Skolefritidsordning

Skolefritidsordning (SFO) er et tilbud til alle skolens elever om pasning før og efter skole.

I Thisted Kommune er der SFO ved alle skoler.

Indmeldelse i SFO forudsætter, at barnet er indskrevet i folkeskolen.

Det er frivilligt om du ønsker SFO til dit barn eller ej. Det er dig som forælder, der betaler for pasningen.

Samarbejdet med forældrene prioriteres højt og skolens medarbejdere arbejder bevidst for at skabe sammenhæng i børnenes dagligdag.

Læs vores mål- og indholdsbeskrivelse i SFO.

Her finder du en oversigt over folkeskoler og SFO i Thisted Kommune.

For at ind- og udmelde eller ændre modul, for dit barn, skal du bruge ovenstående link i selvbetjeningsboksen.

Når dit barn bliver indskrevet til børnehaveklasse, kan du samtidig indmelde dit barn til SkoleIntro med start 1. april (læs mere under punktet om SkoleIntro) og/eller SFO med start 1. august. Du kan dog altid indmelde dit barn med dags varsel.

Som hovedregel bliver barnet indmeldt i den SFO, der hører til den skole, barnet skal gå i. Det er skolechefen, der afgør, om denne regel kan fraviges.

 

Ønsker du, at melde dit barn helt ud af SFO, er der 1 måneds opsigelsesvarsel til den 1. eller 15. i måneden.

Takstblad til skolefritidsordning i Thisted kommune 2024


Thisted kommunalbestyrelse har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2024 fastsat nedenstående takster for forældrebetaling pr. 1. januar 2024:

  • Morgenmodul kr. 1027,00
  • Eftermiddagsmodul kr. 1576,00
  • Heldagsmodul kr. 1997,00
  • Skoleintro – deltid kr. 1752,00
  • Skoleintro – heltid kr. 2192,00


Betaling i 11 måneder, da juli måned er betalingsfri.

Der er søskenderabat til familier med mere end et barn i offentlige dagtilbud.

Der betales fuld pris for den dyreste plads, og søskenderabatten udgør 50% af betalingen for øvrige pladser.

Det er muligt at søge økonomisk friplads til SFO’en.

Fripladsen beregnes ud fra husstandsindkomsten.

Du kan søge om økonomisk friplads her

Et skema kan også hentes på barnets skole eller hos kommunen.

HUSK! Økonomisk friplads følger barnet fra børnehave til SFO automatisk, så vidt familiens økonomiske situation ikke har ændret sig.

Læs mere om økonomisk fripladstilskud

Pr. 1. april vil pasningstilbuddet for børn, der starter i skolen samme år, være SFO.

Børn er naturligt nysgerrige og denne nysgerrighed fremmer opholdet i SFO

Denne model åbner op for, at man i SFO'en kan udarbejde og gennemføre en reel førskole indsats.

I de tre måneder op mod sommerferien arbejder SFO'en målrettet på at gøre børnene trygge i deres nye rammer. De møder deres kommende klassekammerater og lærere, og kan øve i skolelignende aktiviteter.

Mål og værdier for Skoleintro

  • Fremme samarbejdet mellem skole, SFO og daginstitutioner
  • Skabe sammenhæng i barnets liv
  • Sikre en blød overgang mellem børnehave og skoletilbud

Har du spørgsmål til overstående, kan du altid kontakte din SFO eller Lene Munkholm Jensen, Børne- og Familieforvaltningen på telefon 99 17 20 86.

På skolefridage holder SFO’en åbent hele dagen. Man har ret til at gøre brug af SFO’en i det/de valgte moduler samt skoletiden.

Er dit barn tilmeldt SFO om morgenen, serveres let morgenmad. 

Om eftermiddagen serveres sund eftermiddagsmad.

Der er helt lukket i SFO på disse dage:

  • 24. december
  • mellem jul og nytår
  • fredag efter Kr. Himmelfartsdag
  • 5. juni

I skolernes sommerlukningsperiode og i uge 7 og uge 42 har SFO´en ret til at lukke, - men ingen pligt.

Lukningen sker under forudsætning af, at barnet tilbydes pasning i anden nærliggende fritidsordning.

I ugerne 29 og 30 i 2024 holder Rolighedsskolens SFO samt Hurup SFO åbent.

Tilmelding til uge 29 og 30 sker via henvendelse til Undervisningsafdelingen, tlf. 9917 2086 eller mail til Lene Munkholm Jensen

 

Åbningstiden er i princippet dagligt fra kl. 06.00 – 17.00, (fredag 16.30). Indenfor denne ramme dog tilpasset lokale behov.

Der holdes lukket i den del af skoletiden, hvor der ikke er pasningsbehov.

På skolefridage holder SFO´en åbent hele dagen. (Undtaget er perioderne/dage, som er nævnt under ferielukning).

Man har ret til at gøre brug af SFO i det/de valgte moduler samt skoletiden.

Senest opdateret 01-02-2024

Kontaktinfo

Undervisning
Asylgade 30
7700 Thisted