Vandløb og søer

Senest opdateret 08-03-2023

Vandløb og søer

I Thisted Kommune har vi ca. 300 km kommunale vandløb og ca. 200 km private vandløb. Derudover har vi et ukendt antal km dræn.

Som vandløbsmyndighed har Thisted Kommune ansvaret for vedligeholdelsen af de offentlige vandløb. Private vandløb vedligeholdes af bredejerne.

På alle kommunale vandløb er der udarbejdet et regulativ, som beskriver vandløbets skikkelse, målsætning samt vedligeholdelse. I denne forbindelse betyder ordet ’vedligeholdelse’, at det er vandføringsevnen, der skal vedligeholdes, ikke den biologiske diversitet og mangfoldighed.

Med vandrammedirektivet stilles der krav om, at vandløbene skal have ’god økologisk tilstand’, hvilket forventes at komme i konflikt med regulativernes prioritering af vandføringsevne.

Vedligeholdelse af vandføringsevnen er forskellig ud fra målsætning og størrelse og kan ske ved manuel/maskinel grødeskæring, maskinoprensning og grødeskæring med grødeskærer (båd). Dette arbejde udføres af forskellige entreprenører samt kommunens eget personale.

Thisted kommune er vandløbsmyndighed for alle vandløb i kommunen, dvs. der skal gives tilladelse fra kommunen til alle vandløbsændringer, lige meget om vandløbet er privat eller offentligt.

En ændring kan fx. være uddybning af et eksisterende vandløb, udgravning af et nyt vandløb, ændring af et vandløbs forløb eller ændringer i vandløbets brinker.

Hvad er et vandløb?
Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, kanaler, grøfter, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
I linket nedenfor er der beskrevet en lang række situationer, hvor der allerede er truffet afgørelse om, at en grøft/bæk/vandløb er et vandløb, der skal administreres efter vandløbslovens bestemmelser. På de stilistiske skitser (figur 1-11) er der desuden medtaget, hvor der i henhold til Randzoneloven skal være randzoner.

Læs vejledningen til vandløb: Vejledning i hvilke vandløb, der er omfattet af Vandløbslovens §2.

Ejerforhold i forhold til vandløb:
Alle vandløb, private som offentlige, ejes af bredejerne. En bredejer eller en lodsejer er en person, der ejer den jord (matrikel), hvor et vandløb eller en delstrækning af et vandløb ligger, - uanset om vandløbet er åbent eller rørlagt.
.
Vandløbsloven:
Vandløbsloven vedtages af folketinget og administreres af kommunernes byråd. Vandløbsloven giver regler for de pligter og rettigheder, som både lodsejere og vandløbsmyndigheder har.

Vandløbslovens principper er:

  • At alle vandløb skal vedligeholdes
  • At ingen må lave om på vandløbene uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden
  • At berørte parter har ret til at få indflydelse i forbindelse med tilladelsen

Hold afstand til dit vandløb - Dyrkningsfrie bræmmer:
Er der 2 meter dyrkningsfrit areal langs dit vandløb?

Langs naturlige og højt målsatte vandløb og søer over 100 m2, skal der ifølge vandløbsloven være en 2 meter bred dyrkningsfri bræmme.

Bræmmerne beskytter vandløbets brinker mod nedskridning og udvaskning af sand, jord og næringsstoffer og er medvirkende til at sikre vandafledningen. I bræmmen må der ikke jordbehandles, graves eller plantes (eller fældes træer) uden kommunens tilladelse, men der må godt græsses eller tages slæt.

Ved naturlige vandløb forstås de vandløb, som er dannet fra naturens hånd. Ved vurderingen af, om dette er tilfældet, bør især følgende kriterier indgå:

  • Vandløbet findes på gamle kort, dvs. på målebordsblade 1:20.000 fra 1871 eller evt. ældre kort
  • Vandløbet ligger i en vandløbsdal, der markerer forløbet, og/eller
  • Vandløbet er mæandreret, eller der er spor i vandløbsdalen efter tidligere mæandrering (slyngning)

Også andre kriterier kan indgå, f. eks. at vandløbet har et opland med en størrelse, som betinger en vandafstrømning, der genererer et vandløb. Endvidere skal vandløbet ikke nødvendigvis være vandførende hele året.

Det ændrer ikke på et vandløbs status som naturligt vandløb, at der på et tidspunkt er foretaget regulering (bortset fra rørlægning), f. eks. uddybning, udretning eller omlægning. Det vil sige, at oprindeligt naturlige vandløb, der i dag fremstår som stærkt regulerede, også er omfattet af bestemmelsen. Genåbning af en rørlægning af et naturligt vandløb vil medføre, at vandløbet atter anses for naturligt, og at bræmmebestemmelsen er gældende.

Overtrædelse af bræmmebestemmelsen er omfattet af straffebestemmelserne i vandløbslovens § 85. Gentagne overtrædelser kan medføre politianmeldelse.

Bilvask og vandløb:
Hvad har bilvask med vandløb at gøre?!!

-Læs mere her: Spildevand i byen.

Opmåling af vandløb:
Thisted kommune foretager løbende opmålinger af de offentlige vandløb.

I forbindelse med regulativrevision vil der blive foretaget opmålinger af nedenstående vandløb.
Thisted Kommune vil udføre opmåling af nedenstående vandløb efter den 22. marts 2019. Opmålingen udføres forfølgende vandløb:
Isholm Landgrøft (privat del)
Fald Bæk
Hansted Mølle å Sidetilløb
Vashøj Bæk
Dover Mølle Å (privat del)
Sundby Å (privat del)
Årbæk (privat del)
Holmgård Mølle Å (hele vandløbet)
Sokland Bæk
Gundtoft Å (hele vandløbet)

Opmålingen foretages af Orbicon A/S.

I forbindelse med arbejdet kan der forekomme kørsel med maskine. Hvis der observeres drænudløb under opmålingen, registreres og indmåles disse. For at sikre at samtlige drænudløb med videre registreres, anbefaler Thisted Kommune, at lodsejerne tydeligt markerer drænudløb og lignende inden den 22. marts 2019.

På alle kommunale vandløb er der udarbejdet et regulativ, som beskriver vandløbets skikkelse, målsætning samt vedligeholdelse. I denne forbindelse betyder ordet ’vedligeholdelse’, at det er vandføringsevnen, der skal vedligeholdes, ikke den biologiske diversitet og mangfoldighed.
Med vandrammedirektivet, der skal implementeres gennem statens vandplaner, stilles der krav om, at vandløbene skal have god økologisk tilstand’, hvilket forventes at komme i konflikt med regulativernes prioritering af vandføringsevne.

Vedligeholdelse af vandføringsevnen er forskellig ud fra målsætning og størrelse og kan ske ved manuel/maskinelgrødeskæring, maskinoprensning og grødeskæring med grødeskærer (båd). Dette arbejde udføres af forskellige entreprenører samt kommunens eget personale.

Læs pjecen "Vejledning i vedligeholdelse af private vandløb".

Som udgangspunkt skal følgende kriterier være opfyldt, før Thisted Kommune kan give tilladelse til rørlægning af vandløb og grøft:

  • Vandløbet har ikke direkte åben sammenhæng med andre åbne vandløb
  • Vandløbet er ikke målsat i Vandplan 2009-2015
  • Vandløbet er ikke naturligt
  • Vandløbet er ikke beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3
  • Vandløbet udgør ikke en forbindelseslinje/korridor for spredning af den vilde flora og fauna

Ved ansøgning om rørlægning af et åbent vandløb beliggende opstrøms eksisterende længere rørlægning (over 200 m) foretages en konkret vurdering, forinden beslutning om det ansøgte. Væsentlige elementer i denne vurdering er:

  • Planlægges den nedstrømsliggende rørlægning åbnet, gives der ikke tilladelse
  • Vandløbets opland og vandmængde vurderes
  • Naturindhold i vandløbet og eventuelle bidrag til opfyldelse af miljøtilstand i andre vandområder
  • Der foretages en besigtigelse af vandløbet
  • Vandløbets og dets omgivelsers funktion som korridor for spredning af den vilde flora og fauna
  • Hvorvidt der er tale om en dræningsgrøft, som er omfattet af den frie dræningsret

Der foretages i hver sag en individuel sagsbehandling med udgangspunkt i ovenstående. Ved meddelelse af tilladelse til rørlægning af offentlige vandløb, vil vandløbet skulle optages som privat vandløb.

Private vandløb er vandløb, som ikke er optaget som offentlige eller som byrådet har besluttet skal udgå som offentligt vandløb (nedklassificerede vandløb).

Private vandløb skal vedligeholdes af de enkelte lodsejere.

Her informeres om hvem der har ansvar og forpligtigelse i forhold til vandløbsvedligeholdelsen i private vandløb, samt hvilke bestemmelser og hvorledes vedligeholdelsen skal udføres.

Hvem vedligeholder private vandløb?
Det påhviler bredejerne at vedligeholde deres vandløb. Det vil sige, at bredejeren har pligten og ansvaret for at udføre og at betale for arbejdet med vedligeholdelse af alle private vandløb på egen ejendom.
Hvis du ikke vedligeholder dine vandløb og dræn, kan der opstå fejl og mangler. Vandet kan så stuve op, og der kan dannes våde områder på marken. Det er vigtigt for både dig selv og dine naboer, at du tager din pligt til at vedligeholde dine vandløb og dræn alvorligt.
Hvis du forsømmer din pligt, kan der blive tale om anmeldelse til politiet, straf i form af bøde og betaling af erstatninger til naboer, der har fået skader på grund af fejl og mangler i dine vandløb og dræn.
Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør betragtes som reparation under forudsætning af, at rørene lægges i samme beliggenhed og koter og med samme diameter. Dette betragtes som en del af vedligeholdelsen.
Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Hvordan skal et privat vandløb vedligeholdes?
Visse private vandløb har vedligeholdelsesbestemmelser eller kendelser, der beskriver vedligeholdelsen. Vedligeholdelse af vandløb betyder, at man skal sørge for at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. I vandløbslovens formålsparagraf står der desuden, at vedligeholdelsen skal foretages sådan, at der tages hensyn til de miljømæssige forhold i vandløbene. Se evt. "Vejledning i vedligeholdelse af privat vandløb".

I åbne vandløb kan vedligeholdelsen være at skære planterne (grøden) af nede i vandet, samt vegetationen langs brinkerne. De afskårne planter skal tages op fra vandløbet, så de ikke stopper vandløbet længere nede. Det er som regel ok at slå planter i private vandløb én gang om året. Slår du før den 15. september, vil planterne gro op igen inden vinter. Du kan også plante træer på vandløbets brinker og bredder. Træerne giver skygge i vandløbet, så grøden ikke gror så godt.

I særlige tilfælde kan der foretages oprensning, hvor udelukkende aflejret materiale må fjernes/opgraves. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, skal fjernes, så det ikke føres videre til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet løber ud i.
I rørlagte vandløb påhviler det bredejeren, at rørerne ikke er fyldt med sand, jord eller rødder. Rørene må desuden ikke være gået fra hinanden eller faldet sammen. Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte vandløbsstrækninger, at der kan være fare for, at rørledningen tilstoppes eller beskadiges.

Vandløbsloven giver mulighed for, at vandløbsmyndigheden kan udarbejde bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse for private vandløb.

Hvad er ikke vedligeholdelse?
Hvis du graver grus og sten op, og hvis du graver i fast jord eller ler, laver du en regulering.
Reguleringer skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Det er også en regulering, hvis du udskifter rørledninger til en anden beliggenhed og/eller anden diameter.

Undtagelser fra pligten til vedligeholdelse:
Der er nogle få undtagelser fra de almindelige bestemmelser om vedligeholdelse:

  • Vandløb, der henligger i naturtilstand og i mange år (f.eks. mere end 15 år) ikke har været vedligeholdt, er beskyttet efter lov om naturbeskyttelse. De må ikke vedligeholdes. Det er ofte skovbække, der har pænt fald og en bund med mange sten, hvor man kan høre vandet risle og klukke
  • Det kan også dreje sig om fordeling af udgifterne til vedligeholdelsen på en strækning af et vandløb. To eller flere parter kan have truffet aftale om partsfordeling. Partsfordelinger bygger på aftaler, som er indgået i forbindelse med, at der er gennemført et projekt i vandløbet. Aftalerne er altid skrevet ned i forlig, kendelser eller afgørelser. Kendelser er ofte tinglyst på ejendommene.

Forlig, kendelser og afgørelser bør findes hos ejerne af de ejendomme, der er med i fordelingen af udgifterne. Vandløbsmyndighederne kan også have kopier af papirerne.

Offentlige vandløb er vandløb, som byrådet har besluttet skal optages som offentlige.

Her informeres om hvem der har ansvar og forpligtigelse i forhold til vandløbsvedligeholdelsen i offentlige vandløb, samt hvilke bestemmelser og hvorledes vedligeholdelsen skal udføres.

Du kan se Thisted Kommunes offentlige vandløb på vores dynamiske kort.

Hvem vedligeholder offentlige vandløb?
Vandløbsmyndigheden har pligt til at vedligeholde de offentlige vandløb. I Thisted kommune gælder det for stort set alle vandløb, at Thisted kommune er vandløbsmyndighed. Hvis man har et offentligt vandløb på sin grund, vedligeholdes det af kommunen. Man må ikke selv vedligeholde det.

Pligtens omfang:
Vandløbsmyndigheden skal både udføre vedligeholdelsen og betale for arbejdet. Vedligeholdelsen skal udføres sådan, som den er beskrevet i regulativerne. Hverken mere eller mindre.
I regulativerne beskrives typisk:

  • Vandløbets dimensioner og/eller vandføring
  • Hvor mange gange grøden skal slås
  • Hvornår grøden skal slås
  • Hvordan grøden skal slås
  • Hvilke betingelser der skal være til stede for at foretage oprensning af vandløbet
  • Hvornår der skal renses op
  • Hvordan der skal renses op

Regulativet kan opfattes som en kontrakt om vandløbene. Kontrakten blev indgået mellem lodsejerne, vandløbsmyndigheden og interesseorganisationerne, da regulativerne blev godkendt.

Vedligeholdelsens omfang:
Vedligeholdelsen omfatter oftest 1 eller 2 skæringer af grøden i løbet af sommer og efterår eller en gennemgang af vandløbene, hvor spærringer, der kan give anledning til afledningsmæssige problemer, fjernes. Vandløbsvedligeholdelsen foretages miljøvenlig, så den miljømæssige målsætning for vandløbet kan opfyldes. Oprensning og grødeskæring foretages med håndkraft, hvor det kan lade sig gøre. Resten tages med maskine, men stadig med stort hensyn til miljøet.
Herudover kan løse aflejringer af mudder og sand hæve bunden. Vandløbets evne til at lede vand kan blive dårligere, end den skal være i følge regulativet. Der kan så blive tale om at grave det løse mudder og sand op. Det er vigtigt at være opmærksom på, at grus og sten ikke må graves op. Der må heller ikke graves i fast jord eller ler.

Dræn:
Drænudløb skal normalt placeres et stykke over den regulativmæssige bund. Den mindste afstand mellem vandløbets bundkote og rørudløbenes underside er normalt beskrevet i regulativerne. Det er ikke tilladt at placere drænudløb lavere end beskrevet i regulativet.
Der kan ikke stilles krav om, at drænudløb skal ligge over vandspejlet i vandløbet.

Der gøres opmærksom på, at næsten alle rørledninger og dræn altid har skullet godkendes, før de kunne etableres. Sådan er det også i dag.

Vi har i vores kommune nogle af landets reneste søer, hvoraf flere er udpeget som naturvidenskabeligt referenceområde.

’Søerne’ i Vejlerne samt Vandet Sø og Nors Sø samt alle de øvrige søer i Hansted-reservatet er A-målsatte, hvilket er den højeste klasse, der kan gives.

I Nationalpark Thy findes et stort antal større eller mindre søer. De fleste af disse er uden til- eller afløb, meget næringsfattige og meget sårbare.

De fleste af kommunens øvrige søer er en del af et vandløbssystem og kraftigt påvirket heraf.
Disse søer er B-målsatte. Viborg Amt gennemgik i et notat i 2003 søerne, og kun enkelte af søerne opfyldte målsætningen, og det er vores vurdering, at en række af disse søer ikke vil kunne opnå god økologisk tilstand i 2015.

Vandløb og søer er et område, hvor overvågning og tilsyn er delt mellem stat og kommune, da det er statens miljøcenter, der står for overvågning af vandløb og søer, mens det er kommunen, der fører tilsyn.

Thisted Kommune har i sit høringssvar til staten i forbindelse med vandrammedirektivets idéfase stillet flere forslag om aktiviteter, der skal forbedre miljøtilstanden i søer og vandløb.

 

Mange af de vandløb, der gennem tiden er blevet reguleret kraftigt ved udretning, rørlægning, inddæmning mv., ønsker man at føre tilbage til en naturlignende tilstand ved en vandløbsrestaurering.
Det mest kendte eksempel på en vandløbsrestaurering er Skjern Å-projektet, hvor store dele af Skjern Å blev genslynget, efter i mange år at have været en snorlige afvandingskanal.

Dyrkningsfrie bræmmer:
Langs naturlige og højt målsatte vandløb og søer over 100 m skal der være en 2 meter bred dyrkningsfri bræmme.
Bræmmens formål er at forhindre udskridning af brinkerne og derved hindre, at bl.a. jord - og dermed fosfor - kommer ud i vandmiljøet.
I bræmmen må der ikke jordbehandles, graves eller plantes, men der må godt græsses eller tages slæt.

 

Thisted Kommune er i gang med at ændre klassificeringen af en række vandløb i kommunen.

Vandløbsloven opdeler/klassificerer vandløb i 1) offentlige vandløb og 2) private vandløb. Kommunen er myndighed for begge typer vandløb og kan, inden for visse lovfastsatte rammer, beslutte hvilke vandløb der skal være offentlige og hvilke der ikke skal.

Administrationen af de offentlige vandløb, herunder vedligeholdelsen, er fastlagt i regulativer knyttet til hvert enkelt vandløb og varetages af Thisted Kommune. Der er ikke regulativer for de private vandløb og vedligeholdelsen varetages her af bredejerne.

Ved nedklassificering forstås, at et offetligt vandløb omklassificeres til privat. Ved opklassificering forstås, at et privat vandløb omklassificeres til offentligt.

Høring:
Op- og nedklassificering af vandløb
Thisted Kommune er i gang med at ændre klassificeringen af en række vandløb i kommunen.

Thisted Kommune har som en konsekvens af kommunalreformen i dag administrationen, herunder vedligeholdelsespligten af offentlige vandløb fra flere tidligere kommuner samt det gamle Viborg Amt.
Vandløb er opdelt i to klasser - offentlige og private vandløb. Ved nedklassificering forstås, at et offentligt vandløb omklassificeres til privat. Ved opklassificering forstås, at et privat vandløb omklassificeres til offentligt.
I de offentlige vandløb er det kommunen, der sørger for vedligeholdelsen. I de private vandløb er det lodsejerne, der selv står for vedligeholdelsen. Ved vedligeholdelse forstås bl.a. grødeskæring, oprensning, rensning af brønde, spuling, rodskæring af rør og udskiftning af enkelte rør.
Alle vandløb ejes af dem, der har grund ned til vandløbet (bredejerne). Klassifikationen ændrer ikke ejerforholdet, men afgør kun, hvem der står for vedligeholdelsen.
En gennemgang af regulativerne for de offentlige vandløb har vist, at der i de tidligere kommuner og amtet lå forskellige kriterier til grund for, hvorvidt et vandløb har været offentligt eller privat. Udgangspunktet bør være, at bredejerne langs vandløbene behandles efter et ensartet sæt regler i kommunen. Desuden bør kommunen kun afholde udgifter til vandløbsvedligeholdelse i de vandløb, som har offentlig interesse.

Thisted Kommune har derfor foretaget en gennemgang af kommunens 300 km offentlige vandløb og vurderet, at ca. 59 km vandløb skal harmoniseres (op- eller nedklassificeres) efter følgende kriterier:

Kriterier for opklassificering:

  • Større vandløb med store afvandingsinteresser
  • Vandløb med væsentlig offentlig interesse
  • Vandløb med stor miljømæssig interesse
  • Åbne vandløbsstrækninger med gode muligheder for at opnå/fastholde god økologisk kvalitet

Kriterier for nedklassificering:

  • Vandløb anlagt til særlige private formål
  • Vandløbet tjener primært til afledning af vand fra private arealer uden væsentlige landbrugsmæssige interesser
  • Vandløb, der ikke i betydelig omfang modtager overflade- og spildevand (ved skybrud) fra offentlige anlæg
  • Rørlagte vandløb
  • Små vandløb, der kun berører få lodsejere
  • Små vandløb med begrænset naturmæssig interesse

En uddybning af ovenstående kriterier er angivet i bilaget: Kriterier for omklassificering.

Hvilke vandløb er omfattet af harmoniseringen?
Thisted Kommune har udarbejdet et forslag til udpegning af de vandløb, der i fremtiden skal have status som ”offentlige vandløb”. Vedtages forslaget, vil 41 km vandløb, der i dag er offentlig, overgå til at blive privat. Omvendt foreslås 18 km vandløb at overgå fra privat til offentlig. Alle lodsejere der berøres af forslaget vil de nærmeste dage modtage et orienteringsbrev.

En oversigt over hvilke vandløb, der er omfattet af harmoniseringen fremgår af tabel 1 og tabel 2.
.
Oversigt over vandløb, der harmoniseres kan ses i kortbilag 1-7:

Kortbilag 1 Oversigtskort nedklassificering Nordthy

Kortbilag 2 Oversigtskort nedklassificering Midtthy Nord

Kortbilag 3 Oversigtskort nedklassificering Midtthy Syd

Kortbilag 4 Oversigtskort nedklassificering Sydthy

Kortbilag 5 Oversigtskort opklassificering Nordthy

Kortbilag 6 Oversigtskort opklassificering Midtthy

Kortbilag 7 Oversigtskort opklassificering Sydthy

Ønsker du at se de berørte vandløb på et oversigtskort kan du se dem i dette oversigtskort.

Hvad betyder det for mig som lodsejer?
Opklassificering betyder, at vandløbet overgår fra et privat vandløb til et offentligt vandløb. Thisted Kommune er herefter ansvarlig for udarbejdelsen af regulativ og efterfølgende vedligeholdelse af vandløbet.

Nedklassificering betyder, at du og øvrige bredejere til vandløbet i fremtiden har vedligeholdelsespligten, hvor det igennem vedligeholdelsen skal sikres, at vandløbets vandføringsevne ikke forringes. Almindelig vedligeholdelse omfatter typisk skæring af grøde- og plantevækst i vandløbet og eventuelt på brinkerne. Endvidere kan vedligeholdelsen omfatte oprensning af vandløbet af aflejret materiale i form af eksempelvis sand, mudder eller organisk materiale.

Vedligeholdelsen indbefatter ikke yderligere uddybning af vandløbet, hvor fast bund og sider opgraves. Der vil her være tale om en vandløbsregulering, som alene må foretages efter tilladelse fra kommunen.

Ved omklassificering af vandløb til privat, hvor vedligeholdelsesbyrden overgår til bredejerne, skal vandløbet forinden være vedligeholdt i overensstemmelse med det gældende regulativs bestemmelser. Der kan således ikke i forbindelse med overdragelsen til bredejere gennemføres en grundig oprensning af vandløbet, idet en nedklassificering ikke kan danne grundlag for en oprensning ud over regulativets bestemmelser. Modsat skal vandløbsmyndigheden kunne dokumentere eller sandsynliggøre overfor bredejerne, at vandløbets stand ved overdragelse, er i overensstemmelse med det gældende regulativs bestemmelser, herunder at den i regulativet oplyste vandføringsevne er til stede.

Rørlagte strækninger, hvor rørene er gamle, skal ikke udskiftes forud for nedklassificeringen, da en sådan udskiftning i offentlige vandløb betragtes som en regulering. Efter nedklassificeringen vil en udskiftning af en hel strækning med rør af samme dimension og fald modsat betragtes som vedligehold. Den forskellige afvejning mellem offentlige og private vandløb skal være med til at sikre, at den for vedligeholdelsen ansvarlige myndighed ikke gøres økonomisk ansvarlig for en gennemførelse af en nødvendig renovering/omlægning af en gammel udtjent rørlægning, som det offentlige ikke har nogen interesse i.

Høring af berørte lodsejere:
Inden der træffes endelig afgørelse, vil der blive foretaget en yderligere høring af berørte lodsejere.
Det betyder, at du som lodsejer vil modtage et udkast til afgørelse om op- eller nedklassificering, med en høringsfrist på mindst 4 uger til at afgive dine eventuelle bemærkninger til kommunens afgørelse. Den endelige afgørelse vil kunne påklages til Miljø- og fødevareklagenævnet.

Lovgrundlag:
Efter vandløbslovens § 10 kan vandløbsmyndigheden bestemme, at et vandløb skal udgå af den hidtidige klasse. Bestemmelser vedrørende omklassificering af vandløb fremgår af bekendtgørelse nr. 838 af 27. juni 2016 om klassifikation og registrering af vandløb.

Efter bekendtgørelsens § 3 kan vandløbsmyndigheden bestemme, at offentlige vandløb eller vandløbsstrækninger nedklassificeres til private vandløb. Efter § 3, stk. 4 skal afgørelsen ledsages af en dato for nedklassificeringen.
Ved en nedklassificering overgår vedligeholdelsen fra det offentlige til private bredejere, da det eftervandløbslovens § 35 påhviler bredejerne at vedligeholde private vandløb. Efter vandløbslovens § 27 skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.

Såfremt du har bemærkninger til forslaget, herunder alternative forslag til klassifikation af vandløb kan disse inden den 25. marts 2019 sendes til Thisted Kommune på vandlobteam@thisted.dk (mailto:vandlobteam@thisted.dk) eller med post til Thisted Kommune, Teknik, Erhverv og Beskæftigelse, Kirkevej 9, 7760 Hurup.

Eventuelle spørgsmål til forslaget m.v. kan rettes til team Vandløb på vandlobteam@thisted.dk. (mailto:vandlobteam@thisted.dk) 

Offentliggørelse:
Afgørelserne om op- og nedklassificering vil løbende blive annonceret på Thisted Kommunes hjemmeside.

Udledning af spildevand fra private, landbrug og industri har afgjort forringet levevilkårene for fisk i mange vandløb.

Hvis man går et par årtier tilbage, var der flere eksempler på å-strækninger, der nærmest var lagt øde nedstrøms forureningskilder, og hvor ingen fisk, men kun lammehaler trivedes. Dette syn er heldigvis blevet en sjældenhed i takt med effektive rensningsanlæg og forbud mod direkte udledning af spildevand.
Der forekommer dog desværre situationer, hvor vores vandløb forurenes, ikke mindst på grund af den massive dræning og tilførsel af overfladevand, der er sket til vandløb gennem de sidste 60-70 år.

Typer af forurening:
Der er mange forskellige former for forurening. Fælles for dem er, at de skader vandmiljøet og de dyr og planter, der lever der. Visse former for forurening kan også skade vandløbets evne til at aflede vand. De fleste former for forurening kan du se med det blotte øje, men ikke alle.

I den følgende tekst kan du læse mere om de forskellige typer forurening og deres påvirkning af vandløbets dyr og planter.

Forurening der fylder i vandløbet kan have stor betydning for evnen til at lede vand, og dermed også for vandløbets smådyr og fisk. Smid derfor aldrig affald eller lignende i vandløbet.

Forurening der fylder kan være:

  • Haveaffald
  • Murbrokker og andet bygningsaffald
  • Dåser, flasker, kapsler, dunke, poser, reklamer o. lign.
  • Dæmningsbyggeri med træstammer, grene, puder, plastikposer osv.
  • Cykler, knallerter, barnevogne osv.
  • Jord og sand

Farer ved disse typer forureninger kan være:

  • Opstuvninger som kan give problemer med at aflede vandet eller endda give oversvømmelser
  • Spærrer for fisk og smådyr, så de ikke kan vandre op gennem vandløbene
  • Aflejrer sand og mudder så sten og grus dækkes til
  • Dyrenes levesteder bliver ødelagt
  • Bunden hæves og udløb fra dræn dækkes til
  • Plantedele rådner op og bruger ilten i vandet så følsomme fisk og smådyr kvæles
  • Materialet kan afgive giftstoffer, medicinrester, olie, benzin og lignende


Haveaffald langs vandløb.

Hvis vandet får en anderledes farve vil der som regel være tale om en forurening.

Det kan for eksempel være:

  • Spild fra virksomheder, der anvender farve
  • Overløb fra møddingspladser og gyllebeholdere, eller anden form for gylleforurening, der giver gullig-brunlig farve
  • Afløb fra malkerum og affedtnings-maskiner, der giver hvidlig farve
  • Maling som hældes ud i afløb, riste eller lignende
  • Slukningsvand fra brande som giver sort farve
  • Okker fra spuling af dræn og fra boring af drikkevand i okkerforurenede områder, giver rødlig fnug i vandet

Ved farvesporing af forureningskilder vil der ofte benyttes et gul-grøn fluorescerende sporstof.
Dette farvestof forurener ikke vandløbet.

Der kan dog også være en naturlig forklaring på farvet vand:

  • Nedbrydning af blade og andet organisk materiale kan farve vandet brunt eller rødbrunt (fx. grøfter fraplantager og lignende)
  • Pollen i store mængder (forår eller sommer) kan farve vandet gulligt - til tider kan det næsten ligne savsmuld eller lag på vandet
  • Nogle vandløb ligger i områder med et naturligt højt indhold af okker. Grundet uddybning af vandløb og dræning gennem tiderne, vil der tilføres store mængder okker til vandløb i disse områder. Okker kan ses som en rødlig farve der giver fnug på bund og brink af vandløbet

Farer ved disse typer forurening kan være:

  • Mange farvede stoffer indeholder kemikalier, der er skadelige for smådyr og fisk
  • Organiske stoffer forbruger ilten under nedbrydning, hvorved indholdet af ilt kan blive så lavt, at fisk og smådyr kvæles

 

Okkerudledning fra dræn ved Sjørring Sø Kanal.

Hvis vandet er plumret og uklart, kan det være på grund af en forurening.

Dette kan blandt andet komme fra:

  • Overløb fra spildevandsanlæg eller spuling af hustanke til dræn
  • Spuling og skæring af rødder i rørledninger
  • Regnskyl efter en periode uden regn, hvor rester af spildevand fra beboelser bliver skyllet ud fra rørledninger
  • Overløb fra møddingpladser og gyllebeholder
  • Udspredning af gylle på frossen jord eller for tæt på vandløb
  • Udslip af saft fra ensilagepladser (typisk via dræn)
  • Afløb fra pladser med plantemateriale, flis og sand

Farer ved disse typer forurening kan være:

  • Organiske stoffer bruger ilten i vandet under nedbrydning og kan føre til at fisk og smådyr kvæles
  • Sand kan lægge sig over gydebanker og ødelægge fiskeæg samt levesteder for smådyrene
  • Salte skader fisk og smådyrs overlevelsesevne
  • Benzin og lignende forgifter smådyr og fisk
  • Aflejret materiale kan stoppe rørledninger og åbne vandløb og f.eks føre til oversvømmelser

Der kan dog også være en naturlig forklaring på plumret vand:

  • Kraftige regnskyl kan hvirvle mudder op fra bunden og føre det med strømmen
  • Naturligt forekommende alger kan danne et brunligt grumset lag over bunden, der kan give plumret vand. Døde alger giver ingen lugt.

Hvis vandet har en skinnende og farverig hinde på overfladen, vil der ofte være tale om en forurening med olie eller benzin. Du kan kende det ved, at hinderne vil flyde hurtigt sammen igen, hvis de skilles. Ofte vil man også kunne lugte en svag lugt af olie eller benzin. En ældre forurening vil du ofte kunne se i mudderet i vandløbet. Når du rører i mudderet, vil noget af olien eller benzinen komme op til overfladen med den karakteristiske metalskinnende farve. Hvis der er et tykt lag olie i vandet, forsvinder den glinsende hinde, og det kan være svært at se olien.

Olie- eller benzin-forurening kan komme fra:

  • Akut udslip fra f.eks en væltet tankvogn eller anden ulykke
  • En utæt olietank, hvorfra der siver olie ud
  • Olie- eller benzinprodukt som er hældt i et afløb (forekommer desværre i separatkloakeret område)

Farer ved denne type forurening:

  • Planter, fisk og smådyr kan blive forgiftede
  • Planter, dyr og fugle kan blive indsmurte i olie og benzin

Der kan dog også være en naturlig forklaring på farverige hinder på vandet:

  • I stille vige i vandløbet eller i små pytter i moser og enge, endog på fortove kan der til tider ses en farverig hinde. Hinden går let fra hinanden i flager og samles ikke igen. Stumperne ligner næsten knust glas og skyldes naturlige og uskadelige jernbakterier, som danner denne hinde. Dette kaldes et jernspejl og kan ligne oliehinde. Dette ses ofte i okkerholdige vandløb


Forurening med olie eller benzin, Visby å, Sydthy.

Hvis vandet lugter, vil der ofte være tale om en forurening. Især hvis det lugter af olie, benzin, mødding eller spildevand.

Forureninger der får vandet til at lugte kan komme fra:

  • Affald fra virksomheder
  • Olie- og benzinudslip
  • Overløb fra møddingpladser og gyllebeholdere
  • Udspredning af gylle på frossen jord eller for tæt på vandløbet
  • Udslip af saft fra ensilage
  • Overløb fra kloaksystemer
  • Hustanke som bliver skyllet igennem til dræn og vandløb

Farer ved denne type forurening:

  • Organiske stoffer forbruger ilten under nedbrydning og kan derfor medføre at fisk og smådyr kvæles
  • Forgiftning af fisk og smådyr
  • Indsmøring af planter, fisk smådyr og fugle

Der kan dog også være en naturlig forklaring på lugtende vandløb:

  • I søer og fjorde og ind imellem også vandløb med meget lidt fald, kan der forekomme de såkaldte bundvendinger. Fra bunden bliver der frigjort store mængder gasser, som får bundens slam til at hvirvle op. Gassen består især af svovlbrinte, der lugter af rådne æg.

Hvis vandet skummer, kan det være tegn på en forurening med sæbemidler eller gylle.

Der kan dog også være en naturlig forklaring:

  • Store mængder døde alger, som er under opløsning kan skumme. Det er algernes proteiner, der frigøres til vandet og som kan ”piskes op til skum"

Forureninger der hverken ses eller lugtes, kan have en meget voldsom skadevirkning på livet i vandløbet.

Forureninger der hverken ses eller lugtes kan være:

  • Sprøjtemidler der hældes direkte ud i afløb (f.eks. i kloaksepareret område eller drænafløb) eller rammer vandløbet, fordi sprøjtens bom vendes ud mod vandløbet
  • Sprøjteredskaber som spules på vaskepladser, hvor der er afløb til dræn
  • Skylning eller tømning af sprøjtevogne, hvor vandet kan løbe til regnvandsledninger eller vandløb
  • Giftstoffer som tabes eller hældes ud i regnvand eller regnvandsledninger (f.eks. algerens)
  • Medicinrester som hældes ud i afløb

Farer ved denne type forurening:

  • Hormonpåvirkning af smådyr og fisk
  • Forgiftning og død blandt smådyr og fisk

Mange døde fisk og smådyr vil som regel være tegn på forgiftning eller akut forurening. Dyrene driver livløse med vandet og lægger sig på steder med læ for strømmen, måske endda i små bunker.

Men der kan også være en naturlig forklaring – døde fisk kan også skylles sammen, hvis vandløbet har været tørret ud og der igen løber vand, eller på grund af iltmangel i langsomt flydende vand.

Grå-hvide totter i vandet er lammehaler, der sidder fast på sten, grene og andre fremspring. Lammehaler består af store kolonier af bakterier og andre små organismer. De holdes sammen af slim, som de udskiller. De lever af at nedbryde organiske stoffer.

Et vandløb, der er forurenet med meget organisk materiale, vil derfor ofte have lammehaler. De dukker typisk op efter længerevarende forurening, som f.eks. ved kronisk udslip af gylle eller ensilagesaft til vandløbet, udsivning af malkerumsvand eller utilstrækkelig rensning af husspildevand.

Mødding- eller ensilagesaft der står i tilknytning til dræn eller grøfter, er desværre ofte medvirkende til næringsstofbelastningen af nærliggende vandløb eller vådområder. Sådanne forhold er ikke lovlige.
Problemet med lammehalerne er, at bakterierne bruger vandets ilt under nedbrydningen af det organiske materiale, så der bliver for lidt ilt tilbage til fisk og smådyr. Heldigvis er lammehaler ikke længere så almindelige i de danske vandløb.


Eksempel på opvækst af lammehaler i Vallensbæk, Sydthy. Ensilageforurening.

Liglagen forekommer heldigvis sjældent, og skyldes længerevarende periode med massiv forurening, bl.a. fra gylle eller ensilageudledning. Liglagen kan ses som et hvidt bunddække i vandløbet og skyldes svovlbakterier.

Eksempel på liglagen. Længerevarende ensilageforurening i et tilløb til Skærdalgrøft, Sydthy.
Liglagen ses som et hvidt dække (svovl) og der kan til tider være små forureningstolerante
arter, såsom røde slamorm eller røde myggelarver i liglagnet.

Dræn er omfattet af vandløbslovens bestemmelser.

Hvilke dræninger kan udføres uden tilladelse?
Bredejere har ret til at dræne til naturlige, åbne vandløb på egen ejendom. Indgreb i brinken vil dog typisk skulle godkendes af vandløbsmyndigheden. Der skal ligeledes miljøvurderes på de fleste nydræninger, fx hvis man dræner ud til naturbeskyttede vandløb. Hvis man er i tvivl, kan man altid kontakte Thisted Kommune på vandlobteam@thisted.dk (mailto:vandlobteam@thisted.dk).
.
Bredejeren har også ret til at vedligeholde og reparere dræn. Nye rør skal have samme diameter og lægges på samme sted.

Hvilke dræninger kræver tilladelse?
Alle andre former for dræninger og ændringer af dræninger kræver tilladelse efter vandløbslovens bestemmelser. Tilladelser skal være med til at sikre, at der tages hensyn til de andre berørte parter, til vandløbets evne til at lede vand og til miljøet i vandløbet.

Mange afvandinger omfatter større indgreb, end det loven beskriver som dræninger. Disse større arbejder skal beskrives i projekter og godkendes af vandløbsmyndigheden, inden de må udføres.

Vandløbsmyndigheden skal give tilladelse:

  • Hvis der drænes dybere end til den for dyrkningen nødvendige dybde. 
    Begrundelse: Dræninger er tænkt for dyrkning af jorden
  • Hvis der skal drænes til gravede kanaler, pumpekanaler og rørledninger, herunder også til rørlagte vandløb. Dette gælder også, når de ligger på din egen jord.
    Begrundelse: Disse vandløb er anlagt til særlige formål og er derfor dimensioneret efter tilledningerne på tidspunktet for anlæggelsen
  • Hvis der skal bruges pumpe.
    Begrundelse: Udpumpninger belaster alle vandløb og kan give gener for både opstrøms og nedstrøms bredejere og for vandløbet
  • Hvis drænvandet skal afledes over anden mands ejendom til et eksisterende vandløb. En sådan rørledning er ikke et dræn, men et nyt vandløb, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.
    Begrundelse: Sikring af de berørte parters rettigheder og pligter ved anlæg af nyt vandløb over anden mands grund
  • Hvis drænvandet skal ledes over vandskel til et andet vandløb end det naturlige.
    Begrundelse: Det er ikke tilladt at ændre vands naturlige afløb.

Hvordan får man tilladelse?
Den, der ønsker et projekt gennemført, skal indsende ansøgning og projekt til vandløbsmyndigheden. Projektet skal beskrive de påtænkte anlægsarbejder.

Vandløbsmyndigheden skal under sagsbehandlingen tage hensyn til både vandløbet (afstrømning og miljø) og berørte parter (afvandingsproblemer og økonomiske spørgsmål).

Anlægsarbejder må ikke påbegyndes, før vandløbsmyndigheden har givet tilladelse.

Her kan du læse om hvordan man undersøger for fejl, der kan være ved dræn og rørlagte vandløb.

Placering af de rørlagte vandløb:
Som hovedregel ligger de større rørlagte vandløb i det oprindelige vandløbs leje, dvs. lavest liggende strækning i terrænet. Brønddæksler viser, hvor rørledningerne ligger. Bredejerne bør have det oprindelige projektmateriale, som viser rørledningernes beliggenhed. Desuden kan der eventuelt findes oplysninger hos vandløbsmyndigheden, landinspektøren og landsarkivet.

Oversigt over Hedeselskabets drænoptegnelser kan ses på Thisted Kommunes Kort.

Hvordan undersøges for mulige fejl i de rørlagte vandløb? - Man kan selv undersøge følgende:

  • Hvor gamle er rørene? Kunne det tænkes, at de er ved at være udtjente?
  • Hvilken type rør er anvendt (ler, beton, plastic)?
  • Hvordan hænger rørene sammen? Er de blot stødt op til hinanden, er der muffer eller er det helstøbt plastrør?
  • Er rørledningen blevet vedligeholdt (repareret, spulet eller rodskåret) for nylig? Trænger rørledningen til at blive vedligeholdt, eller kunne rørledningen have taget skade i forbindelse med vedligeholdelsen?
  • Er der skarpe knæk på rørledningen? De skarpe knæk udgør sårbare steder på en rørledning
  • Er rørudløbet frit, helt eller delvist dækket af mudder?
  • Er der våde pletter eller små søer i lavninger, der viser, at rørledningen kan være stoppet eller faldet sammen?
  • Er der opstået huller i jorden over ledningen, som kan vise, at rørledningen er faldet sammen?
  • Er der forskel på vandspejlet i to brønde på vandløbet? Det viser, at der er stoppet mellem de to brønde
  • Er brøndene fyldt med vand eller jord?
  • Står der træer over eller i nærheden af rørledningen, så der er risiko for rødder i rørledningen?
  • Løber rørledningen gennem mosejord eller anden ustabil jordbund, så der er risiko for sætninger?
  • Kan rørledningen have sat sig, eller kan rørene være gået fra hinanden?
  • Ligger rørledningen i pløjelaget, så de store landbrugsmaskiner kan have skadet rørledningen?
  • Er jorden frossen, så vandet ikke kan trænge ned til rørledningen?
  • Har der været foretaget reparationer af eller foretaget gravearbejder i nærheden af rørledningen for nylig, så der kunne være sket skade på rørledningen?
  • Er der tilsluttet dræn, tagvand og lignende til rørledningen for nylig, som kan belaste rørledningen mere end tidligere?
  • Har der været uforbeholden meget nedbør den seneste periode og kan det tænkes at rørene er underdimensionerede?

Entreprenører har mulighed for at foretage:

  • TV-inspektioner
  • Etablering af brønde
  • Spulinger
  • Rodskæring
  • Udskiftning af delstrækninger

Vedligeholdelse af de rørlagte vandløb:

Private rørlagte vandløb:
Enhver form for vedligeholdelse udføres og betales af de enkelte lodsejere.

Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør i samme beliggenhed og i samme dybde (kote) og med samme diameter, betragtes som reparationer og er dermed en del af vedligeholdelsen.

Udskiftninger af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af kommunen, som er vandløbsmyndighed.

Offentlige rørlagte vandløb:
Almindelig vedligeholdelse udføres og betales af kommunen. Udskiftning af enkelte rør indgår i vedligeholdelsen.

Udskiftning af længere strækninger med nye rør med samme beliggenhed og koter og med samme diameter samt udskiftning til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden. De berørte lodsejere skal deltage i betalingen.

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse

Kontakt
Plan- og Miljø afdelingen
Tlf.:9917 1717
Telefontider

Mandag - torsdag
kl. 08.00-10.00

Torsdag kl. 15.00-17.00

Fredag kl. 08.00-10.00