Der findes mange forskellige slags skadedyr og lige så mange måder at komme af med dem på.
Muldvarper:
Muldvarpen betragtes i et vist omfang som et gavndyr i skoven, hvor dens gange skaber luft til vegetationens rødder. Muldvarpe hører, ligesom pindsvinet og spidsmusen, til insektæderne, og den lever hovedsageligt af regnorme og insektlarver.
Muldvarpe forvolder primært skade gennem deres graveaktiviteter. Overfladiske gange i landbrugsafgrøder kan ødelægge planterne, og mange muldvarpeskud kan forringe græsning og grønthøstning til ensilage, ligesom skuddene kan forvolde skade på landbrugsmaskiner mv.
Også i den velanlagte græsplæne er resultatet af muldvarpens arbejde til stor irritation. Dens muldskud er regelmæssige og hvælvede - sommetider med et hul i selve skuddet, som afslører, at dyret har været på jagt på jordoverfladen.
Muldvarpen bekæmpes med størst udbytte i perioderne april-juni og oktober-december. Her er territorierne forholdsvis stationære, og man undgår en alt for hurtig indvandring af nye individer. Det er en betingelse for bekæmpelsen at jordtemperaturen er minimum 8 grader C.
Thisted Kommune foretager ikke bekæmpelse af muldvarper. Derfor skal man selv tage kontakt til et privat skadedyrs bekæmpelsesfirma, hvis man ønsker hjælp til at komme dem til livs.
Mosegrise:
Mosegrisen kaldes af og til for vandrotte eller jordrotte, men er ikke en rotte. Den hører ligesom markmusen til studsmusene. Mosegrisen tilbringer i lighed med muldvarpen en stor del af sit liv under jordens overflade, og det kan være svært at se forskel på de to arters gravevirksomhed, da begge laver gangsystemer og kan skyde jorden op som muldskud. Er der i sommerhalvåret mange åbne huller mellem skuddene, kan man regne med, at det drejer sig om mosegrise. Mosegrisens huller kan variere en del i størrelse, men de er oftest 5-8 cm i diameter.
Mosegrisen er planteæder. Gnav på planter og deres rødder i forbindelse med gangsystemerne afslører derfor med sikkerhed, at det drejer sig om mosegrise. De alvorligste skader sker ved, at den gnaver rødderne af buske og træer.
Thisted Kommune foretager ikke bekæmpelse af muldvarper. Derfor skal man selv tage kontakt til et privat skadedyrs bekæmpelsesfirma, hvis man ønsker hjælp til at komme dem til livs.
Skadedyr på planter:
Har du problemer med skadedyr på dyrkede planter, kan du spørge den lokale landbrugs – og havekonsulent. Det kræver normalt medlemskab. Du kan fx få kontakt til en landbrugskonsulent gennem Dansk Landbrugsrådgivning: www.dlbr.dk.
Dræbersnegl - iberisk skovsnegl:
Den iberiske skovsnegl er siden 1997 blevet et stigende problem for mange haveejere, fordi den raserer både prydplanterne og køkkenhaven. Der er desuden fare for, at den fortrænger den sorte skovsnegl, og dermed forrykker balancen i den danske natur.
Den iberiske skovsnegl har ingen direkte effekt på menneskers sundhed. Undgå dog at spise grøntsager med snegleslim, som kan indeholde E coli bakterier.
De fleste snegle gør ingen skade, og de bør ikke bekæmpes.
Ved hjælp af sneglenøglen på Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde ud, hvilken slags snegle du har i din have. Du kan også finde gode råd om forebyggelse og bekæmpelse af den iberiske skovsnegl.
Guide til at identificere iberisk skovsnegl, dræbersnegl.
Miljøstyrelsen om iberisk skovsnegl.
Udryddelse af dræbersnegle, sådan gør du
- Det er nemmest at finde og indsamle sneglene, når det er fugtigt
- Du kan indsamle sneglene i en beholder og overhælde dem med rigelige mængder kogende vand
- Du kan klippe/hakke sneglene over med en saks eller spade. Du bør klippe/hakke lige omkring åndehullet, for at sikre at sneglen dør hurtigt
- Du skal enten bruge døde snegle aktivt som lokkemad eller grave dem ned for at undgå, at de tiltrækker flere snegle
Ræve:
Ræve er ikke skadedyr, men en del ræve er ramt af ræveskab.
Skabmiden er ikke farlig, og det er meget sjældent, at den overføres til mennesker. Hvis uheldet skulle være ude, vil symptomerne være en stærk kløe, som kan kureres medicinsk.
Har du mistanke om at være smittet efter kontakt med en skab-inficeret ræv eller hund, bør du søge læge.
Miljøstyrelsen om ræve.
Ulve:
Ulven er fredet. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Derfor må man hverken jage den, fange den eller på anden måde genere den. Ulven er fri til at slå sig ned i Danmark, og det er op til ulven, hvor den synes, at den kan finde ro og føde til at ville slå sig ned.
Det er Danmarks største landrovdyr, og det har været udryddet i næsten 200 år. Ulven er sky, så sørg for, at du ikke forstyrrer den.
Hvis du har set en ulv, kan du skrive til Naturstyrelsen: info@nst.dk.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse om ulven, se hvor den er blevet observeret og blive klogere på, hvornår den kan blive farlig for mennesker.
Miljøstyrelsen om ulve i Danmark.
Hvad gør du hvis du møder en ulv.
Ulve kan angribe og dræbe husdyr, men erfaringer fra andre lande viser, at problemet er begrænset. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse, hvordan du beskytter dine husdyr, og du kan finde information om ulvetelefonen.
Hvordan beskytter man sine husdyr mod ulven.
Husmår:
Husmåren slår sig som regel ned på loftet og i hulrum på huse. Måren er ufarlig for mennesker og gør kun sjældent skade på træværk, som man kan opleve med mus og rotter. Som regel er husmåren mest til gene ved, at den kan larme en del, når den bevæger sig rundt på loftet.
Vil du gerne af med husmåren, kan du starte med at tænde lys på loftet, det bryder måren sig ikke om.
Miljøstyrelsen om husmåren.
Mårhunde:
Ud over truslen mod beskyttede dele af den danske natur, kan mårhunden være bærer af den farlige bændelorm Echinococcus multiloculus, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker.
Mårhunde skal ikke forveksles med den danske husmår. Mårhunden er en invasiv art fra Asien, og der findes et særligt bekæmpelsesprojekt, der skal reducere antallet af mårhunde i Danmark.
Du kan hjælpe med at indberette mårhunde. Det gør du ved at ringe til Miljøstyrelsen på tlf. 51 14 01 14 eller Danmarks Jægerforbund på tlf. 88 88 75 00.
Mårhunden - en invasiv art.
Bier:
Bier er nyttige for bestøvningen af planter, buske og træer, og de producerer honning.
Hvis du får problemer med en bisværm, som har forvildet sig ind i din have, kan du kontakte en biavler fra Danmarks Biavlerforening.
Danmarks Biavlerforenings sværmhenterliste.
Hvepse:
Hvepse, også kaldet gedehamse, er nyttige dyr, som ikke skader. Til gengæld kan de være så generende, at det er bedst at fjerne boet. Gedehamsene går til grunde om efteråret, og aktiviteten ebber ud i oktober.
Hvis du ikke selv kan fjerne hvepseboet, kan du kontakte et firma, der tager sig af skadedyrsbekæmpelse.
Du kan hjælpe med at stoppe spredningen af invasive arter:
På Miljøstyrelsen hjemmeside kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du observerer en skadelig dyre- eller planteart - også kaldet de invasive arter.
Miljøstyrelsen om invasive arter.
Skovflåt og andre parasitter på dyr og mennesker:
Har dit husdyr fået parasitter eller skadedyr på sig, kan du spørge dyrlægen om råd og vejledning. På Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside kan du finde din nærmeste dyrlæge.
Du skal fjerne en skovflåt, så snart du opdager, den har sat sig fast. Brug en flåtfjerner eller en pincet, sørg for at få alle dele væk og vask derefter med sæbe. Efter ca. 24 timer er der en lille risiko for overførsel af bakterier. Du skal holde øje med dig selv eller dit barns velbefindende og særligt være opmærksom på hududslæt og influenzalignende symptomer. Gå til læge for at få behandling.
Vil du helt undgå at blive bidt af flåter, er det bedste forsvar lange bukser, gummistøvler og langærmede bluser. Smøg evt. bukserne ned i strømperne. Flåten vil – med lidt held – tro, at den er havnet på et blad i stedet for et muligt måltid, og falde af.
Hvis du vil vide mere om flåter og flåtbid, kan du læse mere hos Miljøstyrelsen.
Lovgivning:
Bekendtgørelse om vildtskader.
Skrevet af borger.dk. Kilde: Borger.dk