09. feb 2022

Deltagere:

  • Ida Pedersen (A)
  • Jan Fink Mejlgaard (A)
  • Preben Dahlgaard (V)
  • Susanne Olander (V)
  • Torben Overgaard (C)

23. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Økonomiudvalget samt de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

24. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktøren

Udskriv

Sagstema

A. Formanden.

B. Øvrige medlemmer.

C. Direktøren.

Indstilling

Intet til referat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

25. Center for Tandregulering Nordvestjylland

Udskriv

Sagstema

Udpegning af bestyrelsesmedlem til Center for Tandregulering Nordvestjylland.

Redegørelse

Center for Tandregulering Nordvestjylland er et I/S mellem Struer, Skive, Lemvig og Thisted kommuner.

Bestyrelsen består af et kommunalbestyrelsesmedlem fra hver af de deltagende kommuner. Der skal udpeges en stedfortræder for hvert medlem.

Overtandlægerne i interessentskabskommunerne udpeger en person imellem sig, der deltager som rådgiver i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

Bestyrelsen konstituerer sig med Kommunalbestyrelsesmedlemmet fra Struer som formand.

Retsgrundlag

Vedtægternes § 6.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Kommunalbestyrelsen den 9. december 2021

Indstilling

Liste C,D,O og V indstiller:

Peter Sørensen

Tidligere besluttet

Beslutning fra Thisted Kommunalbestyrelse, 9. december 2021, pkt. 17:

Udpegning sker i Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning fra Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, 12. januar 2022, pkt. 15:

Jan Fink Mejlgaard blev udpeget.

Sagen genoptages

Sagen genoptages i Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på udpegning af stedfortræder for Jan Fink Mejlgaard.

Beslutning

Preben Dahlgaard blev udpeget som stedfortræder.

Til toppen

26. Cold Hawaii Inland - Politisk Styregruppe

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af ny politisk styregruppe for projekt Cold Hawaii Inland.

Redegørelse

På Kommunalbestyrelsesmøde den 31. maj 2016 blev det besluttet, at den Politiske Styregruppe for udvikling af Synopal Havn skulle bestå af det daværende Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalg (EAKU) samt det daværende Klima-, Miljø- og Teknikudvalg (KMTU). Da Kommunalbestyrelsen den 25. april 2017 beslutter at samle en række anlægsprojekter under titlen ”Cold Hawaii Inland”, besluttes det samtidigt at videreføre projektorganiseringen med en politisk styregruppe bestående af EAKU og KMTU samt videreføre den eksisterende administrative styregruppe.

I forbindelse med tiltrædelsen af den nye Kommunalbestyrelse den 1. januar 2022, skal der nedsættes en ny styregruppe.

Siden etableringen og sammensætningen af Den Politiske Styregruppe i 2017 har der været nedenstående fremdrift i projekt Cold Hawaii Inland:

Cold Hawaii Inland – delprojekter (spots)

Status

Vilsund

Udført

Synopal

Udført

Den rekreative rute/Den blå løber

Delvist udført

Vandshelters

Anlægsprojekt/produktion i gang

(afsluttes sommeren 2022)

Søbadet

Anlægsprojekt i gang

(afsluttes sommeren 2022)

Vandet Sø

Myndighedsprojekt godkendt.

Klagesag under behandling ved Miljø- og Fødevareklagenævnet

Dragsbæk

Myndighedsprojekt godkendt

Bygholm

Myndighedsprojekt indsendt

Krik

Myndighedsprojekt indsendes i februar 2022

Doverodde

Proces med SMK Thy i gang

Som ovenstående tabel viser, er størstedelen af delprojekterne i Cold Hawaii Inland nu enten gennemført eller godkendt af relevante myndigheder.

Tre delprojekter skal eventuelt gennemgå en videre bearbejdning af skitseprojekterne (Dragsbæk, Bygholm og eventuelt dele af Den rekreative rute).
Processen vedrørende projektet i Doverodde foregår i et særskilt spor i regi af arbejdet omkring SMK Thy.
I løbet af 2022 forventes myndighedsprojektet ved Krik og eventuelt også ved Vandet Sø afgjort.

Set i lyset af den beskrevne projektstatus, vurderer Teknik, Erhverv og Beskæftigelse, at det vil være hensigtsmæssigt at bevare en projektorganisering for Cold Hawaii Inland frem til efterår/vinter 2022, hvorved en styregruppe kan følge de største delprojekter frem til henholdsvis aflevering/afslutning og anlægsfase. Da Cold Hawaii Inland er forholdsvist langt i sin udførelse, foreslår Teknik, Erhverv og Beskæftigelse, at en ny politisk styregruppe består af i alt fem medlemmer.

Ved udgangen af 2022 kan det overvejes at lade styregruppen i Cold Hawaii Inland overgå til byggeudvalg.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 4. februar 2022

Erhvervs-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 7. februar 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Kommunalbestyrelsen den 1. marts 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

1. En ny politisk styregruppe for Cold Hawaii Inland bestående af i alt fem medlemmer.

2. Liste C, D, O og V indstiller til styregruppen:

  • Formand: Niels Jørgen Pedersen, borgmester (tidligere formand for Den Politiske Styregruppe for Cold Hawaii Inland)
  • Torben Overgaard, formand for Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget (tidligere medlem af Den Politiske Styregruppe for Cold Hawaii Inland)
  • Jens Kr. Yde, formand for Erhvervs-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget (nyt medlem).

3. Liste A, F, Ø og Å kan indstille to medlemmer til styregruppen. Der lægges op til, at det bliver et medlem fra Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget og et medlem fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 4. februar 2022, pkt. 1:

Ad 1-3. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 7. februar 2022, pkt. 32:

Ad 1. Indstilles til godkendelse

Ad 2. Indstilles til godkendelse.

Ad 3. Indstilles til godkendelse, at Henning Holm tager 2022 og 2023 og Joachim Plaetner Kjeldsen 2024 og 2025.

Beslutning

Ad 1. Indstilles til godkendelse.

Ad 2. Indstilles til godkendelse.

Ad 3. Indstilles til godkendelse, at Ida Pedersen udpeges.

Til toppen

27. Orientering om resultaterne af Projekt 1000 første dage - med sundhed og trivsel

Udskriv

Sagstema

Social, Sundhed og Kultur orienterer om resultater opnået ved gennemførslen af projektet "1000 første dage - med sundhed og trivsel", der blev afsluttet den 31. december 2021.

Redegørelse

Regeringen afsatte i 2019, 45 mio. kr. i finansloven til styrkelse af indsatserne i barnets første 1000 dage.

Formålet er at understøtte tidlig opsporing og indsats de første 1000 dage i barnets liv og styrke det tværgående samarbejde, om skabelse af de bedst mulige betingelser for barnets sundhed, trivsel og udvikling, hvor både sundhedspleje, dagtilbud og barnets familie bringes i spil. Herunder at fremme et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab til gavn for alle børn. Formålet tager afsæt i en grundlæggende forståelse af, at den helt tidlige indsats er den mest effektive. Dette både i forhold til det enkelte barn og hele familiens trivsel.

Thisted Kommune modtog ialt 1,3 mio. kr. til projektet fra Sundhedsstyrelsen, og midlerne samt indsatserne blev fordelt mellem Sundhedsplejen, Dagtilbud og Børne- og Familierådgivningen.

Projektet bestod af to hovedformål:

  1. Ekstra sundhedsplejebesøg til familier i udsatte positioner med børn i 1½ års og 3 års alderen.
  2. Udvikle en kvalificeret og systematisk samarbejdsmodel mellem Sundhedsplejen og Dagtilbud.

Projektet var 2 årigt og foregik i perioden september 2019 til december 2021. Projektet var forankret i Sundhedsplejen.

Resultater og videreførsel

Ca. 70 familier har modtaget ekstra besøg af Sundhedsplejen og størstedelen af dem har efterfølgende haft opfølgende møde med pasningsstedet i Dagtilbud. Der har været positive tilkendegivelser fra familierne, som bl.a. giver udtryk for, at de har fået øjnene op for forskellige aktiviteter der har betydning for deres udvikling af forældrekompetence.

Som en vigtig videreførsel af projektet, er der etableret en samarbejdsmodel mellem Sundhedsplejen og Dagtilbud. Samarbejdsmodellen tager afsæt i udfordringen med tab af viden i overgangene mellem kommunale tilbud. Ofte oplever familier, at de hver gang barnet skal starte i et nyt tilbud, skal fortælle hele barnets historie om igen, og særligt hvis der er vigtige sundheds- og trivselsproblematikker. Det vil sige, at overgangene fra Dagpleje/Vuggestue til Børnehave, fra Børnehave til Indskolingen og videre op gennem skoletiden kan hjælpes på vej af denne samarbejdsmodel.

Endelig har projektet også medført en justering af Sundhedsplejens tilbud til de mest udsatte og sårbare gravide familier "Familien I vækst", også kaldet FIV. Her har man implementeret nogle af de gode elementer fra besøgene i projektet, der har vist gode resultater i forhold til at synliggøre barnets ressourcer for forældrene.

Retsgrundlag

Sundhedslovens kap. 36, §120 - §126

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune modtog ialt 1.3 mio. kr. til projektet fra Sundhedsstyrelsen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

28. Limfjordsteatret ansøger om tilskud til egnsteaterkonference

Udskriv

Sagstema

Limfjordsteatret ansøger Thisted Kommune om 50.000 kr. til kunstneriske indslag og særlige kulinariske specialiteter fra Thy i forbindelse med national egnsteaterkonference 2022.

Redegørelse

Egnsteaterkonferencen er en national begivenhed for landets teatre: både egnsteatre og små storbysteatre samt kommunerne i Danmark og Slots- og Kulturstyrelsen. Konferencen afholdes hvert år, og værten for næste års konference findes i fællesskab som en del af programmet.

Årets egnsteaterkonference vil blive den 10. i rækken og afholdes i år af Limfjordsteatret i Thy og på Mors den 23-24 maj eller den 24-25. maj 2022. Det fremgår dog af vedlagte ansøgning, at det afholdes torsdag den 21. april til fredag den 22. april 2022, men pga. af bibliotekspolitisk topmøde den 21-22. april, er datoerne for konferencen flyttet. Se bilag 3.

Konferencen har til formål at samle repræsentanter fra kommunerne, kulturrepræsentanter fra Kommunernes Landsforening (KL) og teaterdirektører fra landets teatre, hvor der også vil være tid til fordybelse og udvikling af samarbejdet for fremtidens egnsteatre. Herudover vil der også blive inviteret relevante ministre.

Det er i år et nyt fokus, at samspillet med kommunerne og egnsteatrene er på dagsordenen, og derfor er det første gang, KL er med. Derudover er der som noget nyt også fokus på evidensbaseret forskning på området, og Statens Kunstfond og Aarhus Universitet har givet tilskud til en analyse af egnsteaterlandskabet og dets kulturpolitiske vilkår, der også vil være en del af programmet.

Konferencens program følges desuden op på et webinar i efteråret 2022.

Limfjordsteatret, der har værtsrollen i år, ønsker at benytte konferencens rammer til også at byde på lokale kunstneriske indslag og kulinariske oplevelser fra Thy og derigennem synliggøre, at Limfjordsteatret nu både har til huse i Thy og på Mors. De ansøgte midler på 50.000 kr. skal gå til lokale musikere og andre tværkulturelle indslag såsom oplæsning af litteratur, udstilling af billeder, fotos eller skulpturer. Ligeledes vil teatret indgå aftaler om forskellige smagsprøver fra Thy Nationalpark og Limfjorden. Morsø Kommune er ligeledes ansøgt om 50.000 kr.
Ansøgningen er vedhæftet i bilag 1.

Social, Sundhed og Kultur vurderer, at ansøgningen er inden for rammerne af De Frie Kulturmidler, da konferencen er et nyt tiltag i Thy, og Limfjordsteatret indgår i samarbejde med både nationale og lokale kulturaktører. Desuden må der forventes en øget bevågenhed og branding af Thy. Social, Sundhed og Kultur anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb på 50.000 kr.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommunes ansøges om 50.000 kr. til kunstneriske og lokale kulinariske indslag på årets egnsteaterkonference med Limfjordsteatret som vært.

Morsø Kommune ansøges ligeledes om 50.000 kr.

Konferencen har et samlet budget på 619.000 kr., hvoraf der er afsat 55.000 kr. til kunstnerhonorar og løn og 66.000 kr. til forplejning, herunder særlige lokale kulinariske oplevelser. Budgettet kan ses i bilag 2.

Social, Sundhed og Kultur anbefaler at støtte med ansøgte beløb på 50.000 kr. fra De Frie Kulturmidler.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL oplyser supplerende, at budgettet på De Frie Kulturmidler er på 618.436 kr. i 2022.

Andre konsekvenser

Igennem smagsprøver på lokale kulinariske oplevelser bliver lokale madleverandører såvel som kulturlivet i Thy og på Mors involveret og brandet.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at ansøgningen imødekommes fra De Frie Kulturmidler.

Beslutning

Godkendt forudsat, at ansøgningen ligeledes godkendes af Morsø Kommune.

Til toppen

29. Limfjorden Rundt ansøger om støtte til 2022-2025

Udskriv

Sagstema

Thisted Sejlklub ansøger Thisted Kommune om 110.000 kr. i årlig støtte i hvert af årene 2022-2025.

Redegørelse

Igennem mere end 30 år har Limfjorden Rundt, som også kaldes Nordens største træskibssejlads, besøgt Thisted Havn tirsdag i uge 37. Limfjorden Rundt er i dag et arrangement med ca. 60 skibe og dertilhørende besætning på omkring 650 personer samt besøgende, der tiltrækkes i hver havneby. Sejladsen besøger følgende byer i uge 37: Løgstør, Thisted, Struer, Nykøbing Mors, Fur og Skive. I 2022 vil Thisted Havn få besøg den 13. september.

Alle aktiviteter og arrangementer i forbindelse med sejladsens besøg planlægges og afvikles af lokale foreninger. Thisted Sejlklub varetager den lokale foreningsrolle og bidrager med frivillige mandetimer.

Tidligere har Thisted Sejlklub modtaget 7.500 kr. i årlig støtte til Limfjorden Rundt.

I 2021 har Thisted Sejlklub fornyet det lokale program således, at besøget fra Limfjorden Rundt blev til afslutningen på en maritim uge i Thisted Havn i samarbejde med Thy Turist og Thisted By. Den 17. marts 2021 imødekom Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget Thisted Sejlklubs ansøgning til Limfjorden Rundt 2021 på 45.000 kr. finansieret fra markedsføringskontoen.

Ansøgningen er vedhæftet sagen i bilag 1 og ligeledes evalueringen fra 2021 i bilag 2.

Thisted Sejlklub fremhæver i ansøgningen, at der er behov for 110.000 kr. årligt for 2022 og frem til 2025 til gennemførelse af arrangementet for at matche det voksende arrangement og til sammenligning med de øvrige destinationsbyer.

Social, Sundhed og Kultur vurderer, at Limfjorden Rundt er en aktiv branding af Thisted som havneby og skaber relevante aktiviteter for mange målgrupper ved havnefronten og indstiller, at ansøgningen drøftes.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune ansøges om 110.000 kr. årligt for årene 2022-2025. I 2021 har Thisted Sejlklub modtaget 45.000 kr. fra markedsføringskontoen.

Social, Sundhed og Kultur kan ikke anvise finansiering.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL oplyser supplerende, at der er 744.974 kr. i disponible midler på medfinansieringspuljen i 2022, og at der ansøges om ialt 1.799.000 kr. i 2022 fra puljen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 4. februar 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Økonomiudvalget 23. februar 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at der tages stilling til, om ansøgningen skal imødekommes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 4. februar 2022, pkt. 6:

Direktionen indstiller, at der bevilges 50.000 kr. til formålet.

Beslutning

Direktionens indstilling indstilles godkendt forudsat, at det alene gælder for et år (2022), og at arrangementet kan gennemføres med en bevilling på 50.000 kr. Finansieringen foreslås taget af medfinansieringspuljen.

Til toppen

30. Thy Rock ansøger om støtte til Den lille Vilde i 2022

Udskriv

Sagstema

Thy Rock ansøger om 75.000 kr. i støtte til talentscenen Den lille Vilde.

Redegørelse

Talentscenen Den lille Vilde blev etableret i 2013 og har siden været Thy Rock festivalens tredje scene, hvor festivalgæsterne bliver præsenteret for talentfulde lokale unge, up-coming samt alternative bands og musikere, som ikke præsenteres på de andre store scener. Formålet med Den Lille Vilde er, at nye musikere og bands kan få erfaring med professionel musikalsk optræden og begyndende netværk indenfor musikbranchen.

I samarbejde medMusikskolen i Thy, musikforeningen Rytmus og Spillestedet Thy ansøger Thy Rock om 75.000 kr. til arbejdet med og afvikling af Den lille Vilde i 2022. Ansøgningen fremgår af bilag 1.

Den lille Vilde har til formål at skabe bro mellem Thy Rock og det regionale rytmiske spillested Spillestedet Thy. Der vil de næste år derfor være fokus på udvikling af det rytmiske musikmiljø. Derudover er der gennem samarbejdet med Musikskolen i Thy også fokus på lokal talentudvikling og de unges møde med det professionelle musikmiljø. Som en del af programmet optræder bl.a. Musikskolens Fokuslinje med koncert om fredagen. Den Lille Vilde bemandes under festivalen af Spillestedet Thy - herunder musikforeningen Rytmus og Musikskolen i Thy.

Social, Sundhed og Kultur bemærker, at det er positivt, at Den lille Vilde har fokus på talentudvikling i kommunens musikmiljø. Samtidig tilbyder scenen Thy Rocks gæster et større udbud af musikalske oplevelser ved at møde lokale talenter og upcoming bands.

Den lille Vilde har tidligere modtaget tilskud på 40.000 kr. Der er ikke været udbetalt tilskud til Den lille Vilde i 2020 og 2021 grundet covid-19.

Social, Sundhed og Kultur anbefaler at støtte med 40.000 kr. til Den lille Vilde i 2022 til særligt talentudvikling og vækstlaget.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Til arbejdet med Den lille Vilde ansøges Thisted Kommune om 75.000 kr. i 2022.

Scenens budget er i 2022 på 143.281 kr. og dækker omkostningerne i forbindelse med sceneproduktion. Foruden den hos Thisted Kommune ansøgte støtte forventes scenen at blive finansieret af et sponsorat af Thisted Forsikring samt øvrige sponsorater jf. vedhæftede budget i bilag 2.

Den lille Vilde har tidligere fået tilskud på 40.000 kr. i 2018 og 2019 samt fået bevilliget 20.000 kr. i 2020, som dog ikke kom til udbetalingen pga. Covid-19.

Social, Sundhed og Kultur anbefaler at støtte med 40.000 kr. Beløbet anvises fra De Frie Kulturmidler.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL oplyser supplerende, at budgettet på De Frie Kulturmidler er på 618.436 kr. i 2022.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at talentscenen Den lille Vilde støttes med et tilskud på 40.000 kr. fra De Frie Kulturmidler.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

31. Fyrspillene i Sydthy ansøger om støtte til Fyrspillet 2022

Udskriv

Sagstema

Fyrspillene i Sydthy ansøger om underskudsgaranti på 25.000 kr. til årets fyrspil "Oprøreren fra Thy".

Redegørelse

Fyrspillene i Sydthy har som forening til formål at opføre egnsspil og andre former for amatørteater i Thisted Kommune jf. foreningens vedtægter i bilag 3.
Det årlige fyrspil arrangeres af i alt ca. 100 frivillige, der både er skuespillere, musikere, kostumesyerskere, regifolk, sminkører og hjælpere. Derudover samarbejder foreningen med andre lokale foreninger omkring forestillingen eksempelvis vedrørende salg af kaffe eller parkering.

Hvert år skrives et nyt skuespil med udgangspunkt i en lokal historie og/eller lokalitet, og der spilles hvert år på et nyt sted i Thy med relation til historien i spillet.

Årets forestilling bliver det 37. fyrspil af Fyrspillene i Sydthy og skal opføres på den gamle herregård "Kovstrup" ved Snedsted med fem forestillinger i perioden 29. juni til 3. juli 2022. Spillet omhandler Christen Kolds begivenhedsrige liv.

Til årets produktion ansøger foreningen om en underskudsgaranti på 25.000 kr. Ansøgningen er vedhæftet i bilag 1 og projektbeskrivelsen i bilag 2.

Social, Sundhed og Kultur bemærker, at Fyrspillene i Sydthy yder et vigtigt bidrag til amatørteater i Thisted Kommune, heriblandt med mange aktive helårsfrivillige samt foreningens fokus på lokale fortællinger og samarbejde med andre lokale aktører.

Social, Sundhed og Kultur anbefaler derfor at imødekomme underskudsgarantien fra De Frie Kulturmidler.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Fyrspillene i Sydthy ansøger Thisted Kommune om en underskudsgaranti på 25.000 kr. for årets egnsspil, der har et samlet budget på 193.000 kr. Produktionsomkostningerne forventes at blive dækket dels af entré- og annonceindtægter og dels af tilskud/ sponsorater jf. budgettet og finansieringsplanen i bilag 4 og 5.

Fyrspillene i Sydthy har et egenkapital på ca. 170.000 kr. jf. årsregnskabet for 2020-2021 i bilag 6.

Foreningen har tidligere modtaget støtte fra Thisted Kommune:

  • 2017: 15.000 kr. i underskudsgaranti
  • 2018: 20.000 kr. i underskudsgaranti
  • 2019: 20.000 kr. i tilskud
  • 2020: 25.000 kr. i underskudsgaranti (udskudt til 2021 pga. Covid-19)

Social, Sundhed og Kultur anbefaler at imødekomme underskudsgarantien på op til 25.000 kr. fra De Frie Kulturmidler.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL oplyser supplerende, at budgettet på De Frie Kulturmidler er på 618.436 kr. i 2022.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at ansøgningen imødekommes med en underskudsgaranti på 25.000 kr. fra De Frie Kulturmidler.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

32. Kulturelt Samråd søger om støtte til Thy til Kultur 2022

Udskriv

Sagstema

Kulturelt Samråd ansøger De Frie Kulturmidler om støtte til uddeling af midler til ekstra aktiviteter under Thy til Kultur i maj måned 2022.

Redegørelse

I Thisted Kommune sættes der hvert år i maj måned fokus på kulturelle aktiviteter og arrangementer i hele Thy under overskriften Thy til Kultur. I år udvides programmet til at omfavne hele maj måned, hvor det tidligere har været i en uge i maj.

Formålet er at vise thyboerne hvor meget, hvor spredt og hvor alsidigt et kulturliv, Thy har ved at samle markedsføringen af mange kulturelle tilbud i maj måned.

Afsenderne af Thy til Kultur er derfor både frivillige, foreninger, selvstændige kunstnere og institutioner, der i samarbejde og samskabelse laver et samlet program.

Kulturelt Samråd og Sundhed, Kultur og Fritid i Thisted Kommune varetager sammen tovholderfunktionen, mens KulturRummet står for den grafiske opsætning og koordinering af programmet. Alle kulturinstitutioner, kulturforeninger og selvstændige kunstnere kan byde ind til programmet med aktiviteter og arrangementer - faste såvel som nye gennem www.thy360.dk.

I forbindelse med afviklingen af Thy til Kultur 2022 søger Kulturelt Samråd De Frie Kulturmidler om støtte på 55.000 kr. Ansøgningen fremgår af bilag 1.

Støtten vil Kulturel Samråd bruge som en strakspulje, der udelukkende går til kunstneriske optræden og kulturaktiviteter i maj måned med overskriften Thy til Kultur. Puljen skal være med til at sikre samskabende og nye initiativer i maj måned 2022, særligt tiltænkt foreninger drevet af frivillige, som ellers ikke modtager støtte.

Derudover vil Kulturelt Samråd arrangere en kulturel oplevelsestur med bus i Nord- og Sydthy. Her vil være mulighed for at komme rundt i hele Thy og møde kulturelle foreninger og kunstnere i deres nærmiljø.

Kulturelt Samråd vil efter Thy til Kultur afrapportere samlet på puljens forbrug og aktiviteter, så hver enkelt forening ikke skal afrapportere.

Social, Sundhed og Kultur bemærker, at Kulturelt Samråd har mulighed for at række ud til og understøtte nye samskabte aktiviteter til foreninger drevet af frivillige. Derudover vil den planlagte bustur understøtte intentionen med at binde Thys langstrakte afstande sammen gennem kulturelle aktiviteter.

Social, Sundhed og Kultur anbefaler derfor at støtte Kulturelt Samråd med 40.000 kr. til særligt samskabende aktiviteter og kulturel bustur.

Opgaver vedrørende Logo, plakater og tryk varetages af KulturRummet.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

De ansøgte 55.000 kr. vil Kulturelt Samråd fordele således:

Kunstnerisk optræden

30.000 kr.

Logo, plakat og tryk

15.000 kr.

Kulturtur i nord og syd

10.000 kr.

I alt

55.000 kr.

Logo, plakater og tryk findes indenfor KulturRummets budget.

Social, Sundhed og Kultur anbefaler at støtte med 40.000 kr. Beløbet anvises fra De Frie Kulturmidler.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL oplyser supplerende, at budgettet på De Frie Kulturmidler er på 618.436 kr. i 2022.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. januar 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at ansøgning imødekommes med 40.000 kr. fra De Frie Kulturmidler.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

33. Kulturaftale Nordjylland, politisk styregruppe

Udskriv

Sagstema

Udpegning til den politiske styregruppe for KulturKANten 2021-2024.

Redegørelse

KulturKANten 2021-2024 - Den Nordjyske Kulturaftale, er en 4-årig aftale indgået mellem Kulturministeriet, Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner; Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.

Styregruppen består af formændene fra hver af de 11 kommuners kulturudvalg samt udvalget for regional udvikling i Region Nordjylland. Region Nordjylland og Aalborg Kommune deltager med hver to personer. Hver kommune og Region Nordjylland udpeger endvidere en suppleant for repræsentanten i den politiske styregruppe.

Baggrund

KulturKANten 2021-2024 er Nordjyllands sjette kulturaftale. De nordjyske kulturaftaler har gennem tiden været foregangseksempler for mange andre kulturaftaler, fordi Nordjylland allerede fra den anden kulturaftale har samlet samtlige 11 kommuner og region i et forpligtende samarbejde omkring udvikling og synliggørelse af det nordjyske kulturområde. Kulturaftalen er et vigtigt instrument til at konkretisere den kulturregionale sammenhængskraft og har været det siden 2001.

Kulturaftalen 2021-2024s formål er at skabe en ramme for igangsættelse af projekter indenfor tre forskellige indsatsområder, som på forskellig vis gennem brug af kunst og kultur vil have positive effekter for kulturregionens borgere og særligt børn og unge. Aftalen skal også sikre et stærkt samarbejde på tværs af kulturregionen, så lokale og regionale styrker og potentialer inden for kunst og kultur i alle genrer udnyttes til gavn for både borgere, kunstnere og kulturaktører.

Læs mere om KulturKANtens 2021 -2024 vision og indsatsområder her: https://kulturkanten.dk/indsatsomraader/.

Forretningsorden for den politisk styregruppe

Den politiske styregruppes opgave er at sikre styring på politisk og administrativt niveau. Den politiske styregruppe i KulturKANten har beslutningskompetencer for administration af KulturKANtens puljer m.v. – se beslutning i KulturKANtens politiske styregruppemøde fra den 29.01.2021: https://kulturkanten.dk/beslutninger/.

Det betyder, at der afholdes 1-6 møder årligt eller efter behov. Møderne er fastlagt 10-14 dage efter administrative styregruppemøder og kan findes på kulturKANtens intranet. Der vil blive indkaldt til møderne 2022 snarest muligt efter valget den 16. november 2021. KulturKANten inviterer ligeledes på to ekskursioner i løbet af aftaleperioden. Det forventes at det første afholdes i foråret/sommeren 2022.

Retsgrundlag

Kulturaftalen 2021 - 2024 mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Kommunalbestyrelsen den 9. december 2021

Indstilling

Liste C, D, O og V indstiller, at udpegningen sker i Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Thisted Kommunalbestyrelse konstituering, 9. december 2021, pkt. 48:

Godkendt.

Beslutning fra Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, 12. januar 2022, pkt. 11:

Torben Overgaard Nielsen blev udpeget.

Sagen genoptages

Sagen genoptages i Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på udpegning af stedfortræder for Torben Overgaard Nielsen.

Beslutning

Ida Pedersen udpeges som stedfortræder.

Til toppen

34. iVærk: Projekt fra Unges møde med kunsten og OPTUR

Udskriv

Sagstema

Orientering om projekt iVærk fra det regionale Unges Møde Med Kunsten (UMMK) i samarbejde med OPTUR - støttet af Nordea Fonden.

Redegørelse

UMMK har i 2021 søgt Nordea Fonden om midler til projektet "iVærk", hvor Thisted Kommunes lokale ungdomsredaktion OPTUR er medansøger sammen med fire andre ungdomsforeninger og grupper fra Nordjylland.

UMMK er en del af Børn, Unge og Talent i den nordjyske kulturaftale KulturKanten, og OPTUR er Thisted Kommunes nye ungdomsredaktion, der skal være med til at styrke fortællingen om Thy. Ansøgningen er blevet godkendt og Nordea Fonden støtter med 2.800.000 kr.

Målet med projektet er at knytte de 11 nordjyske kommuners 14 - 25 årige unge kultur- og kunstiværksættere tættere sammen ved at understøtte unges kulturprojekter, skabe netværksmøder og derigennem skabe flere projekter og mere mobilitet på tværs af Nordjylland. Dette skal blandt andet ske ved at styrke kendskab til hinanden; både unge kulturskabere imellem, men særligt også at de unge får kontakt til kultur- og kunstinstitutioner og -foreninger, samt etablering af en strakspulje, som støtter unges kunst- og kulturprojekter i regionen. Projektet har modtaget opbakning fra alle 11 kommuner i Region Nordjylland. Pressemeddelelse fremgår af Bilag 1.

Projektet løber i perioden 2022 - 2024.

OPTUR og de fire øvrige ungegrupperinger (Ung Kult - fra Mors, Projekt Vækstlag - fra Aalborg , Ishuset LIVE - fra Hobro og Under Kniven - fra Hjørring) har været med til at skabe ansøgning sammen med UMMK. OPTUR skal bidrage til at skabe et talerør for unge initiativtagere og være med til at skabe bro mellem unges forskellige holdninger. Sammen med Ung Kult varetager OPTUR unge nordjyders fortællinger igennem "den unges historie". Her skal der i et digitalt format fortælles om unges historier, som kan bruges i debatter om samfundets syn på unge og unges indbyrdes syn på hinanden.

Målsætninger i iVærk:

  • Det er vigtigt for projektet, at de puljemidler, der kommer ind, kommer tæt på de unge og deres virke, så det er målgruppen, der får mest mulig ud af midlerne. Derfor har iVærk også en målsætning om, at der igennem projektet skabes gennemsnitlig 15 årlige unge kunst- og kulturprojekter.
  • Unge nordjyske kulturaktører skal lære hinanden at kende, og der skal kunne spores nye konstellationer af samarbejde og projekter.
  • Kommunernes politiske og forvaltningsmæssige landskab skal få større kendskab til den kulturkapacitet, der ligger hos deres unge kulturaktører i kommunen.
  • For flere målsætninger se side 13 i Bilag 2 Projektansøgning.

Derudover er Kulturskoler i Nordjylland (KiN) også involverede som partnere på projektet. Hvilket betyder, at Musikskolen i Thy stiller deres ansatte og elever til rådighed som ambassadører for iVærk. Se Bilag 3 Partnerskabsaftale.

KulturRummet har ligeledes underskrevet en partnerskabaftale om at stille lokaler og sparring til rådighed til projektet. Se Bilag 4 KulturRummets partnerskabsaftale.

Projektet ansætter en regional projektleder, der er i tæt kontakt med UMMK og den Nordjyske Kulturaftale. Der nedsættes også et advisory board, der skal sikre tyngde til projektet og sikre kontaktflader på nationalt plan.

Projektet modtager 2.800.000 kr. fra Nordea Fonden. Derudover støttes projektet også af Region Nordjylland og en lang række kulturinstitutioner, hvilket giver et samlet budget på 5.300.000 kr.


Der er ingen lokal økonomisk medfinansiering i deltagelse ved iVærk. Dog har den lokale medfinansiering en værdi af 24 timer årligt fordelt på personale og elever på Musikskolen i Thy samt lokaler og sparring fra KulturRummet.

Igennem projektet vil Thisted Kommunes lokale ungdomsredaktion OPTUR få regional opmærksomhed, og der vil være mulighed for unge i Thy at søge støtte igennem en strakspulje til deres kulturelle og kunstneriske aktiviteter.

Retsgrundlag

Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lovbekendtgørelse nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lovbekendtgørelse nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri §16 samt kulturaftalen for perioden 2021-2024.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 8. februar 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. februar 2022, pkt. 31:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

35. Orientering om Besøgscenter Østerild

Udskriv

Sagstema

Orientering om status for aktiviteter vedrørende Besøgscenter Østerild.

Redegørelse

Bygningen ejes af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Thisted Kommune. Bygningen er finansieret af DTU, Thisted Kommune og Realdania gennem en partnerskabsaftale, som forpligter Thisted Kommune til at stå for koordineringen af formidlingen. Jf. bilag 1 - Partnerskabsaftale pkt. 4b.

Udstillingen og formidlingen koordineres af Thisted Kommune med bidrag fra parterne i ”Formidlingsgruppen” pt. bestående af Thisted Kommune, DTU, Vestas, Siemens Gamesa, Wind Denmark, Naturstyrelsen Thy, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE), Thy-Mors Energi, Thy Turistbureau, Støtteforeningen Hannæs-Østerild og Hannæs-Østerild Skole. Det er parternes opgave hver især at levere indhold til udstilling og formidling. Thisted Kommunes opgave er at koordinere dette indhold.

Thisted Kommune tilbyder aktuelt rundvisning for skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og lignende samt undervisningsforløb for skoleelever, hvortil der er udviklet skoletjenestemateriale.

Besøgstallet i Besøgscenter Østerild har i de første fire år været stødt opadgående, og i 2020 var der 43.000 indendørs gæster. På grund af diverse restriktioner og nedlukninger var det nødvendigt at holde Besøgscenter Østerild lukket i første halvdel af 2021, hvorfor der kun har været åbent fra 1. august - 19. december 2021, hvor en ny nedlukning ramte kulturinstitutionerne. Derfor er besøgstallet for 2021 kun på 18.000 indendørs gæster, hvilket dog ligger nogenlunde på niveau med samme periode i 2020. Forventninger er, at der i 2022 vil komme ca. 45.000-50.000 gæster.

Besøgscenter Østerild udarbejdede i efteråret 2020 en ny strategi for perioden 2021-2025, jf. Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 2. december 2020 pkt. 175. Heri blev det beskrevet, at der hvert år skulle være bestemte fokusområder. Det første fokusområde er den indendørs udstilling i Besøgscenter Østerild. Der blev i foråret 2021 udarbejdet en projektering for den fremtidige udstilling, som efterfølgende blev sendt til forskellige nationale og lokale fonde og puljer. Spar Nord Fonden imødekom i efteråret 2021 dette og donerede 300.000 kr. til udarbejdelsen af en ny udstilling i Besøgscenter Østerild, jf. Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 10. november 2021 pkt. 172. Der blev i alt ansøgt om et beløb på ca. 3,9 mio. kr., hvorfor der fortsat mangler ca. 3,6 mio. kr. Der arbejdes fortsat på at finde den resterende del af finansieringen gennem fondsmidler og private bidragsydere. Det forventes at gennemføre et møde mellem Thisted Kommune med deltagelse af Borgmester og Viceborgmester og Vestas, Siemens Gamesa og DTU omkring det fremtidige formidlingsarbejde.

Det næste fokusområde for femårsstrategien omhandler det nære udendørsområde omkring Besøgscenter Østerild. Der er i efteråret 2021 arbejdet med en projektering af dette. Der vil i foråret blive udarbejdet en egentlig projektering, som skal danne grundlag for de forskellige tiltag i det nære udendørsområde, hvorfor et egentligt budget endnu ikke kendes. Udendørsområdet tænkes inddelt i otte zoner, som hver omhandler et bestemt emne eller installation. Dette drejer sig bl.a. om en energizone, forbrugszone, naturzone og en kulturzone, som alle skal formidle emner relateret til Testcenter Østerild og Østerild Klitplantage. Midlerne til dette søges i første omgang finansieret gennem fondsmidler. Der vil blive søgt om midler til hver enkelt zone, så der forhåbentligt kan komme nye formidlingsmæssige tiltag løbende.

Besøgscenter Østerilds formidlingsgruppe arbejder med at lave en event i forbindelse med Testcenter Østerilds 10-år jubilæum i oktober 2022. Der arbejdes på etableringen af et todages event, som skal finde sted i en endnu ikke fastsat weekend i efteråret 2022. Eventet er tænkt som et åbent hus-arrangement, hvor der skal være underholdning og aktiviteter for de fremmødte samt mad og drikke. Desuden tænkes det, at en lang række interessenter inden for vindmøllebranchen samt emner, der relaterer sig til Testcenter Østerild og dets placering, skal have stande, hvor de fremmødte blandt andet, kan indgå i dialog med fagfolk.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Der arbejdes ud fra et budget for den fremtidige udstilling på ca. 3,9 mio. kr., hvorfor der fortsat mangler en finansiering på ca. 3,6 mio. kr. Denne forventes indhentet gennem fondsmidler eller gennem private bidragsydere.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Indstilling

Social-, Sundhed- og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

36. Vedtægtsændringer i Thisted kommunes Eliteidrætsråd

Udskriv

Sagstema

Forslag til vedtægtsændringer i Thisted Kommunes Eliteidrætsråd.

Redegørelse

I forbindelse med ny politisk og administrativ struktur er der behov for at tilpasse vedtægterne for Eliteidrætsrådet.

Sundhed-, Kultur- og Fritid anbefaler vedhæftede vedtægtsændringer for Thisted Kommunes Eliteidrætsråd, samt at ændringerne sendes til godkendelse i Thisted Kommunes Kommunalbestyrelse.

Vedtægter samt ændringsforslag er vedhæftet som bilag.

Forvaltningens forslag til vedtægtsændringer skal ses i lyset af, at fritidsområdet fra 1. januar 2022 hører under Sundheds- Kultur- og Fritidsudvalget.
Derfor foreslås det, at den politiske deltagelse i rådet fremover overgår til en politisk repræsentation med deltagelse af udpeget repræsentant fra det nye Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalg.

Ændringerne i vedtægterne består hovedsageligt i, at Børne- og Familieudvalget erstattes med Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Desuden foreslås det, at repræsentanten fra udvalget udpeges af udvalget. Tidligere var repræsentanten automatisk formanden.

Eliteidrætsrådets sammensætning består i skrivende stund af 11 rådsmedlemmer, som beskrevet herunder:

• Formanden for Børne- og Familieudvalget.

• Formanden for Folkeoplysningsudvalget.

• Fire repræsentanter udpeget af elitekraftcenter foreningerne.

• Én repræsentant udpeget af eliteidrætsudøverne.

• Én repræsentant udpeget af de gymnasiale uddannelser.

• Én repræsentant udpeget af erhvervsuddannelserne.

• Én repræsentant udpeget af de folkeskoler, som rummer eliteidrætsklasser.

• Én repræsentant udpeget af Thy Erhvervsforum.

Foreslået fremtidig sammensætning:

• Én repræsentant fra Sundheds- Kultur- og Fritidsudvalget.

• Formanden for Folkeoplysningsudvalget.

• Fire repræsentanter udpeget af elitekraftcenter foreningerne.

• Én repræsentant udpeget af eliteidrætsudøverne.

• Én repræsentant udpeget af de gymnasiale uddannelser.

• Én repræsentant udpeget af erhvervsuddannelserne.

• Én repræsentant udpeget af de folkeskoler, som rummer eliteidrætsklasser.

• Én repræsentant udpeget af Thy Erhvervsforum.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. januar 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 12. januar 2022
Kommunalbestyrelsen den 25. januar 2022

Indstilling

Sundhed-, Kultur- og Fritid indstiller, at vedtægtsændringerne godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 11. januar 2022, pkt. 14:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, 12. januar 2022, pkt. 21:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Thisted Kommunalbestyrelse, 25. januar 2022, pkt. 8:

Godkendt.

Fraværende i Thisted Kommunalbestyrelse, 25. januar 2022:

Henning Holm, Jan Fink Mejlgaard

Sagen genoptages

Der skal ske udpegning til bestyrelsen for Eliteidrætsrådet.

Beslutning

Torben Overgaard Nielsen udpeges.

Til toppen

37. Opdatering af vedtægter for Folkeoplysningsudvalget

Udskriv

Sagstema

Revidering af vedtægterne for Folkeoplysningsudvalget, som sidst blev revideret i 2014.

Redegørelse

Folkeoplysningsudvalget består af repræsentanter fra folkeoplysningsområdet i Thisted Kommune.

Området er repræsenteret af to medlemmer fra aftenskolerne, en fra idebetonede (uniformerede korps) og tre for foreninger og klubber. Foreninger og klubber dækker i denne forbindelse folkeoplysende foreninger og foreningsdrevne juniorklubber. Desuden sidder der tre medlemmer fra Kommunalbestyrelsen i Folkeoplysningsudvalget.

Udvalget inddrages bl.a. i beslutninger om regler, tilskud, gebyrer mv. på området. Udvalget kan også komme med udtalelser eller forslag til kommunalbestyrelsen på spørgsmål som vedrører folkeoplysningsområdet.

Desuden administreres Folkeoplysningsudvalgets udviklingspulje af udvalget. Puljen er i 2022 på 166.554 kr. og kan søges af foreningerne til foreningsudviklende formål.

Der afvikles ca. otte årlige møder.

I forbindelse med organisationsændringerne har Sundhed, Kultur og Fritid gennemgået vedtægterne for Folkeoplysningsudvalget.

Der foreslås en mindre revidering af vedtægterne for Folkeoplysningsudvalget, så vedtægterne afspejler praksis.

Den væsentligste ændring er, at dagsorden og bilag ikke ligger til fysisk til gennemgang på forvaltningen fire dage før næste møde.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Indstilling

Sundhed, Kultur og Fritid indstiller, at vedtægtsændringen godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

38. Kommissorium for kommunale haller

Udskriv

Sagstema

Opdatering af kommissorium for forretningsudvalg i kommunale haller.

Redegørelse

I Thisted Kommune er der 13 selvejende haller.

Thisted Kommune ejer 3 halfaciliteter. Sydthy Kur- og Svømmebad, Thyhallen og Thisted Tennis- og Badmintonhal (Munkehallen).

Thisted Kommune nedsætter forretningsudvalg for de kommunale haller. Forretningsudvalgene varetager nedenstående områder for hallerne og indstiller overfor et stående udvalg på disse:

  • Visioner
  • Strategier
  • Anlægsinvesteringer
  • Budgetreguleringer
  • Brugerhenvendelser omkring større ændringer i vilkår.

Organisatorisk er Munkehallen nu en del af Thyhallen, hvorfor der ikke længere vil være et selvstændigt forretningsudvalg for Munkehallen.

I forbindelse med ændringer i den politiske og administrative struktur lægges der her op til en ændring af kommissoriet for de kommunale haller.

Ændringen skyldes, at fritidsområdet har skiftet udvalg, så det nu varetages af Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget.

På den baggrund foreslås det, at de to pladser i forretningsudvalgene, som tidligere har været besat af medlemmer fra Børne- og Familieudvalget, fremover besættes af medlemmer fra Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget. På samme måde foreslås det, at forretningsudvalgene indstiller overfor Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget i stedet for Børne- og Familieudvalget.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 8. februar 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Kommunalbestyrelsen den 1. marts 2022

Indstilling

Sundhed-, Kultur- og Fritid indstiller, at kommissoriet godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. februar 2022, pkt. 29:

Udsat, idet der ønskes en overordnet drøftelse med Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Per Skovmose stemmer for, at sagen indstilles til godkendelse.

Beslutning

Udsat, idet der ønskes en overordnet drøftelse med Børne- og Familieudvalget.

Til toppen

39. Særlige tiltag på folkeoplysningsområdet i forbindelse med coronapandemien

Udskriv

Sagstema

I forbindelse med corona-restriktioner gives kommunerne mulighed for at fravige alle fastsatte regler om tilskudsforudsætninger på folkeoplysningsområdet.

Redegørelse

I forbindelse med corona-pandemien og de restriktioner, den har medført, har folkeoplysende foreninger og aftenskoler i flere omgange haft begrænsede muligheder for at afvikle sine aktiviteter.

For at holde hånden under folkeoplysningsområdet har Folketinget vedtaget "Bekendtgørelse om midlertidige foranstaltninger for den frie folkeoplysende virksomhed som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med Covid-19".

Bekendtgørelsen har været en mulighed for kommunerne i store dele af 2020 og 2021. Senest udløb den med udgangen af juli 2021.

Da der igen har været corona-restriktioner på det folkeoplysende område har et flertal i Folketinget den 22. december 2021 besluttet, at "Bekendtgørelse om midlertidige foranstaltninger for den frie folkeoplysende virksomhed som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med Covid- 19" igen bliver en mulighed for kommunerne.

Bekendtgørelsen giver kommunerne mulighed for at udbetale tilskud mv. selvom coronarestriktioner forhindrer foreninger og aftenskoler i at udføre de aktiviteter, som normalt er et krav for at opnå tilskuddet.

Bekendtgørelsen er nu gjort gældendende til og med hele 2022.

Bekendtgørelsen har på Børne- og Familieudvalgets foranledning været taget i brug både i 2020 og 2021. Se evt. punkt 112 på referat for Børne- og Familieudvalget den 9. juni 2020 samt punkt 57 den 13. april 2021 for tidligere beslutninger om samme.

Sundhed, Kultur og Fritid ønsker at Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til om Fritid igen kan gøre brug af bekendtgørelsen, hvis det vurderes som nødvendigt for at holde hånden under de folkeoplysende foreninger og aftenskoler. Såfremt det bliver nødvendigt, vil det blive gjort i et samarbejde med Folkeoplysningsudvalget.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om midlertidige foranstaltninger for den frie folkeoplysende virksomhed som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med

Covid-19.

Økonomiske konsekvenser

Da der vil være tale om udbetaling af allerede budgetterede tilskud, vil udgifterne kunne holdes indenfor eksisterende budget.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Indstilling

Sundhed, Kultur og Fritid indstiller, at der gives mulighed for at benytte bekendtgørelsens midlertidige foranstaltninger for den frie folkeoplysende virksomhed som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med Covid-19.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

40. Ansøgning om støtte til indkøb af fællessauna i Klitmøller

Udskriv

Sagstema

Ansøgning om tilskud til indkøb af fællessauna i Klitmøller.

Redegørelse

Klitmøller Saunalaug ønsker at købe og opstille en fællessauna, som laugets medlemmer kan benytte.

Saunalauget har lavet et samarbejde med Klitmøller Lystfiskerforening om, at saunaen kan ligge på deres grund mod, at laugets medlemmer også betaler medlemskab til lystfiskerforeningen.

I ansøgningen skriver saunalauget:

De sidste 4 år har den lokale surfbutik tilbudt en mobil sauna, placeret nær landingspladsen tæt ved havet, til betalende fra surfskolen, turister og enhver person med lyst hertil. Saunaen kunne derudover benyttes i vinterhalvåret af byens borgere mod et engangsbeløb. Saunaen har medvirket til, at flere og flere lokale borgere har fået mod på at vinterbade og skabt en ny dimension og aktivitet til livet ved havet samt et nyt opstået fællesskab på tværs af interesser. Antallet af turister er steget i løbet af de senere år og fra, at turisterne primært besøger os i sommerhalvåret, er tilgangen nu også øget i vinterhalvåret. Det har skabt et pres på saunaen, som hyppigere er optaget for byens borgere.

Derfor har vi oprettet Klitmøller Saunalaug ud fra en vision om at:

  • skabe rammer befordrende for et lokalt fællesskab, sundhed og livskvalitet for Klitmøllers borgere
  • udbrede saunakulturen og helårsbadning til gavn for unge, voksne og ældre i Klitmøller
  • at skabe liv og aktivitet på landingspladsen og lokalmiljøet i årets mørke og kolde måneder.

Saunalauget har et samlet behov på 250.000 kr. inkl. moms for at kunne realisere projektet. Lauget har pt. modtaget 50.000 kr. fra Nordeafonden samt 60.000 kr. fra Lokale- & Anlægsfonden.

Foreningen mangler dermed 140.000 kr. for at kunne finansiere saunaen.

Forvaltningen peger på, at et eventuelt tilskud kan findes i medfinansieringspuljen.

Projektet vurderes at falde inden for puljens kriterier, som er:

  • Kunne indeholdes i kommunens udarbejdede visioner og strategier.
  • Som hovedregel kunne medføre ekstern finansiering over 25 %.
  • Som hovedregel indeholde en forretningsplan for den efterfølgende drift.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Et eventuelt tilskud kan finansieres af Medfinansieringspuljen.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 28. oktober 2021

Børne- og Familieudvalget den 9. november 2021

Økonomiudvalget den 24. november 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at der ydes et tilskud på 140.000 kr. til indkøb af sauna til foreningen Klitmøller Saunalaug.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 28. oktober 2021, pkt. 4:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget - 2018 - 2021, 9. november 2021, pkt. 129:

Udvalget afviser ansøgningen. Sagen stopper her.

Sagen genoptages

Klitmøller Saunalaug har genindsendt ansøgningen med følgende ændringer.

Klitmøller Saunalaug har været i dialog med "Klitmøller Spa", som evt. vil samarbejde med Klitmøller saunalaug med hensyn til at arrangere fælles spaoplevelser for saunalaugets medlemmer. Siden ansøgningen i efteråret 2021 har de modtaget 40.000 kr. fra Friluftsrådet og 50.000 kr. fra Nykredit Fonden. På den baggrund søges der nu om 50.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Sundhed, Kultur og Fritid vurderer fortsat, at projektet falder inden for rammerne for medfinansieringspuljen, hvorfor Sundhed, Kultur og Fritid anviser finansiering herfra i det omfang, der er disponible midler i puljen.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen.

CØL bemærker, at Erhvervs-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 6. januar 2022 besluttede, at man ville have et fællesmøde med Økonomiudvalget og Hanstholm Havn, før beslutning om at give midler fra medfinansieringspuljen til showroom for fiskerierhvervet kan træffes. Det drejer sig om 1 mio. kr. i 2022 og knap 1,3 mio. kr. i 2023.

Hvis Økonomiudvalget beslutter at give de ansøgte midler til showroom for fiskerierhvervet, vil der ikke kunne gives midler fra medfinansieringspuljen til indkøb af fællessauna i Klitmøller i 2022, idet der ikke er disponible midler på medfinansieringspuljen før 2024. På Økonomiudvalgets møde den 23. februar 2022 behandles tre sager, hvor der søges om midler fra medfinansieringspuljen i 2022. Det drejer sig om 499.000 kr. til mobilt klyngekontor, 50.000 kr. til sauna i Klitmøller og 250.000 kr. til mountainbike-teknikbane i Vang. I sagen om showrom for fiskerierhvervet samt de tre sager, der behandles i Økonomiudvalget den 23. februar, søges der i alt om 1.799.000 kr. fra medfinansieringspuljen i 2022 og 1.271.986 kr. i 2023. Der skal således prioriteres mellem de projekter, hvor der søges midler fra medfinansieringspuljen.

CØL har ikke yderligere bemærkninger.

Høring og sagsgang:

Direktionen den 4. februar 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Økonomiudvalget den 23. februar 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at der tages stilling til, om ansøgningen skal imødekommes.

Beslutning fra Direktionen, 4. februar 2022, pkt. 5:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Udvalget afviser ansøgningen. Sagen stopper her.

Til toppen

41. THY Fritid og Firmaidræt søger om tilskud til etablering af MTB-teknikbane

Udskriv

Sagstema

Thy Fritid og Firmaidræt søger om tilskud til etablering af MTB-teknikbane ved klubhuset i Vang.

Redegørelse

Da Vang Tvorup IF blev opløst, overtog Thy Fritid og Firmaidræt lokalerne for at lave et klubhus for MTB-ryttere. Foreningen er i gang med at lave cykelværksted og optimere lokalerne. Målet med dette er at skabe rammer for et velfungerende foreningsliv og samtidig et forsamlingssted for cykelentusiaster. Der planlægges bl.a. afvikling af forskellige arrangementer med bl.a. sporbyggere, cykelmekaniker-kurser samt undervisning i at køre på spor og teknikbane. Folkeoplysningsudvalget bakkede i den forbindelse i marts 2021 op med 20.000 kr. til opstart af ny aktivitet med udgangspunkt i klubhuset i Vang.

Foreningen planlægger at etablere en større teknikbane på den tidligere fodboldbane. Det samlede projekt beløber sig til 1.995.000 kr.

Projektet består af en mængde pukler, som er opbygget af jord og grus. Desuden laves der også drops af forskellige sværhedsgrader. Endelig skal der laves en asfalt pumptrack i midten af projektet, hvor man kan ”pumpe” cyklen rundt uden at træde i pedalerne.

Foreningen oplyser, at der er ca. 110 km til nærmeste lignende anlæg. Projektet kan ses i bilagene.

Projektet og klubhuset ligger tæt på Nationalpark Thy. Der er tre MTB-spor i området, som ligger henholdsvis 1, 6 og 9 km fra klubhuset. Der er 5 km til Klitmøller.

Foreningen ønsker, at teknikbanen skal være brugbar for alle. Derfor skal dele af banen være på et højt niveau, så brugerne bliver udfordret. På samme måde skal børnebanen laves, så den kan bruges af børn i 4-5 årsalderen.

Foreningen forventer stor efterspørgsel på at bruge banen. På nuværende tidspunkt oplyser foreningen, at den har 125 medlemmer. Når anlægget står færdigt, forventer de, at dette tal vil øges til +200 medlemmer. Foreningen forventer desuden en del brug fra turister og selvorganiserede.

Banen vil ifølge foreningen være det første sted i Danmark, hvor en asfalt pumptrack er en integreret del af en teknikbane. Pumptrack banen vurderer de udover mtb også vil blive attraktiv for skateboard, rulleskøjter, løbehjul og BMX. Der er allerede etableret lys på banen, hvorfor det vil være muligt at køre om aftenen.

Foreningen søger fonde og sponsorater til projektet. I den forbindelse har de fået tilsagn fra A. P. Møller Fonden, om at de vil støtte projektet med 1 mio. kr. samt 100.000 kr. fra anden side.

Foreningen søger Thisted Kommune om 250.000 kr. til etablering af projektet.

Anlægget skal driftes via frivilligt arbejde og økonomisk via medlemskontingenter og brugerbetaling.

I "Strategi og handleplan for fritidsområdet" (se bilag) omhandler et af de strategiske spor netop gode fritidsfaciliteter og udnyttelse af stedbundne potentialer. Her er fokus bl.a. på potentialerne i udendørs fritidsfaciliteter, som arbejder med de stedbundne potentialer. Dette projekt taler fint ind i dette.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Projektet passer på kriterierne for medfinansieringspuljen, hvorfor Sundhed, Kultur og Fritid anviser finansiering herfra i det omfang, der er disponible midler på puljen, samt at den samlede finansiering til hele projektet falder på plads.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen.

CØL bemærker, at Erhvervs-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 6. januar 2022 besluttede, at man ville have et fællesmøde med Økonomiudvalget og Hanstholm Havn, før beslutning om at give midler fra medfinansieringspuljen til showroom for fiskerierhvervet kan træffes. Det drejer sig om 1 mio. kr. i 2022 og knap 1,3 mio. kr. i 2023. Hvis Økonomiudvalget beslutter at give de ansøgte midler til showroom for fiskerierhvervet, vil der ikke kunne gives midler fra medfinansieringspuljen til mountainbike-teknikbane i Vang i 2022, idet der ikke er disponible midler på medfinansieringspuljen før 2024. På Økonomiudvalgets møde den 23. februar 2022 behandles tre sager, hvor der søges om midler fra medfinansieringspuljen i 2022.

Det drejer sig om 499.000 kr. til mobilt klyngekontor, 50.000 kr. til sauna i Klitmøller og 250.000 kr. til mountainbiketeknikbane i Vang. I sagen om showrom for fiskerierhvervet samt de tre sager, der behandles i Økonomiudvalget den 23. februar, søges der i alt om 1.799.000 kr. fra medfinansieringspuljen i 2022 og 1.271.986 kr. i 2023. Der skal således prioriteres mellem de projekter, hvor der søges midler fra medfinansieringspuljen.

CØL har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 4. februar 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Økonomiudvalget den 23. februar 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at der tages stilling til om ansøgningen skal imødekommes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 4. februar 2022, pkt. 4:

Indstilles til godkendelse, forudsat at den samlede finansiering tilvejebringes.

Beslutning

Direktionens beslutning indstilles til godkendelse.

Til toppen

42. Thy til foreningsliv og fællesskab for alle

Udskriv

Sagstema

Thisted Kommune har søgt og fået midler fra Socialstyrelsens pulje: ”Fritidspas til socialt udsatte børn og unge”. Midlerne er givet til en 2-årig projektperiode i 2022 og 2023. Det overordnede formål med projektet er at sikre lige adgang til foreningslivet for alle børn og unge fra 3-18 år i Thisted Kommune.

Redegørelse

Thisted Kommune har ansøgt Socialstyrelsen om midler til ansættelse af tre fritidsguider, hvoraf en er på fuld tid. I slutningen af december fik Thisted Kommune besked om, at ansøgningen på 1.848.562 mio. kr. var blevet godkendt. Under titlen; ”Thy til foreningsliv og fællesskab for alle”, vil Thisted Fritid gennem borgerrettet fritidsvejledning styrke socialt udsatte børn og unge med en ”skridsikker” adgang til foreningslivet for herigennem at give dem mulighed for at blive en del af et sundt fællesskab. Vi ser et stort potentiale i at få fritidsguider til at hjælpe disse børn og unge med at møde foreningslivet og forblive foreningsaktive.

I Thisted Kommunes strategi- og handleplan for fritidsområdet står der bl.a.: Selvom dørene altid står åben i foreningslivet, ved vi, at der er nogle borgere, der ikke selv finder hen til døren og åbner den, på trods af en lyst til at involvere sig. Derfor skal vi have særlige indsatser til disse målgrupper. Det er indsatser, som ofte er ressourcekrævende.

I Thisted Fritid har vi i en årrække arbejdet med ForeningsSFO og Foreningsbørnehave. Det er et samarbejde mellem SFO'er/børnehaver og foreninger, hvor foreningerne laver aktiviteter for børnene, mens de er i SFO/børnehave. Et forløb strækker sig typisk over 10 gange. Det kan foregå på skolen/børnehaven eller på foreningens hjemmebane f.eks. i hallen, skyttecenteret eller svømmehallen. Partnerskaberne fungerer rigtig godt, og både institutioner og foreninger er glade for at kunne præsentere børnene for foreningsaktiviteter af forskellige slags. Flere børn vælger efter endt forløb at starte til aktiviteten i foreningen. Dog er der desværre stadig en del udsatte børn og unge, der ikke er foreningsaktive, og dem ønsker vi med projektet at hjælpe. Vi vil især have fokus på børnene, der ligger på den mellem- og mørkegrønne del af ”Børnelinealen” - et redskab, som bruges i det tværfaglige samarbejde i kommunen.

Desuden har Sundhedsplejens Overvægtsklinik et tilbud til overvægtige børn og unge og deres familier, hvor motion indgår i arbejdet med at stoppe vægtøgning. Sundhedsplejen ønsker et samarbejde med fritidsguiderne, som kan være behjælpelige med at finde egnede foreninger til de enkelte børn og unge.

Vi har fokus på at gøre deltagelse i foreningsaktiviteter så lettilgængelige for børn og unge som muligt. Bl.a. giver Forebyggelsespuljen og Fritidspuljen udsatte børn og unge mulighed for at få dækket de økonomiske udgifter til kontingent og udstyr. Erfaringer har dog vist, at for mange børn og unge af forskellige årsager ikke når frem til en foreningsaktivitet og slet ikke blivende. Med ansættelse af fritidsguider får vi nu mulighed for at ”tage barnet i hånden” og støtte familien og foreningen. Vi oplever, at flere familier, der måske ikke selv kender til foreningslivet, har svært ved at få tilmeldt deres barn til en foreningsaktivitet, få betalt kontingent, forstå hele foreningstanken og finde ud af, hvad der kræves og hvilke aktiviteter, der findes.

Fritidsguiderne skal i samarbejde med bl.a. børnehaver, skoler, sundhedsplejen og andre kommunale instanser sikre lige adgang til sunde fællesskaber for alle børn og unge.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Projektets finansieres via midler fra Socialstyrelsen. I alt 1.8 mio. kr. i årene 2022 og 2023.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 8. februar 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Folkeoplysningsudvalget den 24. februar 2022

Indstilling

Sundhed, Kultur og Fritid indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. februar 2022, pkt. 30:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

43. Underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 9. februar 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen