskraft til Thisted Kommune og kommunens virksomheder
  • Promovering af Thisted Kommunes erhvervsliv
  • Synliggørelse af karriere- og bosætningsmuligheder i Thisted Kommune.

AAU har opsagt samarbejdsaftalen med tilbagegående virkning fra 1. januar 2022 grundet en intern ledelsesbeslutning på AAU om generel afvikling af centrale partnerskabsaftaler. Idet aftalen er toårig, skal raten for 2022 på 210.000 kr. ikke indbetales til AAU, og de 40.000 kr. til øvrige udgifter afholdes heller ikke. Således fritstilles i alt 250.000 kr. i puljen til Erhvervsfremme og Turisme.

Ønske om allokering af fritstillede midler

Det er vurderingen, at Thisted Kommune har draget stor nytte af samarbejdet i de forgangne år, hvorfor lignende virksomhedsstøttende og -servicerende aktiviteter med fordel kan iværksættes. Derfor ønskes de midler, der nu fritstilles i 2022 grundet samarbejdsaftalens ophør, allokeret til interne aktiviteter med formål om erhvervs- og arbejdskraftfremme i Thisted Kommune. Det kunne f.eks. være:

  • Fortsat deltagelse i to årlige karrieremesser på AAU i 2022 (budgetteret til 125.000 kr./år)
  • Afvikling af en lokal karrieremesse i Thisted i 2022, hvor lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og vikarbureauer kan promovere Thisted Kommune for inviterede studerende fra Aalborg Universitet (budgetteret til i alt 76.000 kr. inkl. merchandise mm.).

Derudover vil Erhverv og Beskæftigelse igangsætte øvrige lokale tiltag for promovering af erhvervslivet og synliggørelse af bosætningsmuligheder i Thisted Kommune.

Retsgrundlag

Erhvervsfremmeloven.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2022 afsat 250.000 kr. fra puljen til Erhvervsfremme og Turisme til samarbejdsaftalen med Aalborg Universitet og følgeudgifter. Disse udgifter afholdes ikke som følge af samarbejdsaftalens ophør. Således fritstilles i alt 250.000 kr. i puljen til Erhvervsfremme og Turisme.

Erhverv og Beskæftigelse ønsker midlerne allokeret til interne aktiviteter med formål om erhvervs- og arbejdskraftfremme i Thisted Kommune.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at de eksisterende midler, der er øremærket samarbejdsaftalen mellem Thisted Kommune og Aalborg Universitet i puljen til Erhvervsfremme og Turisme, frigøres til lokale aktiviteter i 2022 med formål om erhvervs- og arbejdskraftfremme i Thisted Kommune.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

106. Anlægsregnskab - Hurup Genbrugscenter

Udskriv

Sagstema

Aflæggelse af anlægsregnskab for Hurup Genbrugscenter.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 26. november 2019 22,0 mio. kr. til etablering af det nye Hurup Genbrugscenter.

Bygnings- og anlægsarbejdet er nu afsluttet, og genbrugscentret er taget i brug, jf. bilag 1.

Anlægsregnskab for XA-951 Hurup Genbrugscenter er således:

Årsagen til merforbruget var:

  • Omfanget af jordudskiftning og indbygning af sand på grund af blød bund var væsentligt mere omfattende end de geotekniske jordbundsprøver indikerede.
  • Indbygning af den opgravede lerjord levede ikke op til komprimeringskontrol, som således nødvendiggjorde bortkørsel af denne og tilkørsel af sand.
  • Ekstraordinære prisstigninger for træ og stål.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Hele anlægsudgiften til et nyt genbrugscenter i Hurup er brugerfinansieret (Affaldsområdet), og merudgiften afholdes derfor ligeledes indenfor dette område.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Økonomiudvalget den 20. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at regnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

107. Anlægsregnskab - Museum Thy - ny magasinhal

Udskriv

Sagstema

Aflæggelse af anlægsregnskab for Museum Thy - ny magasinhal.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 17. december 2019 5,0 mio. kr. til en ny magasinhal til Museum Thy.

Magasinet er nu blevet indrettet i en af Thisted Kommunes eksisterende bygninger på Fabriksvej 4 i Thisted. De samlede omkostninger til ombygningen og de særlige krav til klimastyring og inventar i magasinet blev anslået til 5,6 mio. kr., hvoraf Museum Thy skulle bidrage med 0,6 mio. kr.

Arbejdet er nu afsluttet - se billeder jf. bilag 1.

Anlægsregnskabet for XA-781 Museum Thy - ekstra magasinhal er således:

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Økonomiudvalget den 20. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

108. Anlægsregnskab - Anlægstilskud til Nationalpark Thy

Udskriv

Sagstema

Aflæggelse af anlægsregnskab for anlægstilskud til Nationalpark Thy.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen bevilligede den 21. december 2021 et anlægstilskud til Nationalpark Thy på 5,810 mio. kr.

Det tilskud, som er ydet til Nationalpark Thy, er et kontant tilskud på 7 mio. kr. til opførelsen af Nationalparkcenter Thy i Nr. Vorupør. Tilskuddet er givet efter reglerne om tilskud til kulturel virksomhed og er omfattet af ministeriets regler om momsandelsrefusion. Bevillingsteknisk lød bevillingen derfor på 5,810 mio. kr.

Anlægsregnskab for XA-1031 Nationalpark Thy - Anlægstilskud er således:

Tilskuddet er en del af en samlet kommunal støttepakke til centret, som foruden det kontante tilskud også omfatter byggegrund og den tilknyttede parkeringsplads, som begge stilles vederlagsfrit til rådighed af Thisted Kommune.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Økonomiudvalget den 20. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

109. Anlægsregnskab - Udvendig ejendomsvedligeholdelse 2021

Udskriv

Sagstema

Aflæggelse af anlægsregnskab for udvendig ejendomsvedligeholdelse 2021.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 15. december 2020 8,5 mio. kr. til udvendig ejendomsvedligeholdelse i 2021.

Projekterne er nu afsluttede med følgende forbrug på de enkelte delprojekter:

Vedhæftet bilag 1 - billeder fra projekter.

Thisted Kommune råder over ca. 270.000 m2 bygninger. I 2021 har vedligeholdelsespuljen sammen med energirenoveringerne på Hanstholm og Østre Skole givet mulighed for renovering af taget på knap 5.000 m2 bygning. Knap 3.000 m2 bygninger har fået nye vinduer, og omkring 500 m2 bygninger har fået renoveret facaderne.

Anlægsregnskab for XA-995 – Udvendig vedligeholdelse 2021 er således:

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Økonomiudvalget den 20. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

110. Anlægsregnskab - Energimæssige investeringer 2021

Udskriv

Sagstema

Aflæggelse af anlægsregnskab for energimæssige investeringer i 2021.

Redegørelse

Den 15. december 2020 godkendte Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. til energimæssige investeringer i 2021.

Kommunalbestyrelsen har for årene 2009 – 2021 bevilget sammenlagt 58,0 mio. kr.

I 2021 blev der iværksat energioptimeringsopgaver inden for følgende områder:

  • udskiftning fra gasfyr til fjernvarme og varmepumper
  • udskiftning af lys til LED-lys
  • VVS- og ventilationsprojekter
  • energistyringsprojekter
  • isoleringsprojekter
  • projekter til bedre udnyttelse af varmen heriblandt bedre afkøling på fjernvarmevand.

Se billeder fra nogle af projekterne, jf. bilag 1.

Resultatet af periodens energiinvesteringer er opgjort således:

År

Beregnet årlig besparelse

Tilbagebetalingstid

kr.

kg CO2

år

2009

600.000

232.000

5,8

2010

790.000

320.000

5,9

2011

720.000

180.000

6,9

2012

830.000

260.000

6,0

2013

700.833

189.000

7,1

2014

655.000

207.000

7,6

2015

762.000

205.000

6,5

2016

540.000

152.000

7,3

2017

1.037.908

337.445

6,0

2018

549.908

119.760

9,1

2019

441.914

107.506

11,3

2020

236.235

47.319

8,5

2021

428.171

108.060

8,2

Kommentar til 2021

CO2-besparelsen i 2021 er højere end forrige år (dobbelt så stort), dette skyldes, at anlægsbevillingen i 2020 var på 2,0 mio. kr., hvor den i 2021 har været på 3,5 mio. kr.

Hvis man ser på besparelsen pr. investeret kr., har den været højere i 2021, end den har i 2020, dette skyldes udskiftning fra gas til fjernvarme og varmepumper - samt energisparende projekter og opsætning af solceller.

Tilbagebetalingstiden for 2021 er på 8,2 år og derfor lavere end de forrige år, det skyldes, at der er gennemført nogle projekter med høje besparelser - herudover er den stigende gaspris også med til at give langt bedre besparelser og derfor en kortere tilbagebetalingstid.


Anlægsregnskab for XA-997 Energimæssige investeringer - 2021 er således:

Indtægterne består af salg af el fra solceller.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Økonomiudvalget den 20. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

111. Anlægsregnskab - Energimæssige renoveringer på Østre Skole i 2021

Udskriv

Sagstema

Aflæggelse af anlægsregnskab for energimæssige renoveringer på Østre Skole i 2021.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 27. april 2021 2,5 mio. kr. til energimæssige renoveringer på Østre Skole i 2021.

Arbejdet har omfattet udskiftning af tagdækning, efterisolering samt et nyt ventilationsanlæg. Arbejdet er en del af en større vedligeholdelsesplan for Østre Skole, hvor energiudnyttelsen og indeklimaet forbedres.

Arbejdet for 2021 er afsluttet - se billeder jf. bilag 1.

Anlægsregnskab for XA-1014 Energirenovering - Øste Skole - 2021 er således:

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Økonomiudvalget den 20. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

112. Anlægsregnskab - Energimæssige renoveringer på Hanstholm Skole i 2021

Udskriv

Sagstema

Aflæggelse af anlægsregnskab for energimæssige renoveringer på Hanstholm Skole i 2021.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 27. april 2021 3,0 mio. kr. til energimæssige renoveringer på Hanstholm Skole i 2021.

Arbejdet har omfattet udskiftning af tagdækning, efterisolering samt et nyt ventilationsanlæg. Arbejdet er en del af en større vedligeholdelsesplan for Hanstholm Skole, hvor energiudnyttelsen og indeklimaet forbedres.

Arbejdet for 2021 er afsluttet - se billeder jf. bilag 1.

Anlægsregnskabet for XA-1015 Energirenovering - Hanstholm Skole - 2021 er således:

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Økonomiudvalget den 20. april 2022

Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

113. Anlægsregnskaber mellem 1,0 og 2,0 mio. kr. afsluttet i 2021

Udskriv

Sagstema

Årsoversigt over anlægsregnskaber mellem 1,0 og 2,0 mio. kr. afsluttet i 2021.

Redegørelse

I henhold til gældende kompetenceplan skal der udarbejdes en årsoversigt over anlægsregnskaber mellem 1,0 og 2,0 mio. kr.

Resultatet er som følger:

Projekt

Projektnavn

Bevilling

Kr.

Forbrug

Kr.

Afvigelse

Kr.

- = mindreforbrug

+ = merforbrug

XA-924

Renovering af P-plads, Bryghuset, Thisted

1.600.000

1.347.897

-252.103

XA-968

Trafiksikkerhedsmæssige tiltag 2020

1.300.000

1.214.977

-85.023

Anlægsarbejderne er færdiggjorte og afleveret, jf. bilag 1 og 2.

Det forrige udvalg Klima-, Miljø- og Teknikudvalget besluttede i sin tid, at man ønskede anlægsregnskaber mellem 1 og 2 mio. kr. i forbrug til udvalgets efterretning. I følge Økonomistyringsregulativet afsluttes anlægsregnskaber op til 2 mio. kr. ved godkendelse af kommunens samlede regnskab. Drifts- og Anlægsafdelingen anbefaler, at regnskaber mellem 1 og 2 mio. kr. fremadrettet ikke fremlægges til udvalgets efterretning.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Årsoversigten tages til efterretning.
  2. Anlægsregnskaber mellem 1 og 2 mio. kr. fremadrettet ikke fremlægges til udvalgets efterretning.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Til toppen

114. Lukket punkt: Adgangsvej

Til toppen

115. Lukket punkt: Grundsalg

Til toppen

116. Referat fra Det Grønne Råd

Udskriv

Sagstema

Referat fra mødet i Det Grønne Råd den 3. marts 2022.

Redegørelse

Referater fra Det Grønne Råds møder skal forelægges til orientering for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Det Grønne Råd, afsnittet rådets opgaver, hvor det står skrevet, at referater fra rådets møder forelægges til orientering for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

117. Regnskab for 2021 for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Udskriv

Sagstema

Center for Økonomi og Løn forelægger det endelige regnskabsresultat 2021 for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område. Desuden forelægges de budgetansvarliges redegørelser vedrørende overskud og underskud, som overstiger de fastsatte grænser.

Redegørelse

Indledningsvis bemærkes, at regnskabet og redegørelser i denne sagsfremstilling vises i den nye udvalgsstruktur, da eventuelle tiltag omkring afvigelser i 2021 skal håndteres i det nye udvalg.

Regnskab 2021 for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område viser et samlet budget på 128,2 mio. kr. og et samlet forbrug på 127,2 mio. kr. I alt blev resultatet dermed et mindreforbrug på 1,0 mio. kr.

Områder med mindreforbrug var Forsyningsområde med 3,6 mio. kr. samt Erhvervsfremme og Turisme med 2,1 mio. kr. I modsat retning trak et merforbrug på Natur og Miljøområde med 3,3 mio. kr. samt Ejendomme, Trafik og Infrastruktur med 1,3 mio. kr.

Bemærkninger til afvigelser:

Erhvervsfremme og turisme

Nettoforbruget blev 2,1 mio. kr. mindre end budgetteret.

Mindreforbruget skyldes blandt andet projekter, som ikke blev realiseret (FabLab VØ, Thisted Sejlklub, VM-udtagelsesstævne og NPT Marathon løb). Derudover blev nogle projekter forsinket, hvorfor tilskud først vil blive udbetalt i 2022. Endelig er der frie midler, som ikke blev udloddet i 2021, og derfor vil blive overført til 2022.

Ejendomme, Trafik og Infrastruktur

Nettoforbruget blev 1,3 mio. kr. større end budgetteret.

Merforbruget skyldes blandt andet 'Vintertjeneste' med 7,6 mio. kr. (særligt grundet den hårde vinter primo året) og Nordjyllands Trafikselskab (NT) med 2,6 mio. kr. samt 'Belysning' med 1,5 mio. kr. (grundet lynskader samt opsætning og udskiftning af gadelys) samt overført underskud fra 2020 vedrørende bygningsvedligeholdelse. Derudover har der været nedgang i indtægter, hvilket både skyldes manglende lejeindtægter for Det Gl. Rådhus i Thisted og faldende indtægter for udlejede jordarealer, grundet løbende salg af kommunens arealer. Endelig har der været merforbrug til færgerier med 0,4 mio. kr.

Modsat er der overført et overskud på 7,3 mio. kr. fra 2020 (anvendes ikke fuldt ud i 2021) samtidig med mindreudgifter til 'Driftssektion Havn' med 1,6 mio. kr. (grundet udskudte renoveringsarbejder), mindreforbrug vedr. skole- og specialkørsel på 2,3 mio. kr. samt køb af færre skolebuskort hos NT på 0,9 mio. kr..

Natur og miljø

Nettoforbruget blev 3,3 mio. kr. større end budgetteret.

Merforbruget skyldtes blandt andet overført underskud, som kun delvist blev indhentet i 2021. Herudover var der merudgifter til projekter med 3,2 mio. kr. (grundet tilskud først modtages, når projekterne er afsluttet, enten i 2022 eller 2023) samt merudgifter til Redningsberedskabet med 1,0 mio. kr. I modsat retning trak et mindreforbrug vedrørende pulje til Lokal Udvikling med 1,5 mio. kr. (grundet projekter bevilget i 2021, som først udbetales til tilskudsmodtagerne i 2022).

Forsyningsområdet

Nettoforbruget blev 3,6 mio. kr. mindre end budgetteret.

Driftsoverskuddet anvendes til at afdrage på affaldsområdets anlægsinvesteringer.

Ældreboliger

Nettoforbruget blev 0,1 mio. kr. større end budgetteret.

Redegørelser for over- og underskud som overstiger de fastsatte grænser

Kommunalbestyrelsen behandlede den 29. marts 2022 en sag, hvor det blev besluttet, at der overføres en del af 2021-regnskabets overskud og underskud til 2022. Sagen følger med få undtagelser kommunens generelle regler for overførsel mellem regnskabsår, og overførslen omfatter derfor som hovedregel alle institutions- og afdelingskonti, mens konti til bl.a. indkomstoverførsler er undtaget for overførslen.

For udvalgets område bliver der i alt overført et overskud på 5,0 mio. kr. Heraf er der et underskud på 0,1 mio. kr. på områder med fuld overførsel, beløbet vedrører overførsel på projekter. Overførslen på områder med begrænset overførsel er et overskud på 5,1 mio. kr. Største post er et overskud på 'Ejendomme, Trafik og Infrastruktur', hvor der overføres et overskud på 5,3 mio. kr., hvoraf 4,2 mio. kr. vedrører overførsel fra 2020, som videreføres til 2021. Derudover overføres overskud på 'Erhvervsfremme og Turisme' på 0,5 mio. kr. Modsat overføres et underskud på Natur og Miljø på 0,7 mio. kr.

Overførselsreglerne indebærer, at den enkelte budgetansvarlige ikke må oparbejde et underskud på mere end 5 % af sit budget og inden for det enkelte aktivitetsområde. Sker det alligevel, skal vedkommende redegøre for baggrunden for underskuddet og for sin plan for dets afvikling.

For overskud skal der redegøres for baggrunden, hvis overskuddet overstiger 5 %.

Regnskabsresultatet for 2021 betyder, at i alt 2 budgetansvarlige, inden for udvalgets område, har skullet redegøre for underskud over 5 %, mens 1 budgetansvarlige har skullet redegøre for overskud over 5 %.

De budgetansvarliges redegørelser fremgår af det tilknyttede bilag.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ og bilaget om bevillingsregler.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at regnskabsresultatet og de fremlagte redegørelser tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

118. Status på vandløbsvedligeholdelse og vandløbsprojekter

Udskriv

Sagstema

Status på vandløbsvedligeholdelse og vandløbsprojekter.

Redegørelse

Plan- og Miljøafdelingen fremlægger status for vandløbsvedligeholdelsen, vandløbsprojekter samt vådområdeprojekterne.

Thisted Kommune vedligeholder ca. 100 offentlige vandløb fordelt på ca. 300 km vandløb. Vedligeholdelsen foretages af 10 forskellige entreprenører: HedeDanmark og Jens Iver Klavsen. Mindre opgaver, som ikke er omfattet af entrepriserne, udføres af bl.a. Thisted Kommunes egen driftsafdeling. Den ordinære vandløbsvedligeholdelse starter først op til maj.

Bilag 1 indeholder en oversigt over følgende:

  • Status på vandløbsvedligeholdelse. Om der er udførte ekstraarbejder pr. 17. marts 2022, disse er anført med vandløbsnavn og type af indsats.
  • Status på regulativ revision. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkendte den 11. juni 2019, hvilke vandløb der skal omklassificeres, det fremgår hvilket vandløb, der pr. 17. marts 2022 er truffet afgørelse for.
  • Status på minivådområder. Det fremgår, hvor mange der er ansøgt og screenet indtil dags dato og status for behandling af sagen.
  • Status for igangværende vandløbs- og vådområdeprojekter.

Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at udvalget fremover orienteres om status en gang årligt i december måned.

Retsgrundlag

Vandløbsregulativ (en beskrivelse for det enkelte vandløb, hvor det bl.a. fremgår, hvordan vandløbet skal vedligeholdes).

Vandløbsloven og naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.
  2. Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget fremover orienteres om status en gang årligt i december måned.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Til toppen

119. Orientering om renovering af sydmole ved Agger Færgeleje

Udskriv

Sagstema

Orientering om renovering af sydmole ved Agger Færgeleje.

Redegørelse

Thyborøn – Agger Færgefart er et fælleskommunalt selskab (Thisted og Lemvig kommuner), som ejer og driver færgefarten mellem Thyborøn og Agger.

En væsentlig del af færgeselskabets udgifter er relateret til vedligeholdelse af færgelejerne og til oprensning af sejlrenden.

Der er en omfattende sandvandring i Thyborønkanalen, som medfører, at sejlrenden, ved bestemte vindretninger og styrker, tilsander meget hurtigt. I disse tilfælde skal sejlrenden oprenses for at sikre færgens drift.

Tidligere lå ansvaret og udgifterne hos de respektive kommuner, og der har gennem tiden været stærkt varierende udgifter – især omkring oprensningerne af sejlrenden.

I forbindelse med idriftsætningen af den nye hybridfærge overgik ansvaret for færgelejerne og oprensning af sejlrenden til færgeselskabet. Dette skyldes bl.a. momsreglerne, som medfører, at ansvaret ligger mest fordelagtigt hos selskabet.

I forbindelse med byggeriet af den nye færge flyttede selskabet færgelejet i Thyborøn. Den tidligere placering var meget udsat for tilsanding, og der oplevedes dengang et stærkt stigende udgiftspres. Ved flytningen til den nye placering har man stort set løst problemet, og der opleves nu et langt mindre behov for oprensning på Thyborønsiden.

De ændrede vejr- og strømforhold har imidlertid bevirket, at behovet for oprensning af sejlrenden ud for Agger-lejet har været stærkt stigende de senere år – se bilag 1 og 2.

Den stærkt stigende tilsanding i sejlrenden ud for Aggerlejet og i selve færgelejet, fik bestyrelsen til at beslutte at tætne sydmolen i færgelejet og til at flytte sejlrenden tættere på land, hvor den antages at ville være mere selvrensende, jf. bilag 3.

I april 2020 bevilgede kommunerne en ramme på samlet 5 mio. kr. til ekstraordinære oprensninger samt til en flytning af sejlrenden og til tætning af Sydmolen i Agger.

Myndighedsarbejdet omkring sejlrenden har taget længere tid end forventet. Derfor er der foretaget flere oprensninger end forventet i den eksisterende sejlrende, og udgifterne til oprensninger er dermed også større end forventet.

På nuværende tidspunkt er der forbrugt ca. 2,8 mio. kr. til oprensning og 340.000 kr. til rådgivning m.v. Der resterer dermed ca. 1,85 mio. kr. af bevillingen., jf. bilag 4.

Den kommende flytning af sejlrenden og tætningen af Sydmolen forventes at koste minimum 2,65 mio. kr.

Dertil kommer, at den eksisterende sejlrende og færgelejet i Agger skal oprenses igen, hvilket forventes at koste omkring 1 mio. kr. Der er i budget 2022 for selskabet afsat 600.000 kr. til oprensning.

Der må derfor forventes et behov for yderligere mindst 1,2 mio. kr. til oprensning og realisering af anlægsprojekterne. Det endelige beløb forventes at kunne angives mere præcist ved færgebestyrelsens maj-møde, når oprensningen er gennemført, og dele af anlægsarbejdet er udbudt.

Der kan sandsynligvis opnås låneadgang til anlægsrammen for kommunerne med de udgifter, der vedrører reparation af sydmolen, da dette vedrører selve havnearealet jf. Lånebekendtgørelsens §2, stk. 1, pkt. 18.

Retsgrundlag

Driftsaftale Thyborøn-Agger Færgefart.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt der vil blive behov for en tillægsbevilling til uddybning og renovering af molen, vil der blive fremsendt en særskilt sag til de to ejerkommuner.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

120. Sagsbehandlingstider - Plan- og Miljøområdet

Udskriv

Sagstema

Status for sagsbehandlingstider i Plan- og Miljøafdelingen.

Redegørelse

Sagsbehandlingstiderne opgøres månedsvis i henhold til lovbundne, centralt aftalte og af kommunen fastsatte servicemål. Opgørelserne vedrører byggetilladelser og miljøgodkendelser (industri og husdyr).

Sagsbehandlingstiderne fremgår af bilaget og opgøres ved udgangen af hver måned. Der, hvor der er lovbundne eller centralt aftalte (Regering og KL) servicemål, er de angivet i kolonnen mærket "A". De måltal, der er angivet i kolonnerne mærket "Q", er de mål, Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har fastsat.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

121. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktør

Udskriv

Sagstema

A. Formanden

B. Øvrige medlemmer

C. Direktøren

Beslutning

Intet til referat.

Til toppen

122. Underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. april 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen