Et værested for dig der er aktiv misbruger

Rampen er et værested for dig med sociale og personlige problemer, og for dig der har et misbrug. Tilbuddet er anonymt og kræver ingen visitation.

Et hyggeligt værested for dig i hjertet af Thisted

Rampen er et værested for dig med sociale og psykiatriske udfordringer. Hos os er du velkommen som aktiv misbrugende. Der må dog ikke indtages nogen former for euforisererende stoffer og alkohol på matriklen. Pinden ligger på bagsiden af vores bygning, her henviser vi til du kan gå om, når du gerne vil indtage disse. 

På Rampen kommer du som anonym og vi har tavshedspligt.

Hvad kan du forvente på Rampen?

Vi er et trygt lille hus på havnen i Thisted. Her kan vi tilbyde dig at komme ind og få varmen og købe et billigt måltid eller en varm kop kaffe.

Dertil tilbyder vi: 

  • Computer til fri afbenyttelse
  • Vi hjælper gerne med E-boks og post
  • Lytte og blive lyttet til, få en snak med ligestillede og personalet omkring dig
  • Opleve sjov og humor - sammen forsøger vi at gøre hverdagen lyser
  • Du kan købe dagens ret, vi tilbyder morgenmad og middagsmad eller en smurt madpakke
  • Vi har forskellige brætspil, kreative tiltag, dart, tv stue mv. 
  • Vi tilbyder NADA-øreakupunktur, som er gratis
  • Med hjælp fra frivillig lokal samfund, har vi sommetider aktiviteter ud af huset
  • Du kan desuden få vasket tøj hos os og tage et bad 

Kig ind

På Rampen er du altid velkommen til at kigge ind, du bydes velkommen af personalet på stedet og Rampens borgere. Du bestemmer selv hvor meget socialt samvær du har behov for når du er her. 

Team Bostøtte

Bostøtte
Korsgade 18, 1 sal
7700 Thisted

Værestedet Rampen

Fagkoordinator Mona Jacobsen
Havnen 35
7700 Thisted

Tilbudsleder

Rikke Petersen
Tilbudsleder
Rampen

Praktisk information

Her kan du læse mere om hverdagen og aktiviteterne hos Rampen.

Åbningstider 

Vi har åbent alle hverdage. 

Mandag - fredag kl. 8.30-14

Køkkenet åbner kl. 9.

Vi holder lukket i weekender og på helligdage. 

 

Hverdagen på Rampen

På Rampen i Thisted hersker en rolig og tryg atmosfære.

Du har mulighed for at købe kaffe, the og sodavand i løbet af dagen, samt vores faste hjemmelavet måltider som er morgenmad og middagsmad. Du kan desuden købe madpakker og hjemmelavet frostretter med hjem. 

Du har mulighed for at være sammen med andre, eller bare komme og få et måltid mad, du bestemmer selv hvor meget socialt du ønsker.

Vi har badeværelse til rådighed, hvor du kan få et varmt bad, samt vaskemaskine, hvor du kan få vasket dit tøj. Vi tilbyder desuden gratis NADA-Øreakupunktur .

Løbende har vi andre aktiviteter som vi holder jer informeret med, du kan desuden læse mere om det på vores facebook side, slå os op på Rampen - Havnen 17 - Thisted 

 Vi tilbyder hjælp til E-boks/post, motion, kreative grupper mv.  

 

Vi ligger på Havnen, i hjertet af Thisted by.

Vi ligger tæt på tog- og busstationen, samt gågaden. 

 

Taxakørsel er også en mulighed på egen regning.

Personalet på Rampen

På Rampen er medarbejderne uddannet pædagoger og køkkenassistenter. Personalet er udannet i KRAP og NADA. Personalet modtager løbende supervision, kurser og er optaget af konstant udvikling af det socialpsykiatriske tilbud.

Personalet køre desuden ekstern bostøtte.

Rampen har en fagkoordinator, som dagligt har sin gang på Rampen.

Rampens øverste leder er samtidig leder for Team Bostøtte, hvor personalet kører den eksterne bostøtte.

På Rampen har vi Social og Sundhedsassistent elever. Det er med til at give ny læring og viden i feltet. 

Målsætning

  • "Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig"
  • Rummelighed - accept af forskellighed

Metoder

NADA

”NADA synes at skabe balance, hvor balancen ikke findes og give styrke, hvor livet er skrøbeligt “

Når folk får NADA beskriver de ofte at de mærker sig selv bedre, finder indre ressourcer, får ro og sammenhæng.

”NADA er en stille samtale med os selv”

NADA er en forkortelse for National Acupuncture Detoxification Association. Behandlingen er en standardiseret øreakupunktur metode, der blev udviklet på Lincoln Hospital i South Bronx, New York, i begyndelsen af 1970´erne. Metoden bygger på Traditionel Kinesisk Medicin (TCM ), hvor akupunktur punkterne balancerer Organerne, som både regulerer krop og psyke.

I dag anvendes metoden verdenen over i misbrugsbehandling, stressgrupper, psykologisk behandling, socialpsykiatri, hospitalspsykiatri m.v.

Det er en effektiv metode til udtrapning af alle stoftyper og misbrugstilstande. Det kan være medicinoverforbrug,alkohol, narkotika,  sukker, sex, ludomani mv.

Metoden er en non-verbal komplementær behandling, der kan bruges af alle der har behov for lindring af stress og hjælp til personlig udvikling.

NADA´s anvendelse:

  • Mindske stoftrang og abstinenser
  • Mindske spiseforstyrrelser, sukkerafhængighed
  • Psykiske lidelser
  • Depression
  • Angst
  • Eksamens angst
  • Stress
  • Søvnforstyrrelser
  • Livskriser og sorg
  • Katalysator for personlig udvikling
  • Støtte til døende
  • ADHD, OCD og PTSD
  • Dæmpe aggression og modvirke vold
  • Øge koncentration og indlæring
  • Kognitive problemer
  • Støtte ved behandling med HIV og Cancer
  • Akut krise og traumer

Behandling

NADA er en enkel og effektiv behandling, der består af 5 øre nåle – der sættes i begge ører. Behandlingen varer ca. 45 min.

NADA virker over tid – så der kræves en lille behandlingsforløb, for at bygge op i starten. 

Drik ikke kaffe lige inden og lige efter behandlingen. Man kan med fordel supplere behandlingen med NADA te.

 

KRAP

Den kognitive, ressourcefokuserede, anerkendende pædagogik er evidensbaseret metode. Her bygger forståelsesfundamentet på, at hvis et menneske skal kunne udvikle sig og turde spille sig selv ud i et samarbejde med de fagprofessionelle, kræver det at de professionelle møder mennesket med anerkendelse. Anerkendelse kan beskrives som en måde at være i verden, sammen med et andet menneske; at møde det andet menneske, dér hvor det andet menneske er; at gå vejen over til den anden, og se verden fra den andens perspektiv, og at vandre rundt om et emne, sammen med den anden, indtil emnet er tilstrækkeligt belyst til, at den anden får oplevelsen af, at du har forstået dét, der var vigtigt for den anden. 

Herudover lægger KRAP metoden vægt på det kognitive. Forsimplet kan man sige, at tanker fører til følelser, som fører til handlinger. Når vi afdækker hvilke tanker vi har om os selv og andre i specifikke situationer, bliver vi i stand til at forstå og ændre tankerne, som dermed fører til andre følelser med andre og mere hensigtsmæssige handlinger som en reel mulighed. Det metodiske arbejde i KRAP bevæger sig over tre søjler, der repræsenterer tre faser af indsatsen: 1. Registrering og afdækning, 2. Analyse, forståelse og overblik, 3. Ændring og udvikling. Til hver søjle hører et sæt skemaer, som bruges i samtalerne mellem kontaktperson og beboer. Fokus er på beboerens ressourcer, og på hvilken måde disse kan sættes i spil og udvikles, således at de bliver tilgængelige, når beboeren skal bruge sine ressourcer til at løse sine udfordringer. Bevægelsen over de tre søjler går begge veje. Når noget ikke lykkes i forhold til forandring i søjle tre, går vi tilbage til de foregående søjler for at finde ud af, hvad vi har overset.

Senest opdateret 18-09-2024
Team Bostøtte

Har du brug for støtte til hverdagen?

Har du psykiatriske udfordringer, misbrug eller sociale problemer, og har du behov for støtte og struktur i hverdagen, kan du visiteres til hjælp fra Team Bostøtte

LÆS HER

Rusmiddelbehandling

Har du brug for hjælp?

Vidste du, at du kan få en fast kontaktperson, der støtter dig i din rusmiddelsbehandling?

LÆS MERE

Parasollen

Opgangsfælleskab for dig med misbrug

Parasollen er et opgangsfælleskab for dig med aktiv misbrug og sociale- og psykiatriske udfordringer.

LÆS HER