15. mar 2022

Deltagere:

  • Henrik Gregersen (V)
  • Lene Kjelgaard Jensen (C)
  • Morten Bo Bertelsen (F)
  • Peter Sørensen (C)
  • Peter Uno Andersen (A)

41. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Social- og Seniorudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Økonomiudvalget samt de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 15. marts 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

42. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktøren

Udskriv

Sagstema

  1. Formanden.
  2. Øvrige medlemmer.
  3. Direktøren.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

43. Visitation til personlig pleje og praktisk hjælp. Oplæg

Udskriv

Sagstema

Oplæg om visitation til personlig pleje og praktisk hjælp.

Redegørelse

Leder af Visitation og Hjælpemiddeldepot Annette Bødkergaard Poulsen og leder af Hjemmeplejen Nina Odde holder oplæg om regler og arbejdsgange i forbindelse med visitation til personlig pleje og praktisk hjælp.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Thisted Kommunes Kvalitetsstandarder på sundheds- og ældreområdet.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 15. marts 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at oplægget tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

44. Status på puljeprojekt: Selvstyrende teams i ældreplejen

Udskriv

Sagstema

Orientering om status på pulje vedr. selvstyrende teams i ældreplejen.

Redegørelse

Thisted Kommune har fra Socialstyrelsens pulje ”Faste teams i ældreplejen” modtaget knap 7 mio. kr. til at udvikle og afprøve nye veje til at sikre mere stabilitet og kontinuitet i ældreplejen gennem etablering af faste, selvstyrende og tværfaglige teams. I projektet skal der afprøves 3-4 faste og tværfaglige teams i hjemmeplejeområdet Nordthy/Hannæs. Projektet er delt op i 3 faser; en forberedelses- og planlægningsfase som løber til og med juni 2022, en afprøvningsfase som løber fra juli 2022 til juni 2023 og til sidst en evalueringsfase fra august 2023-december 2023. Vi er nu i forberedelsesfasen.

I forberedelsesfasen er der ved at blive udarbejdet en parathedsanalyse. I parathedsanalysen laves en grundig afdækning af hvordan, Visitationen og Hjemmeplejen arbejder i dag. Formålet med parathedsanalysen er, at kortlægge alle de forhold, som skal tænkes ind i afprøvningen, som påbegyndes efter sommerferien. Derudover skal der laves en oversigt over de forventede mål og gevinster med projektet.

På baggrund af det foreløbige arbejde med parathedsanalysen er der identificeret følgende 8 tematikker, som skal have fokus i planlægningen:

  1. Vagtplanlægning
  2. Ruteplanlægning
  3. Teams og samarbejde
  4. Visitation og myndighed
  5. Økonomi og styring
  6. Personaleledelse
  7. Faglig ledelse
  8. Geografisk placering

Indtil videre er det teamledere, fagkoordinatorer, økonomiafdelingen, ledere og chefer, som er kommet med input til parathedsanalysen. Alle medarbejdere, som er tilknyttet afprøvningen, er indkaldt til workshop i slutningen af marts, hvor de skal være med til at definere, hvad de som medarbejdere håber at få ud af at skulle afprøve selvstyrende teams. Derudover er formålet med workshoppen, at medarbejderne kan være med til at sætte ord på, hvad de forstår ved dét, at arbejde i et ”selvstyrende teams” med udgangspunkt i ovenstående 8 tematikker.

Retsgrundlag

Finansloven 2021 aktstykke 351 §15.85.65.20.

Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til faste teams i ældreplejen BEK nr. 1888 af 01/10/2021.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune er bevilget det fulde ansøgte beløb på 6.994.528 kr. Tilskuddet skal anvendes på projektrelaterede aktiviteter i projektperioden.

Andre konsekvenser

Forventningen med afprøvningen af de selvstyrende teams er, at borgerne vil opleve mere kontinuitet og stabilitet i omsorgen og plejen. Derudover er forventningen, at medarbejderne vil opleve større medindflydelse og højere arbejdsglæde.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget - orientering - den 15. marts 2022

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 22. marts 2022

Område-MED Ældre og Træning - orientering - 29. marts 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at Social- og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

45. Præsentation af status på plejeboligplan

Udskriv

Sagstema

Social- og Seniorudvalget præsenteres for status på plejeboligplanen.

Redegørelse

Som optakt til temadrøftelsen på Kommunalbestyrelsen den 29. marts vedrørende plejeboligplanen præsenteres udvalget for status på arbejdet med planen.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Budget 2021.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 15. marts 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

46. Introduktionsrunde i Ældre og Træning og Handicap og Socialpsykiatri

Udskriv

Sagstema

Social, Sundhed og Kultur har udarbejdet forslag til program for introduktionsrunder på Ældre og Træning og Handicap og Socialpsykiatris institutioner.

Redegørelse

Som en del af Social- og Seniorudvalgets introduktion til området, foreslås følgende program for seks introduktionsrunder, der skal give udvalget viden om de opgaver, som løses i henholdsvis Ældre og Træning og Handicap og Socialpsykiatri. Som en del af besøgsrunderne, vil lederen af institutionerne give en rundvisning og fortælle om opgaveløsningen, potentialer og eventuelle udfordringer. Introduktionsrunderne afsluttes med frokost inden udvalgsmøde.

Det udarbejde introduktionsprogram, giver anledning forslag om ændring af lokation for mødet den 17. maj og den 6. september 2022.

Forslag til program for udvalgsmøde den 6. april 2022 med Handicap og Socialpsykiatri som tema:

Kl. 8:30-9:15: Besøg ved Værestedet i Hanstholm

Kl. 9:45-10:45: Besøg ved Rusmiddelcentret, Drivhus/Daghus og Team Bostøtte i Thisted

Kl. 11.00-11:45: Besøg ved Rampen i Thisted

Kl. 12:00-12.45: Besøg ved Boenheden Højtoftevej 50 og Bofællesskabet Højtoftevej 64 i Thisted

Kl. 13:00-13:30: Besøg ved Dragskilde i Thisted

Kl. 13:30-14:00: Frokost

Kl. 14:00: Udvalgsmøde afholdes ved Dragskilde i Thisted

Forslag til program for udvalgsmøde den 17. maj 2022 med Ældre og Træning som tema:

Kl. 8:30-9:15: Besøg ved Klitrosen i Klitmøller

Kl. 9:30-10:15: Besøg ved Fyrglimt i Hanstholm

Kl. 10:45-11:30: Besøg ved Trye i Frøstrup

Kl. 11:45-12:30: Besøg ved Solhjem i Østerild

Kl. 12:45-13.30: Besøg ved Fjordglimt i Sennels

Kl. 13:30-14:00: Frokost

Kl. 14:00: Udvalgsmøde afholdes ved Fjordglimt i Sennels

Forslag til program for udvalgsmøde den 7. juni 2022 med Ældre og træning som tema:

Kl. 8:30-9:30: Besøg ved Aktivitetshuset Limfjorden og Bofællesskab Auktionsvej i Hurup

Kl. 09:45-10:30: Besøg ved Bostedet Algade i Koldby

Kl. 10:45-11:30: Besøg ved Søskrænten i Sjørring

Kl. 11.50-12:30: Besøg ved Grønningen i Thisted

Kl. 12:45-13:30: Besøg ved Thy værkstedet i Thisted

Kl. 13:30-14:00: Frokost

Kl. 14:00: Udvalgsmøde afholdes ved Thy Værkstedet i Thisted

Forslag til program for udvalgsmøde den 15. november 2022 med Ældre og Træning som tema:

Kl. 8:30-9:15: Besøg ved Sct. Thøgersgaard i Vestervig

kl. 9:30-10:30: Besøg ved Åbakken i Hurup

Kl. 10:45-11:20: Besøg ved Kløvermarken i Koldby

Kl. 11:45-12:30: Besøg ved Kastaniegården i Snedsted

Kl. 12:45-13:30: Besøg ved Hjemmeplejen og Visitation og Hjælpemiddeldepotet i Thisted

Kl. 13:30-14:00: Frokost

Kl. 14:00: Udvalgsmøde afholdes ved Visitation og Hjælpemiddeldepotet i Thisted

Forslag til program for udvalgsmødet i februar 2023 med Handicap og Socialpsykiatri som tema:

Kl. 8:30-9:30: Besøg ved Bofællesskabet Drengshøj og Bjergbo i Thisted

Kl. 9:40-10.40: Besøg ved Kumlhøj børnehave og aflastning og Møllehuset i Thisted

Kl. 10:40-11:15: Besøg ved Aspevej, Thisted

Kl. 11:30-12:30: Besøg ved Skiftesporet, DøgnXpressen og Mågevej i Thisted

Kl. 12:45-13:30: Besøg ved Støttecenter Markstrædet i Thisted

Kl. 13:30-14:00: Frokost på Rådhuset

Kl. 14:00: Udvalgsmøde afholdes på Rådhuset i Thisted

Forslag til program for udvalgsmøde i april 2023 med Ældre og Træning som tema:

Kl. 9:30-10:30: Besøg ved Solgården i Hundborg

kl. 10:50-12:00: Besøg ved Træning og Rehabilitering og Dragsbækcentret i Thisted

Kl. 12:15-13:15: Besøg ved Vibedal i Thisted

Kl. 13:15-14:00: Frokost

Kl. 14:00: Udvalgsmøde afholdes på Rådhuset i Thisted

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 15. marts 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at

  1. udvalget godkender forslag til introduktionsrunder.
  2. udvalget godkender at mødet den 17. maj afholdes på Fjordglimt i Sennels og mødet den 6. september afholdes på Rådhuset i Thisted.
  3. udvalget godkender placeringen for udvalgsmøderne i februar og april 2023.

Beslutning

Godkendt med bemærkning om, at den første rundtur er den 5. april.

Til toppen

47. Kvalitetsstandarder sundheds- og ældreområdet 2022

Udskriv

Sagstema

Social, Sundhed og Kultur fremlægger forslag til kvalitetsstandarderne 2022 på sundheds- og ældreområdet til godkendelse.

Redegørelse

Ifølge lov om social service skal Kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejde og offentliggøre kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning med henblik på at fastsætte serviceniveauet. Thisted Kommune har desuden tidligere valgt også at gøre dette for sundhedsområdet, hjælpemiddelområdet, hjemmesygeplejen og forebyggende hjemmebesøg med henblik på at have en samlet oversigt over de ydelser, som leveres på sundheds- og ældreområdet. Kvalitetsstandarderne fastsætter serviceniveauet på sundheds- og ældreområdet, så borgere kan få et indblik i, hvilken hjælp og støtte de har mulighed for at få. Bevillingen af hjælp og støtte vil imidlertid altid bero på en konkret individuel vurdering.

Der lægges i kvalitetsstandarderne vægt på borgerens mulighed for at skabe livskvalitet på egen hånd blandt andet via rehabilitering.

Social, Sundhed og Kultur lægger op til, at der i kvalitetsstandarderne 2022 foretages mindre formelle rettelser samt præciseringer af nuværende beskrivelser af serviceniveauet, så de matcher nuværende praksis og organisation.

De mindre ændringer og opdateringer vil ikke blive behandlet nærmere i sagsfremstillingen, men kan alle findes i vedhæftede høringsversion, hvor samtlige forslag til ændringer er markeret med rød skrift.


I nedenstående oversigt præsenteres de væsentlige præciseringer:

Tabel 1 - Kvalitetsstandarder på ældreområdet

Afsnit

Præciseringer ud fra nuværende praksis

Aktivitetstilbud i foreninger og på plejecentre

Ingen væsentlige ændringer.

Hjælpemidler, biler og boligindretning

Ingen væsentlige ændringer.

Medicin og sygepleje

Her er det tilføjet, at der nu er mulighed for at modtage behandling på en af sygeplejeklinikkerne i Hanstholm Sundhedshus.

Omsorgstandpleje

Ingen væsentlige ændringer.

Hverdagsliv i eget hjem

Ingen væsentlige ændringer.

Praktisk hjælp og støtte

Det er generelt præciseret, at den løbende renholdelse er af tilgængelige overflader, og at renholdelse af køleskab og køkkenbord omfatter aftørring af hylder og bordplader. Det er tilføjet, at vi af arbejdsmiljømæssige hensyn ikke flytter møbler. Endvidere er det præciseret, at det er ikke muligt at få hjælp til oprydning eller rengøring efter kæledyr.

Hjælp og støtte til personlig pleje

Ingen væsentlige ændringer.

Tilbud og madservice

Det er tilføjet, at ansøgningen om madservice skal ske via Thisted Kommunes nye selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside.
Endvidere er det tilføjet, at der for alle 3 kategorier af mad skal være mulighed for at vælge en konsistens, som imødekommer borgere med synkevanskeligheder.

Midlertidige pladser og skutte tilbud

Ingen væsentlige ændringer.

Tilbud og støtte til dig som pårørende

Ingen væsentlige ændringer.

Boligtilbud

Det er præciseret, at borgere kan søge om ældrebolig:

  • Hvis der ikke er mulighed for at indrette ens nuværende bolig hensigtsmæssigt i forhold til behov for hjælp og hjælpemidler.
  • Hvis ens behov kan bedres ved hjælp af det ændrede boligmiljø.
  • Hvis man har fysiske, psykiske og/eller sociale handicaps, som gør man har behov for anden bolig eller et andet nærmiljø.

Hverdagsliv på plejecenter

Ingen væsentlige ændringer.

Tilbud til borgere med demens

Det er tilføjet, at Thisted Kommune tilbyder en række aktivitetstilbud til hjemmeboende borgere med hukommelsessvækkelse i regi af Aktiv med Demens.
Derudover er det præciseret, at bevillingen af dagcenterpladser, hjælpemidler og plejeboligpladser sker ved Visitation og Hjælpemiddeldepotet, mens demenskoordinatorerne har en rådgivende funktion.

Tilbud til borgere med særlige behov

Ingen væsentlige ændringer.

Hjælp og støtte i den sidste tid

Ingen væsentlige ændringer.

Tabel 2 - Kvalitetsstandarder på sundhedsområdet

Afsnit

Præciseringer ud fra nuværende praksis

Sundhedstilbud

Afsnittet om "Hjælp til en sundere hverdag for dig med psykisk sårbarhed" er slettet, da dette tilbud ikke længere eksisterer.

Træning og Rehabilitering

Det er tilføjet, at der nu er en træningssatellit i Hanstholm Sundhedshus. Derudover er det tilføjet, at findes en brobygger, som kan være med til at sikre den gode overgang mellem kommunale tilbud og forenings – og/eller aktivitetstilbud, hos de borgere, som kan have svært ved selv at tage kontakte til et tilbud eller at tage alene afsted de første gange.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabilitetsforløb og træning.

Økonomiske konsekvenser

Sagens har ingen økonomiske konsekvenser.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalg den 11. januar 2022
Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalg 12. januar 2022

Ældre-/Seniorråd - høring - den 19. januar 2022
Handicapråd - høring - den 27. januar 2022 (mødet blev ikke afholdt, da rådet endnu ikke er nedsat)

Handicaprådet - høring - den 3. marts 2022

Social- og Seniorudvalg den 15. marts 2022
Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalg 16. marts 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at:

  1. Social- og Seniorudvalget godkender høringsversionen for kvalitetsstandarderne på ældreområdet 2022 (tabel 1) og sender denne i høring i Ældre-/Seniorrådet og Handicaprådet.
  2. Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget godkender høringsversionen for kvalitetsstandarderne på sundhedsområdet 2022 (tabel 2) og sender denne i høring i Ældre-/Seniorrådet og Handicaprådet.
  3. Efter høring og indarbejdelse af eventuelle ændringer godkender Social- og Seniorudvalget kvalitetsstandarderne på ældreområdet samt Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget godkender kvalitetsstandarderne på sundhedsområdet.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Seniorudvalget, 11. januar 2022, pkt. 13:

Ad 1. Godkendt.

Beslutning fra Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, 12. januar 2022, pkt. 19:

Ad 2. Godkendt.

Beslutning fra Ældre-/Seniorrådet, 19. januar 2022, pkt. 9:

Ældre-/Seniorrådet synes, at kvalitetsstandarderne generelt set er meget flot og udtryk for god kvalitet. Selve skrivelsen er dejlig overskuelig og let forståelig med tydelig angivelse af, hvad, der er gratis og hvad der er selvbetaling. Hvert afsnit har en tydelig angivelse af, hvor borgerne skal henvende sig ved behov.

Det er fint med den gennemgående tekst om, at Hjemmeplejen i første omgang prøver at hjælpe borgeren til at blive selvhjulpen igen, da det alt andet lige må være det mest tilfredsstillende.

Ældre-/Seniorrådet ønsker at kvalitetsstandarderne i højere grad kommunikeres ud til kommunens borgere.


Nedenstående gennemgås bemærkninger til teksten:

  • Vedrørende praktisk hjælp og støtte, vil det være fint at præcisere, hvad rengøring indebærer. Særligt med henblik på at tydeliggøre hvad tilgængelige flader dækker over og betydningen af kæledyr for rengøringen.
  • Vedrørende tilbud om madservice mangler der en forklaring på, hvad kølemad og frostmad dækker over. Det er ønskeligt, at det er muligt at bestille ekstra portioner til besøgende.
  • Vedrørende midlertidige pladser, vil det være hensigtsmæssigt at have midlertidige pladser på alle plejecentre, så der er et midlertidigt tilbud i nærområdet.
  • Vedrørende boligtilbud efterspørges oplysninger om hvordan borgerne er tidsmæssigt stillet, hvis der ønskes en bolig på et bestemt sted.
  • Vedrørende hjælp og støtte i den sidste tid, vil det være godt at tilføje information om hospice, herunder de praktiske oplysninger - på trods af, at dette ikke er et kommunalt tilbud.
  • Det bør tydeliggøres, at der altid er mulighed for at ringe til visitationen og få hjælpe til at lave digitale ansøgninger.

Beslutning fra Handicaprådet, 3. marts 2022, pkt. 12:

Brugernes repræsentanter fra Handicaprådet bakker op om Ældre-/Seniorrådet udtalelse.

Fraværende i Handicaprådet - den 4. marts 2022:

Per Dommerby Kristiansen

Beslutning

Punktet udsættes.

Til toppen

48. Thisted Afklaringscenter (TAC)

Udskriv

Sagstema

Det indstilles, at Akutfunktionens navn ændres til Thisted Afklaringscenter (TAC).

Redegørelse

I september 2013 blev det politisk godkendt, at Thisted Kommune oprettede Akutfunktionen. Akutfunktionen blev i udgangspunktet organiseret og placeret sammen med plejecentret Kristianslyst i Thisted. Formålet med oprettelsen var at etablere et tilbud om midlertidige pladser, som skal forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt at sikre et højt fagligt specialiseret tilbud i kommunen.

Siden 2013 er der løbende sket ændringer på det kommunale akutområde. Særligt betød Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner, at Thisted Kommunes akutfunktion skulle styrkes. Derfor blev det i begyndelsen af 2019 besluttet, at Akutfunktionen blev organiseret som en selvstændig enhed tilsvarende kommunens plejecentre og hjemmeplejen. Organiseringen skulle samtidig medvirke, at Akutfunktionen i højere grad kunne indgå i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen for at levere en mere sammenhængende service til borgerne. Senere i slutningen af 2021 blev det besluttet, at den udgående akutrute er organiseret i Hjemmeplejen.

I hele Akutfunktionens levetid har borgerne og deres pårørende udtrykt, at navnet ikke tilkendegav at der er tale om en midlertidig afklarende indsats, hvilket til tider har medført forvirring. Samtidig er Akutfunktionen ved mange lejligheder blevet forvekslet med hospitalernes akutmodtagelse.

Som følge af ovenstående, ønsker Social, Sundhed og Kultur at ændre navnet fra Akutfunktionen til Thisted Afklaringscenter - forkortet TAC. Navnet Thisted Afklaringscenter giver borgerne en bedre forståelse af, at tilbuddet er midlertidigt med det formål at afklare borgeren til det videre forløb. Desuden vil navnet imødekomme forvekslingen med hospitalernes akutmodtagelser.

Den forslåede navneændring vil ikke have betydning for den nuværende placering på Kristianslyst i Thisted.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 15. marts 2022.

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 22. marts 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at Akutfunktionens navn ændres til Thisted Afklaringscenter (TAC).

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

49. Principbeslutning om placering af ny handicapinstitution og anlægsbevilling

Udskriv

Sagstema

Der træffes beslutning om placering af ny handicapinstitution og frigivelse af rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr. til forprojektering.
I forlængelse af dette indstilles det, at processen for planlægning i afdelingen for Plan, Miljø og Industri igangsættes.

Ligeledes skal der træffes beslutning om bemyndigelse af Drifts- og Anlægsafdelingen til at indgå kontrakt med bygherrerådgiver, samt beslutning om, at projektet udbydes som totalentreprise.

Der er udarbejdet et forslag til organisering af hver af enkelt anlægsaktivitet i Helhedsplan for Socialområdet, herunder organisering af arbejdet med den nye handicapinstitution, som indstilles til godkendelse, og endeligt orienteres om hovedtidsplan for projekt ”ny handicapinstitution”.

Redegørelse

Helhedsplanen for Socialområdet blev godkendt på Kommunalbestyrelsesmøde den 21. september 2021, og efterfølgende blev den fornødne finansiering afsat i budgetforliget for 2022.

Planen indeholder bl.a. opførelse af en ny handicapinstitution som erstatning for Bofællesskabet Søskrænten og Højtoftevej 50.

Ved vedtagelsen af budgettet for 2022 har Kommunalbestyrelsen på investeringsoversigten til udmøntning af XA-1024 Helhedsplanen for Socialområdet afsat rådighedsbeløb til anlægsudgifter i perioden 2022-2025 på 155,460 mio. kr. og anlægsindtægter på 4,060 mio. kr. Derudover er der budgetteret med indfrielse og optagelse af lån på 63,9 mio. kr.

En del af det afsatte rådighedsbeløb (anlægsudgifter), i alt 129,860 mio. kr. og 4,060 mio. kr. (anlægsindtægter), er forudsat anvendt til etablering af ny handicapinstitution, der opføres som alment boligbyggeri. Hertil henhører den budgetterede låneoptagelse på 63,9 mio. kr.

Baggrund og målgruppe

Den nye handicapinstitution skal rumme 50 pladser til borgere med fysisk funktionsnedsættelse, heraf 42 faste pladser og 8 midlertidige pladser.

Dette er en opnormering med 14 pladser ift. det nuværende antal pladser på Søskrænten og Højtoftevej til sammen, hvilket har baggrund i ventelisten på området samt udsigten til endnu flere borgere indenfor målgruppen, jf. Helhedsplanen.

Placering

I forlængelse af Helhedsplanens godkendelse skal der træffes beslutning om placering af den nye handicapinstitution.

Af hensyn til målgruppen, der også indebærer unge og borgere, der skal i dagtilbud på Thyværkstedet, er der ønske om en bynær placering.

Forvaltningen har derfor undersøgt mulige placeringer i og omkring Thisted by.

Undersøgelserne peger på et område nordvest for Vibedal Plejecenter som eneste mulige placering i Thisted by. Placeringen ses af bilag 1 ”kort over område ved Vibedal”.

Det er Social, Sundhed og Kulturs vurdering, at placeringen er oplagt til tilbuddet og målgruppen. For det første er området naturnært, hvilket åbner en række faglige muligheder i arbejdet med målgruppen, som skønnes at kunne profitere af dette.

Dernæst åbner det mulighed for en række synergier til ældre- og træningsområdet, hvilket er i tråd med Helhedsplanens princip om helhedsorienterede indsatser.

Området er i forvejen udlagt til offentlige formål, herunder døgninstitutioner, i Kommuneplan 2021-2033. Projektet forudsætter, at der udarbejdes ny planlægning, herunder en lokalplan, hvorfor det også indstilles, at processen for planlægning igangsættes.

Placering af en ny handicapinstitution på området for Handicap og Socialpsykiatri muliggør stadig placering af andre funktioner, herunder eksempelvis udvidelser i relation til kommende plejeboligplan.

Organisering

I forlængelse af godkendelsen af Helhedsplanen godkendte Social- og Sundhedsudvalget i december 2022, at der nedsættes en politisk og administrativ styregruppe for implementering af Helhedsplanen som helhed.

Den politiske styregruppe udgøres af Social- og Seniorudvalget og mødes som udgangspunkt om Helhedsplanen én gang hver 4. måned. Længere fremme i forløbet kan mødefrekvensen reduceres til én gang hvert halve år afhængig af, hvordan planen skrider frem.

I forlængelse af dette er der nu udarbejdet en underliggende organisering for implementering af hver enkelt anlægsaktivitet i planen, herunder organisering af arbejdet med den nye handicapinstitution. Dette fremgår af Bilag 2 – ”Underorganisering af anlægsaktiviteter”.

Frigivelse af rådighedsbeløb (anlægsbevilling) til byggeprogram / forprojekt for ny handicapinstitution

Med en organisering på plads, der skal understøtte arbejdet med den nye handicapinstitution, er næste skridt udarbejdelse af et byggeprogram.

Der er derfor behov for anlægsudgiftsbevilling på 5,0 mio. kr. til byggeprogram / forprojekt fordelt med 2,0 mio. kr. i 2022 og 3,0 mio. kr. i 2023.

I den forbindelse iværksættes fra foråret 2022 en proces, hvor alle relevante aktører inddrages, herunder bl.a. borgere, brugere, pårørende, fagpersoner etc.

Kontrakt med bygherrerådgiver og udbud af projekt som totalentreprise

Det foreslås, at Drifts- og Anlægsafdelingen bemyndiges til at indgå kontrakt med bygherrerådgiveren, og at projekt "ny handicapinstitution" udbydes som totalentreprise.

Tidsplan for ny handicapinstitution

Ifølge Helhedsplanen skal den nye institution stå færdig med udgangen af 2025. Med afsæt i dette har forvaltningen udarbejdet en hovedtidsplan, som fremgår af bilag 3.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

I budgettet for 2022 er der på investeringsoversigten for perioden 2022-2025 afsat nedenstående rådighedsbeløb til XA-1024 Helhedsplanen for Socialområdet.

Oversigten indeholder de projekter, som ligger til grund for den godkendte Helhedsplan.

Til opførelse af en ny handicapinstitution er der afsat nedenstående beløb, som er en del af rådighedsbeløbene på XA-1024 Helhedsplanen for Socialområdet.

Der søges om en anlægsudgiftsbevilling på i alt 5,0 mio. kr. fordelt som angivet i nedenstående tabel og beløbene finansieres af rådighedsbeløbet på XA-1024 Helhedsplanen for Socialområdet.

Ny handicapinstitution - (i mio. kr.)

2022

2023

2024

2025

I ALT

Rådighedsbeløb - anlægsudgifter

2,000

50,200

62,700

14,960

129,860

Heraf søges frigivet

2,000

3,000

0

0

5,000

Rådighedsbeløb - anlægsindtægter

0

0

0

-4,060

-4,060

Heraf søges frigivet

0

0

0

0

0

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Nej.

Påvirkning renter og afdrag:

Nej.

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, forbruget er medregnet i anlægsrammen.

Afledte driftsudgifter:

Minimal.

Fremadrettede driftsbesparelser:

Minimal.

Øvrige bemærkninger:

Ingen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 15. marts 2022

Økonomiudvalget den 23. marts 2022

Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2022

Handicaprådet - orientering - den 31. marts 2022

Område-MED Handicap og Socialpsykiatri - orientering - den 19. april 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at:

  1. Der træffes principbeslutning om placering af den nye handicapinstitution ved området nordvest for Vibedal Plejecenter, jf. bilag.
  2. Processen for planlægning i afdelingen for Plan, Miljø og Industri igangsættes.
  3. Der gives en anlægsudgiftsbevilling på 5,0 mio. kr. til forprojektering af den nye handicapinstitution og beløbet finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på XA-1024 Helhedsplan for Socialområdet.
  4. Drifts- og Anlægsafdelingen bemyndiges til at indgå kontrakt med bygherrerådgiver ifm. ny handicapinstitution.
  5. Det godkendes, at anlægsprojektet "ny handicap institution" udbydes som totalentreprise.
  6. Organiseringen af alle anlægsaktiviteterne i Helhedsplanen for Socialområdet, herunder organisering af arbejdet med den nye handicapinstitution, godkendes (endeligt i SSU).
  7. Orienteringen om hovedtidsplan for ny handicapinstitution tages til efterretning.

Beslutning

Ad 1. Indstilles til godkendelse med bemærkning om, at stien mellem fårtoftevej og Synopal bevares, og at der i øvrigt ved placeringen tages hensyn til området, herunder evt. ses på mulighed for at rykke placeringen tættere på fjorden.

Ad 2-5. Indstilles til godkendelse.

Ad 6. Godkendt.

Ad 7. Taget til efterretning.

Til toppen

50. Tilsyn i 2021 fra Styrelsen for Patientsikkerhed i Handicap - og Socialpsykiatri

Udskriv

Sagstema

Orientering om tilsyn i 2021 fra Styrelsen for Patientsikkerhed i Handicap og Socialpsykiatri.

Redegørelse

Hvert år foretager Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn på et mindre antal af de bosteder, som udover pædagogisk og socialfagligvirksomhed også har sundhedsfaglig virksomhed.

Tilsynene har til formål at sikre patientsikkerheden i forhold til de sundhedsfaglige opgaver, der udføres på bostederne. Tilsynene udføres gennem observationer, interviews og gennemgang af skriftligt materiale og tager udgangspunkt i målepunkter i forhold til:

  • Behandlingsstedets organisering
  • Journalføring
  • Medicinhåndtering
  • Patienters retsstilling
  • Hygiejne (smitsomme sygdomme)
  • Diverse (Anvendelse af adrenalin i forhold til injektioner og behandling af anafylaktisk chok samt kompetencer i forhold til dette)
  • Øvrige fund (i forhold til patientsikkerhedsrisici)

På baggrund af gennemgangen af ovenstående målepunkter vurderes bostedet eller tilbuddet ind i én af følgende kategorier:

  • Ingen problemer
  • Mindre problemer
  • Større problemer
  • Kritiske problemer

Ved større eller kritiske problemer kan tilsynet udstede påbud, hvilket afstedkommer offentliggørelse af påbud og et fornyet tilsyn.

I 2021 blev der udført tilsyn på 2 bosteder i Thisted Kommune:

  1. Søskrænten (opfølgninger på reaktivt tilsyn i december 2020)
  2. Højtoftevej 64.

Søskrænten:

Den 14. december 2020 laves et reaktivt tilsyn på Søskrænten på baggrund af en klage fra en pårørende. Dette tilsyn medfører den 24. februar meddelelse om følgende påbud:

  • At sikre forsvarlig medicinhåndtering og implementering af de eksisterende instrukser
  • At sikre tilstrækkelig journalføring og implementering af de eksisterende instrukser
  • At udarbejde og implementere fyldestgørende instrukser for personalets kompetencer, ansvars- og opgavefordeling

Herefter udarbejder forvaltningen og Søskrænten i fællesskab en handleplan for at få rettet op på de mangler, Styrelsen for Patientsikkerhed har påpeget.

Den 15. marts laves endnu et reaktivt tilsyn for at følge op på påbuddene. Desværre fastholdes påbuddene, idet der stadig er problemer med medicinhåndteringen. Et af problemområderne er den måde, der laves tabletoptælling på i omsorgsjournalen i CURA. Forvaltningen forsøger at etablere en dialog mellem Systematic og Styrelsen for Patientsikkerhed, men Styrelsen for Patientsikkerhed mener, at det er en sag mellem Thisted Kommune og Systematic. Thisted Kommune går derefter i dialog med Systematic om ændring af måden, der laves tabletoptælling på.

Den 17. maj laves påny opfølgning af tilsynet. Det eneste klagepunkt ved dette tilsyn er, at der fortsat ikke er fundet en løsning på tabletoptælling i CURA, hvorfor påbuddene opretholdes. Efterfølgende er der dialog mellem Systematic og Styrelsen for Patientsikkerhed, og Systematic er pt. ved at lave en løsning, der tilgodeser en mere sikker tabletoptælling. Søskrænten udarbejder nu, mens der ventes på løsningen fra Systematic, en løsning med tabletoptælling, som er overført til papir fremfor via CURA for at imødekomme Styrelsen for Patientsikkerheds ønsker.

Den 6. juli laves endnu et opfølgende tilsyn, hvor Styrelsen endelig ophæver påbuddene.

Processen med tilsynene har være en hård, men lærerig proces i forståelse af, hvad der kræves i forhold til medicinhåndtering og dokumentation i forhold til at sikre patientsikkerhed i forhold til sundhedslovsopgaver på et bosted. Erfaringerne fra Søskrænten er delt med Handicap og Socialpsykiatris øvrige tilbud for at sikre læring fra tilsynene på Søskrænten.

Højtoftevej 64:

Den 29. november udførte Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn på bostedet Højtoftevej 64. Resultatet af tilsynet faldt i kategorien "mindre problemer".

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede, at Bofællesskabet Højtoftevej sundhedsfagligt var velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik. Der blev lagt vægt på, at de udarbejdede instrukser, samt den sundhedsfaglige journalføring, fremstod fyldestgørende og med god systematik. Der var to mindre fund i medicinhåndteringen, ingen af dem var gennemgående i alle tre stikprøver.

Samlet set er der i 2021 arbejdet en del med at bringe patientsikkerheden i fokus på de tilbud, som har med sundhedsfaglige opgaver at gøre. Der er bl.a. udarbejdet fælles instrukser for det sundhedsfaglige arbejde, der laves forberedende besøg i forhold til at kunne leve op til målepunkterne ved tilsynene ved fagkoordinator for det sundhedsfaglige område og endelig er der allerede i 2020 etableret et Sundhedsfagligt Forum med repræsentation fra alle tilbud, hvor sundhedsfaglige emner drøftes og afklares.

Retsgrundlag

Sundhedsloven §§ 212, 213, 213 a- e

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den15. marts 2022

Handicaprådet den 31. marts 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Punktet udsættes.

Til toppen

51. Retningslinjer for transport på Handicap og Socialpsykiatris institutioner.

Udskriv

Sagstema

Retningslinjer for transport i Handicap og Socialpsykiatri Socialafdelingen samt tilhørende institutioner.

Redegørelse

I Thisted Kommunes bofællesskaber og institutioner har vi eller har haft adgang til en række busser og enkelte biler, der anvendes til forskellige transportformål sammen med borgerne. Driften har hidtil været finansieret blandt andet ved opkrævning af ”buspenge” fra borgerne i ”busfællesskaber” eller finansieret fra Handicap og Socialpsykiatri. Handicap og Socialpsykiatri har modtaget en række henvendelser fra institutioner og borgere vedrørende kommunens og institutionernes opkrævning af betaling for privat befordring for beboere i botilbud og vedrører spørgsmålet om, hvilken betaling der skal opkræves, og hvorvidt at Thisted Kommune ikke stiller busser til rådighed på hver enkelt institution, er i strid med lovgivningen.

Der findes i lovgivningen ikke krav om, at et botilbud eller et beskæftigelses-, aktivitets- eller samværstilbud skal have rådighed over et motorkøretøj/bus beregnet til transport af tilbuddets brugere.

Tilbuddet har i visse situationer pligt til at sørge for transport for brugerne (f.eks. lægebesøg, behandling og transport til og fra aktivitets- og samværstilbud), men der er ikke specifikke krav til, hvorledes denne transport skal leveres. Der kan benyttes offentlig transport, fleks handicap-ordning m.m. – afhængig af brugernes behov og udfordringer.

Reglerne omkring drift af busser er en kompleks størrelse eftersom flere lovgivninger er aktive på området og ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med hinanden. Derfor er både taxalovgivning, buslovgivning, sociallovgivning, skatteregler og kommunalfuldmagten på tale. Derfor er der ikke en helt konkret oplistning af hvad der er pligtig kørsel og hvad der er privat kørsel. Der er tale om pligtig kørsel, når det, grundet den enkelte borgers funktionsnedsættelse, er nødvendigt, at personale er med til understøttelse af borgeren i forbindelse med kørslen. Dét, der kan betegnes som pligtig kørsel vil derfor være forskelligt fra borger til borger.

Eksempel: Borgeren skal til læge.

a) Borgeren kan selv tage offentlig transport hen til egen læge og kan også selv begå sig inde ved lægen. I denne situation tager personalet ikke med borgeren, og borgeren afholder selv udgiften.

b) Borgeren kan godt selv tage bussen hen til egen læge, men har brug for personalets hjælp til at kommunikere med lægen. Her tager borgeren selv bussen og mødes med pågældende personale hos lægen, og borgeren afholder selv egen transportudgift.

c) Borgeren kan ikke finde ud af selv at tage med en bus og stå af det rigtige sted samt begå sig i bussen. Borgeren bliver meget overstimuleret af omgivelserne og bliver træt efter en bustur og i værste fald har borgeren en udadreagerende adfærd. Borgeren er træt når han ankommer ved egen læge og kan ikke overskue at samarbejde omkring undersøgelsen. I denne situation kører borgeren alene med en medarbejder i en kommune-ejet bil eller bus hen til lægen hvor medarbejderen ligeledes understøtter borgeren. Transportudgiften afholdes af bofællesskabet.

Praksis i dag

Der er meget stor forskel på hvor meget og hvordan busser og biler anvendes på institutionerne i dag. Indtil i dag har bofællesskaberne og institutionerne i Thisted Kommune på forskellig vis sørget for transport samt afholdelse af udgifterne hertil.

I nogle af institutionerne er der busforeninger som stiller busser til rådighed. I andre institutionerne har Thisted Kommune stillet busser til rådighed. Derudover gør hver enkelte institutioner brug af taxa services o.lign.

Forpligtelsen til at sørge for transport kan medføre, at den bedste, mest fleksible og billigste løsning vil være rådighed over en bus. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et serviceniveau for alle kommunens tilbud, hvoraf det fremgår hvilke kriterier, der lægges vægt på i forhold til vurdering af behovet for det enkelte tilbuds behov for rådighed over et køretøj/bus.

Handicap og Socialpsykiatri arbejder på at lave fælles retningslinjer for institutionerne i forhold til transport, herunder hvorvidt Thisted Kommune fremadrettet ønsker at tilbyde privat kørsel, der ikke er pligtig, via biler og busser i bofællesskaberne uden at modtage betaling fra borgerne - eller om man fremadrettet kun vil tilbyde pligtig kørsel. Derudover hvorvidt kommunen fremadrettet skal stille busser til rådighed på de enkelte institutioner og bofællesskaber eller om busfællesskaber skal sørge for egen bus. Retningslinjer præsenteres for udvalget til efteråret.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 15. marts 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Punktet udsættes.

Til toppen

52. Referat fra Ældre-/Seniorrådets møde den 19. januar 2022 og 22. februar 2022

Udskriv

Sagstema

Referat fra Ældre-/Seniorrådets møde den 19. januar 2022 og den 22. februar 2022.

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Punktet udsættes.

Til toppen

53. Referat fra Udsatterådets møde den 1. marts 2022

Udskriv

Sagstema

Referat fra Udsatterådets møde den 1. marts 2022.

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Punktet udsættes.

Til toppen

54. Referat fra Handicaprådets møde den 3. marts 2022

Udskriv

Sagstema

Referat fra Handicaprådets møde den 3. marts 2022.

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Punktet udsættes.

Til toppen

55. Underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 15. marts 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen