Og der er stor forskel på, hvad de enkelte beboere har brug for.
- Nogle gange handler det bare om at være stille og lade øjne og mund vise, hvad vi gerne vil sige. Det kan godt være, at det vigtigste for en beboer er trygheden i, at vi er der, selvom vi bare sidder helt stille og kigger i et fotoalbum, fortæller Charlotte Lauridsen.
Beboere blomstrer op
Den tilgang til plejen af personer, der er ramt af demens, har ført en masse positivt med sig. Adskillige borgere på demensplejecentrene får det markant bedre, efter de flytter ind.
Én af dem er Ruth Lindskogs svigermor, der bor på Fjordglimt i Sennels. Hun måtte flytte fra sit hidtidige plejehjem, fordi hendes demenssygdom blev værre.
- Alle steder gør det så godt, de kan, med de kompetencer, de har. Nu er hun et sted, hvor man ved rigtig meget om demenssygdom, og hun er i den rette medicinske behandling. Det har gjort en stor forskel, fortæller Ruth Lindskog.
Hun oplever, at personalet på Fjordglimt er dygtige til at gå med på svigermorens indfald og idéer, så hun ikke føler, hun gør noget forkert.
- Hvis hun mener, at hun er i skole og laver lektier, så følger de hende i den opfattelse. Og hvis hun siger, at hun skal ud at lave kaffe, fordi hun får gæster, så siger de til hende, at hun bare kan holde fri, så skal de nok klare den. Hun bliver ikke modsagt, siger Ruth Lindskog.
De rigtige kompetencer og rammer
Ifølge Charlotte Lauridsen er der ingen tvivl om, at mange beboere med demens blomstrer op på de tre plejecentre, fordi personalet har den rette viden. Men det skyldes også, at der er de rigtige fysiske rammer.
- Der er for eksempel beboere med demens, der har følt sig forfulgt på plejecentre, fordi plejerne jo skulle sørge for, at de ikke bevægede sig uden for området alene. Hos os er der et område, hvor de frit kan gå ture, fordi det er sikret. Det giver en helt anden ro, siger hun.