Tæt ved Thy-kysten ligger et område, der kan være med til at løse problemet med drivhusgasser og hjælpe Danmark til at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.
Det kan nemlig være egnet til at lagre CO2.
- Vi ved relativt meget om Hanstholm-strukturen. Potentielt har den en stor lagringsværdi.
Sådan lyder det fra Lars Henrik Nielsen, der er statsgeolog i afdelingen for stratigrafi, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Fra tidligere undersøgelser vurderer GEUS, at undergrunden cirka 30 km ud for Hanstholm er ”meget velegnet” til lagring af CO2. Og det er baggrunden for, at Thisted Kommune sammen med GEUS og en lang række andre partnere har været med til at skrive en ansøgning til EU-programmet Horizon 2020, idet der søges om 70 mio. kr. til et forprojekt, der skal kortlægge området nøjagtigt.
- Det projekt står meget, meget højt på vores ønskeliste, siger statsgeologen. Hvis pengene til forundersøgelsen bevilges, skal der udføres moderne seismiske undersøgelser af strukturen, og der skal laves en prøveboring i undergrunden – en fase, der vil forløbe over tre-fire år.
- De data, vi har i dag, stammer fra tidligere tiders olieefterforskning, og er simpelthen ikke fyldestgørende. Lovgivningen stiller meget strikse krav til vores viden om strukturens størrelse og tæthed – og hvor CO2’en kan injiceres. Vi skal være helt sikre på, at vi har den rigtige kapacitet og sammensætning, før et lager kan etableres en gang i fremtiden, siger Lars Henrik Nielsen.
Gode forhold og infrastruktur
Hanstholm og Havnsø på Sjælland er to områder i Danmark, som ser lovende ud baseret på de data, der findes i dag. Her er sandsten i den rigtige dybde – med et tæt og tykt lerlag henover.
Nordjylland er interessant af en anden grund: infrastruktur. Der er kort afstand fra Hanstholm til en af de største CO2-udledere i Danmark, nemlig Aalborg Portland – og så er der en veludbygget havn i Hanstholm, der kan modtage de mange skibe med indfanget CO2 ombord.
GEUS har sammen med det norske SINTEF institut lavet et konsortium med 19 partnere, deriblandt Aalborg Portland, Hanstholm Havn, Thy-Mors Energi og flere universiteter i Norden og Tyskland – og altså Thisted Kommune.
- Jeg mener, vi nu har et stærkt konsortium med en god lokal forankring, og det er en kæmpestor hjælp, siger Lars Henrik Nielsen.
Han er meget glad for samarbejdet med nøglepersoner i Thy omkring projektet.
- Den interesse, vi har oplevet fra lokal side – fra kommunen og havnen – har været virkelig stor. Og det har været meget, meget positivt at opleve deres indspil og medvirken i projektet, siger statsgeologen.
CO2-lagring kan være vigtigt våben
Samspillet har været med til at kvalificere ansøgningen, og det er essentielt, hvis man vil gøre sig håb om at komme igennem nåleøjet og få støtte fra Horizon 2020. For der er mange lande om buddet.
Det internationale klimapanel og det internationale energiagentur peger på, at indfangning og lagring af CO2 (CCS) er nødvendig at implementere på verdensplan, for at Paris-aftalens målsætninger kan indfries.
- Energiagenturet har peget på, at CO2-lagring er det mest virksomme redskab i øjeblikket, siger Lars Henrik Nielsen.
GEUS har 30 års erfaring med teknologien, selvom der endnu ikke er et anlæg på dansk jord.
- Vi har deltaget i projekter siden begyndelsen af 1990’erne, og det er en meget velundersøgt teknologi, siger Lars Henrik Nielsen.
For nogle år siden var et projekt på vej ved Vedsted i Himmerland, men det kunne ikke gennemføres på grund af lokal modstand.
Lars Henrik Nielsen vurderer, at folkestemningen har ændret sig i takt med, at klimaproblemerne anerkendes.
Ingen fare for mennesker
Statsgeologen kan berolige med, at CO2 er helt ufarligt for mennesker - med mindre man befinder sig i et lille lukket rum, der fyldes med det.
- Jeg føler mig meget mere tryg ved at lagre CO2 i undergrunden i stedet for i atmosfæren, som han formulerer det.
Det internationale klimapanel peger på, at der er behov for 5000 CCS-anlæg på verdensplan. I Danmark skal der formentlig være et par stykker. De skal hver have en størrelse, der er rentabel.
Hvis forundersøgelsesprojektet realiseres, og Hanstholm-området kommer godt gennem testen, skal man finde ud af, hvem der skal drive CCS-anlægget – og så skal infrastrukturen på plads.
- Det ser rigtig lovende ud for Hanstholm, men der er rigtig langt, fra hvor vi står i dag, til et færdigt anlæg. Der går nemt 8-10 år, vurderer statsgeologen.
GEUS og Thisted Kommune vil samarbejde om formidling og borgerinddragelse, hvis projektet realiseres.
Thisted Kommunalbestyrelse har den 25. august énstemmigt valgt at give opbakning til en tilsagnsskrivelse som opbakning til forprojektet.
Bliv klogere på projektet
Yderligere oplysninger om Thisted Kommunes involvering kan fås hos Morten Sander, projektleder i Energi og Ressourcer, Thisted Kommune. Tlf. 99 17 22 46, mail: mosa@thisted.dk
Generelle spørgsmål til projektet kan stilles til Statsgeolog Lars Henrik Lars Henrik Nielsen, GEUS, Tlf. 30 27 13 52, mail: lhn@geus.dk