18. maj 2022

Deltagere:

  • Ida Pedersen (A)
  • Jan Fink Mejlgaard (A)
  • Preben Dahlgaard (V)
  • Susanne Olander (V)
  • Torben Overgaard (C)

84. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Økonomiudvalget samt de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

85. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktøren

Udskriv

Sagstema

A. Formanden.

B. Øvrige medlemmer.

C. Direktøren.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

86. Budgetopfølgning pr. 31.03.2022

Udskriv

Sagstema

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2022.

Redegørelse

Opfølgning

I forhold til det korrigerede driftsbudget (inkl. overførsler fra 2021 på 12,4 mio. kr.) forventes der et mindreforbrug på 33,3 mio. kr.

Der forventes et mindreforbrug på 51,4 mio. kr. på aktivitetsområdet 'Arbejdsmarked'. Herudover forventes der bl.a. mindreforbrug på 'Ejendomme, Trafik og Infrastruktur' på 3,1 mio. kr. og 'Pleje og omsorg for ældre' på 2,7 mio. kr. Modsat forventes der bl.a. merforbrug på 11,2 mio. kr. på ’Skoler og uddannelse', 9,3 mio. kr. på 'Børn og familieområdet' og 5,5 mio. kr. på 'Fællesudgifter og administration'.

Herudover skal det bemærkes, at der under Økonomiudvalget er oprettet et nyt aktivitetsområde ('Ukraine'). Grundet usikkerhed omkring opgavens omfang er der ikke lavet budgetopfølgning på området, men regeringen har tilkendegivet, at den er indstillet på at sikre, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifter, der vedrører fordrevne fra Ukraine.

Servicerammen forventes overskredet med 19,2 mio. kr. Overskridelsen kan primært henføres til de allerede nævnte områder, 'Fællesudgifter og administration', 'Skoler og uddannelse' og 'Børn og familieområdet'. I tilfælde af overskridelse af rammen på landsplan vil kommuner med overskridelse skulle betale en individuel strafafgift på deres forholdsmæssige andel af 60 % af landsoverskridelsen. De resterende 40 % betales af alle kommuner kollektivt. Servicerammeoverskridelsen skal ses i lyset af, at budgettet i sin tid blev vedtaget med en bufferpulje på 13 mio. kr. Uden denne pulje, (som sidste måned blev lagt i kassen igen), er der i relation til de rammebelagte udgifter tale om en overskridelse på 32,2 mio. kr. (19,2 + 13,0).

På anlægsområdet forventes der i forhold til det korrigerede nettobudget et forbrug på ca. 230 mio. kr. svarende til en forbrugsprocent på 132. Merforbruget skyldes primært udskudte indtægter på ca. 85 mio. kr.

Der forventes en overskridelse af anlægsrammen, som er det oprindelige bruttoanlægsbudget ekskl. forsyning og ældreboliger på 36 mio. kr., svarende til et forbrug på 227 mio. kr.

Af sagens bilag fremgår en mere detaljeret gennemgang af såvel drift, anlæg som finansielle poster.

Tillægsbevilling

I anlægsbudgettet til 2021 var der afsat 1,12 mio. kr. til renovering af Thisted Musikteater. Primært grundet mulighed for momsrefusion blev beløbet senere flyttet til driften, men desværre til en konto med begrænset overførsel (5 %-reglen) og ikke som vanligt - når der flyttes fra anlæg til drift - til en konto med fuld overførsel. Helt konkret indgik de 1,12 mio. kr. i en samlet overførsel på området 'Tilskud og aktiviteter - kulturområdet'. Grundet 5 %-reglen tilfaldt beløbet imidlertid kassebeholdningen. Center for Økonomi og Løn indstiller derfor, at de 1,12 mio. kr. genbevilges.

Retsgrundlag

Styrelsesloven samt Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Med forventet merforbrug på såvel service- som anlægsramme på henholdsvis 19,2 og 36 mio. kr. risikerer Thisted Kommune en økonomisk sanktion af op til samme størrelse. Den konkrete størrelse afhænger af såvel landets øvrige 97 kommuner som statens villighed til at udøve sanktionerne. Sanktioner på servicerammen er skrevet ind i budgetloven, hvorimod regeringen skal søge tilslutning i Folketinget, hvis den vil sanktionere kommunerne for at overskride anlægsrammen.

Budgetopfølgningen resulterer i et kassetræk på 78,7 mio. kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 12. maj 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 16. maj 2022

Børne- og Familieudvalget den 17. maj 2022

Social- og Seniorudvalget den 17. maj 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Økonomiudvalget den 24. maj 2022

Kommunalbestyrelsen den 31. maj 2022

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at:

  1. Budgetopfølgningen godkendes.
  2. Der (gen)bevilges 1,12 mio. kr. til Thisted Musikteater.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 12. maj 2022, pkt. 2:

Ad 1. Indstilles til godkendelse med bemærkning om, at der skal udarbejdes en handleplan for Børne- og Familieområdet med henblik på budgetoverholdelse.
Herudover indstilles det, at der gives en negativ tillægsbevilling på Arbejdsmarkedsområdet på 10 mio. kr. til kassen, i det der forventes en midtvejsregulering på 40 mio. kr.

Ad. 2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 16. maj 2022, pkt. 131:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 17. maj 2022, pkt. 61:

Direktionens indstilling indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Social- og Seniorudvalget, 17. maj 2022, pkt. 102:

Direktionens indstilling indstilles til godkendelse.

Beslutning

Direktionens indstilling indstilles til godkendelse.

Til toppen

87. Budgetomplacering på ældreområdet

Udskriv

Sagstema

Budgetomplacering af midler fra budget 2022 afsat til 'Faglige udviklingspotentialer' til midlertidig videreførelse af indsatser i regi af puljeprojektet Styrket omsorg og nærvær.

Redegørelse

I forbindelse med Budget 2022 fik Ældre og Træning tilført 2,6 mio. kr. via budgetforliget. Social- og Seniorudvalget har på udvalgsmødet den 7. december 2021 truffet beslutning om fordelingen af midler. Det blev besluttet, at 1,2 mio. kr. af det afsatte beløb skulle anvendes til at understøtte faglige udviklingspotentialer, herunder implementering af nye tiltag, som er afprøvet og udviklet i regi af puljeprojektet "Styrket omsorg og nærvær".

Ældre og Træning har siden januar 2021 arbejdet med projektet Styrket omsorg og nærvær. Social- og Seniorudvalget blev på udvalgsmødet den 8. februar 2022 orienteret om status på projektet. Projektet går nu ind i sin afsluttende fase, hvor de sidste driftstest afvikles. I løbet af maj og juni vil der blive udarbejdet en evaluering samt blive lagt implementerings- og forankringsplaner. Det forventes, at Social- og Seniorudvalget bliver forelagt en sag i august 2022, hvor der skal træffes beslutning om en videreførelse og -implementering af indsatser.

På baggrund de foreløbige resultater ønsker Ældre og Træning, at indsatserne i regi af projektet kan fortsætte indtil den endelige beslutning om videreførelse af indsatserne foreligger. En beslutning om midlertidig videreførelse af indsatserne vil kræve, at der afsættes ressourcer til terapeuter i Træning og Rehabilitering i perioden maj til november.

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at der frigives midler fra puljen 'Faglige udviklingspotentialer' til en midlertidig videreførelse af indsatser i regi af puljeprojektet Styrket omsorg og nærvær, således at indsatserne kan videreføres, indtil der er udarbejdet en evaluering og foreligger en endelig beslutning om varig videreførelse af indsatserne.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Der er udarbejdet et estimat over de forventede udgifter til terapeuter i Træning og Rehabilitering i perioden maj-november:

De samlede udgifter for perioden er estimeret til at udgøre 500.000 kr.

Det bemærkes, at der alene er medtaget udgifter til ressourcer i Træning og Rehabilitering. Et samlet overblik over udgifter til en varig videreførelse og implementering af indsatser i hele Ældre og Træning, vil blive udarbejdet i forbindelse med den endelige evaluering.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 17. maj 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022Økonomiudvalget den 24. maj 2022

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 21. juni 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at budgetomplaceringen godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Seniorudvalget, 17. maj 2022, pkt. 96:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Social- og Seniorudvalget, 17. maj 2022, pkt. 96:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

88. Opnormering, Træning og rehabilitering. Budgetomplacering

Udskriv

Sagstema

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at Træning og Rehabilitering tilføres 380.000 kr. til delvis finansiering af ansættelse af en ekstra terapeut grundet et stigende antal genoptræningsplaner.

Redegørelse

Når en borger udskrives fra sygehus med behov for genoptræning, modtager Træning og Rehabilitering en genoptræningsplan, hvor borgerens genoptræningsbehov er beskrevet. Som udgangspunkt skal borgeren tilbydes opstart af kommunal genoptræning indenfor 7 kalenderdage. Genoptræningsforløbet leveres af Træning og Rehabilitering.

Antallet af borgere, som udskrives med en genoptræningsplan, har, udover et kortvarigt fald grundet corona, været stigende de seneste år, og det bliver derfor stadigt vanskeligere for Træning og Rehabilitering at tilbyde borgerne rettidig genoptræning. Antallet af genoptræningsplaner er steget fra 1.456 stk. i 2016 til 1.763 stk. i 2021. I 2022 forventes ca. 2.200 genoptræningsplaner.

Der er derfor ønske om at opnormere med yderligere 1 terapeutstilling.

På nuværende tidspunkt er der ansat 29 fysioterapeuter og 16 ergo-/fysioterapeuter i Træning og Rehabilitering svarende til henholdsvis 25,43 og 14,77 helårsstillinger.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til 1 terapeutstilling er ca. 545.000 kr. Heraf finansieres 380.000 fra Sundhed og Ældre. Det resterende beløb finansieres af Træning og Rehabilitering.

Opnormeringen finansieres delvist fra Sundhed og Ældres demografikonto, hvor der i 2022 er 383.962 kr.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Seniorudvalget den 17. maj 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Økonomiudvalget den 24. maj 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at budgetomplaceringen godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Seniorudvalget, 17. maj 2022, pkt. 98:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Social- og Seniorudvalget, 17. maj 2022, pkt. 98:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

89. Anmodning fra KreativitetsHuset i Lildstrand om støtte til nyt kloakeringssystem og handicaptilpasning

Udskriv

Sagstema

Foreningen KreativitetsHuset i Lildstrand anmoder om støtte til etablering af kloakeringssystem og nedsivningsanlæg og handicaptilpasning.

Redegørelse

Foreningen KreativitetsHuset i Lildstrand købte i 2020 den gamle købmandsgård i Lildstrand med det formål at skabe et samlingspunkt for lokale kunstnere, beboere, turister og fritidshusfolk. Som led i etableringen ønskes bygningen ombygget. Ifølge foreningen er det samlede etableringsbudget for KreativitetsHuset på 2.335.612 kr. (inkl. moms) pr. marts 2022. Projektet finansieres gennem fondsansøgninger, sponsorer og ved salg af Folkeaktier.

Foreningen har tidligere ansøgt Thisted Kommune om støtte til at købe bygningen. Ansøgningen blev behandlet i Direktionen, Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget og i Økonomiudvalget i 2019. Der blev givet et tilskud på 300.000 kr. finansieret af medfinansieringspuljen. Ansøger oplyste, at støtte fra fonde og sponsorer til realiseringen af Kreativitetshuset først ville blive ansøgt efter købet. Thisted Kommune var således bekendt med en risiko for, at projektet ikke kunne realiseres efter køb.

Foreningen købte huset i maj 2020.

Thisted Kommune har i forbindelse med byggetilladelsen fra 2020 pålagt foreningen at udskifte det eksisterende kloakeringssystem med godkendt nedsivningsanlæg, da det eksisterende er forældet. Desuden skal der etableres et handicaptoilet samt niveaufri adgang i hele husets underetage. På den baggrund har foreningen indsendt en ansøgning til Thisted Kommune om projekttilskud på 75.000 kr. til nyt kloakeringssystem inkl. septiktank og nedsivningsanlæg samt handicaptoilet.

Foreningen oplyser, at deres samlede budget er 2.768.237 kr. Der er pr. maj 2022 opnået bevilling for 1.727.595 kr.

Foreningen oplyser, at de ikke kan søge midler til kloakering og nedsivningsanlæg andre steder, hvorfor det er vanskeligt for dem at imødekomme det pålagte krav fra kommunen.

Social, Sundhed og Kultur vurderer, at det ansøgte ikke kan imødekommes, idet der ikke kan anvises finansiering.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 12. maj 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at ansøgningen ikke imødekommes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 12. maj 2022, pkt. 3:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

90. Orientering om det tværsektorielle samarbejde

Udskriv

Sagstema

Social, Sundhed og Kultur orienterer yderligere om det tværsektorielle samarbejde.

Redegørelse

Social, Sundhed og Kultur orienterede Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget på møde den 6. april 2022 om det tværsektorielle samarbejde.


Kommuner og regioner er jf. kapitel 62 i Sundhedsloven forpligtet til at samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer gennem en Sundhedsaftale. Organiseringen af arbejdet med den nordjyske Sundhedsaftale består af en politisk organisering og en administrativ organisering.

På mødet vil Social, Sundhed og Kultur holde et oplæg om det tværsektorielle samarbejde.

Retsgrundlag

Sundhedsloven

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

91. Ejerstruktur for Thisted Musikteater

Udskriv

Sagstema

Social, Sundhed og Kultur har undersøgt mulighederne for en ny ejerstruktur af Thisted Musikteater, og fremlægger i en analyse tre mulige modeller.

Redegørelse

Thisted Musikteater er et kulturhus, hvor der årligt afholdes ca. 90-100 arrangementer. Den selvejende institution, af samme navn som bygningen, Thisted Musikteater overtog huset i 1990 og både ejer og driver musikteatret i dag. Arrangementerne der afholdes i Musikteatret, er organiseret af foreninger eller erhvervs- og private aktører, der lejer sig ind i Musikteatrets lokaler. Et historisk oprids af Musikteatret er vedlagt i bilag 3. Der er en stor diversitet i arrangementerne – alt fra koncerter, teaterforestillinger, litteraturarrangementer, foredrag til interne events i foreninger eller privat regi. Se vedhæftede annonce for februar-april 2022 i bilag 4 samt en aktivitetsoversigt for hele foråret 2022 i bilag 5.

Thisted Musikteater er en del af en ejerforening (Ejerforeningen af ejerlejlighedsejere af matr. nr. 200 Thisted Bygrunde), og ejer ca. 60 % af bygningen. Scenen i Thisted Musikteater har sit ejet matrikelnummer, der ejes udelukkende af den selvejende institution Thisted Musikteater. Vedtægterne kan ses i bilag 1 og 2.

Det er den selvejende institution Thisted Musikteater, der kan træffe beslutning om den fremtidige ejerstruktur. Thisted Musikteaters bestyrelse har oplyst, at de har et stort ønske om at påbegynde forhandling om den fremtidige drift mellem Thisted Kommune og Thisted Musikteatrets bestyrelse.

Social, Sundhed og Kultur har derfor udarbejdet en analyse af mulige modeller for en ny ejerstruktur, som skal danne afsæt for dialogen og det fremtidige samarbejde mellem Thisted Kommune og den selvejende institution Thisted Musikteater.

Social, Sundhed og Kultur har identificeret tre mulige modeller:

  1. Musikteatrets nuværende organisations- og ejerforhold, hvor den selvejende institution ejer og drifter bygningen
  2. Kommunalt ejet bygning med drift af selvejende institution
  3. Kommunal drift

Alle tre modeller er beskrevet i bilag 6, hvor der også er opstillet en række opmærksomhedspunkter for hver model.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Musikteater modtager ca. 500.000 kr. årligt i driftstilskud fra Thisted Kommune.

Thisted Musikteaters årsregnskaber for 2018-2021 er vedlagt i bilag 7. Regnskaberne for 2018, 2019 og 2020 er godkendte. Årsregnskabet for 2021 er endnu ikke godkendt, og er derfor kun et udkast.

I 2018 var årets resultat -25.579 kr. og kassebeholdningen udgjorde 136.733 kr.

I 2019 var årets resultat 49.166 kr. og kassebeholdningen udgjorde 201.899 kr.

I 2020 var årets resultat -11.112 kr. og kassebeholdningen udgjorde 190.787 kr.

I 2021 forventes årets resultat at være 79.245 kr. og kassebeholdningen udgør 270.032 kr.

I 2022 har Thisted Musikteatret modtaget 418.238 kr. i driftstilskud samt 96.137 i aktivitetstilskud. Det udgør et samlet tilskud på i alt 514.375 kr.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 6. april 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om, hvilken model de ønsker at indgå i dialog om med Thisted Musikteater.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, 6. april 2022, pkt. 73:

Drøftet. Punktet ønskes yderligere belyst og behandlet igen.

Sagen genoptages

Beslutning

Flertallet stemmer for model 3.

Ida Pedersen og Jan Fink Mejlgaard stemte for model 2.

Det samlede udvalg ser frem til dialog med Thisted Musikteater om fremtiden.

Til toppen

92. Ansøgning om støtte til fortællerkoncert på Kirsten Kjærs Museum

Udskriv

Sagstema

ToneLiv ansøger om 15.000 kr. til afholdelse af en fortællekoncert på Kirsten Kjærs Museum.

Redegørelse

Foreningen ToneLiv står bag projektet "Fortællerkoncerter for Store og Små", som er en koncertrække på 8 steder i Jylland med en folkeskolekoncert og/eller en åben koncert. ToneLiv har valgt, at der skal afholdes en åben koncert på Kirsten Kjærs Museum den 10. september 2022. Ansøgningen og projektbeskrivelsen er vedhæftet i bilag 1 og 2.

Af projektbeskrivelsen fremgår det, at koncerten består af musikstykker, der bliver kombineret med, at musikerne relaterer værkerne til hverdagsting som tilpasses efter publikummets sammensætning. Derfor er målgruppens forståelse i centrum under koncerten. Koncerten skal give publikummet et nyt møde med klassisk musik set i lyset af deres egen hverdag. Koncertrækken er opstået ud fra et ønske om, at den klassiske musik bliver mere udbredt i mindre lokalmiljøer på tværs af generationer. Koncerten markedsføres gennem plakater i lokalmiljøet samt på SoMe.

Foreningen ToneLiv har til formål at udbrede klassisk musik på tværs af generationer gennem formidlingsrammer, hvor både musikere og publikum er i konstant dialog og udvikling. Foreningen har hjemsted i Århus Kommune. Foreningens vedtægter er vedhæftet i bilag 3. Foreningen har tilknyttet klassisk uddannede musikere, der står for afholdelsen af koncerterne jf. bilag 4 "Hvem og hvad er I?".

Social, Sundhed og Kultur bemærker, at der ikke er indgået et decideret samarbejde med Kirsten Kjærs Museum og vurderingen er derfor, at museet kun lægger hus og musiksal til. Ligeledes har koncerten som åben koncert ikke et samarbejde med Skoletjenesten, en skole eller Musikskolen i Thy. Koncerten opfylder ikke de frie kulturmidlers kriterier, hvorfor Social, Sundhed og Kultur anbefaler, at man ikke imødekommer ansøgningen.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

ToneLiv ansøger Thisted Kommune om 15.000 kr. til afholdelse af den åbne koncert på Kirsten Kjærs Museum.

Koncerten har et budget på 19.000 kr., hvoraf 9.000 kr. er honorarudgifter og 10.000 kr. er PR og markedsføring. Udgifterne skal dækkes gennem det kommunale tilskud på 15.000 kr. samt anden ekstern finansiering. Budgettet og finansieringsplanen er vedhæftet i bilag 5.

Social, Sundhed og Kultur anbefaler ansøgningen ikke imødekommes.

Tabeloversigt af De Frie kulturmidler

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL oplyser supplerende der er et restbevilling som endnu ikke er disponeret jf. ovenstående tabel.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at ansøgningen ikke imødekommes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

93. Godkendelse af vedtægter for Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm

Udskriv

Sagstema

Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm har fremsendt en opdateret udgave af institutionens vedtægter til godkendelse hos Thisted Kommune.

Redegørelse

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget har på sit møde den 11. maj 2021 godkendt en ansøgning fra Det Nordatlantiske Fyr om nyt driftstilskud og nye driftsrammer fra 2022. I den forbindelse blev vedtægterne ligeledes ændret med virkning fra januar 2022. Vedtægterne blev godkendt af Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 5. oktober 2021. Vedtægterne er vedlagt i bilag 1.

Den nye bestyrelse har i 2022 arbejdet med vedtægterne. Bestyrelsen oplyser, at de har skønnet det nødvendigt, at justere bestyrelsens sammensætning med henblik på fremadrettet at sikre en stabil drift af fyret.

På den baggrund fremsender bestyrelsen opdaterede vedtægter til fornyet godkendelse. Vedtægterne inkl. ændringer er vedhæftet sagen i bilag 2.

Social, Sundhed og Kultur har gennemgået vedtægterne og fremhæver hermed følgende ændringer:

  • Ændringer vedrører §5 "Bestyrelsens sammensætning"
  • Antal af bestyrelsesmedlemmer er hævet fra op til 7 til nu op til 9 personer.
  • Der er 6 faste medlemmer, hvor det nye er, at der udpeges et medlem fra bestyrelsen på Museum Thy. Derudover udpeges der en repræsentant fra Støtteforeningen til Hanstholm Fyr, Nationalpark Thy, Kunstforeningen Det Ny Kastet, Turistforeningen og et medlem af Thisted Kommunalbestyrelsen.
  • Medlemskabet af de faste bestyrelsesmedlemmer er derudover ikke længere personligt; dvs. i tilfælde af ændringer af en repræsentants udpegning, skal medlemsorganisationen stille med et nyt bestyrelsesmedlem.
  • Bestyrelsen kan derudover supplere sig selv med 2-3 medlemmer, hvor det før var 1-3 medlemmer.
  • Bestyrelsen sammensætter endvidere et advisory board fremfor et repræsentantskab.
  • Bestyrelsen konstituerer sig med både formand, næstformand og en kasserer i stedet for kun en formand.

Social, Sundhed og Kultur har ikke yderligere bemærkninger og anbefaler at godkende vedtægterne.

Retsgrundlag

Det fremgår af de gældende vedtægter pr. 1. januar 2022 for Den selvejende institution Det Nordatlantiske Fyr § 17 "Vedtægtsændringer og opløsning", at ændringer i vedtægter skal godkendes af Thisted Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Ifølge lejekontrakten mellem Thisted Kommune og Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm §3 "Det lejes anvendelse", kræver vedtægtsændringer i formålet, at lejekontrakten skal tilpasses. Social, Sundhed og Kultur vurderer, at de fremsendte vedtægter stadig er i overensstemmelse med lejekontraktens § 3 jf. lejekontrakten i bilag 3.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at vedtægterne for Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

94. Godkendelse af årsregnskab 2021 for Thisted Musikteater

Udskriv

Sagstema

Thisted Musikteater fremsender årsregnskab for 2021 til godkendelse.

Redegørelse

Ifølge Thisted Musikteaters vedtægter skal årsregnskabet godkendes af Thisted Kommune. Thisted Musikteater har derfor fremsendt regnskabet for 2021, der er godkendt af teatrets bestyrelse den 27. april 2022.

Regnskabet viser, at der har været indtægter på 840.276 kr.

Omkostninger på i alt 761.031 kr. vedrører primært personale-, administrations- og bygningsomkostninger.

Regnskabet udviser et overskud på 79.245kr.

Thisted Kommune har ydet et driftstilskud på 409.595,60 kr. samt 94.150 kr. i aktivitetstilskud til Thisted Musikteater. Det samlede tilskud til udbetaling i 2021 er derfor på i alt 503.745,60 kr.

Thisted Musikteater havde ved afslutning af 2021 en egenkapital på 7.693.457 kr., som er lidt over 2020-niveauet på 7.614.000 kr. Af likvide midler har Thisted Musikteater 270.032 kr., og Thisted Kommune varetager pt. musikteatrets bogføring. Bygningen Thisted Musikteater er vurderet til ca. 7,5 mio. kr.

Af ledelsesberetningen fremgår det, at musikteatret er kommet godt ud af 2021 med et overskud på driften og en generel sund økonomi. Endvidere har Thisted Musikteater inden for de aktuelle Corona-rammer og -restriktioner holdt så meget åben som muligt og gang i huset sammen med de forskellige arrangører, heriblandt som ny arrangør Limfjordsteatret. Ledelsen fremhæver, at Thisted Musikteater er den mest benyttede scene til stand-up comedy i det nordvestjyske, der tiltrækker et stort og særligt ungt publikum. Derudover har Thisted Musikteater også en række erhvervsarrangør. Ca. 25 frivillige er tilknyttet huset ifm. arrangementsafvikling. Ledelsen beretter ydermere, at Thisted Musikteater er i gang med to større renoverings- og moderniseringsprojekter, hvoraf det ene er en opdatering af scenen og det andet en restaurering af facaden. Til sidst nævner ledelsen, at musikteatret og Thisted Kommune er i dialog omkring den fremtidige organisering af Thisted Musikteater med det formål at sikre husets fremtid bedst muligt.

Årsregnskabet er udarbejdet på grundlag af regnskabsbestemmelserne i vedtægterne. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Årsrapport, revisionsprotokollat og ledelsesberetningen for 2021 er vedhæftet sagen i bilag 1-3.

Retsgrundlag

Vedtægter for den selvejende institution Thisted Musikteater §11 Budget og regnskab.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Musikteater modtager tilskud på ca. 500.000 kr. årligt fra Thisted Kommunes faste kulturmidler og i 2021 blev der udbetalt 503.745,60 kr. (l/p reguleres).

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022.

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at Thisted Musikteaters regnskab for 2021 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

95. Godkendelse af regnskab 2021 for Museum Thy

Udskriv

Sagstema

Museum Thy fremsender regnskab for 2021 til godkendelse

Redegørelse

Museum Thy er et statsanerkendt museum med Thisted Kommune som hovedtilskudsyder. Thisted Kommune er dermed den økonomisk tilsynsførende myndighed, der skal godkende museets regnskab. Efterfølgende skal Thisted Kommune som den tilsynsførende myndighed orientere andre offentlige tilskudsydere om godkendelsen af museets regnskab senest 1. juli det efterfølgende år. Museum Thy har derfor fremsendt regnskabet 2021, der er godkendt af museets bestyrelse den 19. april 2022.

Regnskabet viser, at der har været indtægter på i alt 31.026.261 kr.

Indtægterne fordeles primært mellem offentligt og ikke offentligt tilskud, entréindtægter samt undersøgelse efter kapitel 8.

Omkostninger på i alt 24.461.864 kr. vedrører primært personale- og lokaleudgifter, administration og undersøgelse efter kapitel 8.

Regnskabet udviser et overskud på 6.513.879 kr. Det skal dog bemærkes, at Museum Thy har afsluttet sit driftsregnskab med et underskud på 286.000 kr., således årets positive resultat skyldes modtagelse af privat arv.

Thisted Kommune har ydet et driftstilskud på 5.859.675,79 kr. til museet i 2021.

Af ledelsesberetningen fremgår det, at 2021 blev år to i Coronapandemien, men det lykkedes museet at afværge de værste følger og dermed økonomiske konsekvenser, hvor Museum Thy også kun har modtaget 200.000 kr. i støtte fra nationale hjælpepakker. Dette skyldes bl.a. god publikumsopbakning med godt 82.000 besøgende i 2021. Ledelsen oplyser derudover, at stigningen på ca. 12 mio. kr. i indtægter til i alt ca. 31 mio. kr. kan forklares med:

  • Igangsættelse af renoveringen og ombygningen af Nyt Thisted Museum, hvor udbetalingen af fondsmidler på 3 mio. kr. skal dække de øgede udgifter til rådgivere.
  • Modtagelse af 1 mio. kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen i tilskud til nyt magasin på Fabriksvej 4 i Thisted.
  • Modtagelse af tre arve fra privatpersoner på i alt ca. 6,8 mio. kr.

Endvidere har Museum Thy haft store anlægsaktiviteter på den arkæologiske front i 2021, som har medført ansættelse af nye medarbejdere. Ledelsen beretter også, at Museum Thy i 2021 havde to større særudstillinger hhv. Olsen Banden i Thy på Bunkermuseum i Hanstholm og Smagen af Thy på Vorupør Museum, der er tænkt som flerårige særudstillinger med dertil knyttede mangeartede formidlingsaktiviteter.

Museet har ved afslutningen af 2021 en egenkapital på 29.768.324 kr., hvoraf materielle anlægsaktiver (bygninger mm.) udgør 21.286.300 kr. og likvide beholdninger udgør 5.810.135 kr.

Revisionen anbefaler Museum Thy fremadrettet at aflægge regnskab efter Årsregnskabsloven bekendtgørelse nr. 838 af 08. august 2019. Kravene ift. regnskabsaflæggelsen er mere overordnet i bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010, hvorfor museets regnskabsudarbejdelse, såfremt det følger reglerne ifølge bekendtgørelse nr. 838 af 08. august 2019, må forventes at blive mere overskuelig og detaljeret.

I revisionsprotokollatet gør revisionen opmærksom på, at museets pga. dets administrativ størrelse er udfordret i at etablere en egentlige intern kontrol, hvorfor revisionen tager forbehold for at opdage fejl, der er opstået som følge heraf. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegning.

Årsregnskabet og revisionsprotokol for 2021 er vedlagt sagen som bilag 1 og 2.

Social, Sundhed og Kultur har ikke yderligere kommentar.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Museet har i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 indarbejdet budgettal for regnskabsåret i resultatopgørelsen. Disse budgettal har ikke været underlagt revision.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune har ydet et driftstilskud på 5.859.675,79 kr. til museet i 2021.

Social, Sundhed og Kultur bemærker at Thisted Museum på adressen Jernbanegade 4 i Thisted har været lukket siden den 31.12.2020 pga. etablering af Nyt Thisted Museum.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at årsregnskabet 2020 for Museum Thy godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

96. Godkendelse af årsregnskab 2021 for Kirsten Kjærs Fond

Udskriv

Sagstema

Kirsten Kjærs Fond fremsender årsregnskab 2021 til godkendelse.

Redegørelse

Kirsten Kjærs Museum drives af Kirsten Kjærs Fond. Thisted Museum har i mange år ydet aktivitetsstøtte mellem 20.000-30.000 kr. først gennem de amtskommunale tilskud og sidst gennem de faste kulturtilskud. I 2021 har Kirsten Kjærs Fond anmodet om en fast tilskud på 300.000 kr. fra år 2022 og frem, som Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget har godkendt på sit møde den 10. november 2021. I samme omfang har udvalget godkendt ydelsesaftalen mellem Thisted Kommune og Kirsten Kjærs Fond. I aftalen er der fastholdt, at Kirsten Kjærs Fond skal indsende et revideret regnskab senest d. 15. april for det foregående regnskabsår. Kirsten Kjærs Fond har derfor fremsendt regnskab for 2021, som er godkendt af generalforsamlingen den 20. april 2022.

Regnskabet viser, at der har været indtægter på 1.395.553 kr.

Indtægterne fordeles primært mellem entré- og diverse salgsindtægter samt ikke offentligt tilskud.

Omkostningerne dækker primært personale- og administrationsudgifter.

Regnskabet udviser et underskud på 124.698 kr.

Thisted Kommune har ydet et aktivitetstilskud på 31.597 kr. til Kirsten Kjærs Fond i 2021.

Kirsten Kjærs Museum havde ved afslutning af 2021 en egenkapital på 11.643.820 kr., hvoraf materielle anlægsaktiver (bygninger mm.) udgør 7.068.185 kr., værdipapirer 2.086.764 kr. og den likvide beholdning er på 2.329.570 kr.

Årsrapporten for 2021 er vedhæftet sagen i bilag 1.

Social, Sundhed og Kultur har gennemgået årsregnskabet uden yderligere kommentar. Det skal dog bemærkes, at Kirsten Kjærs Fond ikke har fremsendt et revisionsprotokollat eller en ledelsesberetning. Social, Sundhed og Kultur har aftalt med Kirsten Kjærs Fond, at begge bilag inkluderes til næste regnskabsafslutning for 2022, i 2023.

Retsgrundlag

Thisted Kommune og Kirsten Kjærs Fond har indgået en ydelsesaftale pr. 1. januar 2022, hvorefter Kirsten Kjærs Fond ifølge § 3 fremadrettet skal aflægge et revideret regnskab og årsberetning for det foregående år med henblik på at orientere Thisted Kommune om museets aktiviteter og økonomi.

Økonomiske konsekvenser

I 2021 har Thisted Kommune udbetalt 31.597 kr. i aktivitetstilskud til Kirsten Kjærs Fond fra de faste kulturmidler.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at Kirsten Kjærs Fondens årsregnskab for 2021 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

97. Godkendelse af årsregnskab 2021 for Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm

Udskriv

Sagstema

Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm fremsender årsregnskab 2021 til godkendelse

Redegørelse

Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm har siden dens opstart modtaget driftsstøtte af Thisted Kommune, således der i den selvejende organisations vedtægter er fasthold, at det af bestyrelsen godkendte og underskrevne regnskab og årsberetning med tilhørende revisionsprotokollat fremsendes til Thisted Kommune til godkendelse. I 2021 har Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget på sit møde den 8. december godkendt et øget driftstilskud på 500.000 kr. fra år 2022 og frem samtidig med en samarbejdsaftale mellem Thisted Kommune og Det Nordatlantiske Fyr. I aftalen er der ligeledes fastholdt, at organisationen skal indsende et revideret regnskab og årsberetning for det foregående år senest d. 15. april. Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm har derfor fremsendt regnskab for 2021, som er godkendt af bestyrelsen den 15. marts 2022.

Regnskabet viser, at der har været indtægter for 581.581 kr.

Indtægterne fordeles primært mellem entré- og lejeindtægter.

Omkostninger på i alt 308.322 kr. vedrører primært personale samt variable og øvrige omkostninger.

Regnskabet udviser et overskud på 264.391 kr.

Thisted Kommune har ydet et ordinært driftstilskud på 159.000 kr. til Det Nordatlantiske Fyr i 2021 samt en ekstraordinær Corona-støtte på 212.000 kr.

Det Nordatlantiske Fyr havde ved afslutning af 2021 en negativ egenkapital på -41.433 kr., som er en betydelig nedgang af gælden sammenlignet med 2020-niveauet på -305.824 kr.

Af det medsendte følgebrev til årsrapporten fremgår det, at bestyrelsen i 2021 har haft fokus på en "turn-around" for organisationen både med henblik på dens økonomiske situation og en generel reorganisering. Bestyrelsen vurderer, at det er lykkedes til fulde, således fyret økonomisk afslutter 2021 med et overskud og bestyrelsen kom i mål med et program for 2022 samt fik gjort klar til en ny bestyrelse som kan drifte fyret fra 2022.

Årsrapporten for 2021 samt regnskabserklæring og et følgebrev til årsrapporten er vedhæftet sagen i bilag 1-3.

Social, Sundhed og Kultur har gennemgået årsregnskabet uden yderligere kommentar.

Retsgrundlag

Vedtægter for den selvejende institution Fonden det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm §12 Regnskabsår, budget, regnskab og revision.

Økonomiske konsekvenser

I 2021 har Thisted Kommune, inkl. et ekstraordinært tilskud på 212.000 kr. bevilget fra de frie kulturmidler, støttet med i alt 371.000 kr.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Pr. januar 2022 er der tiltrådt en ny bestyrelse i Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm, som har fremsendt opdaterede vedtægter til godkendelse på samme dagsorden i Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget som punkt 93.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022.

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at regnskab 2021 for Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

98. Godkendelse af regnskab 2021 for Spillestedet Thy

Udskriv

Sagstema

Spillestedet Thy fremsendes regnskab 2021 til godkendelse

Redegørelse

Som en del af aftalen mellem Spillestedet Thy, Thisted Kommune og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik fremlægges hermed Spillestedet Thys årsregnskab 2021 til kommunal godkendelse og efterfølgende indsendelse til Slots- og Kulturstyrelsen. Årsregnskabet 2021 er godkendt af spillestedets bestyrelse den 7. april 2022.

Der har været indtægter på 2.437.084 kr., hvoraf kommunen bidrager med et tilskud på 1 mio. kr.

Indtægterne fordeles primært mellem kommunalt og statsligt tilskud samt entréindtægter.

Omkostningerne på i alt 2.242.264 kr. vedrører primært personaleudgifter samt honorar til kunstnere og lokaleomkostninger.

Regnskabet udviser et overskud på 185.399 kr. efter skat. Tidligere årsregnskab udviser i 2020 et overskud på 352.186 kr. og i 2019 et underskud på 74.250 kr. Overskuddet i 2021 skyldes ligesom i 2020 færre afholdte koncerter grundet Covid-19 og dermed færre produktionsudgifter såsom til honorar og lydteknisk hjælp samtidig med at både staten og Thisted Kommune har oprethold det fulde støttebeløb.

Spillestedet har ved afslutningen af 2021 en egenkapital på 513.671 kr.

Af ledelsesberetningen fremgår, at 2021 har været præget af manglende publikumsopbakning grundet Covid-19, hvor Spillestedet Thy har oplevet, at publikummet har holdt tilbage. Dermed har spillestedet også kun i begrænset omfang haft mulighed for egen indtjening gennem billet- og barsalg, således økonomien i høj grad blev båret af den statslige og kommunale driftsstøtte. Spillestedet Thy udtrykker derudover også en bekymring for, hvornår der igen vil være etableret et godt publikumsgrundlag. Ikke desto mindre fremhæver ledelsen, at billetsalget i 2021 for det meste er sket via forsalg; dvs. et aktivt tilvalg af dem, der køber billetter.

Ledelsen beretter, at Spillestedet Thy, Corona til trods, har kunnet afholde 74 på 60 produktionsdage, som ligger lidt under de mål på i alt 80 koncerter spillestedet har sat for 2021. De fleste koncerter fandt sted i 2. halvår grundet Covid-19 bl.a. fordi de koncerter, som ikke kunne afvikles i foråret, kunne for det meste blive flyttet til efteråret. Grundet Covid-19 har Spillestedet Thy i 2021 fokuseret på koncertafvikling, således projekter ikke er blevet prioriteret.

Musikprogrammet har i 2021 også omfattet alle de genrer og stilarter, som medlemsforeningerne identificerer sig med. Af de afviklede koncerter i 2021 har 6 afviklingsdage været egenproduktioner, 50 samarbejdsproduktioner og 4 fremmedproduktioner. Langt de fleste koncerter er fortsat samproduktioner og udtryk for Spillestedet Thys særlige organisering, hvor spillestedet er medafsender på de vilkår, det enkelte arrangement og den enkelte lokalforening har behov for. Ledelsen fremhæver, at det netop er spillestedets unikke organisering, der muliggør en bred berøring med musikbrugere og - udøvere, og at spillestedet stort set kan præsentere alle genrer og koncepter på en af de mange platforme (medlemsorganisationerne).

Koncerterne fordeler sig som følgende:

  • 42 K1 (små koncerter). I ansøgningen var der budgetteret med 40 K1'er.
  • 21 K2 (mellemstore koncerter). I ansøgningen var der budgetteret med 30 K2'er.
  • 6 K3 (store koncerter). I ansøgningen var der budgetteret med 10 K3'er.

I alt har der været 2.971 betalende gæster, hvilket er under 2019-niveauet på 6.261 solgte billetter, men lidt over 2020-niveauet, der har dog været færre publikummer per koncert . Dermed har en gennemsnitskoncert haft 43 betalende publikummer mod 80,27 i 2019 og 54,18 i 2020. Laveste antal solgte billetter til en koncert var 4 og største publikum var med 405 solgte billetter.

Den samlede billetindtægt er på 410.008 kr., hvoraf 381.327 kr. i egne indtægter og resten tilknyttet fremmedproduktioner. Til sammenligning var den samlede billetindtægt på 569.000 kr. i 2019.

Af revisionsprotokollatet fremgår det, at Spillestedet Thy er orienteret om, at begrænsningerne i funktionsadskillelsen medfører en iboende risiko for besvigelse (bedrag). Dvs. grundet organisationens administrative størrelse er der en udfordring i at adskille de administrative funktioner og dermed etablere en hensigtsmæssig intern kontrol. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Årsrapport, revisionsprotokollatet og skattebilag er vedlagt sagsfremstillingen som bilag 1-3.

Slots- og Kulturstyrelsen har ultimo 2021 fremsendt et brev til regionale spillesteder og deres tilsynsførende myndighed om, at styrelsen ønsker, at alle musikinstitutioner skal udarbejde retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. Opfølgningen på brevet skulle ske som afrapportering i næstkommende årsberetning. Social, Sundhed og Kultur skal bemærke, at Spillestedet Thy ikke har efterkommet Slots- og Kulturstyrelsens opfordring, hvorfor Social, Sundhed og Kultur opfordrer Spillestedet Thy til at eftersende det ønskede materiale samt afrapportere Spillestedet Thys opfølgning på anbefalingen i næstkommende årsrapport for 2022.

Retsgrundlag

Årsregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven bekendtgørelse nr. 383 af 08. august 2019 og bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Spillestedet har i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 indarbejdet budgettal for regnskabsåret i resultatopgørelsen. Disse budgettal har ikke været underlagt revision.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune bidrager med 1 mio. kr. årligt i aftaleperioden 2021-2024.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Af formandens årsberetning (jf. s. 7 i årsrapporten) fremgår det, at Spillestedet Thy i god til vil undersøge mulighederne for at fortsætte spillestedets aktiviteter efter 2024, herunder muligheden for at udstrække aktiviteterne til Morsø Kommune.

Den daglig leder har i efteråret 2021 siddet i projektstøtteudvalget for musik under Statens Kunstfond udpeget af Kulturminister Joy Mogensen.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022.

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at Spillestedet Thys årsregnskab for 2021 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

99. Thisted Kommunes Kulturprisuddeling 2022

Udskriv

Sagstema

Orientering om Thisted Kommunes Kulturprisuddeling 2022.

Redegørelse

Thisted Kommune har siden 2012 i samarbejde med Kulturelt Samråd uddelt Thisted Kommunes Kulturpris.

Kulturprisen går til en forening, institution eller aktør, som har ydet en særlig indsats på kulturområdet i kommunen.

Årets prisuddeling finder sted den 21. maj 2022 kl. 13.00 - 15.00 i Christiansgave.

Tidligere har prisuddelingen været afholdt i Det Gamle Rådhus, men i forbindelse med tilblivelsen af konceptet Thy til Kultur i 2019, blev arrangement flyttet til Kultursalen, og er således en del af Thy til Kultur, en samlet betegnelse for et alsidigt og mangfoldigt program af kulturaktiviteter i maj måned.

Prisuddelingen i år støttes op af koncerter i samarbejde med KulturRummet, Kulturelt Samråds medlemsforeningerne, Thy Alive og Spillestedet Thy.

Samtidig uddeles en ny talentpris fra Kulturelt Samråd

Uddelingen af prisen er en del af Kulturens Dag, hvor der denne lørdag i og omkring Thisted bymidte vil være aktiviteter, marked, oplevelser, musik og hygge for alle aldre.

Frem til den 1. maj 2022 har alle borgere kunne indstille kandidater til Kulturprisen 2022. For at blive udvalgt som prismodtager, skal man opfylde følgende krav:

  • Modtageren har ydet en fremragende amatør- eller professionel indsats inden for billedkunst, drama, musik eller andet kunstnerisk område
  • Været med til at fremme og synliggøre kulturelle aktiviteter i Thisted Kommune
  • Udvist kulturelt mod og nytænkning
  • Taget initiativer og virket som igangsætter og inspirator på det kulturelle område

Efterfølgende udvælges vinderen af årets kulturpris fra de indstillede kandidater af en dommerkomité bestående af to repræsentanter for Kulturelt Samråd, en repræsentant for Det Ny Kastet, udvalgsformanden for fagudvalget, nu Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget, direktøren for fagområdet, nu Social-, Sundheds- og Kulturforvaltningen samt sektionsleder for kultur. Ud over æren, består prisen af et diplom og en flot bronzeskulptur. Skulpturen er skabt af kunstneren Zoran Luka, der i mange år var en aktiv del af Kirsten Kjær Museum.

Tidligere års modtagere er:

2021: Nordvestjysk Pigekor

2020: Jytte Nielsen, museumsleder Museum Thy

2019: Jonah Blacksmith, folk-rock band med rødderne i Sydthy

2018: Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor

2017: Svend Sørensen, Museumspædagog, Thisted Museum
2016: Harald Fuglsang, Kirsten Kjærs Museum
2015: Aase Odfelt, formand for Thy Kammermusikfestival
2014: Thy Alive Festival
2013: Jakob Oschlag, teaterinstruktør
2012: Thomas Munk, formand for Thisted Teaterkreds

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune og Kulturelt Samråd deler udgifterne til prisuddelingen.

Kulturprisen støttes gennem de faste kulturtilskud med op til ca. 15.000 kr. årligt.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

I år afholdes en reception for kulturprismodtageren i Plantagehuset efter den officielle overrækkelse.

Kulturelt Samråd har oprettet en ny talentpris, der uddeles som en del af uddelingsceremonien i Christiansgave og havde ligeledes frist for indstillinger den 1. maj.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

100. Godkendelse af Thy Teaters mindreforbrug efter regnskabsafslutning

Udskriv

Sagstema

Orientering om, at Slots- og Kulturstyrelsen har godkendt overførelsen af overskuddet efter Thy Teaters regnskabsafslutning til Limfjordsteatret.

Redegørelse

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget har den 9. juni 2021 godkendt Thy Teaters årsregnskab for 2020. I den forbindelse blev det ligeledes godkendt, at Thy Teatrets nettokapital indstilles til Slots- og Kulturstyrelsen til anvendelse i Thisted Kommunes aktuelle egnsteateraftale med Limfjordsteatret. Beslutningen har Thisted Kommunalbestyrelse taget til efterretning på sit møde den 22. juni 2021.

I Thy Teaters afsluttende regnskab var der afsat 215.454 kr. til kortfristede gæld vedrørende formidlingstilskudsordning, som Slots- og Kulturstyrelsen efter regnskabsafslutningen skulle afklare, hvorvidt Thy Teater skal tilbagebetale. Den 22. marts 2022 modtog Thisted Kommune oplysning om, at Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med regnskabsgodkendelse vedr. formidlingstilskuddet for 2. halvår 2020vurderer, at Thy Teater har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med reglerne og at midlerne derfor kan indgå i de aktiver der ligger i Thy Teater efter Thy Teaters opløsning.

Ovenstående betød derfor, at Thy Teaters regnskab for 2020 blev afsluttet, således Thisted Kommune kunne anmode Slots- og Kulturstyrelsen om at godkende, at overskuddet bestående af Thy Teaters egenkapital på 732.015 kr. ved regnskabsafslutning samt de efterfølgende frigivende midler vedr. formidlingstilskuddet på 215.454 kr.

Thy Teater har derfor samlet set et overskud på i alt 947.469 kr., som kan blive udbetalt til Limfjordsteatret. Dette har Slots- og Kulturstyrelsen bekræftet den 27. april 2022.

På den baggrund overføres midlerne nu til Limfjordsteatret med en forventning om, at det overførte beløb optræder som en selvstændig indtægt i Limfjordsteatrets kommende årsrapport.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Den 27. april 2022 har Limfjordsteatret lagt hus til en reception ifm. præsentationen af bogen "Tæppefald", som omhandler Thy Teaters 25 år lange historie. Bogen kan fremadrettet købes gennem Thisted-forlaget Knakken.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

101. Besøgscenter Østerild - status på fremtidig udstilling

Udskriv

Sagstema

Færchfonden donerer 100.000 kr. til udviklingen af Besøgscenter Østerilds udstilling.

Redegørelse

Besøgscenter Østerild udarbejdede i efteråret 2020 en ny strategi for perioden 2021-2025, jf. Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 2. december 2020 pkt. 175. Heri blev det beskrevet, at der hvert år skulle være bestemte fokusområder. Det første fokusområde er den indendørs udstilling i Besøgscenter Østerild. Der blev i foråret 2021 udarbejdet en projektering for den fremtidige udstilling, som efterfølgende blev sendt til forskellige nationale og lokale fonde og puljer. Der blev i alt ansøgt om et beløb på ca. 3,9 mio. kr. Spar Nord Fonden vendte i oktober 2021 positivt tilbage med en donation på 300.000 kr. Der blev i foråret 2022 igangsat en ny fondsansøgningsrunde, som blev sendt til Jyske Banks Almennyttige Fond, Novo Nordisk Fonden og Færchfonden. Færchfonden har imødekommet dette og doneret 100.000 kr. til udarbejdelsen af en ny udstilling i Besøgscenter Østerild. Der ventes fortsat på svar fra Novo Nordisk Fonden, mens Jyske Banks Almennyttige Fond har afvist støtte uden videre begrundelse.

Det er meningen, at Besøgscenter Østerilds fremtidige udstilling skal have et højt formidlingsmæssigt niveau, hvor gæsterne skal tage aktiv del i udstillingen. Det er tanken, at der skal være en høj grad af interaktive og fysiske installationer, som gæsterne kan gå på opdagelse i, og som afspejler det højteknologiske arbejde, som foregår i Testcenter Østerild.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Der arbejdes ud fra et budget for den fremtidige udstilling på ca. 3,9 mio. kr., hvorfor der fortsat mangler en finansiering på ca. 3,5 mio. kr. Denne forventes indhentet gennem fondsmidler eller gennem private bidragsydere.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Social-, Sundhed- og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

102. Venskabsbykonference 2022

Udskriv

Sagstema

Udpegning af Thisted Kommunes repræsentanter i forbindelse med afholdelse af venskabsbykonference i Skien, Norge i september 2022.

Redegørelse

Thisted Kommune har i en årrække deltaget i nordisk venskabsbysamarbejde, der beror på venskabsbyaftalen og handleplanen, som er vedhæftet i bilag 1 og 2.

Det aktuelle samarbejde omfatter 5 nordiske kommuner: Skien i Norge, Uddevalla i Sverige, Loimaa i Finland, Mosfellsbær på Island og Thisted i Danmark.

Thisted Kommune var vært for konferencen i 2016. I 2018 blev der afholdt konference i Mosfellsbær på Island, og i 2020 blev konferencen udskudt til digital afholdelse i 2021 grundet Covid-19; her var Loimaa i Finland vært. Her blev den nuværende venskabsbyaftale underskrevet for 1 år, hvorfor en ny aftale skal underskrives for de normalt gældende 4 år ved konferencen i 2022. Den nye aftale for 2021-2024 er vedhæftet i bilag 3.

I 2022 er Skien Kommune i Norge vært, og temaet for årets konference er: Meningsfuld inddragelse af unge. Konferencen foregår torsdag den 22. september og fredag den 23. september med afrejsedage onsdag den 21. september og lørdag den 24. september. Den officielle invitation fra Skien Kommune er vedhæftet i bilag 4.

Der er lagt en programskitse (bilag 5), hvor unge fra hver af venskabsbyerne har deres eget program og arbejder tværfagligt, praktisk og aktivt sammen. Der deltager derfor 5 unge på 15-16 år fra Thisted Kommune samt en medarbejder, der følger de unge. Ligeledes skal to unge musikere fra 16 år til 25 år fra Thisted Kommune deltage, og sammen med musikere fra de andre venskabsbyer skal de sammensætte et fælles værk, der opføres som afslutning på konferencen. Konferenceprogrammet for politikere og andre indeholder både oplæg, drøftelser og oplevelser. Under Covid-19 har alle 5 kommuner samarbejdet om at lave en bog med unges beretninger under Covid-19, hvor Thisted Kommune er tovholder for projektet. Bogen udgives og ferniseres på konferencen.

Der er i Styrelsesvedtægten anført, at det er Komiteen for venskabsbysamarbejdet, som har det politiske ansvar for samarbejdet. Komiteen består af Peter Skriver Nielsen (formand), Niels Jørgen Pedersen og Lene Kjelgaard Jensen.

Thisted Kommunes repræsentation i konferencen i Skien skal udpeges. Komiteen har besluttet, at der fra hvert udvalg udpeges to politikere til deltagelse, dog således at hvert komitemedlem tildeles én af de to pladser. På denne baggrund foreslås at følgende udpeges:

2 repræsentanter fra hvert af følgende 5 udvalg:

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Social- og Seniorudvalget, hvoraf Lene Kjelgaard Jensen er den ene deltager.

Børne- og Familieudvalget.

Sundhed-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Fra Økonomiudvalget deltager borgmester Niels Jørgen Pedersen og Peter Skriver Nielsen.

Derudover deltager der repræsentanter fra Direktionen, sekretæren for venskabsbysamarbejdet og 4-5 medlemmer fra Foreningen Norden.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne afholdes indenfor det afsatte budget til venskabsbysamarbejdet.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 12. maj 2022

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 16. maj 2022

Børne- og Familieudvalget den 17. maj 2022

Social- og Seniorudvalget den 17. maj 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Økonomiudvalget den 24. maj 2022

Indstilling

Social, Sundhed og Kultur indstiller, at der udpeges repræsentanter fra Direktionen og udvalgene, der deltager i venskabsbykonferencen i Skien i september 2022.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 12. maj 2022, pkt. 1:

Direktionen udpeger direktør for Social, Sundhed og Kultur Tue von Påhlman og kommunaldirektør Ulrik Andersen.

Beslutning fra Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 16. maj 2022, pkt. 129:

Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget udpeger Kristian Tilsted og Mette Kjærulff.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 17. maj 2022, pkt. 72:

Jane Rishøj og Kenneth Bjerregaard deltager.

Beslutning fra Social- og Seniorudvalget, den 17. maj 2022, pkt. 101:

Social - og Seniorudvalget udpeger Lene Kjeldgaard Jensen. De øvrige udvalgsmedlemmer har ikke mulighed for at deltage.

Beslutning

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget udpeger Torben Overgaard og Jan Fink Mejlgaard.

Til toppen

103. Orientering om tilgængelighedsanalyse

Udskriv

Sagstema

Orientering og drøftelse om anbefalinger i Tilgængelighedsanalysen.

Redegørelse

Baggrund

Antallet af børn og unge i Danmark med dårligt mentalt helbred har været stigende både på landsplan og i Nordjylland. Antal af børn og unge i Region Nordjylland mellem 0-17 år, der har modtaget udredning eller behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien, er således:

  • 2010: 971 antal børn og unge i behandling svarende til en andel på 0,8 % af de nordjyske børn og unge
  • 2020: 2.760 antal børn og unge i behandling svarende til en andel på 2,5 % af de nordjyske børn og unge

Det vil sige en stigning på i alt 184 % fra 2010 til 2020.

Antallet af eksterne henvisninger fra praktiserende læger og kommunerne på en 10-årsperiode er steget med 92 %, og den samme stigende tendens ses også i 2021.

På baggrund af udviklingen i antallet af børn og unge med dårligt mentalt helbred besluttede Regionsrådet, at der i et tværsektorielt samarbejde skulle foretages en kortlægning og analyse af årsagerne hertil med henblik på i samarbejde at iværksætte indsatser, der kunne sikre, at børn og unge med behov får den nødvendige støtte og behandling på rette niveau og på rette tidspunkt.

Organisering

I den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, som i 2021 har udarbejdet ”Tilgængelighedsanalysen” i et samarbejde mellem de nordjyske kommuner, Praksissektoren og Psykiatrien i Region Nordjylland. Arbejdsgruppen var tværsektorielt sammensat bestående af:

  • Kommunerne (alle 11 kommuner inviteres til at udpege en repræsentant)
  • Almen praksis, NordKAP/PLO-Nordjylland
  • Psykiatrien
  • Patientforløb og Økonomi
  • Delt formandskab mellem
    • Morten Lund, direktør for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hos Vesthimmerlands Kommune
    • Jesper Carlsen, direktør for Børn, Fritid og Undervisning hos Hjørring Kommune
    • Jan Mainz, direktør for patientforløb og kvalitet i Psykiatrien i Region Nordjylland

Tilgængelighedsanalysen blev endeligt politisk godkendt regionalt i Psykiatri- og Socialudvalget den 2. marts 2022.

Anbefalingerne

I Tilgængelighedsanalysen blev der lavet konkrete anbefalinger til både de nordjyske kommuner, Praksissektoren og Psykiatrien i Region Nordjylland. I forhold til de anbefalinger, som retter sig mod kommunerne, er det op til den enkelte kommune at forholde sig til, hvordan man eventuelt vil gå videre i forhold til anbefalingerne.

Generelt omkring anbefalingerne:

  • Anbefalingerne i rapporten skal læses som tværsektorielle visioner for et forbedret tværsektorielt samarbejde om børn og unge med psykiske vanskeligheder i Region Nordjylland.
  • Rapportens anbefalinger henvender sig til forskellige niveauer i det tværsektorielle samarbejde, hvorfor nogle anbefalinger kan implementeres uden yderligere godkendelsesproces, mens andre kræver en administrativ og politisk proces samt en eventuelt økonomisk prioritering.
  • Efter godkendelsen af denne rapport følger således en proces i henholdsvis kommuner, region og praksissektoren, hvor anbefalingerne prioriteres ind i de faglige og politiske processer. Ligeledes vil anbefalingerne skulle udfoldes og videreudvikles i det tværsektorielle samarbejde, herunder i sundhedsaftaleregi.
  • Der er udarbejdet en egentlig handleplan med henblik på implementering af anbefalingerne.

Analysen anbefaler blandt andet, at de enkelte kommuner etablerer samrådslignende modeller, hvor kommunerne, almen praksis og Børne- og Ungdomspsykiatrien koordinerer konkrete børne- og ungdomspsykiatriske sager. Thisted Kommune har i dag en samrådsmodel (Thisted Modellen), som er et etableret samarbejde mellem almen praksis og Thisted Kommunes Børne- og Familieområde.

Tilgængelighedsanalysen anbefaler desuden et øget samarbejde om uddannelse og beskæftigelse for unge under 18 år. Thisted Kommune vil i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrien vurdere, hvordan samarbejdet om uddannelse og beskæftigelse for unge under 18 år fremadrettet kan øges.

Souschef fra Børne- og Familierådgivningen, Trine Ritter, deltager på mødet og uddyber de anbefalede tiltag.

Retsgrundlag

Serviceloven, Sundhedsloven med flere.

Økonomiske konsekvenser

Analysen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for Thisted Kommune.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Afdelingschefgruppen for Børne- og Familieforvaltningen den 11. maj 2022

Direktionen den 12. maj 2022

Børne- og Familieudvalget den 17. maj 2022

Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Afdelingschefgruppen Børne- og Familieforvaltningen, 11. maj 2022, pkt. 2:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Direktionen, 12. maj 2022, pkt. 6:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 17. maj 2022, pkt. 69:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

104. Underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Sundhed-, Kultur- og Fritidsudvalget den 18. maj 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen