05. okt 2022

Deltagere:

  • Ib Poulsen (O)
  • Jens Kristian Yde (C)
  • Jens Otto Madsen (Ø)
  • Niels Jørgen Pedersen (V)
  • Peter Skriver Nielsen (A)
  • Susanne Olander (V)
  • Ulla Vestergaard (A)

203. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Økonomiudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Ved udsendelse af dagsorden er der afbud fra Jens Kr. Yde og Ulla Vestergaard.

Retsgrundlag

Forretningsordenen for Økonomiudvalget § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 5. oktober 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Økonomiudvalget den 5. oktober 2022:

Jens kr. Yde, Ulla Vestergaard og Jens Otto Madsen

Til toppen

204. Budget 2023 - 2. behandling

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af ændringsforslag samt godkendelse af den kirkelige udskrivningsprocent.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 20. september 2022, at Direktionens forslag til budget 2023 (-26) gik videre til 2. behandling, og i den efterfølgende periode og frem til mandag den 3. oktober 2022 har medlemmerne af Kommunalbestyrelsen kunnet fremsende ændringsforslag til forslaget.

De indkomne ændringsforslag fremlægges til godkendelse.

Hovedtallene for det samlede budgetforslag fremgår nedenfor. Tallene er eksklusive ændringsforslagene fra Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Valg mellem selvbudgetteret- og statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. september 2022 som punkt 154 af vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Den kirkelige ligning

Thisted og Sydthy Provstier har fremsendt budgetter med lokale kirkelige udgifter på ca. 85,5 mio. kr. Udgifterne medfører en kirkeskat på 1,27 %, hvilket er uændret i forhold til 2022. Med det fremsendte budget er kirkens mellemværende med kommunen ved udgangen af 2023 uændret omkring 0.

Retsgrundlag

Styrelsesloven og Lov om Folkekirkens Økonomi.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 5. oktober 2022

Kommunalbestyrelsen den 11. oktober 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at:

  1. Der træffes beslutning - godkendelse/ikke godkendelse - om de indkomne ændringsforslag.
  2. Skatteprocenten holdes uændret på 25,5 procent.
  3. Grundskyldspromillen holdes uændret på 23,75 promille.
  4. Kirkeskatten holdes uændret på 1,27 procent.

Beslutning

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget den 5. oktober 2022:

Jens kr. Yde, Ulla Vestergaard og Jens Otto Madsen

Til toppen

205. Budgetflytninger for Handicap og Socialpsykiatri

Udskriv

Sagstema

Der skal træffes beslutning om budgetflytninger i 2022 internt på Handicap og Socialpsykiatris område.

Redegørelse

Med afsæt i budgetopfølgning pr. 31.07.2022 for Social- og Seniorudvalget område ønsker Chef for Handicap og Socialpsykiatri og Direktør for Social, Sundhed og Kultur at foretage interne budgetflytninger i 2022 med henblik på at få budgetmæssig dækning på Bjergbo, som har et stort merforbrug.

Bjergbo har og er fortsat budgetmæssigt udfordret og det er ikke muligt for institutionen selv, at indhente merforbruget. Merforbruget forventes at blive på 5,25 mio. kr. i 2022 og skyldes, at især 2 beboer kræver mange ressourcer og specialviden/pædagogik.

Beløbene flyttes jævnfør nedenstående tabel.

Disse steder er udvalgt på baggrund af en samlet vurdering af den enkelte institutions mulighed for at bidrage.

Midlerne er frigjort på de enkelte institutioner på baggrund af en række midlertidige sparetiltag.

Det drejer sig blandt andet om at der ikke indkaldes vikarer vedr. 1. sygemelding og udskydelse af genbesættelse af vakante stillinger.

For 2023 arbejdes der på en samlet budgetjustering i forbindelse med arbejdet med en ny økonomistyringsmodel.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

CØL oplyser supplerende, at Økonomiudvalget har kompetencen til at godkende budgetflytninger på tværs af konti til serviceudgifter og konti til andre udgiftstyper. Budgetflytningen på 400.000 kr. fra Skiftesporet til Bjergbo bevirker flytning af budget fra konti, der ikke er serviceudgifter (idet de vedrører lov om beskyttet beskæftigelse) til konti for serviceudgifter.

Økonomiudvalget skal derfor godkende budgetflytningen på 400.000 kr. fra Skiftesporet til Bjergbo. De øvrige budgetflytninger i nærværende sag foretages udelukkende på konti til serviceudgifter og på konti med samme overførselskode, så derfor har Social- og Seniorudvalget kompetence til at godkende disse budgetændringer. CØL har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 27. september 2022

Økonomiudvalget den 5. oktober 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at:

  1. Social- og Seniorudvalget godkender, at der i 2022 budgetomplaceres 1.900.000 kr. kr. fra Møllehuset, 600.000 kr. fra Rusmiddelcentret, 400.000 kr. fra Dragskilde, 300.000 kr. fra Vestre Kirkegårdsvej, 150.000 kr. fra Daghuset & Drivhuset samt 1.500.000 kr. fra TeamBostøtte til Bjergbo.
  2. Økonomiudvalget godkender, at der i 2022 flyttes et budget på 400.000 kr. fra Skiftesporets LAB-del til Bjergbo.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Seniorudvalget, 27. september 2022, pkt. 170:

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 2. Godkendt.

Fraværende i Økonomiudvalget den 5. oktober 2022:

Jens kr. Yde, Ulla Vestergaard og Jens Otto Madsen

Til toppen

206. Flytning af kompressionsindsatsen fra Visitation og Hjælpemidler til Hjemmeplejen Midtthy. Budgetomplacering

Udskriv

Sagstema

Budget og ansvar for kompressionsindsatsen foreslås flyttet fra Visitation og Hjælpemidler til sygeplejen hos Hjemmeplejen Midt.

Redegørelse

Det foreslås at flytte ansvaret for hele opgaven med kompressionshjælpemidler samt budgettet til sagsbehandlingen fra Visitation og Hjælpemiddeldepot til hjemmesygeplejen.

Borgere med svære, varige kredsløbslidelser kan søge om kompressionshjælpemidler ifølge Serviceloven § 112. Der ydes oftest støtte til kompressionsstrømper, men det kan også dreje sig om kompressionsbukser, -ærmer, -handsker og -vest. Kompressionshjælpemidler kan være med forskellig trykeffekt afhængig af sygdommen.

Kompressionshjælpemidler kan ved svære varige kredsløbslidelser ydes ved:

  • Svære grader af åreknuder (varicer), som ikke forsvinder efter fornøden behandling.
  • Varige følger efter blodpropper i ben og arme.
  • Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling.
  • Kronisk ødem (væske) i benene på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar.

Indsatsen omfatter sagsbehandling af ansøgning om kompressionshjælpemidler lige fra oprettelse i den elektroniske omsorgsjournal CURA, anmodning om lægefaglige oplysninger samt udfærdigelse af en afgørelse – oftest en bevilling, hvorefter der gives besked til kompressionssygeplejerskerne i områderne samt det firma, som Thisted kommune har indkøbsaftale med på området. Dette sker, så borgerne kan oprettes i deres indkøbssystem.

I dag er det en administrativ sagsbehandler hos Visitation og Hjælpemidler, som varetager den administrative del af opgaven. Fremover vil indsatsen blive varetaget af en sygeplejerske fra Sygeplejen Midt, således at det er en kompressionssygeplejerske, som varetager opgaven fra start til slut. Dette vil give en bedre sammenhæng i opgaveløsningen. Borgerne vil ikke opleve nogen forskel. Ansøgning om kropsbårne hjælpemidler skal fortsat ske via en digitale selvbetjening.

Opgaven foreslås flyttet pr. 1. september 2022.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Indsatsens omfang vurderes at være 5 timer pr. uge.

Dette svarer til kr. 55.390,40 kr. (213,04 kr./time * 5 timer/uge * 52 uger), som helårsvirkning.

Beløbet budgetomplaceres fra Visitation og Hjælpemidler til Sygeplejen i Hjemmeplejen Midt. Da flytningen træder i kraft den 1. september 2022, skal der for 2022 flyttes 18.463,47 kr.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 6. september 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at budgetomplaceringen på 55.290,40 kr. godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Seniorudvalget, 6. september 2022, pkt. 141:

Godkendt.

Fraværende i Social- og Seniorudvalget - den 6. september 2022:

Lene Kjelgaard Jensen og Peter Sørensen.

Sagen genoptages

Med baggrund i henvendelse fra Center for Økonomi og Løn genoptages sagen, da det er Økonomiudvalget, der har kompetencen vedr. denne budgetflytning.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Økonomiudvalget den 5. oktober 2022:

Jens kr. Yde, Ulla Vestergaard og Jens Otto Madsen

Til toppen

207. Anlægsbevilling - omprioritering fra udvendig vedligeholdelse til udskiftning af varmeanlæg

Udskriv

Sagstema

Anlægsbevilling til XA-1033 Udvendig ejendomsvedligeholdelse - 2022 omprioriteres, så den også kan bruges til udskiftning af varmeanlæg.

Redegørelse

Den 21. december 2021 bevilligede Kommunalbestyrelsen 16,2 mio. kr. til udvendig ejendomsvedligeholdelse og eventuelle berørte tekniske installationer. Der er allerede gennemført en del projekter, og andre er igangværende. Pt. er der udisponerede midler på 1-2 mio. kr. og projekter, som kan udskydes til næste år, hvilket kan skabe finansiering til udskiftning af varmeanlæg.

Drifts- og Anlæg har løbende fulgt udviklingen i energipriser, udbud af energi og energikilder.

Energipriserne er accelereret hen over året og i særdeleshed den seneste periode. Dette betyder, at på trods af reducerede rumtemperaturer vil der være institutioner, som kan se frem til en varmeudgift i den kommende periode, der er væsentlig højere end tidligere. Drifts- og Anlæg har haft fokus på de store forbrugere af naturgas, som er Bostedet Algade i Koldby, Kløvermarken, Sjørring Skole, Koldby Skole, Nors Skole samt Materielgården på Rævebakken.

Der arbejdes på udrulning af fjernvarme i en række byer, der tidligere har været forsynet med naturgas. Det er en stor opgave at få udrullet fjernvarmenettet til byerne og rundt i byerne, hvorfor det må forventes at tage nogle år, før fjernvarmen kommer ud til kommunens institutioner i disse byer.

Et alternativ til udskiftning af gasfyringsanlæg er varmepumper. Efterspørgslen af varmepumper har været meget stor, hvorfor disse ikke med sikkerhed kan anskaffes. Prisen på strøm har også været kraftig stigende, men varmeudgiften er stadig væsentlig lavere med en varmepumpe frem for et gasfyringsanlæg.

Priserne på både gas og strøm er selvsagt meget usikre den kommende periode men med de forventede priser fra rådgivere på området, forventes en investering i udskiftning fra gasfyringsanlæg til varmepumper at være tjent hjem i løbet af 1-2 år. Hvis man efterfølgende skifter til fjernvarme, vil varmepumperne langt hen ad vejen kunne bruges i andre kommunale bygninger.

Normalt vil udskiftning af varmeanlæg blive finansieret af anlægsbevillingen til energimæssige renoveringer. Der er imidlertid foretaget en del investeringer fra denne pulje i år, hvorfor der kun kan finansieres 1-2 udskiftninger herfra. Èn udskiftning koster 0,7 - 1 mio. kr. Drifts- og Anlæg anbefaler derfor, såfremt der kan skaffes de nødvendige varmepumper, at puljen til udvendig ejendomsvedligeholdelse 2022 også anvendes til udskiftning af varmeanlæg.

Derudover har Drifts- og Anlæg et antal energibesparende projekter med en kort tilbagebetalingstid. Det drejer sig om eksempelvis udskiftning til LED-belysning, udskiftning af mindre gasfyringsanlæg og opsætning af solceller. Disse projekter vil blive prioriteret i forbindelse med udmøntning af de kommende års bevillinger.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen påvirkning af kassebeholdningen eller anlægsrammen, idet der ikke ændres på rådighedsbeløbet eller anlægsbevillingens størrelse.

Investeringer i udskiftning af varmeanlæg vil medføre reduktion af institutionernes energiudgifter.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 22. september 2022

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 23. september 2022

Økonomiudvalget den 5. oktober 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at anlægsbevillingen til XA-1033 Udvendig ejendomsvedligeholdelse - 2022 anvendes til både udvendig ejendomsvedligeholdelse og udskiftning af varmeanlæg.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 22. september 2022, pkt. 2:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 23. september 2022, pkt. 232:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Økonomiudvalget den 5. oktober 2022:

Jens kr. Yde, Ulla Vestergaard og Jens Otto Madsen

Til toppen

208. Lukket punkt: Hanstholm Havn - rapportering pr. 30. september 2022

Til toppen

209. Lukket punkt: Afståelse af kommunal pantsætning

Til toppen

210. Orientering

Udskriv

Sagstema

Orientering fra

  1. Borgmesteren
  2. Medlemmer af Økonomiudvalget
  3. Kommunaldirektøren.

Beslutning

Ad 1-3. Intet til referat.

Fraværende i Økonomiudvalget den 5. oktober 2022:

Jens kr. Yde og Ulla Vestergaard

Til toppen

211. Godkendelse af underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Økonomiudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 5. oktober 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Økonomiudvalget den 5. oktober 2022:

Jens kr. Yde og Ulla Vestergaard

Til toppen