Fars Legestue er et åbent tilbud til alle småbørnsfædre i Thisted Kommune.
Her kan du komme med dit barn, lege og være sammen med andre fædre.
Fars Legestue foregår på Biblioteket i Thisted, og du må komme og gå som det passer dig. Vi serverer kaffe og sørger for at der er plads til barnevogne, mulighed for at varme en flaske, pusle barnet – og vigtigst: få en varm kop kaffe.
Større søskende er også velkomne.
Du vil hver gang blive mødt af en tovholder, som byder velkommen. Vi introducerer løbende temaer og aktiviteter, som du kan bruge i forhold til dit barns udvikling og trivsel – og vi er naturligvis åbne for input til emner, som I finder relevante.