Hvad mener Thy?

Vi har spurgt thyboerne om deres holdning til den grønne omstilling. Er den grønne omstilling vigtig? Bekymrer og fylder klimaudfordringerne i hverdagen? Og hvem har egentlig ansvaret for at løse udfordringerne?

Vi har sendt spørgeskemaer ud til knap 32.000 borgere. Vi har fået 4077 fulde besvarelser. Det svarer til en svarprocent på ca. 13. Her kan du læse hvad borgerne generelt synes om klima og grøn omstilling.

Hvem har svaret på spørgeskemaet

Vi har modtaget 4077 fulde besvarelser. Se her hvordan de fordeler sig på køn, alder og hvor de bor.

 

Figuren viser, hvordan besvarelserne fordeler sig på køn, alder og bopæl
 

Er det mænd eller kvinder, der har svaret?

Kigger vi på fordelingen, så har 2438 mænd svaret, men 1627 kvinder har svaret. 10 personer har markeret sig som andet.

Hvor gamle er de, der har svaret?

Vi har fået flest svar fra borgere i alderen 50-69 år, 2032 borgere har svaret. Det er meget tæt på at være 50 % af alle besvarelserne. De 30-49-årige og de 70-89-årige står for henholdsvis 22 % og 24 % af besvarelsen. De 18-29-årige udgør 4 %, mens 4 svar kommer fra borgere over 90 år. De udgør under 0,1 %.

Hvor bor de, der har svaret?

Når vi kigger på, hvor svarene kommer fra, så har vi fået stort set lige mange svar fra borgere, der bor i de store byer ((Thisted, Hurup eller Hanstholm) og i landsbyerne. De udgør hver især 36 %. De øvrige besvarelser kommer fra folk der bor på landet. De står for 28 % af svarene. 

Hvad er thyboernes holdning til klima og grøn omstilling?

Vi har spurgt thyboerne om hvor enig de er i følgende udsagn:

  • Klimahandling og grøn omstilling er vigtig for mig
  • Jeg bekymrer mig over klimaforandringer i min hverdag

Figuren viser hvad thyboerne svarer, når vi spørger dem om den grønne omstilling og klimahandling er vigtig for dem, og om klimaforandringerne bekymrer dem i hverdagen.

Thyboerne synes den grønne omstilling er vigtig

Når vi spørger thyboerne; Er klimahandling og den grønne omstilling vigtig for jer, svarer knap halvdelen, nemlig 48 % at den grønne omstilling er vigtig. Yderligere 31 % procent ser det som delvis vigtigt. Samlet set synes 79 % at det er helt eller delvis vigtigt. 21 % synes ikke at klimahandling og grøn omstilling er vigtig.

Thyboerne bekymrer sig om klimaforandringerne

Et flertal af thyboerne svarer, at de bekymrer sig, helt eller delvis, om klimaforandringerne i deres hverdag. Samlet set bekymrer 61 % om klimaforandringerne i deres hverdag.

Tilsvarende svarer 12 %, at de er helt uenige i at klimaforandringerne bekymrer dem, og 27 % svarer at de er delvis uenige i, at klimaforandringerne bekymrer dem. Samlet udgør det 39 %

Hvem skal gå forrest i den grønne omstilling

Vi har spurgt borgerne om, hvem der har et stort medansvar for at gennemføre den grønne omstilling.

Figuren viser hvor mange der svaret "Helt enig" til spørgsmålene om, det er dem selv, kommunen, staten, skoler og uddannelsesinstitutioner, virksomheder der udleder CO2, landbruget, eller andre, der har et stort medansvar for at gennemføre den grønne omstilling. Det har været muligt at svare "helt enig" til flere udsagn. 

Staten har det største ansvar

Hvis vi starter med at kigge på de besvarelser, hvor der er svaret "helt enig" (de gule søjler), så er tendensen tydelig.

Flest thyboer, nemlig 2764, peger på, at det er staten, der har det største medansvar for den grønne omstilling. Det svarer til 68 %.

På 2. pladsen peger thyboerne på de virksomheder, der udleder CO 2 . 2414 personer, svarende til 59 %, mener de har et stort medansvar.

Lige derefter, med 52 %, svarer 2136 borgere at kommunen har et stort medansvar.

1939, svarende til 48 %, peger på landbruget.

Nederst på skalaen kommer "andre", "jeg selv" og "skoler og uddannelser" med henholdsvis 37 %, 33 % og 33 %.

Kigger vi på de besvarelser, hvor der enten er svaret "helt enig" eller "delvis enig" (de blå søjler), så er tendensen den samme, men forskellene mindre.  

Bag om

Spørgeskemaerne

Thisted Kommune sendte i efteråret 2023 spørgeskemaer ud til knap 32.000 thyboer. Vi modtog 4077 fulde besvarelser. Det svarer til ca. 13 %.

Spørgeskemaerne blev sendt ud til alle borgere over 18 år via e-Boks. Alle besvarelser er anonyme.

Vi spurgte borgerne om deres holdning til grønne omstilling. 

Vi har også spurgt borgerne, hvad der er vigtigst for dem, og hvilken værdi, de mener, de grønne energianlæg og den grønne energi skal skabe lokalt. Det er blevet til fem kriterier for den grønne omstilling.

Se kriterier

Spørgeskemaerne er et led i en større ambition, i Thisted Kommune, om at inddrage borgerne bredt og tidligt, når det gælder den grønne omstilling.

Vi ser spørgeskemaanalysen og dens tal som repræsentativ for Thy.

Det gør vi på baggrund af blandt andet følgende parametre:

  1. Aldersfordelingen for de personer, der har svaret, matcher den generelle aldersfordeling i kommunen.
  2. 60 % af besvarelserne kommer fra mænd, 40 % fra kvinder. Det er en afvigelse fra en kønsfordeling der eller er 50/50. Afvigelsen størrelse er dog inden for en acceptabel grænse.
  3. Når vi kigger på, hvor de personer der har svaret, bor, så matcher det det generelle bosætningsmønster i Thy.