Plan for ny skolestruktur

1. Høringssvar fra Stine Steensen Jensen

Indgivet på vegne af: Privatperson

Høringssvar:

Hanstholm skole bør modtage eleverne fra Klitmøller som tidligere. Tilflyttere

kommer til Hanstholm og Klitmøller med et ønske om at deres børn skal gå på

pågældende skoler - ikke en ren udskolingsskole i Thisted!

Jeg flyttede selv fra Kolding til Hanstholm med 3 børn og vil have dem t.o.m. 9. klasse på Hanstholm skole! Forslaget går på ren kvantitet over kvalitet og det er uacceptabelt. Hvis mine

børn skal udskoles i Thisted - melder jeg dem ud af folkeskolen og vælger

privatskole. Eller alternativt flytter til en anden kommune. 

I Hanstholm og Klitmøller er der mange børn i både børnehaverne, vuggestuerne og ved dagplejerne - så det er noget vrøvl for vores vedkommende mht faldende børnetal. Endvidere vil det være et kæmpe tab for et lille samfund som Hanstholm, at flytte alle de unge mennesker

til Thisted. Det vil påvirke ikke kun foreningsliv, kulturen, erhverv osv. 

Derimod kan man overveje at samkøre 7. årgang med 8. og 9., med flere end én underviser og hvor man differentierer undervisningen - så den favner de tre klassetrin og niveaueri.

 

2. Høringssvar fra Astrid Lynge Kirk Kjær

Indgivet på vegne af: Privatperson 

Høringssvar:

Som mangeårige beboere i Østerild, med nu tre voksne børn, der alle har gået på Østerild skole, som vi har været godt tilfreds med, finder vi det meget beklageligt, at Thisted Kommune nu påtænker at lukke Østerild Skole.

Vi mener, at vi i Østerild har et velfungerende bysamfund med et driftigt erhvervsliv (egen velfungerende købmand, spisehus, fysioterapeut, genbrugsbutik, og ikke mindst den store virksomhed NordThy) og dertilhørende bosætning og arbejdspladser. Det er imidlertid alment kendt, at netop en skole, er en afgørende forudsætning for lysten til at bosætte sig og investere i en by, og dermed for de små landsbysamfunds overlevelse.

Lukker skolen, er det spørgsmålet, om Østerild også fremadrettet vil være driftig og velfungerende. Hvem vil bosætte sig, hvor der ikke er en skole? Hvem vil lægge en virksomhed, hvor ingen bosætter sig osv.? Og hvad med børnehaven og vuggestuen? Uden skole er grundlaget for alt dette væk. Oveni dette har kommunen ligeledes tidligere foreslået af lukke byens ældrecenter, så hvad er der egentlig tilbage?

Vi savner, at der bliver zoomet ud og set på tingene i det store perspektiv - på tværs af siloer og forvaltninger - og at man spørger sig selv; Hvad er det for en kommune, vi gerne vil være? -Vil vi være en kommune med få store byer, hvor alt andet ellers ligger øde hen, eller vil vi have en kommune med driftige og levende lokalsamfund? I tilfælde af sidstnævnte bør skolerne i de små bysamfund ikke lukke.

Vi mener desuden ikke, at det flugter særligt godt med, at Regeringen på finansloven for 2023 vil afsætte 100 millioner kroner til Landsbypuljen, der skal bidrage til fortsat bosætning og udvikling i landdistrikterne, samtidig med at Thisted kommune med den anden hånd foreslår at lukker de små landsbyskoler.

Vi har forståelse for de svære prioriteringer, som lokalpolitikerne står overfor, men hvor er besparelsen for kommunen som helhed, hvis de små landsbysamfund med dertilhørende bosætning og arbejdspladser lukker én efter en? -Vil man kun have én stor by i Thisted Kommune?

Det er oppe i tiden at tale om bæredygtighed - men bæredygtighed er mere end blot at kigge på den økonomiske bundlinje. Forslaget om at lukke de mindre landsbyskoler er i hvert fald ikke bæredygtigt for de små samfund. Det er heller ikke bæredygtigt i et grønt perspektiv, hvor børnene skal køre flere kilometer i skole, og hvor der formentlig skal bygges til på de skoler, der bevares, for at rumme eleverne fra de skoler, som kommunen vil lukke.

Det er næppe heller bæredygtigt for eleverne, der med den nationale skolereform først blev omfattet af heldagsskole, og nu oveni dette får en endnu længere skoledag med lang transport fra A til B. Hvis der endeligt skal fragtes elever fra A til B, kan man evt. flytte elever fra skoler i Thisted med højt elevtal til de lukningstruede skoler, så de kommer op på et acceptabelt elevtal. Thisted som by skal jo nok overleve.

Og hvad med foreningslivet, der i forvejen blev udfordret af heldagsskolen? -Vi frygter, at dette også snart er passé i vores lille by, som vi ellers synes at have langt bedre faciliteter for i tilknytning til skolen end Tømmerby Skole, som foreslås bevaret.

Vi tvivler også på, at centralisering er bæredygtigt i et trivselsmæssigt perspektiv. Det er efterhånden alment kendt, at børn og unge mistrives som aldrig før. Vi kan have vores tvivl, om dette bliver bedre, når de fremover skal presses yderligere af længere transporttid og store læringsfællesskaber.

Mvh

Astrid og Niels Kjær

 

3. Høringssvar fra Rebecca Erin Kristiansen

Indgivet på vegne af: Privatperson 

Høringssvar:

Vi bor nabo til Koldby Skole. Min datter startet på skolen i 5 klasse efter vi valgt at flytte fra Thisted (og Østre skole) da min datter ikke trives med en stor klasse. Det var simpelthen det bedste vi gjort for hende - inden hun startede kom hele hendes ny klasse på besøg for at se velkommen til hende. Det ville ikke havde sket på Østre skole. 

Koldby er også en meget flot renoveret skole - flot lys indfald og høj til loftet. Alle klasselokaler er rummelige flot indrettet. Skole lederen og de andre lærer er fantastiske. Det er utænkelig hvad det ville gøre til byen Koldby hvis I lukker skolen.  Det ville være umuligt for os at sælge vores hus - vi bor lige ved siden af skolen. 

Hvad har I tænkt jer med lokalerne hvis I lukker skolen? Hvad bliver vi nabo til? Det frygter vi… Hvordan kan I bruge 27 millioner på Sennels skole og så lukke 5 andre skoler? Det er nok fordi I har en i bestyrelsen fra Sennels tænker jeg… Og at I vil lukke tre skoler i Sydthy!

I er ikke rigtige kloge… Håber I kan sove om natten.

 

4. Høringssvar fra Ane Appelon Thorhauge

Indgivet på vegne af: Privatperson

Høringssvar:

Bevar overbygningen i Hanstholm- Det kan vel lige så godt være de unge mennesker der tager fra Thisted og omegn til Hanstholm, det vil gøre at der vil være knap så meget trafik kaos i Thisted. Synes det er en skam at ALT skal flyttes til Thisted. Alt i de små byer dør jo. Ude ved os er der luft og mulighed for udeliv osv.

Vil også synes det er en skam at man tager de små klasser væk fra overbygningen- det er en del af det at være tryk at man er sammen med de store elever og kender dem. Det kan godt være lidt skræmmende at komme som de "små" i en overbygningsskole.

 

5. Høringssvar fra Anne-Lise Jacobsen

Indgivet på vegne af: Privatperson

 Høringssvar:

Så fik vi lige nye politikker i kommunen og det er jo rigtig spændende at holde papiret op imod forslaget til den nye skolestruktur. Der står at i Thy vil vi være bedst til livet og en bæredygtig fremtid og hverdag. Der står også, at vi skal have mod til at sætte værdierne foran vores blik og vilje til at handle, så vi lever op til målene.

Der skal eksempelvis være balance mellem land og by, mellem arbejdsliv - og fritid og så skal vi have mod til at gå nye veje. Set fra min vinkel klinger disse nys udkomne værdier nu lidt hult, når de holdes op imod forslaget til ny skolestruktur, der nu er i høring.

Det er i mine øjne ikke en ny vej at gå, at nedlægge flere skoler, overbygninger etc.. Den vej er gået over det ganske land og alle ved jo, hvad det på kort og lang sigt har medført for de byer hvor det sker.

Bysamfundene dør langsomt ud, når de frivillige ikke længere er der eller har kræfter og overskud til at holde byerne i live og byen affolkes. I forvejen har vi frivillige nu nok at se til med al den frivillighed, der i dag kræves for at holde velfærdssamfundet i live. Og så har forslaget da slet ikke meget med et godt skole- og fritidsliv for børnene der involveres. Det forbedres da ikke af eksempelvis skolebuskørsel af op til en times varighed, tværtimod. Og hvordan med arbejdslivet for forældrene, der skal skabe sammenhæng og mening i en travl hverdag.

Så jeg må spørge mig selv om, hvad grunden er til, at der ikke allerede da sidste skoletruktur for år tilbage blev gennemført, ikke blev sat et arbejde i gang med at se på hvordan man kunne forny skolen, samarbejdet, fagligheden etc. så den var parat og havde mod på de udfordringer fremtiden altid bringer. Her kunne vi have sat retning for nye veje at gå, som der står i værdierne, samt mod til at skabe mening for både børn og voksne i kommunen.

Hvis denne struktur er den bedste løsning på morgendagens udfordring på skoleområdet og en langtidsholdbar løsning, tror jeg det bliver nødvendigt for politikerne at læse hvad der står i de nye værdier og sætte værdierne fra politikkerne foran deres blik og vilje til at huske og handle efter, hvilken kommune de ønsker. Først da giver det mening for borgerne.

Jeg har i mit høringssvar henvist til "Politikker 2023 -2026 Thisted Kommune" og kan kun anbefale alle at læse dem og holde vores politikere op på disse.

Med venlig hilsen

Anne-Lise Jakobsen

Hellesvej 16

7770 Vestervig

 

6. Høringssvar fra Mads Fredsøe

Indgivet på vegne af: Privatperson

 

Høringssvar:

Jeg bor på Hovsørvej, lige uden for Østerild, med min hustru og 2 børn, på en mindre gård, her er vi flyttet ud i 2021, da vi er glade for området, de faciliteter og muligheder er her for os voksne, men især for vores børn. 

Da vi skulle ind melde vores dreng i skole, tog vi et meget bevist valg om at Østerild skole, var det helt rigtige, for vores børn, men ligeledes for os som forældre, da vi følte/føler at skolens personale (ledelse, lærer, pædagoger, rengøring) gav en følelse af tryghed og nærhed, som vi ikke mærkede på de andre skoler vi besøgte. Den følelse som vi fik, viste sig at holde stik - Magnus, stortrives i skolen! Og han glæder sig til at komme i skolen HVER dag, for han føler sig tryg, set og forstået i en skole hvor han er på fornavn med alt personale!

Magnus går i 0-1, hvilket går forrygende, han føler at læreren altid har tid til ham, og at undervisningen bliver tilpasset individuelt, så han ikke føler sig foran eller bagefter. Hans start i skolen gik uden problemer, da han kom fra Kerne huset, lOOm derfra, en børnehave, som i samarbejde med skolen, gjorde meget ud af at de kommende skoleelever, kendte til skolen og personalet inden de skulle starte. Den skolestart håber vi inderligt at vores datter for samme mulighed for, når hun starter i skole om 2 år.

Konsekvenser ved forslaget.

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det være ubærligt for især os som familie, men ligeledes for Østerild og omegn.!

 Min hustru arbejder i Thisted og jeg arbejder i Sjørring, hvor vi begge skal møde kl7

• Hvis vi skal aflevere vores børn i Frøstrup skole om morgenen, skal vi bruge yderligere 35 min om morgenen og om eftermiddagen, så totalt 70min om dagen på aflevering og afhentning, det er ydermere 7000km om året der skal køres ekstra.
• Hvis det skulle være med bus, så vil deres transporttid, blive min 1 time hver vej, hvilken vil udelukke de fleste sportsgrene og fritidsaktiviteter.
• Hvis skolen lukkes, vil lære og elever begynde at forlade skolen i løbet af 2023, så allerede fra denne sommer, vil vores barn få en dårligere skolegang - 1 år afvikling, 1 år med tilvænning til ny skole og klassekammerater så 3 års normal skolegang, så afsted til Thisted - der er simpelthen ikke fair over for små børn, at de skal flyttes sådan rundt, og så efter 2-3 års Corona nedlukning. Men det er heller ikke fair overfor os forældre, at vi skal straffes for ikke at ville bo inden for Thisteds byskilt.
• Fra flytning, fra Østerild og omegn og stop for til flytning - ved godt at der antydes at, i de byer hvor der blev lukket skoler i 2010, ikke er en mærkbar fraflytning, men de byer ligger betragtelig tætter på andre byer end Østerild går - i tyndede ud i skolerne den gang, nu slagter i hele områder, da afstanden mellem skolerne bliver så store.
• Jeg har 20 yderligere punkter, men af respekt for at de alle skal læses, holder jeg mig til disse. 

Konklusion.

Jeg er stolt Thy bo og har altid været glad for at fortælle ude omkring at jeg boede et sted hvor der er højt til loftet, hvor de små byer emmer af sammenhold, hvor børne kan gå en tryg skole tæt på deres hjem og venner.

Når jeg er blevet spurgt hvorfor jeg er blevet her, så har svaret været klart... Men det er det ikke mere. Nu viser det sig at Thisted kommune, er snæversynet og fantasiløs.

Det bedste I kan komme på, er at tømme de små byer og trække det hele til Thisted, i stedet for at sprede ud. Bare vi kan få nogle flere kæmpe butikker der sælger det samme skrammel, så er kommunalbestyrelsen tilfredse... Det er ikke Big Dollar og Biltema, der får folk til at flytte til Thy.

Kan det virkelig passer at der ikke kan køres børn ud fra Thisted.? At der ikke kan investeres i fremtiden i de små byer, så man kan tiltrække familier og unge.!?

Jeg håber inderligt at I vælger at høre på børnene, forældrene, lærende, byerne, områderne i stedet for at tage skyklapperne på og kun fokusere på jeres ide.

Gør nu Thy og Thisted, til det område, som de andre kigger misundeligt på, og får lyst til at komme til.

Mvh Mads Fredsøe.

 

7. Høringssvar fra Jens Møller Thygesen

Indgivet på vegne af: Privatperson 

Høringssvar:

Jeg har forsøgt at gennemgå de ideer kommunen har lagt frem om skolestrukturen. Det er godt nok lidt løst. Hvad er risikovurderingen på om man ikke bare ødelægger landsbysamfund, uden at få gevinsten?

Hvor er udgifterne til at bygge nyt/ombygge på de store skoler?

Hvor er udgifterne til at komme af med de lukkede skoler?

Hvorfor er kommunens regnskab ikke udfærdiget, så man kan sammenligne ALLE udgifter, altså også bygninger og stabsforbrug på de enkelte skoler? Det ville give et helt andet styreværktøj til at vurdere kvaliteten contra prisen.

Jeg er ikke romantiker, man kan ikke drive skole uden børn, og det kan også godt blive for småt. Men man kan måske godt tage lidt hensyn til at begge ender af kommunen affolkes. Eller til at det måske ikke er lykken at gå på en skole med 7-800 elever.

Det er den evige snak om at al transport KUN kan gå mod en større by, aldrig den anden vej. Alle som har haft ansvar for en virksomhed ved, at der er flere skruer at dreje på. Man kan fokusere på omsætning alene, det er ikke smart. Eller på udgifter alene – man risikerer nemt at ”spare sig ihjel” For at få succes skal man kunne balancere de forskellige virkemidler.

Ofte er det også en fordel med modet til at gøre ting på sin egen måde. Thisted Kommune kender åbenbart kun spare-metoden. Thisted Kommune er speciel på den måde, at vi har en stor netto-indpendling. Der er flere som arbejder i kommunen, men bor i en anden, end der er folk som bor i Thisted Kommune og arbejder i en anden. Sidste tal jeg kunne finde er over 700 flere. Det er vist faldet lidt. Det er helt usædvanligt for en udkantskommune, alle andre har det modsatte forhold. Altså flere som bor, men kører på arbejde ”i den store by”.

Vi har altså 700 som gerne vil arbejde i Thisted Kommune, men de gider ikke bo her. Det skulle man måske ofre mere end en tanke. Det gælder også en stor del af kommunens topchefer. Altså netto 700 som IKKE betaler skat i Thisted. Hver borger i arbejde bidrager med gns. ca. 100.000 til kommunekassen, så det koster os omkring 70 millioner om året. Hvis kommunen lykkes med at jage 150 mere ud, så er skolebesparelsen spist op.

For hvordan mon det er? Vil store skole-tomme områder få flere til at flytte til – eller færre. Ja teorien er vel at folk så flytter til Thisted by. Den holder bare ikke. Folk i Sydthy kan med fordel flytte til Struer eller Holstebro. Hvor jeg bor, er det oplagt at flytte tættere på Aalborg. I begge tilfælde får man bysamfund som leverer det man forventer af en by. Det er jo ikke noget man kan fikse på en nat, men yderligere afvikling af samfundet er ikke løsningen.

”Logik vil få dig fra A-Z Fantasi vil få dig overalt.” Albert Einstein Man skal jo også være løsningsorienteret. Det er selvfølgelig helt utopi at finde 15 millioner i et budget på næsten 3 milliarder. Ca. ½ %

At forklare KB hvordan andre organisationer skærer overflødigt fedt væk, det er vist for tung en opgave. Forvaltningen har jo ingen interesse i at skade sig selv, så ingen hjælp derfra. Derfor må vi spille med på det fantasiforladte forslag.

Jeg forholder mig kun til kommunens nordlige del, den sydlige må selv finde løsninger der. I forhold til forældres aflevering af børn, er det mest hensigtsmæssigt at alle de små klasser fra Østerild/Hannæs er i Østerild, som hermed får ca. 150 elever. I virkeligheden burde Østerild mærke resultatet af at flere allerede har flyttet deres store børn til Thisted. Det gør at der mangler 30-40 elever i Hannæsskolen.

Vi har i Vesløs en meget velfungerende specialklasse. Specialtilbuddene andre steder har pladsproblemer, et passende antal elever derfra flyttes til Frøstrup skole, sammen med specialklassen fra Vesløs. Man fortsætter det gode arbejde der. Så sparer man byggeri til specialtilbud.

Man skal selvfølgelig have for øje at placere aktiviteter i Frøstrup, som modsvarer det de har nu. Hanstholm og Klitmøller bliver sammen i skoledistrikt. Hanstholms overbygning flyttes til Vesløs, som dermed får ca. 140 elever, her er også hallen til idræt. Der er 25 km. Fra Hanstholm til Vesløs, altså kun 5 km. mere end til Thisted.

Evt. kunne folk i Østerild flytte deres unge tilbage. På den måde får man skoler af en acceptabel størrelse, stadig med fælles ledelse og man slagter ikke lokalsamfundene.

Hvis man endelig vil lukke ”matrikler”, ville det være oplagt at lukke Tilsted og Sennels. Børnene får ikke længere i skole end de kan gå på deres ben. Og i modsætning til landsbyskolerne har bygningerne en værdi. Men det er nok ikke lige det man har tænkt på. Det vil jo gøre det mindre attraktivt at bosætte sig i de områder, hmm. hvor har vi hørt det før?

 

 

 

 

 

 

8. Høringssvar fra Bodil Ahlmann Andreassen

Indgivet på vegne af: Privatperson 

Høringssvar:

Lukning af de omtalte skoler, inklusiv 3 skoler i Sydthy, vil have meget langvarige konsekvenser, som ikke står i relation til de forholdsvis få penge, der vindes på denne måde.

Konsekvenser, der allerede kan mærkes lokalt: faldende huspriser, stagnering i ejendomsmarkedet, folk der ikke tør købe. Folk slår tanker om at slå sig ned i de små byer slår tankerne ud af hovedet. Studerende, der overvejede at rejse tilbage til Thy, vil genoverveje, og i mange, om ikke de fleste tilfælde vælge et andet sted med større muligheder for liv og job. Oplandet tørrer ud uden ny energi. Virkelysten og engagementet lokalt visner.

Den lokale forankring for de yngste, der ellers knytter tætte bånd til skolekammerater i byen, vil forsvinde. Plus også de mindste vil gå en længere arbejdsdag i møde uden godtgørelse (ville I næppe stemme for den samme ændring for de ansatte i kommunalbestyrelsen?) Der vil ske fraflytning, herunder børnefamilier, læger, erhvervsvirksomheder og produktion, og derigennem færre skattekroner til kommunen (så det er jo at skyde sig i begge kommunale fødder).

Indsatsen for 'Thy til livet' vil vise sig at være spildt, og idrætslivet og de lokale foreninger vil dø hen. Ikke mere liv på Stjernen, Koldby Idrætspark, som engagerede lokale fik moderniseret, fx ved selv at lægge nyt græs på. Stjernen bliver brugt hver dag af både private og foreninger og klubber. Den danner ramme for byfester og arrangementer. Det vil gå tabt, hvis der ingen er til at løfte det lokale liv.

Butiksdøden kommer. Kommunen vil få større udgifter til transport af skolebørn. Den planlagte ændring i skolestrukturen, om den bliver vedtaget og gennemført, vil have konsekvenser, der vil ramme som en boomerang.

Tilliden til de folkevalgte vil svækkes betydeligt. Hvordan kan man stemme for sådant et forslag, der har så åbenlyse katastrofale konsekvenser for hele området, når man er valgt ind til at repræsentere de vælgere, som man nu vil svigte så alvorligt? Tag ikke gnisten fra folk. Tænk i stedet i rationelle baner, og handl fornuftigt, så I styrker fremfor at svække.

 

9. Høringssvar fra Østerild Multicenter

Indgivet på vegne af: Østerild Multicenter 

Høringssvar:

Østerild Multicenter den 03-05-2023

Her er nogle af de konsekvenser det har for Østerild Multicenter/Østerild By hvis I lukker Østerild Skole. 

1. Hvis I flytter alle børnene til Frøstrup skole, hvordan kommer det så til at se ud med fodboldklubben IF Nordthy. De fodboldspiller der er i IF Nordthy, de kommer jo fra Sennels og Østerild. Hvis børnene fra Østerild skole bliver flyttet til Frøstrup, så vil de jo automatisk spille fodbold med deres skolekammerater i Frøstrup. Det vil sige, at IF Nordthy kun kommer til at bestå af børn fra Sennels skole. Det betyder jo så også, at der ingen fodbold bliver i Østerild By. Vi har et rigtig godt samarbejde med IF Nordthy, som også lejer lokaler af os. Derudover har vi et rigtig godt samarbejde med Sennels by. 

2. Østerild Multicenter er afhængig af tilskud fra Thisted Kommune i forbindelse med at Østerild skole bruger hallen. Hvis ikke der er tilskud fra Thisted kommunen, så bliver Multicenteret presset på økonomien. Hvis de indtægter forsvinder fra leje af lokaler (IF Nordthy) samt tilskuddet fra Thisted Komunne via Østerild skole, kan vi ende med at lukke Østerild Multicenter. Det kommer jo til at gå ud over alle intressenter der i hallen. Senior klubben, Skytte klubben, HØSGU, IF Nordthy indendørs fodbold, Fitness bruger osv. 

3. Det vil have store konsekvenser for Østerild By. Ingen skole betyder faldende efterspørgsel efter faciliteter til fodbold, badminton og gymnastik, som jo er de idrætsgrene som hallen er bygget op til. Ingen steder at dyrke sport, ingen fitnesscenter, seniorklubben står uden lokaler, lokal historisk arkiv står uden lokaler, danseklubben står uden lokaler. Desuden stopper Borgerforeningens aktiviteter også. De kan ikke have bankospil, aktivitetsdag og fastelavnsfest, ingen efterårsfest som samler hele byen, ingen aktivitetsdag i hallen osv. 

4. Så derfor vil det være en katastofe for Østerild By, hvis I bestemmer jer for at lukke skolen. Håber at I også kan se de konsekvenser, det har for Østerild Multicenter og Østerild By. Uden skole og Multicenter ser fremtidsperspektiverne rigtig dårlig ud for Østerild by. Det bliver ikke nemt at trække børnefamilier til byen eller familier, der er sports interesseret. Så det vil jo være starten på enden for Østerild by. 

Vigtigheden af at have en skole i Østerild by er enorm. Så derfor luk ikke ØSTERILD SKOLE

10. Høringssvar fra Preben Bjerre

Indgivet på vegne af: Vestervig Byfornyelse ApS 

Høringssvar:

Tilbud om overtagelse af 42,8 % af Vestervig Skoles bygningsmasse

Hermed konkretisering af tidligere henvendelse fra Vestervig Byfornyelse ApS

Vestervig Byfornyelse ApS tilbyder at overtage den østlige del af skolen for ar reducere kommunens omkostninger på bygningsdrift. Det er 1625 m2 + kælder og ud af et samlet areal på 3800 m2 er det 42,8 %. Den kan nemt frasælges da der er en ”gangbro” i mellem.

42, 8 % af bygningsomkostningerne er en besparelse på  664.577 kr årligt. Dertil kommer sparet udvendig vedligeholdelse.

Forudsætningen er at den resterende del forsat benyttes til kommunal folkeskole og SFO.

Prisen for overtagelsen vil være en forhandling, I forhold hvem der tager hvilke omkostninger.

Vi ser følgende engangsomkostninger:

El vand og varme skal afbrydes og genetableres med nye tilslutninger til den frasolgte del

Der skal om matrikuleres med brandsyn.

Der skal laves en brandadskillelse fra hovedbygning.

Der skal laves adgangsvej til biler og handicappede samt parkeringspladser.

Hvorfor vil vi købe den og fremtidig anvendelse:

Fordi vi vil gerne at der er en kommunal skole fortsat.

Udover det ser Vestervig Byfornyelse ApS og andre af byens foreninger store muligheder i de bygninger.

Vi har allerede fået forespørgsel fra Ældresagen om lokaler til værksted. Der er også andre som ønsker lokaler.

Det skal også fungere som forsamlingshus, som alle kan leje.

Det hele vil komme til at ske i et tæt samspil med Aktivitetscenter Vestervig-Agger og lokalsamfundet.

Vi foreslår et snarligt møde hvor vi kan tale om betingelserne og evt. overtagelsesdato.

Med Venlig hilsen

Vestervig Byfornyelse ApS

Ved formand Preben Bjerre

Strangesensvej 7, 7770 Vestervig

 

11. Høringssvar fra Lærke Kristensen

Indgivet på vegne af: Privatperson

 

Høringssvar:

Kære politikere i Thisted Kommune.

Jeg går på Østerild Skole i 1.B. Jeg er ked af at I vil lukke min skole, da jeg kan miste min skole, hvor jeg er tryg og mine venner er.

Jeg elsker at gå i skole og er glad for mine lærere.

Jeg er bange for at mine venner kommer på andre skoler.

Håber at I vil bevare vores skole og SFO.

Kærlig hilsen

Lærke Kristensen

1.B Østerild Skole

 

12. Høringssvar fra Tina Nørgaard Kristensen

Indgivet på vegne af: Bedsted Skoles MED-udvalg

Høringssvar:

Udtalelse - plan for ny skolestruktur i Thisted Kommune

Dit arbejde vil fylde en stor del af dit liv, og den eneste måde du kan være oprigtig tilfreds, er ved at gøre noget du selv synes er et godt stykke arbejde. Og den eneste måde at gøre et godt stykke arbejde er at elske det du gør.

- Steve Jobs

Dette citat rammer meget godt hovedet på sømmet, når vi taler om vores arbejdsplads: elsk det du gør, så gør du et godt stykke arbejde. Det synes vi at vi gør som medarbejder på Bedsted Skole.

Bedsted skole er en flot og vedligeholdt skole. Bedsted Skole har gennemgået en større renovering de sidste 6-8 år. Den er i rigtig god stand og indvendig er så godt som alle lokaler nyrenoveret. Den fremstår derfor både lys og indbydende. Arealerne på skolen er veludnyttede med nytænkninger der udfoldes. Det giver et godt undervisningsmiljø og danner en rigtig god ramme om de mange forskelligartede undervisningsaktiviteter, som vi gennemfører på Bedsted Skole.

 

Da der derudover også er lavet store energioptimeringer og en generel opdatering af bygninger og inventar, vil skolen kun kræve en minimal vedligeholdelse de næste mange år. Der er stort fokus på fagligheden og det faglige løft. Der har været flere tiltag og projekter, som har vist gode resultater.

• På Bedsted skole har vi valgt at indrette nogle af vores lokaler til faglokaler for matematik, sprog- og dansklokale. Lokalerne har faglærerne som bruger lokalet selv været med til at indrette i forhold til hvilke materialer, møbler, plakater osv. Dette har gjort, at vi har etableret nogle lokaler, hvor der er mere fokus på det enkelte fag og hvor eleverne kommer ned i lokalet hvor faglærere står for undervisningen. Vores dansk lokale bliver også brugt i det samarbejde, skolen har med den tilknyttede børnehave. Vi har fået meget ros for vores faglokaler blandt andet af STUK.

 

• Alle lærere, pædagoger og medhjælpere har på en mindre skole kontakt med alle elever og kan støtte og vejlede i forhold til udvikling og trivsel - fagligt såvel som socialt. Alle elever oplever tryghed, genkendelighed og overskuelighed i, hvilke voksne man har en relation til.

 

• Bedsted Skole er bygget i ét plan. Det giver mulighed for at elever som fx sidder i kørestol, kan komme rundt på hele skolen. På Bedsted Skole hvor vi er 42 ansatte, kender vi alle sammen hinanden, og de seneste år har vi igennem MED arbejdet hårdt netop på at vi skal vide hvem hinanden er, så vi har en fælles forståelse, har været rigtig vigtig for os som én skole også selv om vi har både almen børn og to specialafdelinger. Dette fælles sprog og forståelsen for hinanden kan vi frygte forsvinde på en stor skole, blandt mange nye kollegaer.

 

          På Bedsted Skole har vi igennem flere år vægtet netop det at udvikle på tværs af fag og årgange, og på den måde, arbejder vi tværfagligt også uden at blande flere fag sammen, men ved arbejdsfællesskaber. Arbejdsmiljøet blomstrer, og der er stor og positiv arbejdsglæde blandt de ansatte på tværs af faggrupper.

 

• På en lille skole har vi et unikt fællesskab, alle medarbejderne kender hinanden. Vi har et tæt samarbejde på skolen mellem de forskellige faggrupper og afdelingerne, som er på Bedsted Skole. Den store spredning i kompetencer gør os i stand til at sparre med hinanden på en anden måde, end hvis vi alle havde tilhørt den samme afdeling eller faggruppe.

 

• Da vi er en lille skole med knap så mange ansatte i almenskolen, har vi mulighed for at sparre med hinanden på tværs af indskoling og mellemtrin. Dette har vi mulighed for, ved at flere af lærerne er i forskellige klasser og vi har et fælles forberedelseslokale og fælles teammøder.

 

          Der er tilgang i skoleintro også fra børn fra anden børnehave end tilhørende distrikt. Der er et godt og aktivt samarbejde med forældre og byens erhvervsliv. Der er gode idrætsfaciliteter, legeplads, natur, samarbejde med idrætsklubberne i byen, ikke mindst volleyklubben, som hele tiden tiltrækker børnene og udvikler nye talenter. Der er i salen en teaterscene, som bruges flittigt til at fremme det kulturelle sammen med musikundervisningen.

 

• Som nævnt herover, kæmpes der allerede for at sikre nye elever, til Bedsted Skole, eller i første omgang handler det måske om at “stoppe blødningen” vi skal sikre os at forældre i vores område IKKE vælger en anden skole når deres børn skal starte i skole. Vi har allerede et velfungerende samarbejde med byens skovbørnehave, hvorfra nærmest 100% vælger at gå på Bedsted Skole, men flere har de seneste år valgt, ikke at gå i skovbørnehaven, og desværre der efter heller ikke på Bedsted Skole, denne tendens skal vi have vendt og det er der allerede gang i.

 

          På Bedsted skole ser vi fremad og skaber de bedste rammer for børnenes fysiske udfoldelser og indlæringsmiljøer samt muligheder. Relationsarbejdet er solidt og skaber de bedste forudsætninger for de enkelte børns trivsel. Der er fordele og ulemper (selv om de er få) på en lille skole, vores bekymring kan være det at børnene bliver væk, glemt og måske ikke lyttet til på den store skole, hvor de i modsætning til nu kommer til at gå mellem mange andre børn, som naturligvis også gerne vil både ses og høres.

 

• En af Thisted kommunes fokuspunkter for folkeskolen er læsning og læseglæde. Vi har på Bedsted skole i samarbejde med skolebestyrelsen et fokus på at bruge vores vejleders kompetencer i undervisningen. Derfor har vi valgt at have læsevejlederen med i én lektion i hver klasse, samt flere timer i indskolingen hver uge. Ligeledes er bibliotekaren med i én lektion på hvert klassetrin. På denne måde kan læsevejlederen og bibliotekaren være en del af undervisningen og bedre sparre med lærerne, samt guide både lærerne og eleverne til at finde materialer til brug i undervisningen.

 

Som ansat på Bedsted Skole, beder vi om tid, tid til at indhente, indhente det "forsømte", indhente det vi er kommet bagefter. Vi ved godt at vores procentdel af eleverne fra vores eget skoledistrikt er lille, men vi vil gerne bede om tid til at bruge den kompetente ledelse på Bedsted Skole til aktivt at højne procentdelen af børn og familier som tilvælger Bedsted Skole og vi er som ansatte klar til at trække i arbejdstøjet, ja faktisk er vi det allerede, og vi kæmper for hver eneste dage at få ny elever og måske også nogle af de “gamle” tilbage.

Vi håber på at I tør investere i fremtiden i stedet for at afvikle. Tro på at udviklingen vender, for det gør vi.

Med venlig hilsen

B-siden af Bedsted Skoles MED-udvalg

 

13. Sonja Hansen

Indgivet på vegne af: Privatperson

Høringssvar:

Bæredygtighed i fremtiden og at spare penge.

Koldby som et alment 0-6 klasses Folkeskoletilbud.

Flyt specialpædagogikken ind på denne velfungerende folkeskole midt i kommunen.

Mit forslag er at I vælger at bevare Koldby Skole som et 0-6 klasse tilbud. Bruge Koldby matrikel til at sikre Bedsted klassen og Golfstrømmen finder en tryg plads , et sted som er vedligeholdt og har gode rammer for disse børn. Flytning af specialtilbuddet til Hurup ville medføre en stoleleg og omrokering med mulighed for en dem og os følelse. Specialpædagogisk personale hænger ikke på træerne, så jeg mener at Thisted kommune bør passe rigtigt godt på dem vi har. Der kan skabes et godt miljø for specialpædagogikken på en moderne velholdt skole i en lille by med god adgang til rekreative områder, men knap så mange forstyrrende input/fristelser. I Koldby har vi gode udearealer, kunstgræs, multibane, Limfjorden i baghaven og små virksomheder med mulighed for praktikpladser til de ældste børn fra Golfstrømmen. Der er tale om sårbare børn som har brug for et trygt miljø.

Personalet fra Bedsted kan i samarbejde med Koldbys velfungerende personale gruppe og leder skabe et fantastisk miljø for optimering af kvalitet og optimal ressourceudnyttelse for både almen og specialbørn. Det er faglig bæredygtighed og giver god mening.

At lukke Koldby Skole og kaste den elevmæssigt største og matrikelstørrelse mindste af de små folkeskoler i syd på bålet er hverken pædagogisk, trivselsmæssigt eller fagligt forsvarligt! Vi har fremragende folkeskole med 0-6 klasses tilbud. For at opnå en lille besparelse vil I fragte både byens og oplandets børn i bus i mange timer om ugen og ødelægge deres mulighed for en tryg start. Koldby skoles distrikt har den andenstørste tilflytning i procent af 20-39 årige i Thisted kommune. Flittige erhvervsfolk har skabt 170 arbejdspladser på de sidste 3 år og således sikret en fremtid for byen. Vi er en by præget af ildsjæle og vores landsby fælleskab “Land vand og by - i hjertet af thy” har siden opstarten i marts 2022 lavet en plan for udvikling og bevarelse af værdierne i vores område.

I vil med mit forslag også sikre at Thisted kommune kan tilbyde et for forældrene gratis folkeskolealternativ i syd til de , der måske ikke trives i de to tilbageblevne store tilbud. Et nært, trygt og fagligt supergodt skoletilbud for skoledistriktets børn og også et muligt tilbud til pendlere fra hele den sydlige del som kører til Aalborg Thisted eller Nykøbing. De kan smide deres børn af i farten via A11. Det gør de allerede nu i vores børnehave. Forenings SFO i Koldby betyder at når de hentes på vejen hjem, kan de have gået både til håndbold, fodbold , badminton, svømning mm.

Bevarelsen af matrikel Koldby vil koste ca 1,7 millioner ud af jeres besparelse, men vil give den sydlige del et reelt 0-6 klasses folkeskolealternativ. Det vil spare 96 børn i alderen 6 til 12 år for ca to timer i bus hver dag Ved at tilbyde Koldby skole specialtilbuddet får disse også en reel eksisterende matrikeldel som de føler de kan tage ejerskab over. Der skabes på den her måde en enhed på ca 150 børn.

Sæt lærernes undervisningstid op med 10 min om ugen så er det nu ikke sparede beløb hjemme

Regn videre på om sfo ferie uge belønningen kan sløjfes (der var måske 1,8 millioner )

Det er fagligt ,socialt og økonomisk bæredygtighed.

I Thy med hjertet på rette sted.

Jeg håber I bevarer hovedet koldt - vi hjælper jer gerne det sidste på vejen og lover at fortsætte vore positive landsbyudvikling hvis bare I giver os lov

Med venlig hilsen

Sonja Hansen

 

14. Anni Klit Broksø

Indgivet på vegne af: Privatperson

Høringssvar:

Kære Thisted kommunes byrådsmedlemmer.

Hvor ville jeg gerne kunne kigge ind jeres hoveder, og se hvilke visioner I har for vores kommune. Den kommune, hvor vi har valgt at bosætte os, arbejde, fået børn og givet dem, synes vi selv, en tryg tilværelse her vestpå. Tryghed i mindre skoler og gode sociale kontakter.

I dag hører vi om store problemer med puff bars i alle kommuner, og jeg tror simpelthen ikke på, at det bliver nemmere at styre/kontrollere med store enheder. Der er endnu ikke noget i vores samfund som har bevist at større er bedre. Jo større enheder jo større mulighed for at gemme sig i mængden og blive glemt/ikke hørt.

Jeg kan ikke længere anbefale mine unge mennesker at flytte tilbage til Thy, hvis dette bliver gældende, der er jo ikke noget her længere som er anderledes end at bo i Århus eller Ålborg.

Vi er mange, der har kæmpet for vores små samfund efter at overbygningerne blev fjernet på flere skoler i 2012. Vi har mange ildsjæle i alle de små byer der har kæmpet, og nu har Thisted kommune endelig et super godt ry udadtil, vi kan lokke læger til, takket være ildsjæle, vi har fået Biltema, Harald Nyborg, Elgiganten som store butikker i Thisted, hvilket giver arbejdspladser, og som også sikrer, at vi ikke kører til Holstebro eller Ålborg for at gøre specielle indkøb. Dette er også til gavn for de mindre erhvervsdrivende.

Som ansvarlige i Thisted kommune evner I sikkert at se, at disse butikker i både Thisted og Hurup, vores sygehus mm er afhængige af et befolkningsgrundlag. De nævnte steder overlever ikke med 13000 borgere i Thisted by eller 2700 indbyggere i Hurup. De lever også af oplandet. Hvis ikke skolerne består, dør oplandet og dermed også det butikkerne lever af. Er det visionen for THY? Eller har I en større drøm?

Lige nu svæver kommunen med fantastisk medvind, benyt nu vinden og lad skolerne overleve, bevar optimismen og udvikle Thisted Kommune. Gør som Skive kommune har gjort i dag, lad de SMÅ SKOLER OVERLEVE.

Anni Klit Broksø

 

 

15. Høringssvar fra Bettina Jeanette de Lasson

Indgivet på vegne af:  Vestervig-Agger Gymnastikforening 

Høringssvar:

På vegne af Vestervig-Agger Gymnastikforening, fremsender vi følgende høringssvar:

Vi forudser følgende konsekvenser for vores forening og lokalområde, hvis Vestervig skole lukkes:

• Lange transporttider, vil give mindre energi samt mindre tid til fritidsaktiviteter i lokale foreninger
• Ved at lukke skoler, centraliseres ikke blot skolerne, men også foreningslivet til de større byer
• Foreningslivet i de små lokalsamfund risikerer at dø, når skoler lukkes
• Haller risikerer lukning, grundet manglende indtægter fra foreningerne
• Et stærkt fællesskab og samhørighed i lokalsamfundet ophører 

Forestil dig, at komme hjem efter en lang dag i skole og SFO for de mindre børn. Ikke nok med, at du har været koncentreret i timerne i skolen, du har også været på, mens du har været i SFO sammen med mere end 110 andre børn (Antal børn indskrevet i Hurup SFO inden evt. sammenlægning). Når du er kommet hjem, skal du have lavet dine lektier, inden du kan komme til eventuelle fritidsaktiviteter. 

Dette i sig selv lyder trættende for enhver, men for børn i de områder, hvor skolen står for lukning, skal de sammen med ovenstående, have transporttid på en time til skole og en time fra skole. 

- Hvis din hverdag foregik på denne måde, ville dit energiniveau være til at dyrke de fritidsaktiviteter du tidligere gik til? 

Sundhedsstyrelsen anbefaler 9-11 timers søvn for børn fra 0-6 klasse. Hvis der skal benyttes 2 timer på transport dagligt, har de færre vågne timer hjemme. Dette betyder at børnenes timer bliver mere dyrebare, og dermed vil foreningslivet og fællesskabet blive fravalgt, da familietid også skal prioriteres. 

Som det fremgår at det nuværende forslag, så skal Vestervig skole lukkes og børnene flyttes til Hurup skole. Her vil de få nye klassekammerater, som dyrker deres fritidsaktiviteter i Hurup. En naturlig konsekvens af dette, vil være at børnene fra Vestervig, vil begynde at dyrke deres fritidsaktiviteter i Hurup sammen med deres nye klassekammerater. 

Ovenstående udvikling vil desværre have den konsekvens at vi små foreninger ikke kan overleve. Hvis vi er nødt til at afvikle vores forening, vil Aktivitetscenter Vestervig-Agger miste halleje for de timer vi normalt booker hallen. 

Spørgsmålet er – mon vi er den eneste forening som vil blive ramt? Det tror vi næppe – derfor frygter vi at skolelukning vil få den konsekvens, at byens hjerte og samlingspunkt, nemlig vores hal, bliver nødsaget til at lukke. 

Vores hal er et STORT samlingspunkt for byen. Alle lokale foreninger har et godt og solidt samarbejde og er gode til at støtte op om hinandens arbejde. Her kan nævnes: Juleoptog, fastelavn, klostermarked, Halloween, arrangementer i hallen, osv. Alle disse tiltag kommer i dag hele området til glæde, både den yngre og ældre generation - dette frygter vi vil forsvinde. Vores arrangementer, er med til at danne stærke relationer, hvilket giver et fantastisk fællesskab i lokalområdet. 

I Vestervig-Agger gymnastikforening tilbyder vi i dag, gymnastik til børn fra vuggestuealderen til 6 klasse. Vi frygter, at hvis skolen lukkes, er det næste der står for skud til lukning, vores fantastiske nybyggede vuggestue/børnehave. 

Hvis jeres forslag bliver en realitet, dør vores område, da det ikke længere vil være et attraktivt sted for tilflyttere, især ikke børnefamilier, som er vores fremtid. 

HUSK!! Vores område oplever stor tilvækst pt, hvilket er tendensen generelt for yderområderne i Thy. Folk vil ud i yderområderne og have det nære, samt højt til loftet. Hvorfor bremse denne fantastiske udvikling nu? Tænk kreativt og se i stedet hvad denne udvikling kan bruges til og lad os sammen udvikle og ikke afvikle yderområderne af Thy. 

Hvis man skal sige noget positivt, som dette forslag omkring skolelukning har ført med sig, så er det SAMMENHOLD, NYTÆNKNING samt det har vist at vi i de små samfund kan noget helt specielt sammen – udnyt dette til promovering og mon ikke I vil se at skoler i de små lokalsamfund er en gevinst for THY.

 

16. Høringssvar fra Karen Marie Trans Christiansen

Indgivet på vegne af: Privatperson 

Høringssvar:

Vi er tilflyttere og ønsker et mindre samfund med god skole og daginstitutioner til vores børn - det fandt vi i Østerild og syntes ALT fungerer super godt! Hvis Østerild skole lukker er vi splittet i vores tro mod de små samfund og vi kender ikke fremtiden. Pas på de lokale samfund og se hvad i her vil bidrage med til jeres store kommune i en helhed :)

 

17. Høringssvar fra Frodo Christian Immanuel Mikkelsen

Indgivet på vegne af: Privat person 

Høringssvar:

Vi flyttede til Østerild i 2019, pga børnehaven og skolen, og må ærlig indrømme at det går mig på, at i får os til at overveje at flytte tilbage igen !!! Ville vi ha store skoler var vi blevet på Sjælland !!!! Det værste er at jeres idéer giver mine tvillinger ondt i maven og bekymringer over fremtiden, de er kun 7 år, de elsker deres skole !!!! Det er bare tarveligt !!!! Sæt skatten lidt op, bevar de små skoler !

 

18. Høringssvar fra Mariane Leegaard

Indgivet på vegne af: Koldby-Hørdum IF 

Høringssvar:

Siden 1904, det vil sige i 119 år, har Koldby-Hørdum Idrætsforening, i tæt samarbejde og samhørighed med den lokale, velfungerende skole, været en vigtig grundsten i lokalsamfundet. 

Det var derfor, med lige dele forundring og forfærdigelse, at Koldby-Hørdum IF modtog meddelelsen om at Thisted Kommune har udsendt forslag til høring, som indebærer en lukning af Koldby Skole. 

Hvis skolelukningen føres ud i livet, vil det være et benspænd og en mavepuster til idrætsforeningen af gigantiske dimensioner, og foreningens liv vil være i reel fare. 

Idrætsforeningens frygt og bekymringer bygger især på egne erfaringer, da man flyttede overbygningseleverne fra Koldby Skole til Snedsted Skole, og de konsekvenser vi på allernærmeste hold har set i nabobyen Villerslev, efter at dette samfund har mistet sin skole. 

Da overbygningen blev flyttet til Snedsted Skole, gjorde Koldby-Hørdum IF (KHIF) den erfaring, at en række forudsætninger alle skal være til stede, for at aktivitetsniveauet for børnene kan opretholdes. Foreningsarbejde på tværs af lokalsamfund kræver ildsjæle og foreningsledere, som vil gøre en stor indsats for at arbejde på tværs. Desuden skal der være ressourcestærke forældre, i de berørte lokalsamfund, som kan bidrage med kørsel til træning og kamp. Er blot en´ af forudsætningerne ikke til stede, ophører eller reduceres aktiviteten væsentligt. 

I dag er idrætsforeningen, børn og forældre begunstiget af, at børnene kan gå direkte fra skole og til foreningsaktiviteterne, nogle af aktiviteterne er forankret i forenings SFO. Når børnene først har oplevet op til 2 x en times skolekørsel og en halv times ventetid på Snedsted Skole, har KHIF ingen forventning om, at hverken børn eller forældre har overskud til idræt i KHIF på samme niveau som i dag. 

I mange år havde Koldby-Hørdum IF et godt samarbejde med Hassing/Villerslev IF, og fulgte med respekt og beundring det store arbejde frivillige gjorde for at skabe idrætslige aktiviteter i lokalområdet. Vi husker stadig sportsfesterne, der fyldte skole og sportsplads med aktiviteter og liv. 

Efter skolelukningen i 1988 kæmpede lokale ildsjæle en langstrakt og hård kamp for at holde gang i aktiviteterne. I længden blev kampen dog for ulige. Først ophørte ungdomsaktiviteterne, senere voksenaktiviteterne og til sidst oldboys aktiviteten. I 2018 ophørte Hassing/Villerslev IF med at fungere som forening efter 113 års virke. 

Når vi ved, hvor stor en forgæves arbejdssats lokale ildsjæle og idrætsledere gjorde i Villerslev, for at imødegå de negative virkninger af skolenedlæggelsen, har Koldby-Hørdum Idrætsforening ikke et naivt håb om, at noget lignende ikke vil opleves i Koldby. 

Man kan ved selvsyn se, hvordan skolelukninger, ud over betydningen for idrætsforeninger og foreningsliv, også har haft negativ betydning for bosætning og udviklingen af bysamfund. Flere tomme pletter, hvor huse er blevet nedrevet, og faldende boligpriser er blevet en negativ spiral, som er svær at imødegå. 

I den sammenhæng skal nævnes, at en lignende udvikling, indtil nu, ikke er set i Koldby.

Her er der tværtimod, indenfor de seneste 3 år, blevet skabt ca. 163 nye arbejdspladser, og by samt opland er stadig meget populær blandt tilflyttere. I den forbindelse har skolen en afgørende betydning. 

Denne udvikling skal Thisted Kommune have sin del af æren for, da en massiv indsats for at brande Thisted Kommune, som et alternativ til livet i de store byer, har båret frugt. Ud over branding er der også igennem et væld af store og små projekter, målrettet blevet investeret i at gøre Thisted By og kommunens mange landsbyer attraktive for kommunes borgere og tilflyttere. 

Den tidligere fokusering på udkantskommune, den ”rådne banan”, udlejning af faldefærdige huse og lign. er blevet erstattet af landsdækkende opmærksomhed på Thisted Kommunes kvaliteter - særligt de livskvaliteter der opleves i de mindre bysamfund.  Alt dette har medvirket til, at affolkningen er stoppet, og at der spores mere positive tendenser. 

Det er en gåde for Koldby-Hørdum Idrætsforening, hvorfor Thisted Kommune bryder med denne succesfulde strategi og indsats, og nu i stedet planlægger affolkning af de små landsbyer, og en øget centralisering. 

Fra Koldby-Hørdum Idrætsforenings side skal man opfordre Kommunalbestyrelsen til at vurdere Koldbys centrale beliggenhed og potentiale, med et stort opland op ad hovedfærdselsåren A11, lige i hjertet af Thy/Mors med 15 km til Thisted, 16 km til Hurup og 27 km til Nykøbing Mors. 

Er det virkelig Kommunalbestyrelsens ønske, ud fra nogle begrænsede økonomiske besparelser på skoleområdet, at medvirke til en negativ udvikling i hele dette centrale område af Thisted Kommune, og hvor faldende skatteindtægter, stigende udgifter på det sociale område og andre uheldige virkninger, på længere sigt langt vil overgå den kortsigtede gevinst? 

På vegne af Hovedbestyrelsen Koldby-Hørdum IF,

Formand Mariane Leegaard.

 

19. Høringssvar fra Simon Røjbæk Toft

Indgivet på vegne af: Privatperson 

Høringssvar:

Jeg syntes det er en forfærdelig ide at lukke de små skoler! De penge i har brugt på et nyt museum, som ingen alligevel vil besøge kunne jo have blevet brugt til skolerne, der står jo et fint museum i forvejen! Er det for at få turister hertil? Fordi jeg tror flere flytter herfra end turister der kommer hertil! Hvad med Hanstholm havn det skulle i jo have gjordt noget ved dengang i havde pengene i stedet for nu hvor i ikke har dem. 

Tænker i slet ikke på trivsel og læring? De små børn der skal op meget tidligt for at komme med en bus kan jo slet ikke hænge sammen? Er det seriøst det i vil kalde for en god løsning? Der må være en anden løsning for at få det hele til at fungere. Det er ikke bare skoler det er samfund. I dræber de små byer:( Lad de små og store nyde livet: 

Simon 8.A Hannæs-Østerild skole Vesløs afd.

 

20. Høringssvar fra Poul Hvass Hansen

Indgivet på vegne af: Privatperson 

Høringssvar:

Der er ingen sociale eller læringsmæssige grunde til at nedlægge mindre skoler, kun synes der at være økonomiske årsager. 

Forslag: 1 undgå massakre i Sydthy, luk Bedsted skole, fordel eleverne på de andre skoler. Provenue: 5.089.000,- Flyt specialklasserne til Trombakken, hvis ikke plads nok, kan overskydende lokaler i Koldby evt. bruges. 

2 hæv undervisningstimetallet for den enkelts lærer til 770 timer årligt, provenue: 4,800.000,- 

3 Vesløs overbygning tynd, lukkes, provenue: 2.362.000,- 

4 invester 250.000,- i Hanstholms overbygning for at tilbage trække elever fra Friskole, - hvis ingen effekt på 3 år, kan den lukkes. 

5 Gennemfør besparelse i centraladministrationen bredt, provenue, der skal nåes: 5 mill. 

Provenue: 17.001.000,-kroner.

 

21. Høringssvar fra Kim Toftdahl Thomsen

Indgivet på vegne af: Privatperson 

Høringssvar:

Efter deltagelse ved borgermødet i Hannæs Hallen d. 11.04.23, sender jeg dig hermed mit indspark og inspiration til høringen. 

Hermed mit høringsforslag: 

Der er utroligt meget på spil for de potentielle berørte parter i dette forslag om at lukke skoler i Thy. Sådan som jeg anskuer det, kan der blive større forskel mellem land og by i alle mulige aspekter. Det vil komme til at skabe en større ulighed både menneskeligt og økonomisk for rigtig mange. Også for de mennesker som ikke har børn i de potentielle berørte skoler, men som bor i området.  

Derfor vil jeg foreslå følgende som løsningsforslag: 

I Sydthy kan Hurup skole levere elever til Vestervig- og Bedsted skole og fylde klasserne op til et bæredygtigt niveau. Således bevarer man skolerne decentralt og på den måde styrker de mindre samfund. Dette kommer til at betyde en øget transport, men som jeg ser det er der ikke forskel på hvorvidt det er elever fra Vestervig- og Bedsted skole, eller som forslået, elever fra Hurup skole der skal transporteres? Desuden skal Snedsted skole skal levere elever til Koldby skole efter samme model som lige beskrevet. 

I Nordthy kan Thisted skolerne levere elever til Hannæs skolen i Frøstrup, Østerild- og Vesløs skole. Som ovenfor skabes og bevares der bæredygtige skoler decentralt og der kan skabes et endnu stærkere lærings- og socialt miljø for eleverne i landskolerne.

Sandsynligheden for et højt fagligt niveau for lærerne er også til stede. 

Dette var mit input og høringsforslag. Jeg stiller mig til rådighed hvis du/I ønsker yderlig forklaring. 

Med venlig hilsen 

Kim Toftdahl Thomsen

Aalborgvej 126

7700 Thisted

 

22. Høringssvar fra Jette Søgaard Futtrup

Indgivet på vegne af: Privatperson 

Høringssvar:

Vedrørende Hannæs skolerne Vi er meget forundrede over, at man kan overveje, at nedlægge vores velfungerende skole. Udeliv- vind i håret “ renser” hovedet. Små enheder. Stort er ikke nødvendigvis bedst. Mange kan blive oversete og det kan blive meget dyrt bekendtskab for kommunen på længere sigt. En by i vækst en skole i vækst, rigt foreningsliv. Fantastisk natur lig uden for døren. Kan kun se vores dejlige by vil, blive afviklet, hvis dette gennemføres! Byen er tildelt forskønnelses pulje og det giver da ingen mening,hvis man vil nedlægge skolen. Transport til og fra skole, tidsforbrug for både forældre og børn er også uforenelige. Absolut ikke i tråd med kommunens grønne energi. Kære byrødder - tænk jer om.

 

23. Høringssvar fra Henrik Michael Eriksson

Indgivet på vegne af: Hanstholm Skoles MED-Udvalg 

Høringssvar:

Udtalelse fra Hanstholm skoles med-udvalg i forhold til de foreslåede skolestruktur-ændringer i Thisted Kommune.

Forord

Hanstholms skoles MED-udvalgs udtalelse er igangsat efter et personalemøde med alle ansatte på skolen. Udtalelsen reflekterer den samlede personalegruppes holdninger.

 Udtalelsens hovedpunkter

➔      På Thisted Kommunes sidste kystskole mener vi, at det er vigtigt, at vi har et helt skoletilbud, der dækker fra Skoleintro til og med 9. klasse. For at fastholde og tiltrække elever til Hanstholm skoles overbygning har skolen gennem de sidste fire år etableret et godt samarbejde med Klitmøller Friskole, og der er tilkendegivelser fra Klitmøller-forældre, som aktivt påtænker at vælge Hanstholm skole til deres elever. Fra skoleåret 2024/2025 har Hanstholm Skole udsigt til at modtage en hel skoleklasse fra Klitmøller Friskole, 7. årgang. Det vil sige, at Hanstholm Skoles overbygning fremover vil kunne udvikle sig til at være 2-sporet, og dermed får fagpersonalet større muligheder for sparring. 

➔      Hanstholm Skoles overbygning har stor succes med at sætte eleverne i stand til at overgå til ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. Faktisk har Hanstholm Skoles overbygning en succesrate på 95,8%, hvilket er 15,2 % højere end Thisted Kommunes Folkeskolers gennemsnit, ligesom det er 8,6 % højere end landsgennemsnittet (Kilde: Undervisningsministeriet). Dette tillægger vi målrettet og fagligt velfunderet undervisning tilrettelagt i tæt samarbejde på tværs af alle teams blandt skolens personale. VI KAN NOGET HELT FANTASTISK PÅ HANSTHOLM SKOLE! 

➔      Hanstholm skole driver en velfungerende specialklasse, F-klassen. Denne afdeling har også overbygningselever, og det er uhensigtsmæssigt, at denne klasses lærerteam mister muligheden for sparring med andre overbygningslærere, specielt når elever skal føres til eksamen. Det kan bekymre, hvorvidt der fra politisk hold er fokus på at sikre sparring for denne personalegruppe. 

➔      Vi bekymrer os om Hanstholms unge mennesker; de får svagere kontakt med de andre unge på den nye skole, da de ikke deltager i aktiviteter efter skoletid med klassekammeraterne eller kan passe et lokalt fritidsjob. Samtidig forringer man deres muligheder for deltagelse i det velfungerende foreningsliv, som allerede er etableret i Hanstholm1. 

➔      Tilflyttere er mere tilbøjelige til at bosætte sig i en by, hvor der er en fuldt udbygget grundskole med undervisning på alle klassetrin fra 0.-9. klasse., og derfor er det VIGTIGT, at Hanstholm Skole kan tilbyde et helt skoleliv for nye elever. Der må vel fra politisk hold være en forventning om tilflytning af arbejdskraft i forbindelse med udvikling af havnen?! 

Uddybning:

Hanstholm skole er kommunens sidste kystskole. Skolen har en beliggenhed som kan udnyttes i forhold til tiltrækning af nye elever. Thy Til Livet i sammenhæng med nationalparken i baghaven, og muligheden for brobygning i forhold til vandsport, gør skolen utroligt attraktiv i forhold til at gå nye veje. På Hanstholm skole er man i den indledende inspirationsfase i forhold til at udvikle en helt ny linje i tilknytning til overbygningen, på samme vilkår som Thisted kommunes elite-idrætsklasser. F.eks. kan der indtænkes et samarbejde med surfklubben, så man kan tematisere en overbygning inspireret af HF Cold Hawaii eller natur- og friluftsliv, evt. med indbygget brobygning til en videreuddannelse. 

Samtidig har skolen et godt samarbejde med Klitmøller Friskole. Et samarbejde der kommer til udtryk gennem flere fælles-aktiviteter gennem skoleåret, og som viser sit værd gennem Klitmøller-forældres tilsagn om aktivt tilvalg af Hanstholm skole i overbygningen. Derfor er det også vigtigt, at Hanstholm skoles skoledistrikt bibeholdes som overbygningsskole, da det vil være betingelsen for transport af eleverne, og det kan være medvirkende til at påvirke forældrenes tilvalg eller fravalg af Hanstholm skole. En konsekvens kan også være, at man med en lukning af Hanstholm skoles overbygning, medvirker til at styrke Hanstholm Friskole frem for folkeskolen, fordi eleverne alligevel ikke kan fuldføre deres skolegang på samme skole. Dette kan også resultere i tab af kollegaer, problemer med at hverve ny arbejdskraft, og en generel udhuling af Hanstholm skole. 

Skolens sammenhængskraft, som opstår med baggrund i at eleverne går her fra 0.-9. klasse, bevirker at der vidensdeles og planlægges på tværs af årgange, og det giver et sammenhængende helhedstilbud for eleverne, og ikke mindst, også for personalet. Personalet på Hanstholm skole er sammensat af utroligt kompetente medarbejdere, som gennem en tid med Corona og nedskæringer har vist sig at være ekstremt omstillingsparate og loyale over for skolen. Der er et unikt sammenhold på tværs af faggrupper, og alle arbejder i samme retning, fordi de selv er medskabere af Hanstholm skoles succes som helhedsskole. 

Dette personale, som er aktive medskabere af skolen, som den fremstår i dag, udgør en velfungerende gruppe, som man med den foreslåede nedlukning af skolens overbygning risikerer at udvande. Skolens vejledere er fortrinsvist placeret i overbygningen, og såfremt vejlederfunktionerne skal flyttes med til Østre Skole, mister man denne kompetence på Hanstholm skole. 

Dette er blot en af de bekymringer personalet nu sidder med. Andre bekymringer handler om tab af kompetencer i form af linjefag. Specielt de smalle fag, som f.eks. sprog, er ofte bundet til overbygningen, hvilket vil betyde, at det vil være svært at gennemføre fagene på mellemtrinnet, og at muligheden for sparring med kolleger på samme skole forsvinder. 

Personalet fokuserer også på, at tidspunktet for denne ændring er forkert. Der er en udbredt forventning om, at såfremt lukningen af overbygningen vedtages, vil man se en gradvis sivning af såvel elever som personale, i det år der kommer. Dette vil medvirke til at udvande Hanstholm skoles tilbud yderligere, og det vil kunne have en katastrofal indvirkning på skolens fremtidige elevtal. Det skal også bemærkes, at personalet føler en stor usikkerhed i forhold til hele denne proces. Selvom der er forståelse for, at der på kommunalt plan er behov for god tid, så mangler personalet at se en plan, før beslutningen tages. Sådan som oplægget til den nye skolestruktur er formuleret, ved ingen fra personalet, hvad der skal ske. Ingen ved hvem der skal flytte arbejdsplads, ingen ved hvem der skal afskediges og ingen ved, hvordan deres velfungerende personalegruppe ser ud i fremtiden; kort sagt: Ingen ved hvad forslaget reelt indebærer for den enkelte ansatte. Det er belastende for personalet, og det fylder dels i den daglige snak og dels i den enkeltes tanker. Denne usikkerhed er skabt af det fremsatte forslag til ny struktur, og denne usikkerhed skal personalet arbejde i det næste år, hvilket skaber risiko for stress hos medarbejderne. 

Hanstholm skoles specialafdeling F-klassen har elever fra 1. - 9. klasse. Disse elever trives i tilbuddet, fordi det varetages af en personalegruppe, som indgår i en skole hvor der er rig mulighed for sparring med personale fra almen. Specielt omkring overbygningseleverne er dette vigtigt, idet elever i F-klassen føres til eksamen på stort set samme vilkår som eleverne fra almen. Forskellen er, at der oftest er tale om få elever fra F-klassen, der læser til eksamen, og det er derfor en nødvendighed med samarbejde mellem overbygningslærere i almen og specialklassen. Det vil vanskeliggøre dette arbejde, hvis der ikke er en overbygning på Hanstholm skole, som kan vidensdele med F-klassens overbygningslærere. 

Forslag til ændring:

Hanstholm skoledistrikt bør fastholdes, og Klitmøller bør indgå i distriktet fordi:

➔      Dette kan indenfor en kort årrække skabe en tosporet overbygning på Hanstholm skole, som allerede har plads til disse elever.

➔      Vi vil udvikle det allerede eksisterende samarbejde med surfklubben og evt. andre aktører, der medvirker til at brande Hanstholm Skole som en kystskole, der dyrker Thy Til Livet.

➔      Dette vil kunne bidrage til brobygning i forhold til f.eks. HF Cold Hawaii og andre videre- eller ungdomsuddannelser. Der er allerede igangsat brobygningsforløb til håndværkeruddannelser i Thisted i forhold til F-klassen, så kontakterne er etableret.

 

24. Høringssvar fra Niels Kjelstrup

Indgivet på vegne af: Privat person 

Høringssvar:

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING

Den igangværende skoledebat omkring potentiel lukning af en lang række skoler i Thisted Kommune viser, at kommunalbestyrelsen tænker i afvikling i stedet for udvikling. Støt op om lokale skoler, land og by i hele Thy. 

De kære børn i landdistrikterne er ufrivillige gidsler i spillet om skolelukninger i Thy, og skolelukninger i landdistrikterne vil bl.a. medføre meget længere skoledage. For nyligt sås voksne mennesker stå på Rådhuspladsen og demonstrere mod èn enkelt arbejdsdag ekstra om året. Flere af børnene i Thy vil formentlig på baggrund af de planlagte skolelukninger opleve transporttider på mellem 5 og 10 timer ekstra i ugen. På et almindeligt skoleår á 40 uger, svarer dette til mellem 200 og 400 timer. Ganget op svarer det til 1,25 - 2,5 måneds ekstra arbejde om året for en fuldtidsansat, der arbejder 37 timer i ugen! Det sætter nogle af vilkårene omkring skolelukninger i relief – og det går ud over børnene, alene fordi mor og far bor det forkerte sted i Thy. 

Jeg driver selv en mindre virksomhed, og jeg ved en virksomhed i modvind ikke nødvendigvis kan spare sig ud af kriser og udfordringer for at overleve på langt sigt. Så jeg beder på det kraftigste kommunalbestyrelsen og forvaltningen om, at se HELE Thy som èn stor forretning, hvor der tjenes på noget og investeres i noget andet. For at sikre en sammenhængskraft på tværs af kommunen og fortsat udvikling, er det i dette tilfælde væsentligt at have øje for de mindre lokalsamfund, hvor det gode og nære liv også leves. Disse områder er meget vigtige for de forskellige centerbyer og ikke mindst for Thisted bys erhvervsliv at investere i. Man risikerer på sigt at tage livet af centerbyerne, hvis ophavet af landsbysamfundene uddør. 

Jeg har været ejendomsmægler i 30 år. For første gang i de senere år, har vi oplevet meget stor interesse for Thy fra hele Danmark. Købere søger i stor stil mod landdistrikterne, hvor de kan opleve en lokal samhørighed, små skoler hvor trivslen vægtes tungt, alle kender alle og gode foreningsliv, hvor børnene bliver en del af fællesskabet. Her kan de færdes frit og alle hilser på hinanden. Den igangsatte skolestrukturdebat kan få langtrækkende konsekvenser for hele Thisted Kommune, hvis den føres ud i livet. Ikke alle ønsker at bo i en storby. 

Konsekvenser ved skolelukninger:

Skolelukninger i landdistrikterne har store konsekvenser, og kan medføre fraflytning/mindre tilflytning, foreningsdød, lukning af idrætsanlæg, idrætshaller, dagligvarer forretninger. Det vil gøre det sværere for erhvervslivet at rekruttere medarbejdere. Det vil betyde lange omsætningshastigheder i boligmarkedet, lavere boligpriser, store formuetab (lavere formuer medfører mindre købekraft = forretningsdød = færre virksomheder = færre arbejdspladser = færre skattekroner = færre skatteindtægter til Thisted Kommune osv.). Det må desværre også forventes, at der vil komme flere dårligt vedligeholdte huse, og tab for boligejere/panthavere. Sådanne dårligt vedligeholdte huse risikere at ende i favnen på lyssky bolighajer, og kan risikere at tiltrække et helt andet udsat klientel, der giver store udgifter og arbejdsopgaver for kommunen. 

Lad os nu i Thy vise, at vi har modet og forstanden til at investere klogt både på kort og lang sigt, hvor der tænkes i sammenhængskraft både mellem land og by. Kommunen skal ses som en helhed mellem landdistrikterne og de større byer sammen med den smukke natur, de gæve thyboer, det nære og trygge liv og skoleliv, så kommunen kan tiltrække dygtige og energiske unge mennesker fra hele landet. Her skal kommunalbestyrelse viser vejen og sørge for at binde hele kommunen sammen. 

Promoverer vi Thy ud til hele Danmark, og viser, at vi tænker lokalt, vil det nære, fastholder underbygningsskoler i landdistrikterne, værner om familielivet, den trygge barndom, naturen og det gode liv, tænker jeg at der kommer flere gode tilflyttere til Thisted Kommune. Skal det eneste trækplaster i kommunen være Thisted by, må man erkende, at Thisted nok ikke kan konkurrere med mulighederne i hverken Aalborg, Aarhus, Herning, Odense, København mv. I Thy skal vi fortsat tilbyde noget andet – det trygge liv i de mange skønne lokalsamfund, og den gode dynamik mellem centerbyer og ophav. 

Pas på hele Thy og Hannes. I er alle i Kommunalbestyrelsen dygtige og begavede mennesker, som skal forvalter jeres magt med vid og vision. Vi stoler på at i tænker på kommunen som en helhed. 

Luk ikke de små skoler i Thy. 

Niels Kjelstrup

Koldby

 

25. Høringssvar fra Thomas Frost Andersen

Indgivet på vegne af: Bestyrelsen for CUK – Det samlede ungeområde 

Høringssvar:

Høringssvar fra bestyrelsen for det samlede ungeområde -CUK

Bestyrelse varetager det samlede Ungeområde, hvilket er Ungdomsskolen, Campus10 samt den koordinerede ungeindsats, KUI. Områderne er samlet ledelsesmæssigt på det administrative niveau. 

Bestyrelsen for CUK har fokus på de forslag som handler om at der skabes økonomisk bæredygtighed på alle skoler. De 3 enheder i CUK har fokus på at forslaget vil medføre nogle markante ændringer i vores organisering og samarbejde. 

Vi vil specifikt kommentere på de forandringer som forslaget vil have for kommunens overbygningsskoler. Vi har valgt at kommentere med udgangspunkt i de 3 enheder Campus10, Ungdomsskolen og KUI. 

Ungdomsskolen

Potentialet i at reducere overbygningsskoler og øge deres størrelse kan føre til større, mangfoldige ungdomsmiljøer og tiltrække flere unge til Ungdomsskolens aktiviteter. Større skoleenheder kan også fremme samarbejdet mellem fritidsorienterede lærings-tilbud og undervisning i folkeskolerne. Dette vil give de unge et mere alsidigt og sjovere skoletilbud.  Så alle unge får en positiv ungdom fyldt med gode oplevelser og fællesskaber, som styrker deres selvrespekt og identitet. Og derved kan planen være med til at skabe et inkluderende ungdomsmiljø med forskellige aktiviteter tilpasset unge med forskellige interesser og færdigheder. Der vil også være mulighed for specialiserede aktiviteter til unge med særlige talenter eller interesser. Dette vil tiltrække og engagere en bred vifte af unge. 

KUI

Forslaget vil medføre en ny organisering hvor vi vil være flere vejledere på færre skoler. Vi ser en mulighed for at skabe et mere markant ungemiljø hvor vejledningsdelen vil være en naturlig del af dagligdagen. 

Campus10

Forslaget vil medføre en ændret struktur med færre overbygningsskoler, hvilket betyder at Campus10 vil modtage elever fra færre skoler. Færre skoler vil betyde et tættere samarbejde omkring overgange og overleveringer af elever. 

CUK

Samlet set tror vi at forslaget vil styrke ungemiljøerne på skolerne. Vi har en forventning om, at forslaget vil betyde et stærkere samarbejde for hele CUK. 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for det samlede ungeområde – CUK

 

26. Høringssvar fra Heidi Mervyn Gundersborg

Indgivet på vegne af: Privat person 

Høringssvar:

Jeg vil gerne slå et slag for, at Hanstholm bevarer sin overbygning. Skolen er velegnet til at have mange elever, der er dermed ikke behov for, at bygge til eller lave om. Hanstholm skole, kunne tage imod elever udefra og dermed samle overbygnings elever der. 

Det er ikke rimeligt, at en by af Hanstholm størrelse, med så mange arbejdspladser, mister sin overbygning. Vi burde jo netop gøre det attraktivt for folk, at flytte til byen og skabe endnu flere job på havnen. 2 timers extra skolegang, hver dag for børnene gør netop, at mange igen flytter mod Thisted, så står i med jeres fine nye grunde i selv har udstykket og ingen købere. 

Der er 3 vuggestuer og 3 børnehaver i Hanstholm, så børn er der nok af. Tror simpelthen ikke det er tæmkt igennem, at man ikke får børn fra Klitmøller - Nors og sågar Thisted mod Hanstholm i stedet. 

Med venlig hilsen Heidi Gundersborg

 

27. Høringssvar fra Stine Balsen Eichner

Indgivet på vegne af: Privat person 

Høringssvar:

Oplægget til de foreslåede ændringer i kommunens skolestruktur tager udgangspunkt i tre punkter; økonomisk, social og faglig bæredygtighed. Som forælder til to børn i indskolingen på Østre Skole, så bider jeg specielt mærke i dette. For på Østre Skole har vi en økonomisk bæredygtig skole allerede nu. Som det fremgår af rapporten, så har vi faktisk en af kommunens billigste skoler målt på udgiften pr. elev. Dette på trods af, at skolen løfter en stor opgave i forhold til både integration og faktisk også er langt fremme i forhold til arbejdet med de mellemformer, som der efterspørges for at undgå, at et stigende antal elever udskilles til specialskoler. 

Østre Skole er socialt bæredygtig. Vi rummer mangfoldigheden og er en skole, hvor elevgruppen er så forskelligartet, at der findes venner til alle, ligesom det ovennævnte arbejde med mellemformer er med til at sikre optimale muligheder for udvikling af den enkelte og samtidig understøtter den enkeltes mulighed for at opleve sig inkluderet socialt. I forhold til den faglige bæredygtighed har Østre Skole flere gange vist sig at kunne løfte eleverne mere end forventet. Denne positive løfteevne er et udslag af kvalificeret arbejde med elevernes faglighed, der starter allerede når eleverne starter i 0. klasse. Østre Skole som helhed lever altså op til de kriterier for bæredygtighed, der opstilles i rapporten - også vedrørende to spor i overbygningen. 

Faktisk ser det ud til at konsekvenserne af den foreslåede model er det stik modsatte: Økonomisk vil forslaget medføre udgifter til transport af elever samt ombygning af nogle lokaler. Socialt frarøver man børnene nogle muligheder for socialt samvær efter skole, da mange elever ikke vil kunne tage kammerater med hjem efter skole. Og der er ingen evidens for, at eleverne klarer sig bedre fagligt på en stor 0. - 6. klasses-skole. Dertil kommer en øget risiko, der altid følger med, når børn skifter fra én skole til en anden og vigtig information omkring eleverne og deres historik kan gå tabt i overleveringen. Dette kan have negative konsekvenser for eleven både fagligt og socialt - samt på sigt også økonomisk for kommunen. 

Skolevejen mellem Tingstrup Skole og Østre Skole er set fra et forældersynspunkt ikke på nogen måde at betragte som værende sikker for skoleelever. Det vil derfor medføre en voldsomt forøget mængde trafik, da forældre kommer til at køre børn på tværs af byen for at aflevere og hente dem - nogle ville endda skulle forbi to skoler for at aflevere deres børn. Dette er i hvert fald ikke miljømæssigt bæredygtigt. Alternativt vil der komme en udgift til enten transport af eleverne eller til analyse- og anlægsarbejde i forbindelse med sikring af skolevejen for bløde trafikanter. 

Forslaget om at flytte Østre Skoles grundskole til Tingstrup Skole og Tingstrups overbygning til Østre Skole er ikke på nogen måde begrundet i rapporten og dens materiale og jeg savner at kunne se meningen med det. Er det for at skabe plads til ekstra klasser, der kommer fra andre skoler? I så fald er der vel mulighed for at overbygningerne på Tingstrup og Østre kan absorbere de klasser i de allerede eksisterende rammer. Eller kommer forslaget af en dagsorden, der ikke bliver italesat? I så fald, så er det et meget alvorligt problem for vores demokrati! 

De penge, som vil skulle bruges på at flytte elever rundt mellem skoler uden grund, vil med fordel kunne bruges på ikke at skulle spare andre steder. Jeg håber, at politikerne vil lytte til brugerne af virkelighedens skoler og ikke blot stole blindt på embedsmændenes forslag.

 

28. Høringssvar fra Maja Tybirk Chrisander

Indgivet på vegne af: Skyum Borgerforening

 

Høringssvar:

Til Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune

Der er mange unge mennesker i Skyum, og hvorfor så det? Fordi der er dejligt i Skyum med fjorden og Skyum Bjerge blandt andet. Men den vigtigste årsag til, at der i disse år kommer mange unge familier til Skyum er, at her er et fællesskab, hvor man kommer hinanden ved, hvor vi hjælper hinanden, hvor vi hygger os med hinanden, hvor vi dyrker idræt i den lokale idrætsforening og hvor vi mødes til de mange arrangementer, der er i vores lokalområde, fordi vi vil! Og hvem er vi? Det er os og vores mange børn. Vi har valgt Skyum, fordi her er det hele – lokalsamfund, idrætsforening, indkøb tæt på og ikke mindst en rigtig god skole, der er en af hovedårsagerne til, at vi er mange tilflyttere til dette område.  

Der ER mange unge mennesker i Skyum. Der har været en stigning på 22,64% i antallet af 20-39årige i Skyum sogn fra 2019-2023 (jf. Danmarks Statistik). De unge mennesker får børn. For eksempel er der på Irupvej i Skyum nu 11 børn mod 3 børn for fem år siden, ligesom der på Trædholmvejs to ejendomme, der hører til Skyum, de seneste to år er kommet 4 og snart 5 børn. Fælles for de to nævnte veje er også, at forældrene til de kære børn er veluddannede og økonomisk stærke.

Denne tilgang af børnefamilier bevirker en positiv opblomstring blandt de ældre Skyumborgere. De bliver lokket ud af husene og sammen med de unge deltager de i børnevenlige aktiviteter, arbejdsdage mm.

Man ser i de byer og områder, hvor der lukkes skoler, at der er kommet flere ældre pr. indbygger (jf. Danmarks Statistik).  Lige nu er skolen og en velfungerende idrætsforening stærkt medvirkende til, at unge mennesker vælger Skyum, og dermed er tilflytterne med til at holde gang i et helt landområde. 

Fælles for de unge tilflyttere er, at de kommer med uddannelse, økonomi, værdier og visioner for området. Man ser de unge borgeres påvirkning på lokalområdet ved, at de køber gamle ejendomme og sætter dem i stand, ligesom man ser de unge bidrage til frivilligt arbejde og blandt andet at træde ind i Skyum Borgerforenings bestyrelse, fordi de vil lokalområdet.

Vi undrer os derfor over, om det kan være sandt, at man vil lukke et helt og velfungerende lokalsamfund og et stort geografisk område i Thy ved at lukke Koldby Skole, og har derfor følgende spørgsmål til kommunalbestyrelsen: 

Hvad er meningen med, og hvordan vil kommunalbestyrelsen forsvare, at man med lukning af Koldby Skole vil afvikle Skyumområdet, der er i rivende udvikling, i stedet for at udvikle det, når man i årevis har forsøgt at lokke unge og børnefamilier til? 

Hvad skal der ske med små lokalsamfund som Skyum, hvis tilflytterne holder sig væk og indbyggerne kun bliver ældre og ældre? 

Har kommunalbestyrelsen overvejet, hvilken økonomisk opgave kommunen skal løfte, hvis tilflytterne ophører med at være unge og ressourcestærke?

Hvad er kommunalbestyrelsens visioner for HELE Thy inklusiv landområderne udenfor Thisted? 

Vi takker for vores mulighed for at komme med tanker, kommentarer og inputs til det fremlagte forslag om ændringer i skolestrukturen i Thisted Kommune
 

Med venlig hilsen

Skyum Borgerforening

 

29. Høringssvar fra Karin Stampe Langballe

Indgivet på vegne af: Privat person 

Høringssvar:

Kære Jer

Jeg ønsker at give jer en indblik i, hvad en skole lukning i Østerild, vil ha af betydning for min familie. Og hvad jeg ser som en problem for vores område. 

August 2025, vil mine børnebørn være 5 år 10 måneder og 2 år og 4 måneder

De bor 3 km fra Østerild skole og daginstitution.

Far arbejder i Nors, møder kl. 7.

Mor uddannelse i Thisted, møder kl. 8. el 6:45. 

Hvis Lilly (5,10 år) skal i skole i Frøstrup, og Luna (2,4år) skal fortsætte i institution i Østerild, så vil de få en dag der hedder ud af døren kl. 5.30 til de er inde for døren hjemme kl. 17.30.

Men hvor skal de være ind til der åbnes i SFO og børnehave, eller skal Lilly på 5,10 år være alene hjemme ind til skolebus køre ? 

Så lad os komme med et eksempel:

Lilly(5,10år) falder i 10 frikvarteret (i Frøstrup) Hun slår sin mund og tænder. Læren vurdere at hun skal til tandlæge. Der ringes efter far, som kører fra Nors til Frøstrup efter Lilly. Så til Thisted, da det er der hvor de har læge – tandlægen ”vudere” at Lilly godt kan komme tilbage i skole – far kører til Frøstrup med Lilly (5,10år) og kører tilbage til Nors, i måske 1 arbejdstime, men der er ikke andre muligheder, for ingen kan passe Lilly de sidste timer!

Er det værdig at byde vores unge forældre sådan en dag? 

For mig at se, så ”ser” i kun Østerild skole, som at alle elever kommer fra Østerild by, men Østerild skole har mange elever der kommer fra ”oplandet”. Og det er de børn der bliver ramt hårdest. 

Ja, børnetallet er faldende i Østerild, men i store dele af husene i byen, er der ældre på 75-85 år, og når de ikke er her mere, så skriger deres huse efter børnefamilier.

Hvis skolen lukkes, så kan de huse ikke sælges, for de er for store til sinioer, og unge vil ikke til området, hvis ingen skole der er. 

Kunne man ”bytte” med fex. Øster skole.

De får ”overbygnings elever” fra Vesløs. Overbygnings elever er jo de år ældre, så de godt selv kunne være alene før skolebus kører. 

Så kunne ”indskolingen” fra Østre skole køres i fælles bus til Østerild skole.

De ville kun skulle køre en lige strækning på 12 km fra Thisted til Østerild. Derved tænkes også på miljø og økonomi + der tænkes på børn ! 

Østerild skole har plads til dem alle. Der er multihald op af skolen, der er boldbaner, skov og skolen har egen bus. 

Østerild har kagefabrikken Nordthy, som bidrager meget til Thisted kommune. Men de har aldrig været bange for at ”hjælpe” Østerild by, når der skal iværksættes noget til gavn for os alle.

Kan man som kommune ikke også se på at en virksomhed også gør meget for sin ”område”?

 

Kan man som kommune ikke også se, at hvis det her forslag om lukning af Østerild skole, også kommer til at berøre virksomheder i vores område?

Virksomheder kan få stressede medarbejder. flere fraværsdage – manglende effikikitivitet. 

Vores foreningsliv vil gå helt i stå. Ingen børn eller voksne kan klare fritids liv, når man har en arbejds/skole dag der hedder 5.30 – 17.30.

Når idrætsforeninger forsvinder, så forsvinder Thy Rock også. Det er idræts foreninger i Thy der står sammen om det, og mener at Thy Rock også er godt for Thisted kommune ?? 

Jeg håber i vil tage jer tid til at læse mit brev. 

Min største bekymring er, hvem skal passe på de små om morgenen inden der åbnes i SFO/BH ?

Hvis i gennemføre jeres forslag, så ser jeg allerede nu, at min lille familie flytter fra kommunen ti den dag første barn skal i skole.

Det rører jer nok ikke så meget, for det er jo kun 2 voksne der bidrager til kommunekassen.

Selv om der er over 2 år til det ”måske” træder i kraft, så ”ser og oplever” jeg allerede nu, hvor meget det stresser og påvirker de unge forældre.

Det er så synd for dem alle. 

Giv nu de unge ro til at nyde at være forældre, giv dem en fremtid i Thisted kommune!

 

30. Høringssvar fra Karina Rægaard Jensen

Indgivet på vegne af: Privat person 

Høringssvar:

ØSTERILD (Hannæs Østerild): Kalenderen siger 10. marts, dagen starter som den plejer : Vække børnene, tøj på, morgenmad, og så i skole og arbejde. Vi nyder vores morgener, hvor vi stille og roligt kan gøre os klar til dagen. Den yngeste skal allerede møde kl. 7:15, da hun får ekstra læsehjælp/ene undervisning pga mistanke om ordblind. Hun er glad for det, selvom det er tidligt om morgenen (skolen ligger kun 5 min gåtur væk), men også dejligt det er før skolestart, så går det ikke ud over undervisningen sammen med de andre elever, og der kan stadig laves legeaftaler mm lige efter skole. Vi er utrolig glade for denne mulighed, for hold da op hun har rykket sig fagligt det sidste år. Sønnike sendes afsted på cyklen 15 min før skolestart, det er jo rart lige at sige hej til vennerne inden første time starter. Imens morgenkaffen nydes færdig, læses nyhederne igennem. Overskriften : Blodbad , fem skoler står til lukning... et kort øjeblik troede jeg at jeg måtte ringe 112, for kaffen kom da lige i den forkerte hals der... Er vores skoler nu lukningstruet? Hvad skal der nu ske med vores børn? Hvad med transport? Hvad med deres trivsel? Hvad med nærhed? Hvad skal der nu ske med vores skønne lille samfund herude `på landet`? 

Hvad så med købmanden, børnehaven, vuggestuen – kan det overhovedet kører rundt så? Vil folk fravælge byen nu? Skal vi fravælge byen nu pga være tættere på børnenes kommende nye skole mens de er små? Og i så fald hvilken kommunen skal vi så vælge? Hvad med huspriser? Bliver vi nu bare sådan en faldefærdig by uden nogen form for udvikling? Hvad, hvad hvad? - 1000 vis af tanker og spørgsmål går gennem hovedet. Bliver så til vrede, VREDE over hvad dette gør for min familie, specielt børnene. Og hvad det gør ved vores by! VREDE over hvorfor skal Thisted igen favoritiseres, og alt centreres der? Ja, i Thisted er der (næsten) råd til alt, selv nyt sand til de små fusser ved søbadet. Nyt gadelys fx ned af Østerbakken, ja flot skal det jo gerne se ud...... MEN hvad med os herude `på landet`, troede der skulle være plads til os alle, troede idéen om at tiltrække flere til Thy netop også var de små samfund, højt til loftet, længere til naboen, `større armbevægelser´, tættere på naturen, følelsen af at være på landet men alligevel tæt på det hele. Ja lige netop derfor valgte vi i sin tid at bosætte os i Østerild. I vores optik byen der har det hele : 

Vi har en yderset velfungerende vuggestue, børnehave, og skole – alle 3 institutioner deler parkeringsplads, så det er nemt at aflevere. Men endnu vigtigere, hvor er det dejligt og roligt for børnene – overgang fra hver institution er ikke så `farlig`. Vi har købmand, Multicenter, legepladser, løbehjulsbane, nær og tryg by hvor alle kender alle, plejehjem, pizzaria, restaurant, en masse forskellige arragementer/foreningsliv for både store og små, hvor også samarbejdet med de lokale erhversdrivende skal fremhæves. Kun en cykeltur fra den smukkeste natur. - Ja det lyder jo nærmest som en salgskampagne for Østerild og omegn, men se det i stedet for en bøn, en bøn om at tænke jer om kære politikere – skolelukning bliver de små landsbyers død! Og hvorfor skal vores børn egentlig køre til Thisted, børn i Thisted kan vel ligeså godt køre herud, så vidt jeg ved er der lige langt om du kører den ene vej eller den anden...?! Hvorfor er skolerne i Thisted fredet? - THY ER IKKE KUN THISTED!. Hvorfor skal vi bøde for at have valgt små lokalsamfund, hvor vores børn trives i mindre klasser og skole? Tag da fx et kig på uddannelsesstatistik.dk, vi ligger flot både med trivsel, fravær, karakter og kompetence lærere. Hvad med omkostninger for flere bus kørsler til børnene? Er der set på nyeste tilgang på skolen fx herude i Hannæs og Østerild? - for lige netop det oplever vi jo herude! - Jeres elev tal er IKKE opdateret... Hvad med omkostningerne for de store omstuktureringer der skal laves på skolerne i Thisted? Hvad med de skoler der kommer til at stå tomme? Hvad med de mindre børn i Thisted der også pludselig skal ud i den anden ende? - sikke da et kaos der bliver i morgen trafikken, og hvad med sikkerheden for de børn der selv skal komme i skole? Hvad med inklusion, nærhed, tryghed, og tid til hver enkelt i de store klasser der kommer? Og hvordan tackler man lige alle de hormonfyldte unge teenagere der pludselig skal samles på én skole med kun overbygning - for her må der komme mange klasser, pyha får lidt ondt i maven af tanken om alle de konflikter der her kan komme? Hvad med stress faktoren, både hos børn og forældre, og lærerne for den sags skyld? - Hold da der er nogle børn der skal starte dagen tidligt for at så sidde i en bus LÆNGE for at komme i skole, og så igen når de får fri – og så er der jo også lektier, fritidsinteresser, og bare være lidt sammen med vennerne og familien der skal passes. Og forældrene, stress faktoren i at få dagen til at gå op i højere enhed med fx den længere transporttid. Ja jeg spørger bare - er øget stress og mistrivsel også indtænkt i økonomien??? 

Vi er 1 skole på 3 matrikler. Frøstrup afd. vil I lade være, men er I ude på denne også skal lukkes på sigt? - for tænker da at der bliver flere der ikke ønsker at børnene skal bruge så lang tid på transport (skolebus), at de føler sig nødsaget til at tage de små til Thisted (hvis forældrene alligevel skal denne vej). Hvad med dem der bor i Thisted, hvad er deres holdning overhovedet her? - pres på skolerne med de små årgange, der vil komme mange flere børn på skolerne. fx. Rolighed (for at undgå trafikken gennem byen) kommer sikkert til at opleve ”boom” har de overhovedet kapacititet til dette? Hvor findes der evidens for store skoler/mange elever er bedre end små? - og hvad med de elever som kæmper med diagnoser, men trives og får hverdagen til at fungere på de små skoler, mange af disse børn vil ikke kunne klare hverdagen på store skoler/store klasser, skal de så bøde for det og sendes på special skoler – så vidt jeg ved vil det også koste kommunen en del mere! Hvad blev der af konceptet GRØN kommune, er da ikke længere realititet med al den ekstra transport der kommer fra ydreområderne!! Mange spørgsmål - ser faktisk ikke mig selv som `sort-seer`, men lige her ser jeg dog intet positivt i politikernes udspil!! 

Sikkert helt korrekt at der skal findes/spares penge, men hvorfor tage fra børn, og lige her hvor det (sikkert) ender med regninger bliver større i sidste ende, både for kommunen, men også for familierne. Regnestykket i forhold til trivsel og økonomi er useriøst og virkelig ikke gennemtænkt! Thisted kommune brander sig på Nordthy Biscuit, også en bygning/fabrik vi er meget stolte af herude. MEN pænt bliver det da ikke hvis den kommer til at stå i faldefærdig by. Det samme med de store vindmøller – men herude var der jo netop delte meninger om de skulle stå her pga natur der skulle fældes, lyd og lys fra vindmøllerne, huspriser der ville falde mm. MEN beslutningen blev taget fra jeres side, og BUM sådan var det bare. Vi accepterede, og har lært at leve med dem. ”Takken” fra jeres side er så at lukke skolerne og gøre byerne mindre attraktiv. Hvor UFINT!!!!!!! 

Det samme med lægerne, der kommer flere og hvor er det bare fantastisk, MEN kommer mange af dem ikke netop for at kunne bo udenfor ”stor-byen”, mon det ender med de så finder andre kommuner i stedet hvor de kan bo på landet, men med kort afstand til lokal skole. 

For nogle år siden gav I os herude på Hannæs en større udfordring, nemlig at blive én skole på 3 matrikler i stedet for 3 skoler. VI GJORDE det, og lærer/ledelse/børn klarer det super flot, og der er et helt unikt samarbejde mellem de 3 matrikler, store som små løfter opgaven, tryg hverdag, àlle kender alle`- lige fra 0. klasse til 9. klasse! Og vores helt fantastiske erhversklasse på overbygningen i Vesløs - Sikke da én ”fin” beløning vi får nu.... 

Jeg var én af dem der mødte op til jeres borgermøde i Vesløs d. 11/4, I fik mange spørgsmål, og desværre blev der ikke tid til min håndsoprækning. Men så kommer det her: Der blev nævnt faldende børnetal i Thisted kommune, JA THISTED kommune, men hvorfor skal kun ydre områderne bøde for dette? Og tallene med tilgang på Hannæs havde I overhovedet ikke styr på.... Økonomi/stigende udgifter til de skoler der ikke er så mange elever på: bevares, alt koster jo i dagens DK, men bliver udgifterne ikke netop dyrere ved at lukke/fjerne de lukkede skoler, og udvide/forny de blivende i Thisted? 

I mener ikke der kommer større udgifter til special tilbud via jeres forslag. I må simpelthen have sovet i timer..... eller ikke selv have små børn mere..... der kommer mange flere udfordringer nu! - mange børn kan ikke klare store skoler/klasser. Mere pres på hverdagen i uvante omgivelser. Mindre tid til lektier, fritidsinteresser og venner. Alt I taler om er økonomi, intet om børnene, tal dog med professionelle i stedet for regneark, se fx denne artikel fra børnelæge der skriver om netop lige dette udspil her i Thisted: Er politikerne gået fra forstanden? 

Der bliver talt om sociale arrangementer. Kom ud og tag et kig på vores skole! Skolen er DGI certificeret + vi har egen bus, tro mig, vores børn på alle 3 skoler/afdelinger har mange fine, spændende, og lærrige sociale arrangementer. Benyttelsestilskud til hallerne bortfalder, hvor skal de penge så findes, for at de skal kunne bevares? I snakker om faglig bæredygtighed ved store skoler. Men I kan dog ikke give evidens for store skoler er bedre. Lad mig hjælpe jer til at fortælle hvorfor små skoler er bedre: start med at gå på uddannelsestatestik.dk, søg på Hannæs Østerild skoler og derefter de forskellige store skoler i Thisted. Vi ligger FLOT, og faktisk bedre i flere ting! 

Vedr. kørsel: I mener ikke at børnene skal sidde længe i skolebus. Men husk nu på der skal hentes i både Østerild, Hovsør, Kløv, Hjardemål, Hunstrup, Vesløs, Frøstrup, Øsløs, Amtoft, Lidl Strand. Og der er børn der skal sættes af i Frøstrup, og børn til overbygningen til Thisted. Kan simpelthen ikke se logikken i dette, og hvordan I ikke kan mene at der er børn der ikke kommer til at sidde længe i bus. (fx er der 12,5 km fra Østerild skole til Frøstrup, og 12,5 km mellem Østerild skole til Østre skole i Thisted, og her er jo ikke medregnet de børn der skal hentes udenfor/afleveres udenfor Østerild). Det med CO2 venlig/grøn kommune forsvandt da også lige i dette regnestykke. Vedr. huspriser mener I ikke der er evidens for folk flytter fra de byer hvor skolerne lukkes : måske ikke, men mon ikke det er fordi der ikke kan sælges, for hvem vil købe hus i ”død by”? 

Hvad med økonomien i SFO, den skal åbne endnu tidligere, der er jo altså forældre der skal møde tidligt, og med længere transporttid så skal børnene jo desværre afleveres tidligere. Og bliver disse børn hentet med bus? Eller er det for forældrenes egen lomme at de fx selv skal køre fra Østerild til Frøstrup om morgenen, og derefter køre på job i Thisted (altså i alt ca 37,5 km)? Hvad med de børn som får ekstra læsehjælp på skolen flere morgner om ugen inden alm. skoledag starter, skal der så afsættes en hel bus til at køre dem? 

Tænker desværre I allerede har truffet beslutningen, for mange svar på spørgsmålene denne aften var fra Hr. Sloth : øhmm nej det har vi ikke lige regnet på.... Synes virkelig det er useriøst, intet er ordentlig undersøgt: I siger selv fx der ikke er evidens for store skoler og ren overbygningsskoler er bedre, I har ikke engang set på fx Dueholm på Mors som er blevet ren overbygningsskole, desværre er trivsel og faglighed faldet her. - Igen, det handler KUN om Økonomi, og ikke på vores børn! Se lige på den kæmpe flok unge mennesker som kom ind på sidelinjen med banner, de VIL Hannæs, nogle har bosat sat her, andre overvejer det. Vi er i udvikling, lad os nu lige få en chance for at fortsætte i den positive retning i stedet for at afvikle! 

I søger en konkret løsning, jeg har den lige her: LUK ÉN SKOLE I THISTED. Begrundelse: De små skoler og samfund bevares. Økonomi billigere: Der skal ikke bygges eller fornyes på de skoler der skulle udvides i Thisted, eller byfornyelse i form af veje/cykelstier mellem skolerne. Vi har god trivsel og faglighed, nærhed og tid til den enkelte elev på Hannæs Østerild skoler, og en hel masse andet som jeg har beskrevet længere oppe. Der bliver ikke den forhøjet udgift til special skoler/tilbud mm (for tro mig det vil komme, mange elever vil blive tabt i det her hvis jeres nye skole struktur går igennem, og kommer til at få brug for hjælp på en eller anden måde). Der bliver ikke trafik kaos i morgentrafikken i Thisted. Kommunen skal ikke til at betale ekstra bolig sikring til nogle af de familier som er nødsaget til at leje i Thisted for at være tættere på skole i forsøg på at mindske transport tiden for deres børn, og derved give dem mere tid til lektier og socialt samvær. 

Vedr. transport: tænker det er billigere og mere CO2 venligt at samle alle de unge mennesker på parkeringspladsen ved fx Rolighedsskolen (de bor vel alle i gå eller cykel afstand dertil alligevel, så de skal ikke `samles op` så mange steder som herude) saml dem i busser, kør først til Østerild med de yngste, og så overbygningen videre til Vesløs. For så vidt jeg ved er der lige langt fra Thisted til Hannæs som omvendt. SÅ DENNE LØSNING MÅ VÆRE REN WIN WIN! - men endnu vigtigere, vi får folk til at blive i vores kommune i stedet for at flygte. 

2 andre løsninger kunne også være : Herude på Hannæs har vi 1 leder for de 3 skoler, det må da også kunne praktiseres andre steder. Eller måske lille skatteforøgelse... !!!!! 

BEVAR VORES SMÅ SKOLER OG LOKALSAMFUND!!!! 

Hilsen en frustreret mor og landsbyboer i Østerild (Tilflytter). 

P.S. Men håber/forventer ikke forslaget går igennem ud fra flere holdninger fra sidste Kommunalvalg (citater: Kandidater i Thisted Kommune | DR):

Lukninger af skoler er næsten altid lig med et stensikkert tab af social kapital i de lokalområder, de rammer. Tab af sammenhængskraft og meningsfulde fællesskaber. Og med stor sandsynlighed fører det i sidste ende også til økonomiske tab i form af lukkede virksomheder, andre institutionslukninger og faldene ejendomsværdier. (Joachim Plaetner Kjeldsen) 

Alle områder skal gerne ha' del og ejerskab af den udvikling der sker i kommunen. (Poul Henrik Kusk Kristensen) 

Min vision for Thisted Kommune er en grøn, ambitiøs og miljøvenlig kommune, som har balance mellem land og by. De små samfund skal udvikles så flere ønsker sig at bosætte sig her. (Jan Fink Mejlgaard) 

Når vi snakker sammen, øger samarbejdet og dialogen i lokalområderne sammen med borgere, ildsjæle, frivillige, erhverv og medarbejdere så skaber vi udvikling og vækst i Danmarks bedste kommune. (Ulla Alma Vestergaard Jensen) 

Bevaring af de lokale skoler selv om det koster - børnene er vort arvegods (Claus Nybo) 

Vi skal skabe muligheder for landsbyudvikling (Ida Pedersen) 

Jeg vil gerne være med til at udvikle Thisted Kommune, så der fortsat er en god balance mellem by- og landområderne - et godt liv med plads til alle. (Jane Kær Rishøj) 

Udvikling af hele Thy.: Lige muligheder for udvikling i hele kommunen, lokale tilbud og strukturer (fx. folkeskoler, fritidstilbud, pleje og ældre) skal bevares (Jens Kristian Yde) 

Bevare alle skoler i en eller anden form (Niels-Peter Gisselbæk Sørensen) 

Skal vi sørge for at tiltrække tilflyttere og fastholde, særligt de unge i vores område. Det gør vi bl.a. ved at sørge for at have en decentral struktur, så vi favner hele Thy (Torben Kirk Overgaard Nielsen) 

Hvad er din vision for din kommune? - At der ikke bliver lukket skoler (Brian Nielsen) 

Et lokalt børneliv: Kommunens børn er vores vigtigste ressource, dem må vi passe godt på. Jeg vil arbejde for at børnene kan have et lokalt børneliv med dagpasningstilbud og skole så tæt på deres hjem som overhovedet muligt. Samtidig er det vigtigt med et fokus på elevernes faglighed, trivsel og personlige udvikling. (Kenneth Skaarup Bjerregaard)

 

31. Høringssvar fra Peter Smed Kristensen

Indgivet på vegne af: Privat person 

Høringssvar:

Hvorfor vil i lukke en skole i vækst ? Hannes -Østerild skole fungere med 3 afd. under en ledelse og fungere godt, de penge i vil spare må kunne finde andetsteds eller på anden måde. Vores børn høre under andet skole distrikt men vi valgte at sende dem til Østerild da vi kun havde hørt godt om stedet og deres måde at undervise på. 

Vore lokal politikeres formeneste opgave er vel at varetage borgernes interesse ikke? - Det er ikke i de små lokalsamfunds interesse at alt skal samles inden for Thisted bymure, eller at der skal rejses mere rusten jern og beton klodser langt kysten til turisterne. Østerild er her i foråret kommet på Thisted fjernvarme det siger tak for. 

Nu har oplandet til Thisted i flere årstier hjulpet til med at Thisted by skulle have billig varme, så må det være fair hvis hele Thisted kommune nu samles og løfter sammen så vi kan beholde vore skoler. 

HÆV KOMMUNE SKATTEN 

Smedemester Peter Smed

 

32. Høringssvar fra Annette Fuglsang Sørensen

Indgivet på vegne af: Privat person 

Høringssvar:

Jeg bor i Hanstholm med mine 2 børn på 9 år og 13 år. Jeg sender hver dag sende min børn i skole på cyklen, de kan hver dag tage kammerater med hjem - Aftaler der ofte opstår på vej hjem fra skole. De går til fritidsinteresser i byen med deres klassekammerater. Jeg ser ingen fordele ved at dette skal ændres – Jeg ser ingen fordele ved store skoler i Thisted og buskørsel og ventetider. 

Jeg ejer i et hus i Ræhr, som jeg desværre ikke kan sælge, eftersom byen nu er afviklet. I vil nu også fortsætte denne afvikling i Hanstholm – i hvert fald den del af byen der ligger oven bakken. Hvilket ikke giver nogen mening, når man med udvikling på havnen skal kunne tiltrække arbejdskraft og dermed tilflyttere til byen. 

Vi har i byen 3 store børnehaver som har børn på venteliste og store klasser i indskoling og mellemtrin. Byen er i gang med en skøn udvikling, og summer af liv og nye initiativer. Det vil være sådan en kæmpe tilbagegang, hvis i lukker overbygningen i stedet for at undersøge hvad der er på vej, og hvad der kunne gøres for at hjælpe denne udvikling på vej. 

Jeg kan godt se at der skal ske noget for overbygningen på Hanstholm Skole, men denne udvikling er jo allerede i gang med det godt samarbejde med Klitmøller Skole. Der er behov for at vi fortsætter det store flotte arbejde der er gjort for at trække tilflytter til området. Det betyder vi skal kigge på hvad kan gøres for at bevare overbygningen på Hanstholm Skole så det også giver mening økonomisk. 

Vi kan fortsætte samarbejdet med Klitmøller skole, så vi får deres børn til byen, hvilken jo også giver mere mening når man kigger på de 2 byer, og det de har tilfælles. Der kan laves specialelinjer som surf og natur som vil være oplagt til byen med det gode surf spot og reservat vi har i baghaven. Dette vil helt sikkert være et trækplaster til byen fremfor den afvikling som I tilbyder. Der er brug for at i kigger på udvikling af HELE THY og ikke kun Thisted by – det er trods alt de små byer tilflytterne tiltrækkes af. 

NEJ TAK TIL DEN NYE SKOLESTRUKTUR

Med venlig Hilsen

Annette Sørensen

 

33. Høringssvar fra Karen Marie Sårup

Indgivet på vegne af: Hurup Skoles MED-Udvalg

 

Høringssvar:

Udtalelse fra medarbejderne på Hurup Skole ifm. høring om ny skolestruktur i Thisted Kommune Medarbejderne på Hurup Skole er, på baggrund af analysen på folkeskoleområdet, bekymrede for økonomien i Thisted Kommunes skolevæsen og den betydelige forskel i udgiften pr. elev på kommunens forskellige skoler. Medarbejderne på Hurup Skole anerkender på den baggrund, at der er behov for ændringer på skoleområdet, så der kan skabes bedst mulig drift på skoleområdet for den sum penge, der er til rådighed. Vi noterer os dog også, med stor bekymring og undren, at den gennemsnitlige udgift pr. elev i Thisted Kommune er lav sammenlignet med både resten af Region Nordjylland og resten af landet. Vi finder det derfor af største vigtighed, at en hvilken som helst besparelse, en strukturændring måtte medføre udover de 9 millioner, der skal findes på området, reinvesteres i skoleområdet. Medarbejderne ved Hurup Skole har en række bekymringer ift. det konkrete forslag, der er sendt i høring, og disse bekymringer beder vi politikerne forholde sig til. 

I udarbejdelsen af forslaget har man angiveligt vurderet, at Hurup Skole fysisk kan rumme en sammensmeltning af de tre skoler, Vestervig, Bedsted og Hurup, men når det drejer sig om personalets fysiske såvel som psykiske arbejdsmiljø, ser vi nogle store udfordringer. På Hurup Skole er der arbejdspladser til det antal medarbejdere, der er på stedet nu, og vi ser kun meget begrænsede muligheder for at etablere flere personalearbejdspladser i de eksisterende områder. Med en øget elevmængde er muligheden for at udnytte andre eksisterende kvadratmeter til personalearbejdspladser stærkt begrænsede. 

I den forbindelse skal også nævnes, at Hurup Skole allerede har meget utilstrækkelige køkkenfaciliteter og gamle, nedslidte toiletter til personalet. Hurup Skole har kun få og små mødelokaler til personalets interne mødevirksomhed og til møder med eksterne parter. I perioder benyttes et klasselokale som mødelokale, men ifm. forårsopstart af skoleintrobørn overgår dette klasselokale til anden brug, ligesom indskolings- / SFO-området i forvejen presses af, at nogle lokaler i løbet af dagen har skiftende funktioner. Dette medfører, at personalet må bruge uhensigtsmæssig megen arbejdstid på at rydde undervisnings- og kreative materialer frem og tilbage - med stærkt begrænsede muligheder for opbevaring af disse, når de ikke er i brug, da det også allerede er småt med depotplads i tilknytning til brugslokaler. I praksis betyder forskellige brugere af lokalerne og deponering af materialer andre steder, at der indimellem sker svind og spild, hvilket belaster en i forvejen trængt økonomi og gør det svært for personalet at gennemføre planlagt undervisning på tilfredsstillende vis. 

Vi er naturligvis helt på det rene med, at lokaler både kan og bør udnyttes til forskellige formål i løbet af en rammerne forringes yderligere. Den øgede elevmængde vil uvægerligt give et ekstra pres på fællesarealer og Hurup Skoles begrænsede udbud af grupperum. Dette vil gøre det svært for personalet at organisere arbejdet optimalt pædagogisk og fagligt - og manglende mulighed for at praktisere professionelt tilfredsstillende har en direkte, negativ indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel. I tråd med dette skal nævnes, at visse faglokaler -herunder håndværk / design, musik og madkundskab - ikke er optimalt indrettet til at rumme flere elever ad gangen, end de allerede gør. 

For nogle faglærere er faglokalet på skolen eneste sted, hvor det er muligt at forberede sig tilfredsstillende til sit eget fag. Denne mulighed, som i forvejen er meget begrænset, vil få endnu dårligere kår, når flere skemapositioner blokeres af, at flere elevhold skal modtage undervisning i lokalerne. Det har været på tale, at nogle klasselokaler kan henlægges til det forhenværende uddannelsescenter, men dette kan også medføre udfordringer i arbejdsmiljøet, idet der på denne måde kan være risiko for, at de kolleger, der kommer til at være dér i hele eller størstedelen af deres arbejdstid kan miste - eller slet ikke opnå - følelsen af naturligt tilhørsforhold til den øvrige personalegruppe på det, der i fremtiden skal være én fælles skole med flere medarbejdere end nu. I strukturændringsforslaget er bådeledelse og øvrigt administrativt personale i spil. 

På Hurup Skole er personalet bekymrede for, hvordan man ved en evt. kommende sammenlægning af Vestervig, Bedsted og Hurup skole vil kunne sikre kontinuitet og stabilitet for samtlige medarbejdere fra alle tre eksisterende enheder, hvis der planlægges en gennemgribende rokade på dette område. Personalet på Hurup Skole bekymrer sig i sagens natur om både egen og kollegers jobsikkerhed, for selvom personalet siges at skulle følge eleverne, forudser vi en tid med afskedigelser som følge af overtallighed. 

Her henviser vi igen til vores tidligere opfordring til vedvarende at reinvestere et overskud fra strukturændringen i skoleområdet, så der til gavn for både personale og elever bliver råd til flere to lærertimer. Afslutningsvis vil vi foreslå, at Hurup Skole, såfremt man vedtager den del af forslaget, der omhandler sammenlægning af de tre skoler i syd, får et nyt navn. Dette vil blot være ét blandt mange nødvendige tiltag for at sikre, at alle - uanset hidtidigt tilhørsforhold - får de bedste muligheder for at føle sig som en del af en helt ny og fælles enhed.

 

 

34. Høringssvar fra Betina P. Sørensen

Indgivet på vegne af: Koldby skoles Skolebestyrelse 

Høringssvar:

Høringssvar fra forældrevalgte i Koldby Skoles Skolebestyrelse

Børne- og Familieudvalget og Forvaltningen ved Thisted Kommune præsenterede på kvartalsmødet for skoler i marts deres bud på, hvordan der kan skabes en mere ,social, faglig og økonomisk bæredygtig folkeskole i Thisted Kommune ved udarbejdelsen af ”Analyse af folkeskoleområdet marts 2023”. 

Indledning

Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel¹

Som forældre og borgere i Koldby Skoles skoledistrikt betragter vi forudsætningerne for og tallene bag analysen som værende meget mangelfyldt og bekymrende.

Analysen handler alene om den økonomisk bæredygtige skole – hvilket kun ser på økonomi,

demografiprognose samt ressourcetildeling – altså kun ét af de 3 ben som folkeskolen baseres på. 

Det er på grund af små årgange i Thisted Kommune igennem en årrække, at der er behov for at få udarbejdet en ny skolestruktur, som er holdbar over en længere årrække – dette forsøges alene opnået ved at spare endnu flere kroner i et i forvejen presset folkeskoleområde i Thisted Kommune. Vores regering vil ikke spare på uddannelse – tvært imod² - den samme målsætning burde også gøre sig gældende hos Thisted Kommune. 

Thisted Kommune har siden 2011 sparet ca. mio.kr. 80 i skolernes budgetter³ – dette er sket løbende uden at skele til, at der i samme periode er sket en markant stigning i antallet af elever i specialtilbud med deraf afledte økonomiske konsekvenser, da pengene til specialtilbud tages fra den kommunale fælles folkeskolekasse (almen og special del) og dermed udhules andelen af pengene til den almene del af folkeskolen.

Thisted Kommune må som minimum have en ambition om at skabe den mest virkelighedsnære og varierede folkeskole, som er lokaliseret tæt på vores børns hverdag – lokalt - decentralt – se i lyset af, at Thisted Kommune er udfordret på sin geografiske størrelse fra Nord til Syd. 

Koldby, Skyum, Villerslev, Hørdum og Hassing og de øvrige omkring liggende områder er inde i et generationsskifte, hvor mange huse oplever udskiftning til unge borgere både med og uden børn. Et sådan generationsskifte strækker sig over flere år. Dette skal sammenholdes med, at Thisted Kommune over de seneste 10 år har investeret store summer i promoveringen af Thy via Thy til Livet, herunder blandt andet projekter som Land, Vand og By – i hjertet af Thy, Cold Hawaii og mange flere. 

Skolebestyrelsen forholder sig kritisk overfor den manglende mulighed for inddragelse i den fulde skolestrukturproces. 

^{1 https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe}

^{2 https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/indlaeg-og-taler-af-m/2023/230323-uddannelsespolitik-handler-om-prioritering}

^{3 Analyse af folkeskoleområdet marts 2023 – Rapport – s. 9} 

Skolebestyrelsen er stærkt bekymrede og forholder sig helt uforstående overfor:

• Hvorfor Koldby Skole ikke er en skole, som Thisted Kommune ønsker at fastholde? – Koldby Skole har en perfekt placering lige ud til A11, som gør den attraktiv for ikke blot lokale i skoledistriktet, men også for mange pendlere!

          Koldby Skole er en skole, som igennem flere år er blevet valgt til på grund af sin mellemstørrelse og har i mange år tiltrukket en stor procentdel af børn udenfor eget skoledistrikt!

• Hvorfor ønsker Thisted Kommune, at lukke Koldby Skole, når Citat fra Per Overgaard på Borgermødet i Vestervig: ”0. – 6. klasses området er stort set stabilt de næste 6-8 år”?
• Hvorfor anvender Thisted Kommune ikke faktuelle antal elever i alle nuværende klasser og i fremskrivninger? – der kan kun anvendes prognosetal på antallet af børn født i år 2023 og frem!
• Hvordan kan Forvaltningen forsvare, at vores yngste elever skal have forlænget deres skoledag med op til 2 timer – timer som kun går til transport og ikke til læring, udvikling og leg?
• Hvorfor har Thisted Kommune ikke gjort mere, for at opnå flere midler til Folkeskolen fra Nationalt plan, da specialtilbuddene igennem flere år har været og er stigende og trækker tæppet væk under budgetterne til den almene folkeskoledel?
• Hvorfor er Folkeskolen i Thisted Kommune ikke et område, som Thisted Kommune vælger at udvikle og fastholde på – eventuelt endda frede i en periode på 5-8 år, således kommunen opnår den fulde benefit ud af Thy til Livet og tiltrækningen af de unge og arbejdsdygtige med relevante uddannelser, som enten er kommet tilbage eller allerede er på vej? 

Social bæredygtig

Koldby Skole har igennem mange år valgt at sætte fokus på, at styrke og vedligeholde den gode trivsel på skolen – at Koldby Skole er lykkedes med at skabe høj trivsel kan årligt ses på de officielle målinger foretaget af Undervisningsministeriet samt sammenholdt med de øvrige skoler i Thisted kommune og Landsgennemsnittet⁴.

 

Succesen er skabt gennem engagerede ledere, lærere og ikke mindst elever – tiltag, som:

• Legepatrulje – elevdrevet leg - de ældste elever har ansvaret for at sætte gang i den aktive pause via leg og bevægelse – her er fokus øget sundhed og øget indlæringsevne hos eleverne, liv i skolegården samt styrkelse af de sociale relationer på egen årgang og årgangene imellem
• Skolevenner mellem Intro og 4. klasse samt 0. klasse og 5. klasse – alle eleverne sætter en ære i opgaven og de yngste elever er meget glade for at have ”en stor og god ven” i skolen fra start – dette skaber tryghed og genkendelighed for alle børn
• Trivselspatrulje – 6. klasses elever får mulighed for at få en mini-juniortræneruddannelse med fokus på igangsætning af leg og fungerer også som mægler i skolegården og på legepladsen

^{4 https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/785007.aspx/?dashboard=Trivsel}

er i dag en naturlig del af hverdagen på Koldby Skole. Det er væsentligt at understrege, at alle tiltagene er medvirkende til, at vores elever trives i stor stil, der er ro i klasserne og børnene er gode foregangsbilleder når de kommer ud på besøg. 

Selv igennem nogle svære år med Corona og heraf afledte udfordringer har Koldby Skole formået, at bibeholde den gode trivsel og et lavt elevfravær⁵. 

Skolebestyrelsen har dykket lidt længere ned i vores sociale trivsel og som et skulderklap til skolen kvitterer vores elever med nedenstående målinger, som vi finder ret væsentlige at have med i overvejelserne om at bevare Koldby Skole:

Koldby Skole er lykkedes med Inklusion i folkeskolen generelt – vi som forældre oplever en hverdag, hvor skolens inklusionsmålsætning bliver anvendt i stor stil, og der findes løsninger så alle elever oplever at have inkluderende læringsmiljøer.

Inklusion er mange ting – én ting som Koldby Skole er specielt stolte af er, at skolen er lykkedes med både at beholde børn i en almen klasse med de rette værktøjer, kreative løsninger og støtte samt også at være i stand til at lykkedes med, at hjemtage børn fra specialtilbuddene og få dem til at få succes i en almen klasse. Disse børn har brug for ”højt til loftet”, ro og plads – dette kan Koldby Skole via sin nuværende størrelse tilbyde. Succesen er sket igennem et tæt samarbejde mellem lærer og elever – et eksempel herpå er dannelsen af hold i klassen, hvor elever på skift frivilligt tager del i lege, der på den pågældende dag kan rummes af barnet med specielle behov. Arbejdet omkring inklusion generelt og omkring specialbørn ses

også på de faglige kompetencer, som børnene tager med sig i deres videre skoleforløb. 

Som forældre til børn på skolen er vi overbeviste om, at der på sigt vil ske en stigning i Skolevægring ved at lukke Koldby Skole som et lokalt tilbud i trygge omgivelser tæt på venner og kendte lærere – mange af vores børn trives bedst i mindre miljøer. 

Faglig bæredygtig

Ved gennemgang af ”Analyse af folkeskoleområdet marts 2023”⁶ er det ikke bevist, at en mindre skole er bedre end en stor skole, og at det ikke er klassens størrelse, der er afgørende for elevernes læring. Det er derimod lærerens evne til at bedrive klasseledelse og lærerens motivation. 

^{5 https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/785007.aspx/?dashboard=Trivsel}

^{6 Analyse af folkeskoleområdet marts 2023 – Rapport – s. 9}

Koldby Skole kan allerede i dag genkende det skoletilbud som ”Analyse af folkeskoleområdet marts 2023” lægger op til – en skole med et ambitiøst fagligt miljø blandt de ansatte med gode muligheder for faglig og pædagogisk kollegial sparring⁷. Et stærkt fagligt miljø kan på en mindre skole som Koldby Skole på tværs af fagene understøtte klasseledelse ligesom et godt og nært miljø, hvor man kan se sin egen rolle i helheden, understøtter motivation og trivslen hos den enkelte lærer.

Koldby Skole er i dag allerede fagligt stærkt forankret i en lærer og pædagog stab, som tæller både nye yngre kræfter og gode erfarne kræfter – dette samspil danner en synergi på skolen, som er med til at vi ikke har den store udskiftning i staben til alles fordel, hvilket også afspejler sig i Koldby Skoles høje kompetencedækning⁸:

Vi ser på daglig basis, at det også er det lokale, herunder kendskab til børnene og deres familier og søskende helt ned til vuggestuen / dagpleje, der er et væsentligt element i den faglige bæredygtighed.

Børnene kommer i trygge og kendte rammer og møder allerede i Intro og videre i 0. – 6. klasse børn, forældre og lærere, som de allerede kender fra området, fritidsaktiviteter mm. 

Samlæsning af klasser er ikke noget Koldby Skole anvender i stor udstrækning. I de årgange, hvor det har været nødvendigt vurderer vi det enormt positivt, at vi som skole kan tage endnu mere hensyn til de børn:

• der er fagligt længere fremme end deres klassetrin modsvarer
• de børn som er følsomme dygtige børn med asynkron udvikling, der lærer bedre i en mindre enhed på 13-17 børn 

Læsebånd er et andet godt eksempel på, hvordan Koldby Skole er lykkedes med at fremstå som en meget sammentømret skole både fagligt og socialt. Læsebånd foregår hver dag – nogle dage på klassebasis, andre dage, hvor de ældre elever læser for de yngste elever – alt sammen med til at styrke elevernes sociale bånd og faglige niveau på tværs af årgange. Læsebånd er med til at lysten til læsning udvikles hurtigere. 

”Den røde tråd”, som er et stærkt fundament for børnene og deres overgang mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, står stadigvæk i 2023 som et bærende element for vores børns trivsel og evne til at lære. Ved en rundspørge blandt forældre på skolen opleves overgangen som, på beskeden jysk, som rigtig god. Vores børn kender til det de skal i gang med og skolen oplever at modtage meget fagligt stærke børn, hvilket også stammer fra den tætte relation med de forskellige institutioner i Koldby og omegn.

Skolebestyrelsen oplever, at især samarbejdet med Børnehuset Koldbøtten er meget stærkt og Koldbøtten har mange besøg på skolen – der er i den forbindelse opstået mange nye tiltag og ideer til at styrke overgangen til skolen, herunder et læringsmiljø som giver os meget fagligt stærke børn i Koldby. Denne faglighed bliver ved en bevarelse og udvikling af skolen intakt og bør ikke underkendes i børnenes videre uddannelsesmiljøer. Skolebestyrelsen kunne godt ønske, at udvide samarbejdet endnu mere.

^{7 Analyse af folkeskoleområdet marts 2023 – Rapport – s. 12}

^{8 https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/785007.aspx/?dashboard=Trivsel}

Økonomisk bæredygtig

Koldby Skole er en skole i økonomisk balance og anses som bæredygtig – trods udfordringer med vigende børnetal, Corona og inflation og meget andet. Det er ikke helt det samme billede, der tegner sig for flere af de større skoler i Thisted Kommune, der findes skoler med underskud i størrelsen mio.kr. 1,6.⁹ Koldby Skoles elevtal vil de næste mange år være stabilt, hvis man kigger på vores børnetal i Børnehuset Koldbøtten, hvor skolen hvert år får næsten alle børn i årgangen fra – se bilag 1 – vi kender ikke antallet af børn, som vælger Koldby Skole til, som kommer udenfor vores nuværende skoledistrikt. 

Koldby Skole er som nævnt tidligere lykkedes med hjemtagning af børn fra specialtilbud til almen, dette medvirker allerede fra dag 1 til, at Thisted Kommune sparer penge, da det er billigere at have et barn i den almene del af folkeskolen end i et specialtilbud. 

Thisted Kommune har været god til at vedligeholde sin bygningsmasse – her er Koldby Skole ingen undtagelse. Skolen fremstår i dag i 2023 vel vedligeholdt, og der vil i de næste mange år frem ikke være udsigt til større renoveringsprojekter. Det fremgår både af regnskabet for 2022 og for budgettet for 2023, at det ikke er her, der er de store udgifter til skolen. 

Alligevel havner Koldby Skole i ”Analyse af folkeskoleområdet marts 2023” i Thisted Kommunes besparelsesmodel. Vi i skolebestyrelsen kan ikke accepterer at havne her, da besparelserne fra kommunens side kun tager udgangspunkt i de skoler, som i dag modtager en andel af Minimumstildelingen på mio.kr. 2,5. Koldby Skoles andel heraf udgør i dag kr. 13.060. 

Koldby Skole er en driftig skole med 96 elever i skoleåret 2022/2023 (i skoleåret 2023/2024 har skolen 97 elever) og med et marginalt tilskud, som Minimumstildelingen er for Koldby Skole, er det ikke noget som har væsentlig betydning for vores økonomi – Koldby Skole ville sagtens kunne klare sig uden tilskuddet.

Thisted Kommune får her ikke en væsentlig besparelse ud af foreslå Koldby Skole lukket. 

Skolebestyrelsen foreslår Koldby Skole bevaret som i dag fordi:

• Koldby Skole er perfekt placeret direkte ud til A11, som gør at skolen er attraktiv både for de lokale, men også for pendlere
• Koldby Skole allerede i dag er en mellemstørrelse skole, der rummer 95 elever og er et godt bud på et mindre skoletilbud i ”Det gamle Sydthy kommune”
• Koldby Skole lykkedes med at hjemtage børn fra specialtilbuddene og kan rumme børnene i den almene skoledel
• Koldby Skoles børnetal har været stabile de seneste 6 år og vil også være det over de næste 3-5 år når vi ser på det nuværende antal børn i børnehave og antallet af nyfødte i området (der er ikke taget hensyn til tilflytninger, da disse ikke kendes og ej heller til hvilke familier, der aktivt vælger skolen til, med kommer udenfor skolens distrikt) – se bilag 1.
• Samarbejdet mellem Koldby Skole og Børnehuset Koldbøtten ønskes udvidet
• Eleverne i 0. – 6. klasse skal ikke tilbydes en arbejdsdag, der er længere end deres forældres ved at sidde i en bus i op til 45 min. – 1 time hver vej, hver dag 

^{9 Thisted kommune.dk (gamle hjemmeside) - Overførsel fra 2022 - 2023_Drift.xlsx} 

• Bevarelse af egnens særkende, som er det, der gennem de seneste år har sikret en endnu mere positiv befolkningstilvækst end tidligere, da flere børnefamilier er kommet til og flere er undervejs
• Sikre flere skattekroner til Thisted Kommune i årene fremover grundet tilflytning og tilvalg af et mindre folkeskoletilbud
• Thisted Kommune allerede er i gang med at anvende ”kloge kvadratmeter” på Koldby Skole, da man valgte at placere KCL – Kompetencecenter for læsning – på Koldby Skole. 

Skolebestyrelsens forslag til samarbejde med Thisted Kommune omkring udvikling:

• Udvid Koldby Skoles skoledistrikt således skolen bliver mere bæredygtig i skolestrukturens optik og flere af de områder, hvor skolen i forvejen årligt får en god del af vores elever fra også hører til distriktet – derved opnås en økonomisk gevinst for Thisted Kommune ved ikke, at skulle bygge til /omforandre flere skoler fordi om få år stiger børnetallet igen (stagnationen har vi allerede set de seneste 6 år), samt at Thisted Kommune undgår, at skabe klassestørrelser som alle rammer maksimum eller tæt på både nu og i fremtiden
• Invester og udvikl Koldby Skole ved at få skolen med i Frihedsforsøget, således alle de gode kræfter og ideer, der allerede er på skolen, kan blive en realitet
• Udvid samarbejdet med Koldby Skole omkring hjemtagning / fastholdelse af elever, som kan rummes i den almene skoledel – derved vil Thisted Kommune hurtigt kunne spare en del på skolebudgettet (det vil CØL kunne være behjælpelige med at regne på)
• Den samlede budgetramme for folkeskolerne reguleres til at tage højde for, at der bevares mindre skoletilbud i den sydlige del af Thisted Kommune samt at der implementeres en særskilt budgetmodel for de mindre skoler i kommunen
• Koldby Skole tages med i brandingen af Thy til Livet – kommunen tilbyder også en mindre skole i yderområderne
• ”Kloge kvadratmeter” kan udvikles 

Skolebestyrelsen håber, at I vil se positivt på vores forslag omkring nuværende og fremtidige

udviklingsmuligheder, og betragte vores forslag omkring samarbejde som en håndsrækning til en fælles udvikling af lokalområdet i og omkring Koldby i stedet for en afvikling over de næste år.

BEVAR EN DECENTRAL SKOLESTRUKTUR

BILAG 1 – Antal fremtidige elever på Koldby Skole ud fra antal børn i Børnehuset Koldbøtten (pr. 1. april 2023): 

Antallet af børn, som i dag bliver passet hos dagplejemødre i Koldby og omegn, som tilhører de enkelte årgange er ikke medregnet – derfor er antallet af kommende elever til skoleårgangene 2026/2027 og 2027/2028 for lave (orange felter).

 

35. Høringssvar fra Signe Bak Poulsen

Indgivet på vegne af: Privat person 

Høringssvar:

Høringssvaret vedrørende skolestrukturen 

Jeg er Signe fra 6.b fra Østerild Afdeling og er rigtig ked af at min skole skal lukke. Jeg har fået rigtig meget ud af at gå på Østerild skole og glæder mig til at starte på Vesløs skole med mine gode veninder. Jeg er så knap så glad for at høre, at vores lille by mister vores skole.

Jeg går rigtig meget op i min sport og har derfor drømt om at komme ind i sporttalent klassen på Østre Skole, men da jeg ikke kan undvære mine gode veninder så sprang jeg fra for at komme på den bedste skole JEG ønsker at gå på, Så hvis den lukker vil det hele være spildt.

Jeg håber, at I vil tage det her i tænkeboksen og ikke kun tænke hvad der er bedst for jer, men også hvad der er bedst for os, og fordi vi er glade for at gå på den skole, vi går på.

Vh 

Signe Bach Poulsen 

Vesterbyvej 27, Østerild 

7700 Thisted 

 

36. Høringssvar fra Pia Trans Elkær

    Indgivet på vegne af: Forældrerådet i Børnehuset Koldbøtten, Erhvervsklubben Koldby Skoledistrikt, Koldby borger- og Erhvervsforening, Koldby Hørdum IF, Skolebestyrelsen Koldby Skole og Hørdum Hallen.

     

    Høringssvar:

    TILBAGE PÅ SPORET!

    Vi skal bevare sammenholdet og stoltheden over ”Thy til livet”

     

    Et samlet Koldby Lokalområde forsøger med dette høringssvar at vise, hvordan der kan spares på folkeskoleområdet, uden at det modarbejder Thisted Kommunes succesfulde indsats, for at være et alternativ til livet i storbyen. 

    RESUME - Tilbage på sporet af det gode liv!

    Koldby området viser i dette høringssvar, hvordan Thisted Kommune stadig kan

    være et alternativ til livet i storbyen, selv om der spares på skoleområdet.

    En række arbejdsgrupper, med forskellige kompetencer og fokusområder, har været i arbejdstøjet i Koldby området, siden Thisted Kommune i en rapport foreslog Koldby Skole lukket – hermed et kort resume af arbejdet og resultaterne, som vi håber giver lyst til fordybelse.

    En regnegruppe har påvist, at den reelle besparelse ved lukning af Koldby Skole er ca. 1,7 mio. kr. i stedet for de ca. 3.8 mio. kr. rapporten viser. Besparelsen er reduceret med kommunens egne tal for transportudgifter, ikke medtagne udgifter til drift af den tomme skolebygning, og beregning af klasseantal efter overflytning af eleverne til Snedsted Skole.

    Andre arbejdsgrupper har haft fokus på alternative besparelsesmuligheder på skoleområdet, og de har fundet 5 konkrete besparelser, som ikke ødelægger livet i de mindre lokalsamfund.

    Landsbyordning, hvor skole og daginstitution lægges sammen i bygninger på skolen, skaber en robust enhed med 160 børn og mange fordele. En besparelse på ca. 672.000 opnås på bygninger, ledelse og synergieffekter i ydertimer og ferier. 

    Justering af skoledistriktsgrænse mellem Snedsted og Koldby Skole giver en besparelse på ca. 1,1 mio. kr. Desuden sikres begge skoler mere pædagogiske og økonomiske optimale klassestørrelser. Frisætning af skoleområdet, med mulighed for at arbejde frem mod en model, lidt lig den som kendes på dagtilbuds området, vil kunne flerdoble besparelsespotentialet.

     

    1. til 6. klasse i Thisted By har i dag årgange, der er fordelt på 5 til 7 klasser på 4 skoler.

    Eleverne vil kunne rummes i 5 klasser fordelt på to eller tre skoler. Ændringen vil betyde en skole mindre, uden at elever skal transporteres (under 2,5 km til skole), og give en besparelse på ca. 4. mio. kr. Efter 3 årtiers skolelukninger i landdistrikterne, er tiden måske inde til at sætte fokus på Thisted By, selv om det er meget ubehageligt at foreslå.

     

    Optimering af kerneydelse og mere frihed i lærernes hverdag var et fokuspunkt for en arbejdsgruppe, uger før ideen blev søsat af andre. Arbejdsgruppen foreslår, at lærerne underviser lidt mere, mod til gengæld at blive lettet for andre opgaver, som møder, dokumentation

    og lignende. Desuden kan der gives mere frihed og fleksibilitet i arbejdet. Besparelses potentialet er fra ca. 3 mio. til 11 mio. kr. ved 15 til 45 min. mere undervisning.

     

    Frisætning fra lovgivning på skoleområdet er en del af regeringsgrundlaget og åbner mulighed for, at Thisted kommune, som frikommune, kan fritages for lovgivning på skoleområdet. Hvis friere muligheder og kreativitet blot medfører et rationale på 1 %, vil der kunne indløses en besparelse på ca. 3. mio. kr. Med den opfindsomhed, som har præget thyboerne i de seneste år, burde dette potentiale være lavt sat, hvis lokalt initiativ og virkelyst ikke kvæles.

     

    Afsluttende sættes der fokus på det lokale bosætningsprojekt: ”Land, vand, by – i hjertet af Thy, samt på afledte virkninger af rapportens anbefalinger.

     

    INDLEDNING

    Hermed høringssvar fra Koldby lokalsamfund vedr. forslag om lukning af Koldby Skole, og ændret skolestruktur.

     

    Efter at det umiddelbare chok er blevet nogenlunde overvundet, er hele lokalområdet i samlet flok, og med skolebestyrelsen som tovholder, gået i arbejdstøjet for at finde alternative løsninger på Thisted Kommunes aktuelle økonomiske udfordringer, som er mindre ødelæggende for børnene, forældrene, lokalsamfundet og kommunen som helhed.

     

    Ud over en række høringssvar fra skole, forskellige foreninger, institutioner, erhvervsliv og andre, er der blevet udarbejdet dette samlede høringssvar, der dels letter overblikket for beslutningstagerne, men også signalerer, at det er et enigt lokalområde, som står bag. 

    Thisted Kommunes rapport har jf. forordet til hensigt at skabe en mere social, faglig og økonomisk bæredygtig folkeskole i Thisted Kommune.

    På side 20 i rapporten konkluderes det at: ” Der generelt ikke kan siges noget om årsagssammenhænge mellem skole- eller klassestørrelser og elevernes læring og trivsel”.

    Der er således ikke sociale eller faglige argumenter for rapportens anbefalinger om skolelukninger og større skoler.

     

    Selv om rapporten står på 3 ben, er det økonomiske aspekt, den reelle baggrund for rapporten.

     

    Vi anerkender rapportens ærlighed, og kommunens økonomiske udfordringer.

    Vi vil som lokalsamfund, gerne medvirke til at finde fornuftige økonomiske løsninger, som bedst muligt tilgodeser kommunen som helhed.

     

    Vi vil derfor ikke i dette høringssvar bruge mange kræfter på at fortælle om Koldby Skoles fortræffeligheder. I stedet henvises der til skolebestyrelsens selvstændige høringssvar, og et kort

    resume af dette på side 18 i nærværende høringssvar.

     

    I stedet har ca. 50 engagerede borgere i lokalsamfundet: forældre, elever, alle aldersgrupper og mange forskellige interessenter, brugt deres kræfter på bemærkninger til analysen, samt afledte virkninger af rapportens anbefalinger.

    Vi har i den forbindelse trukket på den specialviden, som er i lokalområdet inden for forskellige emner f.eks. økonomi og analyse af data.

     

    Et arbejde, der munder ud i forslag til alternative besparelser, der åbner mulighed for at Thisted Kommune kan fortsætte ad en succesfuld vej, og være: ”Et alternativ til livet i storbyen”.

     

    En stor tak skal lyde til Thisted Kommune for velvillig besvarelse af mange anmodninger om aktindsigt, som har muliggjort dette høringssvar. Forvaltningen kan forhåbentlig efterregne, hvis vores indspark findes relevante, da vi som alm. borgere ikke har kommunens ekspertise.

     

    BEMÆRKNINGER TIL RAPPORTENS ØKONOMIBEREGNINGER.

    RAPPORTENS DATA.

     

    Forvaltningen bruger faktiske tal til at belyse elevantal på hver årgang i 22/23. (rapportens side 20). Fra skoleåret 23/24 bruges en prognose til at finde ud af, hvor mange elever, der er i de enkelte klasser. Dette finder vi uhensigtsmæssigt for de klasser, der allerede er dannet. Når forvaltningen bruger en prognose på eksisterende klasser, regulerer man klasser for f.eks. friskolevirkningen, selv om eleverne allerede aktivt har valgt eller fravalgt folkeskolen. Dette har særlig betydning, da en enkelt elev kan udløse en merudgift på 225.187 kr. (elev nr. 29). Vi har dog i vores høringssvar valgt at anvende rapportens tal, af hensyn til sammenligning.

     

    MINIMUMSTILDELING.

    Indledningsvis skal det bemærkes, at forvaltningens kriterie for, om en skole er udvalgt til lukning, er at den modtager tilskud fra minimumspuljen. Vi gør opmærksom på, at for Koldby Skole, som er den største af de lukningstruede skoler, udgør beløbet i alt kun 13.060 kr./år.

     

    BEFORDRING.

    For en meget kort stund glemmer vi regnearket og prøver at forestille os lille Peter på 6 år fra Skyum, som før kl. 6.30 en kold og fugtig januar morgen først går de obligatoriske meter til opsamlingsstedet, hvor han venter på bussen, som herefter i op til en time transporterer ham rundt i lokalområdet. Mens han sidder i den temmelig mørklagte bus, drømmer Peter om maj, hvor det bliver så lyst, at han kan se den pragtfulde natur, som engang, sammen med den lokale skole. lokkede hans forældre til at bosætte sig i Skyum. Efter ankomsten til Snedsted skole plejer han at drive rundt på gangene en god halv times tid, mens bussen kører til Koldby for at hente hans klassekammerater. Heldigvis er Peter ofte så træt, at han sover i bussen, når han tager samme tur tilbage sidst på eftermiddagen, hvis han ikke har fået en ståplads, som ofte bliver de små elevers lod, eller der er for meget larm eller uro i bussen.

     

    Det er dette scenarie, der venter Peter, hvis Thisted Kommunes forslag føres ud i livet.

     

    Tilbage til regnearket hvor vi bliver!

     

    Ovenstående scenarie koster ifølge rapporten 810.000 kr. i årlige merudgifter til transport.

    Hvis Peter skal undgå at drive rundt på gangene på Snedsted Skole en god halv times tid, vil det i stedet koste 1.480.000 kr. jf. rapporten

     

    Begge scenarier opleves som uacceptable, men som minimum, må det forventes, at det billigste scenarie ikke vælges.

     

    I øvrigt skal det bemærkes, at der ikke er afsat midler til opsyn med Peter, mens hans venter på at skoledagen starter i Snedsted, hvis billigste transportløsning vælges.

     

    Desuden hæfter vi os ved, at forvaltningen tager forbehold for ændringer i omkostningsindeks samt ændrede priser ved næstkommende udbud. Da netop priser på brændstof og

    transport er i kraftige stigninger, skal der nok forventes større udgifter fremadrettet.

     

    TOMGANGSDRIFT AF BYGNINGER.

    Det bemærkes, at der ikke er afsat midler til tomgangsdrift af den tomme skolebygning i Koldby.

     

    Da skolelukningen nok ikke medfører fremtidig rift om bygninger i Koldby, må der forventes en længere periode, hvor bygningerne skal holdes opvarmet, vedligeholdt og hvor der skal være tilsyn, slås græs og holdes udearealer og andet, hvis bygningen ikke skal forfalde, og fremstå som en skamplet lige ved indkørslen til byen.

     

    Udgiften er også afhængig af, om bygningen øjeblikkelig spærres af for borgernes brug, hvilket rapporten ikke har taget stilling til. Skolen er eneste mødested i byen, og idrætsforeningen bruger gymnastiksalen, selv om brugen af salen ved skolelukning nok vil blive drastisk reduceret (se afsnit herom).

    
    

    EN KLASSE MERE PÅ SNEDSTED SKOLE.

    Rapporten regner med en besparelse på 6 klasser ved overflytning af Koldby Skoles elever til Snedsted Skole. 

    Nedenstående tabel som tager udgangspunkt i elevtallet på rapportens side 20 (bilagsdel), og reglerne for klassedannelse på side 12 (bilagsdel) viser dog at der kun vil være 5 klasse færre (19 klasser - 14 klasser = 5 klasser).

    Dette giver en manglende besparelse på 225.187 kr. jf. rapportens tilsyneladende metodik. (se tabel herunder)

    
    
    

    SAMLET REEL BESPARELSE (når der ses bort fra afledte virkninger). 

    Hvis der ses bort fra de meget alvorlige afledte virkninger, herunder reduceret bosætning (beskrives senere), kan den reelle besparelse beregnes således:

     

    REDUCERET BOSÆTNING – ØKONOMISKE VIRKNINGER.

    De første tilflytninger til Koldby området er allerede blevet sat i bero, på grund af skolestrukturdebatten. 

    Når de økonomiske virkninger heraf medregnes, får ovenstående besparelser hurtigt ben at gå på.

    Vi har, som borgere, ikke adgang til kompliceret regnekapacitet, men en tilgængelig onlineberegner (talent.com), kan omtrentligt og forsimplet beregne kommuneskatten for en borger fra Thisted Kommune, som måske kan bruges, som et ikke helt præcist fingerpeg, der skal tages med nødvendige forbehold.

    En børnefamilie i Koldby skoledistrikt med to årlige indtægter på henholdsvis 38.113 (kvinde efter 10% pension) og 43.435 (mand efter 10% pension) kilde: Danmarks Statistik - betaler jf. beregneren ca. 206.000 kr. i kommuneskat. Hertil kommer afledte virkninger på f.eks. handelsliv, arbejdskraft til vores blomstrende erhvervsliv (se afsnit herom), og meget andet.

    Regnestykket er endnu mere dystert, hvis erhvervsaktive tilflyttere på grund af faldende huspriser, og tomme huse, erstattes af personer på overførselsindkomst. Den udvikling vi så, før Thisted Kommune målrettet begyndte at understøtte de små bysamfund, som et alternativ til livet i storbyerne.

    Se desuden side 17 hvor det lokale erhvervsliv redegører for de store negative virkninger i forhold til arbejdskraft og den kommunale økonomi.

     

    BESPARELSER, DER IKKE MODARBEJDER THY, SOM ET ALTERNATIV TIL LIVET I STORBYEN.

    Et langt og sejt træk med en effektiv og målrettet branding af Thisted Kommune, som et alternativ til livet i storbyen, samt en lang række små og store projekter i Thisted By og lokalsamfundene, har gjort kommunen mere attraktiv for tilflyttere og mindsket fraflytningen. For første gang i flere år boede der den 1. januar 2023 flere borgere i Thisted Kommune end året før.

     I ”Thy på forkant” lyder det bl.a.: ”Fællesskabsbyer er attraktive bosætningsmuligheder. Fællesskabsbyerne tilbyder et alternativ til bylivet. Her kan man bo i et mindre bysamfund med tryghed, gode fællesskaber, skoler og pasningsordninger, samtidig med at man kan nå erhvervs- og kulturlivet i Thisted”.

    Oplæg til ny skolestruktur bryder med denne strategi ved at gå en klassisk centralistisk vej, for at opnå kortvarig tvivlsom mindre besparelse på det kommunale budget.

    Sammenholdet og stoltheden over Thy, afløses af modsætninger mellem land og by, og borgerne fratages motivation for lokalt initiativ.

     

    Vi viser i det følgende en anden vej, så Thisted Kommune igen kan komme tilbage på sporet og forblive et alternativ til livet i storbyen!

     

    LANDSBYORDNING.

    I rapporten nævnes muligheden for at samdrifte skole og daginstitution.

     

    Vi tilslutter os forvaltningens vurdering (side 49) om: ” at landsbyordningen giver mulighed for at skabe et sammenhængende pædagogisk miljø for børnene i en landsby, hvor skole og dagtilbud har et stærkt samarbejde med lokalmiljøet og dermed understøtter det fællesskab, som findes i landsbyerne. Eleverne vil i en landsbyordning have gode muligheder for at opleve et sammenhængende tilbud fra vuggestue til 6. eller 9. klasse. Ligeledes er der mulighed for at skole, daginstitution og SFO deler faciliteter - og i nogen grad også personale.

    Oftest vil en landsbyordning også betyde, at der opretholdes en børneinstitution i lokalområdet, hvilket for de fleste børn og elever vil betyde kortere transporttid til dagtilbud eller skole.

     

    Derfor anbefaler vi en landsbyordning med hjemsted i skolens nuværende bygninger. Følgende aktuelle børnetal vil give en økonomisk (budget ca. 17,7 mio. kr.), pædagogisk og ledelsesmæssig bæredygtig enhed:
    
    
    

    Der er i perioder venteliste til børnehave og vuggestue.

    Forvaltningen bemærker (side 41), at økonomien i en landsbyordning er afhængig af den ressourcetildelingsmodel, der vælges i den forbindelse.

     

    VI har i vores økonomiberegninger taget udgangspunkt i, at bygningsdriften vedr. børnehaven spares, og at der spares et mindre beløb på rengøring samt udgiften til ledelse og andet.

    Desuden en mindre besparelse på synergieffekt i ydertimer og ferier. Besparelserne kan beregnes således:
    

    Den samlede kommunale besparelse kan evt. være større, hvis andre skoler/daginstitutioner får interesse i modellen.

     

    Børnehaven vil kunne rummes på Koldby Skole, men der vil skulle foretages mindre omforandringer.

     

    Indtægten ved salget af børnehaven vil forventeligt kunne dække denne engangsudgift. En ejendomsmægler har vurderet, at børnehaven vil kunne sælges for en fornuftig pris på grund af sin størrelse, og da den er beliggende i et beboelsesområde. Forudsætning for prisen er, at der er en skole i Koldby.

     

    JUSTERING AF SKOLEDISTRIKTSGRÆNSER.

    Justering af skoledistriktsgrænsen mellem Snedsted og Koldby, har af flere omgange været drøftet i Kommunalbestyrelsen, uden at det har medført ændringer.

     

    Blot en mindre justering af distriktsgrænsen, som er helt tilbage fra før kommunesammenlægningen og sognedannelsen, rummer dog en potentiel betydelig besparelse, og fordele for begge skoler.

     

    Nedenstående skema viser hvor få elever der skal flyttes fra Snedsted til Koldby Skole distrikt, for at opnå en besparelse i størrelsesorden 1.125.935 kr. til 1.351.122 kr.

     
    
    

    Ovenstående giver efter vores beregninger en besparelse på 1.125.935 kr. (19 klasser – 14

    klasser = 5 klasser) og forvaltningens beregninger 1.351.122 kr. (6 klasser).

     

    Besparelsen opnås ved at der kan spares 5 klasser i Snedsted, ved at justere distriktsgrænsen, så min. 25 elever kommer til at tilhøre Koldby Skoles distrikt.

     

    Man kan dog med fordel fordele skoledistriktet mere ligeligt mellem de to skoler end vist ovenfor, da det selvfølgelig vil gøre modellen mere robust over for fra- og tilflytninger.

     

    Begge skoler vil have indlysende fordele i optimale økonomiske klassedannelser – f.eks. har Snedsted Skole 6 årgange med 28-35 elever, hvilket giver meget uhensigtsmæssige årgange både pædagogisk og økonomisk. Koldby Skole og lokalsamfund vil blive bevaret, og Snedsted Skole vil være sikret en ”leverandør” til overbygningen.

     

    Hvis der sker fri sætning af folkeskoleområdet (se forslag herom), vil der evt. med fordel kunne arbejdes frem mod en model, lidt lig den som kendes på dagtilbudsområdet (med ”pladsanvisning”), hvilket vil give styringsmuligheder, der vil have meget betydelige ressourcemæssige virkninger. Vi har blot beregnet potentialet i Koldby/Snedsted området.

    Elevernes transporttid vil være stort set uændret, ligesom transportudgiften.

     

    Realiseres løbende af hensyn til elever og lovgivning, og med henblik på en langsigtet bæredygtig løsning, som er rapportens formål.

    Ved sidste skolestrukturændring afleverede Koldby Skole et større antal elever til Snedsted Skole, ovenstående løsning vil give skolen et forventeligt mindre antal elever tilbage.

     

    1. TIL 6. KLASSES TILBUD I THISTED BY.

    Vi bakker, som lokalområde, op om de store investeringer, der i de seneste år er gjort for at gøre Thisted By endnu mere attraktiv. Her tænkes bl.a. på Kulturrummet med nyt bibliotek/musikskole, synopalhavnen som vandsportsmekka, søbadet, den blå løber (sti), byfornyelse og senest udbygning af Thyhallen.

     

    En skolestrukturdebat rummer iboende kimen til splid, fremmelse af modsætninger og ødelæggelse af lokalt initiativ.

     

    Derfor har vi haft mange drøftelser om dette forslag skulle spilles ind i skolestrukturdebatten. Efter mange overvejelser, og på baggrund af Thisted Kommunes opfordring, om at spille ind med alle tænkelige forslag og modeller, har vi valgt at gøre det.

     

    Vi ønsker mindst af alt polarisering og splid mellem land og by i Thisted Kommune, hvor ca. 69 % af befolkningen bor uden for Thisted By.

     

    For at modvirke dette, er det vigtigt, at byrder og ulemper ikke fordeles skævt.

     

    Historisk set er skolelukninger inden for de seneste 3 årtier sket i landdistrikterne, og rapporten lægger op til at denne tradition, måske på grund af rutinen, videreføres uændret og uden overvejelser om det modsatte.

     

    Vi anbefaler, at man overvejer anderledes i forbindelse med denne strukturændring.

     

    Eleverne i 0-6. klasse i Thisted By kan rummes i 5 klasser på hver årgang. Disse er i øjeblikket fordelt på 5-7 klasser pr. årgang på 4 forskellige skoler.

     

    Nedenstående kort med kilometerafstand på 2,5 km (afstand for kørselsberettigelse) til de enkelte skoler, viser at afstanden til skole for børnene i hele Thisted By, er under 2,5 km, selvom der reduceres til 2 skoletilbud fra 0. til 6. klasse (hvis Østre Skole som foreslået er ren overbygningsskole).

     

    De indlysende objektive fordele ved at reducere i Thisted By, i stedet for i landsbyerne, er bl.a.

    følgende:

    -        Ingen negativ betydning for bosætning og udvikling (max. 2,5 km til skole)

    -        Modvirker ikke: ”Thisted Kommune som alternativ til livet i storbyen”.

    -        Ingen tomgangsdrift af tomme bygninger, da de med beliggenhed i Thisted By, vil være attraktive for f.eks. erhvervsliv (erfaringer fra f.eks. Oticons lukning).

    -        Ingen transportudgifter (og elever som skal sidde i bus i op til to timer pr. dag).

     

    Bybusdriften vil formodentlig kunne tilgodese elever, som af forskellige årsager ikke kan gå/cykle til skole.

     

    Prioritering af fremtidige nye mindre stier i Thisted By, kan evt. fremtidigt understøtte ny struktur, og gøre byen endnu mere attraktiv.

     

    Besparelsespotentiale ved at lukke Tilsted Skole (mindste enhed i Thisted by), som er det eksempel, der er valgt, kan opgøres således:

     

    Grundbeløb: 1.125.933 kr.

    Bygningsmasse: 1.391.354 kr. (oplyst v. aktindsigt)

    Klassetildeling (7 færre klasser): 1.576.309 kr.

    I alt: 4.093.596 kr.

     

    Tabellen herunder viser potentialet ved optimal økonomisk klassedannelse i skoleåret 2022/2023. Lignende beregninger er foretaget for skoleårene frem til 2027/2028. I alle årene vil potentialet være en reduktion på ca. 7 klasser (42 kl. – 35 kl. = 7 kl. se tabel herunder).
    
    
    
    

    Der er taget udgangspunkt i rapportens anbefaling af Østre Skole som ren overbygningsskole.

    Beregningerne bygger på rapportens bilag side 20. Det skal bemærkes, at vi selv har beregnet elevtal fordelt på klasser, da rapporten ikke rummer dette.

     

    Med forslaget vil der være 2 skoler med 0.-6. klasse i Thisted By.

    Den ene skole vil have 3 klasser på hver årgang, og den anden skole vil have 2 klasser på hver årgang. De to skoledistrikter vedr. Tingstrup og Rolighedsskolen tilrettes, så de understøtter dette.

     

    Hvis Østre Skole ikke bliver ren overbygningsskole, vil de 5 klasser pr. årgang skulle fordeles på 3 skoler, i stedet for 2.

     

    Vi er vidende om, at en evt. lukning af Tilsted Skole (eller anden skole) vil medføre en fornyet høring, men vi mener ikke, at det modvirker Thisted Kommunes mål om at finde en langsigtet holdbar løsning.

     

    Med centrum i de enkelte skoler, er der herunder på kort indtegnet 2,5 km grænser (luftlinje) for, hvornår elever er kørselsberettigede.
    
    
    
    
    
    
    

    OPTIMERING AF KERNEYDELSE OG MERE FRIHED I LÆRERNES HVERDAG.

    Koldbyområdet er begunstiget af et meget aktivt og dygtigt erhvervsliv – f.eks. er der skabt ca. 153 nye arbejdspladser inden for de seneste 3 år.

     

    Arbejdsgrupperne har derfor også haft repræsentation fra ledere, ejere og medarbejdere fra virksomhederne.

     

    Uanset om der er tale om dagligvarer eller fremstilling af IT-løsninger, trapper eller stålkonstruktioner, er der i virksomhederne en løbende fokus på den enkelte medarbejders produktivitet og levering af kerneydelser.

     

    Rep. fra områdets erhvervsliv har derfor foreslået, at der også sættes fokus på dette centrale område.

     

    Et enkelt sted (side 17) nævnes det, at det gennemsnitlige undervisningstimetal er 750 timer årligt pr. lærer, ud af en årlig nettoarbejdstid på ca. 1687 timer.

     

    I forbindelse med aktindsigt er det blevet oplyst, at det gennemsnitlige gennemførte undervisningstimetal i skoleåret 21/22 var 742,7 timer, og det planlagte timetal var 751,6 timer. Kommunens lærere bruger derfor gennemsnitligt ca. 44 % af arbejdstiden på undervisning, hvilket må siges at være folkeskolens absolutte kerneopgave.

     

    Der er også vigtige læreropgaver ud over undervisningen. En meget begrænset tilpasning af arbejdsopgaverne kunne dog skabe mulighed for lidt mere årlig undervisning.

     

    Der er lærere i arbejdsgrupperne og lokalsamfundet, som godt vil være sammen med eleverne lidt mere hver uge. De vil til gengæld gerne lettes for opgaver, som møder, dokumentation og lignende. De ønsker frihed og fleksibilitet i arbejdet, og at kunne arbejde hjemme med forberedelse og lign., hvis det ønskes.

     

    Thisted Kommune opfordres derfor til at tage en dialog med relevante parter, og forsøge at finde en løsning som optimerer kerneydelsen, og medvirker til en endnu bedre arbejdsplads for lærerne.

     

    Der er tale om aftalestof, og indfasning kan evt. ske over flere skoleår.

     

    Med lærerløns udgifter på ca. 293 mio. kr. (aktindsigt), viser tabellen herunder, at selv små ændringer i arbejdsplan og undervisningstid giver væsentlige økonomiske effekter. Elevernes nuværende undervisningstimetal fastholdes, og lærerne underviser med følgende ændringer pr. uge.

     
    
    

    Det skal bemærkes, at 15. min. mere undervisning næsten svarer til forskellen mellem den planlagte og udførte uv. (jf. aktindsigt), som der er afregnet for. Dette er dog ikke indregnet i ovenstående tabel.

     

    Det kræver særlige oplysninger og væsentlig regnekapacitet at beregne mere nøjagtigt, da der er flere forhold, der spiller ind. Vores formål er at anvise andre veje end rapportens, som der kan arbejdes med.

     

    Også blandt lærere kan der måske være en interesse i at opretholde små folkeskoler i kommunen, så der vil være forskellige typer kommunale arbejdspladser.

    Hvis lærernes bosætning følger gennemsnittet, bor 69% af de lærere, som bor i kommunen, uden for Thisted By.

     

    FRISÆTNING AF SKOLE OMRÅDET.

    Kommunalbestyrelsen har, i september 2022, besluttet at søge en velfærdsaftale på Folkeskoleområdet, under forudsætning af, at der ikke kan indgås en velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet.

     

    Ved indgåelse af en velfærdsaftale med Regeringen, kan kommunen blive fri sat fra lovgivning på velfærdsområdet.

     

    Velfærdsaftalerne skal bidrage med frihed til lokalt at nytænke opgaveløsningen til gavn for borgerne. Målet er at skabe bedre velfærd for borgerne og få mest muligt ud af tilgængelige ressourcer, hvilket falder godt i tråd med høringssvarets afsnit om ressourceudnyttelse (se ovenfor).

     

    Vi ønsker at være en del af fællesskabet i Thisted Kommune og betaler vores skat herfor, men kan godt se nogle fordele, også økonomiske, hvis skolerne sættes fri og får muligheder, der lidt ligner friskolernes, men i en kommunal kontekst.

     

    Det vil selvfølgelig være kommunalbestyrelsen, forhåbentlig i reel dialog med lokalområderne og skolerne, som undersøger mulighederne, og sætter rammerne for en evt. frisættelse, herunder de økonomiske.

     

    Læs via nedenstående link om erfaringer og resultater vedr. fri sætning af skoler:

    https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/hun-har-sat-holbaeks-skoler-fri-siden-sommer-det-ville-vaere-fuldstaendigabsurd-at-drive-skole-paa-den-gamle-maade-igen

     

    To voksenordninger, kortere skoledage, længere skoledage, morgenmad, ændret frikvarter, nye fag og valgfag og nye måder at dele lektioner op på, er blot nogle af resultaterne, ud over at skolens aktører føler mere glæde og ejerskab.

     

    Er det urealistisk at koble en fri sætning sammen med et økonomisk rationale på blot 1 % svarende til anslået ca. 3 mio. kr.?

     

    Set i lyset af rapportens oplysning om, at en enkelt undervisningstime i alle 9 skoleår kun har en beskeden virkning (rapportens side 20), kan der f.eks. overvejes en smule kortere eller en anderledes skoledag. Det er vores indtryk, at elevernes skoledag incl. transport p.t. er rigelig lang.

     

    Lokalt kunne vi godt tænke os at udvikle Koldby Skole (Landsbyordningen) til en skole med en særlig profil omkring idræt og det fællesskab, der kan skabes herom. Det vil være oplagt med den handlekraft, der er i den lokale idrætsforening, og de fine idrætsfaciliteter såvel inde som ude. Skyum Idrætsefterskole har desuden givet udtryk for vilje til øget samarbejde.

    Med fri sætning vil der kunne udnyttes ressource på tværs af landsbyordning, idrætshal, foreninger og andre. Trods jysk beskedenhed mener vi, at der kan skabes en skole (landsbyordning), som i endnu højere grad kan understøtte fortællingen om Thy, som det gode alternativ til livet i storbyen.

     

    Måske kan fri sætningen indeholde mulighed for, at skolernes bestyrelser løst kan tilknytte personer fra lokalområdet med særlige kompetencer, som rådgivere. Efter mange års stram styring, kan det være en stor omvæltning at tænke anderledes, også i optimering af økonomi og ydelser.

     

    SAMMENFATNING – ALTERNATIVE BESPARELSES POTENTIALER.

    Vi mener, i vores høringssvar, at have givet eksempler på besparelsesmuligheder, som ikke ødelægger Thisted Kommunes succesfulde indsats, for at være et alternativ til livet i storbyen.

     

    Vi kan kun opfordre alle andre til at tænke i lignende baner, der findes sikkert andre muligheder.

     

    Hvis vores ideer findes brugbare, håber vi, at Thisted Kommune vil beregne nøjere og undersøge, hvordan der kan tilpasses til evt. lovgivning, aftaler og lign.

     

    Herunder vores samlede forslag til alternative besparelsesforslag:
    
    
    
    
    
    

    For ikke at skabe udfordringer i forhold til loyalitet i forhold til Thisted Kommune, har ledere og ansatte ved Koldby Skole og Koldby Børnehave ikke være involveret i tilblivelsen, og er først blevet orienteret efterfølgende.

     

    ”LAND, VAND, BY – I HJERTET AF THY” – lokalt udviklings- og bosætningsprojekt.

    Et fællesskab mellem byerne i Koldby Skoles skoledistrikt (Koldby, Hørdum, Skyum, Villerslev, Gudnæs og Hassing) har gennem de seneste snart 2 år arbejdet for et stærkere fællesskab og for at styrke bosætning og liv i lokalområdet.

    Der er lagt 125.000 kr. og MANGE lokale timer i projektet – både af styregruppen, men også de ca. 130 lokale borgere, som gennem interviews, borgermøder, visionsseminar osv. har bidraget til, at vi kort inden jul 2022 kunne lukke ideprocessen med et færdigt projekt, som har fået stor ros i Thisted Kommunes forvaltning.

     

    Vi var klar til i marts at gå fra ide til virkelighed, med et projekt som bl.a. indeholder:

    -        Fjordliv året rundt – oplevelsesmiljø ved fjorden i Skyum, hvor kroppen, balancen og hjernen aktiveres og udfordres for børn og voksne – i et samspil mellem lokalsamfundet, Koldby Skole og Børnehave, Skyum Idrætsefterskole mfl.

    -        Aktiv med sindsro – nye fritidsfaciliteter for de unge, aktive oplevelser gennem bevægelse og kultur samt mere musik på Koldby Idrætspark

    -        Smagen af natur – Ture og markeder forankret i naturens rigdom i vores område med fokus på vores økologiske fødevarer, bæredygtig produktion og fællesspisninger

    -        Den grønne vej – Oplevelsesmiljøer rundt i vores område for både lokale og turister, alternative bosætninger i storparceller til familierne og nyskabende ældreboliger med fællesaktiviteter baseret på foreningslivet og naturen.

     

    I stedet har vi måtte lægge vores energi i at etablere nye arbejdsgrupper, som arbejder for at give dette seriøse og velunderbyggede høringssvar, for at bevare den største af nerverne i vores lokalsamfund – altså skolen! Derfor er udviklingsarbejdet pt. erstattet af status quo og i værste fald tilbagegang. En rigtig ærgerlig udvikling!

     

    Gennem de seneste få år har omkring nye 35-40 unge familier bosat sig i vores skoledistrikt – nogle er flyttet til, andre er flyttet hjem. Cold Hawaii Inland og Thy til livet har sejret og givet resultater! De unge familier begynder at få børn og har flere i vente. Vi er på vej til at plukke frugten og med vores projekt bidrage til at få endnu flere mennesker til, som skal nyde alt det, vi allerede holder af.

     

    Interviews i forbindelse med projektet og samtaler med de nye familier understreger 4 ting, som er grundlaget for at de bosætter sig her i Koldby skoledistrikt: SKOLEN, NATUREN, FORENINGSFÆLLESSKABET OG VORES LOKALE BUTIKKER.

    AFLEDTE VIRKNINGER AF RAPPORTENS ANBEFALINGER.

    I sagsfremstillingen til Kommunalbestyrelsen beskrives konsekvenserne af rapporten således:

     

    ”Sagen kan betyde, at der nedlægges eller sammenlægges folkeskoler fra august 2024. Det betyder

    også, at nogle elever skal skifte skole og får øget deres transporttid. Nogle medarbejdere kommer til

    at skifte tjenestested. Desuden kan en vedtagelse af forslaget betyde en stillingsreduktion blandt

    medarbejdere på skolerne”.

     

    Vi vil kalde beskrivelsen en underdrivelse, og tegne et mere nuanceret billede af de meget betydelige afledte virkninger, ved korte ”resume” af høringssvar fra udvalgte interessenter i lokalområdet (se også høringssvar fra disse og andre):

     

    ERHVERVSDRIVENDE I KOLDBY SKOLEDISTRIKT.

    Erhvervslivet i Koldby skoledistrikt tegner sig for 585 arbejdspladser, hvor af de 153 er nye stillinger, der er skabt indenfor de sidste 3 år. Denne udvikling er et resultat af, at en række virksomheder har valgt at udvide og bygge nyt, samt lokalområdets store arbejde med styrke bosætning, og netop en styrkelse af bosætning har haft en positiv effekt på arbejdskraften i lokalområdet. For arbejdskraften er en af de største udfordringer for at kunne opretholde denne udvikling. Ifølge Dansk Erhverv vil man i Thisted Kommune i perioden 2023 til 2040 miste op mod 13% af arbejdsstyrken svarende til 3400 medarbejdere mellem 20 og 69 år. (Dansk Erhverv, 2023 - https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2023/april/analyse-74-kommuner-starover-for-strid-demografisk-modvind-frem-mod-2040/ )

     

    Når vi holder denne tendens op imod, at det allerede nu er meget svært at finde arbejdskraft, ser vi med stor bekymring på det forslag til ny skolestruktur, kommunalbestyrelsen har valgt at sende i høring. Her vil vi i særdeleshed påpege den store negative synergi en lukning af Koldby skole vil medføre, her tænker vi i særdeleshed på vores virksomheders mulighed for at rekruttere nye medarbejdere.

     

    Hvis man vælger at gennemføre skolelukninger i kommunens yderområder, vil det, efter vores klare overbevisning, have en negativ effekt på tilflytning og bosætning af de børnefamilier, som danner grundlaget for arbejdskraften i vores område. De nye medarbejdere, som har søgt jobs i vores virksomheder, og flytter deres familier til området, har lagt vægt på, at der er et aktivt samfund med daginstitution, skole, dagligvarebutik og et rigt fritidsliv.

    Hvis man lukker Koldby skole, frygter vi, at flere af medarbejderne vil etablere sig med deres familier i andre byer, som har et skoletilbud, hvorfor det vil blive en vanskelig opgave at fastholde dem.

     

    Vi, som erhvervsdrivende, står for nuværende i et stort dilemma, da bekymringerne for, om vi kan skaffe arbejdskraft nok, er en stor hæmsko for vores lyst til at yderligere ekspandere vores virksomheder.

     

    Vi skal gøre hele Thisted kommune til et attraktivt sted at bosætte sig, så vi kan tiltrække arbejdskraft udover Thisted kommunes grænser, så vi kan øge vores arbejdsstyrke i kommunen. Vi erhvervsdrivende tror på, at vi kan lykkes med denne opgave, hvis vi fortsat sørger for at fortælle de gode historier om hele Thy og ikke kun Thisted.

     

    Lykkes vi med at skaffe flere hænder til vores virksomheder i hele Thy, vil dette fremadrettet kunne skabe flere skattekroner i kommunekassen. Vi tror på, at en investering i skoletilbuddene vil være økonomisk bæredygtig for Thisted kommune, så derfor kære politikere – bevar skolerne, vi har ikke råd til andet.

     

    KOLDBY SKOLE (Skolebestyrelsen).

    Koldby Skole har en perfekt placering lige ud til A11, som gør den attraktiv for ikke blot lokale i skoledistriktet, men også for mange pendlere!

     

    Koldby Skole er en skole, som igennem flere år er blevet valgt til på grund af sin mellemstørrelse og har i mange år tiltrukket en stor procentdel af børn udenfor eget skoledistrikt!

    Skolebestyrelsen er bestyrtet over, at vores yngste elever skal have forlænget deres skoledag med op til 2 timer samt ventetid på Snedsted Skole – timer som ikke går til læring, udvikling og leg?

     

    Social bæredygtig

    Koldby Skole har igennem mange år valgt at sætte fokus på, at styrke og vedligeholde den gode trivsel på skolen – at Koldby Skole er lykkedes med at skabe høj trivsel kan årligt ses på de officielle målinger foretaget af Undervisningsministeriet samt sammenholdt med de øvrige skoler i Thisted kommune og Landsgennemsnittet⁴.

     

     

    Succesen er skabt gennem engagerede ledere, lærere og ikke mindst elever – tiltag, som:

    f.eks. legepatrulje – elevdrevet leg - skolevenner og trivselspatrulje.

     

    Skolebestyrelsen har dykket lidt længere ned i vores sociale trivsel, og som et skulderklap til skolen kvitterer vores elever med nedenstående målinger:
    
    

    Koldby Skole er lykkedes med Inklusion i folkeskolen generelt – vi som forældre oplever en hverdag, hvor skolens inklusionsmålsætning bliver anvendt i stor stil, og der findes løsninger så alle elever oplever at have inkluderende læringsmiljøer.

    Faglig bæredygtig

    Ved gennemgang af ”Analyse af folkeskoleområdet marts 2023”6 er det ikke bevist, at en mindre skole er faglig bedre end en stor skole, og at det ikke er klassens størrelse, der er afgørende for elevernes læring. Det er derimod lærerens evne til at bedrive klasseledelse og lærerens motivation.

     

    Koldby Skole kan allerede i dag genkende det skoletilbud som ”Analyse af folkeskoleområdet marts 2023” lægger op til – en skole med et ambitiøst fagligt miljø blandt de ansatte med gode muligheder for faglig og pædagogisk kollegial sparring.

     

    Koldby Skole er i dag allerede fagligt stærkt forankret i en lærer og pædagog stab, som tæller både nye yngre kræfter og gode erfarne kræfter – dette samspil danner en synergi på skolen, hvilket også afspejler sig i Koldby Skoles høje kompetencedækning:
    
    

    Vi ser på daglig basis, at det også er det lokale, herunder kendskab til børnene og deres familier og søskende helt ned til vuggestuen / dagpleje, der er et væsentligt element i den faglige bæredygtighed. Børnene kommer i trygge og kendte rammer og møder allerede i Intro og videre i 0. – 6. klasse børn, forældre og lærere, som de allerede kender fra området.

     

    BØRNEHUSET KOLDBØTTEN (Forældrerådet).

    I Børnehuset Koldbøtten oplever vi en stor tilslutning til både vuggestue og børnehave, hvor der i en længere periode har været flere børn end normeringen tilsiger. Gennemsnittet for 2023 viser, at denne tendens vil fortsætte med et børnetal lige over den forventede gennemsnitsnormering. For os er dette et signal om, at andelen af børn i alderens 0-6 år fortsat er forholdsvis stort og stabilt.

     

    Koldbøtten er den eneste kommunale dagtilbudsinstitution i Koldbys skoledistrikt. Den ældste årgang er lige gået ud, hvor er der afgivet børn til 5 skoler, hvoraf langt størsteparten er startet på Koldby Skole.

     

    Der har igennem mange år været et tæt samarbejde mellem dagplejen og børnehuset, børnehuset og skolen. Og ikke mindst har børn i Koldby stor glæde af idrætsforeningen KHIF, som sikrer sportsaktiviteter, som er med til at styrke børns motoriske udvikling, men også samtidig deres sociale færdigheder og det at være en del af et fællesskab. Dette er “Den Røde Tråd” i Koldby, og der er lavet en pjece herom i januar 2016 af Thisted Kommune “Den gode barndom i Koldby”.

     

    Hvis Koldby Skole lukker, så bliver der taget et stort element ud af denne røde tråd, og samhørigheden for børnene bliver brudt. De gode erfaringer med at have tæt dialog og kontakt, samt glidende overgang imellem de forskellige faser i børnenes liv vurderes derfor at være i fare. Der er gode erfaringer med førskolebørnene, hvor de kommer om på skolen i små doser til en start, hvormed de kender de voksne og omgivelser forholdsvis godt inden førskole-start. Disse positive erfaringer giver mening for børnene, forældrene, lærerne og skolen, og er med til at understøtte en god barndom i Koldby og omegn.

     

    Den røde tråd i Koldby og de erfaringer, som er bygget op omkring det tætte samarbejde, er noget af det som gør, at forældrerådet i børnehuset Koldbøtten har været opmærksom på den del af analysen, som omhandler landsbyordninger. Med fokus på hvad de gode overgange og det tætte samarbejde gør, så mener vi, at det er nærliggende at kigge nærmere på de muligheder, som landsbyordninger vil kunne give.

     

    Af lige præcis denne årsag undrer forældrerådet sig over det manglende fokus på, hvor de næste børn, som skal starte i skole, er henne i analysen. Disse børn er de næste til skolen, og derfor ser vi muligheder i at zoome ind på børnegruppen 0-6 årige, og ud fra dette kigge på, hvor skoledistrikterne kunne laves, for at sikre de gode erfaringer og nærheden i landdistrikterne. I denne sammenhæng opfordres der derfor til at se på selve skoledistriktsgrænserne, som et middel til at sikre bæredygtigheden af skoler placeret i yderområderne.

    Dette kræver dog et aktivt valg om, at man vil sikre udviklingsmulighederne her, og altså har et perspektiv, som ikke udelukkende omhandler økonomien her og nu. Der skal investeres for at sikre, at skolen fortsat er til stede i landsbyerne, sådan at den gode barndom også der har det samme potentiale som i dag. Altså at man kigger på grænserne og områderne for skoledistrikterne med et fokus om at trække børnene decentralt ud, og ikke som nu centralt mod Hurup og Thisted.

     

    Vores nabokommune Struer har positive erfaringer hermed specielt i Hjerm, hvor der lige præcis er et landsbyområder, som også dækker et større opland. Her er der etableret landsbyordninger, hvor der er sikret børnepasning og skole til de borgere i området, som aktivt vælger at bo i landdistrikter. Samtidig er der tæt samarbejde med den lokale idrætsforening, og der skabes synergier på tværs, som er med til at understøtte fastholdelsen af beboere, men også øge tilflytningen. Hvis Struer Kommune kan få det til at lykkedes, hvorfor kan vi ikke også bruge det i Thisted Kommune?

     

    Det værktøj som landsbyordning vil være, er kun blevet endnu mere aktuelt at kigge på, hvis der samtidig er behov for at finde besparelser på dagtilbudsområdet. Ved at kigge nærmere på et større samspil og samling af kommunale tilbud i yderområder, vil det være muligt at skabe synergi mellem de funktioner, hvor det kan give mening - ledelse, administration, teknisk servicepersonale, pædagoger, faciliteter og meget mere. Det er selvfølgelig langt fra, hvad der er praksis i dag, men der hvor det kan give mening, virker det som en oplagt mulighed. På denne måde vil der kunne sikres et fortsat tæt samarbejde på tværs af aldersgrupper, kommunale tilbud i et landsbyområde, som dækker et stort opland, og hvor der samtidig er øget tilflytning og virksomheder i vækst.

     

    Hvis det ender med, at Koldby skole skal nedlægges, så mener vi, at fremtiden for børnehuset Koldbøtten vil være noget mere usikker og dyster, end hvordan de seneste år ellers har set ud. Tendensen overordnet er, at forældre vælger en vuggestue/børnehave i forholdsvis tæt afstand til den skole, som barnet skal gå på efterfølgende. En del af dette er nemlig, at man som forældre ønsker en god overgang fra børnehave til skole. Dette optimeres, hvis der er mulighed for tæt dialog, kontakt og nærhed ift. besøg. Det er ikke muligt at få dette på samme måde, hvis børnene er afhængige af transport i bus, da der simpelthen ikke er mulighed eller penge til at tage af sted i samme interval, sådan som budgetterne er indrettet for nuværende.

    Hvis der ikke længere er pasningsmulighed lokalt, så vil dette helt klart være en faktor, som betyder, at Koldby og omegn bliver fravalgt af småbørnsfamilier, da vi selv har valgt bopæl ud fra dette kriterie.

     

    KOLDBY HØRDUM IDRÆTSFORENING (KHIF).

    Siden 1904, det vil sige i 119 år, har Koldby Hørdum Idrætsforening i tæt samarbejde og samhørighed med den lokale velfungerende skole været en vigtig grundsten i lokalsamfundet.

     

    Idrætsforeningens frygter en reel nedlukning - bekymringer bygger især på egne erfaringer, da man flyttede overbygningseleverne fra Koldby Skole til Snedsted Skole.

     

    Desuden har KHIF på nærmeste hold set, hvordan lokale ildsjæle i Villerslev, efter skolelukningen i 1988, kæmpede en langstrakt og hård kamp for at holde gang i aktiviteterne. I længden blev kampen dog for ulige. Først ophørte ungdomsaktiviteterne, senere voksenaktiviteterne og til sidst oldboys aktiviteten. I 2018 ophørte Hassing Villerslev IF med at fungere som forening efter 113 års virke.

     

    I dag er KHIF, børn og forældre begunstiget af, at børnene kan gå direkte fra skole til foreningsaktiviteterne, nogle af aktiviteterne er forankret i forenings SFO.

    Når børnene først har oplevet op til 2 x en times skolekørsel og en halv times ventetid på Snedsted Skole, har KHIF ingen forventning om, at hverken børn eller forældre har overskud til idræt i KHIF.

     

    KHIF nærer derfor ikke naive håb om, at foreningen ikke vil opleve det samme, som den dygtige idrætsforening i Villerslev.

     

    HØRDUM HALLEN.

    Hørdum Hallen finder, at forslaget er dræbende for al initiativ fra de mange lokale ildsjæle, der er her i vort område, ligesom tilflytningen, der er i rigtig god gænge pt, vil lide stor skade, hvis forslaget føres ud i livet.

     

    Hørdum Hallen er afhængig af skolens brug. Ved lukning må man imødese en meget svær fremtid for hallen, men også for det store lokale foreningsliv, der er her. Foreningslivet vil ikke kunne overføres til andet steds, hverken nord eller sydpå.

     

    Hallen har netop fået et kommunekreditlån til omstilling fra gas til luft/vand opvarmning. Det forekommer bestyrelsen, at kommunens handlen med først at give lånegaranti, dernæst i samme omgang, at ville hive eksistensgrundlaget under hallen væk, er hovedløs gerning. Vi fraråder på det kraftigste at lukke Koldby skole, idet det vil få uoprettelige skadefølger for både lokalområdet, dets foreninger og hallen.

     

    Med venlig hilsen

     

    Forældrerådet i Børnehuset Koldbøtten

    Erhvervsgruppen Koldby Skoledistrikt

    Koldby Borger- og Erhvervsforening

    Koldby-Hørdum IF

37. Høringssvar fra Nicolai Møller

Indgivet på vegne af: Bestyrelsen i IF Nordthy

 

Høringssvar:

If Nordthy er meget bekymret for konsekvensen af nedlæggelse af Østerild Skole, også som afdeling.

 

IF Nordthy er en relativ stor breddeklub, hvor langt de fleste børn der dyrker idræt kommer fra Østerild, Hunstrup og Sennels.

Vi tilbyder fodbold og håndbold til børn og unge i alle aldre. Vi er som de fleste andre klubber udfordret på børnetal, hvilket betyder at klubben er skrøbelig ift. at kunne stille hold i alle årgange, både fodbold og håndbold. Som klub ser vi foreningslivet som et helt grundlæggende tilbud til vores børn og unge og at det er i foreningslivet at vi som mennesker er med til at udvikle os personligt og ift. samfundet.

Vi frygter at en skolelukning kan have fatale konsekvenser for os som forening, da vi vurderer at der kan være risiko for at flere børn og unge søger nye ”græsgange” i andre klubber i nærheden af den skole de evt. kommer til at gå i. Vi er forvejen presset på tider i haller ift. at børn kan nå at komme til deres sport.

En anden konsekvens af en evt. skolelukning, vil være at vi som klub mister aktiviteter i hhv. Nordthyhallen og Østerild Multicenter, hvilket vil kunne bevirke mindre økonomi disse 2 steder. Vores haller er afhængige at de aktiviteter vi som foreningsliv er med til at skabe.

 

Som forening er vi også med til at skabe identitet og trivsel for vores børn og unge og vi kan frygte at en skolelukning af Østerild skole kan medføre et relativt stort tab af medlemmer, hvilket igen betyder, at det bliver svært at tilbyde fodbold/håndbold til vores børn.

 

En anden konsekvens af skolelukning kan være at vi mister mange af vores frivillige, hvis forældre skal til at bruge tid på at køre rundt med deres børn og måske engagerer sig i andre foreninger i nærheden af deres nye skole. Derudover frygter vi, at en lukning af Østerild skole vil påvirke tilflytningen til området, og på den måde presse foreningslivet yderligere.

 

Vi håber med dette høringssvar at I som politikere vil undersøge de konsekvenser der kan være af en skolelukning ift. foreningslivet, frivilligheden i de små byer, økonomien i vores haller og især trivslen for vores børn.

 

Med sportslig hilsen

 

P.v.a.

Bestyrelsen i IF Nordthy

 

Nicolai Møller

38. Høringssvar fra Åse Jacobsen for Aktivkomiteen Solhjem Østerild

Indgivet på vegne af: Aktivkomiteen på Solhjem i Østerild

 

Høringssvar:

 

Hvis Østerild Skole lukkes, vil det får stor betydning for vores by og opland.

 

Solhjem vil miste den kontakt og glæde som børnene og de ældre har af hinanden f.eks. når de hvert år i december kommer på ældrecenter Solhjem, og går Luciaoptog.

 

Vi har en by i trivsel med ny stor købmandsforretning, kro fysioterapeut, multicenter, hvor der er mange aktiviteter – så som motionsrum, gymnastik, badminton, skydecenter, og hvor idrætsforening, borgerforening, lokalhistorisk forening og seniorklubben holder til. Vi har Nordthy med mange ansatte, og hvor der vil komme flere. Vi har en del erhvervsdrivende – så som smed, tømrer, murer og elektriker, og vi har Ældrecenter Solhjem, som er meget vellidt, og afholder flere arrangementer om året, og som før skrevet også omhandler byens børn.

 

Vi har fået penge til byfornyelse, og har en gruppe, som arbejder derpå.

 

Og ikke mindst har vi en velfungerende skole i trivsel og dertil hørende en velfungerende fritidsordning, og lige ved siden af har vi en velfungerende vuggestue/børnehave.

 

Hvorfor ødelægge alt det ved at lukke vores skole. Husene vil blive sværere at sælge, hvor attraktivt tror i de vil blive for unge mennesker, hvis vi ikke har en skole. Hvad med foreningslivet, hvis børnene skal bruge lang tid på transport til og fra skole. Hvorfor give penge til byfornyelse, hvis Thisted Kommune giver med den ene hånd og tager med den anden.

 

For Aktivkomiteen:

Rudolf Christensen

Jette Jensen

Rigmor Nielsen

Lene Christensen

Else Escherich

Nora Røjbæk

Maren Langballe

Åse Jacobsen

 

39. Høringssvar fra Mie Bak

Indgivet på vegne af: Snedsted Skoles MED-Udvalg

 

Høringssvar:

 

Høringssvar fra MED-udvalgets B-side på Snedsted Skole

Med udgangspunkt i forslaget om en ny skolestruktur i Thisted Kommune ønsker vi at komme med følgende overvejelser.

Vi vil gerne fremhæve, at vi ser det som en ambitiøs plan, der kan skabe økonomisk bæredygtighed til at drive folkeskole i Thisted Kommune. Ligeledes ser vi det som en plan, der kan skabe arbejdsro på området i den kommende årrække. Dette er en nødvendighed, da det nuværende økonomiske og pædagogiske grundlag for Thisted Kommunes folkeskoler hverken er tilfredsstillende eller tilstrækkeligt.

 

Vi ser også følgende positive udspring af strukturændringen:

• Flere elever vil øge klassekvotienten og dermed gøre hver klasse rentabel i modsætning til den nuværende situation, hvor langt de fleste klasser ikke kan finansiere sig selv

 

• Øget mulighed for faglig sparring

 

• At skolen kan gennemføre en stabil to-lærerordning, AKT-bistand og tidlig læsehjælp

 

• Bedre økonomisk grundlag for den nødvendige vikardækning og dermed en mere forudsigelig og stabil hverdag for både elever og pædagogisk personale

 

• Mulighed for større social trivsel blandt eleverne da der forventeligt kan genindføres ekskursioner inklusiv bustransport, klassearrangementer, lejrskoler, skolerejser, samarbejde med lokale aktører, emneuger/teateruger (med tilstrækkelig bemanding) og flere attraktive valgfag

 

Strukturændringen fordrer at følgende medtænkes:

• At daglig bustransport sikrer at eleverne kan ankomme samtidig på skolen, da vi anser forvaltningens forslags med forskudt ankomst for at være uforsvarligt både pædagogisk og socialt samt være indgribende i den enkelte families døgnrytme. Desuden vil forskudt ankomst af elever vanskeliggøre udførelsen af rengøring i klasselokaler.

 

• Øget tilsyn om morgenen pga. forskudt ankomst vil medføre mindre tilsyn/eller øget udgifter til dækning af opgaven

 

• Skolen kan rumme det øgede elevtal i klasserne, men i enkelte lokaler vil der være pladsudfordringer

 

• Hurtig afklaring omkring den fremtidige jobsituation for teknisk/administrativt personale samt ledere

 

Med ønsket om det bedste for folkeskolerne i Thisted Kommune

MED-udvalgets B-side Snedsted Skole.

 

 

40. Høringssvar fra Mette Staal

Indgivet på vegne af: Skolebestyrelsen Nors Skole

 

Høringssvar:

Konklusion

Såfremt nedenstående tillægges værdi og en fortsat positiv udvikling for både Nors Skole og lokalsamfund ønskes fastholdt, så vil skolebestyrelsen hermed anerkende, at der i fremsatte model, ikke foreslås væsentlige ændringer, som vil risikere udviklingen på skolen. Dette være sig både ift. ledelses- og personalesammensætning, men også ift. det mangeårige og eksisterende samarbejde med Sjørring Skole ift. overbygning.

 

Redegørelse

Skolebestyrelsen ved Nors Skole anerkender, at der er et behov for strukturændringer i Thisted Kommune. Dette synliggøres i fremsendte materiale og analyse. Bestyrelsen finder det nødvendigt, at der tages bestik af fremtidens drift af folkeskole i kommunen.

 

Nors by og omegn er ét af de samfund i kommunen med en positiv udvikling og med god opbakning blandt lokalbefolkningen. I Nors forefindes et samfund rigt på aktivitet og stor lokal opbakning. Bestyrelsen ønsker at anerkende, at man med fremsatte model bevarer og understøtter det gode lokalsamfund i Nors og opland.

 

Bestyrelsen ønsker at understrege det faktum, at Nors Skole er en uhyre veldrevet folkeskole. Dette understøttes af flere faktuelle forhold, hvoraf følgende med fordel kan nævnes:

 

Forældretilfredshedsundersøgelse

Tilfredsheden med Nors Skole er blandt forældre ganske høj. Dette måltes senest i 2020, hvor forældre af børn i Nors Skole med deres svar på undersøgelsen placerede Nors Skole øverst blandt kommunens skoler.

 

Elevtrivsel

Den nationale trivselsmåling viser, at Nors Skole ligger i toppen blandt skolerne i Thisted Kommune. Trivselsundersøgelsen måler på fire overordnede parametre; social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. På alle parametre placeres skolen i top.

 

Faglig udvikling

På Nors Skole opleves en positiv udvikling i elevernes overordnede faglighed. Fremadrettet fokuseres der fortsat målrettet mod endnu højere faglig progression og udbytte.

 

 

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen – Nors Skole

 

 

41. Høringssvar fra Sune Hjorth Heidemann

Indgivet på vegne af: MED-udvalget på Vestervig Skole

 

Høringssvar:

Høringssvar fra MED-udvalget på Vestervig Skole

B - siden (medarbejderne)

 

Vi har en skole, hvor vi gennem tiden har været i stand til at tiltrække kvalificerede ansøgere. Vi har en lille skole, der tiltrækker bestemte medarbejdere, hvor det således bliver et tilvalg at arbejde på en lille skole. Vestervig Skole bliver således valgt til pga. skolens størrelse og de dertilhørende muligheder.

 

Man vil opleve, som medarbejder på Vestervig Skole, at man bliver en del af en lille familie, hvor der er stor grad af medbestemmelse. Dette avler stor ejerskabsfornemmelse, hvilket igen bidrager til vores lave fraværsprocent blandt medarbejdere. Dette kommer også til udtryk i medarbejdernes APV’er (arbejdspladsvurderinger), som også viser stor trivsel blandt medarbejderne. Vi er en stor gruppe, fleksible medarbejdere, der arbejder for en fælles sag, hvor alle spiller ind med dét, de er gode til. Dette gør vi gennem fælles fodslaw og en anerkendende tilgang til børn. Børnene kender alle voksne på skolen - og alle voksne, uanset jobbeskrivelse, træder til, hvor der er behov for det.

 

Vi har, på Vestervig Skole, gode fysiske rammer og udearealer samt vedligeholdte bygninger. Det giver gode muligheder for at inddrage f.eks. udearealerne i undervisningen, hvilket vi i særdeleshed nød godt af under corona. Til hverdag nyder børnene også godt af, at hallen ligger lige i baghaven. Der er desuden et godt samarbejde, når børnene kommer på besøg fra børnehaven og lærer skolen at kende, inden de skal starte.

 

Fordi vi er en lille skole, behøver der ikke at være langt fra tanke til handling. Vi kan med kort varsel planlægge ture ud af huset for hele skolen, omlægge undervisningen eller lave emneuge. Vores omstillingsparathed gør, at vi også kan takke ja til nogle fede tilbud, som i sidste ende giver eleverne nogle gode oplevelser og bidrager til deres almene dannelse - også på tværs af klasserne.

 

Skolen har en god økonomi, hvor budgetterne bliver overholdt. Vi tror på, at børnene oplever en stor grad af tryghed på Vestervig Skole, hvilket de også selv fortæller, og der er plads og tid til de børn, der har det svært. Der er, pga. skolens størrelse, ingen, der forsvinder i mængden.

 

Med det stigende børnetal i Vestervigs skoledistrikt og sloganet “Thy til livet”, stiller vi os undrende over for, at man vælger afvikling frem for fortsat udvikling - også af de små samfund.

Opsummeret set, mener vi, at Vestervig Skole er uundværlig fordi: Vi har…

-        Gode fysiske rammer, udearealer og vedligeholdte bygninger

-        Godt samarbejde mellem medarbejdere. Man spiller ind med det, man er god til.

-        Anerkendelse, ejerskab og medbestemmelse på dagsordenen.

-        Ikke så langt fra tanke til handling (udflugter m.v.).

-        Fælles fodslaw.

-        Lavt fravær og øget trivsel (APV).

-        Holdt budgettet.

-        Tryghed. Ingen forsvinder i mængden - der er også plads til børn, der har det svært.

 

 

42. Høringssvar fra Anke Breum

Indgivet på vegne af: Hannæs Østerild Skoles MED-Udvalg

 

Høringssvar:

Udtalelse til Thisted Kommunes forslag til ny skolestruktur.

MED-udvalget på Hannæs-Østerild Skole indgiver hermed udtalelse vedr. Thisted Kommunes forslag til ny skolestruktur.

 

Vi er en skole, der gennem næsten 10 år er blevet pålagt at forene 3 skoler og skabe en stor fælles skole med alt, hvad det indebærer.

Det har været et langt, sejt træk, der har gjort, at vi nu føler os som en enhed. Med “vi” menes der både elever, forældre og skolens personale. 

Hvad er det så for en skole, vi er lykkedes med at skabe?

Det vil vi gerne uddybe nedenfor:

 

Børnene følges ad helt fra vuggestue/dagpleje til 9. kl.

Overskuelighed giver tryghed for eleverne. De er derfor trygge ved at være sammen på tværs af afdelinger og deltager i aktiviteter på kryds og tværs.

Det giver gode muligheder for at være en mangfoldig skole med plads til at være sig selv og stadig nyde kammeraternes accept.

Eleverne på de to afdelinger Østerild og Frøstrup benævner hinandens klasser som deres parallelklasser.

 

Det har stor værdi, at skolens forældre kender hinanden og lærerne på tværs af afdelingerne. Det gør skole-/hjemsamarbejdet meget lettere.

Sammen med den store opbakning fra lokalsamfundet, gør det Hannæs-Østerild Skole til en god arbejdsplads.

 

Vores egen bus giver os mulighed for, at deltage i mange arrangementer i og udenfor Thisted Kommune uden det økonomiske og tidsmæssige pres, det ville være for skolen, såfremt vi skulle med offentlig eller lejet bus. Det giver plads til spontane ture ud af huset - også i forbindelse med vores DGI-udeskole-aktiviteter.

 

På Hannæs-Østerild Skole er vi mobilfri. Det vil sige, at eleverne afleverer deres mobiltelefon om morgenen, hvor den låses inde til skoledagens afslutning.

Det betyder mere nærvær og ro blandt eleverne, hvilket igen betyder bedre arbejdsforhold for skolens pædagogiske personale.

 

Som mindre skole er vi gode til at spotte elever med særlige behov (inklusion), evt. mistrivsel og faglige udfordringer. Det betyder, at vi kan lave en tidlig indsats i forhold til det enkelte barns faglige og sociale trivsel.

 

Alt i alt er det blevet en skole, hvor personale og elever kender hinanden på kryds og tværs af afdelinger, hvilket er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Dette giver også god mulighed for faglig sparring mellem lærerne, der hurtigt kan mødes på en af afdelingerne.

 

At vi nu har fået opbygget en skole med så gode betingelser for et godt arbejdsmiljø, har meget stor betydning for hele personalegruppen.

MED-udvalget på Hannæs-Østerild Skole vil på hele gruppens vegne udtrykke bekymring for, om disse gode forhold kan bibeholdes på en skole langt fra lokalområdet.

 

Med venlig hilsen

 

MED-Udvalget Hannæs-Østerild Skole

 

43. Høringssvar fra Ninna Maria Johansen

Indgivet på vegne af: Privat person

 

Høringssvar:

Til Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune:

Den ændring I foreslår for vores kommune og vores børn er bare ikke god nok.

Hvis den gennemføres vil det betyde en nedbrydning og ”lukning” af det THY som vi har skabt til nu.

 

Derudover er det en stor katastrofe for alle de børn der bliver berørt af dette, både nu og i fremtiden!

 

På baggrund af års arbejde med undervisning af børn og unge med særlige behov, og i arbejdet med at skabe trivsel og udvikling for børn og deres familier-som THYbo og som borger i Koldby, er jeg dybt bekymret.

Børns trivsel eller risiko for mistrivsel må og skal være omdrejningspunktet når I som ansvarlige planlægger så voldsomme ændringer i børns liv. Det er ikke det jeg ser I har gjort med nuværende forslag!

 

Når børn skal bruge ca to timer på transport HVER DAG har de færre timer til:

• at fordøje dagens indtryk og oplevelser, og på den måde i højere grad kan optage ny viden/læring.
• at deltage i fritidsinteresser, røre sig og få motion, styrke den generelle sundhed.
• at være sammen med venner i fritiden, skabe udvikling af de sociale færdigheder, styrke den følelsesmæssige udvikling.

 

Dernæst kommer de selvskrevne udfordringer i selve transporten, busturen som jeg på flere måder ser som fuldstændig vanvittig.

Både i forhold til den grønne tankegang, og set med et pædagogisk blik.

 

Jeg ved ikke om I før har kørt i bus med en flok skolebørn??

Hvis I har vil I vide dette:

Allerede før skoledagen, rigtig er startet, vil en del børn have brugt meget overskud og mentale kræfter på i det hele taget, at turde komme med bussen, og at sidde i bussen, hvor det med stor sandsynlighed er ”den der larmer mest, der bestemmer”, gå fra bussen ud på en stor skole med mange større børn, finde vej til klassen. Jeg vil næsten garantere, at mange børn, med denne løsning, vil miste skoleglæden og modet før I får set jer om.

 

Dette forslag vil også berøre de børn der i forvejen har det lidt svært, eller som har skolevægring. Børn der ligenu kan rummes i de små skoler. De små skoler har kortere afstande fra A til B, færre voksne og børn at forholde sig til, det giver tryghed og genkendelighed, og dermed mentalt overskud.

 

Dernæst går min bekymring til alle de børn med særlige behov/diagnoser som dette forslag vil berøre. Det vil kræve urealistiske mængder af kræfter og overskud, at opbygge samme nuværende kvalitet og tryghed i deres hverdag. Nogle af disse børn vil med stor sandsynlighed få det rigtig svært, og I vil se en øgning af mistrivsel. Nogle børn vil måske reagere med: udafreagerende adfærd, indelukkethed, stressreaktioner, selvskade, og øgning af konflikter i det daglige. Og I vil med stor sandsynlighed, skulle bruge mange flere penge og menneskelige ressourcer på at ”reparere” børnene og støtte disse familier, samt den følelsesmæssige og sociale usikker og utryghed dette vil medføre.

 

ALLE BØRNENE vil på den måde uundgåeligt få forringede forudsætninger for trivsel og udvikling, følelsesmæssigt, socialt, sundhedsmæssigt og fagligt.

 

Det er i det hele taget en forringelse af børns ret til et liv med kvalitet, og plads til at skabe mentalt overskud.

 

Uden mentalt overskud i det daglige, vil der være en der stor risiko for at udvikle stress symptomer der ender i mistrivsel.

 

Kære politikere! Tænk igen, og lad børns trivsel og udvikling være det vigtigste!

 

BEVAR den gode barndom i Koldby – BEVAR Koldby Skole.

 

Venlig hilsen: Ninna Maria Johansen, pædagog og familieterapeut.

 

44. Høringssvar fra Louise Bay Nordtorp

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Høringssvar til kommunen

 

Kære politikere i Thisted kommune.

Jeg vil gerne appellere til, at I ikke vedtager den nye skolestruktur som er sendt til høring, og som ved vedtagelse vil have kæmpe store ulykkelige konsekvenser for særligt hele Syd Thy og Nord Thy.

 

Her i Hanstholm har vi pt. en lille overbygning.

Det er fakta og helt korrekt. Vi har ikke mange elever i overbygningen og det gør også, at det umiddelbart ligger lige til højre benet at lukke den og spare nogle ressourcer der. Som det er regnet ud, vil kommunen opnå en besparelse på 900.000kr ved at lukke overbygningen i Hanstholm.

Det er uden beregning for buskørsel og miljøafgift til den mm. som vil komme i stedet for, så mon ikke besparelsen for Hanstholm vil komme noget ned under de 900.000kr.

Men lad os holde os til fakta, for det må være det I som politikere og forvaltning udelukkende vil og kan forholde jer til.

 

Fakta er, at vi har en indskoling på Hanstholm skole, som har gode store klasser. Vi har en indskoling som rummer 20+ elever i klasserne. Dette vil derfor betyde, at om 5-6 år, så fylder vi vores egen overbygning op igen – og det er uden at regne børn fra andre skoler ind.

Det står faktisk sort på hvidt i forvaltningens egen analyse. Jeres tal og grafer viser nemlig, at Hanstholm skoles overbygning, som den eneste i Thy, stige i antal elever over de kommende år.

 

Derudover vil jeg pointere, at Hanstholm faktisk er Thys 3. største by.

Vi har 3 børnehaver, 3 vuggestuer og 2 skoler i byen. Prøv at læs det igen. Vi har 3 x vuggestuer og børnehaver, og 2 skoler i byen. Det er flere institutioner end de fleste andre byer i Thy har.

Alle vuggestuer og børnehaver i Hanstholm kører pt med venteliste indtil efteråret/vinteren, simpelthen fordi vi har så mange små børn. Aktuelt er der ca. 160 små børn i Hanstholms vuggestuer og børnehaver.

Disse børn mellem 0-6 år, skal i skole engang, relativt snart faktisk. Så det flow vi har i Hanstholm – den gode bølge vi rider på, kunne man også sige – den fortsætter. Vi har børn nok i Hanstholm til selv at fylde vores overbygning på sigt og I politikere er nødt til, at give os en chance for at gøre det!

 

Det er fakta, at kommunen skal spare penge, og det er nødvendigt at se på skoledelen. Jeg vil blot appellere til, at I virkelig genovervejer dette forslag forvaltningen er kommet med. 900.000 kr. er peanuts i det her regnestykke.

Et forslag til en anden skolestruktur kunne være: overbygningselever fra Nors skole flyttes til Hanstholm, frem for Sjørring og Klitmøller beholder Hanstholm som skoledistrikt. På den måde får vi allerede nu en større overbygning. Eleverne i Nors, som alligevel skal i et andet skoletilbud ved overbygningsalderen, rykkes blot til en anden god skole, som faktisk også er nemmere at komme til for de fleste.

Erfaringerne fra vores kære nabo ø, Morsø – viser at den løsning I kigger hen imod, nok ikke er den optimale ift. børnenes trivsel. Og trivsel hos børn burde være det vigtigste i det her. Hvis ikke børnenes trives, så koster det immervæk mere i støtte gennem bl.a. SSP, PPR og familierådgivningen, end det I spare ved at lukke skolerne.

 

Det var lidt fakta. Noget andet er følelserne og betydningen den nye skolestruktur vil have for de mennesker som bor i Syd thy og Nord Thy.

I er folkevalgte politikere, I er valgt af os – folket, fordi vi tror/troede på at I vil/ ville hele kommunen det godt. Thisted er en lang kommune. Det tager ca. 1 time at køre fra den sydligste del af kommunen til den nordligste del. I skal passe på hele kommunen og ikke blot centrum af den.

Jeg kommer lige lidt mere fakta ind her: fakta er også, at Thy er blevet moderne. Ja se bare på Bakkedals reklamer og de flotte Bakkedal billeder som pryder mange vægge her i Thy eller rundt om i landet, ja selv på nogle af kommunens kontorer, finder vi ”Wellness i Thy” ”køer i Thy” og jeg skal gi jer. Og faktum er, at Thy ikke er blevet moderne pga. Thisted og butikker. Thy er blevet moderne og set pga. vores helt unikke kyst og landskab og det helt unikke ved de små landsbysamfund vi har i Thy. Og det skal I som folkevalgte politikere passe på, det har I et ansvar for at passe på.

 

Jeg er selv et ungt menneske på 32 år. Jeg har 3 børn og det vildeste af det hele – min mand og jeg har, helt selv, taget et aktivt valg om, at bo i Hanstholm.

Det er ikke synd for os der bor ved kysten, det er ikke synd for os der bor i de mindre byer fordi der ”ikke sker en skid herude”. Vi som bor her i byen, har faktisk valgt at bo hvor vi kan nyde den smukke og vilde natur i Thy, hvor vores børn kan cykle i skole, uden at vi skal være bekymrede for trafikken de skal møde, hvor vores børn kan gå til lige den idræt som de gerne vil (og hvis ikke vi har holdet, så laver vi det!) Ja I Hanstholm holder vi sammen og vi glædes over det vi har VALGT til i vores liv ved at bo her. Jeg er sikker på de mennesker som bor i Bedsted, Østerild, Koldby og Vestervig er enige og har valgt deres by til.

Der er ikke mange nye tilflyttere/folk uden egen opvækst i Thisted, som flytter til Thy for at bo inde i Thisted by – de fleste tilflyttere vælger faktisk de små byer til.

Så kære politikere, vil I ikke også godt for én gang skyld, vælge os til her ude i yderområderne. Det kommer hele kommunen til gavn at tænke udvikling og ikke afvikling – men vigtigst i det her – det kommer vores børn og unge til gavn, at kunne have en tryg folkeskole tid.

 

45. Høringssvar fra Elisa de Lasson

Indgivet på vegne af: Forældrerådet i Børnehuset Koldbøtten

 

Høringssvar:

Høringssvar til Thisted Kommunes forslag til ny skolestruktur som fremlagt i analyse sendt i høring d. 27. Marts 2023

Høringsbrevet her forsøger at komme med betragtninger, som også kunne være anlagt ifm. analysen af skolestrukturen. Nedenfor er et oprids af hovedpointerne:

• Sikre et helhedsorienteret perspektiv i beslutningstagning, da dette fremmer langsigtede bæredygtige løsninger.
• Økonomiske betragtninger kan ikke stå alene, hvis man vil sikre Thy til Livet i hele THY!
• Skoledistrikts-grænserne vil aktivt kunne bruges til at understøtte livet i landsbyerne og oplandet, hvis man er klar på at justere dem ud fra et decentraliseringsperspektiv.
• En by uden en skole truer eksistensgrundlaget for dagtilbuddet også.
• Landsbyordninger anbefales som en løsning, der kan sikre et fortsat godt barndomsliv, de gode overgange i de vigtige første år, samt landsbyernes fortsatte udvikling.

 

Forældrerådet i Børnehuset Koldbøtten har fuld forståelse for omfanget og alvorligheden af den opgave, som Børne- og familieudvalget, samt hele kommunen står over for, da det er altafgørende at vi får skabt et fremtidssikret grundlag for vores skolevæsen.

 

Som forældre med de børn, som er de næste til at opleve skolen, så er det af stor betydning, at man i sådanne beslutninger tænker i helheder, afledte effekter, overgange, landsbyliv, samfund, det hele liv mm. Her taler vi om beslutninger, som potentielt vender alting op og ned for børnefamilier og deres hverdag, og ikke mindst børnenes liv. Og her mener vi, at det kun er mest respektfuldt at have så mange parametre som muligt med i analyserne og overvejelserne.

 

Dette kommer specielt i spil, når der 2 uger inde i høringsperioden fremlægges kommissorium til en lignende øvelse på dagtilbudsområdet. Et område som læner sig tæt op ad skolen. Altså oplæg til en lignende øvelse på et område, som nu er under samme direktør, samme forvaltning, samme chef, men ikke er nævnt eller inddraget i det fremlagte forslag, hvor der nedlægges 5 skoler. Timingen heri , samt indholdet af den analyse som lægger til grund for lukning af 5 skoler, viser at der ikke er anlagt et helhedsorienteret perspektiv, at der ikke er inddraget afledte effekter eller konsekvenser af de ændringer man foreslår - et liv er en sammensat størrelse og børnene er vores fremtid, og af denne grund skylder vi dem at tænke bredt for at sikre de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter!

 

Økonomi

Med ca. 750 børn mindre i alt giver det rent økonomisk mening at kigge på muligheder for at sikre opretholdelse af den faglige standard ud fra et bæredygtigt perspektiv. Sådan er det når nedgangen ser ud som den gør, og vil fortsætte i en del år frem.

 

MEN hvis der skal være tale om en langsigtet og også økonomisk bæredygtig struktur og plan, så skal der kigges på de fordele og stedbundne ressourcer som Thy har at byde på. Det er ikke længere en mulighed at forlænge gulvet med den samme typer brædder - gøre mere af det samme. Så vil vi spare os selv tilbage til stenalderen.

I stedet skal vi, også når det handler om økonomi, stille de samme krav, som vi gør til vores børn, vores fremtid. Vi skal tænke ud af boksen, være innovative og udnytte de styrker vi har! Økonomi når vi snakker skolestruktur er meget mere, end antallet af elever pr. Skole, specielt i en kommune som Thisted, hvor vi har en unik geografi. Vi er en kommune med natur, som ingen andre steder i Danmark, ja faktisk i hele verden, men dette bevirker også, at vi har nogle helt specielle udfordringer. Der er rigtig langt mellem områder, mellem husstande og tilbud, ja også til den nærmeste købmand for mange. Og her bliver det spændende og interessant, for det betyder også, at politikerne i kommunen skal lave et bevidst valg - om man virkelig vil “Thy til livet” i hele det geografiske område eller ej. For det betyder, at der på nogle områder, vil skulle gøres ting på en anden måde end i så mange andre kommuner. Det betyder, at man skal tage et aktivt valg i at investere på en anden måde, hvor man investere i f.eks. Skolestruktur decentralt for at understøtte landsbyområderne. Og dette er et politisk valg som går imod strømmen, og imod den måde en revisor eller økonom ellers ville se på det ud fra de rene tal. Her flyder tingene sammen, og det er ikke længere nok KUN at tænke på økonomien. Og derfor ej heller nok KUN at kigge på, hvor er de skoler, hvor der er færrest elever, og så lukker vi dem.

 

Skoledistrikter

I Børnehuset Koldbøtten oplever vi en stor tilslutning til både vuggestue og børnehave, hvor der i en længere periode har været flere børn end normeringen tilsiger. Gennemsnittet for 2023 viser, at denne tendens vil fortsætte med et børnetal lige over den forventede gennemsnitsnormering. For os er dette et signal om, at andelen af børn i alderens 0-6 år fortsat er forholdsvis stort og stabilt. Koldbøtten er den eneste kommunale dagtilbudsinstitution i Koldbys skoledistrikt. Den ældste årgang er lige gået ud, hvor er der afgivet børn til 5 skoler, hvoraf langt størsteparten er startet på Koldby Skole.

 

Der har igennem mange år været et tæt samarbejde mellem dagplejen og børnehuset, børnehuset og skolen. Og ikke mindst har børn i Koldby stor glæde af idrætsforeningen KHIF, som sikrer sportsaktiviteter, som er med til at styrke børns motoriske udvikling, men også samtidig deres sociale færdigheder og det at være en del af et fællesskab. Dette er “Den Røde Tråd” i Koldby, og der er lavet en pjece herom i januar 2016 af Thisted Kommune “Den gode barndom i Koldby”.

 

Hvis Koldby Skole lukker, så bliver der taget et stort element ud af denne røde tråd, og samhørigheden for børnene bliver brudt. De gode erfaringer med at have tæt dialog og kontakt, samt glidende overgang imellem de forskellige faser i børnenes liv vurderes derfor at være i fare. Der er gode erfaringer med førskolebørnene, hvor de kommer om på skolen i små doser til en start, hvormed de kender de voksne og omgivelser forholdsvis godt inden førskole-start. Disse positive erfaringer giver mening for børnene, forældrene, lærerne og skolen, og er med til at understøtte en god barndom i Koldby og omegn.

 

Af lige præcis denne årsag undrer forældrerådet sig over det manglende fokus på, hvor de næste børn som skal starte i skole er henne i analysen. Disse børn er de næste til skolen, og derfor ser vi muligheder i at zoome ind på børnegruppen 0-6 årige, og ud fra dette kigge på, hvor skoledistrikterne kunne laves for at sikre de gode erfaringer og nærheden i landdistrikterne. I denne sammenhæng opfordres der derfor til at se på selve skoledristriktsgrænserne som et middel til at sikre bæredygtigheden af skoler placeret i yderområderne. Dette kræver dog et aktivt valg om, at man vil sikre udviklingsmulighederne her, og altså har et perspektiv, som ikke udelukkende omhandler økonomien her og nu. Der skal investeres for at sikre, at skolen fortsat er til stede i landsbyerne, sådan at den gode barndom også der har det samme potentiale som i dag. Altså at man kigger på grænserne og områderne for skoledistrikterne med et fokus om at trække børnene decentralt ud, og ikke som nu centralt mod Hurup og Thisted.

 

Landsbyordninger

Den røde tråd i Koldby og de erfaringer som er bygget op omkring det tætte samarbejde er noget af det som gør, at forældrerådet i børnehuset Koldbøtten har været opmærksom på den del af analysen, som omhandler landsbyordninger. Med fokus på de gode overgange og det et tæt samarbejde gør, så mener vi, at der er nærliggende at kigge nærmere på de muligheder som landsbyordninger vil kunne give.

Vores nabokommune Struer har positive erfaringer hermed specielt i Hjerm, hvor der lige præcis er et landsbyområder, som også dækker et større opland. Her er der etableret landsbyordninger, hvor der er sikret børnepasning og skole til de borgere i området, som aktivt vælger at bo i landdistrikter. Samtidig er der tæt samarbejde med den lokale idrætsforening, og der skabes synergier på tværs, som er med til at understøtte fastholdelsen af beboere, men også øge tilflytningen. Hvis Struer Kommune kan få det til at lykkedes, hvorfor kan vi ikke også bruge det i Thisted Kommune?

Det værktøj som landsbyordning vil være er kun blevet endnu mere aktuelt at kigge på, hvis der samtidig er behov for at finde besparelser på dagtilbudsområdet. Ved at kigge nærmere på et større samspil og samling af kommunale tilbud i yderområder vil det være muligt at skabe synergi mellem de funktioner, hvor det kan give mening - ledelse, administration, teknisk servicepersonale, pædagoger, faciliteter og meget mere. Det er selvfølgelig langt fra, hvad der er praksis i dag, men der hvor det kan give mening, virker det som en oplagt mulighed. På denne måde vil der kunne sikres et fortsat tæt samarbejde på tværs af aldersgrupper, kommunale tilbud i et landsbyområde, som dækker et stort opland, og hvor der samtidig er øget tilflytning og virksomheder i vækst.

Muligheden eksistere gennem inddragelse af lokale aktører for at kvalificere og skabe synergierne, som helt sikkert helt automatisk vil opstå. Vi som forældre stiller os til rådighed for de gode dialoger, som kan være med til at løfte fremtidens kommunale tilbud i Thisted Kommune.

 

Scenarie uden en skole

Hvis det ender med, at Koldby skole skal nedlægges, så mener vi, at fremtiden for børnehuset Koldbøtten vil være noget mere usikker og dyster end hvordan de seneste år ellers har set ud. Tendensen overordnet er, at forældre vælger en vuggestue/børnehave i forholdsvis tæt afstand til den skole, som barnet skal gå på efterfølgende. En del af dette er nemlig, at man som forældre ønsker en god overgang fra børnehave til skole. Dette optimeres, hvis der er mulighed for tæt dialog, kontakt og nærhed ift. besøg. Det er ikke muligt at få dette på samme måde, hvis børnene er afhængig af transport i bus, da der simpelthen ikke er mulighed eller penge til at tage af sted i samme interval, sådan som budgetterne er indrettet for nuværende.

 

Derfor mener vi, at lukning af den lokale skole potentielt vil få store konsekvenser for eksistensgrundlaget for børnehaven. Faktum er nemlig, at der er en børnehave i Snedsted, som også lige har fået bevilget midler til at etablere vuggestue. Og hvis der ikke længere er en skole i Koldby, så er der ikke ret mange argumenter længere for at vælge børnehuset i Koldby frem for Snedsted. Hvis der ikke længere er pasningsmulighed lokalt, så vil dette helt klart være en faktor, som betyder, at Koldby og omegn bliver fravalgt af småbørnsfamilier, da vi selv har valgt bopæl ud fra dette kriterie.

En god skole og dagtilbud giver en levende by!

 

46. Høringssvar fra Else Guldberg

Indgivet på vegne af: Følgegruppen for Områdefornyelse i Østerild

 

Høringssvar:

Høringssvar – Skolestruktur Thisted kommune

 

Hvor Thisted by har tilbud til sine mange beboere med et bredt udbud af skoler, institutioner mv., har landsbyerne i kommunen et meget snævert tilbud til sine beboere. Naturligt nok – på grund af befolkningstallet. Kan man lide at bo i byen med mange tilbud eller er man mere til det stille landsbyliv, hvor alt i byen hænger sammen, og hvor der er mere fællesskab. Det er et personligt valg. I landsbyen er skole, købmand, fritidsliv, hal, plejehjem, spejder, kirke og rideskole en del af et fællesskab, men det giver også en afhængighed. Spares f.eks. skolen væk går det ud over sammenhængen og helheden i byen. Landsbyen påbegynder hermed langsomt sin død med fraflytning, og ingen nye som flytter til.

 

Frivilligt arbejde?

I Østerild har borgerforeningen i mange år gennem handlingsplaner og frivilligt arbejde, arbejdet imod denne fraflytning og dens negative spiral. Ved i fællesskab i byen at indsamle midler til at opføre et nyt Multicenter og senere en ny købmand, har man skabt udvikling i byen, men hvad er så takken fra kommunens side?

Politikerne nedskærer videre i byens offentlige institutioner og arbejdspladser. Dette på trods af at skolens udvikling på sigt er i bedring med stigende elevtal fra 52 børn i Østerild til nu ca. 75 børn. Børnehave med vuggestue er fyldt og kan ikke rumme flere børn.

En bygherre viser desuden interesse for at bygge almene seniorboliger i byen og en privat bygherre ligeså.

Lokalt er man også gennem frivillig arbejdskraft og fondsmidler i gang med udførelse af en skaterbane nær multicentret. Så med den udvikling – hvorfor skal de kommunale institutioner så spares væk?

 

Skolestrukturhøring

I foråret 2023 blev områdefornyelsen for Østerild endeligt vedtaget i byrådet, selv om der også her var besparelse på beløbsstørrelse ift. hvad andre byer i kommunen har fået. Beløbet gik fra 5 mill. til 2,5 mill. over 5 år. Det gav dog stor glæde i byen endelig at få en bevilling. Den følgegruppe af 5 frivillige beboere, som i 2021 på et borgermøde, arrangeret af kommune og borgerforening, blev valgt til at følge arbejdet, har nu gennem flere år arbejdet på sagen. Programmet for områdefornyelsen ”Bæredygtige gnister i Østerild” blev i 2021 udarbejdet i fællesskab med kommunen. Her er der udvalgt en række emner til fornyelser og forbedringer i byen og nu er selve gennemførelsen af punkterne i gang.

Det er derfor svært at acceptere at have brugt så mange frivillige kræfter på denne opgave og så samtidig læse politikernes og forvaltningens forslag om lukning af skolen. Det giver ingen mening. Planen vil, trods direktionens modsatte påstande, være et hårdt slag for byen. Et slag som den måske slet ikke overvinder?

Er det dette som politikere mener er områdefornyelse og vil stå inde for?

 

Områdefornyelsen

Har man ikke som politiker i Thisted kommune haft en vision om at udføre en række områdefornyelser i vore landsbyer, netop for at holde landsbyerne i Thy i live? Også selv om de trænger til lidt ekstra hjælp i forhold til byen Thisted? Alle politikere snakker om at de ønsker en decentral struktur i kommunen, men det der sker i virkeligheden er, at man stemmer centrale strukturer hjem indenfor alle funktioner i hele kommunen gang på gang. Det rammer landsbyerne hårdt. Man sætter al udvikling i stå. De unge vil ikke bosætte sig i en by uden skole og pasningsmuligheder. Det giver de tydeligt udtryk for. Så langt rækker deres drømme om nærhed, samvær og fællesskab heller ikke, men det tror politikerne måske ?

 

Vision for skolestruktur i landsbyerne?

Landsbystrukturen i kommunens skoler er ikke den samme som i Thisted by. Alligevel er det dette, man i forvaltningens forslag til ny skolestruktur tager udgangspunkt i med krav om 130 elever på alle skoler. Det er en centralistisk struktur man arbejder med og ikke den decentrale struktur, som ellers bliver nævnt gang på gang.

 

Østerild skoles forhold

I Østerild er f.eks. Multicentret og skolen dybt forbundne. Multicentret mister indtægter hvis skolen lukkes og kommer til at stå tomt uden brug af Multicentret. Fravær af børnenes færden i Multicentret vil også ødelægge det daglige liv i centret, hvor alle årgange færdes mellem hinanden og har glæde af det. Har børnene overskud til et fritidsliv? F.eks. til at komme i Multicentret og motionerer og spille bold, når man efter skoletid først har ventet på bus sammen med andre børn og siddet lang tid i bussen før alle er nået hjem. Er det det man som politiker ønsker for vore børn?

 

Hvis skolen i Østerild, som i øvrigt er i rigtig god vedligeholdelsesstand i forhold til andre skoler, lukkes, vil det give en stor udgift til om- og tilbygninger ved skoler, som ikke er i spil til besparelser. De skoler skal kunne rumme de flyttede børn og her mangler flere faciliteter, f.eks. skolekøkken og halforhold. Går det opstillede regnestykke op? Hvorfor lade gode bygninger, som dem Østerild har, stå tomme? De opfylder i dag deres funktion. Byen har allerede en gang været gennem en tilpassende besparelsesrunde ved åbning af Hannæs-Østerild fællesskolen. Den tilpasning fungerer nu efter mange år i dag godt og er skabt ved fælles hjælp i de 3 byer. Ved at salamiskære en gang til på skolen risikerer I at ødelægge alle 2 skoleafdelinger i området. Det vil tage yderligere 10 år at få ny en helt ny struktur til at fungere, samtidigt med at byerne langsom sygner hen. Så bevar Hannæs/Østerild skolen, og spar de unødige udgifter, det vil medføre til ombygninger af andre skoler og ikke mindst – spar børnene for den unødige ventetid og transport planen medfører.

 

En mulig løsning

Vi foreslår at den nuværende skoleordning bevares og at man starter helt forfra på skoleplanen, og måske hæver det lave beløb pr elev i Thisted kommune eller at man laver en revurdering af landsbyernes situationer med indførelse af en egentlig landsbypolitik. Vi betvivler at udgifter til ændringer af blivende skoler holder. Man får ikke meget for det angivne beløb, når det drejer sig om byggeri.

Ved at bevare Østerild- Hannæs skolen som en enhed får kommunen fortsat en god og velfungerende skole for hele Østerild og Hannæs området, i stedet for at ødelægge den allerede godt etablerede struktur. Det er ydermere en fleksibel struktur, som kan optage de varierende børnetal i de enkelte byer, og som understøtter den udvikling, som allerede er i gang i området.

 

Ingen har gavn af en lukning af skolerne. Det giver ingen mening. Hverken for forvaltning, politikere eller landsbybeboere.

Husk! Hvis man vil have befolket landsbyerne i Thy, skal man tage vare på dem, indtænke dem, som de små særlige enheder, de er, ellers uddør de.

 

Med venlig hilsen

 

Følgegruppen for Områdefornyelse i Østerild 5 personer (en ikke medunderskriver – inhabilt medlem)

Kirsten Bloch Larsen, Tårnvej 37, 7700 Thisted

Jørn Søndergaard Nielsen, Østerild byvej, 7700 Thisted

Martin Christensen, Østerild byvej, 7700 Thisted

Kontaktperson Else Guldberg, Villavej 8, Østerild, 7700 Thisted

Tlf, 20745968   email: fam-guldberg@mail.tele.dk

 

47. Høringssvar fra Regitze Johnsen Høy

Indgivet på vegne af: Privat person

 

Høringssvar:

Der… Stor og mægtig… På toppen. Der ligger Vestervig skole.

Jeg kan se den fra mit hjem. Det er en flot og mægtig bygning. Med en velfungerende SFO fra 2001. Lige ved siden af ligger den lokale hal med multisal, fitness og squashbaner. Her kommer de glade skolebørn også. Både i skoletiden, men også i fritiden. Alle elsker at komme i hallen, fordi halinspektøren altid står med åbne arme og smil på læben. Alle ved hvem han er og han ofrer sig for lokalsamfundet. Lige ved siden af hallen ligger en ny integreret daginstitution fra 2012 med børnehave hvor der er plads til 16 børn og en vuggestue med plads til 13 børn. I en længere periode har der været flere børn i hele Børnehuset end den har været normeret til i alt. Det kan man velsagtens kalde en positiv udvikling. 

 

Vestervig er en by med godt 600 indbyggere. Et godt lokalsamfund med masser af initiativer. Nordens største landsbykirke, som ligeledes er god til at samle unge og ældre til forskellige arrangementer. Der er en købmand, smuk natur, en dejlig park, tennisbaner, kirkemusikskole, plejehjem, bilforhandler, vinduesfabrik, vikarservice, kro, frisør, kiropraktor, læge, genbrug og et kulturhotel og faktisk kommer også Hjem-is-bilen hver anden fredag. Den lyd i sig selv minder os jo om sommer og glade tider. Generelt har vi i Vestervig alt hvad vi skal bruge for at holde en landsby kørende. Det vigtigste er sammenholdet. Det er limet i fællesskabet. Det der gør, at her er rart at være. Og det har vi – sammenholdet og fællesskabet. Også i de mindre byer omkring Vestervig. Her tænker jeg nok mest på Agger. En by hvor der de sidste år er flyttet flere børnefamilier til. Familier som kæmper for deres lille lokalsamfund og som får noget til at ske. Det er nemlig det, som nye kræfter kan – få noget til at ske med nye øjne.

 

Jeg har selv gået 10 år på Vestervig Skole. Tilbage i 90’erne havde skolen alle klassetrin og i flere årgange, blandt andet min, var der 2 klasser med over 20 elever i hver. Jeg flyttede tilbage til byen i 2019, samme år som jeg fødte vores første søn. Nogle gange tænker jeg på hvorfor jeg egentlig valgte den samme by. Hvorfor blev jeg ikke i Århus, hvor der jo nok er flere muligheder? Når jeg tænker på, hvordan min egen barndom og opvækst har været, så smiler jeg. Jeg har stadig nogle af mine venner fra min folkeskoletid og jeg nyder at bruge tid med dem. De kender mig på en helt anden måde end mine nyere venner. De har været med til at forme mig og give mig nogle gode værdier. De gav mig tryghed. De har været med til at skabe de første minder jeg har i mit liv. Tiden i folkeskolen tror jeg på, kan være afgørende for resten af livet. Hvordan man opfører sig, hvilke værdier man får med sig, hvordan man bliver som person, tackler forskellige udfordringer og interagere med andre mennesker. For mit vedkommende er det vigtigt, at jeg kan give mine børn alle de rigtige forudsætninger for at have en tryg og meningsfyldt opvækst. Hvem ønsker ikke det for sine børn?

Indtil jeg flyttede tilbage har jeg boet i flere universitetsbyer, fordi jeg har brugt tiden på at uddanne mig til læge. Jeg har intet besvær med at finde arbejde i Sydthy, da der jo inden længe vil mangle flere praktiserende læger. Efterfølgende har vi fået endnu en søn. Begge børn går i det lokale Børnehus, hvor vi har nogle skønner pædagoger. De vil nemlig gerne være her. Ligesom så mange andre heldigvis.

 

Desværre er Vestervig skoles eksistens i fare. Den er lukningstruet. Hvorfor? Fordi der skal spares 9,6 mio. kr..  Hvis denne myreture af børn og liv fjernes, så smitter det af på byen. Børnehaven, fritidsinteresser og lokalsamfundet. For findes der børnefamilier der vil flytte til en mindre by, hvor der ikke ligger en skole? Måske slet ikke, når man får at vide, at når børnene skal hjem, så sidder de i en bus i ca. 50 minutter. Er det god trivsel for et barn på 6 år og er det overhovedet rimeligt og muligt at byde dem? Hvis du kender et barn på 6 år, så prøv at stille dig selv det spørgsmål. Jeg får helt ondt i maven, men måske er det maven på en curlingmor – det er jeg nok ikke den rette til at vurdere.

 

Der er 3 skoler i Sydthy der er lukningstruede. Uanset hvilke eller hvilken skole der lukker, så skal eleverne flyttes til Hurup. En skole hvor der i forvejen er 540 elever, for få lokaler og som ligger i byen uden muligheder for udvidelse af ude-arealerne. Jeg har hørt fra flere der har gået på skolen, at de indimellem må holde frikvartererne forskudt af hinanden, fordi der fysisk er for lidt plads til, at alle kan være ude af lokalerne på samme tid. I de lange pauser går børnene ned i byen til indkøbsforretninger, fordi der heller ikke på skolens udeområde er plads nok. Dette er vel at mærke INDEN sammenlægningerne. Jeg sender IKKE mine børn i skole, for at de skal rende rundt i byen i større flokke. Særligt ikke når vi i Vestervig har en stor flot skole med et KÆMPE udeareal og gode faciliteter.

Der er ganske vidst under 100 elever i skolen i dag og noget af den kritik der har ramt, omhandler netop dette. MEN den udvikling har vi endnu ikke set. Der ER kommet flere børnefamilier til området, flere børn i Børnehuset, og om 5-6 år ser vi frem til at have 90 mulige børn. 

 

Det vil sige, at vi ser frem mod en positiv udvikling. Det burde være med i betragtningerne, når der skal tages stilling til, om Vestervig skole er én af dem der skal lukkes.

Skolebestyrelsen er kommet med flere forslag til, hvordan vi kan spare penge og samtidig bevare Vestervig skole.  Jeg ved, at der er en kompetent skolebestyrelse, der er klar på og villig til at tænke kreativt og anderledes omkring de udfordringer vi står overfor. Alle er villige til at tænke alternative løsninger, for at bevare en skole med trygge rammer og høj faglighed.

Vestervig skole har plads, rum og mulighed for, at tage nogle særlige hensyn. Der vil helt sikkert være nogle elever på skolen, som ved en lukning vil have brug for at komme i special-tilbud. Nogle som ikke vil kunne klare en sammenlægning med større klasser, mindre plads osv. Er det så en besparelse? Det er jeg ret overbevidst om, at det ikke er. Skal vi ikke tænke på børns trivsel – se de enkeltes behov? Det er i hvert fald det jeg har i tankerne, når jeg skal vælge en skole til mine børn.

Der… Stor og mægtig.. Med fine lokaler, i et velfungerende lokalsamfund står der en bygning, som måske falder hen, ikke skal danne rammen for de unges ungdom. Det gør faktisk lidt ondt i maven, når man ikke ser et godt alternativ til de små hoveder der danner vores fremtid med fokus på det nære og sådan er der jo så meget.

 

48. Høringssvar fra Camilla Munch Larsen

Indgivet på vegne af: Privat person

 

Høringssvar:

Hvorfor skulle man have lyst til at flytte til Thisted kommune? I Thisted kommune er der grøn natur I Thisted kommune er der fjord, sø og hav I Thisted kommune er der plads til innovation I Thisted kommune er der højt til loftet I Thisted kommune er der dejligt at være I Thisted kommune er der masser af frivillige I Thistedkommune er der viljestyrke I Thisted kommune er der stærke lokalsamfund I Thisted kommune er der ro I Thisted kommune er der en kommunalbestyrelse, som ikke er opmærksomme på de egentlige årsager til, at vi unge kunne have lyst til at flytte til Thisted kommune.

 

Hvorfor skulle man have lyst til at flytte til Thistedkommune? Hvis man vil bo i Thy, er det fordi man søger alt det førnævnte. Hvis man vil bo i Thy, er det næppe fordi man vil sidde på en café ugentligt og have muligheden for at hoppe på bybussen eller metroen hvert femte minut. Vi kan ikke hamle op med Silkeborg, Aarhus eller København, men vi kan noget ganske andet. Hvis man vil bo i Thy, er det ofte fordi, man har taget et valg om, at et lille lokalsamfund vil være givende for sig selv og sin familie, og fordi man vil vise sine børn, at hvis vi står sammen, så kan alt ske. Og hvis man vil bo i Thy, er det ofte fordi, man søger roen og naturen.

 

Jeg flyttede til Vesløs området i maj 2022 i en alder af 26 år, og aldrig har jeg mødt sådan en åbenhed. Aldrig havde jeg forventet, at lokalsamfundet ville stå med så åbne arme. Her er der - ligesom i mange andre yderområder af Thisted kommune - mulighed for at være en del af fællesskabet og ensomhed er kun noget man vælger, hvis ikke man aktivt ønsker at være en del af noget større. Jeg er blevet mødt af et område, som har så stor en grad af frivillighed, at jeg slet ikke kan tro det. Tænk sig, at man i dette område foruden idræts- og fritidsforeninger kan drive både en kro, en købmand, en havn, borgerforeninger, byfester, forsamlingshuse og meget mere på frivillige kræfter.

 

Jeg er desuden blevet en del af bestyrelsen i den for nyligt etablerede idrætsforening Hannæs Sport og Fritid, som har knap 400 medlemmer. Vi kan tilbyde fodbold, håndbold, badminton, gymnastik, volleyball, floorball, motionscenter, spinning og SUP surfing, og i foreningen har jeg selv startet et Step og Styrke hold, hvor vi har været helt oppe på 43 deltagere på en aften, og hvor nogle kom helt fra Bedsted, da Vesløs er det eneste sted i Thy, hvor vi kan tilbyde et stephold. TÆNK sig, at vi kan tilbyde SÅ meget herude på landet.

 

Vi bor i udkanten af udkantsdanmark, men med en central placering. Hannæs og Østerild har et potentiale, og for mig at se, ville det være oplagt at satse på området fremfor at afvikle det, da det er en god lokation for dem, som gerne vil bo mellem fjord, sø og hav og som fx skal pendle til Aalborg, Thisted, Fjerritslev eller Løgstør. Jeg har mange venner og bekendte, som overvejer at tage skridtet og flytte til Thy eller til et sted mellem Thy og Aalborg, og derfor er Hannæs en oplagt mulighed. Her kan vi nemlig køre til Aalborg på en lilletime, Thisted på 20 minutter, og Aarhus på 1 time og 45 minutter.

 

Jeg tror på, at unge som jeg vælger Thy og Hannæs, grundet alle dets nævnte positive egenskaber, som i høj grad findes på landet og i de små lokalsamfund. I min omgangskreds er der heldigvis mange, som overvejer at flytte til Thy og Hannæs, men for at turde tage springet, skal jobmulighederne samt tilbud om læge, indkøb og skole være på plads. Fremadrettet vil kun 3 af de 4 være opfyldt. Thisted kommune overvejer nemlig at nedlægge en stor del af skolerne i lokalområderne, og de er dermed ved at save en af de vigtigste grene over, som vi sidder på.

 

Jeg er selv uddannet cand. Merc fra Aarhus Universitet, og jeg har pendlet til job i Aalborg det sidste år. Nu har jeg skiftet job til en virksomhed i Thisted, og jeg håber, at flere unge vil turde at tage samme skridt. Men jeg vil ikke anbefale dem at tage chancen, hvis der lukkes flere skoler i vores område, fordi jeg ved, at det vil have langvarig effekt på hele samfundet. Det er ikke negativt for mig, at skolen er lille og klasserne er små, for evidens viser, at børn på små skoler trives bedre end børn på mellemstore skoler, som dem Thisted kommune søger at skabe i sit udlæg. (https://www.folkeskolen.dk/citat-mariagerfjord-kommune-trivsel/sma-skoler-topper-national-trivselsmaling/4668296)

 

Jeg savner, at kommunalbestyrelsen er modige og tør at tænke anderledes. Den nemme (men ikke desto mindre hårde) beslutning er at lukke skolerne, fordi det ved første øjekast forventes at kunne spare penge på kort sigt, men risikoen er langvarige negative konsekvenser – ikke bare for landområderne, men også for Thisted by, som ender med at blive et isoleret område uden opland. Kunne man fx forestille sig, at det ikke er børnene, som skal pendle til skole, men at man kunne ansætte lærere og ledelse på tværs af skoler, som man meget succesfuldt har gjort det på Hannæs/Østerild skole?

 

Et scenarie kunne være delt ledelse eller delte faglærere mellem Koldby og Snedsted skole eller mellem Tingstrup og Tilsted - ja, mulighederne er mange. Eller kunne man forestille sig at undlade at renovere forældede faglokaler på udvalgte skoler, og samle en bus med elever, som skal til en anden skole, når de skal til fagundervisning? Således skal børnene kun transporteres i bus en gang ugentligt, og det kunne jo med fordel kombineres med fx svømmeundervisning, som nogle børn alligevel transporteres til.

 

Kunne man endda gå så langt at acceptere, at fri-og privatskolerne kunne have mulighed for at leje sig ind i folkeskolernes faglokaler, fx madkundskabslokalet? Alle ovenstående forslag ville nedbringe omkostningerne ved at drive folkeskole i Thisted kommune. Så op med hænderne fra lommen, og sæt i gang med at bruge jeres fantasi. Borgerne er kommet med uendelig mange forslag, og jeg håber, at I lytter og bliver inspireret, for vi har i fællesskab fået skabt et fantastisk billede af Thy og Hannæs som steder, hvor man gerne vil bo.

 

Jeg mener, at vi skal bevare det positive ved Thy og Hannæs og fastholde det gode liv på landet og i lokalsamfundene. I Thy og på Hannæs er vi solidariske. Men det er ikke solidarisk af Thisted kommunes kommunalbestyrelse at overveje nedlægningen af skolerne, hvis de rent faktisk ønsker, at de unge skal flytte til/tilbage til Thy og Hannæs. Så hvorfor skulle man egentlig have lyst til at flytte til Thisted kommune?

 

Camilla Munch Larsen, Vesløs

 

49. Høringssvar fra Jette Højbjerg

Indgivet på vegne af: Landsbyklyngen Agger-Krik-Vestervig

 

Høringssvar:

Høringssvar vedrørende lukning af Vestervig Skole.

Vi mener, at en skolelukning vil medføre en drastisk ændring af vores lokalsamfund - Agger, Krik og Vestervig.

• Vores område vil blive affolket, da børnefamilier ikke vil bosætte sig, når der ikke er en skole i nærområdet.

Vestervig skole danner rammen for en stabil vækst i børneantallet.
Hvis skolen forsvinder fra området, forsvinder grundlaget for den dynamiske og sunde befolkningssammensætning i området. Hvis børnefamilierne vælger Vestervig fra, vil befolkningen simpelthen blive ældre.

I Agger vil en del af den positive bosætning, også af børnefamilier, blive udfordret ved en skolelukning,

 

• Vi kan frygte at mange børn vil dyrke deres fritidsaktiviteter andre steder end i vores område og det kan få betydelige konsekvenser for Vestervig-Agger Aktivitetscenter og det rige foreningsliv i vores område.

 

• Vi frygter, at butikker og erhvervsvirksomheder må lukke - f.eks. vores dagligvarer butikker i Vestervig og Agger.

 

• Turisterne har en meget stor betydning for vores område. Vi frygter, at antallet af turister vil falde, hvis området bliver affolket.

 

Vi vil bede jer kommunalbestyrelsesmedlemmer tænke jer om en ekstra gang, inden beslutningen om mulige skolelukninger skal tages.

 

Venlig hilsen

På bestyrelsens vegne

Formand

Jette Højberg

 

 

 

50. Høringssvar fra Kresten Sigshøj

Indgivet på vegne af: Handicaprådet

 

Høringssvar:

Høringssvar fra Handicaprådet til fremtidens skolestruktur i Thy.

Indledningsvis vil vi gerne give udtryk for vores tilfredshed med, at en af de overordnede krav fra Kommunalbestyrelsen til forvaltningen vedrørende ny skolereform er formuleret som ”social bæredygtig”. Det er selvfølgelig også vores håb, at den endelige plan også bliver ”social bæredygtig”!

 

I Handicaprådet har vi primært fokus på de berørte specialundervisningstilbud, som er beskrevet i rapporten – Analyse af folkeskoleområdet marts 2023.

 

Vi har i hørringsperioden deltaget i borgermøder, samt haft temaet til drøftelse i Handicaprådet med deltagelse af skolechef Per Overgaard.

 

Vi har besøgt Bedsted skoles specialafdeling Golfstrømmen og Bedstedklassen. Desuden har vi afholdt møde med pårørende.

 

Det er tydeligt for Handicaprådet, at eleverne har mangeartede udfordringer såsom social kognitive og emotionelle vanskeligheder samt tilknytningsforstyrrelser. En del elever med tillægsdiagnoser ADHD. ADD. OCD-autisme og Tourette.

 

Alle elever har svære indlæringsvanskeligheder.

 

Elever som har lidt nederlag på alm skolen og derfor har brug for struktureret specialfaglig undervisning i trygge og overskuelige rammer.

 

Elevernes udfordringer og diagnoser er gennem de sidste år blevet mere massive og problematiske. Det har været udfordrende og problematisk for eleverne at være igennem lange udredningsforløb.

 

De har brug for trygge stabile og overskuelige skoleår for at få opbygget et fundament med så få nederlag som muligt, så de kan komme videre i livet på bedste måde. Her skal der konstant være fokus på at undgå mobning og utryghed, som nedbryder elever, som i forvejen er udfordret.

 

Handicaprådet har følgende bekymringspunkter/fokuspunkter i forbindelse med at flytte eleverne fra Golfstrømmen og Bedstedklassen som vi er bekymret for ikke kan tilgodeses på en stor skole som Hurup.

 

• Eleverne har brug for forskellige fysiske læringsmiljøer, som kræver mange lokaler af varierende størrelser. Enkle elever har behov for at sidde alene eller i mindre grupper, når de skal lære. Dette kræver mange lokaler af forskellig størrelse. Lokaler som er specialindrettet til de meget forskellige behov eleverne har. Eleverne kan, når de bliver presset, mestrer på forskellig måde, hvilket kræver udgange fra klasseværelset til udeområdet.

 

• Lærerforberedelsen ligger i centrum af undervisningslokalerne, hvilket giver både elever og ansatte trygge rammer i forhold til at være opmærksomme og tilgængelige for hinanden.

 

• Eleverne har egen indgang skal ikke igennem alm. afdelingen, som for mange af eleverne er en stor udfordring. Der skal hele tiden være fokus på elevernes stimuli og energiniveau – altså ikke for mange nederlag, som kan gøre dagen svær og uoverskuelig.

 

• Specialafdelingen har et udeområde, som ikke benyttes af andre elever. Det giver eleverne mulighed for at komme ud, når de har brug for det uden, at der er for mange andre forstyrrende elever – der er plads til at være sig selv, når det er svært! Den mulighed forebygger mange konflikter.

 

• Bedsted skole giver specialeleverne mulighed for under trygge og strukturerede rammer at benytte faglokaler, såsom hjemkundskab, håndarbejde/design og ikke mindst deres egen gymnastiksal.

 

• Specialklasserne har stor succes og godt samarbejde med Bedsted hallen. Der er mange ledige tider i skoletiden og stor fleksibilitet i forhold til specialeleverne. Da det er et overskueligt miljø, er eleverne kendte og trygge ved at bruge hallen.

 

• Naturen omkring Bedsted bruges aktivt i undervisningen. Her er der gennem tiden opbygget aktivitetsmuligheder, så eleverne har unikke muligheder for fantastiske oplevelser i naturen.

 

• Eleverne er kendte i det lille overskuelige miljø som Bedsted kan tilbyde. Der er aktivt samarbejde med erhvervslivet, så elever har mulighed for praktik i praksis. Disse tilbud ligger tæt på skolen, så eleverne er trygge, og medarbejderne er tæt på, hvis/når der er udfordringer.

 

• Bedsted by er overskuelig, når der er elever, som stikker af fra skolen. Eleverne er kendte i nærmiljøet, hvilket giver tryghed.

 

• Skolen tilbyder dagligt eleverne fælles madordning, hvor der arbejdes aktivt på, at eleverne deltager i fremstilling af maden. Der er fokus på at skabe fællesskab i små grupper. Det kræver specialindrettede lokaler.

 

• Bedsted specialskole tilbyder en lille gruppe elever SFO. Elever, som har brug for at være i overskuelige rammer uden for mange stimuli.

 

• Der er stor bekymring for kørselslængden for eleverne. De udtrættes voldsomt når kørselstiden udvides.

Bedsted skole er en meget velholdt skole med mange muligheder til netop elever med udfordringer.

 

Der er også mulighed for tilgang af elever. I Handicaprådet vil vi foreslå, at forvaltningen undersøger muligheden for, at elever fra Trombakken, som er udfordret på pladsmangel, kunne flyttes til Bedsted skole.

 

Bedsted skole har mulighed for at modtage flere elever uden de store udgifter til ombygning. Det vil give en besparelse i forhold til leje af pavilloner i Snedsted.

 

Ved gennemlæsningen af rapporten samt de forskellige møder og besøg har vi i Handicaprådet en stor bekymring for, at der ikke i processen har været inddraget medarbejdere og pårørende, som har erfaring inden for specialskolerne. Processen har givet mange frustrationer og bekymringer for familier, som har børn med specielle behov.

 

Til borgermøderne har der været mange bekymringer for de sårbare elever som i dag går på en lille skole hvor de er kendt, både rent skolemæssigt men også i lokalsamfundet. Det kan være børn som faktisk har udfordringer, bare i en mildere form. Men de har de samme behov for at kunne trække sig tilbage for at få ro til at fungerer i skolens forskellige tilbud. De er vant til små klasser/hold trygge overskuelige miljøer med få kendte voksne. Elever som kan blive meget udfordret ved at flytte til større skoler. Vi tror, at både stor som lille skoler kan noget forskelligt, men for sårbare elever vil det lille miljø være det mest betryggende.

 

Med venlig hilsen

DH Thisted og DH`s medlemmer i Handicaprådet

Formand Kresten Sigshøj

 

51. Høringssvar fra Karin Villadsen

Indgivet på vegne af: Nors Skoles MED-Udvalg

 

Høringssvar:

Udtalelse fra MED-udvalget på Nors Skole.

MED-udvalget på Nors Skole vil hermed anerkende behovet for, at man i Thisted Kommune er nødsaget til at forholde sig til den udfordrede økonomi inden for Folkeskoleområdet, det være sig både i forhold til at imødekomme det faldende elevtal samt den vedtagne besparelse på området.

Derudover bifalder vi ønsket om en langsigtet løsning for folkeskoleområdet i Thisted Kommune samt intentionen om at sikre økonomi til at løfte kvaliteten indenfor folkeskolen, hvoraf også følger en forventning om en ny ressourcetildelingsmodel, der tilgodeser alle de fremtidige folkeskoler i kommunen.

 

MED-udvalget på Nors Skole er positive overfor hensigten om at kunne bevare de pædagogiske stillinger indenfor folkeskoleområdet, da det vil kunne bidrage til en positiv udvikling af folkeskoleområdet på de fremtidige skoler i Thy. Derudover vil vi henstille til en bevidsthed om ikke at skabe unødig røre og omrokeringer i forhold til alle de øvrige berørte stillingsområder, hvilket også indebærer ledelse og teknisk/administrativ personale, men så vidt muligt være lydhøre i forhold til at bevare nuværende personale, der hvor det giver bedst mening.

 

Hvis man gennemfører den udmeldte skolestrukturmodel, vil vi fra MED-udvalget på Nors Skole komme med et par opmærksomhedspunkter, som vi vil opfordre til at være bevidste omkring i de kommende år.

For en del børn vil der være øget transporttid til og fra skole - hvilket kan få indflydelse på børnenes trivsel og læring - hvorfor der opfordres til at være meget opmærksomme omkring planlægningen af den kommende transporttid.

I Thisted by vil der være ændringer i kørselsmønstrene omkring skolerne, hvilket kan skabe øget trafik i enkelte områder, hvorfor der bør være skærpet opmærksomhed omkring trafiksikkerheden.

Nogle børn vil opleve en væsentlig forandring i klassestørrelserne, hvilket fordrer en øget opmærksomhed i forhold til deres trivsel.

 

Hvis den foreslåede skolestrukturmodel gennemføres, vil vi fra MED-udvalget på Nors Skole opfordre til at skabe rammer og mulighed for at sikre gode, ordentlige afslutninger for børn, forældre og personale på de berørte skoler, ligesom det vil være væsentligt at være opmærksomme på at skabe god modtagelse for alle på de modtagende skoler - det kræver tid at skabe ny fælles kultur for alle.

 

Med venlig hilsen

MED-udvalget Nors Skole.

 

52. Høringssvar fra Thor Erik Anthony

Indgivet på vegne af: 24 foreninger mv. i Hanstholm

 

Høringssvar:

Til Thisted Kommunalbestyrelse og skoleforvaltning m.v. Thy 2023

 

Hanstholm er en prægtig by!

Prægtig er et gammelt ord, men dækker udmærket byen på Hanstholmknuden - med havnen og den bølgebuldrende strand under skrænterne til Vesterhavet.

 

Men hvad sker der, hvis byens skole indskrænkes? Hvis skolens overbygning fjernes?

Vil mennesker, som arbejder i Hanstholm, ønske at bo hér uden en fuldgyldig skole?

Vil byen kunne tiltrække unge bosættere som betages af vandet, vinden og vidderne?

Vil der stadig være potentiale for udvikling af Hanstholm som boligby til mennesker?

 

Nogle, som ikke bor her og sjældent har oplevet Hanstholm, men alligevel besidder en form for serve-ret, vil med kommunens trængte økonomi som argument minimere byens skole og bruge Hanstholm energi-industrielt uden også at investere i byens naturlige turisme-potentiale.

 

Kortsynede økonomiske initiativer giver ingen bosætning. Om end arbejdspladser for en tid. Cheminova gav industri-arbejdspladser til Lemvig. Men siden: Fraflytning og usælgelige huse.

 

Som modsætning til dette omtales i Thisted Kommunes Plan-strategi 2020:

 

”Halvdelen af kommunens borgere bor i en by med under tusind indbyggere eller i det åbne land. Især familier bosætter sig i mindre landsbysamfund. For at balancere kommunens udvikling og styrke landsbyernes funktion, skal der arbejdes mere strategisk med landsbyudviklingen, så bosætning kan forenes med landbrug, virksomheder og natur.”

 

Det er en god kommunal plan for Thy! En fremtids-klog kombination af virksomhed og natur! Desuden en plan med mulighed indbygget for at prioritere et sundt børnesyn under vore skoler.

 

Det er kendt at lokale skoler virker for tilflytning, lokal kultur og etablering af virksomheder. Det er fremtidsinvestering at styrke landsbyernes tilflytning med alle klassetrin på små skoler. Naturen i Thy er så tiltrækkende, at Hanstholm har set et voksende antal mennesker ønske at bosætte sig hér. For at bruge fritiden i naturen eller lokal sport uden transport til f.eks. Thisted.

 

Surfing er en passion for mange tilflyttere som skabte udvikling i Klitmøller med ideen om Cold Hawaii. Den idé som Thisted Kommune succesfuldt har markedsført Thy med gennem produkter fra Thy som er sat på Danmarks- og verdenskortet - og samtidig har øget turismen.

 

Det allerbedste sted for surfing og afholdelse af mesterskaber, som skaber omtale i verden, er ved Hanstholms østerstrand. Dér, ved skrænterne, hvor paragliding under vinger får folk fra hele Europa til at flokkes i luften, mens surferne i hundredetal kløver bølgerne på havet. Samtidig med at tilrejsende søger hertil for at opleve Nationalpark Thy og naturens stilhed.

 

Flere får trang til at bosætte sig. Og at stifte familie og at arbejde hér. Eller at arbejde herfra. Når de gør det, opdager de, at her findes et rigt foreningsliv som står klar til at modtage dem. Og åbenhjertige og modtagende mennesker som befolker byen og påskønner livet ved havet.

 

De ankommende skal opleve, at her findes en skole som børnene kan følge hele barndommen. Skolen som skal vedblive som fundamentet for Hanstholm by. Så de børn, der som voksne vil bosætte sig, kan udvikle videre på hav- og naturbyens potentiale for turisme i kombination med jobs i havne- og havrelaterede virksomheder og fiskeriets betydningsfulde landing af konsumfisk.

 

Kommunens ”branding” af hele Thy´s naturnære muligheder for bosætning, risikerer at lide skade og at slå årenes turist- og erhvervsfremme for Thy ”tilbage til start”. Dér hvor Hanstholm står på spring!

 

At minimere den eksisterende folkeskole vil indskrænke Hanstholms potentiale som tilflytterby.

53. Høringssvar fra Randi Thomsen

Indgivet på vegne af: Privat person

 

Høringssvar:

Bevar Hannæs-Østerild skolerne!

 

De tre skoler som tilsammen udgør Hannæs-Østerild skolerne fik for nogle år siden til opgave at bevise, at der kunne drives 3 skoler med en fælles ledelse og en fælles bestyrelse.

 

Projektet blev taget godt imod og fungerer til UG med kryds og slange. Alle såvel leder, lærer, elever og forædrer taler kun positiv om skolen, og alle de muligheder det giver for at drive en skole på denne måde. Denne positivitet afspejles også direkte på børnenes trivselsundersøgelser.

Det er vigtigt at påpege, at trivselstallet blandt børnene på Hannæs-Østerild skolerne er de højeste i Thised Kommune!

 

Lukker I de små skoler, lukker I også ned for de små lokalsamfund. Sker dette er jeg bange for at vi ”taber” de børn og unge, som ikke trives i store fællesskaber. Husk nu kære politikere: der er faktisk også mennesker, som ønsker at bo og vokse op i mindre og trygge rammer, hvor alle kender alle. Hvorfor skal det hele samles i Thisted?

 

Byerne i vores skoledistrikt er i en positiv udvikling. Unge/yngre mennesker kommer til – et generationsskifte er i gang. Det betyder at der i løbet af nogle år også vil komme nye borgere til vuggestue, børnehave og skole. Se på den positive udvikling og lad skolerne bestå!

 

Endnu en vigtig ting, som også bør nævnes: Vuggestue og børnehave i Østerild har ikke modtaget tilskud fra kommunen de seneste 5 år, idet alle pladserne er besat. Dette er ikke tilfældet med børnehaverne i Thisted by, - det vides at midst en børnehave holdes kunstigt i live med tilskud fra kommunen.

 

Til slut skal nævnes at Thised kommune har bevilliget 2,5 mil. kr. over de næste 5 år til byfornyelse i Østerild. Det er selvfølgelig fantastisk, men til hvilken nytte, hvis skolen lukkes, vil det automatisk betyde, at byens fremtid er i afvikling i stedet for i udvikling.

 

Håber I vil bakke op om den positive udvikling, som er i gang!

 

Randi Thomsen

Østerild

 

54. Høringssvar fra Tove Christensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Som borger i Bedsted, husejer og nabo/genbo til Bedsted Skole gennem 47 år, følger jeg med i den aktuelle debat omkring den fremlagte omstrukturering af kommunens folkeskole tilbud.

 

Det er med stor frygt at jeg ser ud i en fremtid der byder mig udsigten til tilgroede og forfaldne bygninger, og såfremt nedrivning vil ske, finder jeg det katastrofalt og direkte usmagelig, set i lyset af den gode standskolen er i. Men da der ikke i projektanalysen er omtalt noget som helst om evt. tomme bygningers skæbne, finder jeg frygten begrundet.

 

Mange andre forventede følger af skolelukning er beskrevet til fulde i andre indslag. Jeg kan selvfølgelig ikke være enig i den fremlagte plan, som jeg finder uden visioner for landsbyernes fremtid. Planen synes at have udspring i forvaltningens ønske om ned lukning af de mindste skoler for derefter at flytte rundt på eleverne hvor der nu er plads eller ved at ”rejse eller nedbryde et par skillevægge”. Jeg mener politikerne nu må træde i karakter og finde sammen om at beskrive hvilken skolestruktur vi ønsker, og hvordan den harmonerer med andre visioner for landområderne, fremført tidligere gennem andre fremtidsplaner. Dette må være hvad der bør arbejdes videre med.

 

Som det fremgår af analysen, har forvaltningen selv defineret en ”Bæredygtig skole bygget over de 3 ben: Fagligt, socialt og økonomisk”. For så vidt udmærket, men stort set uden tanke for behov og værdier for børnene og lokalsamfundet. Såfremt ned lukning kommer til at finde sted, opstår nye behov for at skabe fællesskaber i det lokale, men hvad er så bindeleddet når skolen, som hidtil har været det naturlige sted at finde fællesskabet og skabe netværker, ikkeeksisterer, ligesom foreningslivet er døet ud? Og er der tilstrækkelig kommunalvelvilje og opbakning til at støtte udviklingen i en positiv retning, hvilket jeg ser som en forudsætning for at det lykkes.

 

Tiltrækning af velkvalificerede lærere ses ikke beskrevet i rapporten som et problem, hvilket der heller ikke på anden vis synes at være ført bevis for, selv om forvaltningen på borgermøde antydede dette. Samlæsning i klasserne tager forvaltningen afstand fra, men heller ikke dette er der nærmere argumenteret for. Jeg foreslår at samtlige skoler i kommunen bliver omfattet af de nødvendige besparelser, eller find midlerne et andet sted – hvorfor ikke?

 

Alle skatteborgere i kommunen har jo samme skatteprocent, (kan evt. hæves) så ens vilkår for de kommunale tilbud er vel ikke uhørt? Desuden synes jeg der i hele oplægget til den nye struktur, er grobund for splid mellem forældrene ide ramte områder, i den nuværende situation, (ses klart i høringssvarene). Det elimineres ved uændret antal skoler. Jeg vil meget gerne om politikerne i hvert fald vil overveje bevarelse af det nuværende antal skoler, også med henblik på fremtiden, hvor antallet af elever formentlig vil stige. Da vil skolerne være i gang og klar. Eleverne vil desuden blive skånet for øget transport oven i undervisningstiden.

 

Der bør være en grænse for hvor langt der må være mellem folkeskolerne, idet det vel ikke kan være meningen at kommunens folkeskoletilbud, ikke længere vil det primære tilbud om undervisningen af vore børn?! I erkendelse af at jeg er uvidende om økonomien på skolerne, er der sikkert forhold som vanskeliggør besparelser, men det handler udelukkende om at spare bredt i modsætning til at slå ned på de små skoler, så der kan jo være andre muligheder, ”hvor der er vilje er der vej”. Men det er også forventelig, at kommunerne øger presset på folketings politikerne for at få tilført flere midler – der kan findes midler til krigsførelse i andre lande, men hvad er det for en mangel på investering i fremtiden for vore egne børn og unge?

 

Det hænger jo ikke sammen med de tanker der sendes ud fra Christiansborg, om alt det gode de derinde ser i landsbysamfundene. Ved at fortsætte med den nuværende antal skoler og fordeling af elever, vil der ikke være øgede udgifter på transport og ændring af lokaler m.v. på grund af lukning af eksisterende skoler, ligesom sportshaller m.v. vil være uberørte, og god solide bygninger består som det de er opført til.

 

Ovenstående handlerfortrinsvis om andet end det egentlige, nemlig børnenes tarv, idet jeg ikke kan se bort fra en øget frygt for Bedsteds fremtid. Her kommer jeg til at tænke på den folkeundersøgelse som kommunens borgere blev mødt med for et par år siden –hvad kom der ud af den? Vis nu vilje og evne til at tage nogle beslutninger som gør Thisted Kommune til et sted hvor der er sammenhængskraft mellem by og land, og hvor vi også fremover vil være stolte thyboer

 

55. Høringssvar fra Claus Michael Christensen

Indgivet på vegne af: Bedsted KFUMs idræt i samarbejde med Bedsted Hallen

 

Høringssvar:

Hver torsdag i sæsonen tager et par af volleyballklubbens ungeledere turen op til Bedsted Skoles SFO. Årsagen er, at de skal følge nogle af SFO-børnene til volleyballtræning i Bedsted Hallen. Det giver børnene mulighed for at deltage i motion tidligere på eftermiddagen. Det giver forældrene mulighed for at få dagen til at hænge sammen, så de kan hente børnene efter træning, men tidsnok til at komme til kødgryderne til aften. Ungelederne sætter en stor ære i at lave et stykke betroet arbejde og flere af dem har ventet på, at det blev deres tur til at hente de yngste KIDS-spillere i SFO’en, som de selv blev hentet år tilbage. En bevist og aktiv strategi på at sikre et tidligt engagement og ”lederopdragelses-kultur”.

 

I volleyballklubben har vi tætte alliancer med Bedsted Skole. Klubben er startet af lærere fra skolen. Eleverne har sat Bedsted Skole på landkortet ved igennem årene at vinde det ene DM for skolehold efter det andet. Eleverne fra skolen er sikre deltagere, når der laves skolevolleyballstævne i Bedsted Hallen for henholdsvis 3.-4. klasser og 5.-6.klasser. Børnene i skolen møder vores Elitespillere i Bedsted Hallen til disse stævner og ved volleyballtræning i øvrigt og har nogle idoler at se op til.

 

Bedsted Hallen lægger også rum til specialklassernes idrætsaktiviteter. Underviserne/pædagogerne har deres egen nøgle, så hvis/når behovet opstår, og der skal skabes adspredelse i undervisningsdagen, så er Bedsted Hallen et oplagt sted at gå hen. At børnene oplever tryghed i Bedsted Hallen, ser vi også i volleyballklubben og idrætsforeningen. Her deltager nemlig også børn fra de 2 specialklasser i de ordinære aktiviteter ofte med mor eller far på sidelinjen, men på lige fod med de øvrige idrætsaktive børn.

 

På samme måde bliver det private motionscenter i Bedsted Hallen også brugt fra morgenstunden til at brænde energi af, inden skoledagen starter. Bedsted Hallen har fleksibiliteten til, at der er gode rammer for en aktiv skoledag for eleverne på Bedsted Skole og et godt samspil med både Volleyballklubben og Idrætsforeningen om de selvsamme børn.

 

Bedsted Skole er også et stort aktiv for bl.a. volleyballklubben, f.eks. i forbindelse med overnatningsstævner, som Forbundsmesterskaberne for KIDS og TEEN volley. Bedsted KFUM Volleyball har mange gange været vært for disse stævner, og hvis skolens fremtid sikres, vil klubben også lægge billet ind på stævnerne i fremtiden. Disse stævner giver et fantastisk sammenhold mellem børnene, mellem forældrene og giver grobund for at fortsat godt arbejde i klubben.

 

Rammerne på skolen er i hvert fald fantastiske. En flytning af grundskolen og specialklasserne fra Bedsted Skole vil gøre det rigtigt svært at drive forening. Vi kan ikke hente børn i SFO’en til tidlig idræt, og når børnene kommer hjem fra skole og SFO, vil de ikke være oplagte til deltagelse i aktiviteter i Bedsted Hallen.  På den ”lange bane” er der derfor en stor risiko for, at såvel det fremtidige foreningsliv, kulturen omkring ”lederopdragelse” samt idrætsopdragelsen i øvrigt, der skal tilsikre et naturligt tilhørsforhold omkring aktiv tilværelse, idræts- og fysisk udfoldelse (i alle aldre) i øvrigt finder sted omkring Bedsted Hallen. (Og i øvrigt helt i tråd med Thisted Kommunes ønske om fysisk aktivitet og dermed forebyggelse af livsstilssygdomme – en politik der har været ført i flere år og i aktivt samspil med foreningslivet og hallerne i Thisted kommune. Det er netop ud fra samme grundtanke/filosofi, at de 3 aktører (Volleyballklubben. Idrætsforeningen og hallen) i forening har igangsat planenerne om udendørsfaciliteter til ca. 1,2 mio. På ude-arealerne ved hallen. Forventes ibrugtaget i løbet af 2023

 

På vegne af Bedsted Hallen, Bedsted KFUM Volleyball

 

56. Høringssvar fra Tage Andersen

Indgivet på vegne af: Hanstholm Rotaryklub

 

Høringssvar:

Att:Byrådet Thisted Kommune

 

Vedr:På tænkt lukning af over bygningen på Hanstholm Skole

 

Vi i Hanstholm Rotary klub må desværre konstatere at Thisted byråd på tænker at fjerne overbygningen fra Hanstholm Skole .

 

Denne ide må være opstået uden omtanke for det område i kommunen der har størst vækst potentiale , hvis overbygningen fjernes vil det helt klart få mulige entreprenører inden for vind og energi , til at overveje at slå sig ned i andre byer , for at give sine børn mulighed for skolegang !

 

Samtidig når man tænker på at Thisted kommune har overtaget driften af havnen , virker en evt. beslutning totalt fejl placeret i forhold til indtægter for havnens drift , hvor enhver der måtte købe eller leje sig ind i de mange  tomme lokaler .

 

for derved at få indtægter på grundleje m.m , de rigtige aktører vil også kunne skabe mere fragt til havnen !

 

Det samme gør sig i øvrigt gældende for alle de liberale erhverv der kunne få lyst til at slå sig ned på havnen .

 

Hvis den fejlagtige tanke føres ud i virkeligheden vil det medfører :

 

1. Mulige nystartende liberale erhverv ikke kommer til Hanstholm

 

2. At huspriserne falder endnu mere end det er tilfældet idag  , og kan trække tæppet væk under hus ejerene.

 

3. Det meste idræt vil forsvinde , dvs at idræts hal m.m kommer til at stå tomme .

 

4. De i forvejen hårdt trængte butikker , vil kunne blive nødt til at lukke .

 

5. SAMTIDIG ER HANSTHOLM ENESTE BY I KOMMUNEN DER KAN VISE EN OPADGÅENDE FØDSELS KURVE.hvilket i sig selv burde være nok til at det er Hanstholm der skal beholde sin over bygning .

 

I Rotary alle nuværende og tidligere erhvervs drivende i Hanstholm ved hvor vigtigt at det er at have de rigtige medarbejdere til gænge lige .

 

DERFOR går vores for på at alle overbygninger fra :  Klitmøller . Nors , Vesløs , Østerild   alle kommer til Hanstholm med deres over bygninger .

 

Dette ved at indsætte busser på samme vis som i dag , klar over at der er frit skole valg og ønsker man andet end det tilbudte transport , må eleverne slev klarer dette !

 

HANSTHOLM SKOLE HAR PLADS TIL CA 600 ELEVER SÅ DER ER RIGELIG PLADS !

 

Med venlig hilsen

 

Hanstholm Rotary klub

 

Klubmester

 

Tage Andersen

 

57. Høringssvar fra Otto Lægaard Jensen

Indgivet på vegne af: Vestervig Byfornyelse ApS

 

Høringssvar:

Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Vestervig 2-5 2023

Tilbud om overtagelse af 42,8 % af Vestervig Skoles bygningsmasse Hermed konkretisering af tidligere henvendelse fra Vestervig Byfornyelse ApS

 

Vestervig Byfornyelse ApS tilbyder at overtage den østlige del af skolen for ar reducere kommunens omkostninger på bygningsdrift. Det er 1625 m2 + kælder og ud af et samlet areal på 3800 m2 er det 42,8 %.

 

Den kan nemt frasælges da der er en ”gangbro” imellem. 42, 8 % af bygningsomkostningerne er en besparelse på 664.577 kr årligt. Dertil kommer sparet udvendig vedligeholdelse.

 

Forudsætningen er at den resterende del forsat benyttes til kommunal folkeskole og SFO. Prisen for overtagelsen vil være en forhandling, I forhold hvem der tager hvilke omkostninger. Vi ser følgende engangsomkostninger: El vand og varme skalafbrydes og genetableres med nye tilslutninger til den frasolgte del Der skal ommatrikuleres med brandsyn. Der skal laves en brandadskillelse fra hovedbygning. Der skal laves adgangsvej til biler og handicappede samt parkeringspladser.

 

Hvorfor vil vi købe den og fremtidig anvendelse: Fordi vi vil gerne at der er en kommunal skole fortsat. Udover det ser Vestervig Byfornyelse ApS og andre af byens foreninger store muligheder i de bygninger. Vi har allerede fået forespørgsel fra Ældresagen om lokaler til værksted. Der er også andre som ønsker lokaler. Det skal også fungere som forsamlingshus, som alle kan leje. Det hele vil komme til at ske i et tæt samspil med Aktivitetscenter Vestervig-Agger og lokalsamfundet. Vi foreslår et snarligt møde hvor vi kan tale om betingelserne og evt. overtagelsesdato.

 

Med Venlig hilsen Vestervig Byfornyelse ApS

Ved formand Preben Bjerre

Strangesensvej 7, 7770 Vestervig

 

58. Høringssvar fra Peter Hove

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Som beboer mellem de kommende to store by-skoler i Thisted, er det med stor bekymring, at jeg her vælger at indgive mit hørringssvar. Det er mit klare indtryk, at infrastrukturen i Thisted på ingen måder er gearet til det helt ekstreme præs, der ved skolesammenlægningen vil komme på området. Dertil kommer at der så vidt jeg kan se, ikke er foretaget målinger og vurderinger af områdets evne til at håndtere den fremtidige trafik. Vi står derfor her overfor et problem, vi er nød til at få klarlagt førend nogen kan tage en valid beslutning om skolernes fremtid.

 

Ser vi på Øster Skole, som iflg planerne skal være en ren overbygningsskole, som skal samle overbygningselverne fra Thisted by og Nordty, er området omkring skolen på ingen måde geart til at tage imod det øgede antal skolebusser fra oplandet. Der er ved Øster Skole ingen fornuftige steder for busser at sætte elever af i det omfang der lægges op til. Dertil kommer det øgede antal forældre der insistere på at køre deres børn i skole.

 

Ringvejen er i forvejen stærkt præsset af morgentrafik -især når man kommer fra Højtoftevej eller Havre vej og skal ud på Ringvejen. For slet ikke at tale om indfaldsvejene ved Kronborgvejen og de to rundkørsler. Problemerne bliver på ingen måde mindre, når man til morasset også skal tage højde for alle de elever der nu skal krydse byen, fordi deres ellers normale klasse pludselig er at finde i den anden ende af byen. Det er bogstaveligt talt to halve byskolers elever, der nu skal til at krydse byen. Enten til fods, på cykel, i forældrenes bil eller i bybusserne. Det er ekstreme mængder nye trafikanter i en i forvejen præsset morgentrfik.

 

Ser vi på Tingstrup Skole er problemerne de samme- hvis da ikke større, da der her er langt flere yngre elever og kun en reel vej til og fra skolen. Jeg frygter et skrækscenarie, hvor køerne vil gå helt ud til omfartsvejen. Busser og forældre, der vil være tvunget til at sætte børn af midt i trafikken til fare for alle. En gevaldig stigning i "dumme uheld" fordi trafikanterne vil føle sig tvunget til at tage unødige chancer for at nå næste stop / arbejde / skolen i tide. Se bare overfarten ved gymnasiet, hvor den ungdom der bliver sat af på den sydlige side af ringvejen insisterer på at krydse vejen, fremfor at benytte tunlen. Det vil være uralistisk at tro, at folkeskolens elever vil opføre sig ret meget anderledes. Dertil kommer også problematikken med hvem der skal betjene de nye busruter. Vil man fra kommunal side vælge dellicitation, så man kan vælge lokale vognmænd til opgaven - eller - ser vi igen et stort kommunalt projekt gå til virksomheder udenfor kommunegrænsen?

 

Til slut en simpel udfordring til de der skal træffe beslutnignen. Ta' en tur i morgentrafikken omkring de to skoler. Se hvor slem morgentrafikken allerede er i dag - og - stil derefter følgende spørgsmål til dig selv:* Hvordan vil du få X antal busser til og fra hhv. opland, Øster- og Tingstrup Skole?* Hvor vil du sikkert og effektivt kunne sætte elever af ved de to skoler? *

 

Hvordan vil du kunne stå inde for cyklende og gående elevers sikkerhed på tværs af byen med den øgede trafik? * Hvordan skal den i forvejen hårdt prøvede Ringvejen og de øvrige trafikale hovedårer kunne klare den ekstremt øgede trafik af hhv. busser, forældre i bil, børn på cykel og gåben?

 

 

59. Høringssvar fra Lene Christensen

Indgivet på vegne af: Østerild Seniorklub

 

Høringssvar:

Hvis Østerild Skole lukkes, vil det får stor betydning for vores by og opland.

 

Solhjem vil miste den kontakt og glæde som børnene og de ældre har af hinanden f.eks. når de hvert år i december kommer på ældrecenter Solhjem, og går Luciaoptog.

 

Vi har en by i trivsel med ny stor købmandsforretning, kro fysioterapeut, multicenter, hvor der er mange aktiviteter – så som motionsrum, gymnastik, badminton, skydecenter, og hvor idrætsforening, borgerforening, lokalhistorisk forening og seniorklubben holder til. Vi har Nordthy med mange ansatte, og hvor der vil komme flere. Vi har en del erhvervsdrivende – så som smed, tømrer, murer og elektriker, og vi har Ældrecenter Solhjem, som er meget vellidt, og afholder flere arrangementer om året, og som før skrevet også omhandler byens børn.

 

Vi har fået penge til byfornyelse, og har en gruppe, som arbejder derpå.

 

Og ikke mindst har vi en velfungerende skole i trivsel og dertil hørende en velfungerende fritidsordning, og lige ved siden af har vi en velfungerende vuggestue/børnehave.

 

Hvorfor ødelægge alt det ved at lukke vores skole. Husene vil blive sværere at sælge, hvor attraktivt tror i de vil blive for unge mennesker, hvis vi ikke har en skole. Hvad med foreningslivet, hvis børnene skal bruge lang tid på transport til og fra skole. Hvorfor give penge til byfornyelse, hvis Thisted Kommune giver med den ene hånd og tager med den anden.

 

Høringssvar vedr. bevarelse af Østerild skole – fra Østerild Seniorklub

 

Ingrid Rægaard

Ebba Jørgensen

Frode Poulsen

Harry Jørgensen

Lene Christensen

 

 

 

60. Høringssvar fra Marie Louise Østergaard

Indgivet på vegne af: Bedsted Handelsstandsforening

 

Høringssvar:

Høringssvar vedr. Bedsted Skole

En velfungerende by består af mange elementer, men en skole er et af de helt centrale. Den er udgangspunktet for at en lang række andre ting får byen til at fungere. Bedsted er faktisk en ret velfungerende landsby, så derfor er vi en række virksomheder og borgere, der med en potentiel lukning af skolen, forudsiger en række ret dystre konsekvenser. Det er ikke noget vi tager lige ud af luften, det er set mange andre steder før her.

 

• En by uden skole mister sin tiltrækningskraft for børnefamilier
• En by uden skole mister kunder i butikkerne
• En by uden skole mister lokal arbejdskraft
• En by uden skole øger risikoen for fraflytning
• En by uden skole mister dagpleje og børnehave
• En by uden skole mister sin sammenhængskraft og diversitet
• En by uden skole mister sin identitet og fremtid.
• En by uden skole kan ikke gennemføre visionen for byen

Hvorfor synes vi, at det er vigtigt at bibeholde Bedsted Skole?
Skolen er vigtig, ikke kun for børnefamilierne men for byen som en helhed.

Elever, som går på skolen, er elever som er børn af tidligere elever. Hvor man før i tiden flyttede væk fra barndomsbyen er flere elever fra Bedsted Skole vendt tilbage til deres barndomsby for at stifte familie.

 

Det er en tendens, der har været stigende de seneste år - og hvorfor? Fordi Bedsted netop indeholder alt det som en børnefamilie søger; tryghed og gode sociale rammer. Det er, hvad Bedsted Skole er med til at bidrage til vores by. En tryg barndom eller som Thisted kommune i 2016 havde visioner om "det gode børne og ungdomsliv". Dengang mente man at en decentral skolestruktur havde vital betydning for bosætningen. Netop det skulle være et varemærke i Thy.

 

Vælger man at lukke en velfungerende skole, der kan rumme både det almene samt specialområdet, lægger man et stort pres på byens arbejdspladser. Medlemmerne i handelsstandsforeningen strækker sig over en bred vifte af erhverv såsom vvs, el, murer, tømrer, smed, elementfabrik, købmand, el-forretning, frisører, pengeinstitut, glasbutik, genbrugsbutik, dyrehandel og autoværksted.

 

Fjerner man skolen gør man det utroligt svært for alle disse virksomheder at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft og omsætning både på kort og lang sigt – og så bliver denne besparelse lige pludselig en bekostelig affære.

 

Det handler jo heller ikke om Bedsted alene. Thisted Kommunes største udfordring er befolkningsvækst og demografi. Vi kan kun løse den opgave, hvis vi tilbyder attraktive, udviklingsorienterede landsbyer med stærke fællesskaber, som kan servicere familier, som ønsker tryghed og nærhed med gode tilbud om skole, handelsliv og arbejde. Centralisering og store enheder er ikke vejen frem – det er det folk flygter fra i de store byer.

Konsekvenserne:

Spar Bedsted – en ond spiral for handelslivet
Som lokal købmand i Bedsted er det yderst bekymrende, at I påtænker at ville lukke byens skole. Skolen er et af trækplastrene vi har for at kunne tiltrække børnefamilier til byen og området ude omkring Svankjær, Morup Mølle osv.

 

Hos Spar Bedsted er der 25 ansatte. Lukker skolen, så koster det højest sandsynligt arbejdspladser. Det siger sig selv, at når forældre henter / bringer deres børn i en større by, i dette tilfælde Hurup, at der så samtidig er en risiko for, at de vil benytte sig af, at handle ind i den by. Det betyder dermed faldende omsætning hos Spar. Bedsteds eneste dagligvarebutik.

 

Vi ser allerede nu i medierne, at flere butikker rundt om i landet, på tværs af flere dagligvarer kæder, har enormt svært ved overhovedet at kunne holde omsætningen så tilpas høj, at de kan drive en butik. Tror I, at det bliver lettere, hvis skolen lukker?

 

Og hvad bliver det næste? Skal børnehaven og dagplejen lukke også, fordi der ingen skole er? Det kan hurtigt blive en ond spiral, hvis et af byens omdrejningspunkter forsvinder! En ting er, at det kan være svært at lokke familier herud, da mange ting i forvejen skal centraliseres, men det bliver ikke ligefrem mere tiltrækkende at flytte til Bedsted, hvis en skolelukning bliver gennemført. Det kan være svært, at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, men lukker skolen, så behøver vi ikke tænke på dette længere, da vi i stedet skal afskedige ansatte. I værste fald er vi også nødsaget til at lukke! Vi vil gerne udvikling i Bedsted og omegn. En lukning af skolen er afvikling!

Martin Johannesen, købmand.

 

Leth Beton A/S – negativ indflydelse på rekrutteringsmuligheder og virksomhedsdrift

I skrivende stund er der 199 fuldtidsansatte ved Leth Beton A/S. 20% af disse medarbejdere er bosat i Bedsted og omegn. For at det fortsat skal være muligt at drive virksomhed i Bedsted, er det altafgørende, at vi kan rekruttere medarbejdere. Vi frygter det kan blive et problem, såfremt eksisterende borgere flytter – eller der ikke kommer nye til – fordi de finder det mere attraktivt at bosætte sig i et lokalområde, hvor der er en lokal skole og derigennem et aktivt lokalmiljø.  

 

Bedsted Skole er et væsentligt aktiv i vores lokalsamfund til at tiltrække og fastholde børnefamilier. En lukning frygtes at medvirke til afvikling. Som lokal forankret virksomhed, vil en sådan afvikling af lokalområdet, have negativ indflydelse på vores rekrutteringsmuligheder. 

Ole Leth, Virksomhedsejer og direktør.

 

Thy varme og stålteknik A/S

Thy Varme- og Stålteknik A/S er en driftig virksomhed, der har været bosat i Bedsted i 30 år, og har i øjeblikket en medarbejderstab på 35.

 

Lukning af Bedsted Skole vil IKKE bidrage positivt til fremtidig rekruttering af medarbejdere til virksomheden eller virke lukrativ for eventuelle tilflyttere.

Kjeld Yde Madsen

 

Vestkystens VVS & Teknikentreprenør – byen forfalder
Vi har som erhvervsdrivende i byen haft megen gavn af skole, idrætslivet, købmanden mm da det bibeholder indbyggere og livet i byen. Husene bliver vedligeholdt og renoveret, når der flytter nye børnefamilier til. Hvis man nedlægger skolen vil det uden tvivl stoppe denne fremgang, betyde fraflytning og tilbagegang for resten af byen, for forfald i små byer skræmmer folk væk.

Jesper Thousgaard, VVS-installatør og indehaver.

 

Bedsted Handelsstandsforening og Tømrerfirmaet Ove G. Nielsen ApS
- Hvad med helheden, foreningslivet og fremtidsvisionen?
En god lille by det er netop det der betegner Bedsted for mange. På trods af størrelsen så indeholder Bedsted lidt af det hele. Huse til gode priser, der gør det muligt for nye familier at bosætte sig og skabe rammerne for det gode familieliv. Dagpleje, skovbørnehave og udeskole, som gør det muligt for familierne at give deres børn en tryg start på tilværelsen. Et rigt foreningsliv med tilbud til alle uanset alder og aktivitetsniveau. Mange gode arbejdspladser i byen uanset om man arbejder indenfor sundhedspleje, eller om man er produktionsmedarbejder. Her er kort sagt plads til alle.

 

Som formand for handelsstandsforeningen, samt selvstændig erhvervsdrivende i byen er jeg yderst bekymret, når der ikke bliver set på byen som en helhed, men kun på kroner og øre på et regneark.

Pernelle Grønkjær, Formand Bedsted Handelsstandsforening samt ejer af Tømrerfirmaet Ove G. Nielsen ApS

 

Byforskønnelse Bedsted Thy – visionen om udvikling bliver til afvikling

For nogle år siden var jeg med i styregruppen i udviklingsprojektet ”Landsbytosse – tosset med landsbyen” Efter grundige analyser og inddragelse af borgerne nåede vi en vision for Bedsted Thy, der handler om byens overlevelse. Den lyder:

 

-at være en udviklingsorienteret landsby med et stærkt fællesskab, der er attraktiv for aktive familier som ønsker tryghed

 

For at opnå visionen har Bedsted Thy disse mål:

• At arbejde på at aktive familier flytter til Bedsted Thy
• At vende byens fysiske forfald
• At fastholde og tiltrække arbejdspladser til byen
• At sikre børnehave, skole (0.-6.kl.), fritidsordning og halkapacitet i byen
• At skabe spændende fritidstilbud af høj kvalitet til aktive børnefamilier
• At skabe et stærkt fællesskab og engagement på tværs af grupperinger og foreninger i byen
• At samarbejde med andre byer i Sydthy om en stærk fælles udvikling
• At fokusere målrettet på den gode historie og fortælle den højt, vidt og bredt
• At lokale ildsjæle hele tiden dygtiggør sig

En lukning af skolen vil sikre, at vi på ingen måde bliver i stand til at gennemføre visionen.

 

Kære folkevalgte politikere: Vær andet end administratorer, der tilpasser økonomien på en måde, der ødelægger de muligheder, der er for at skabe vækst. Læg en udviklingsplan der skaber vækst i befolkningstal og børnetal i hele Thy, giv os arbejdsro til at bevise, at vi kan trække børnefamilier hertil, og lad os sammen arbejde på at realisere planen. I Bedsted er vi trukket i arbejdstøjet, og arbejder på at gøre byen til et attraktivt sted at bosætte sig med sin familie. Vil I ikke nok lade være med at modarbejde os, ved at lukke vores skole.

Erik Linnet, Formand for Byforskønnelse, Bedsted Thy      

 

Vi er klar over, at I har fået til opgave at spare på skoleområdet - desværre! Men mener I virkelig, at man på lang sigt har råd til at afvikle så store dele af det sydlige Thy?

 

Vi håber inderligt, at I vil bruge jeres sunde fornuft, når I tager en beslutning, og ser på alle de unikke muligheder, vi i Bedsted har, for at drive en social, faglig og økonomisk bæredygtig skole, der i dag rummer ca. 110 elever fordelt på både indskoling, mellemtrin og specialklasser. Og en skole i rigtig god stand, som også er i stand til at rumme mere, end den gør i dag.

 

Brug nu det vi har, og lad os som by og samfund i Bedsted bidrage til jeres nye politik for 2023-2026, hvor der netop sættes fokus på at skabe et attraktivt Thy, hvor folk har lyst til at bosætte sig, og hvor det gode hverdagsliv kan leves!

 

61. Høringssvar fra Markus Munk Jensen

Indgivet på vegne af: Konservativ Ungdom i Thy og Konservativ vælgerforening i Thy

 

Høringssvar:

Vi skal investere i folkeskolen og dermed Thys udvikling, og frede den nuværende skolestruktur i en årrække fremad. Det skylder vi alle de børnefamilier, der allerede er kommet til Thy eller er på vej. Børn har godt af faste rammer og en tryg skolegang med plads til at dyrke deres personlige udvikling. Derfor skal vi investere i fremtidens folkeskole og fremtidens børn og unge i hele Thy.

 

Vi skal have ro om folkeskolerne de kommende 5-8 år. På den måde får de enkelte byer ro til at fortsætte de positive takter omkring bosætning og endnu mere lokal udvikling, der kan tiltrække endnu flere unge familier til vores område. Der er behov for en åben, balanceret og løbende dialog med de enkelte byer i hele kommunen, hvis der skal ændres på skolestrukturen i fremtiden. Skal den ændres, skal vi tage en debat omskolestrukturen i hele Thy således, at der kan laves nye løsninger til gavn for hele Thy. Diskussionerne om den kommende skolestruktur giver utryghed for børnefamilierne i Thy.

 

Vi har derfor en klar opfordring til alle forældre, der har børn i de skoler, der ifølge forslaget står til lukning: Lad børnene blive i de mindre lokale skoler. Det hjælper ikke sagen om at bevare de mindre skoler, hvis man flytter sine børn til andre skoler så længe, sagen ikke er afgjort. Vi har også et forslag til, hvordan dele af den besparelse, der ligger i det forslag, der nu er i høring, kan finansieres på anden vis: I Morsø Kommune er en folkeskolelærer cirka 800 timer om året på sin skole. I Thisted ligger det tal på 750. Vi ønsker at hævetallet til 770 timer, hvilket vil give en besparelse på 4.8 mio. kroner om året - også i årene fremover. Det er næsten hele den ønskede besparelse i år og omkring halvdelen af den besparelse, man ønsker i årene fremover. Det har den konsekvens, at lærerne skal arbejde to timer mere om måneden året rundt. Resten af pengene bør kunne findes indenfor et kommunalt budget på op imod 3 mia. kroner. Derfor mener vi også, at der bør kigges på de samlede omkostninger på administrationen i Thisted Kommune. Se lokalt på hvordan man kan udnytte ledig kommunal bygningsmasse og placer flere aktiviteter et sted.

 

I Vestervig vil byen gerne overtage 40% af skolens bygningsmasse og dermed fritage kommunen for omkostninger til vedligehold og drift af den del af bygningen. Her burde man for længst have fundet en løsning på den fremstrakte hånd. Gennemføres de påtænkte lukninger på skoleområdet, vil det true sammenhængskraften i hele Thy.

 

De lokale haller vil over år blive presset. Det bliver sværere at fastholde det nære foreningsliv. Børn fra f.eks. Vestervig, Koldby eller Bedsted der skal spille fodbold med klassekammeraterne i Hurup, vil naturligvis over tid søge imod Hurup. Det samme vil gælde i Hannæs og dermed vil Thisted og Hurup blive de store vindere, når det kommer til fritidsaktiviteter. Det vil også gøre det svært at rekruttere de unge som fremtidens ledere til det lokale foreningsliv. Det kan vi ikke stiltiende sidde og kigge på ske.

 

Rigtigt mange unge har et fritidsjob på lokale virksomheder eller i det lokale handelsliv efter skole. Skal børnene bruge mere tid op transport til og fra skole, vil det besværliggøre de unges tilknytning til det lokale handels- og erhvervsliv og dermed deres lokalmiljø. Store produktionsvirksomheder i Thy har behov for, at de unge har blik for de lokale muligheder for lærepladser, der ligger i deres lokalområde. Vi noterer os, at erhvervsledere og handelslivet råber vagt i gevær, både i forhold til fremtidigt at kunne tiltrække arbejdskraftlokalt og bibeholde den detailhandel, vi har lokalt i dag.

 

Vi gik blandt andet til valg på, at vi ville sikre en udvikling af hele Thy herunder en decentral skolestruktur samt at sikre den bedst mulige dannelse og uddannelse af vores børn og unge i hele Thy på en fagligt og økonomisk forsvarlig måde. Vi taler uddannelsesudvikling i samarbejde med erhvervslivet, så vi får de uddannelser, der er brug for.

 

Vi skal se positivt på Landsbyordningen – kan vi skabe nogle synergier ved at kigge på skoler, SFO’er, børnehaver m.m. i de mindre samfund osv. Det forpligter. Politikerne er nødt til at sikre større sammenhængskraft mellem land og by. Gør vi ikke det risikerer vi, at Thy brækker over og at der opstår nogle meget store sår i forholdet mellem land og by i Thy. Sår det vil tage år at hele til skade for hele Thy. Var kommunen ikke gået ind i tide og have investeret offensivt i udviklingen af Cold Hawaii, sammen med de lokale ildsjæle, der havde ideerne, havde vi slet ikkeværet der, vi er i dag. Det er det samme på skoleområdet. Vi er nødt til at investere i fremtiden for hele Thy.

 

62. Høringssvar fra Emme Rødkjær Stampe Langballe

Indgivet på vegne af: Privat person

 

Høringssvar:

Kære politikere i Thisted Kommune

 

I må ikke lukke skolen. Jeg er glad for skolen.

Jeg har en masse venner og jeg vil også på Vesløs når jeg går i 7. klasse

Jeg vil på Vesløs Skol fordi min storebror siger at det er en good skole og jeg er glad for mine lærer

Man lærer meget på Hannæs-Østerild Skole

Jeg kan godt lide at jeg kan cykkle i skole

 

Emma R.S. Langballe 1.B

Hannæs-Østerild Skole

 

63. Høringssvar fra Annette Werenfeldt Mose Thorsted

Indgivet på vegne af: Privat person

 

Høringssvar:

I fucker med vores guld. I gambler med vores børn. Det burde ikke være lovligt at gamble med så mange individer. I ved jo godt at overbygningen på Tingstrup ikke fungerer. Husk lige den kæmpe mobbesag der var for år tilbage. Det er da derfor det hele skal til Østre skole. I ved jo at der er mange elever der ikke trives på Tingstrup. Lærer som kører hetz på eleverne. (Oplysninger fjerne pga. af fortrolighed) Folk overvejer at flytte adresse for ikke at få deres børn på Tingstrup skole. Vi har købt hus på Drosselvej fordi vores søn skulle på Østreskole. Værdien på vores hus falder gevaldigt når i vil flytte 0-6. Til den anden ende af byen. Dét burde heller ikke være lovligt. Vi harbosat os her for at det var det skoledistrikt vores søn skulle i.

 

Jeres kæmpe overbygning, jeres “High school” vibes dur ikke i Thy!!!! Det er en storbys ting. Ikke ødelæg vores kommune. Vores samfund. Vores børn er blot penge for jer. Men for os er de verdens guld. De er det dyrebareste vi har og i ødelægger dem.

 

Dejligt med forskellighed. Havboere, byboer osv. Hvorfor lave om på 2 skoler der fungerer??? Fordi i tror i kan lave dem bedre? Vi er bare ikke villige til at lade jer tage det sats. Det er vores børn det går ud over. I satser med vores børn. Lader dem være prøveklud.

 

Læg Vestervig skole sammen med Bedsted. Der er brug for det Bedsted skole tilbyder de børn der har brug for det. Luk Tilsted skole og ryk alle elever ind på Tingstrup skole. Har i tænkt over hvad det betyder for de forældre der pludselig skal aflevere børn i den anden ende af byen? Hvad det kan koste dem på job fronten. At de risikerer at komme for sent fordi de har fået længere på arbejde. Det er ikke et valg de selv har taget. Det er et valg I er i gang med at trække ned over hovedet på dem. Slå skoleleder stillinger sammen. Så de står for flere skoler. Slå lærerstaben sammen Slå bestyrtelsen sammen. Så er det de voksne der skal pendle. Ikke små børn. Og jeg sætter ikke min 7 årige søn på en skolebus når jeg har skole lige i baghaven. Det er helt omsonst!!!!!!

 

Derudover kommer han heller ikke med bussen fordi jeg selv vil aflevere ham. Han kommer aldrig til at tage den bus eller at skulle cykle ud til Tingstrup skole. Det er alt alt alt alt for farligt. Så jeg er én af de forældre som kommer til at skabe kaos hver morgen, da vejnettet ikke er skabt til at der skal afleveres så mange børn på samme tid. Kæmpe kaos mht aflevering om morgenen på Tingstrup skole, allerede nu, da der ingen plads er til at parkere sin bil på den skole. Vejen uden for er smal og dårlig. Folk holder i forvejen rundt omkring på de omkring liggende veje.

 

Hvis min søn ikke trives på Tingstrup hvor kan han så flytte hen? I lukker jo mulighederne ned. Luk i stedet campus. Kun opbevaring af elever indtil de skal videre. Få 10. Klasse ud på skolerne igen. I mister overbygningen. Elever valfarter på efterskoler og den der ro der er i at vide man kan gennemføre et skole forløb på samme skole i alle årene, tager i fra børnene.

 

Jeg begriber ikke i overhovedet har taget den her konstellation med i jeres overvejelser. Kig på Nykøbing. Det er slet ikke godt det der er sket efter deres skoler er lavet om. Mistrivsel på mistrivsel. I tror i gør det hele i og åh så godt. Men tiden er ikke inde til at i skal rode rundt i strukturen!!!!!!! Behold jeres highschool intention for jer selv. Behold en velfungerende Østreskole. Lad være med at ødelæg vores skole. Vi har en virkelig god skole. Please stop med det i har gang i.

 

Jeg har derudover vedhæftet en meget interessant artikel. I kan sagtens spare de penge på andre måder end at skulle total smadre vores og andres lokalsamfund.

 

I har for få år tilbage lavet en helt ny legeplads på Østreskole. Vi har fantastiske ude områder til vores børn. Dem i sfo. På Tingstrup er der ikke plads til alle de små børn. På østre skole er klasselokalerne ikke lavet til at skulle rumme store børn. De er til de små børn. Og så mange unge mennesker i samme alder, skaber blot ballade og kommer til at kræve meget af hver enkelt lærer. Det er sgu ikke helt okay!!!!! Der er da noget lærerigt i at skulle færdes på en skole med elever fra 6 år og opefter til 15 år. Der skal tages hensyn. Man lærer af hinanden osv. Den læring fratager i vores børn.

 

 

64. Høringssvar fra Anna Rødkjær Stampe Langballe

Indgivet på vegne af:  Privat Person

 

Høringssvar:

Kære politikere i thisted kommune

 

I må ikke lukke min skole, Jeg elsker min skole, den er rar at være på. Lærerne på min skole er flinke og det er børnene også. Det er den bedste skole, hvis jeg skulle sige det. Jeg vil vildt gerne på vesløs fordi min storebror går der og siger det er en god skole, Jeg har virkelig mange venner på min skole og vi lærer meget. Det er også rart at man ved hvem alle er på ens skole og hvis der kommer nye lærer vi dem hurtigt og kender. Frikvartererne er sjove, der er altid noget at lave, timerne er også sjove, Det hele fungerer godt. Vær sød ikke og lukke Hannæs Østerild Skole…

 

Anna Langballe 5b Østerild afd Hannæs-Østerild Skole

 

65. Høringssvar fra Steen Stampe Langballe

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Det er virkelig svært at se fremtids visionerne for Thisted Kommune når man læser rapporten om skolestruktur. Måske er det på tide at bruge flere penge på skoleområdet. Måske skulle Thisted Kommune op på niveau med resten af Danmark. Det er svært, som forældre, at forholde sig til at børn i Thisted Kommune er mindre værd end i resten af Danmark.

Man kan ikke spare sig til succes!

 

Vi bor i Lønnerup lidt uden for Østerild på et lille landbrug. Vi har tre skønne børn der alle tre går på Hannæs-Østerild skole. Én i Vesløs og to i Østerild.  Vi voksne arbejder henholdsvis i Thisted og i Østerild.

 

Skolen er vores skole og den er en meget vigtig del af vores alles hverdag.

 

Skolen er samlingspunkt og er et bevidst valg. Den ene af os voksne har selv gået på Østerild og Vesløs skole dengang de var selvstændige skoler.

 

Der var aldrig nogen tvivl om at vores børn skulle have deres skolegang på Hannæs-Østerild. Hvilket vi aldrig har fortrudt.

 

Nærværende, kompetente og glade lærer og ledelse gør at dagen er tryg og fuld af lærdom. Imponerende at se den udvikling, den nuværende ledelse har skabt inden for de sidste år. En ledelse der brænder for skolen, eleverne og undervisningen.

 

Giv dem ro til at fortsætte den positive udvikling. Så er vi 100% sikre på at Hannæs-Østerild skole er en endnu mere fantastisk skole om nogle år med væsentligt flere elever. Tilgangen er jo startet.

 

Vi er bosiddende i et skønt område som jo altså er en del af Thy. Endnu engang er det svært at forholde sig til at forvaltningen vil splitte Thy op på den måde som rapporten ligger an til.

 

Der er jo ingen tvivl om at de små velfungerende samfund kommer til at lide hvis dette forslag vedtages.

 

Samfund, borgerforeninger, idrætsforeninger og os som borgere er blevet klogere siden sidste skolestruktur debat. Den gang var det alles kamp mod alle. Nu er vi blevet klogere, vi arbejder sammen på kryds og tværs af de små byer og sammenholdet i Hannæs-Østerild er helt unikt.

 

Ingen tvivl om at det var skolestrukturen der dengang var start skuddet til dette. Succes og glade børn og voksne er gevinsten i alt dette. Derfor er det et kæmpe ønske at få lov til at drive og udvikle skolen, samfundet og alle foreningerne.

 

Måske er det tid til at politikkerne erkender at det koster lidt at drive en kommune med så stor en geografisk spredning. Støt op om de små samfund og se dem som et positivt aktiv i at tillokke tilflyttere fra andre kommuner. De er ikke alle der flytter til Thy for at bo inde midt i Thisted by, men nærmere er det de små samfund der trækker. Små samfund med velfungerende skoler og foreninger.

 

Hvorfor ønsker man at lukke en skole i fremgang?

 

Se på Hannæs-Østerild som model på hvordan tingene kan drives. Det var jo en mulighed at kopiere denne drift. Den kunne bruges mange steder i kommunen. Der samarbejdes jo i forvejen på mange andre niveauer.

 

Vis os som borger, forældre og ikke mindst børn at I vil dem og os. Vi har valgt Thy som vores hjem, det er her i det lokale vi vil være og vokse.

 

BEVAR DE SMÅ SKOLER

 

M.v.h. Eva og Steen Langballe

 

66. Høringssvar fra Sten Lauridsen

Indgivet på vegne af: Aktivitetscenter Vestervig-Agger

 

Høringssvar:

Høringssvar fra Aktivitetscenter Vestervig-Agger

 

En lukning af Vestervig Skole vil ramme centret hårdt på benyttelsestilskuddet. I den seneste opgørelse var det den102.621 kr. Langt den største del af dette beløb var fra skole og SFO. Markblomstens andel var under 5 %.

 

Disse penge kommer til at mangle i en drift, hvor der dagligt kæmpes for at holde tingene sammen. Uden disse penge kan vi ikke give samme tilbud og udvikle centret som vi har gjort i rigtig mange år.

 

Udover økonomien kommer forslaget om lukning til at ramme foreningslivet hårdt. Når børnene skal sidde flere timer i en bus, vil der ikke være det sædvanlige flow fra skole og SFO til idrætsaktiviteter.

 

Vi kommer til at miste børn i foreningerne. Det får en betydning for både folkesundheden som faktisk er i tilbagegang i Danmark og socialt. Børnene føler sig set og får venner i foreningerne. Børnene lærer om frivillig ledelse. Det går også ud over den demokratiske dannelse og øje for fællesskabet. Så selvom skolerne også har medborgerskab på skemaet lærer børnene det på en hel anden måde gennem foreningslivet. De kommer også på ture og til stævner. Oplevelser de ikke får på samme vis i skolen.

 

Skolelukningen vil også ramme familielivet. I aktivitetscentret er der skabt et åbent og integreret miljø med et cafeareal hvor forældre kan vente mens børnene dyrker idræt og udveksle med andre forældre og børnene der ikke er, til idræt trygt kan lege eller ordne lektier mv. Det gør logistikken langt nemmere.

 

Mister vi det naturlige flow fra skolen og i dagligdagen vil det få store konsekvenser. Dette er en konsekvens der ikke må overses. Sidst på eftermiddagen og først på aftenen er værdifuldetimer for familierne og i aktivitetscentret og i foreningerne føler vi det som vores pligt at bakke op om børnefamilierne. Det er vores fremtid. Så udover det mistede tilskud vil det få store konsekvenser for folkesundheden og lokalsamfundene.

 

67. Høringssvar fra Troels Nørgaard Ifversen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Høringssvar ifm. ændring af skolestruktur

Når jeg vælger at ytre mig i den forbindelse, er det ud fra, at jeg holder så meget at Thy og specielt et Thy i balance. Jeg har levet hele mit liv i Thy og har altid været stolt af at være Thybo.

 

De sidste år har jeg med stor interesse og glæde fulgt med i, hvorledes vores dygtige og ambitiøse politikere har fået Thy på landkortet – ja næsten på verdenskortet. Skønt at opleve hvorledes der satses penge og ressourcer på bosætning i HELE Thy – f.eks. video på kommunens hjemmeside med tilflyttere som reklamerer for nærheden og roen som årsag til at flytte tilbage.

 

Vi har selv 2 børn – den ene har bosat sig i Thy og den anden kommer retur efter studier – jo Thy kan noget som tiltrækker – herunder det nære og det trygge.

 

Hvis alt skal opgøres i økonomi – ja så vil jeg hellere betale minimalt mere i skat end at nedlægge det som i dag er et stort aktiv for hele kommunen – nemlig de små samfund med mange skønne ildsjæle.

 

Jeg betaler for eksempel min kirkeskat med glæde – vel vidende at det ville være billigere at nedlægge alle kirker og så samle det hele i Vestervig Kirke

 

I mine mange år i foreningslivet var det også en stor glæde, da Hurup/Vestervig og Bedsted gik sammen om at lave fodbold for de unge – man skiftedes til at spille i de respektive klubber med respekt for at bevare sin tilknytning til hjembyen.

 

Som formanden for Hurup Handelsstand udtalte – så har ingen interesse i at alle børn samles i Hurup, da det er ekstremt vigtigt, at den positive udvikling i bosætningen i de mindre byer fortsætter.

 

Vi skal turde vente på væksten og give lokallivet en chance.

 

Jeg husker tydeligt, hvor økonomisk jeg tænkte, da man ville bygge Hurup Svømmehal med kurbad – de kunne vel renovere den gamle – men skønt at se hvorledes et økonomisk snæversyn fra min side blev gjort til skamme.

 

Jeg finder det uheldigt, at politikerne har sat en dagsorden overfor forvaltningen, som kun fokuserer på økonomi, og ikke på hvordan skolestruktur kombineres med kommunens strategi om decentral bosætning. I den forbindelse savnes ambitioner i forhold til, hvilke holdninger og værdier kommunen ønsker at brande sig med.

 

I forhold til holdninger, så synes jeg de forældre som d.d. har fravalgt den lokale skole skulle tænke sig godt om, da disse valg er med til at ødelægge rigtig meget for lokalsamfundet.

 

Vi bor jo i et landbrugsområde, så jeg vil sammenligne det som foregår lidt med at etablere et skrøbeligt såbed – når så græsset kigger frem, så sprøjtes der med roundup. Det skrøbelige såbed er tilflytterne/tilbage-flytterne, og roundup’en er kommunen, der i strid med dens strategi om øget bosætning, ødelægger dette ved bl.a. at lukke skoler i de små samfund.

 

SÅ det vil være en skam, hvis flertallet af de folkevalgte ikke vil tage det lange seje træk, som det er at forfølge en strategi for bosætning i hele Thy – som det fremgik ved valget - fremtidens Thy er for HELE Thy.

 

Der efterlyses løsningsforslag – jeg kommer med følgende velvidende at de ikke er underbygget:

-        Fælles ledelse

-        Mere forældreinvolverng ift. rengøring/vedligehold m.v.

-        Lærere må flytte rundt i hverdagen – måske tilknyttes 2 skoler eller kun undervise i special fag.

-        Tomme m2 kan benyttes til andre formål.

-        Hæv skatten så det hænger sammen – 0,1%.

-        Flyt børn den anden vej – ændre skoledistrikter, så yderdistrikter ift. Hurup skole ændres til Bedsted og Vestervig skoledistrikt, så vi får taget trykket væk fra Hurup Skole og hjælper hinanden med at bevare de små skoler og dermed de små samfund = Hele Thy.

 

Troels N. Ifversen

Lyngholmvej 1

7755 Bedsted.

 

68. Høringssvar fra Lea Kjærsgaard

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Jeg har 1 barn der er startet på skolen og der kommer en mere i 2025.

 

Min største bekymring omkring at de skal til thisted fra 7 til 9 klasse er at de kommer til at bruge for lang tid på transport, de får ikke tid til et fritidsarbejde da de skal bruge lang bus tid. D

e kan ikke gå til sport i Hanstholm. Vi kommer til at mangle ungarbejdere i byen. Det er jo katastrofalt for byen at vores unge mennesker skal væk fra byen. Ingen vil da bo heroppe hvis de alligevel skal sende børnene til thisted senere.

 

Vores by bliver stille fordi de unge mennesker er i thisted og for det andet, så virker det ret uretfærdigt at vi skal køre så langt hver dag. Hvorfor skal der kun være overbygning i sydthy og midtthy. Her i nordthy bliver vi da glemt og det gir da ingen mening at vi som de eneste skal have så langt i forhold til de andre skoler.

 

Må sige jeg er dybt skuffet over at man kan være bekendt at lukke en by på den måde. Håber det bliver tænkt ordentlig igennem. Har snakket med flere unge mennesker som frygter det bliver at det bliver en realitet. De blir jo spredt rundt i forskellige klasser og skal starte helt forfra. Der vil gå mange unge tabt i denne her proces. Håber og tror på at i kan se at det er bedst at bevare vores overbygning her i nordthy

 

69. Høringssvar fra Jens Hellerup Olsen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Der har været mange læserbreve og synspunkter i Nordjyske og på borgermøder om de konsekvenser, det får for byerne i yderområder Det er tidligere godt beskrevet og behøver ingen gentagelse, og jeg er helt enig i synspunkterne:

De negative konsekvenser oplægget vil få for yderområder, kan ikke gøres op i penge.

 

Når man ser det samlede oplæg i Thisted Kommunes skolestruktur, virker det urimeligt fordelt i kommunen. Det bærer præg af, at det hovedsageligt går ud over skolerne i de to gamle kommuner; Hanstholm og Sydthy Kommune. Især findes der ingen overbygning i det nordlige område i høringsoplægget.

Hvis man skal finde besparelse; hvorfor kan man ikke tænke anderledes?

 

Jeg kommer med en overvejelse/forslag om:

Man kunne nedlægge en anden større skole i Thisted (samle de 4 skoler til 3 skoler, eller en i nærmeste omegn eks. Sjørring.

Børn fra Nors, som vanlig er tilknyttet overbygning i Sjørring kunne flyttes til Hanstholm og man kunne bevare skoledistrikt Klitmøller til Hanstholm. Snedsted skole kunne optage flere fra Sjørring område og i Thisted er også meget nært.

På den måde ville man kunne bevare skolerne i yderområderne og de goder, der følger med dette.

Enten det er en skole i Thisted eller eks Sjørring, der skulle lukke vil disse børn i hvert ikke få en times kørsel med bus før og efter skole, hvorimod man rammer mange andre børn i yderkommunen.

Thisted kommunes oplæg bærer præg af, at man vil kun bevare gamle Thisted Kommunes skoler og ikke tager hensyn til gamle Sydthy og Hanstholm kommunes skoler.

 

70. Høringssvar fra Jacob Krigslund Bjerregaard

Indgivet på vegne af: De erhvervsdrivende i Koldby skoledistrikt

 

Høringssvar:

Høringssvar fra erhvervsdrivende i Koldby skoledistrikt

 

Dette høringssvar er skrevet af de erhvervsdrivende i Koldby skoledistrikt, og har i sagens natur dette område som primært fokus, men har også fokus på kommunens øvrige yderområder. For der drives virksomheder i hele Thisted kommune, og netop dette giver store bidrag til kommunens økonomi i form af skatter og afgifter.

 

Velfærdsaftryk for virksomhederne i Thisted

Private virksomheder i Thisted Kommune skaber 13.700 lokale fuldtidsjob, og virksomhederne skaber sammen med deres medarbejdere skatteindtægter for 3,2 mia. kr. til Danmarks velfærd. For det kan man f.eks. undervise 10.800 elever i folkeskolen, have 1.900 social- og sundhedsmedarbejdere og 1.500 politibetjente ansat og bygge 9 km motorvej. Hvert år. (Dansk industri, 2022 - https://www.danskindustri.dk/politik-og-analyser/di-mener/kommunal-erhvervspolitik2/ )

 

Erhvervslivet i Koldby skoledistrikt tegner sig for de 585 af disse arbejdspladser, hvor af de 153 er nye stillinger, der er skabt indenfor de sidste 3 år. Denne udvikling er et resultat af, at en række virksomheder har valgt at udvide og bygge nyt samt lokal områdets store arbejde med styrke bosætning (Her kan bl.a. nævnes projektet Land, Vand og By - i hjertet af Thy), og netop en styrkelse af bosætning har haft en positiv effekt på arbejdskraften i lokalområdet.

 

For arbejdskraften er en af de største udfordringer for at kunne opretholde denne udvikling. Ifølge Dansk Erhverv vil man i Thisted Kommune i perioden 2023 til 2040 miste op mod 13% af arbejdsstyrken svarende til 3400 medarbejdere mellem 20 og 69 år. (Dansk Erhverv, 2023 - https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2023/april/analyse-74-kommuner-star-over-for-strid-demografisk-modvind-frem-mod-2040/ )

 

Når vi holder denne tendens op imod, at det allerede nu er meget svært at finde arbejdskraft, ser vi med stor bekymring på det forslag til ny skolestruktur, kommunalrådet har valgt at sende i høring. Her vil vi særdeleshed påpege den store negative synergi en lukning af Koldby skole vil medføre, her tænker vi i særdeleshed på vores virksomheders mulighed for at rekruttere nye medarbejdere.  

 

Hvis man vælger at gennemføre skolelukninger i kommunens yderområder, vil det, efter vores klare overbevisning, have en negativ effekt på tilflytning og bosætning af de børnefamilier, som danner grundlaget for arbejdskraften i vores område. De nye medarbejdere, som har søgt jobs i vores virksomheder, og flytter deres familier til området, har lagt vægt på, at der er et aktivt samfund med daginstitution, skole, dagligvarebutik og et rigt fritidsliv.

 

Hvis man lukker Koldby skole, frygter vi, at flere af medarbejderne vil etablere sig med deres familier i andre byer, som har et skoletilbud, hvorfor det vil blive en vanskelig opgave at fastholde dem.

 

Vi, som erhvervsdrivende, står for nuværende i et stort dilemma, da bekymringerne for om vi kan skaffe arbejdskraft nok, er en stor hæmsko for vores lyst til at yderligere ekspandere vores virksomheder.

 

Vi ser det som en bydende nødvendighed at have stort fokus på at udvikle alle dele af kommunen, så det kan lykkes at drive virksomhed uden for Thisted og Hurup, dette lader sig kun gøre ved også at investere i de små samfund, og at opretholde skoletilbud i kommunens yderområder, ser vi en væsentlig faktor.

 

Vi skal gøre hele Thisted kommune til et attraktivt sted at bosætte sig, så vi kan tiltrække arbejdskraft udover Thisted kommunes grænser, så vi kan øge vores arbejdsstyrke i kommunen. Vi erhvervsdrivende tror på, at vi kan lykkes med denne opgave, hvis vi fortsat sørger for at fortælle de gode historier om hele Thy og ikke kun Thisted.

 

Lykkes vi med at skaffe flere hænder til vores virksomheder i hele Thy, vil dette fremadrettet kunne skabe flere skattekroner i kommunekassen. Vi tror på, at en investering i skoletilbuddene vil være økonomisk bæredygtig for Thisted kommune, så derfor kære politikere - bevar skolerne, vi har ikke råd til andet.

 

På vegne af de erhvervsdrivende i Koldby skoledistrikt

 

71. Høringssvar fra Louise Nørgaard

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

BEVAR VESTERVIG SKOLE!

Vestervig skole er en fantastisk god skole, med meget god trivsel, stor faglighed, dygtige lærere, hvilket giver dygtige elever.

 

Vi skal I Jeres udspil hører om, at klasser bliver for små målt på antal elever på årgangen. Vi har i en del år nu sammenlæst 2 årgange. Og ved I hvad? Det fungerer rigtig godt. Prøv at komme ud og se, hvor godt det egentlig fungere inden I tager Jeres beslutning omkring skolestrukturen. Jeg tror rent faktisk ikke, at eleverne i 2.-3. klasse ved hvilken klasse de hører til, fordi trivsel og læringen er i top.

 

For at kunne lærer noget, er man nødt til at trives. Vores elever trives på Vestervig skole, fordi de indgår i en lille gruppe, og fordi der er tid og omsorg til dem. Ved store klasser på +20 elever vil det ikke være sådan. Her bliver lille Peter ikke altid set og hørt, han har måske mere brug for at få en krammer end andre men får den ikke, fordi han ikke bliver set i den store klasse.

 

Jeg er af den klare overbevisning, at lille er bedre end stor når det kommer til skoler, læring og trivsel.

 

Jeg kan med Jeres udspil frygte for, at vi om få år, har alt for mange børn der går på specialskoler/tilbud fordi de ikke trives, og hvor er så besparelsen henne?

 

Vores elever er blandt landets dygtigste målt på faglighed og kunnen. Det får vi bare ikke lov til at ”vise” I Jeres rapport. Vores elever er faktisk dygtigere end elever fra klasser med +20 elever. Når vi skal aflevere vores elever til 7. klasse til Hurup Skole, så ligger vores elevers faglighed højt og indimellem også højere end dem de kommer i klasse med, fordi klassestørrelsen har været noget mindre, og der har været TID til HVER ENKELT ELEV!

 

På Jeres hjemmeside, i breve og mails fra Jer, står der ”Thy til livet” altså, at I er en kommune der vil hele Thy. Det er jeg MEGET i tvivl om I vil, med det skoleudspil I er kommet med! Tænk, at I vil lukke alt i nord og syd og så kun have i centrum. For at kunne leve op til at ville hele Thy som I skriver, så skal I ikke lukke skoler, men turde tage chancer. Ellers kan I lige så godt sige THY TIL THISTED.

 

For få år siden havde vi lægemangel i Thy, kan I huske det? Ved I så også hvad der er sket nu? Der er kommet unge læger til vores område, fordi de er faldet pladask for hvad Thy kan. De bosætter sig i yderområderne, hvor natur, lokalt fællesskab osv. er noget som vægter højt for dem, og også for andre tilflyttere.

 

I vores område, nærmere bestemt Krik og Agger, er der de sidste år flyttet mange nye børnefamilier til, vel og mærke familier, hvor forældrene har en god uddannelse. Deres børn går desværre endnu ikke på Vestervig skole, men det kommer de til. Derudover er Hurup Boligselskab ved at bygge 10 nye boliger på den gamle fodboldbane i Agger. Det er en succes, så endnu 10 boliger vil blive opført. I Vestervig er et andet boligselskab også ved at gøre klar til at sende boliger ud i licitation, så der er godt gang i vores lokalområde. Disse boliger er ikke ældre boliger, men familieboliger. Denne positive udvikling skal nødig bremses!

 

Derfor bliver jeg så ked af det, når jeg læser og ser ind i Jeres rapport som viser fremgang på elevantallet om få år. Giv det nu en chance. Vi har vist Jer, at vi godt kan hernede i Vestervig, Krik og Agger. Så vis os den tillid og lad skolen blive.

 

Med venlig hilsen

Louise Nørgaard mor til 2 glade elever på Vestervig skole.

 

72. Høringssvar fra Ejnar Dahl Jensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Vesløs skole er en fantastisk skole, og det vil være ufatteligt synd, hvis den lukkes. Børnene er glade og trives godt. Det faglige niveau er Mindst lige så godt som overbygningerne i resten af kommunen. Og andelen af elever, der starter på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser efterfølgende er meget stort. Nej, skolen har ikke så mange elever. Der er kun en klasse pr årgang. Men det er børn fra et 100km2 stort område, hvor der er langt mellem landsbyerne. ALLIGEVEL har de en nærhed og en fælleskabsfølelse og en følelse af ligeværdighed. Og tryghed.

 

Landsbyerne og deres indbyggere kæmper og investerer store mængder fritid og private penge i at følge med tiden og gøre så de små byer ikke ender som pensionist-øer. Det er en proces, der tager mange år, også har været i gang længe på utallige måder. Vi ønsker ikke at landsbyerne forfalder. At historien vidskes ud. For det er det der vil ske. Når landsbyerne visner sammenmed dens indbyggere, så dør husene sammen med dem.

 

Kommunens nedrivningspulje kommer i spil, og langsomt er bedstefars smedeværksted borte. Det samme er købmandsgården, den smukke firlængede fra 1800, missionshuset, stationen, mejeriet... Det er historien der smadres fordi motivationen smuldrer. Men sådan behøvede det ikke at være.

 

Os der bor herude drømmer sikkert for manges vedkommende om, at når vores børn en dag har fået uddannelse og tænker på at starte familie, - så kunne det måske være, at de ville slå sig ned i nærheden. Og hjælpe med at modernisere og bevare landsbyernes huse. Og have deres børn (vores børnebørn) gående i den skole de selv gik i. Og give dem mulighed for at børnene kunne cykle til bedsteforældrene efter skole. Denne drøm. Dette lille spinkle håb. Det slukker i. Min lyst til at passe og bevare mit ældgamle stråtækte højremshus reduceres enormt. Og lysten til vores private naturgenopretning og private sommerfugleprojekter er pludselig primært for min egen skyld. For jeg tror næppe at nogen af mine tre børn kommer til at bosætte sig i nærheden, hvis Vesløs skole ikke er der.

 

Der er så mange ikke-målbare parametre, som i ikke har med i jeres regnestykker. Så mange afledte konsekvenser, som ikke kan måles over 3 eller 5 år, men som først ses efter 10 og 20 år. Vesløs skole er en fantastisk god skole. Og hvis det koster en smule mere pr barn at have den kørende, så er det bare sådan det er!!! Det må Thisted Kommune acceptere. Og hvis i synes det er fair..., så må i sende regningen til os herude som en form for højere skat. Den "skat" vil helt sikkert blive accepteret, hvis den går til bevarelse af mindre velfungerende skoler!

 

73. Høringssvar fra Kasia Andersen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Jeg ønsker ikke, at overbygning i Hanstholm skole bliver lukket.

 

74. Høringssvar fra Brian Kirk Nielsen

Indgivet på vegne af: Østre Skoles MED-Udvalg

 

Høringssvar:

MED udvalget for Østre Skole vil gerne kvittere for en god rapport med analysen af folkeskoleområdet i Thisted Kommune. Vi støtter projektet om at få skabt sociale, faglige og økonomiske bæredygtige skoler i Thisted Kommune.

 

Østre Skole er elevtalsmæssigt en af de store skoler, som igennem de sidste mange år har oplevet et stigende gab mellem arbejdsopgaverne og de ressourcer der er tildelt. Det er vanskeligt at drive en faglig, social og økonomisk bæredygtig skole med stadig faldende ressourcer.

 

I den sammenhæng opfordrer vi til at der snarest bliver udarbejdet en ny ressourcetildelingsmodel, som tilgodeser de reelle arbejdsopgaver der er på respektive skoler. En skæv ressourcetildelingsmodel bliver yderligere udfordret af at Thisted kommunes udgift pr. elev ligger relativt langt under landsgennemsnittet.

 

Vi er bekymret for om den foreslåede struktur vil medføre øgede udgifter til transport m.v., som vil påvirke det samlede budget til skolevæsnet i en negativ retning.

 

Vi vil gerne påpege vigtigheden i at der hurtigst muligt bliver udarbejdet en tydelig og gennemsigtig proces i forhold til flytning af medarbejdere mellem skolerne, således der kan skabes tryghed i en stor forandringsproces. I forlængelse heraf kan det blive en udfordring at en stor del af skolernes personaler afholder ferie/afspadsering, på det tidspunkt hvor man forventer der bliver taget en beslutning om den fremtidige skolestruktur.

 

MED udvalget ønsker desuden at gøre opmærksomhed på, at større strukturforandringer kræver tid og kræfter at planlægge samt gennemføre.

 

Med venlig hilsen

MED udvalget for Østre Skole

 

75. Høringssvar fra Chano Sauer

Indgivet på vegne af: Thisted Bolig

 

Høringssvar:

Tag kommunens sociale udfordringer alvorligt

Thisted Boligs høringssvar til skolestrukturdebatten i Thisted Kommune

 

Thisted Bolig er den største alemene boligorganisation i Thisted Kommune med godt 1300 almene boliger. Boligerne findes især i Thisted og Hanstholm, men også spredt i mindre bysamfund i den nordlige del af kommunen.

 

Som almen boligorganisation er det Thisted Boligs opgave at stille boliger til rådighed for borgere fra alle samfundets lag og i alle livsfaser. I mindre bysamfund er beboerne overvejende ældre, ofte er fraflyttet en større familiebolig og derved givet plads til bosætning af en børnefamilie. Thisted Bolig giver derfor et attraktivt boligtilbud til mange borgere i kommunen, og bidrager desuden til omsætningen på boligmarkedet generelt.

 

Derfor kan det godt bekymre Thisted Bolig, hvis ændring af skolestrukturen gør det mindre attraktivt for børnefamilier at bosætte sig i mindre og mellemstore samfund i Thisted Kommune. Især bekymrer forslaget om nedlæggelse af skoletilbud eller klassetrin i byerne Hanstholm, Østerild og Vesløs, hvor Thisted Bolig har boliger, som i forvejen ikke er stærkt efterspurgte.

 

Særligt bekymret er Thisted Bolig dog om forslagets konsekvenser for Thisted by.

 

Hovedoparten af Thisted Boligs boliger ligger i området ved Havrevej, Refsvej, Højtoftevej og Grønningen. I samme område har Lejerbo desuden en del almene boliger. Området er udpeget som et ”forebyggelsesområde” ifølge ”Ghetto-pakken”, og det er derfor en fælles forpligtelse at løfte dette område socialt. Thised Kommune har ifølge loven den ledende rolle i denne indsats, og selvom dette desværre endnu ikke har vist sig i nogen initiativer, så må det naturligvis være et afgørende grundlag for hele den kommunale planlægning i forhold til området.

 

Området er præget af et lavt uddannelsesnivaeu, og der findes mange familier med udfordringer. I Når familierne er udfordrede, må skolen være tilsvarende stærk, og med nærvær og indgående kendskab til lokalområdet tage hånd om de udfordrede elever. Ligesom der kan være behov for en særlig indsats for at skabe et fungerende skole-hjem-samarbejde med familierne. Disse hensyn har analysen ikke behandlet.

 

Thisted Bolig er især bekymret over forslaget om at samle de mindre elever fra området op til 6. klasse på Tingstrup Skole. Når disse elever på egen hånd - og ofte på eget initiativ – skal bringe sig selv i skole, så kan det frygtes, at det ikke vil lykkes – ikke hver morgen. Og slet ikke hvis skolen ikke er en del af lokalområdet.

 

Thisted Bolig vil opfordre til at genovervej forslaget om nedlæggelse af skoler og klassetrin i Hanstholm, Østerild og Vesløs.

 

Thisted Bolig vil anbefale ikke at gennemføre den foreslåede omlægning af Østre skole og Tingstrup Skole, og dermed ikke flytte de mindste elever fra boligområdet ved Havrevej , Refsvej, Højtoftevej og Grønningen til Tingstrup Skole.

 

På vegne af Thisted Boligs Hovedbestyrelse.

 

Lilly Thorsen

Formand

 

76. Høringssvar fra Henriette Brix

Indgivet på vegne af: Skolebestyrelsen Østre Skole

 

Høringssvar:

Høringssvar til ny skolestruktur i Thisted kommune fra Skolebestyrelsen på Østre Skole

Helt grundlæggende ønsker skolebestyrelsen på Østre Skole, at skolestrukturen i Thisted by bevares i sin nuværende form, da vi fra analysen ikke kan se nogen besparelse, men kun en stor udgift til bl.a. transport og ombygning af skoler. Disse penge vil kunne bruges bedre på ikke at skulle spare andre steder i kommunen. Vi savner fra Kommunens side gode forskningsbaserede argumenter for at ændre på skolestrukturen i Thisted by, og vi savner en overordnet vision for kommunens skoler og konkrete forslag til opfyldelse af den vision.

 

Vi i Skolebestyrelsen på Østre Skole ønsker ikke at denne debat skal være en kamp mellem skolerne i Thisted by eller de små skoler i kommunen. Det er ikke til gavn for nogen parter eller for kommunen som helhed. En ny struktur skal handle om én samlet kommune med effektive skoler i byen og på landet, som sikrer dygtige børn, som samtidig trives godt.

 

Baggrund for forslag om ændret struktur – faldende børnetal
Som det fremgår af rapporten, har Thisted kommune oplevet et markant fald i antallet af elever de seneste 20 år, hvilket skyldes demografiudviklingen blandt de 6-16 årige i kommunen.

Derfor er der varslet økonomiske besparelser for skolerne i kommunen. Rapporten anbefaler ligeledes, at der fremadrettet arbejdes med færre, men større enheder, end i dag.

 

Succeskriteriet for kommunalbestyrelsen i den forbindelse er, at den fremtidige plan for folkeskolen skal være faglig-, social og økonomisk bæredygtig.

Vi vil gerne, som skolebestyrelse Østre Skole, tydeliggøre at Østre skole allerede lever op til alle tre grundelementer i sin nuværende form.

 

Social bæredygtighed:

Østre Skole har gennem årene opbygget en høj social kapital – altså en høj social sammenhængskraft på skolen og i lokalområdet. Høj social kapital fremmer sundhed, livskvalitet og læring til nytte, gavn og glæde for elever, lærere og forældre. Det indebærer b.la. at man:

 

• Har tillid til hinanden (både elever indbyrdes, elever-lærere og lærere-forældre)
• At man gør noget sammen (fælles aktiviteter på skolen og i klassen – også udenfor skoletid)
• Har et sæt af fælles normer og værdier at styre hverdagen efter
• Har fællesskabet som det bæredygtige element

Der er forskningsbaserede tegn på, at høj social kapital, kan modvirke den velkendte sociale ulighed i sundhed, da den ser ud til at være et bolværk mod de belastninger, som mange elever fra socioøkonomiske svage familier døjer med.

 

Vi kan godt, ved en skolesammenlægning og omstrukturering, være bekymrede for, at den høje sociale kapital, som vi mener findes på Østre Skole, vil mindskes betydeligt.

Vi kan se, at det kan blive en udfordring at fastholde sammenhængskraften på en afdelingsskole fremfor på en distriktsskole.  Forældre til børn i indskolingen og på mellemtrinnet, der iflg. forslaget skal placeres på Tingstrup skole, tror vi kommer til, på mange måder, at opleve en øget fremmedgørelse og distancering til det, der foregår i skolen, hvis den ikke ligger i nærområdet. Skolen bliver reduceret til et undervisningssted, der er løsrevet fra lokalsamfundet, og hvor beslutninger bliver taget uden forståelse for de prioriteringer, forældrene i et lokalsamfund finder vigtige.

Østre Skole rummer mange nationaliteter og en mangfoldig elev- og forældregruppe. Og det lykkes skolen med!

Flyttes denne gruppe til en ny skole, kan mangfoldigheden så favnes på samme vis? Vi kan frygte, at den nærhed og kulturelle udveksling, der forgår i dagligdagen på Østre Skole bl.a. vil forsvinde i takt med, at forældrene ikke får deres daglige gang på skolen og ikke på samme måder henter og bringer deres børn. Ejerskabsfølelsen/fællesskabsfølelsen på skolen og i klassen vil være sværere at opnå, hvis forældre ikke føler de hører til og ikke kommer på skolen

Det kan blive komplekst at få kommunikeret selv basale informationer ud pga. sprogbarrierer og kulturforståelse. Det vil hæmme den daglige og familiemæssige integration i vores skolestruktur, som ellers netop skaber grobund for en sund integration i samfundet.

Elevernes oplevelse af værdiskabende fællesskaber er af afgørende betydning for deres trivsel (baseret på trivselsmålinger).  Den viden Østre skole har ifht. tosprogede elever er helt unik og frygtes at blive udvandet, hvis skolen ikke længere kan arbejde som en enhed og skabe et sammenhængende fællesskab.  Netop fællesskabet er i høj grad et aktuelt problem i samfundet og viser sig ved, at et stadigt stigende antal elever mistrives og på sigt måske skal visiteres til specialpædagogiske indsatser.

 

Måske vil vi også opleve en stigende fraværsprocent hos en del af eleverne, pga. den fysiske afstand mellem bopæl og skole?

 

Høj professionel og social kapital må da siges at være et vigtigt supplement til den økonomiske rationalitet, som det meste af Thisteds kommunes rapport af folkeskoleområdet bygger på

 

Faglig bæredygtighed:

Hvad er kvalitet? Det er svært at diskutere, for kvalitet er noget subjektivt. I en debat som denne er man dog nødt til at konkretisere:

Østre Skole er en bæredygtig skole. Den har et sammenhængende skoleforløb 0.-9. klasse med integreret SFO, hvor de større elever er rollemodeller for de mindre elever. Med den store aldersspredning på skolen lærer eleverne i høj grad at udvise hensyn til hinanden. Et helt skoleforløb på samme skole er sundt for såvel store som små børn.

Der er god trivsel, der er fortsat er et højt fagligt niveau, der opfylder kravene fra undervisningsministeriet. Faglighed og trivsel skal gå hånd i hånd. Østre Skole er inde i en positiv udvikling; fagligheden er høj, eleverne klarer bedre end landsgennemsnittet, lærere og elever trives godt – det viser diverse undersøgelser. Østre Skole ligger over det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet, når det drejer sig om trivsel blandt eleverne, elevfravær og lærerfravær samt karaktergennemsnit for 9. klasses afgangseksamener. Skolebestyrelsen på Østre Skole mener, at Landskoler er vigtige for at små bysamfund kan bestå, ligesom byskoler er vigtige for midtbyen – og nærhedsprincippet spiller ind alle steder.

 

Økonomisk bæredygtighed:

Vi undrer os over de fremlagte modeller og har svært ved at se, hvordan Kommunen vil finde det såkaldte rationale ved at lave en ren overbygningsskole.

Hvis den model bliver en realitet, bliver der i kommunen stigende udgifter bl.a. til skolebusser, udbygning af cykelstier, parkeringspladser, buslommer, etablering af flere faglokaler og tilpasning af udeområder ifht. elevgruppen.

Østre Skole har netop etableret fine og indbydende udeområder for indskolingen/mellemgruppen, og de vil ikke alle kunne bruges i en ren overbygningsskole.

En omstrukturering af de to byskoler vil under alle omstændigheder kræve flere ombygninger begge steder og altså store udgifter.

Som det er nu, er Østre Skole en af kommunens billigste skole målt på udgifter pr. elev.  Skolen løfter en stor opgave bl.a. ifht. Integration og har gennem årene opsparet en høj professionel kapital. Lærerne har tilegnet sig stor erfaring med tosprogede børn og integration i nærmiljøet. Vi kan have en bekymring om, at summen af disse erfaringer vil gå tabt eller ikke kunne udføres, hvis børnene flyttes ud af deres nærmiljø. Og kan/skal det gøres op i kroner og ører?

 

Så med alle disse ovennævnte faktorer, er det svært at se, hvordan Kommunen kan finde det ønskede økonomiske rationale på den måde.

 

Hvorfor en ren overbygningsskole?
I oplægget til en ny struktur savner vi en plan og en vision for en ren overbygningsskole. Der er ikke blevet fremlagt noget i den retning. Hvad er Kommunens vision for dette? Hvor er de faglige, videns baserede argumenter for sådan en løsning? Er der evidens for bedre kvalitet og faglighed på en ren overbygningsskole? Hvad er Kommunens overordnede vision for kommunens skoler i det hele taget?

 

Der findes ganske få eksempler på rene overbygningsskoler i Danmark, og de fleste af dem er etableret indenfor de seneste få år af økonomiske eller geografiske årsager i de pågældende kommuner, som ikke kan sammenlignes med Thisted. Hvis forslaget om en ren overbygningsskole med afsæt i andres gode erfaringer, og med evidens for at en overbygningsskole kan medføre et kvalitetsløft og klare faglige, pædagogiske og læringsmæssige forbedringer, ville vi som skolebestyrelse meget gerne drøfte denne mulighed, men det er ikke tilfældet med det nuværende debatgrundlag.

En stor risiko kunne faktisk være et fald i kvaliteten, og det ønsker vi ikke at risikere, så længe der ikke er fremlagt fakta og dokumentation fra kommunens side. Ved etablering af en ren overbygningsskole er der heller ikke mulighed for, at elever, som mistrives af forskellige årsager, kan foretage skoleskift i Thisted by, og det vil få stor betydning for de berørte. Så det reelle skolevalg i byen ville forsvinde.

Skolebestyrelsens arbejde på en ren overbygningsskole:
Store afdelingsskoler/matrikelskoler kan gøre det vanskeligt for skolebestyrelsen at være synlige overfor forældrene, da der så kun vil være få repræsentanter for hver enkelt afdeling i skolebestyrelsen. Vi tænker også, at følingen med, hvad der rører sig blandt forældrene i dagligdagen vil forsvinde og medføre problemer med at skabe opbakning blandt forældrene til skolebestyrelsens arbejde. Og endelig kan det også blive sværere at rekruttere forældre til skolebestyrelserne på en afdelingsskole.

 

Konklusion/anbefaling:

Østre Skoles skolebestyrelse vil meget gerne se på mulighederne for at øge kvalitet og faglighed i skolerne, men det nuværende grundlag, som Kommunen har fremlagt, er for spinkelt til, at vi kan støtte tanken om en omstrukturering af byskolerne inkl. en ren overbygningsskole i Thisted by.

 

Vores anbefaling til kommunalbestyrelsen er derfor også, at skolerne generelt, deriblandt også Østre Skole, skal støttes i at udvikle sig som levende fællesskaber, som ikke primært lever af at udkonkurrere naboskolerne, men lever af, at elever og lærere oplever at være sammen om noget, der opleves livsbekræftende. Østre Skole høster i dag frugten af det store arbejde, der er blevet gjort for at opbygge en høj social- samt professionel kapital og værdiskabende fællesskaber. Hvorfor bryde op i noget, der fungerer og tager lang tid at genopbygge, hvis der ikke er en klar økonomisk og faglig gevinst?

 

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Østre Skole Thisted.

 

77. Høringssvar fra Hans Nielsen

Indgivet på vegne af: Tingstrup Skoles MED-Udvalg

 

Høringssvar:

Udtalelse fra B-siden, MED-udvalget på Tingstrup Skole, vedrørende ny skolestruktur i Thisted Kommune

Tingstrup Skole:

Årgange fra 1. – 9. klasse giver sammenhængskraft og kontinuitet på tværs af alder.

 

Den røde tråd gennem indskoling, mellemland og udskoling giver de bedste muligheder for kontinuerlig læring, udvikling og tryghed.

 

Det er en stor fordel for både lærere og elever, at lærere har mulighed for at undervise i flere afdelinger, så man kender indholdet af et fagligt område og ved, hvad eleverne skal kunne for at bestå afgangsprøven i 9. klasse.

 

Skolefest og andre store, fælles arrangementer samler årgangene på tværs og giver sammenhængskraft.

 

Skolen overleverer mange elever til ungdomsuddannelser.

 

Skolen segregerer få elever.

 

Eleverne har stor fordel af at kende lærere og pædagoger på tværs af årgange og på tværs af indskoling, mellemland og udskoling. Det giver gode relationer, tryghed og kontinuerlig læring.

 

Lærerne har stor fordel af at kunne favne flere årgange, følge eleverne over flere årgange og følge eleverne på tværs af årgange.

 

Med mulighed for undervisning i 1. - 9. klasse kan læreren løbende afprøve nye områder uden at skulle skifte arbejdsplads. Det fastholder medarbejdere og giver udviklingsmuligheder for den enkelte, hvilket motiverer til at blive i faget som lærer.

 

Skolen tilbyder et alternativ i forhold til trivsel, læring og udvikling i tilfælde af, at der er ønske om skoleskift.

 

I tilfælde af, at overbygningen på Tingstrup Skole flyttes til Østre Skole, og indskoling/mellemland på Østre Skole flyttes til Tingstrup Skole:

Risiko for, at en del elever vælger andre alternativer.

 

Risiko for, at der i processen bliver tabt børn med udfordringer.

 

Strækningen gennem Thisted by er stor for mindre elever. Risiko for trafiksikkerhedsproblemer især om morgenen.

 

Afstanden mellem Thisteds østlige del og Thisteds vestlige del er stor for 0. – 4. klasse. Vennerne er ikke i lokalområdet.

 

Faglokalers kapacitet vil være udfordret.

 

Udendørsarealer vil være udfordret.

 

Bekymring for, at Tingstrup Skole overvejende bliver en arbejdsplads for kvinder, da de fleste mandlige lærere arbejder i overbygningen. I forhold til drenge kan det være en udfordring.

 

Med venlig hilsen,

B-siden, MED-udvalget, Tingstrup Skole 7700 Thisted

 

78. Høringssvar fra Martin Poulsen og Tina Thomsen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

De folk, der bosætter sig i et mindre lokalsamfund, er helt klar over, at der ikke findes de samme tilbud som i de større byer. Alligevel er det et bevidst valg, at vi bor herude i de små samfund. Her har vi nærheden, fællesskabet og en stor grad af rummelighed.

 

Vi ved, vi skal kæmpe lidt mere for udvikling, end de større byer skal, og vi ved, vi skal stå sammen, hvis vi har en drøm, vi vil udleve. For en lille by som Østerild, er det afgørende, at vi har en skole og en købmand, hvis vi skal tiltrække nye beboere.

 

Fremfor at lukke skolen og dermed påbegynde en langsom landsbydød, kunne vi ønske os en decideret landsbypolitik i Thisted Kommune, ift. hvordan landsbyerne bl.a. kan være med til at løse de samfundsmæssige udfordringer, vi står i både på sundhedsområdet og integrationsområdet – og ikke mindst kunne vi ønske os, at politikerne tør at investere i de små samfund og i de mange uforløste potentialer, der er herude.

 

Hannæs-Østerild Skole er som den eneste skole i Thisted Kommune DGI certificeret udeskole – vi udnytter naturen, og vi kan tilbyde alternativ læring, hvor der er højt til himlen, og som kan være en hjælp til de elever, som har svært ved den traditionelle indlæring. I Østerild har vi en velfungerende DGI skole, og vi har et rigt foreningsliv, som gør, at der er mange muligheder for at være aktiv og mødes på tværs af generationer og sociale lag. Vi har vuggestue, børnehave, SFO og skole i relation til hinanden og kun med 100 meter imellem. Det giver børnene en naturlig rød tråd og en overgang fra et tilbud til et andet, som er tryg, fordi rammerne og personalet er kendte.

 

Thisted Kommune er de seneste år blevet en kommune, som langt de fleste ved, hvor er – vi er formået at komme på landkortet med den gode fortælling om bl.a. Cold Hawaii og nu også Cold Hawaii Indland. Cold Hawaii er et glimrende eksempel på, at hvis vi ser de stedbundne potentialer, og hvis vi tør investere i dem, så kan det skabe vækst og fremgang. Så lad os nu investere i de små samfund og tro på, at investeringen lønner sig i sidste ende – at Thisted Kommune bliver en kommune, som man har lyst til at flytte til eller flytte hjem til igen, for her er det fundamentale i orden, uanset om du bosætter dig i byen eller i de mindre samfund. Det absolutte fundamentale er en købmand og en skole. Købmanden har vi selv sørget for, og vi håber ikke, at vi selv skal forsøge at drive skole, da vi mener folkeskolen er det bedste tilbud til vores børn.

 

Vi vil gerne opfordre til, at der træffes en bæredygtig beslutning om skoleskrukturen, og hermed mener vi ikke kun det økonomiske, men også hvad angår klima, trivsel og et godt læringsmiljø.

 

Vi er meget bekymret for børnene især i indskoling og mellemtrinnet, der skal bruge meget af tiden på transport, som giver næsten umulige betingelser for fritidsaktiviteter og andre sociale aktiviteter, da de vil få flere timer i institution end voksne med fuldtidsarbejde - det kan vi ikke byde børnene.

 

De fleste borgere i Østerild orienterer sig rent jobmæssigt imod Thisted – derfor vil det være uhensigtsmæssigt at skulle køre mod Frøstrup for at aflevere og hente børn i SFO. Det vil give en tillægstid på 40-45 min. og måske mere i vinterhalvåret. Det påvirker det gode familieliv i en negativ retning, og det påvirker også børnenes trivsel, da de vil skulle lægge tilsvarende tid oveni en i forvejen lang institutionsdag.    

 

Vi ser heller ikke nogen fordel hverken økonomisk eller klimamæssigt, at mange børn fremover skal fragtes rundt i busser fra A-B.

 

I den nuværende Hannæs-Østerild skolestruktur har vi formået at drive 3 skoler under samme ledelse, og hvor vi nu er nået til at tænke det som én skole – børn og lærer såvel som forældre. En opgave vi fik ved sidste skolestruktur debat. Kunne denne form for ledelse tænkes ind på andre skoler i kommunen, så der kan spares midler på administration og ledelse, og hvor der samtidig kan skabes faglige fællesskaber på tværs af matrikler.

 

Vi ser med stor bekymring på, hvordan en by som Østerild vil udvikle sig i fremtiden, hvis man vælger at lukke skolen. Der blev nævnt på borgermødet, at i de byer, som blev ramt af skolelukning ved sidste skolestruktur, ikke har haft fraflytninger, men hvor mange tilflytninger har der været, der hvor der ikke er opstået en fri- eller privatskole?

 

Vi var meget skuffede over de svar, som forvaltningen forsøgte at give til borgermødet på Hannæs. Vi stod tilbage med følelsen af, at processen ikke har været gennemarbejdet, og at forvaltningen ikke har fået belyst alle aspekter og konsekvenser både økonomisk men også på det faglige og sociale/trivselsesmæssige plan, som skolestrukturen kan have. De postulater forvaltningen lagde til grund for ændringen af skolestrukturen, var ikke underbygget af evidens, og vi fik klart fornemmelsen af, at det udelukkende har et økonomisk incitament. 

 

Kig nu på strukturen med udviklingsorienteret blik, og i virkeligheden er den økonomiske udfordring ikke større, end hvad en meget lille skattestigning kan løse.

 

Vh.

Martin Poulsen og Tina Thomsen

Vesterbyvej 27, 7700 Thisted

 

79. Høringssvar fra Hans Henrik Thrane

Indgivet på vegne af: Skolelederforeningen

 

Høringssvar:

 

Høringssvar vedr. skolestruktur i Thisted Kommune

Til skolestrukturforslaget har skolelederforeningen besluttet at udtale sig på to væsentlige områder. Begge områder har stor betydning for vores fremtidige folkeskole i Thy.

 

Kvalitet kræver penge

Vi er helt enige i at skolerne mangler økonomi til at drive en skole, hvor eleverne får de bedste forudsætninger for læring og trivsel. Vi vil derfor gerne understrege vigtigheden i at der tilføres midler, der sikrer, et for Thisted Kommune, godt skoletilbud for alle elever.

 

Skolerne har de seneste år oplevet økonomiske udfordringer dels pga. faldende elevtal, men også grundet en faldende økonomisk tildeling pr. elev. På nuværende tidspunkt er det svært at efterleve de forventninger og den lovgivning, der gælder for området. Vilkårene medførte bl.a., at vi i 2022 var gennem den største forflyttelsesrunde i rigtig mange år, på trods af dette kom skolerne samlet set ud med et stort underskud – et underskud man har forsøgt ihærdigt at dække af, men de økonomiske udfordringer fortsætter i 2023.

 

Det betyder, at der har været stor reduktion i bemandingen, hvilket har forringet mulighederne for at iværksætte de nødvendige tiltag, der skal gøre børnene så dygtige, som de kan, samtidigt med at de har de bedste forudsætninger for trivsel. I forslaget lægges der op til at tilføre skolerne flere ressourcer, hvilket bl.a. kan bruges til to-lærer ordninger, lejrskoler, vejledere – nødvendige tiltag, der alle er med til at sikre kvalitet, der ikke bare uddanner, men også danner, hvilke derfor kræver de nødvendige ressourcer og en minimumsforventning fra politisk side, der kan sikre et fælles grundlag at drive skole med.

 

Ændres skolestrukturen er det påkrævet at der afsættes anlægsmidler til at tilpasse de fremtidige rammer f.eks. faglokaler, personalefaciliteter, indretning til specialelever, størrelsen af klasselokaler.

 

I forhold til alle de nordjyske kommuner ligger Thisted Kommune i den nederste del, når det kommer til kroner afsat pr. elev. Thisted Kommune har afsat et beløb pr. elev, i skoleåret 2022/2023 på 73.258 kr./elev. Den gennemsnitlige elevtildeling, hvis vi fratrækker Læsø kommune, ligger på 79.881,5 kr./elev for de resterende 10 nordjyske kommuner. Det betyder, at der er en forskel på Thisted Kommunes elevtildeling og den gennemsnitlige elevtildeling for de 10 nordjyske kommuner på 6.623,5 kr./elev1. I Thisted Kommune vil det sige en mindre tildeling til skoleområdet for vores 3648 elever (jf. rapporten) på 24.162.528 kr/år. Kigger man på Landsgennemsnittet i 2022/2023, ligger tildelingen på 80.089 kr./elev, hvilket betyder, i forhold til landsgennemsnittet, at man i Thisted Kommune har en mindre tildeling på 24.919.488 kr./år.

1 Udgifter til folkeskolen per elev - Nøgletal | Børne- og undervisningsministeriet (uddannelsesstatistik.dk)

En tilføjelse på 6,5 millioner kroner om året vil derfor ikke komme i nærheden af, hvad der skal bruges, for at kunne give vores elever de samme muligheder som resten af de nordjyske kommuner, hvilket man også politisk bør tage med i overvejelserne.

 

Uanset om skolestrukturen ændres eller ej, er der behov for en ændring af tildelingsmodellen på skoleområdet. F.eks. at den øgede segregering ikke påvirker økonomien på almendelen, som det gør sig gældende i den nuværende tildelingsmodel. Skolelederforeningen stiller sig gerne til rådighed til udarbejdelse af en ny.

 

Det er vigtigt at understrege, at hvis man vil have et attraktivt skoletilbud i Thisted Kommune bør midlerne også være til det.

 

Ledelsesnormering – God skole kræver ledelse

God skole kræver tilstrækkelig ledelse, og større enheder kræver også ledelse tæt på, hvilket er nødvendigt at tænke ind i en evt. skolestruktur. Skolens og Thisted Kommunes ambitionsniveau er elevcentreret ledelse, der kalder på ledelse tæt på, på såvel almen som special. Vi kan være bekymrede for besparelser på ledelsesnormeringen og den kvalitetsforringelse det vil føre med sig.

 

Hvis der ændres i den nuværende struktur, kaldes der på tydelig og nærværende ledelse for at sikre en god afslutning og en god overgang til den nye skole.

 

Mvh Skolelederforeningen Thisted

 

80. Høringssvar fra Hans M Therkildsen

Indgivet på vegne af: Elevrådet Koldby Skole

 

Høringssvar:

Elevrådet og elever på Koldby Skole giver her deres bud på et høringssvar.

Alle elever på skolen har haft mulighed for at fortælle elevrådet, hvad de tænker om forslaget om at lukke Koldby Skole.

 

Elevrådet har givet eleverne mulighed for at svare på et par spørgsmål og der er blevet arbejdet med emnet over en længere periode.

 

Elevrådet har samlet svarene sammen i stikord. (se billeder)

 

“Hvad er vi glade for på Koldby Skole?”:

-        Vi kender alle, fordi der er et godt sammenhold.

-        Det er godt med små skoler for at man kender alle sammen, og man bor tæt på skolerne.

-        Koldby skole har mange ting, som er gode f eks Multibanen og Pannabanen

-        Lærerne er gode til at lære eleverne noget

-        Vi har legepatrulje, så alle børnene har nogen at lege med

-        Vi vil gerne beholde skolen, fordi skolen holder byen i gang.

-        Skolen er med til at holde idrætsforeningen (Koldby Hørdum idrætsforening) i gang.

-        Vi er glade for nye børn på skolen.

-        Jeg er glad for at gå på en lille skole og ikke på en stor skole.

-        Skolepatruljen hjælper med at få børnene sikkert i skole.

-        I 4. klasse får man skolevenner for at hjælpe de nye børn med at falde ind på skolen.

 

Elevrådet har også spurgt… “Hvad er vi kede af at miste?”

-        Der flytter ikke nye til byen fordi skolen ville lukke, der har gået mange har så det ville fjerne minder vores venner hvis de ik skal gå på den samme skole og at sarne alle de oplevelser vi har haft og vi kommer til at sauhe skolen hvis den lukker

-        jeg gider ikke køre så langt får at komme i skole

-        jeg vil beholde denne skole

-        at vi mister fællesskabet hvis vi ikke bevarer koldby skole

-        det ville give effekt på butikkerne i byen fordi folk ville flytte til et sted med skoler der har gået mange på koldby skole så det ville fjerne minder

-        Jeg vil gerne beholde skolen fordi det er en god skole og alle passer på hinanden på koldby skole

-        jeg gidder ikke at side i bus i millioner timer -vil kunne cykle 2-3 km

-        det er et mindfuldt sted og der er gode minder så det ville være træls at miste det

 

Elever i elevrådet på Koldby Skole er:

Ida Nørby Pedersen 6a, Noah Skjoldborg Mouritzen 5a, Søren Palm 6a, Mille Trans Elkaer 5a, Freja Hove Kvejborg 4a+3a, Magnus Kappel 3a/4a

 

 

81. Høringssvar fra Heidi Kristina Kristensen

Indgivet på vegne af: HØSGU

 

Høringssvar:

Høring vedr. lukning af 2 enheder på Hannæs-Østerild skole.

Østerild er et lille bysamfund, hvor alle kender alle og hvor der er plads til alle uanset alder eller baggrund. For at kunne fortsat have bosætning i byen samt opland er det vigtigt, at der er pasningsmuligheder, købmand, skole og arbejdspladser.

 

Det er 91 år siden, at Hunstrup/Østerild gymnastikforening blev stiftet og som sidenhen er blevet en del af nuværende HØSGU (Hunstrup, Østerild, Sennels gymnastik og ungdomsforening). Der tilbydes aktiviteter til børn, unge og voksne, hvor især bevægelse har stor værdi. HØSGU er en vellidt forening med ca. 300 medlemmer som deltager i mange af de aktiviteter der tilbydes i nærområdet. Foreningen drives af frivillige kræfter som er med til at sikre en sund økonomi i foreningen og et varieret tilbud af aktiviteter.

 

I HØSGU’s bestyrelse ser vi med bekymrende øjne på konsekvenserne af den centralisering som lukning af Østerild og Vesløs afdelingerne af Hannæs-Østerild skole vil medføre. Vi mener at byen og området vil miste den nærhed, lokale tilknytning og samhørighed som er her, når vi har egne skoler. Vi kan være bange for, at der sker en fraflytning af unge og børnefamilier fra områderne, hvis der ikke er mulighed for skolegang i nærområdet.

 

Vi ser med bekymring på fremtiden i foreningen, hvis skolerne lukkes og børnene får længere skoledage, og vi er derfor bange for, at det bliver svært at skaffe trænere. Størstedelen af vores frivillige unge træner efter skoletid. Desuden er vi bange for, at medlemstallet vil være faldende og HØSGU’s foreningsgrundlag undermineres, da gymnasterne vil få svært ved at nå til træning. Vi i HØSGU mener, at vi er med til at skabe nogle fornuftige og dygtige unge mennesker, som lærer at tage ansvar for sig selv og andre. Det mener vi bliver svært at lære, når fritiden kommer til at gå med transport.

 

Hvis der skal sikres velfungerende lokalsamfund i hele Thy, er det vigtigt, at man overvejer udbygning af de tilbud der findes i dag, fremfor at centralisere det hele i Thisted. Netop decentralisering var en stor del af sidste kommunalvalg og derfor undrer det HØSGU’s bestyrelse at man påtænker at lukke flere skoler og flytte eleverne til Thisted.

 

På vegne af HØSGU’s bestyrelse.

 

Heidi Kristensen Bestyrelsesmedlem i HØSGU

 

82. Høringssvar fra Tina Hornstrup

Indgivet på vegne af: Snedsted Skoles Skolebestyrelse

 

Høringssvar:

Folkeskolerne i Thisted Kommune

- et attraktivt tilvalg!

 

Vis hensyn - vær præcis - gør dit bedste

Snedsted Skoles leveregler

 

Snedsted skolebestyrelses høringssvar ift. forslag til model om en ny skolestruktur i Thisted Kommune.

 

I Snedsted Skoles skolebestyrelse har vi fokus på, at vi fremadrettet undgår skolelukninger og således sikrer en bæredygtig og robust skolestruktur, herunder at der i samarbejdet med skolebestyrelserne skabes en ny og ambitiøs fælles retning for fremtidens folkeskole i Thisted Kommune. Det ser vi som en nødvendighed, hvis vi skal sikre at langt flere borgere vælger folkeskolen fremfor friskolerne. For os er det vigtigt med en langsigtet, visionær og holdbar plan, som kan give arbejdsro og stabilitet ude på skolerne, ovenpå diverse udfordringer i de seneste mange år (corona, nedskæringer, lockout og forskellige nye tiltag) samt være balanceret for hele kommunen.

 

Økonomisk bæredygtighed:

For at skabe økonomisk bæredygtighed skal de penge, der spares ved eventuelle skolelukninger og strukturændringer - jf. forvaltningens udspil – forblive en del af økonomien i folkeskolen – det er vi meget enige om. For vi oplever en folkeskole i Thy, der er så presset økonomisk, at det har konsekvenser for elevernes skoleliv. Når man som skole er nødsaget til at spare og ikke længere har råd til lejrskoler og andre trivselsfremmende aktiviteter, så vil eleverne opleve, at de tidspunkter, hvor de havde muligheden for at "shine" med andre kompetencer end lige de rent ”fag-faglige” kompetencer, bliver færre. Lejrskole, ture ud af huset, trivselsdage m.m. kan for alle elever være muligheden for at lave en gamechanger og en mulighed for at udvikle andre sider af sig selv, eks. sociale og personlige kompetencer. Det må vi aldrig undervurdere. Derfor er de aktiviteter utrolig vigtige, for det er her, vi kan give eleverne en chance for at opleve succes, meningsfuldhed og anerkendelse. Derudover har vi, her på Snedsted skole, gennem de seneste år erfaret, at alene det at få den almindelige skoledag til at hænge sammen er en stor udfordring ift. økonomi, hvilket blandt andet resulterer i færre ressourcer til vejledning, AKT og tidlig læsehjælp.

Vi kan kun bakke op om, at ressourcetildelingsmodellen ændres, så der frigives flere økonomiske ressourcer til de enkelte skoler, og at processen for ændringen bliver gennemsigtig ved at skolebestyrelserne tages med på råd, så alle kan se, hvilke muligheder modellen giver for den enkelte skole.

 

Faglig bæredygtighed:

Som vi allerede har adresseret ovenfor, så er vi optaget af, at man med de penge, der fra besparelsen og den nye ressourcetildelingsmodel tildeles skolerne, forpligtende prioriterer, at skolerne bliver fagligt og socialt bæredygtige. De penge skal sikre, at vores børn kommer til at indgå i et skoletilbud med høj faglig kvalitet – uanset hvor de bor i kommunen. Skoletilbuddet i Thy skal være kendetegnet ved et ambitiøst fagligt miljø blandt de ansatte, med gode muligheder for faglig, pædagogisk og kollegial sparring samt mulighed for at udvikle berigende læringsmiljøer. Skolen skal have faglige kompetencer til at imødekomme alle elever - også elever med særlige behov, der ikke visiteres til specialafdelinger. I Thy skal vi sikre at vores folkeskoleelever bliver så dygtige, som de kan, og vi skal sikre, at vores elever får udnyttet deres potentialer i en meningsfuld skoledag.

 

Der vil komme en proces, hvor det skal drøftes, hvordan pengene skal genereres tilbage til skolerne – og hvad de skal bruges til. I denne proces skal skolebestyrelsen og de enkelte skoler i hele kommunen inddrages og tages med på råd, så vi sikrer, at det bliver en gennemskuelig proces og at pengene bruges meningsfuldt på de enkelte skoler.

Vi ønsker os bl.a., at der bliver prioriteret langt flere to-lærerordninger, at samlæsning af klasser/årgange undgås, vejledertimer optimeres og at der bliver mulighed for, at der kan tilbydes større variation i udbuddet af valgfag, så der er noget for alle elever.

 

Social bæredygtighed

Helt fra overgangen fra dagtilbud og fra den ene skole til den næste, skal der sikres gode overgange. Trivselsfremmende aktiviteter og tiltag er væsentlige – det er lige fra skole-intro til lejrskoler. Det giver både grundlag for god læring – og bedre muligheder for at danne relationer.  Børn skal have plads og muligheder for at udvikle sig gennem skolelivet – de skal kunne finde grupper at spejle sig i - finde ligesindede. Derfor er det vigtigt med en variation i elevgruppen – hvilket vil være berigende for alle.

 

Det kræver ressourcer – både i form af personale og økonomi, men der skal være mulighed for at understøtte den enkelte elevs - og klasses behov, så vi giver dem det bedste læringspotentiale.

 

Kort sagt kan vi ikke få skolelivet til at hænge sammen med den nuværende økonomi. Derudover er det helt essentielt, at der sikres arbejdsglæde på alle niveauer. Det giver det bedste grundlag for at vores børn kan lære og udvikle sig optimalt.

 

I skolebestyrelsen har forslaget om en ny skolestruktur affødt mange overvejelser og diskussioner om, hvordan vi ser fremtidens folkeskole i Thy. Vi ønsker, at vores folkeskole skal fremtidssikres, så den bliver et attraktivt tilvalg for både børn, forældre og personale.

 

Så kære politiker:

Vis hensyn - overfor alle elever i Thy, når du træffer din beslutning.

Vær præcis - søg indsigt, inden du træffer dit valg.

Gør dit bedste - og hold fokus på formålet for skolestrukturen; elevernes bedste muligheder for læring.

 

83. Høringssvar fra Jeanette Bjerregaard Tandrup

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

BEVAR HANSTHOLM SKOLES OVERBYGNING!

I bygger den nye skolestruktur på, at der er faldende børnetal, men i Hanstholm er alle vuggestuer og børnehaver fyldte, så jeg kan ikke helt se det holder på den lange bane!

 

Jeg er af den opfattelse, at når det kommer til vores børn og unges uddannelse så kan og må vi ikke gøre alt op i kroner og ører, de er vores allesammens fremtid og drivkraft. Hvis vores børn rent faktisk fik en bedre grundsten at bygge deres uddannelse op fra, ville jeg med sikkerhed stemme for forslaget om ny skolestruktur, men det kan jeg på ingen måde se, der skulle være lagt op til, når det i sidste ende handler om at finde penge ved at omstrukturere.

 

Skal vores børn virkelig til at bruge timevis på transport til Thisted, som de burde bruge på at koncentrere sig om at lave lektier, gå til fodbold, håndbold eller gymnastik med vennerne eller have et fritidsjob, så vores børn og unge lærer at man skal tjene penge, før man kan fornøje.

 

Jeg er også af den overbevisning, at vi vil se en stigning i børn der mistrives på større skoler! Vores børn skal vokse op i et lille trygt skolemiljø, hvor de ikke kan sidde og gemme sig i baggrunden, fordi de er generte eller bange for at melde sig på banen i timerne. Hvorfor skal ALT centraliseres!!!

 

Bevar Hanstholm Skoles Overbygning, så vi kan udvikle fremfor at afvikle. Det giver ingen mening at nedlægge overbygningen, når vi langt om længe har fået vores havneudvidelse. Hanstholm Skole er grundstenen for vores forenings- og erhvervsliv fremtid. Bevarer vi ikke vores overbygning vil vi også få svært ved at tiltrække tilflyttere til området og vores huspriser vil fdormentlig også falde.

 

SÅ DET BLIVER ET NEJ TAK TIL NY SKOLESTRUKTUR OG ET STORT OG RUNGENDE JA TAK TIL AT BEVARE HANSTHOLM SKOLES OVERBYGNING HERFRA!!!

 

Jeanette Bjerregaard Tandrup

Bekymret Borger

 

84. Høringssvar fra Magnus Thorhauge Christensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Høringssvar Magnus Thorhauge Christensen

 

Jeg er født og opvokset i Østerild, jeg har altid været glad for at bo i Østerild.

Jeg er nu i gang med at læse i Aarhus, men har tænkt mig, at jeg skal hjem igen, når jeg bliver færdig med min uddannelse.

 

Men!!! Bliver min lille hjemby ødelagt, det vil sige, lukker man skolen, så det bliver et træls sted, at stifte familie. Et sted, hvor børn skal bruge lang tid på transport til og fra skole, ja så vil andre unge sikkert fravælge Østerild, hvorfor skulle jeg så flytte hjem igen, eller hvorfor skulle jeg i det hele taget flytte tilbage til kommunen.

 

Ødelægger man de små samfund i kommunen, bliver det en kedelig Kommune.

 

Når der kommer tilflyttere udefra, kommer de ikke for at opleve Thisted. De kommer for at opleve det, vi har uden for Thisted. Studerende ligesom mig flytter ikke fra de større byer for at komme til en by som Thisted. De flytter for at komme ud til de små samfund. Men hvis der ikke befinder sig nogle skoler i lokalområdet i Thisted Kommune, må man jo finde andre steder end Thisted Kommune.

 

Jeg håber på, at fornuften sejrer i byrådet, så jeg en dag igen flytter hjem til Østerild og slipper for at rette min opmærksomhed mod andre kommuner.

 

Hilsen en der frygter for sin hjembys skæbne.

 

85. Høringssvar fra Tinus Kjær Nielsen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hele Hanstholm som by vil havde mange negative følger ved at lukket skolens overbygning. Og med mangel på arbejdskraft flere steder i byen vil dette næppe fremme det da det ikke er et plus i forhold til få folk til flytte til og hvordan ville det skulle fungere i praksis at mange arbejdspladser i Hanstholm møder ind kl. 5-7 også skulle bringe sine børn til Thisted til kl. 8.

 

Plus jeg tror der mange af de børn der ikke har det nemt i skolen der vil få markant mere fravær pga. De skal helt til Thisted og generelt vil dette bare være skidt for foreningslivet osv. I Hanstholm

 

86. Høringssvar fra Berit Vognsen

Indgivet på vegne af: Hanstholm Skoles Skolebestyrelse

 

Høringssvar:

Thy Til Overbygningslivet

Vi som Hanstholm Skoles Bestyrelsen fremsender hermed vores høringssvar vedr. ny skolestruktur i Thisted Kommune.

 

Vi anerkender at der er behov for ændringer i folkeskolen i Thy. Vi mener dog der er andre muligheder og forhold som gør sig gældende. Dermed er vi ikke enige i det oplæg Forvaltning har sendt i høring.

 

Vi mener Hanstholm Skole bør bibeholde overbygningen Ikke i den nuværende form, men der er et stort potentiale som vil sikre byen, foreningerne, trivslen for hele skolen mv.

 

Vores forslag:

 

Vi mener der er gode muligheder for at sikre en bæredygtig folkeskole i Thy med en overbygning i Hanstholm.

 

-        Vi ønsker at fastholde Klitmøller som en del af Hanstholm Skoledistrikt Der er et godt samarbejde i gang som vi vil se resultatet af ved start af skoleåret 2024/2025.

-        Med en surf linje på Hanstholm Skole vil det kunne tiltrække elever fra hele kommunen samt flere tilflyttere. Hanstholm har alle muligheder for fremgang til gavn for hele kommunen, hvis Hanstholm styrkes og ikke svækkes ved en lukning af overbygningen.

 

Overbygningen i Vesløs kan overflyttes til Hanstholm Skole, mens Østerild Skole kan bibeholdes. Derved sikres en tryg skolestart for de mindste elever i deres nærmiljø i Østerild.

-        Hanstholm og Hannæs deler mange stedbundne værdier, der kan skabe en synergieffekt mellem byer på vandkanten af kommunen

 

-        Overbygningen fra Hannæs vil kunne samles op i skolebus og transporteres til Hanstholm til formentlig samme pris som til Thisted da strækningen er stort set den samme.

 

Landsbyordninger bør indtænkes i strukturen som alternativ til nedlukninger af skoler Det vil sikre lokalsamfundet samt det gode børneliv for kommunens mindste elever.

 

Ved en ændring i skolestrukturen bør der ligeledes være besparelser i forvaltningen. Her kan endda indtænkes en mere decentral ledelse, hvor skolelederen har mere indflydelse på drift af egen skole

 

Ud fra ovenstående har vi følgende forhold, der kommenteres efterfølgende i særskilte punkter:

 

-        Trivsel og faglige målsætninger er over kommunens gennemsnit på Hanstholm Skole

-        Samarbejdet med Klitmøller Friskole skal sikre mindst to spor i overbygningen

-        Fælles tværfaglige dage/timer overbygningen er vigtig for hele skolen

-        Øget transport dyrt og uhensigtsmæssigt i forhold til besparelsen

-        Styrk skolen i stedet for at svække den

-        Hanstholm Havn og Erhvervslivet i Hanstholm

-        Kommende børnetal

-        Foreningsliv og hal

-        Ambitioner for hele Thy ikke kun Thisted

 

Trivsel og faglige målsætninger er over kommunens gennemsnit på Hanstholm Skole

Hanstholm Skole klarer sig godt i kommunen. Der er en høj forældretilfredshed og der er en stor andel af eleverne, som gennemfører en ungdomsuddannelse. Faktisk kommunens højeste med 95,8% mod kommunens 80,6% og landsgennemsnittet på 87,2%¹.

 

I den seneste offentliggjorte undersøgelse om brugertilfredsheden på alle folkeskoler ligger Hanstholm Skole klart i toppen for kommunen². I den seneste ungeprofilundersøgelse lå eleverne på Hanstholm Skole rigtig godt, både set i forhold til kommunen som helhed, men også på landsplan. Der er intet, der indikerer, at elever fra overbygningen i Hanstholm ikke er på niveau med resten af kommune.

 

Statistik afhænger af de tal, der anvendes. På Hanstholm Skole er der få elever sammenlignet med fx Østre Skole eller Tilsted Skole. Derfor vil en enkelt elev i Hanstholm tælle mere statistisk. Selv med dette i mente mener vi, at Hanstholm Skole underbygger, at der kommer gode og dygtige unge mennesker ud fra folkeskolen. De har sociale og faglige kvalifikationer.

 

Samarbejdet med Klitmøller Friskole skal sikre mindst to spor i overbygningen

Der har igennem mange år været arbejdet hårdt på, at elever fra Klitmøller Friskole skal vælge Hanstholm Skole til fra og med 7. klasse. Dette arbejde har bestået i bl.a. fælles idrætsdag, ture ud af huset til fx Testcenteret i Østerild, biblioteksbesøg osv. Dette arbejder har skabt et godt sammenhold mellem eleverne i indskolingen og på mellemtrinet på begge skoler. Dette arbejde rammer klimaks ved start af skoleåret 2024/2025, netop samtidig med overbygningen på Hanstholm Skole skal nedlægges.

 

Det er en proces, som tager tid. Det har vi været bevidste om fra starten af samarbejdet. Det er ligeledes en proces, der tager tid, når de første elever fra Klitmøller efter planen kommer til Hanstholm Skole fra skoleåret 2024/2025. Det tager år, inden de elever, som gik i indskoling ved starten af samarbejdet, kommer i 9. klasse. Samarbejdet var delvist på standby ligesom alle andre aktiviteter under Covid-19 pandemien, men det er ikke svækket. Samarbejdet stortrives i dag og der er mange fælles aktiviteter, som gavner sammenholdet og sikre nye venner på tværs af skolerne og byerne. Vi mener, at det er et bevis på, hvor stærkt sammenholdet og relationen er samt hvor mange fælles værdier, der er blandt eleverne på de to skoler.

 

Det vil være flere års samarbejde, som går tabt ved nedlægning af overbygningen i Hanstholm samtidig med, at skoledistriktet for Klitmøller ændres til Sjørring Skole. Børnene har skabt gode relationer igennem de seneste års samarbejde. Relationer som børn, lærer og forældre er glade for og stolte af.

 

1 https://protect-us.mimecast.com/s/CRt1C2kEmxS5yqgDtne4lv?domain=uddannelsesstatistik.dk

2 https://benchmark.dk/Media/637777663364636829/Brugertilfredshed%20p%C3%A5%20skoleomr%C3%A5det_TILG-a.pdf

 

Ved ændring af skoledistrikt for Klitmøller vil en større del af Hanstholm Skoles grundlag undermineres og skoledistriktet gøre meget lille for en by af Hanstholmsstørrelse. Ændring i skoledistrikt påvirker dermed også både indskole og mellemtrin.

 

Vi ønsker muligheden for at vise udbyttet af de seneste års arbejde. Den mulighed får vi kun, hvis I giver os den. Såfremt overbygningen fjernes fra Hanstholm Skole fra skoleåret 24/25, får vi ikke chancen for at vise, at der kan være to spor eller mere i overbygningen på Hanstholm Skole.

 

Hanstholm Skole og naturen omkring skolen giver rig mulighed for at udnytte det potentiale der er for udeliv, surf mv. Dette er et stort aktiv for skolen, byen og kommunen og har stort potentiale for at blive bragt yderligere i spil. Derudover er det en del af værdigrundlaget for flere i både Hanstholm og Klitmøller og vil dermed være med til at skabe fælles værdier for skolen og vores unge mennesker. Det er derfor helt essentielt for Hanstholm Skoles overbygning at samarbejdet med Klitmøller fortsætter og I giver os muligheden for a t se udbyttet af de seneste års samarbejde.

 

Tværfaglige fælles dage og undervisningstimer:

På Hanstholm skole arbejdes der meget tværfagligt mellem indskoling, mellemtrin og overbygning. Der er tiltag som læsemakker, hvor en ældre elev læser med en yngre elev. Dette skaber sammenhold og sikre en tryg og god skolegang, hvor de store tager ansvar for de mindre og de mindre ser op og lærer af de store elever. Derudover er der fælles idrætsdag, tværs uge mv., hvor eleverne er på hold sammen med alle de øvrige klassetrin. Disse fællesskaber skaber trivsel for alle elever.

 

Såfremt der ikke er en overbygning på Hanstholm Skole vil disse fællesskaber ikke være muligt i samme omfang og med samme udbytte som i dag. Det vil være et tab for indskoling og mellemtrin, men især for overbygningseleverne som lærer meget socialt fagligt og menneskeligt. De lærer at tage ansvar og tage hensyn til de mindre. Til fx en idrætsdag er elever i overbygningen særlig gode til at tage hensyn og hjælpe de mindste elever i indskolingen. Ved fælles indsats kommer de i mål. De kompetencer vil de ikke få på en ren overbygningsskole af den simple årsag at der ikke er indskolings og mellemtrins elever. Det vil være et tab, både fagligt, socialt og menneskeligt. Ser man mod Mors, hvor der er lavet en ren overbygningsskole, så er det tilsyneladende ikke uden udfordringer. Morsø Kommune minder om Thisted Kommune på mange parameter. Derfor mener vi det er relevant at se på de erfaringer der er draget på Mors.

 

Transporttid vs økonomisk besparelse

Thisted Kommune er med sine 1.0 96 km2 Danmarks 6. største kommune mål på areal. Dertil skal medtages at der er 72 km fra Lildstand til Agger. Kommunens geografi medfører, at der bør være flere skoler og flere overbygningsskoler, da transporten ellers bliver for lang i forhold til hvad nye tilflyttere og forældre ønsker for sine børn.

 

Hvis overbygning lukkes på Hanstholm Skole, så viser forvaltningens beregninger at der kan spares 900 t.kr. Dette svarer til 4 klassetildelinger. Denne besparelse skal sammenholdes med den øgede udgift, der opstår til transport. Der er ikke nogen opgørelse over hvad skolebussen som vil transportere eleverne fra overbygningen i Hanstholm til Thisted, koster. Såfremt man antager prisen er den samme for alle elever som skal transporteres fra lukkede skoler og lukkede afdelinger, vil udgiften på eleverne fra Hanstholm være 560.000³. Vi er bevist om, at prisen på skolebus er en samlet afregning og dermed ikke som udgangspunkt kan opgøres på denne måde. Derudover mangler der transport internt i Thisted, men omvendt vil eleverne fra Hanstholm være blandt dem med længst og dermed også dyrest transport. Derfor mener vi at en pris på mellem 500 600.000 i transportudgifter er realistisk. Det vil svare til, at der er et nettoprovenu ved lukning af overbygningen på Hanstholm Skole på 300-400.000. Vi mener ikke denne besparelse modsvarer alle de andre omkostninger der vil være ved lukning af overbygningen. Det er omkostninger for byen, for erhvervslivet, for foreningslivet, for elevernes trivsel osv.

Når der så dertil lægges at eleverne kan få 60 minutters ventetid i skolen både morgen og eftermiddag samt at Thisted Kommune bestræber sig på at transporttiden ikke må overstig 60 minutter hver vej, vil denne besparelse kunne betyde op til 4 timers samlet ventetid og transporttid for eleverne hver eneste dag. Er det besparelsen værd?

Eleverne vil ikke længere kunne varetage fx et fritidsjob ved d en lokale bager, dagligvarebutik mv. da eleverne simpelthen er for sent hjemme. Det vil have store omkostninger for vores erhvervsliv samt for de unge mennesker hvis ikke de har mulighed for et fritidsjob.

 

Det provenu der er ved lukning af overbygningen skal også holdes op imod, at der som nævnt ovenfor, er et stort arbejde i gang med at sikre to spor i overbygningen. Er det provenu et værd i forhold til at stoppe den positive udvikling der er i gang? Det mener vi bestemt ikke det er. Lad os få mulig heden for at have to spor i overbygningen i stedet.

 

Den øgede transport har ligeledes mange ulemper for fx konfirmanderne i 7. årgang, som skal være til konfirmationsforberedelse i deres sogn og derefter transporteres i skole med skolebus/rutebus. Derudover er der eleverne i E klasserne og på kursushold. De kommer ud i erhvervslivet og får succesoplevelser og mulighed for fx en læreplads efter folkeskolen. Hvis der ikke er en overbygning i Hanstholm, vil disse elever ikke have samme muligheder længere. Det er ikke logistisk muligt at have fordelingen mellem praktikker og skole hvis der opstår mere end 60 minutters transporttid og ventetid hver vej. Derudover vil det ikke være muligt at finde praktikker i Thisted til alle de elever fra E klasser som vil skulle samles i Thisted. Det er elever som er udfordret fagligt Skal de nu også udfordres på de succeser de har i erhvervsklassen?

 

Der vil formentlig være nogle synergier som kunne udnyttes hvis Thisted Kommune ansatte lærerne i fx fysik og flere skoler delte disse lærer. Dermed er det den enkelte lærer der skal transporteres og ikke hele klasser. Derudover vil der kunne skabes et fagligt godt miljø for lærerne hvor de vil være flere faglærer sammen som kan sparre med hinanden mv. frem for, at der er en fysiklærer på hver skole.

 

Hvis eleverne i overbygningen på Hanstholm Skole skal til en fælles overbygningsskole i Thisted, hvad bliver alternativet så hvis den unge ikke trives på den fælles overbygningsskole Der bliver rigtig langt til den næste folkeskole med overbygning og det bliver med mange skift hvis der skal anvendes offentlig transport. Dermed vil der reelt ikke blive noget alternativt skolevalg i folkeskolen for 7. 9. årgang.

 

3 Prisen for kørsel (5.310.000) / Eleverne på de lukkede skoler (379) * elever i overbygning i Hanstholm (40)

Thisted Kommune markedsfører sig som Danmarks klimakommune. Er denne del tænkt ind i forhold til hvor meget co2 der vil udledes Både i forhold til busser der skal kører frem og tilbage, men også forældre, der selv transportere sine børn samt den øgede transport af børnene, der naturligt vil medfølge når klassekammerater bor langt væk, fritidsinteresserne skal foregå sammen med de nye klassekammerater mv.

 

Styrk Hanstholm Skole og overbygning i stedet for at svække hele skolen

Vi anerkender, at overbygningen på Hanstholm Skole pt er for lille. Som nævnt flere gange skal den styrkes til min. to spor ved, at Klitmøller bibeholder skoledistrikt i Hanstholm og kommer til Hanstholm Skole i overbygning. Derudover kan overbygningen styrkes til tre spor, hvis overbygningselever fra Hannæs kommer til Hanstholm i stedet for Thisted.

 

Ved at nedlægge overbygningen på Hanstholm Skole vil den resterende del af skolen, der er tilbage, svækkes. Bygningerne, vedligeholdelse mv bliver ikke mindre af, at overbygningen lukkes. Dermed vil lukning af overbygningen medfører, at indskoling og mellemtrinet svækkes økonomisk. Selv med en ny fordelingsmodel vil Hanstholm Skole stå svækket tilbage. De skoler, der modtager elever, vil stå styrket efter denne strukturændring, mens alle andre skoler vil stå svækket tilbage. Det, mener vi, ikke er social bæredygtighed med en sådan skævvridning.

 

Vi mener Hanstholm, Klitmøller og evt. Hannæs har mange af de samme stedbundne værdier i naturliv og surfing mv. Det vil være værdiskabende for alle eleverne at samle disse stedbundne værdier. Hanstholm skole har faciliteterne lige udenfor døren. Havnen, havet og Nationalparken ligger indenfor få minutter fra skolen. De omgivelser skal udnyttes. Hanstholm Skole har havet i forhaven og Nationalparken i baghaven. Det skal udnyttes.

 

Vi har et plan om at lave en surf-linje i overbygningen. Dette har Hanstholm Skole gode muligheder for med skolens placering. Vi har en tro på, at det vil kunne blive samme succes som idrætslinjen på Østre Skole. Det vil være en linje, som elever udenfor skoledistriktet vil søge til. Derudover går det i tråd med de værdier, der er fælles for Klitmøller og Hanstholm. Vi er i samarbejde med Hanstholm Surfklub og flere forskellige aktører. En surf-linje vil ligeledes gå i tråd med Thisted Kommunes værdier, målsætninger og være en vigtig del af Cold Hawaii-brandet. Det vil formentlig også kunne tiltrække endnu flere tilflyttere.

 

Hanstholm Skole har de fysiske rammer til at kunne rumme 2-3 spor i overbygningen. Der er nogle gode bygninger og en stor del er renoveret over de seneste år. Dermed er rammerne både på skolen og udenfor skolen ideelle til byens, kommunens og skolens værdier –lad os sammen udnytte det.

 

Hanstholm Havn

Hanstholm Havn er byen og byen er Havnen. Det er ikke muligt at styrke havnen uden samtidig at styrke byen. Ved nedlukning af overbygningen på skolen i kommunens tredje største by og med Danmarks førende konsumfiskerihavn, vil havnen svækkes. Det vil blive vanskeligere for erhvervslivet at tiltrække arbejdskraft og dermed vanskeligere vilkår for erhvervslivet på og omkring Hanstholm Havn.

 

De fleste virksomheder og personer, som skaber værdi for havnen og dermed for kommunen, er drevet af personer, som bor og ånder for Hanstholm. Det er vigtigt for at sikre havnens fremtid, at byen forsat er en attraktiv og aktiv by. Her er overbygningen en vigtig del.

Børnehaverne og vuggestuerne har venteliste

Der er mange nye børn på vej i Hanstholm. Der er tre institutioner med børnehave og vuggestue i byen samt dagplejer. Der er venteliste i alle tre institutioner. Der er igennem de seneste år kommet mange tilflyttere til Hanstholm. Dette er dels unge mennesker opvokset i Thy, som har været rejst ud og nu vender hjem samt tilflyttere, som aktivt vælger Hanstholm til. Her spiller naturen og surf-mulighederne en vigtig rolle. Hvis der kommer en surf-linje på skolen, vil det kunne tiltrække endnu flere tilflyttere.

 

Det tager år inden de nyfødte skal i overbygning på Hanstholm Skole. Investér i fremtidens unge mennesker og giv dem muligheden for, at de kan færdiggøre deres folkeskole i byen. Såfremt overbygningen fjernes, kommer den aldrig tilbage. Det vil medføre tilbagegang i stedet for at understøtte den fremgang, der er i øjeblikket. Hav tålmodighed og se det på den lange bane og understøt de aktiviteter, der i gang.

 

Hallen

Hvis overbygningen i Hanstholm Skole nedlægges, vil det ramme hallen væsentligt. Der er dels det faktum, at der er færre elever på Hanstholm Skole, som skal bruge hallen, men der er ligeledes det faktum, at Hanstholm Idrætsforening bliver svækket som følge af medlemmer, der kan få sin skolegang og dagligdag i Thisted. Derudover er der mange unge, som er hjælpetrænere –det er unge, som går i overbygningen. Hvis disse hjælpere er i Thisted, vil deres fritidsaktiviteter også ligge i Thisted sammen med deres nye venner. Hjælpetrænerne skal bruge lang tid på transport og dermed vil tiden til at være hjælpetræner være mindre.

 

Ambitioner for hele kommunen

Vi ønsker Thisted Kommune har ambitioner for hele kommunen og ikke kun for Thisted By. Thisted Kommune slår sig op på alle de små landområder og lokalsamfund, der er i kommunen. I dette er skolerne vigtige. Det gælder i Vestervig, i Bedsted, i Koldby, i Vesløs, i Østerild og i Hanstholm.

 

Lokale skoler er vigtige for lokalområdet og for børnenes trivsel. Det er vigtigt at understøtte det gode børneliv. Det gode børneliv foregår ikke i en skolebus eller i ventetid på skolen.

Mulighederne for landsbyordning er interessante. Det vil være med til at underbygge de små samfund i kommunen. Med landsbyordning vil man sikre, at de mindste elever kan starte deres skoleliv trygt og godt i deres lokalmiljø –med børn, de kender fra børnehaven. Dette kunne være en mulighed i Vestervig, Bedsted, Koldby og Østerild. Det vil gøre en stor forskel fremfor at lukke skolerne helt i de berørte byer.

 

Thisted Kommune er Cold Hawaii og det er en vigtig del af turismen, erhvervslivet og branding af kommunen. Hanstholm har alle mulighederne for at skabe en surf-linje og tiltrække elever fra Klitmøller og andre dele af kommunen til overbygningen. Her kan der skabes gode synergier med baggrund i vores fælles værdier.

 

Børnene i kommunen er vores alles fremtid –de skal sikres en god og tryg skolegang. Det er en vigtig del af deres rejse ind i voksenlivet. Det skal understøttes og ikke spares væk.

 

Thy Til Overbygningslivet!

Med Venlig Hilsen

Hanstholm Skolebestyrelse

 

87. Høringssvar fra Johannes Christensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Man lukker en skole i et lille samfund, f.eks. to afdelinger af Hannæs- Østerild Skole og måske endda river de gode bygninger ned.

 

Man har hermed sikret, at hallen og multicentret ved siden af skolerne får svært ved at overleve.

 

Man har nu den perfekte opskrift på at ødelægge et lille samfund.

 

Kommer der nye børnefamilier hertil?  Nej.

 

Flytter der folk væk? Ja, hvis de kan sælge deres hus.

 

Ødelægger man de små samfund i kommunen, ødelægger man hele kommunen.

 

Husk! Næsten ¾ af kommunens befolkning bor udenfor Thisted.

 

88. Høringssvar fra Line T Fuglsang

Indgivet på vegne af: Forældreråd Kernehuset Østerild

 

Høringssvar:

Kære politikere i Thisted Kommune.

 

Vi er forældre til børnene i vuggestuen og børnehaven Kernehuset i Østerild. Flere af os har også børn i Hannæs-Østerild skole. Vi ønsker inderligt, at vores små skal fortsætte fra Kernehuset og videre på skolen, når tiden er.

 

”Den røde tråd" er i fokus i flere dimensioner. 1: Vuggestue-børnehave-skole. 2: Østerild-Hannæs-Vesløs skole. Vores skole er en god, mangfoldig og meget velfungerende skole. Her er et godt læringsmiljø hvor ”Den røde tråd" er med til at skabe trivsel hos det enkelte barn, gode relationer og en tryg overgang fra vuggestue, børnehave og skole. Dette giver også grundlæggende tryghed hos os forældre.

 

De 3 matrikler arbejder tæt sammen for at skabe et sundt og godt miljø for børnene. Her er engagerede lærer og en tydelig ledelse. Børnene mødes på tværs af skolens matrikler og samles i 7. klasse med disse kammerater. Her har de haft mulighed for at gå i skole i deres nærmiljø og trygt kunne gå til fritidsaktiviteter og skabe gode relationer. Hvilket må siges at være MENINGEN med ”Den røde tråd”.

 

-        Allerede i børnehaven er der rød tråd med skolen. Her besøger de største børnehavebørn SFO-mor Mona og indskolingslærerene, og omvendt. Samt mange andre initiativer, der er med til at skabe tryghed og kendskab til skolen før skolestart.

-        Der er samarbejde med lokale idrætsforeninger. Børnehavebørn bliver hentet af skolebørn og fulgt til gymnastik i byens multihal. Skolebørn bliver hentet af engagerede forældre, der tager dem med til floorball og klatring også i vores multihal.

-        Tryghed ved at kunne aflevere/hente vores børn samme sted.

Ydermere, hvordan skal forældre, der skal møde i Thisted kl. 6.45 kunne nå at aflevere børn både i børnehaven i Østerild og i skolen i Frøstrup indenfor nuværende åbningstider? Skal børn i 5-6 årsalderen selv til at stå op, være alene hjemme og kunne tage en skolebus i indskolingen? For slet ikke at se på økonomien i den øgede transportpost, som i ikke har tænkt ind i regnestykket. Og hvis i kan udvide åbningstiderne, kan i så forsvare at børn skal vækkes MEGET tidlig morgen for at vi forældre kan nå på job?

 

Vi ser med stor bekymring på, at man vil fjerne alt fokus fra trivsel, tryghed, nærvær og læring og tvinge vores børn til at side timevis i en bus på daglig basis.

 

Østerild er ikke et område under afvikling, men et sundt samfund, i god udvikling med et sundt stabilt børnetal. Hvad med at i var med til at styrke denne udvikling i stedet?!

-        Vuggestuen er nu normeret til 12 børn, men der er pt 16.

-        Børnehaven er nu normeret til 23, de er pt 22 børn, men med en stigning til 28 børn sidst på året.

-        Gennemsnitlig i 2023 har Kernehuset 5,42 børn over deres normering i hele huset.

-        Der er en vækst på 8% i børneantallet i Hannæs-Østerildskoles Østerild afdeling.

-        Vi har landets bedste købmand.

-        Vi har virksomheder i rivende udvikling, som skaber mange arbejdspladser og liv i byen.

Østerild er et aktivt landsbysamfund med gode udviklingsmuligheder og et godt aktivt for Thisted kommune.

 

Østerild er i samarbejde med kommunen i gang med en byforskønnelse til fordel for udvikling af landsbysamfundet. Disse projekter står i stærk kontrast til en skolelukning, som vil dreje Østerild/Hannæs i den modsatte retning.

 

Lad skole-politik og landsby-politik hænge sammen for at styrke Østerild/Hannæs’ fortsatte udvikling.

 

HUSK jeres eget slogan "Thy for Alle", især børnene- de er vores fremtid!!!!!!

 

Forældrerådet i Kernehuset Østerild

 

Bolette Gregersen, Mette Frederiksen, Line Fuglsang, Line Christensen, Daniel Gade og Tanja Langballe.

 

89. Høringssvar fra Ulla Anneli Piippo

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Kære politikere, i er ved at ændre skolestruktur i Thisted kommune, og med det, i er ved at aflive de små samfund rund om kommunen. Skolerne er livsvigtige for os. Hvad kan der gøres?

 

*Skolebussen kan være kl 7.45 ved Sennels skole og køre elever til Østerild skole. De fleste børn i Sennels bor ved gå- og cykelafstand fra Sennels skole. Der skal ikke samles børn fra opland, man sparer tid og brandstof. Og der er ikke behov for at bygge til ved Sennels skole.

 

*Skolebussen kan køre elever fra Østre til Vesløs. Igen, ingen behov for at skolebussen samler elever rund om byen, de fleste kan gå/cykler til Østre til skolebussen. Begge tilfælde transporttid for de enkelte elever minimeres, de vil gå velfungerende skoler med skønne omgivelser og faglige dygtige lærere.

 

*Sæt kommuneskat op, og øremærk pengene til skoleområdet. Skoler og børn er vores og Thisted kommunens fremtid.

 

* Gør aktive indsats at tiltrække unge mennesker og familier til opland (diverse Facebook oplæg er ikke nok). Riv faldefærdige huse ned i små byer og tilbud dem som byggegrund til unge mennesker. Vær fleksibel med udstykning af nye byggegrunde omkring de små byer. Ta` kreditforeninger med, de skal give lån også når der bygges i små byer, ikke kun i selve Thisted by.

 

Giv skattelettelser til småbørns familier der bygger til de små byer. Unge, aktive familier bidrager til de små samfund og den måde også til hele Thisted kommune.

 

I har kørende nogle kampagner og har nogle fangende sloganer: Sundhed i Thy, Den gode liv i Thy, Thy til aktivt foreningsliv... Med jeres skolestruktur forslag er det svært at tro at i har HELE THY i tankene.

 

mvh. Ulla Piippo

 

90. Høringssvar fra Bjarne Nielsen

Indgivet på vegne af: Hannæs Sport og Fritid

 

Høringssvar:

Hannæs sport og fritid vil med dette brev fremsende høringssvar.

Samarbejde mellem skole og hallen.

For at udvikle vores område, og sætte gang i mange nye og spændende aktiviteter, og fastholde de gamle aktiviteter har vi i vores område lavet en ny forening, Hannæs Sport og Fritid. (HSF).

 

HSF er en sammenlægning af Viking HK (Håndbold), Frøstrup Hannæs Idrætsforening (fodbold), Hannæs Gymnastikforening og Hannæs Badmintonklub. I forbindelse med sammenlægning, er der en stor opbakning til den nye struktur og vores fremtidsplaner.

 

Den har overtaget aktiviteterne fra de tidligere sportsklubber. Formålet har været at gøre det nemmere og mere effektiv for fritidsaktiviteter i vores område. Som en del af den udvikling har vi igangsat en Sports Cafe sammen med Hannæs hallen. Vi har på den baggrund fået flere unge i hallen og deltage i de aktiviteter som der bliver sat i gang. Her har der været et stort møde deltagelse af overbygningselever. Den udvikling frygter vi vil blive stoppet, hvis Thisted kommune vælger at samle eleverne i Thisted. Det er vigtig for at fastholde idræt og fritidsaktiviteter at de unge ikke bliver presset på transporten.

 

Allerede nu er vi tæt på 400 medlemmer, som vi forsøger at fastholde med et nyt og moderne kontingentmodel, hvor man kan deltage i flere aktiviteter til samme pris. De 400 medlemmer er flere end de fire foreninger havde før sammenlægning, og vi er i stand til at tiltrække udøvere til fores forening og til området fra støre geografisk område end før. Vi tiltrækker udøvere fra både Thisted og Fjerritslev områderne, til vores aktiviteter.

 

Udfordringer med vores unge trænere og deres transporttid.

En del af de aktiviteter vi har inden for gymnastik, fodbold, håndbold og badminton, har trænere som er overbygningselever. Inden for fodbold er det 6 ud af 12, håndbold er det 1 ud af 3, gymnastik 4 ud af 9 og badminton bruger 1.

 

En ungdomstræner som skal starte dagens træning klokken 16.00 vil være meget udfordret. En lang skoledag vil gøre at det vil være umuligt at nå hjem til træningsstart. Vi er som forening og område meget afhængige af de unge overbygningselever som er en del af trænerne til alle de aktiviteter, vi har. Og den vil vi blive meget udfordret på hvis forslaget om ny skolestruktur bliver vedtaget.

 

Kvalitet af børnenes fritidsaktiviteter.

Vi har i HSF en stærk bekymring for at, den tid de unge skal bruge på transport til og fra skole, vil gå ud over kvaliteten af fritidsaktiviteterne, energien vil være brugt når dagen skal starte meget tidligt, og vi vil som forening have svært ved at samle nok udøvere til de enkelte hold.

 

I fremtiden hvordan vil vores muligheder være for at finde nye unge trænere.

I det tilfælde at overbygningselever skal til Østre skole, vil Thisted kommunes fritidsafdeling være mere aktiv i samarbejde om at finde trænere?, og sætte dem til at være gæstetrænere i de små klubber i de

områder hvor der er lavet skolelukninger, her kunne man tænke det ind som en del af undervisning og praktik?.

 

Vores medlemstal vil komme under pres i de årgange der vil være i skole på Østre skole.

I det tilfælde at Thisted kommune vælger at lukke Vesløs afdelingen, og sende overbygningselever til Østre skole, kan vi på den baggrund konstatere, at en elev i mange tilfælde vil have en hverdag uden for vores område i 6 til 7 år. 3 år som overbygningselev + et år evt. på efterskole, derudover vil mange vælge en ungdomsuddannelse på 3 år. Vi vil have svært ved at fastholde dem i de aktiviteter der er i vores område og forening, og vi er meget i tvivl om at kommunens unge helt vil stoppe med at dyrke fritidsaktiviteter, nu hvor en del af den unges tid skal gå med transport.

 

På vegne af Hannæs sport og fritid.

 

Bjarne Højstrup Nielsen.

 

91. Høringssvar fra Jacob Thorhauge

Indgivet på vegne af: Hannæshallen

 

Høringssvar:

Hannæs Hallen er en selvejende hal, som gennem 50 år har været samlingspunkt for kultur og idræt her på Hannæs. Foruden håndboldhal har Hannæs Hallen et veludstyret motionscenter samt et flot nyrenoveret mødelokale og cafeteria med stort køkken, hvor der bliver afholdt mange forskellige arrangementer bl.a. Sportscafe for overbygningseleverne 7.-9. klasse. Her er målet at få så mange som muligt væk fra skærmen, for i stedet at være sociale og få pulsen op i sportsaktviteter, hvor ingen er ”gode og dårlige”.

 

Hallen beskæftiger en fuldtidsansat halbestyrer samt en deltidsansat rengøringshjælper.

Hannæs Hallen har gennem årene været brugt flittigt af både skole og foreningsliv hvilket sammen med dygtige halbestyrer, god lokal opbakning, samt en - indtil nu - god opbakning fra kommunen, har sikret en veldrevet og økonomisk stærk hal.

 

Skal alt dette nu sættets på prøve?

Hallens to største kunder er Hannæs-Østerild skolen (Vesløs afdelingen), samt den nyetablerede forening Hannæs Sport og Fritid, som er en sammenslutning af de fire idrætsforeninger – Viking HK, Frøstrup IF, Hannæs Gymnastikforening og Hannæs Badmintonklub. Denne forening kom på benene grundet et stort stykke arbejde fra frivillige kræfter, i håb om at sikre fremtidens foreningsliv her på Hannæs. Et af målene var netop at gøre det lettere at skaffe trænere samt at sikre mulighed for at unge kan dyrke flere fritidsinteresser samtidig.

 

Hannæs Hallens tætte bånd til både skolen og idrætsforeningen har gjort hallen til et fantastisk bindeled mellem skole og fritid. Elevernes daglige gang i hallen og kontakt til vores halbestyrer er uden tvivl med til at sikre flere medlemmer i Hannæs Sport og Fritid.

 

Hvordan skal vi få disse børn/unge hjem og dyrke sport lokalt, når deres dagligdag og kammerater bliver i Thisted, og de samtidig får en markant længere skoledag grundet transport?

På trænersiden har Hannæs Sport og Fritid allerede en del succes. Der er således hele 12 børne-/ungdomstrænere, bare fra Hannæs-Østerild skolens overbygning i Vesløs.

 

Hvordan skal Hannæs Sport og Fritid forsat kunne rekruttere unge trænere, hvis de alle sammen skal sendes til Thisted og måske får deres fremtidige idrætsliv der (hvis de har overskud)?

Hallens bestyrelses store frygt drejer sig ikke blot om de ca. 85.000 kr. vi ved, at vi vil miste i direkte indtjening/tilskud. Vores helt store frygt er, at Hannæs Sport og Fritid på sigt vil få et markant lavere medlemstal, og at hallen dermed i større eller mindre grad mister indtjening på haltimer. Hvis vi mister de unge brugere af hallen allerede ved 7. klasses-alderen, kan det blive svært at få dem tilbage igen, som unge voksne. Derfor vil den endelige konsekvens af en skolelukning for hallerne og foreningslivet formegentligt først kunne ses op til 10 år efter at beslutningen er taget.

 

Vi har været i kontakt med DGI for at høre om deres erfaring angående foreningsliv og haldrift efter skolelukninger. Simon Aagaard (konsulent hos DGI) skriver følgende:

 

”Har haft det vendt i DGI om vi havde nogle konkrete tal, desværre.

 

Vi ved dog, at lukker man skoler i lokalområdet. Så vil foreningslivet komme under MEGA pres, medlemmer falder fra eller starter ikke op lokalt.

 

Eleverne kommer til at dyrke idrætten i det område, hvor de går i skole. Fællesskabet i centrum for dem.

 

Det kommer også til at gå udover bosætningen i lokalområdet. Det samme som sker hvis købmanden lukker.

 

Og som du skriver, vil hallerne komme under økonomisk stort pres også, de vil miste indtægter på skolelejen og fritidslivet.”

 

På høringsmødet i Hannæs Hallen, blev det fra Lars Sloth side nævnt, at man kender vigtigheden af at holde hånden under det lokale foreningsliv, hvis landsbyer fortsat skal trives efter en skolelukning.

 

Hvordan vil kommunen holde hånden under foreningslivet, samtidig med at de kører en stor del af grundlaget for idrætsforeningerne væk fra landsbyerne og til Thisted?

 

Når man ved hvor vigtigt det er at holde hånden under foreningslivet, er det så forsvarligt at gennemføre en ny skolestruktur, uden at have en plan for hvordan man vil sikre et fortsat sundt foreningsliv?

 

På høringsmødet blev der derudover sagt, at man ikke har en plan for hallernes fremtid i forbindelse med en skolelukning. Dette strider mod de vurderinger, som er gjort i kommunens P60 rapport.

 

Uddrag fra kommunens P60 rapport fra 2022 s.16 Punkt 3.2

Er det forsvarligt at gennemføre en ny skolestruktur uden at have lavet en plan for sikring af hallernes fremtidige økonomi?

 

Vi er meget bekymrede, men kun tiden kan vise hvor store konsekvenserne vil være i forbindelse med en evt. skolelukning. Og selvom skolerne bliver lukket, må vi frivillige i foreningerne og hallerne knokle videre, for at holde hjulene i gang på vores egn. Vi må blot håbe at de frivillige kræver ikke giver op, hvis man føler at man kæmper en ulige kamp mod en kommune, der opfordrer til et sundt foreningsliv, men samtidig fjerne eksistensgrundlaget for dette uden for Thisted.

 

Vi i Hannæs Hallens bestyrelse, fraråder på det kraftigste at gennemføre planerne for den nye skolestruktur. Og håber at vores politikere har gennemtænkt konsekvenserne for kultur-/idræts-/foreningslivet og hallerne, som har en kæmpe betydning for udviklingen af vores landsbyer og landdistrikter, inden de drager nogle forhastede beslutninger.

 

Med venlig hilsen

Hannæs Hallens bestyrelse

 

92. Høringssvar fra Jacob Thorhauge

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hvorfor vælge Thisted kommune, hvis man trives i udkanten?

Vi er en lille nystiftet familie med bopæl i Vesløs, bestående af mor Katrine og far Jakob på henholdsvis 29 og 30 år samt Frederik på 8 måneder. Jakob er opvokset i Østerild og har aldrig før været i tvivl om, at han skulle bo i Thisted kommune, nærmere bestemt Nordthy-Hannæs området. Han købte derfor som 24-årig eget hus i Vesløs. Lidt senere flyttede Katrine, som er opvokset i Nors, men ellers troede, at hun skulle bo i Aalborg, ind i huset i Vesløs. Og sidste år kom der så en lille ny kommuneborger til verden.

 

Snakken går nu engang imellem på, om vi måske skulle finde en større bolig eller nedlagt landejendom. Vi elsker at bo på Hannæs, og bor her fordi vi har valgt at bo her, og fordi vi mener, at området her i den nordøstlige del af kommunen, har alt det, vi har brug for. Vi har derfor intet ønske om at flytte væk fra denne egn. Derfor har alle boliger, vi har snakket om indtil nu, ligget i Hannæs-Østerild skoledistriktet, men det blev for nyligt ændret, i forbindelse med oplægget til den nye skolestruktur. For er der nogen fremtid i at bo i et område, hvor eksistensgrundlaget for et godt og trygt børne- og ungdomsliv med nære skoler og alt, hvad der følger med af forenings- og idrætsliv bliver fjernet?

 

Her skulle man måske tro, at et par indfødte borgere i Thisted kommune så ville kigge mod nogle af de andre områder af kommunen. Men fakta er, at vi bor så tæt på kommunegrænsen til Jammerbugt, at vi føler os lige så lokale i Vester Han Herred. Når Jammerbugt kommune så samtidig vælger at holde hånden under de små skoler og dermed deres landsbysamfund, så virker tanken om et kommuneskifte pludselig ikke så fjern. For hvorfor vælge at købe hus i en kommune, som ikke ønsker at bevare de små samfund i udkanten af kommunen, når det er her man trives?

 

Man kan undre sig over det evige ønske om centralisering, til vores kommunale hovedstad Thisted, med 13.461 indbyggere, når størstedelen af kommunens borgere (i alt 29.628 stk.), bedre kan se værdien i at bo i landsbyerne og landdistrikterne. Det må blive ensomt den dag, man er lykkedes med at affolke størstedelen af kommunen, og Thisted ligger tilbage som den store ”metropol” med 13.461 indbyggere midt i et spøgelsesområde på 1.095,63 km² eller 109.563 hektar.

 

Vi håber, at fornuften sejrer, og at vores politikere trodsalt ønsker at sikre det, som størstedelen af vores kommune består af - nemlig landsbyer og landdistrikter!

 

Med venlig hilsen

Katrine Kronborg Gravesen

Jakob Thorhauge Christensen

Frederik Kronborg Thorhauge

Vesløs

 

93. Høringssvar fra Line Langballe Bertelsen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Mine børn er ikke ludobrikker!!! Jeg føler, at mine børn bliver set som ludobrikker i dette spil om at få kommunens finanser til at slå til. Skoleforvaltningen har bestemt, at det er bedst for mine børn at gå på en skole med 120-130 børn, forbi kommunen har bestemt, at de er bedst til at drive den størrelse skoler. Lige nu går mine børn på den bedste skole og i den dejligste børnehave, og vores hverdag hænger sammen hele vejen rundt, familie, job og fritid.

 

Konsekvensen af en lukning af Østerild Skole er for vores familie, at der ikke bliver plads til ret meget andet end skole/arbejde og transport. Mine børns hverdag nu: Stå op kl. 5.50 Afleveres kl. 6.50 Hentes kl. 15.45 Hjemme kl. 16.15 (det tager 20 min at få hentet 3 børn) Spise kl. 17.15 Seng kl. 19.30

 

Mine børns kommende fremtid: Stå op kl.5.20 Køre hjemmefra kl. 6.15 Afleveres kl. 6.30 Hentes kl. 16.10 (mellemlanding i børnehaven i Østerild efter den mindste) Hjemme kl. 16.35 Spise kl. 17.35 Seng kl.19.00

 

Hvornår skal de gå til fritidsaktiviteter? Hvornår skal de i bad. Hvornår skal de gå en tur med hunden? Hvornår skal de slappe af og lade op til en ny dag? Hvornår skal vi være en familie??? Den mindste er 3 år, og sådan vil vores hverdag se ud, indtil hun selv kan tage bussen frem og tilbage. Da vi bor op til en hovedvej, er jeg ikke tryg ved det, før hun er 8 år, så der er 5 år til.

 

Jeg kan ikke se mig selv i denne hverdag, alternativt skal jeg finde mig noget andet arbejde. Det vil have en økonomisk betydning for vores familie, men også for min nuværende arbejdsplads. Jeg varetager en funktion på Thisted Sygehus som kun 4 kan (snart 3 da en går på efterløn). Det vil tage 1,5 til 2 år at lære en ny op, og i mellemtiden vil der skulle hyres eksterne vikarer ind eller patienter skal visiteres til et dyrer privat tilbud.

 

Jeg er sikkert ikke den eneste der går med disse overvejelser. Så kære kommune, I har lavet et regnestykke, men har I husket alle mellemregningerne?? Jeg føler at skoleforvaltningen har været helt blinde for, hvordan infrastrukturen er i kommunen. At langt de fleste arbejdspladser ligger i Thisted bl.a. min, kommunens største og måske vigtigste; Thisted sygehus. Derfor giver det ingen mening, at vi i Østerild skal køre til Frøstrup (+12 km) for at aflevere vores børn for så at køre tilbage til Thisted (+25 km) og så samme tur igen om eftermiddagen.

 

Det er derfor jeg sammenligner mine børn med ludobrikker, da det i mit hoved virker som om, man kun har fokuseret på, hvordan man kunne nå op på 130 og det kunne man ved at tage 60 brikker fra Østerild og flytte hen til de 70 brikker i Frøstrup, og så var der pludselig en skole med 130 elever. Det havde givet meget mere mening, hvis man havde kigget på en løsning, som lå tættere på Thisted, så vi kunne tage vores børn med på vej på arbejde. Her tænker jeg på Nors eller Sennels. Men så vilde pågældende skoler pludseligt blive for store og kræve udvidelse og så vil besparelsen ryge og så er vi igen tilbage ved mine ludobrikker.

 

MEN hvorfor lukke vores skole? Den er velfungerende, veldrevet, vellidt og har haft tilgang af elever hele skoleåret. I opfordrer til, vi skal komme med alternative løsningsforslag. Her vil. Jeg opfordre til at læse det høringssvar, som de 8 borgerforeninger i Hannæs/Østerild har bedrevet, Her har områdets ildsjælevirkelig mange gode og fine forslag til, hvordan vi bevarer skolerne i området, og hvordan i samtidig sparer jeres penge uden at gøre mine og områdets andre børn til ludobrikker. Kære politiker, tænk jer godt om. Jeg bor også i Thisted Kommune, og jeg betaler også min skat til Thisted Kommune, men jeg føler ikke, at jeg får det samme for mine penge, som en borger i Thisted by gør. Jeg bor 11 km. Udenfor Thisteds byskilt. Jeg har ikke bosat mig i det fjerneste hjørne af kommune men alligevel har mine børn udsigt til at få transporttid til og fra skole på 2 timer dagligt, den dag de alle tre er blevet så store, at de kan tage bussen hjem og være alene hjemme, indtil da, har jeg udsigt til at skulle kører 100 km. om dagen, selvom jeg kun bor 13 km fra min arbejdsplads.

 

94. Høringssvar fra Pia Trans Elkær

Indgivet på vegne af: Udviklingsprojekt Land, vand, by i hjertet af Thy

 

Høringssvar:

Udvikling og fællesskab eller tilbagetrækning?

”LAND, VAND, BY – i hjertet af Thy” – et fællesskab mellem byerne i Koldby Skoles skoledistrikt (Koldby, Hørdum, Skyum, Villerslev og Hassing) har gennem de seneste snart 2 år arbejdet for et stærkere fællesskab og for at styrke bosætning og liv i landområderne.

 

I foråret 2021 samlede skolebestyrelsen for Koldby Skole mere end 20 forskellige bestyrelser for institutioner, foreninger og erhvervsliv til et møde for at opfordre skoledistriktets aktive til at søge LUF midler til en udviklingsplan for området. Der var stærk og solid opbakning, og områdets borgerforeninger blev sammen med KHIF og Hørdum Hallens bestyrelse valgt til at samle sig i en styregruppe for processen.

 

Thisted Kommune valgte at støtte arbejdet i vores nye klynge med 50.000 kr, som området af egne midler (foreninger og virksomheder) mere end fordoblede til 125.000, som blev brugt til ekstern professionel konsulenthjælp.

 

Der er lagt MANGE lokale timer i projektet – både af styregruppen, men også de ca. 130 lokale borgere, som gennem interviews, borgermøder, visionsseminar osv. har bidraget til, at vi kort inden jul 2022 kunne lukke ideprocessen med et færdigt projekt, som har fået stor ros i Thisted Kommunes forvaltning.

 

Projektets mål for vores grønne og fjordnære landsbyfællesskab i hjertet af Thy:

 

At identificere udviklingspunkter og temaer, som kan sikre fremtidig udvikling af de seks byer i et stærkt landsbyfællesskab. Vi brænder for at vise omverdenen vores skønne områdes kvaliteter, og vi ønsker at bygge grundlaget for, at området er attraktivt i fremtiden til gavn for os, der bor her i dag, vores gæster og fremtidige borgere i området. Vi ønsker at skabe en attraktiv fremtid og øget bosætning midt i Thy!

 

Visionen for vores fællesskab:

 

Vi inviterer fjordlivet og fjordens gæster i land til livgivende aktiviteter året rundt i vores liv-, erhvervs og fritidsfællesskab. Her er vi sammen om at sikre en tryg, tiltrækkende og bæredygtig fremtid og øget bosætning midt i Thy. Cool in the calm way.

 

På den måde har vi ønsket at stå på skuldrene af de bidrag, vi ser Cold Hawaii og Cold Hawaii Inland begynder at give til vores lokalsamfund nær fjorden og sørge for at præcis vores stedbundne potentialer med udgangspunkt i naturen, foreningsfællesskabet i højeste potens og livet ved fjorden fastholde og tiltrækker nye familier.

 

Gennem de seneste få år har omkring 35-40 nye unge familier bosat sig i vores skoledistrikt – nogle er flyttet til, andre er flyttet hjem, en udvikling som ser ud til at fortsætte. Cold Hawaii Inland og Thy til livet har sejret og givet resultater! De unge familier begynder at få børn og har flere i vente. Vi er på vej til at plukke frugten og med vores projekt bidrage til at få endnu flere mennesker til, som skal nyde alt det,  vi allerede holder af.

Interviews i forbindelse med projektet og samtaler med de nye familier understreger 4 ting, som er grundlaget for at de bosætter sig her i Koldby skoledistrikt: SKOLEN, NATUREN, FORENINGSFÆLLESSKABET OG VORES LOKALE BUTIKKER/ERHVERVSLIV.

 

Med den model, der er fremlagt som forslag til den kommende skolestruktur og dermed lukning af Koldby skole, vil vi gerne stille følgende spørgsmål:

-        Hvilket liv i Sydthy får man, hvis man lukker skolen i et område med et stærkt foreningsliv?

-        Hvilket signal sender Thisted Kommune til de mange nye familier, som aktivt har valgt livet på landet, ved fjorden og i naturen til i stedet for livet i byen?

-        Hvad sker der med vores aktive lokale forretnings- og erhvervsliv i fremtiden?

-        Hvorfor vælger man ikke under mottoet ”Thy til livet” også at tænke i vores baner:

-        Fjordliv året rundt – oplevelsesmiljø ved fjorden i Skyum hvor kroppen, balancen og hjernen aktiveres og udfordres for børn og voksne – i et samspil mellem lokalsamfundet, Koldby Skole og Børnehus, Skyum Idrætsefterskole mfl.

-        Aktiv med sindsro – nye fritidsfaciliteter for de unge, aktive oplevelser gennem bevægelse og kultur samt mere musik i en udbygning af på Koldby Idrætspark

-        Smagen af natur – Ture og markeder forankret i naturens rigdom i vores område med fokus på vores økologiske fødevarer, bæredygtig produktion og fællesspisninger

-        Den grønne vej – Oplevelsesmiljøer rundt i vores område for både lokale og turister, alternative bosætninger i storparceller til familierne og nyskabende ældreboliger med fællesaktiviteter baseret på foreningslivet og naturen.

 

Vi stod klar i startboksen i marts for at begynde arbejdet med at gå fra plan til handling – men i stedet har vi måtte lægge vores energi i at etablere nye arbejdsgrupper, som arbejder for at give seriøse og velunderbyggede høringssvar for at bevarer den største nerverne i vores lokalsamfund – altså skolen! Derfor er udviklingsarbejdet pt. erstattet af status quo og i værste fald tilbagegang. En rigtig ærgerlig udvikling!

 

Vi vil gerne invitere jer til en dialog om vores udviklingsprojekt, som I i øvrigt fik tilsendt i starten af året. En dialog om, hvordan vi sammen kan sætte fokus på udvikling fremfor afvikling af vores lokalområde, hvordan vi kan lytte til de mange ressourcestærke og aktive stemmer, der har talt, og hvordan vi arbejde for et Koldby skoledistrikt i udvikling fremfor at afvikle det gennem en skolelukning.

 

Vi har de lokale ressourcer – både i form af stedbundne potentialer, et styrket fællesskab og masser af ressourcestærke, aktive unge og ældre der allerede var i arbejdstøjet og som gerne fortsætter arbejdet.

 

Med venlig hilsen

 

Pia Elkær, styregruppe-medlem for Styregruppen for Land, Vand, By – i hjertet af Thy og borgerforeninger under projektet.

 

95. Høringssvar fra Lærke Korsgaard Raaby

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hej Jeg hedder Lærke. Jeg er 11 år og går på 5.b. på Hannæs Østerild Skole.

 

Jeg er glad for at gå på Hannæs Østerild Skole og jeg syntes det er dumt at i vil lukke skolen.

 

Jeg syntes i ikke skal lukke skolen fordi Alle kender alle, Godt fælleskab, Gode ude områder, Gode lærer, Vi har vores egen bus så vi er tit på tur. Hele skolen, Vi har et godt skole patrulje og lege patrulje, Vi har en stor hal,

 

Jeg skal i 7. Kl i 2024 og jeg har ikke lyst til at komme på østre fordi vi bliver rigtig mange elever og klasser, Alle kommer ikke til at Kende alle,

 

Hilsen Lærke Korgaard Raaby

 

96. Høringssvar fra Pia Trans Elkær/Anja Nymann

Indgivet på vegne af: Koldby Borger og Erhvervsforening

 

Høringssvar:

Som Borger- og Erhvervsforening i Koldby vil vi starte vores høringssvar med at understrege, at vi står tæt bag dels områdets fælles høringssvar ”Tilbage på sporet”, som anviser alternative måder at opnå den ønskede besparelse på skoleområdet på, Høringssvaret fra ”Land, vand, by – i hjertet af Thy” samt høringssvaret fra det samlede erhvervsliv i Koldby skoles skoledistrikt mfl.. Når det er sagt, vil vi gerne supplere med en række betragtninger på en eventuel lukning af Koldby Skole. Disse supplerende betragtninger vil vi komme med her.

 

Allerførst er vi både dybt forundrede og dybt bekymrede over, at Koldby Skole overhovedet står til lukning. Vi undrer os over, at en skole på omkring 100 elever, og som nyder kæmpe opbakning i lokalområdet og blandt forældre, kan komme i den situation. Vi har en skole og en børnehave, som modtager en god andel af elever fra andre skoledistrikter – vi bliver valgt positivt til!

 

Derudover vil vi gerne fremhæve en række helt centrale pointer, som er særdeles vigtige for os – der er mange, så vi har valgt af formulere korte pointer og uddyber hellere end gerne ved en efterfølgende dialog:

 

Børnene:

Vi har i dag en tryg skole, som er enormt fleksibel og ser det enkelte barn. Det er en skole, som har trivsel og fællesskab i højsæde, og hvor de store elever dagligt laver aktiviteter for/med de mindre som legepatrulje, læsebånd, fællesskabstime, skolevenner osv. Altså oplever vi en god skole, som nyder stor opbakning – det er svært at se, at det trivselsmæssigt og læringsmæssigt vil give bedre værdi at flytte 0.-6. klasse.

 

Vi bekymrer os i udpræget grad også for, hvordan det vil blive for vores 0.-6. klasses elever at skulle køre med skolebussen til Snedsted. Busturen vil kunne betyde, at små børn dels skal klare sig alene på en lang bustur (og have ventetid i Snedsted) – en tur på op mod 75 minutter om morgenen og 60 minutter om eftermiddagen - og dels måske skal stå op i bussen, eller slås med de store om pladserne – hvilken betydning har det for trafiksikkerheden? Og hvor læringsparate er børnene efter sådan en morgen? Hvor meget er de i ro og klar til undervisning og trivsel?

 

Og ikke mindst, hvor meget idræt og bevægelse har børnene tid og overskud til, når de kommer hjem efter den lange bustur? Er det bæredygtigt i et sundhedsmæssigt og miljømæssigt perspektiv?

 

Vi er bekymrede for den ovenstående situation, men må sige at forundringen ikke bliver mindre, når man af kommunens beregninger kan se, at op mod 39% af den planlagte besparelse ved at lukke Koldby Skole går direkte op i røg (eller skulle man sige diesel), fordi pengene skal bruges til at finansiere buskørslen – en aktivitet, som ikke giver værdi for nogen – herunder heller ikke for miljøet i vores grønne kommune.

 

 

 

Tilflytning:

Som vi har beskrevet i flere omgange i høringsfasen oplever vi i disse år en tilstrømning af unge familier, som enten flytter til skoledistriktet eller flytter hjem til området. Det er ressourcestærke og veluddannelse unge familier, som så småt er i gang med at stifte familie. De giver klart til kende, at Koldby Skole har været et centralt element i det at flytte til Thy.

 

Derfor vil vi gerne rejse 2 spørgsmål:

-        Hvordan forklarer vi for de unge mennesker, som har valgt Thy til for det særlige Thy kan omkring nære fælles fællesskaber (herunder skole), at vi ikke længere kan give dem det tilbud? Hvad skal få dem til at blive eller trække vennerne med til Thy?

-        Hvorfor stikker vi en kæp i hjulet for alt det gode og positive som Cold Hawaii og Cold Hawaii Inland begynder at bidrage med til fællesskabsbyerne i Thy? Hvorfor ikke afvente og se, om den positive udvikling fortsætter?

 

Foreningsliv og fællesskaber:

Koldby skoledistrikt er kendetegnet ved, at der er mange og særdeles aktive foreninger. Der er mange aktive frivillige kræfter og et erhvervsliv, som står tæt bag foreningerne og bakker op, når der er behov.

 

Hvis Koldby skole lukker, er vi i særdeleshed bekymrede for, om børnene kommer til at deltage i fritidsaktiviteter eller om det ebber ud, når de dels har brugt lang tid i bus og dels har fået mulighed for at følge aktiviteter i Snedsted i stedet. Dette vil i særdeleshed have betydning for sammenhold og aktiviteter i vores by, ja hele området, og vil risikere at udvande aktiviteter og foreninger på sigt.

 

Det vil samtidig være med til at trække tæppet væk under Hørdum Hallen, som kan komme til at stå i en vanskelig situation.

 

Skolen som kulturelt omdrejningspunkt:

Skolen er mødested for byens borgere og områdets beboere og samler folk om alle mulige aktiviteter lige fra madlavning og fællesspisninger, til overnattende sportsklubber og foreningsaktiviteter for store og små. Byen vil uden skolen mangle sit mødested.

 

Erhverv og butiksliv

Som nævnt i høringssvar fra de erhvervsdrivende i Koldby Skoledistrikt er bekymringen her også til at tage og føle på. Der rejser sig spørgsmål, om hvordan vigende bosætning og foreningsaktiviteter vil sætte sig spor på omsætning og antallet af arbejdsplads i byens butikker og øvrige virksomheder.

 

Desuden er det allerede en udfordring at tiltrække arbejdskraft nok til Thy og en nedlunkning af lokalområderne, vil gøre det endnu vanskeligere at tiltrække dygtige nye medarbejdere

 

Snedsted skoles fremtid

Vores sidste undring i denne omgang går på, hvordan man vil sikre Snedsted Skoles potentialer i fremtiden. Ved vigende bosætning grundet en evt skolelukning i Koldby, vil der på sigt komme færre elever til Snedsted skole.

 

I det scenarie, hvordan ser I så som politikere på Snedsted Skole om 7-10 år? Koldby er i jeres scenarie fødeskole til Snedsted – gad vide om vi overhovedet behøver at have skoler i Sydthy til den tid? Og gad vide, hvad det på sigt vil gøre ved befolkningsgrundlaget og efterfølgende ungdomsuddannelserne i Thisted Kommune, hvis ikke man kan få lov at være ung i landområderne?

 

Med venlig hilsen og på vegne af Koldby Borger- og Erhvervsforening.

 

Anja Nymann, formand

 

97. Høringssvar fra Nils Cassøe Jepsen

Indgivet på vegne af: Tilsted Skoles MED-Udvalg

 

Høringssvar:

Udtalelse vedr. Ny struktur på folkeskoleområdet i Thisted Kommune

 

Økonomien på folkeskoleområdet i Thisted Kommune er de seneste år blevet mere og mere presset. Dette medfører, at de enkelte skoler er udfordret på at varetage de politisk besluttede opgaver.

 

På Tilsted Skole er vi enige i, at vi på skoleområdet mangler penge. Derfor synes vi, det er vigtigt, at de skoler som er i Thisted Kommune får tilført flere ressourcer til at løfte opgaverne.

 

Vi oplever et faldende elevtal, men arbejdsbyrden med elevernes trivsel fylder mere end nogensinde. Så udover kerneopgaven, som er undervisning, oplever vi et massivt behov for at arbejde med trivsel, da mange børn og unge har “ondt i livet”. At løfte en sådan opgave kræver en god normering af lærere og pædagoger.

 

Beslutter man en skolestruktur, mener vi som medarbejdere, at det er vigtigt at sikre en gennemsigtig tidsramme og overgang fra en skole til en anden. Dette ville reducere meget usikkerhed og være tryghedsskabende for det berørte personale.

 

Eventuelle penge som en skolestruktur vil generere, mener vi, som medarbejdere, skal bruges på kerneopgaven. Det vil sige, de ikke skal bruges på renovering af faglokaler etc.

 

Med venlig hilsen MED-udvalget på Tilsted Skole

 

98. Høringssvar fra Thomas Poulsen

Indgivet på vegne af: Samarbejdsgruppen Bedsted

 

Høringssvar:

Bevar Bedsted Skole

 

Indledning

Dette høringssvar er skrevet af konstruktive borgere i Bedsted, som har samlet sig under navnet ”Samarbejdsgruppen Bedsted”.

Vi håber i samarbejdsgruppen, at kommunalbestyrelsen d. 27. juni vælger at forkaste indstillingen fra forvaltningen om at lukke 5 folkeskoler og vælger at investere i de små samfund samt giver skolerne arbejdsro de næste 6-8 år. Vi er dog også bekendte med at politikerne har aftalt at spare 9.000.000 kr. fra 2025 på skoleområdet. Vi har derfor lavet to alternative løsningsforslag.

 

Sydthy-løsningen, der forudsætter, at kommunalpolitikerne delvist accepterer forvaltningens udspil og lukker en skole i Sydthy og ændrer på distrikterne. Sydthy-løsningen går i sin helhed ud på, som minimum, at sikre to folkeskoler i Sydthy, hvor Hurup og Bedsted vil være de bestående skoler. Det skal blandt andet ske ved at ændre skoledistrikterne i Sydthy.

Vores ønske er at synliggøre en økonomisk besparelse ved at udvide Bedsted skoledistrikt og derved bevare Bedsted Skole med sine nuværende funktioner. Det vil sige almen folkeskole for 0.-6. klasse og to specialtilbud.

 

Thy-løsningen, der forudsætter, at kommunalpolitikerne forkaster indstillingen fra forvaltningen, men accepterer andre besparelsesmodeller.

Thy-løsningen forudsætter, at der ikke lukkes skoler, men der i stedet laves besparelser på tværs af hele Thy. Thy-løsningen handler derfor ikke om at lukke skoler, men om at tilpasse antallet af ledere på folkeskolerne ud fra antallet af ansatte.

 

Kommentar til elevandel:

For at kunne forstå den lave procentvise tilslutning til Bedsted Skole er det nødvendigt at kende en del af skolens historie.

For ca. 7 år siden fik Bedsted Skole overdraget en leder fra en anden skole i kommunen, hvor der var store samarbejdsmæssige udfordringer. Vi har desværre ved selvsyn kunnet konstatere, at manglende evne til samarbejde og lyst til at ville området (skoledistriktet), har haft en stor negativ indvirkning på skolen.

 

Som følge af dårlig ledelse har vi samtidig oplevet stor udskiftning blandt de ansatte, hvilket har medført et presset arbejdsmiljø.

Tilsammen har det betydet et dårligere omdømme og en lavere procentvis elevandel fra skoledistriktet, end vi normalt er forvænt med.

Alt dette har forvaltningen været vidende om og gennem årerne også forsøgt at ændre. Dette mundede ud i, at forvaltningen afskedigede skolelederen d. 23. januar 2023.

Selvom der kun er gået 4 måneder med den nye ledelse, kan vi som forældre allerede mærke en stærk motivation og samtidig fornemme en åbenhed og ro på skolen, som vi ikke har set længe.

 

Det er derfor byens, skolebestyrelsens og skolens klare overbevisning, at der skal kigges fremad og skabes stærke relationer mellem et nyt skoledistrikt og skolen og at det kan lykkes! Af foreløbige succeshistorier kan nævnes, at samarbejdet mellem skolen og byens børnehave allerede er stærkt forbedret. Det skyldes især skolen og børnehavens personale, som viser lyst og evne til at samarbejde og skabe succes for børnene.

 

Sydthy-løsningen

Bedsted Skole har mulighederne – det kan de 19 politikere, der takkede “ja” til rundvisning på Bedsted Skole bekræfte. Vi har moderne faciliteter og ikke mindst de fysiske rammer til at kunne rumme nye elever i både almenklasserne og i specialtilbuddene.

I beregningen på næste side viser vi den økonomiske besparelse ved at udvide Bedsted skoledistrikt og hvordan udvidelsen også tilgodeser forvaltningens ønske, om en mere bæredygtig folkeskole målt på økonomi, faglighed og trivsel.

Vi har i bilag 1 markeret med grønt, hvad vi foreslår kunne blive det nye skoledistrikt, som Bedsted Skole kan dække.

 

Økonomisk bæredygtighed:

Sydthy-løsningen indbefatter en stærk økonomisk bæredygtighed. Faktisk er den direkte

besparelse, når man bruger forvaltningens egne tal, på 4.782.000 kr.

Se bilag 2 for den samlede besparelse.

Kort fortalt opnås følgende:

-        Den nuværende minimumstildeling fjernes til både Bedsted Skole og Vestervig Skole idet elevantallet styrkes på de enkelte klassetrin.

-        Bygningsmæssig besparelse idet Vestervig Skole nedlægges.

 

Vi har selvfølgelig taget højde for ny busrute mellem Vestervig og Bedsted og derfor bliver den samlede besparelse på godt kr. 4.782.000 kr. - og eleverne møder fortsat ind samtidig, så der IKKE skal ansættes personale til at imødekomme forskudt mødetid.

 

Som tillæg til ovenstående beregning har vi valgt at kigge på de yderligere besparelser, der vil komme som følge af bl.a. Sydthy-løsningen, herunder:

-        En leder mindre på skolerne i Sydthy (som minimum)

-        Tilpasning af antal lærere

-        Fællesejendomsservice (virkning for Bedsted Skole)

De ikke-medregnede fordele i Sydthy-løsningen:

Der er utallige fordele ved, at Bedsted Skole forbliver. Vi kan bl.a. nævne:

-        Bygningernes gode stand

          -        Der er brugt ca. 4.000.000 kr. de sidste 6-8 år på renoveringer som f.eks. energioptimeringer, nye vinduer og drænarbejde rundt omkring hele skolen samt i atriumgården.

          -        Bygningerne kræver minimal vedligeholdelse de næste mange år grundet de allerede foretagne renoveringer af skolen.

-        Bygningerne er i 1-plan og har dermed niveaufri adgang uanset førlighed

-        Har store klasse- og lærerforberedelseslokaler og moderne IT-udstyr i alle lokaler

-        Gode udearealer til at rumme både almen- og specialafdelingens elever.

-        Overskudslokaler

          -        Der er lokaler til alle klassetrin (0.-6. klasse)

          -        Der er tilstødende lokaler til specialafdelingerne, som forholdsvis nemt kan inddrages til brug i specialafdelingerne.

-        Den estimerede bustransport mellem Bedsted og Hurup spares (i alt 1.340.000 kr.)

-        Bedsted Skole kan rumme flere elever til specialafdelingerne uden at foretage udvidelse af bygningerne, hvilket ikke er tilfældet for Trombakken, som er i pladsmangel².

-        Bedsted Skoles SFO har også plads til flere elever.

-        Hurup Skoles MED-udvalg påpeger i deres høringssvar, at en udvidelse af elevantallet på Hurup Skole vil forringe rammerne for skolen, da der ikke er nok lokaler til at rumme flere lærere og elever. Bedsted Skole kan rumme både flere elever og ansatte.

  

^{1 se bilag 2}

^{2 Ifølge forvaltningens egen analyse}

Faglig og social bæredygtighed:

Almenskolen:

Som sagt foreslår vi at udvide Bedsted Skoledistrikt med dele af Vestervig og Koldby skoledistrikter.

 

På Bedsted Skole vil det betyde, at almenskolen vil have et elevtal solidt over 100 elever allerede fra skoleåret 2024/2025, hvor der vil være 124 elever.

 

Dermed imødekommer vi de nuværende udfordringer med faldende elevtal og der bevares mindst to folkeskoler i Sydthy. Elevantallet er beregnet ud fra worstcase, hvor den lave tilslutning fra både Bedsted og Vestervig skoledistrikt er anvendt. Der er altså potentiale til mere!

 

Nedenstående tabel viser konkret hvordan elevtallet vil være, hvis Vestervig Skole lukker og eleverne flyttes til Bedsted Skole.

Beregningen viser et elevtal på 139 elever for skoleåret 27/28, hvis Sydthy-løsningen gennemføres.

 

Som reference henleder vi opmærksomheden på forvaltningens egne forslag for kommende bæredygtige skoler, hvor eksempelvis de nye Hannæsskolen, Hanstholm Skole, Nors Skole samt Tilsted Skole ligger med elevtal for skoleåret 27/28 på mellem 132 og 147 elever.

 

Der er flere fordele ved at højne elevtallet:

-        Styrke og fastholde det nuværende antal linjefagslærere.

-        Udbygge de nuværende læsevejlederindsatser.

-        Klar til at modtage de nye matematikvejledere.

-        Med Sydthy-løsningen kan vi undgå samlæsning af klasser som forvaltningen ser som en udfordring.

 

I takt med, at elevtallet højnes, skal der naturligvis også ansættes (medtages gerne fra Vestervig) nyt, dygtigt og motiveret personale.

 

De mange fordele lagt sammen danner rammerne for et ambitiøst læringsmiljø, hvor kompetent og yderligere kollegial sparring vil være solide grundsten i den faglige bæredygtighed.

 

Vi kan herudover med Sydthy-løsningen tilbyde et fællesskab, hvor alle elever og personale inkluderes fysisk og socialt.

 

Specialtilbud:

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående antal almene elever samtidig skal understøttes af, at Bedsted Skole også fortsat skal bevare sine to specialtilbud. I dag går der ca. 45 elever i specialtilbud på Bedsted Skole og en væsentlig del af skolens lokaler anvendes udelukkende til specialtilbuddene.

 

Antallet af elever i specialtilbuddene kan relativt let øges med ca. 20 specialelever uden der er behov udvidelse og større anlægsudgifter. Dette vil imødekomme nogle af de pladsproblemer, der allerede nu opleves i kommunen og det stigende antal elever i specialtilbud, som prognoserne viser.

 

Ved at bevare de nuværende kategori 1 + 2 specialtilbud (Bedstedklassen og Golfstrømmen) i den fremtidige plan for Bedsted Skole bevares også den helt unikke synergi, som allerede findes på Bedsted Skole.

 

Ved at have specialtilbuddene som en integreret del af bygningsmassen og dermed i samspil med resten af Bedsted Skole, opnås mange faglige og sociale fordele:

-        Eleverne fra specialtilbuddene spejler sig i almeneleverne.

-        Eleverne fra special og almen er sammen i SFO og Juniorklubben i Bedsted.

-        De ansatte i alle afdelinger sparrer med hinanden.

 

Samlet set:

Gennemføres hele vores forslag for almenskolen OG specialtilbuddene vil Bedsted Skole allerede fra skoleåret 24/25, reelt stå med en folkeskole, der både rummer 124 almene elever og mindst 45 specialelever altså totalt 169 elever.

 

Her er IKKE medregnet elever fra eksempelvis Hassing, Villerslev og Visby, som vi også foreslår inkluderet i det nye Bedsted Skoledistrikt. Alle 3 byer og deres opland har betydeligt kortere til Bedsted Skole, end til deres nye anviste skole i Snedsted, såfremt Koldby Skole lukkes.

 

Fordele ved Sydthy-løsningen

Nedenfor har vi oplistet fordele, som alle kan dokumenteres i forvaltningens egen analyse i forbindelse med forslaget om en ny folkeskolestruktur for Thisted Kommune fra skoleåret 24/25.

Fordele:

-        Økonomisk besparelse på 6.832.000 kr.

-        Økonomisk ansvarligt at udvide Bedsted Skoledistrikt ved at inkludere dele af det tidligere Vestervig skoledistrikt samt Kolby skoledistrikt (se vedlagt bilag 1)

-        Fjernelse af minimumstildeling.

-        Bedsted Skole er særdeles velholdt og kræver minimal vedligeholdelse de næste mange år.

-        Fortsat mere end én folkeskole i Sydthy.

-        Fortsat fælles mødetid blandt eleverne (ingen forskudt mødetid).

-        Styrkelse af det sociale aspekt.

-        Styrkelse af fagligheden – både blandt elever og lærere.

-        Ingen samlæsning.

-        Mindre transport af elever i 0.-6. klasse.

-        Bedsted Skole kan rumme flere elever i almenskolen og specialtilbud.

-        Bedsted Skole kan opdeles fordelagtigt i forhold til indhold af tilbud.

-        Mulighed for øget procenttilslutning for ”det nye Bedsted Skoledistrikt”.

-        Undgå pladsproblemerne på Hurup Skole for både almen 0.-6. klasse samt specialtilbuddene.

-        Imødekomme det store ønske fra forældre om forsat en mindre skole med færre elever på årgangene end stordriftsskolerne.

 

Thy-løsningen

Som alternativ til skolelukninger foreslår vi, at der bl.a. kigges nærmere på det samlede antal ledere på alle folkeskoler i Thisted Kommune.

 

I dag er der 627 ansatte på folkeskolerne i Thisted Kommune og der er 38,2 ledere til at lede dem (se nedenstående tabel). Gennemsnittet af ansatte, som en leder har ansvaret for, er 15,5. Vi foreslår, at kommunen reducerer antallet af ledere, så hver leder får flere ansatte under sig.

 

Ud fra forsigtig beregning med 500.000 kr. i løn til en skoleleder i Thisted Kommune og en reduktion på 7 folkeskoleledere, vil der således være en besparelse på 3.500.000 kr.

 

Begrundelsen for at bruge antal ansatte på skolerne er, at vi vurderer, at en leders primære opgave må være at lede skolens ansatte og ikke skolens elever.

Vi har brugt Bedsted Skole som pejlemærke. Det vil betyde, at de nuværende 32 ansatte på Bedsted Skole (som pt. ledes af 2 ledere) fremadrettet skal ledes af 1,7 ledere som dermed får ansvaret for 19,5 ansatte pr. lederstilling.

Gennemføres denne tilpasning af ledere på alle folkeskoler i Thisted Kommune, vil der kunne reduceres 7 hele lederstillinger.

Vi er bevidste om, at der i ovenstående forslag ikke er taget højde for, om der på de enkelte skoler kræves en mindre eller større arbejdsindsats. F.eks. er der på Bedsted Skole to specialafdelinger (Bedsted Klassen og Golfstrømmen) udover almenskolen, som til tider vil kræve noget mere af lederen på skolen. Omvendt forventer vi ikke, at der på f.eks. Sennels-, Koldby-, Nors- og Vestervig Skole kræves en større indsats af lederne på skolerne, idet der er tale om skoler udelukkende med almenelever og samtidigt et lavt antal ansatte pr. ledere.

 

Opsummering på de to løsningsforslag

Vi har nu givet to velbegrundede og ikke mindst økonomisk bæredygtige løsningsforslag til, hvorfor og hvordan Bedsted Skole skal bevares.

 

Sydthy-løsningen: Ved brug af Sydthy-løsningen bibeholdes 2 folkeskoler i Sydthy og Thisted Kommune imødekommer utallige forældreopfordringer fra blandt andet Vestervig og Koldby vedr. mulighed for at vælge en mindre folkeskole i Sydthy fremfor de kommende stordriftsskoler i Hurup og Snedsted. Forslaget med Sydthy-løsningen understøtter på alle områder Thisted Kommunes ønske om i årene fremover at have mere bæredygtige folkeskoler målt på både økonomi, faglighed og social trivsel. Den økonomiske besparelse herved, vil alene være 6.832.000 kr.

 

Thy-løsningen: Ved brug af Thy-løsningen imødekommes i første omgang en del af den økonomiske bæredygtighed ved at opnå en besparelse på 3.500.000 kr. Denne løsning kunne eksempelvis gennemføres i samspil med forslaget om at øge timeundervisningstallet for lærere og derigennem opnå yderligere besparelser på 4.800.000 kr.³ så den totale besparelse i stedet ender med 8.300.000 kr. Thy-løsningen giver mulighed for at bevare alle de lokale folkeskoler og deres lokalområder til samlet glæde for Thisted Kommune som helhed.

 

Vi har nu vist to måder at lave besparelser på. I Samarbejdsgruppen Bedsted håber vi, at I d. 27. juni vælger at forkaste indstillingen fra forvaltningen om at lukke 5 folkeskoler. Vi håber at I i stedet vælger at investere i de små samfund og give os arbejdsro de næste 6-8 år.

 

Med venlig hilsen Samarbejdsgruppen Bedsted

 

-        Jannick Wensien (Bonusforælder og erhvervsdrivende)

-        Poul Fuglsang (Forælder og medlem af skolebestyrelsen)

-        Mette Hviid Lykkebo (Forælder, bestyrelsesmedlem i Bedsted Håndværker- og Borgerforening)

-        Daniel Salquist Fuhlendorff (Forælder, tilflytter)

-        Pernelle Grønkjær (Forælder, erhvervsdrivende og formand for Bedsted Handelsstandsforening)

-        Thomas Poulsen (Forælder, formand for forældrerådet i Børnehaven Skovtrolden)

-        Jan Bjørn Olesen (Erhvervsdrivende)

-        Kurt Gade (Bestyrelsesmedlem for Bedsted Hallen)

-        Simon Grønkær Petersen (Forælder, bestyrelsesmedlem i Bedsted IF)

-        Marie-Louise Østergaard, (Forælder, erhvervsdrivende, bestyrelsesmedlem i Bedsted Handelsstandsforening)

 

^{3 https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/bombe-i-skoledebat-konservativt-bagland-slagter-forslag/4374034}

 

 

99. Høringssvar fra Mette Bigum

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Skal Thisted ende som en ø i det nordvestlige Jylland?

I Thisted kommunes materiale om den kommende skolestruktur findes ovenstående kort. Ifølge kortet og planen skal ”de røde” skoler lukkes og skoledistrikterne ændres.

 

Konsekvensen vil være at der kun findes reelle kommunale skoletilbud i Thisted og omegn samt i Hurup.

 

De grønne og blå cirkler viser meget illustrativt, at Thisted og omegn næsten virker som en Ø i det nordvestlige Jylland.

 

I første omgang kan Thisted og omegn virke uberørt af ændringerne, men på længere sigt kan man være bekymret for et Thisted uden opland. Thisted har en ret isoleret placering rent geografisk i Danmark. I forhold til bosætning, så vil Thisted by ikke være interessant sammenlignet med det øvrige Danmark, da der er langt til alting. Byer i Østjylland er mere attraktive fx Silkeborg og Horsens, hvor der her er en bedre geografisk placering i forhold til rækkevidden på jobtilbud og meget andet. Thisted vil aldrig kunne konkurrere med disse byer.

 

Yderområderne har en mere central placering. Den sydlige del af Thisted kommune er allerede orienteret imod Struer, Holstebro/Herning m.m. Den nordlige del af Thisted kommune er orienteret imod Jammerbugt, Aalborg, Vesthimmerland m.m. Der er fx 50 min til Aalborg Lufthavn.

 

Hvis de kommunale tilbud forsvinder fra yderområderne, må man forvente at sammenhængskraften i kommunen ligeledes svækkes. Den allerede eksisterende orientering ud af kommunen kan nemt forstærkes.

 

Kan Thisted by holde til det?

Hvad med handelslivet i Thisted? Kan det holde til et mindre kundegrundlag?

Hvad med uddannelsestilbuddene i Thisted, vil de få nok søgning? Det er allerede en eksisterende udfordring. Holstebro og Aalborg udbyder de samme uddannelser, så det er måske nærliggende at søge uddannelse her i stedet for Thisted.

Samme problematik kan der blive i forhold til ungdomsuddannelserne og meget andet.

 

Thisted kommune skal måske tænke innovativt og agere anderledes og bruge de stedbundne potentialer i Nordvestjylland. De stedbundne potentialer findes ikke i Thisted by men i oplandet. Understøt potentialerne i oplandet og bevar de kommunale institutioner i Thisteds opland.

 

100. Høringssvar fra Camilla Lindgaard Simonsen

Indgivet på vegne af: Sjørring Skoles Skolebestyrelse

 

Høringssvar:

Sjørring skole kontaktede allerede sidste skoleår kommunalbestyrelsen angående det evigt tilbagevendende problem - manglende ressourcer til at finansiere et skoletilbud, der lever op til folkeskolens krav. Vi bad dem simpelthen om hjælp, fordi vi ikke fandt det muligt at finansiere, det vi gerne ville i forhold til støttetimer, ressourcepersoner, to-lærerordninger, vejlederetimer og meget andet, hvilket det beskårne budget ikke længere gav mulighed for.

 

Derfor anerkender vi forvaltningens forslag vedrørende den nye skolestruktur, idet vi ser det som et svar på, hvad vi bad om - at skaffe flere ressourcer til området! På Sjørring skole velkommer vi også forslaget om, at elever fra Klitmøller kommer til at være en del af skolens distrikt. Vi har allerede en stor del elever fra Klitmøller, men vi har af og til været nødt til at afvise elever grundet klassekvotienter. Hvis strukturforslaget bliver godkendt, vil dette problem være løst.

101. Høringssvar fra Pia Balle Ravnborg

Indgivet på vegne af: Tilsted Skoles Skolebestyrelse

 

Høringssvar:

Høringssvar – Ny struktur på folkeskoleområdet i Thisted Kommune

Økonomien på folkeskoleområdet i Thisted Kommune er over de sidste mange år blevet mere og mere presset. Det elev-fordelte budget er faldet med mere end 10% over de sidste 6 år (fra 35.756 kr. i 2018 til 32.073 kr. i 2023)1.

 

 Thisted Kommune er den geografisk 7. største kommune i landet og har valgt en strategi med decentral skolestruktur. Rapporten vægter i høj grad den økonomiske bæredygtighed, som også er den bundne opgave fra BFU. Det er meget svært at drive et attraktivt skoletilbud i Thisted Kommune, hvor udgangspunktet er en sidsteplads ud af Region Nordjyllands 11 kommuner på nettodriftsudgifter pr. folkeskoleelev.

 

Det svarer til, at der bruges 11% mindre end gennemsnittet i regionen. Kan pengene i kommunekassen omfordeles, så folkeskolerne får en større andel? Har det været med i overvejelserne at søge om at hæve den kommunale skatteprocent, for at tilføre flere midler til folkeskoleområdet?

 

Hvis forslaget om ny struktur på folkeskoleområdet alligevel bliver en realitet, er det vigtigt at sikre gode processer for personale, elever og andre involverede, særligt i overgangsperioden. Hvordan sikrer vi, at elever og personale kommer godt videre i de nye rammer?

 

Beregningerne i rapportens analyse viser en årlig ekstra besparelse på 6,5 mio. kr., som skal geninvesteres i folkeskoleområdet. Det svarer til ca. 1.800 kr. pr. elev – og vil ikke engang bringe os tilbage på 2020-niveauet. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at pengene kommer ud til folkeskolerne, hvor personalet og eleverne forhåbentligt kommer til at kunne mærke en forskel.

 

Tilsted Skolebestyrelses prioritering til geninvestering af den beregnede besparelse:

-        To-lærer timer, hvortil lærerne skal have forberedelsestid sammen

-        Flere uddannede pædagoger og vikarer

-        Bogsystemer (nye tidssvarende læsebøger)

-        Sociale arrangementer / Samarbejdsøvelser

 

Mvh. Skolebestyrelsen på Tilsted Skole

 

 

1 Fra præsentation om ny skolestruktur vist på de tre borgermøder 11/4-13/4 2023

 

102. Høringssvar fra Bettina de Lasson

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hvorfor lukke små skoler? Hvorfor ikke udnytte de fine skoler vi har og tænke ud af boksen? Fokuser på vores børns trivsel og udnyt de fantastiske omgivelser vi har, og undgå at de småbyer dør hen.

 

Mit navn er Bettina de Lasson. Min mand og jeg er født og opvokset i Sydthy. Vi har tilvalgt Thy for at vores børn skulle have den samme rolige og nærværende opvækst, som vi fik, da vi var børn.

 

Vores to velfungerende børn går i dag på Vestervig skole og det er vores børn rigtig gade for. De har fantastisk relation til de voksne og til alle børnene på tværs af årgang. Det er fantastisk at opleve, hvor gode alle børne er sammen og til at hjælpe og tage sig af hinanden.

 

Kan en skole blive for lille? Ja måske. Men har man tænkt en anden konstellation end at lukke alle skolerne i det gamle Sydthy. Hvorfor ikke gøre som forslaget i Thisted, hvor man laver indskoling/mellemtrin og overbygningsskoler. Det ville være let at forestille sig at man gjorder det samme i det gamle Sydthy.

 

Hvis man f.eks. lavede Vestervig skole til en ren indskolingsskole (For Hurup, Bedsted og Vestervig), ville de små børn få en tryg og rolig start i skolen og hermed få en fantastisk trivsel. Derudover har man i Vestervig fantastiske ude arealer med adgang til fantastisk natur, som netop børn i denne aldersgruppe vil kunne få stor gavn af.

 

Hurup skole kunne fungere som mellemtrin og overbygning skole og sluttelig kunne Bedsted skole rumme Golfstrømmen, som allerede i dag fungerer superfint der, for børn med udfordringer.

 

Tænk alle tre skoler som en helhed med samme ledelse og lærerstab. I min optik en Win Win.

Hvad er gevinsten?

-        God trivsel og trygge børn

-        Gode forhold og flere kvadratmeter pr. barn

-        Befolkningstilvækst i de små byer, så de ikke dør hen.

-        Mere samarbejde mellem byerne på tværs

-        Foreningslivet holdes i gang i alle områderne

-        Hallernes eksistens fortsætter

-        Sammenholder og nærhed i de små områder fastholdes og måske endda udvikles til større sammenhold med andre byer.

 

Med dette perspektiv, bør i overveje om dette ikke er en alternativ løsning, således vi ikke risikerer at vores små ”perler” dør hen og vi får centraliseret alt i de store byer i Thy. Vi er nødt til at tænker på vores områdes fremtid. Der er ingen der finder Thy attraktiv, hvis man ikke kan få sine børn i skole indenfor relativ korte afstande.

 

Hvis vi ikke kan lokke unge mennesker til Thy med vores små lokalsamfund, får vi ikke veluddannede unge mennesker, som kan være med til at bidrage og opretholde vores dygtige lokale virksomheder.

 

Tænk på Thys fremtid og tænk på; Thy er for alle.

 

Mvh Bettina de Lasson

 

103. Høringssvar fra Dorthe Langballe

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

I Nordthy er vi igen ramt af trussel om skolelukninger.

Senest var i 2015, hvor den eksisterende Hannæs-Østerild Skole opstod. 3 Matrikler - én skole. En selvsagt svær og kompleks opgave, som er blevet løst, så vi i dag har en velfungerende skole i udvikling og med høj trivsel for elever og personale.

 

Nu kom belønningen!!! Østerild og Vesløs skole er truet af lukning. Det kommer naturligvis bag på alle i vores område.

 

Vi er to forældrepar bosat udenfor Østerild, hvor der er planlagt generationsskifte. Vores sønner og deres kærester vender tilbage til Østerild for at overtage vores ejendomme og stifte familie. Begge par er i tyverne, veluddannede og velfungerende unge. De er alle fire opvokset i vores lokalområde og vender tilbage for at få de værdier, som de selv har oplevet og sat pris på gennem deres opvækst:

 

Vuggestue, Børnehave, SKOLE, Erhvervsliv, Multicenter, Købmand, Aktiv foreningsliv, Natur, Fællesskab, Venskaber, Nærhed, Tryghed, Sammenhold og meget meget mere....

 

Nu er situationen vendt på hovedet for de unge.

 

Hvorfor vælge et lokalområde under afvikling?

 

Hvorfor vælge Thisted kommune?

 

Hvorfor ikke blive i studiebyerne?

 

Skolen er fundamentet for tiltrækning af unge og for fortsat udvikling i vores lokalområde.

 

BEVAR HANNÆS-ØSTERILD SKOLE

 

Med venlig hilsen

 

Familien Jensen og familien Langballe

104. Høringssvar fra Laura Skjoldborg Bruun

Indgivet på vegne af: Facebookgruppen ”Unge der har lyst til at bo på Hannæs og i Østerild”

 

Høringssvar:

Facebookgruppen "Unge der har lyst ti l at bo på Hannæs og i Østerild" er en gruppe af unge mennesker, der enten er bosat i området, har planlagt eller har lyst til at flytte til området.

Dette forudsætter at vi på Hannæs og i Østerild stadig kan tilbyde en folkeskole samt vores rige foreningsliv.

 

I Facebookgruppen er der hele170 medlemmer i aldersgruppen 17-35 år. Det er en fantastisk flok af unge mennesker, der enten ikke har fået børn endnu eller har børn uden for skolealderen.

 

Denne gruppe af unge mennesker, vil det lokale samfund. Det er et lokalt samfund, der er i rivende udvikling og det er et lokalsamfund, der er kommet for at blive.

 

På Hannæs og i Østerild vil vi gerne komme hinanden ved. Vi mødes på kryds og tværs til forskellige arrangementer i forskellige foreninger og vi hjælper hinanden når det hele brænder på. Vi har en enorm fællesskabsfølelse og vores vilje til at samarbejde er enorm. Sammen er vi stærkere - det er vores motto.

 

Hermed vores høringssvar mod afvikling af vores folkeskole. Hvis vi mister vores skole, mister vi også vores fællesskab. https://www.youtube.com/watch?v=wKTtzdp1Zbc

 

Generationsskiftet tager tid - men det er på vej! Glem ikke os unge- vi er jeres fremtid.

 

105. Høringssvar fra Jannie Møller Pedersen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Jeg synes ikke det er ordentlig gemmen tænkt, i vil bygge til og alt mulig og det kommer også til og koste mange penge bevar nu de små byer i stedet for!

 

106. Høringssvar fra Kristian Rysgaard Stærk

Indgivet på vegne af: Go Mad Spar familien

 

Høringssvar:

Kære politikere.

Høringssvar fra indehaver af Go’Mad Spar butikkerne Thy og Mors.

 

Vi er arbejdsgiver for 235 lokale medarbejdere. Heraf cirka 85 funktionærer, mange flexstillinger, cirka 130 ungarbejdere, for ikke at tale om de mange praktik og “svagtstående borgere” vi varetager og sætter i job i samarbejde med jobcenter Thisted og Thisted kommune.

 

Vi uddanner samtidig hvert år cirka 10-15 nye unge mennesker til branchen. Min medarbejderstab er et generelt ungt team, som har bosat sig i byerne omkring arbejdspladsen. Flere af dem er i alderen 23-30 år uden børn - endnu.

 

BEVAR LANDSBY-SKOLERNE!

 

Vi købmænd i SPAR, værner om de gode værdier i bysamfundet. Det kræver en ihærdig indsats fra hele lokalområdet, at ”drive” en landsby. Det er en indsats vi i årevis har vist, at vi i samarbejde vil kæmpe for!

 

Vi bakker 120% op i kampen om, at bevare de små-skolesamfund i landsbyerne.

 

Vi er arbejdsplads for rigtig mange; heraf rigtig mange af de dygtige unge mennesker fra LAND & BY.

 

Det er ofte også deres første arbejdsplads – det er vi stolte af, at kunne give dem! Den nye generation af arbejdskraft; dem skal vi være villige til at investere i. Det gør vi!

 

Uden skole i vores nærområde = afvikling af byen. Det er en kendsgerning.

 

Vi arbejder benhårdt for at opretholde og videreudvikle vores SPAR butikker til et højere niveau HVER DAG! Vi holder gang i hjulene året rundt, og bidrager til VORES lokalsamfund.

 

Mister vi vores skoler, øger vi samtidig risikoen for, at miste den tilvækst vi har af arbejdskraft i erhvervslivet.

 

Vi støtter de lokale, fordi de lokale støtter os!

 

Vi har investerer mange millioner de seneste 2 år i hhv. SPAR Bedsted, Snedsted, Koldby, Thisted og Tilsted. Vi benytter ALTID de lokale håndværkere - det giver vækst i byerne.

 

Vi kan også komme med mange eksempler på, hvordan en landsby ser ud, når en købmand drejer nøglen.

 

Uden skole, ingen tilvækst af befolkning = mindre omsætning i butikken = færre investeringer, samt færre midler til kommunale arrangementer, og ikke mindst foreningslivet.

 

Vi har det seneste år bidraget med over 750.000 kroner i sponsorater i nærmiljøerne. Det er blandt andet disse penge, vi skal spare, når omsætningen falder - for det vil den gøre uden en skole i nabolaget - det ved jeg.

 

Vi kæmper for, og står sammen om, at bevare skolerne i Sydthy.

 

De bedste hilsner,

 

Kristian Rysgaard Stærk

Jens Rysgaard Andersen

 

107. Høringssvar fra Søren Ottosen

Indgivet på vegne af:  Øsløs Vesløs Arup Menighedsråd

 

Høringssvar:

Øsløs Vesløs Arup Menighedsråd afgiver hermed høringssvar angående Thisted Kommunes ideer til en fremtidig skolestruktur.

 

Vi er bekymrede over kommunens tendens til at centrere skolerne og fokusere mere på økonomisk rationale som løsning på affolkningen i landområderne.

 

Vi mener, at skolen er en vigtig samarbejdspartner for kirken, og vi tror meget på potentialet for mere samarbejde inden for dannelse, fællesskab og kultur. Et skoledistrikt er mere end blot et landområde, da det består af flere sogne, som hver repræsenterer et unikt folkeligt fællesskab, en særlig kultur og en masse lokal omsorg. Skolen, kirken og sognepræsten spiller en vigtig rolle i dette lokale fællesskab, og vi er bekymrede for, at den centraliserede skolestruktur vil vanskeliggøre arbejdet med at skabe nærhed og samarbejde.

 

Vi tror, at en centraliseret skolestruktur vil udfordre kvaliteten af konfirmandundervisningen, da det vil kræve, at skoleklasser og konfirmandhold skal splittes op og køres i forskellige retninger for at komme til undervisning. Det vil også skabe udfordringer for fællesskabet omkring ”konfirmand-projektet” og kvaliteten af undervisningen.

 

Skole og kirke har traditionelt arbejdet sammen, men skolevæsenets fokus på standardiserede test og politiske målsætninger har måske nødvendiggjort centraliseringer og der er blevet mindre samarbejde. Det ser ud til, at blandt andet denne ”øvelse” har medført en nedprioritering af fællesskab, kreativitet og dannelse i skolen. Det er vores opfattelse, at dette har negativ indflydelse på børnenes læring og trivsel. Det er vigtigt, at skole og kirke finder nye måder at samarbejde på og fokusere på at udvikle børnenes kreativitet, empati og oplevelse af at være i et fællesskab. Kirken kan blandt andet tilbyde et lidt anderledes fællesskab og et rum for eftertanke og refleksion, hvor børn og unge kan udforske sig selv og finde (mere) mening i tilværelsen.

 

Menighedsrådet er meget bekymrede for den centralisering af skolerne, som Thisted Kommune foreslår. Vi er bange for, at vores kirke og de kulturelle aktiviteter, der er knyttet til den, vil få vanskeligere vilkår. Hvis unge ikke følger konfirmandundervisningen i pastoratet, kan præsten og kirken blive fremmedgjorte for lokalsamfundets unge borgere. Vi tror, at kirken har en vigtig rolle i et kul-tursamfund som det sted, hvor folk mødes. Vi syntes at den lokale kirke (som kulturinstitution) og den lokale skole har meget at tilbyde hinanden. Vi opfordrer kommunen til at tage hensyn til dette i deres planlægning af skolestrukturen.

 

På menighedsrådets vegne

 

Søren Ottosen

Formand

 

108. Høringssvar fra Michael Riber Jørgensen

Indgivet på vegne af: Rolighedsskolens Skolebestyrelse

 

Høringssvar:

Høringssvar fra Rolighedsskolen vedr. ny skolestruktur

 

Der er lagt op til, at vi skal afgive overbygningsdelen af vores specialtilbud Rolighedsklasserne til Østre Skole, hvor der findes et lignende tilbud. Vi mener, at det tilbud, vi har i dag, både fagligt og socialt er på et højt niveau, hvilket ikke mindst skyldes det miljø, der er opbygget med specialiserede og yderst kompetente medarbejdere. Det kan ikke bare flyttes 1:1. Økonomisk er der heller ingen besparelse, da pengene følger eleverne.

 

Vi anerkender, at der kan være argumenter for, at et miljø med flere jævnaldrende kan højne den sociale trivsel. Vi mener dog, at det for netop denne gruppe børn bør vægtes højere med en sammenhængende skolegang fra 0. til 9. klasse. Vi kan være bekymrede for, om det skift, der kan være svært for alle børn, vil være endnu sværere for netop disse børn, hvor stabilitet og relationer er ekstra vigtige.

 

Vi kan desuden være bekymrede for de afledte effekter, som ikke fremgår af analysen. Hvor mange forældre vil (forståeligt) vælge folkeskolen fra til fordel for et mere lokalt, privat tilbud – og dermed udhule grundlaget for de tilbageværende yderligere?

 

Og hvad med klassekvotienterne? Vi står allerede i år til at ramme loftet med 2 x 26 elever i de nye 0. klasser, hvilket ikke er en ønskesituation, slet ikke for de mindste. Vi forventer heller ikke, at søgningen bliver mindre, hvis den foreslåede model gennemføres - tværtimod. Det vil blot lægge yderligere pres på vores fysiske rammer, hvor vi i forvejen kæmper med pladsmangel og små klasselokaler.

 

Endelig mener vi helt overordnet, at det må være en grundlæggende præmis, at alle børn skal have det samme gode folkeskoletilbud – uanset om man bor i Sydthy, på Hannæs eller i Thisted. Afstanden til skolen er ét af parametrene. En geografisk stor kommune som vores fordrer altså en decentral struktur, og det koster bare flere penge pr. elev. Også flere, end der på nuværende tidspunkt tilsyneladende er politisk vilje til at afsætte.

 

Vi vil gerne appellere til, at man viser højere ambitioner på vores børns vegne – og er villig til følge op med de nødvendige investeringer.

 

Med venlig hilsen

 

Skolebestyrelsen på Rolighedsskolen

 

109. Høringssvar fra Conny Høy

Indgivet på vegne af: Menighedsrådet Vestervig Kirke

 

Høringssvar:

På baggrund af den foreslåede model til ny skolestruktur i Thisted Kommune, som er sendt i høring, afgiver Vestervig menighedsråd følgende høringssvar:

 

I Vestervig Sogn har vi en tradition for et tæt samarbejde mellem skole og kirke, som betyder, at vore børn og unge har et forhold til kirken som deres kirke. Dette samarbejde omfatter bl.a.:

 

•        En lang tradition for, at eleverne på Vestervig Skole deltager i en julegudstjeneste den dag, de får juleferie. Julegudstjenesten tilrettelægges i samarbejde mellem skole og kirke, bl.a. opfører nogle af skolens elever et krybbespil.  Ved denne gudstjeneste er der, udover skolens elever, deltagelse af mange forældre og bedsteforældre.

•        Vestervig menighedsråd tilbyder et minikonfirmandforløb for elever i 3. klasse. Når der lægges skema på Vestervig skole har vi på forhånd en aftale om, at eleverne har en af deres korte dage den ugedag, der er minikonfirmandundervisning. En af vore undervisere henter børnene på skolen de første gange. De bliver altid mødt og hjulpet med stor velvilje af personalet i skolens SFO.

•        Eleverne på Vestervig skole kommer jævnligt i kirken og på kirkegårdene i forbindelse med undervisningen. Der kan være tale om tværfaglige forløb eller temaer i fagene. Temaer i historie og kristendomskundskab er oplagte. Da kirken ligger tæt på skolen, benytter man sig også af, at der er inspiration til læring i andre fag, som f.eks. matematikundervisning på kirkegården.

•        Sydthy Provsti har i samarbejde med naboprovstier et Skole-Kirke arbejde med en ansat konsulent, som tilbyder skolerne at deltage i undervisningsforløb i samarbejde med kirken. Vestervig Skole tager gerne mod disse tilbud, hvor eleverne også kommer i den lokale kirke.

Hvis børnene fra Vestervig Sogn skal gå på Hurup Skole, vil ovennævnte samarbejde ikke være muligt. Vi vil fortsat kunne tilbyde elever i 3. klasse et minikonfirmandforløb, men erfaringer fra andre sogne viser, at vi ikke vil få den næsten 100 % deltagelse, vi har nu. Minikonfirmandforløbet vil fra at være en ”selvfølgelig” aktivitet blive reduceret til en aktivitet, man vælger, på lige fod med andre fritidsinteresser.

 

I dag er vore konfirmander vant til at komme i kirken, uden samarbejdet med Vestervig Skole kan vi frygte, at den stabilitet vi har i dag, hvor sognets unge bliver konfirmeret i sognets kirke, vil gå i opløsning. Flere steder ser vi, at unge fra de mindre sogne vælger at deltage i konfirmandundervisningen i det sogn, hvor skolen ligger.

 

I det hele taget vil det være et stort tab for lokalsamfundet og udviklingen i Vestervig, hvis man vælger at lukke Vestervig Skole. Vestervig menighedsråd vil opfordre til, at beslutningstagerne prioriterer udviklingen i de mindre samfund, så vi også fremover har en skole i Vestervig.

 

Med venlig hilsen

Vestervig Menighedsråd

 

110. Høringssvar fra Hans Mikael Hald Therkildsen

Indgivet på vegne af: Koldby Skoles MED-Udvalg

 

Høringssvar:

Udtalelse fra MED-udvalget på Koldby Skole til de foreslåede skolestrukturændringer.

 

Vi er et personale bestående af mange faggrupper, der alle er stolte af vores arbejdsplads, og som alle byder ind i forhold til kerneopgaven og bidrager til, at børnene kan indgå i sunde og meningsfulde fællesskaber. Vi løfter i flok, og føler os alle ansvarlige for, at både børn og voksne trives. Sammenholdet, nærværet og trygheden, som vi vægter enormt højt og oplever at være en stor del af vores skoles hverdag, er vi bange for at miste med fremtidsudsigten til at skulle være en del af en større skole.

 

Vi er stolte af at arbejde et sted, hvor vi kan navnene på alle børn fra 0.- 6. kl. Vi har et tæt samarbejde, forældre og medarbejdere imellem. Vi kender forældre og søskende både ældre og yngre. Relationerne mellem børn og voksne er gode, og det giver tryghed.

 

På Koldby Skole har vi store, lyse og velholdte lokaler til børnene med plads til flere læringsmiljøer. Vores skole tilbyder læringsmiljøer, så alle elever inkluderes. Vi har også gode udendørsarealer med god plads til børnene.

 

Vi har fokus på fællesskab. Dagens struktur er bygget op omkring fællesskaber. Vi har efter børnenes ønske en lang pause midt på dagen, som vi kalder fællesskabstimen på 55 min. Her er der tid til at få en god leg i gang og udvikle de sociale kompetencer. I fællesskabstimen er der arrangeret forskellige aktiviteter med både pædagoger, skolevenner og legepatrulje.

 

På Koldby skole varetager vi hvert enkelt barns tarv. Når vi har et barn med udfordringer, giver vores nære kendskab til barnet og familien stor kvalitet i sparring, supervision og samarbejdet med andre fagprofessionelle. Derigennem skabes gode rammer for rummelighed og inkluderende læringsfællesskaber.

 

Hvis skolesammenlægningerne bliver en realitet, kan vi være bekymrede for fagligheden og arbejdsmiljøet for både børn og voksne, for hvornår starter en tryg og udviklende dag? - Er det i bussen sammen med en buschauffør eller gennem et personligt og pædagogisk forankret tilbud som skole og SFO? Kan børnene reelt inkluderes lige så godt fagligt og socialt på de store skoler som på de små?

 

Mister vi det gode, tætte og udviklende arbejdsmiljø, som vi har på vores skole? Kan sammenlægningen af skoler rumme de fysiske behov og forventninger, der er til medarbejdernes samarbejde og forberedelse?

 

Selvom lærere og pædagoger, som udgangspunkt kan følge med eleverne, er vi dog bekymrede for, om der på sigt er nogle medarbejdere, som risikerer at miste deres job med den nye struktur. Vi mener, det er vigtigt at være opmærksom på at få skabt en helt ny kultur på skolerne, hvis forslagene gennemføres.

 

Afslutningsvis vil personalet ved Koldby Skole gerne tilslutte sig det høringssvar, som skolebestyrelsen ved Koldby Skole har indsendt.

 

111. Høringssvar fra Rikke Hoffmann Andersen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Tænk ud af boxen Som borger i Bedsted, vil jeg gerne komme med et input til den verserende skoledebat .

 

Under corona blev alle børn, lige fra fødeafdelinger, vuggestuer/børnehaver OG skoler skærmet og opdelt i mindre enheder pga smittefaren. I tiden herefter har vi kunnet læse og høre mange beretninger om, hvor godt det har været for børnene med mindre enheder og ikke så meget larm, der som bekendt kan påvirke hjernen negativt, hvis det foregår over længere tid.

 

Ift de nu lukningstruede skoler i Thisted kommune - og flytning af børnene til større enheder - kunne man måske overveje ovenstående læringer fra coronatiden? At store skoler ikke altid er det bedste for vore børn !

 

Kunne det overvejes, at en af de tre skoler i Sydthy forblev som nu ? Jeg har “hørt”, at Bedsted skole har de bedste og mest velholdte bygninger. Men det skal siges, at dette ved jeg intet om.

 

MEN - hvis en af skolerne her i Sydthy blev bevaret, vil det stadig betyde en mindre skole i Sydthy - OG - kunne det tænkes, at der er forældre/børn på nogle af Thisteds store skoler, der kunne ønske at komme på en mindre skole i Sydthy.

 

Måske en utopi at tro, men jeg vover alligevel at fremsætte tanken !

 

112. Høringssvar fra Mette Bundgaard Henriksen

Indgivet på vegne af: Laura Henriksen

 

Høringssvar:

Kære Kommune

 

Jeg går i 4. klasse på Hannæs Østerild skole. Jeg vil rigtig gerne have at Østerild skole bliver.

Det er ikke bare en skole for mig det er også trivsel læring og fællesskab. Jeg træner og laver gymnastik i Østerild. Så vis jeg skal flytte skole kommer det til at kræve meget arbejde

Tak for forståelsen

Hilsen Laura H

   

113. Høringssvar fra Tanja Langballe

Indgivet på vegne af: Mette Guld Pedersen, Mette Henriksen og Tanja Langballe + familier.

 

Høringssvar:

”Der findes ikke rigtige eller forkerte mennesker” Der findes til gengæld rigtige eller forkerte måder at behandle mennesker på.

 

Vi er tre familier fra henholdsvis Hunstrup og Frøstrup som i den grad bliver ramt af forslaget om ny skolestruktur.

 

Vi har to drenge der går i vuggestue og børnehave i Østerild og Frøstrup og 5 skolebørn, en i Frøstrup og fire i Østerild. Børnene ved de går i skole sammen, de går ikke på to skoler, men en skole.

 

Børnene i Østerild skole glæder sig til når klassen er ved parallelklassen i Frøstrup og de møder deres skolekammerater fra Frøstrup. Omvendt glæder Otto fra Frøstrup sig når han skal besøge sine venner i Østerild. De lærer hinanden at kende allerede i de små klasser, lærer faglighed på tværs og en tryghed og kendskab til hinanden når de mødes i 7 klasse på Vesløs. Det er trivsel og rød tråd og børn der med alt det positive stadig får lov at gå i skole i deres nærmiljø og kendte rammer.

 

I fritiden mødes de til fodbold, spejder, gymnastik mv, men det vil ved en ny skolestruktur desværre være slut. For det er der ikke tid til mere pga kørsel.

I det forslag i sendte ud havde I desværre misset udregningen på nogle ting som egentlig syntes ret vigtige:

 

Jeppe fra Hunstrups mor møder kl 6.45 i Thisted, Jeppes far arbejder i Randers og kører hver dag kl. 5. dvs. Jeppe skal afleveres i morgen sfo i Frøstrup, men hov…. Lillebror Kasper der går i børnehave i Østerild skal også afleveres. Det hele åbner først kl 6.15, så en halv time fra institutionen åbner til mor skal være i Thisted, hmmm. 27 km, 28 min kørsel, så har mor 2 min til at aflevere Kasper.

 

Medmindre det er tænkt ind i planen at børn på 8 år selv kan stå op, finde morgenmad, tage en bus hjemmefra til det rigtige tidspunkt, så er det en helt anden sag.

 

Når Otto fra Kærup v/frøstrup skal på østreskole i 7 klasse skal han sidde i bus 1-1 ½ hver morgen og eftermiddag. Dvs. han skal ca. bruge op til ca. 15 timer om ugen i transport, og så klare skoledagen med stigende krav, fritidsliv mv efterfølgende.

Og oveni dette skal alt ventetiden ligges oveni.

 

Cecilie fra Hunstrup går i 6 klasse men om et år skal hun på Vesløs skole. Noget hun er tryg ved. Hun har fulgtes og lært sine kommende klassekammerater at kende op igennem skoletiden, det sidste år ved at have delt undervisning, så eleverne er trygge, klar og har opnået gode relationer på tværs inden de starter i 7. Nu skal de i stedet sendes med time-lange busser til en stor skole hvor de ingen voksen relationer har og risikere at blive skilt fra alt det/dem de kender og det de har forberedt sig på op gennem deres skolegang.

Det er IKKE trivsel eller rød tråd.

 

De antal kilometer forældre dagligt skal køre, for ikke at tale om de mange flere udgifter til busser som skal køre. Øgede udgifter til vedligeholdelse af veje. Så ikke en tanke på C02 i Thisted kommune som skal gå for at være klimavenlig.

 

Hvor i jeres forslag er fakta, tanker og empiri omkring løsning modeller på ovenstående, og ikke blot u gennemarbejdede ideer, fakta og egne tanker og overbevisninger.

 

Sæt det hele på Standby, overhold jeres motto ” Thy for alle”.

Giv vores byer muligheden for at modtage de unge mennesker som er i gang med at bosætte sig og starte familier.

BIDRAG til et generationsskifte uden for Thisted.

 

Se nu på fx hvad fælles ledelse kan på andre skole, en leder på flere matrikler. Se blot hvordan vores skole har klaret opgaven.

 

Vi bidrager i begge byer til det gode landsbyliv, vores børn trives. Så vi beder jer giv Hannæs Østerild ro, kom med brugbare løsninger og modeller. Giv os ro til at gøre os stærkere end vi i forvejen er.

 

For børnenes, byernes og de små landsbysamfund herunder købmænd, fritidsklubber, forretninger og virksomheders skyld.

 

Brug jeres tid på at komme med løsninger der gavner hele Thy….

 

Og Thys fremtid - VORES BØRN.

 

114. Høringssvar fra Tanja Spanggaard

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hanstholm skole I debatten kan man jo åbenlys fornemme at tilflyttere er mere tilbøjelige til at bosætte sig i en by, hvor der er en fuldt udbygget grundskole med undervisning på alle klassetrin fra 0.-9. klasse. Derfor er det VIGTIGT, at Hanstholm Skole kan tilbyde et helt skoleliv for nye elever.

 

Der må vel fra politisk side være en forståelse (!) plan/forventning/forhåbning om tilflytning af arbejdskraft i forbindelse med udvikling af havnen? – ellers er det jo det glade vanvid at man har påbegyndt den omkostningstunge udvikling.

 

Det er ikke rimeligt, at en by af Hanstholm størrelse, med så mange arbejdspladser mister sin overbygning. Det er utroligt, at der ikke er tænkt mere langsigtede. Skolen er velegnet til at have mange elever, og der er dermed ikke behov for at bygge til eller lave om. Hanstholm skole, kunne tage imod elever udefra evt. samle nogle overbygningselever der!

 

Hvorfor skal ALT (som i alt) dreje sig om Thisted? - det vil faktisk klæde politikkerne, at de begynder at se potentiale i de omkringliggende byer. Bruge (og tillade nye) faciliteter som ellers bare går til spilde – fremfor kun at fokuserer på ét område i kommunen

 

BRUG NU HANSTHOLM !

 

115. Høringssvar fra Pia Kristine Hummelshøj Lynge

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hannæs-Østerild skole er en velfungerende skole med 3 afd. under en ledelse, så jeg stiller mig undrende overfor hvorfor I vil lukke en skole i vækst. Jeg har børn både på Østerild afdelingen og Vesløs afdelingen – og begge er meget tilfredse med deres skoledag.

 

Samspillet mellem afdelingerne er helt fantastisk. Min søn på Østerild afdelingen glæder sig til at starte i overbygningen i Vesløs efter sommerferien. Han er dog vældig bekymret for skolens fremtid, da han er bangefor han vil miste hans klassekammerater hvis I vælger at lukke overbygning i Vesløs.

 

De penge der skal spares må kunne findes et andetsteds på en eller anden måde. Hvad med at tænke fælles ledelse ind på andre skoler – kig på Hannæs-Østerild modellen for hvordan det kan fungere - modellen er allerede skabt.

 

Hvis det er det der skal til, så betaler jeg gerne det mere i kommuneskat, der skal til for at holde gang i de små skoler ude i de små samfund – det burde dog ikke være nødvendigt. Vi har en stor og flot geografisk kommune, men det er på ingen måde anerkendt i forslaget til den nye skolestruktur.

 

Der er rigtig mange gode grunde til at vi har valgt at bo netop i Østerild – altså i et lille landsbysamfund – og ikke i Thisted. En af de største grunde er blandt andet trygheden der er i en lille landsbyskole og fællesskabet der er i et lille samfund. Der bør være plads til at vælge begge muligheder – altså et valg om det trygge og nære i en lille landsby fremfor storbyen Thisted.

 

Vi har så mange muligheder i Østerild og på resten af Hannæs, de kan bringes i spil, så hør på os der bor her ud og tag alle de amnge forskellige høringssvar til jer.

 

Vi har gang i så mange projekter for at fremme vores små samfund – Vil I virkelig være med at ti l lukke alt ned rundt om Thisted. Os der er bor i de små samfund er afhængige af vores skoler.

 

TÆNK UDVIKLING I STEDETFOR AFVIKLING.

 

Med venlig hilsen

 

Pia Lynge - Østerild

 

116. Høringssvar fra Lea Jull Bagger Christensen

Indgivet på vegne af: Støtteforeningen Hannæs Østerild

 

Høringssvar:

Vedrørende evt. Ændring af skolestruktur i Thisted kommune.

 

Begrebet bæredygtighed er gennemgående i “Rapporten” udarbejdet af skoleforvaltningen. Denne bæredygtighed er isoleret på folkeskoleområdet, hvilket kan være indlysende, da det er denne opgave, skoleforvaltningen er blevet givet. Lige så indlysende er det, at når kommunalbestyrelsen skal beslutte en evt. ændring af skolestrukturen bør den se på begrebet bæredygtighed- især økonomisk og socialt, på alle felter i lokalområderne. Der kan ikke være tvivl om skolens betydning for et lokalsamfund. Skolen er en kulturbærer, en ressource som har ekstrem betydning for et lokalsamfunds “overlevelse”

 

Området, vi repræsenterer, er præget af samarbejde og sammenhold - der gøres tiltag på eget initiativ, som er en medvirkende årsag til lokalsamfundets overlevelse. Skolenedlæggelser kan være årsag til det modsatte. At bosætte sig i landområderne er et stort ønske for mange og være et alternativ til at bosætte sig i større byer. Alle er bekendt med at tilflyttere har næsten de samme præferencer: Natur, lokale indkøbsmuligheder og en lokal skole. På denne måde er landsbyerne en ressource i Thisted Kommune.

 

Vi har nu en model, der begynder at vise resultater og der er tilflytning til området Hannæs

Østerild, som vi repræsenter. Skal det udsendte forslag ødelægge det?

 

Efterfølgende har vi opstillet, hvad der begrunder bevarelse af nuværende struktur og hvilke negative konsekvenser en ændring vil få.

 

Der henvises til noter, som bør læses. Noterne dokumenterer eller giver mulighed for yderligere forståelse for at bibeholde lokale skoler.

 

Når der henvises til “Rapporten”, menes der, “Analyse af folkeskoleområdet marts 2023”, udarbejdet af skoleforvaltningen 2

 

1 Faglig bæredygtighed:

-        DGI-skole. Hannæs-Østerild skole er som den eneste i Thisted kommune- certificeret som DGI-skole – dette ses som noget unikt og er en vigtig pointe.

-        Trivsel-læring. Rapport udarbejdet for Thisted kommune af PWC viser at der ikke kan ses sammen mellem elevers trivsel og læring og så skolestørrelse. Det samme viser “Rapporten”.

          På tre ud af fire parametre er Hannæs-Østerild skole bedre end Thisted kommunes gennemsnit. Seneste trivselsmåling viser stor tilfredshed blandt eleverne.                  Note 1 & Note 2.

-        Arbejdsglæde/rekruttering. Adspurgte lærerne udtrykker tilfredshed med arbejdsmiljø og skolen har ingen rekrutteringsvanskeligheder.

-        Skolen har en høj kompetencedækning.

-        Inklusion. Hannæs - Østerild henviser få elever til specialundervisning.

-        Løfteevne og karakterer. I “Rapporten” ses, at Hannæs Østerild opfylder forventningerne.

-        Ingen specialskoler i Nordthy. Skoler med specialtilbud er koncentreret i Thisted eller Sydthy. Kunne der være specialtilbud i Nordthy?

-        Udbygning af erhvervsklasser i Vesløs, vi opfordrer til en 2 sporet linje.

-        Bemærk, at der sendes en stor andel videre på ungdomsuddannelse, som er Højere end gennemsnittet i Thisted Kommune – også fra erhvervsklasserne.

 

2 Økonomisk bæredygtighed:

-        Lokalområde: En skolelukning får negativ indflydelse på befolkningens privatøkonomi. Anskuet i et privatøkonomisk perspektiv, vil en beskeden skattestigning opvejes af faldende boligpriser, stigende udgifter til fjernvarme, øget tidsforbrug og udgifter til transport.

-        Erhvervsliv: Der findes både store og små virksomheder i området, som har brug for arbejdskraft og en del ansatte bosætter sig i lokalområdet eller Thisted kommune. Erhvervsledere har udtalt sig med bekymring vedrørende skolenedlæggelser og deres muligheder for at rekruttere arbejdskraft kan vanskeliggøres. Arbejdspladser er lig med skattekroner og med til at sikre Thisted kommune et økonomisk grundlag. P.t. er såvel større som mindre virksomheder i en rivende udvikling, som har betydning for hele Nordvestjylland både i forhold til arbejdspladser og økonomi, m.m. Der er flere arbejdsopgaver, der flyttes fra Østjylland til b.la. Østerild. Note 3.

-        Fritidsjob/lærepladser: Hvordan skal eleverne få mulighed for at finde fritidsjob, når de kommer sent fra skole? Fritidsjob fører ofte til læreplads senere. Dette kan gøre det sværere for virksomhederne at rekruttere disse elever. De lokale virksomheder har brug for de unge medarbejdere.

-        Transport – Logistik: Forvaltningens regneark fortæller, at der vil blive en merudgift på 1.760.0000. Udregning fra busselskab estimerer det 4.070.000. Disse tal er kun gældende i Hannæs Østerilds skoledistrikt.

 

Tanker bus/skolekørsel/kollektiv bus generelt:

-        Påvirket af krav fra NT.

-        Længere transporttider.

-        Er der besparelser ved at køre fra By til Land i stedet for fra Land til By?

-        Decentraliser skolekørsel til en lokal opgave!

-        Rekrutteringsproblemer pga. få timers daglig kørsel. Kan dette løses lokalt?

-        Forældremøder- Skole/hjem-samtaler: Med større afstand mellem bopæl og skole vil der være et øget forbrug af tid og ressourcer for forældrene. Kan dette værdisættes?

-        Skolestørrelsen: I rapporten nævnes tallet 130 som et minimum på elevtal. Tidligere har der været tale om et mindre antal. Andre kommuner (Skive og Jammerbugt) har også decentral struktur med færre elevtal. Hvorfor tallet 130? Se Rapporten.

-        Elevtal: Stigende elevtal. Pr. 1.8.2022 var der 211, dette tal er steget til 232 pr 15.5.2023 I den kommende bh-klasse, vil der med 0a og 0b vil der være pr. 1.8.2023 230 elever. Vil man lukke en folkeskole i vækst?

 

 

 

 

 Fødselstal Hannæs Østerild ligger stabil omkring de 30 i snit set over flere år. Og vil stige, såfremt der føres en aktiv bosætningspolitik.

 Dette indikerer den gode udvikling / arbejde der er sket i Thy, det må der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Unge bliver boende og tilflytning ses.

 -        Forebyggelse: Udgifterne til forebyggende tiltag i Thisted Kommune er voksende. Det at børn og unge har fritidsaktiviteter eller er aktive i foreningslivet, ved vi, har positiv indflydelse - Værdi af frivillig arbejdskraft i Danmark værdisættes i 2021 til 315 Mia. (Kilde: www.Frivillig .dk)

-        Kommunens nøgletal pr. elev: Thisted Kommune ligger i den dårligste fjerdedel mht. bevillinger til folkeskolen. Thisted Kommune bruger kr. 69.875 pr. elev. Nordjyske Kommuner kr. 81.619. Landsgennemsnittet ligger på kr. 77.071. Hvis Thisted Kommune blot skulle nå landsgennemsnittet pr elev, ville dette øge budgettet til folkeskolerne med kr. 26,2 millioner. Skulle man sammenlignes med Nordjyske kommunernes snit ville beløbet være kr. 42,8 millioner.

-        Ejendomsmægler udtalelse: To lokale ejendomsmæglere, der dog ønsker at være anonyme, har udtalt sig om konsekvenserne på huspriser og lokalsamfundet. Se note 4.

-        Stor geografisk kommune kræver en skolestruktur der tilgodeser alle hjørner af kommunen. Thisted Kommune er en 7. største i Danmark i forhold til geografien. 2/3 bor udenfor Thisted By.

 

 

-        Skatteforhold v/øgning kommunal skatteprocent med 0,3% & Forbrug på udvalg i Thisted Kommune:

3 Social bæredygtighed:

-        Samarbejder-samskabelse. Der er flere gode eksempler på samarbejder i lokalområdet. Disse tiltag vil naturligvis svækkes hvis høringsforslaget vedtages.

-        Bosætning. Der er nu lokale tiltag for at øge tilflytning. Hvis skoler nedlægges, vil det være demotiverende for disse initiativer.

          Der er en stor tilstrømning af unge netop nu, hvilket højst sandsynligt ikke er registreret i befolkningsudviklingen endnu. Et eksempel herpå er, at vi i skrivende stund har en facebookgruppe for unge, som har lyst til at bo på Hannæs og i Østerild, og gruppen har 170 medlemmer.

-        Foreningsliv. En længere skoledag vil forringe mulighederne for at deltage i aktiviteter efter skoletid. (Note 6)

-        Input fra Sundhedsgruppen & læge Jens Tilma:

          Støtteforeningen Hannæs Østerild nedsatte en sundhedsgruppe, da vores daværende læge Poul Gjerding indgav sit ydernummer pr. 1.1.2015. Den skulle på sigt sikre almen praksis lægedækning samt mest mulig sundhed før første lægebesøg.

          Vi har siden da haft en tæt dialog med først Falck og senere Alles Lægehus. Ligeså med Region Nordjylland og Thisted Kommune. Vi føler, vi er blevet lyttet til, og vi glæder os over, at vi nu har en ny sundhedsklinik, at der p.t. pågår et projekt om faste team i ældreplejen, hvor vi sidder med i referencegruppen, at vi i 2017 blev udvalgt som et at de tre steder i Thy i forbindelse med projektet; ”Sundhed i yderområderne”. Derudover at vores arbejde fortsætter, idet vi drømmer om et større sundhedshus ad åre. Vi håber, ovennævnte samarbejdspartnere deler denne positive oplevelse, og at vores tilgang hertil sikrer, at borgerne føler sig mere trygge.

          Arbejdet i gruppen med dialog og udkom, betegner vi som en helstøbt, men uformel partnerskabsaftale.

          Vi ser derfor med bekymring, at de kommende praktiserende lægers fællesskab i 12-mandsgruppen med decentralt fundament i Thy, nu kan sættes over styr. Oplægget til en meget centraliseret skolestruktur fjerner blandt andet ”kundegrundlaget” for et lægeligt erhverv i yderområderne. Tidligere tiders dystre udsigter inden for lægedækning er på vej i en meget lysere retning, og der er et stærkt fællesskab af læger med ønske om etablering i Thy - spredt fra Vestervig i syd til Hannæs i nord og helt fra Limfjord til Vesterhav. Der hersker ingen tvivl om, at netop lægedækningens prognoser i Thy er helt unikke for et udkantsområde, da den er positiv i modsætning til næsten alle andre udkantsområder. Der er skabt en helt særlig fortælling om et sted, der er rart at være, hvor flere derfor gerne vil komme, og hvor etableringen sker hovedsageligt decentralt. Befolkningen i Thy bor for ca. ⅓ vedkommende i Thisted, ⅔ udenfor. Blandt de kommende praktiserende læger bor knap ¼ i Thisted og godt ¾ decentralt.

          Generelt set er lægedækningen mere udfordret og mere efterspurgt decentralt ud fra den gennemsnitlige sygdomsbyrde fordelt mellem land og by. Det er derfor yderligere en positiv udvikling, at tilvæksten i læger sker decentralt. Vi er godt på vej i Thy, men vi er ikke i mål foreløbigt, og vi må selvfølgelig ikke sætte en stopper for denne sundhedsmæssige og lighedsskabende udvikling, som fremhæves nationalt som et godt eksempel.

          Lægedækning er en del af trygheden ved at bosætte sig i et yderområde, og yderområdets attraktivitet er afgørende for bosætning og for lægedækning. Et lokalt skoletilbud er en fundamental del af attraktiviteten i et område uafhængigt at placering.

 

Opsummeret vil skolelukninger i yderområder, altså en centralisering af skoletilbuddet i Thy, true tilflytning generelt og tilflytning af læger med den konsekvens, at færre læger finder det attraktivt at etablere sig i Thy og i særdeleshed i yderområderne, hvor de ellers er mest tiltrængt. Også derfor er skolelukninger den helt forkerte vej at gå for hele Thy.

 

 -        Større afstand - mindre forældreengagement. Man må ikke underkende at de geografiske forhold har indflydelse på forældres motivation og engagement i elevens skole.

-        Mindre soc. kontakt børnene imellem på tværs af alder. Hannæs-Østerild har valgfag på tværs af årgange.

-        Unge ledere i foreningslivet besværliggøres med lange skoledage og lang transporttid. Det giver dem en ballast videre i livet at gøre en forskel som leder/træner lokalt

 

4. Trivsel:

 

 

FN’s børnekonventon.

FN's Børnekonvention (boerneraadet.dk)

Jf. Punkt 2:

Hvordan skal man have tid til alle de her 5 punkter som står, når man skal bruge x antal timer på at gå i skole og transporttiden.

 

Thygesen, Kenneth (2022) Danske børn er ikke fysisk aktive nok: Det kan vi ikke sætte nok fokus på. Morgenavisen-Jyllands posten. D. 26. juli s. 6-7.

 

Artiklen som er udarbejdet af en rapport lavet af Syddansk Universitet, Idrættens Analyseinstitut, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt. De fortæller at en stor del af børn og unge ikke bevæger sig nok. Herved giver det en bekymring samt en problematik. Da utilstrækkeligt bevægelse medfører at børn og unge ikke opnår positiv effekt, herved er der tale om det sundhedsmæssige hvori der indgår gode oplevelse, erfaring og trivslen.

 

Hvis denne artikel holdes op imod Thisted kommunes forslag om at lukke de to skolematrikler Østerild og Vesløs. Bliver problemet med børns bevægelse et problem, da børn efter en lang transport til og fra skole vil påvirke deres energi nevieau. Ud fra det vil de ikke have overskud til at gå til fritidsaktiviteter.

 

Artiklen beskriver at to ud af 3 børn fra 6-11 år i deres fritid bruger mere end to timer foran en skærm. Dette udslag medfører en stor sundhedsudfordring, hvis ikke disse vaner ændres.

 

Hvis børn og unge i Østerild- Hannæs område ikke benytter sig af tilbuddene med fritidsaktiviteterne, vil det medføre lukning af den lokale idrætsklub. Herved vil der komme en yderlige udgift i kommunen omk. trivsel. Lars Christian Breum som er Lektor beskriver at bevægelse påvirker barnets mental sundhed, social omgangskreds og livskvalitet.

 

En analytiker fra DIF udtaler sig om at børns aktivitetsniveau i løbet af dagen er for lav, så der er plads til forbedring. Det er ikke en selvfølge at et barn har en aktiv skoledag. Derfor er det vigtig for lokalområdet at vi kan fastholde vores skole på de tre matrikler, der er med til at holde vores idrætsforening i live.

 

4 Andre forhold:

-        Fødselstal: Viser nu stabile tal, dog med svag stigning.

 

 -        Erfaringer fra andre kommuner. Jammerbugt, Skive, Mors, bør der kigges på.

-        Fra tidligere oplæg til ændret skolestruktur. Dengang var der forslag om at lukke Sennels og Tilsted skole, hvilket man undlod. I dag er elevtallet på disse skoler således, at de ikke nævnes i oplægget. Man valgte dengang at lukke Klitmøller skole. Efterfølgende har der været røster fremme om muligheden for at oprette en folkeskole igen grundet stigende børnetal.

-        Rekruttering af arbejdskraft. Eks.: Mangel på læger. Man har her gjort en indsats der. De fleste af dem bor i dag i landområderne. Hvorfor?

 

5 Alternative muligheder- forslag til overvejelse:

-        Bygningsmasse: Kloge m2. Alternative anvendelsesmuligheder.

-        Frivillige – frivilligt arbejde drives af lokal forankring og fællesskab. Borgere kan mere end man tror.

-        Synergier: Børnehaver/vuggestuer/SFO/Skoler/klubber/foreninger m.v. Hvordan spilles alle gode. Også økonomisk.

-        Generelt ser vi børn og unge, der mistrives af forskellige årsager. Og udgifter til forebyggelse og behandlinger eksploderer i disse år. Vi ønsker aktivt at bidrage med løsningsforslag. Herunder aktivt samarbejde med fonde.

-        Synergieffekter ved fælles/deltidsansatte, pedel, chauffører m.v. og formentlig meget andet, som vi ikke har forholdt os til og kun fantasien kan sætte grænser for.

-        Projektet Mulighedernes Land. (Note 5)

-        Se vedhæftede udkast till partnerskabsaftale.

 

6. Det koster at lukke Hannæs Østerild Skole eller dele heraf:

Hannæs Østerild Skole - fortjeneste ved ikke at lukke:

 

 Transportudgifter til svømmehal, bør IKKE indgå, da dette relaterer til sundhed

Hannæs Østerild Skoles udgifter hertil oplyst til kr. 286.000

 

Økonomi skoler generelt:

Tomgangsydelse har vi ikke forholdt os til.

KLOGE m2 - er noget man bør indtænke - ikke kun i skolesammenhæng men generelt.

Nuværende tildelingsmodel - kan man altid diskutere.

Ledelsesstruktur kan man også overveje nye modeller for.

Anlægsudgifter efter evt. ændring af struktur, vil ligeså påvirke økonomien

 

7. Underskrifter:

Der er indsamlet over 1.500 underskrifter, der støtter en fortsat Hannæs Østerild Skole på 3 matrikler, i såvel Tømmerby, Vesløs samt Østerild. Underskrifter afleveres særskilt hos Thisted

Kommune.

 

Resume:

Ud fra ovennævnte mener vi, at kommunalbestyrelsen kraftigt skal overveje, om det udsendte forslag til en kommende skolestruktur ikke bør revideres eller forkastes. Skal der kigges langsigtet, er det vigtigt at forstå at bosætning, udvikling, trivsel, velfærd og skoler er hinandens forudsætninger og at bæredygtighed skal anskues meget, meget bredt. Der er en udvikling i gang, som nemt kan ødelægges. De positive synergier der skabes, når der er en lokal skole, og et område med stedbundne kvaliteter, kan appellere til et mere bredt, selektivt og kræsent publikum, der også har ønsker om individuelle oplevelser og ikke bare søger de muligheder af kulturel karakter, der er i en større by. Thisted by har alligevel ikke de samme muligheder for at tilbyde de mange attraktioner, som større byer har. Derfor skal kommunalbestyrelsen tænke hele Thisted kommune. Attraktionen er netop, at lokalsamfundene er velfungerende.

Husk at brandet “THY” skal gælde hele området. Spares der noget? Nej det koster!

Husk Thy er Thy og at vi har nogle ressourcer som kan bruges - eller kasseres.

 

NOTER:

Note 1: Kilde: Analyse af folkeskoleområdet marts 2023- Rapport (udarbejdet af skoleforvaltning.

7.1 Forskningsresultater

Der findes undersøgelser på både nationalt og internationalt plan. Fælles for konklusionerne i undersøgelserne er, at der generelt ikke kan siges noget om årsagssammenhænge mellem skole- eller klassestørrelser og elevernes læring og trivsel.

Epinion har i en rapport i 2020 afdækket karakteristika ved skoler, der i høj og lav grad har løftet deres elever fagligt. Overordnet viser analysen, at meget af den variation, der findes mellem skolerne – særligt i faglige præstationer og trivsel – skyldes elevernes socioøkonomiske baggrund. Ifølge undersøgelsen er det altså kun en ganske lille del af forskellene, som kan forklares ved, at skolerne gør noget markant forskelligt. Det indikerer, at de danske folkeskoler generelt ligner hinanden i forhold til at skabe trivsel hos eleverne og til at løfte eleverne fagligt.

En af de nyeste og mere omfattende undersøgelser på området er udarbejdet af Formandskabet for Det Økonomiske Råd i oktober 2022.10. Denne analyse peger ikke på skole – eller klassestørrelse som afgørende for elevers læring, men peger på lærerkvaliteten som afgørende i og med, at en lærer, der er blandt de bedste, kan forbedre elevernes resultater mærkbart.

Beregningen af lærerbidrag er den første af sin art i Danmark. Lærer bidraget er i den aktuelle analyse defineret som den betydning, den enkelte lærer har for elevernes prøveresultater målt i forhold til en gennemsnitlig lærer. Analysen tager højde for andre mulige forklaringer af forskellene i elevernes resultater som fx forældrenes uddannelsesniveau. Lærer bidraget måles i forhold til elevernes prøveresultater, og opsummerer alle de forskellige veje, hvorigennem lærerne kan fremme elevernes læring, herunder gennem deres faglige viden, deres formidlingsevner og deres evne til at skabe motivations- og trivsel. Det opgjorte lærerbidrag beskriver forskellen i lærernes evne til at fremme indlæringen for eleverne og dermed det ekstra bidrag, som nogle lærere leverer i forhold til gennemsnittet for alle lærere.

Analysen viser, at en lærer, der er blandt de bedste undervisere, kan forbedre elevernes resultater ved afgangsprøven med op til 0,88 karakterpoint, sammenlignet med en lærer der er blandt de dårligste. Til sammenligning vil én ekstra ugentlig undervisningstime i alle ni skoleår fra 1. til 9. klasse kunne forbedre karakteren i afgangsprøven med ca. 0,2 karakterpoint, mens en reduktion af klassestørrelsen med ti elever kan forbedre karaktererne med omtrent 0,25 karakterpoint. Det peger på, at i forhold til elevernes læring er diskussionen om, hvordan kvaliteten af lærernes undervisning kan løftes, vigtig – og mere vigtig end diskussionen om antal undervisningstimer og klassekvotient.

Ud over at elevernes præsterer bedre til afgangsprøven, så viser forskellige analyser desuden, at elever, der har haft en god lærer i folkeskolen, har større sandsynlighed for at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse end elever med en mindre god lærer.

 

Note 2:

Evidens på faglig og social trivsel: Se UVMs hjemmeside.

 

Note 3:

Erhvervslivet.

Vi ved at lokalsamfundet svækkes, når skoler lukkes. Der bliver tale om en negativ spiral, som manglende bosætning, tab af social kapital, sammenhængskraft, mindre rekrutteringsgrundlag for virksomhederne. (Denne bekymring deles også af virksomheder, som også er nævnt i en artikel i Nordjyske)

 

Note 4:

Udtalelse fra 2 lokale ejendomsmæglere:

-”Der ses en stor tendens til at børnefamilier ikke tør tage skridtet til at købe hus i yderområder, grundet det er for usikkert med skole og lang transport. Børnefamilier eller unge par, der flytter hjem fra storbyen, der i fremtiden vil have børn, bosætter sig i de store byer, grundet de regner med, der altid vil være skole og fritidsaktiviteter.”

 

-”Der ses også stor tendens til at mange af boligerne bliver opkøbt af de samme mennesker, der opkøber huse til udlejning. Sælgerne vil gerne af med deres huse og går muligvis længere ned i pris bare fordi de kan komme af med huset”.

 

-”Mange unge mennesker fravælger også renoveringsprojekter og vælger i stedet at bygge nye huse, hvilket ikke er så nemt i yderområderne grundet kommunen ikke vil være med til at der bygges nye huse ude omkring, men mere inde i storbyen (Thisted)”.

 

-”Mæglerne vil også gerne, at skolerne fortsætter med at eksistere i yderområderne, idet boligmarkedet vil gennemgå en stor forandring, hvis skolerne forsvinder. Boliger i yderområderne bliver sværere at sælge, idet efterspørgslen falder, må udbudsprisen også nødvendigvis falde”.

 

Note 5:

Mulighedernes Land.

Et projekt der kostede i alt 74,5 mio. med oprindelse i netop de 2 områder som nu lukkes ned. Med ca. 52 mio. i fondsstøtte skulle man tro, der var planer bag også på langt sigt. Men ak, med lukningstruede skoler, er 74,5 mio. Spildt sammen med min. 50.000 timers frivilligt arbejde.

Hvorfor var med vi:

Se link: https://realdania.dk/projekter/mulighedernes-land

Og herunder denne bog:

file:///Users/frankkoldsgaard/Downloads/Mulighedernes_Land_enkeltsidet.pdf

 

Note 6:

Foreningslivet.

Med de planer der er sendt i høring, frygter vi alvorligt for foreningslivets fremtid. Hvis børnene dagligt får længere transportvej til skole, får det efter vores vurdering følgende negative sideeffekter for vore foreninger:

Mange af de mindste vil have mere end svært ved at skulle nå at kunne deltage i træningen i klubberne.

I tilfælde af, at børnene stifter nye bekendtskaber, kan dette medføre, at de vælger at spille i en anden klub, hvorved den lokale klub kan få problemer med at stille hold.

Vi har en høj grad af deltagelse af skolebørn i vores foreninger, som skyldes at de træner og spiller i et trygt og kendt nærmiljø. Denne mulighed vil vi sandsynligvis miste, hvis vores børn skal flytte skole.

De mange frivillige der indgår i det sociale og forebyggende arbejde, når unge deltager i fritidslivet, vil ikke længere have den lokale forankring og engagement.

Hallerne i lokalområderne vil også miste brugere.

 

Hannæs Østerild Skole – én skole

Social- Trivsel og Læring i top

Vi ønsker et Uddannelsesmiljø i Thy (bredt)

Team Syd (Sydthy), Team Midt (Thisted) Team Nord (Nordthy)

Vi er forskellige, men stærke sammen

Tag ansvar og værdsæt den bunden opgave de fik, og lad dem

fortsætte det gode arbejde.

”Man lukker ikke en virksomhed i vækst”

 

Partnerskabsaftaler

Fremtidens vej, for Bosætning og Skolestruktur

Altid holdbart – Altid på forkant – 14 folkeskoler – Et Thy.

 

Ungegruppen 170 medlemmer

Unge fra Nordthy viser vej – en del af Thys fremtid.

Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=wKTtzdp1Zbc

Set af: 1340 på 4 dage

 

Kildemateriale:

Statistikbanken.dk

Udannelsesstastik.dk

Nb-kommune.dk (prøveabonnement)

Aktindsigter via Thisted Kommune.

Tilgængeligt materiale via Thisted.dk.

Midtvejsevaluering frikommuneforsøg Esbjerg & Holbæk

Vedhæftede filer:

Bosætning 2.0 – Forår 2023.

Input fra Ungegruppen – 170 unge 17-35 år.

Undersøgelse forældre: Vi har stillet dem nogle spørgsmål.

Udkast til Partnerskabsaftale.

Bemærk på vej:

Masterplan Version 2.0 – opdateres efter 27. juni 2023

På vegne af Støtteforeningen Hannæs Østerild:

Frank Koldsgaard

Formand

 

Hawboernes Forening:

Bjerget Beboerforening:

Frøstrup og Omegns Borgerforening:

Øsløs Sogne- og Kulturforening:

Vesløs Håndværker- og Borgerforening:

Arup Beboerforening:

Østerild og Omegns Borgerforening:

Hunstrup og Omegns Borgerforening:

 

Hannæs – Østerild, mandag den 22. maj 2023

Pr. 1.1. 2023 – 3.548 borgere (pr. 1.1.2022 3.549 borgere)

 

Bosætning i Hannæs/Østerild

Version 2.0 – forår 2023

 

I de seneste år har der været en stor ændring i bosætning og efterspørgsel på boliger i det nordlige Thy, dvs. Hannæs/Østerild området. Det er vores oplevelse, at mange unge ønsker at bosætte i området. Det gælder både unge fra lokalområdet, unge der vender hjem fra studiebyerne samt unge der ønsker et liv på landet og i mindre lokalsamfund. MEN der mangler boliger!!

 

Nedenstående er forslag til hvordan man kunne udvikle boligmulighederne i Hannæs/Østerild området. Måske kan der endda tilbydes nye boformer som ikke findes andre steder.

I strategiplanen for Thisted Kommune ”Thy på forkant”, forarbejdet til kommuneplan 2017 – 29, udlægges Hannæs/Østerild området specielt som et stort naturområde ”Hannæs på tværs”.

 

I Strategiplanen opererer med 2 slags byer: ”Fællesskabsbyer”, som i vores område er Frøstrup, Østerild, Vesløs og Øsløs og ”Friluftsbyer”, som netop for vores område ikke er præciseret.

 

Med afsæt i strategiplanen vil det være naturligt, at der udlægges by relateret bosætning i de 4 byer, mens der må være mulighed for alternativ bosætning i hele naturområdet.

I Hannæs/Østerild området er der i høj grad stedbundne potentialer som kan danne grundlag for at skabe forskellige boformer, hvor naturen er en væsentlig del af livet.

 

Med indførelsen af planloven i 1970 blev Danmark inddelt i byzoner, landzoner og sommer husområder. Planloven er efterfølgende løbende revideret. Der er imidlertid ikke ændret på selve hovedstrukturen, så det er således stadig zoneopdelingen, der danner grundlag for vores bosætningsmuligheder.

 

Forslag til at skabe muligheder for bosætning i fællesskabsbyerne og det åbne land:

 

Fællesskabsbyerne

1. Storparceller

Over hele landet og også i vores område er der stor interesse fra yngre mennesker for at bo i parcelhuse, men med større jordtilliggender end i traditionelle bebyggelser.

Der foreslås udstykning med storparceller på mellem 2.500 og 5.000 m², kombineret med et lille antal traditionelle parcelhusgrunde på omkring 1.000 m².

Private aktører har udstykket grunde i Vesløs og Frøstrup, men det kunne ligeledes være relevant i Østerild og Amtoft, da der er efterspørgsel på grunde til nybyg i disse byer også.

 

2. Jordbrugsparceller

Udlægning af bynære jordbrugsparceller, hvor det er muligt at have mindre husdyrhold som f.eks. heste, får og høns. I vores område kan der findes arealer, hvor der er plads til dyr, også selvom man gerne vil bo bynært.

 

3. Gamle byhuse

Anvendelse af eksisterende byhuse, så disse ikke står tomme og forfalder.

Via en aktiv bosætningspolitik vil det være muligt at begrænse liggetiden på boliger og således i nogen grad forhindre, at byhuse forfalder. Såfremt det viser sig muligt at skabe økonomisk grundlag herfor, kunne en langsigtet løsning være, at der etableres en forening, der løbende opkøber, istandsætter og videresælger byhusene.

 

4. Bosætning for ældre

Der skal etableres botilbud, således at ældre mennesker kan forblive i nærområdet. Til supplering af de eksisterende 2 plejehjem i Frøstrup og Østerild kunne der etableres forskellige former for senior fællesskaber og boliger.

Der er et akut behov for flere ældrevenlige boliger, da mange ældre bor i 60´er eller 70´er huse. Disse huse bliver revet af markedet, da de er meget attraktive for de unge mennesker, som ønsker at bosætte sig i området.

Mange seniorer ønsker at flytte til noget mindre, men bliver boende, da de ikke kan finde en passende bolig at skifte til og de ønsker samtidig ikke at forlade området.

 

5. Alternative bosætningsformer

Muligheder for alternative bosætningsformer, f.eks. familiebofællesskaber. I følge den nyeste planlov er der åbnet op for at eksisterende boliger i landzone kan ombygges og indrettes til bofællesskaber for flere familier eller andre former for kollektiver.

 

7. Midlertidig bosætning

For at tiltrække nye beboere udefra skal der skabes muligheder for en god midlertidig bosætning. Andre steder har man med stort held etableret prøveboliger, men dette er selvsagt en økonomisk tung opgave, som måske kunne løses med kommunal støtte.

 

Her kunne man efterligne Klitmøller og tilbyde unge læger som søger området til deres KBU-ophold, kreative sjæle som kan udøve deres kunst/håndværk hjemmefra eller hjemmearbejdende hvis arbejde kun kræver en god internetforbindelse lejebolig i områder meget tæt på vandet, såsom Lild Strand, Øsløs eller Amtoft.

 

Det åbne land

 

1. Forbedring af eksisterende bebyggelser i landzoner

I landzonerne findes der mange fine boliger. Men en stor del af boligerne i landzone har en meget dårlig placering, fx meget tæt på vejen. I den samfundskontekst, der eksisterede først i 1900-tallet, var det attraktivt med en bolig tæt på vejen, men det er det ikke i dag, da trafikken på de fleste veje er blevet mere tung og larmende. Det vil være hensigtsmæssigt, at der sker en fornyelse af eksisterende grunde, sådan at husene får en attraktiv placering i forhold til at efterspørgslen på huse med udsigt til vand, skov eller marker. Det må man sige at den slags udsigter er vi leveringsdygtige i. En af mulighederne for forbedring af forholdene er via den nye bestemmelse i planloven om omdannelseslandsbyer, som giver videre rammer for at foretage en ny afgrænsning af en landsby og give landzonetilladelser til nye boliger m.v. inden for den nye afgrænsning.

Dette kræver et samarbejde med Thisted kommune, der kun kan give tilladelse til udlægning af 2 omdannelseslandsbyer hvert 4. år.

 

2. Nye bebyggelser i landzoner

Der skabes et begrænset antal nye landparceller med varierende størrelse. Det kan være landparceller med plads til mindre husdyrhold fx heste og får eller landparceller af en passende størrelse, så der er plads til frugttræer, vinproduktion, køkkenhave m.m.

 

3. Sommerhuse

Hannæs/Østerild området har store naturområder, hvor der potentielt kunne opføres nye sommerhuse med en meget attraktiv beliggenhed. Men den rimelige afstand til både Ålborg og Aarhus og med udviklingen af flere hjemmearbejdspladser kunne det være attraktivt for mennesker bosat i en bylejlighed at erhverve et sommerhus til ophold i weekender og sommerhalvåret.

Spredt i området, både ved havet, langs fjorden og inde i landet er mange sommerhuse til salg og der findes stadig en del ubebyggede grunde, hvorfor det vurderes, at der ikke kræves yderligere tiltag.

 

4. Korte ophold

De mange naturpotentialer, der findes i Hannæs/Østerild området, giver god basis for øget turisme. Der findes flere muligheder for overnatning i området både kroer, camping, B&B, Thy-Event.

 

Samskabelsesprojektet Hannæs/Østerild på tværs

Hannæs/Østerild er i ”Thy på forkant” et afgrænset geografisk område. I dette afgrænsede område vil det være muligt umiddelbart at skabe og udvikle nogle af ovenstående bosætningsmuligheder.

 

Andre af forslagene kræver derimod diverse dispensationer i forhold til gældende lovgivning.

Det er nødvendigt at tænke nyt og ikke følge de traditionelle snævrende bånd.

Flere af ovenstående forslag består af en række komplekse problemstillinger, som ikke kan løftes af en enkelt aktør. Bosætning i ”Fællesskabsbyerne”, og ”Friluftsområdet Hannæs/Østerild på tværs” skal derfor ses som et samskabelsesprojekt - et samskabelsesprojekt, der primært er et udviklings- og samarbejdsprojekt mellem Thisted kommune og lokale aktører, såsom borgerforeninger, realkreditinstitutioner, erhvervsdrivende, private lodsejere og andre relevante parter, men et samarbejde med forskellige ministerier vil være nødvendigt i forhold til udvalgte problemstillinger vedrørende gældende lovgivning og eventuelle dispensationer.

 

Vi håber Thisted kommune vil være med til at skabe udvikling og ikke afvikling

  

Input fra Ungegruppen

170 unge mellem 17-35 år har også en mening:

Engagement må være ordet, som de har begået her i høringsfasen.

I en flot video, der siden offentliggørelsen, tirsdag eftermiddag den 16.5.23 har haft over 1.500 visninger, fortæller alt.

Her er de unges øvrige tanker og frustrationer, modtaget og gengivet helt u censureret:

Bosætningsudvalget bidrager med 3 dele til høringssvaret:

-        En gruppe af unge laver en video, som sendes ind som et separat høringssvar

-        Nedenfor er der facts omkring bosætning i Hannæs og Østerild området.

 

I teksten, der følger med videoen, skriver de:

"Unge der har lyst til at bo på Hannæs og I Østerild" er en gruppe af unge mennesker, der enten er bosat eller muligvis har lyst til at flytte til området, hvis altså området fortsætter med at kunne tilbyde skole og foreningsliv, som det gør i dag. I Facebookgruppen er der hele 170 medlemmer i aldersgruppen 17-35 år. Det er unge mennesker, der ikke har fået børn endnu, eller som ikke har børn i skolealderen.

 

Det er en gruppe af unge mennesker der kæmper for et lokalsamfund, der er helt sit eget, og noget helt andet end Cold Hawaii. Et lokalsamfund der også er i opadgående retning, og et lokalsamfund der er kommet for at blive.

 

Input fra bosætningsgruppen til høringssvar

Påstand:

Det er svært at skabe vækst i befolkningsudviklingen i et område, hvis der ikke skabes gode rammer for beboelse.

 

Befolkningsudvikling

 

 Positiv befolkningsudvikling i byerne langs vandet:

https://www.tvmidtvest.dk/thisted/for-foerste-gang-i-mere-end-10-aar-thy-har-faaet-flere-indbyggere

 

Tilgængelige boligformer i området

 Status for helårsboliger til salg:

 

Kilde: Boligsiden.dk

Derfor:

-        hvis man er interesseret i at købe eksisterende bolig i det sydlige Hannæs område, er der lige nu

          o 6 helårsboliger til salg i byerne

          o 3 helårsboliger til salg på udenfor byerne

-        Hvis man er interesseret i at købe eksisterende bolig i det nordlige Hannæs område, er der lige nu

          o 11 helårsboliger til salg i byerne

          o 4 helårsboliger til salg på udenfor byerne

-        Hvis man er interesseret i at købe eksisterende bolig i det Østerild området, er der lige nu

          o 7 helårsboliger til salg i byerne

          o 6 helårsboliger til salg på udenfor byerne

 

Tilgængelige grunde til salg:

Øsløs:

Søndre Øsløs vej, 7742 Vesløs

Vesløs:

Storkevænget 3, 7742 Vesløs

Storkevænget 5, 7742 Vesløs

Gl. Feggesundvej 42, 7742 Vesløs

Tovsigvej 37, st., 7742 Vesløs

Frøstrup:

Anlægsvej 5, 7741 Frøstrup

Vestergade 30, 7741 Frøstrup

Æblevej 18 og 20, 7741 Frøstrup

Lildstrand:

Svenstibakkevej, 7741 Frøstrup (3 grunde til salg)

Østerild:

Opalvej, 7700 Thisted (6 grunde til salg)

 

Byggetilladelser

Det er svært at få lov til at bygge nyt i yderområderne, idet vores område i udpræget grad er landzone områder (se kort nedenfor).

De røde områder er byzoner, og de udgør en meget lille del af vores område.

Det er nemmest at få lov til at bygge i en byzone, da det ikke kræver den samme byggetilladelse som i landzonerne.

I landzonerne er reglerne, at man kun må bygge nyt, hvis der er lavet en ansøgning til kommunalbestyrelsen.1

Desuden må der som udgangspunkt ikke opføres nye boliger, hvis ikke der er en i forvejen eksisterende bolig, som denne bygges i tillæg til.

Mangler:

Hvor mange ansøgninger godkender de?

Teknisk forvaltning:

-        Hvor mange årlige ansøgninger får de i landzoner?

-        Hvor mange godkender de årligt?

 

1 https://ditnybyggeri.dk/faser/kom-godt-i-gang/love-og-regler/love-og-regler-om-byggeri/

 

 Trivsel:

-        Buskørsel - skal buschaufføren være pædagog?

-        Buskørsel - hvor længe skal de side i bussen? (undersøg afstande og tid)

-        Sammenligning med Jammerbugt- og Morsø kommune (https://www.uvm.dk/folkeskolen/testevaluering-og-skoleudvikling/trivselsmaaling)

-        Evidens for social trivsel

-        FNs børnekonvension: maks antal timer for børn

-        Forslag om at faglærerne kan spare med hinanden på tværs af skolerne

 

UDKAST (l PARTNERSKABSAFTALE

Mellem Thisted Kommune Og Hannæs Østerild Skole, ledelse & bestyrelse, Hannæs Østerild Erhvervsklub, Støtteforeningen Hannæs Østerild Samt ad hock interessegrupper

 

-        Thisted Kommune skal til enhver tid have en folkeskole i alle områder af Thy.

-        Partnerskabsaftalen, skal sikre en bredt fundering af Social-, Trivsel og Økonomisk Bæredygtighed.

-        Et solidt samarbejde med de øvrige skoler i Thy skal skabes, og enhver nytteværdi for børn og unge skal højnes. Således forskelligheden styrkes og enhvers potentialer udnyttes.

-        Størrelse på skoler må ikke stå til hindrer for denne gode udvikling.

-        Ovennævnte skal sikre en aktiv skole politik, som skaber ro om bosætningsmuligheder i hele Thy, til enhver tid.

-        En aktiv bosætningspolitik skal sikre stabil til stigende bosætning, i takt med udvikling af bosætningsmulighederne jf. Bosætning Hannæs Østerild – Forår 2023 version 2.0.

-        Der skal sikres en tryg og stabil sundhedsdækning, med base i Sundhedsklinikken, Frøstrup. Herunder udvikling, jf. inspiration fra 12 mandslægegruppen i Thy.

-        Den generelle omkostningstunge udvikling indenfor børne- & unge psykiatri samt store stigning til forebyggelse til børn og unge, skal der ske handling på snarest. Vi skal have ”hypet” det gode børne- & ungeliv. Og dermed udfordre Sociale medier, ”12 tals pigefænomenet. O. Lign.

-        Landsbymodeller: Den samlede børne- og ungegruppe, fra 0-18 år, skal udvikles og gentænkes, således Thisted Kommune og Borgerne får italesat og igen ”Hypet” det gode børne og ungeliv.

-        Vi ser gerne at Partnerskabsaftalen kan udvikles sammen med relevante fonde.

-        En partnerskabsaftale i Thisted Kommune fra 18.11.2014 mellem Liste A, O og Ø, ses nedenunder, og sammen med vort oplæg bør denne danne grundlag et godt udgangspunkt for en ny måde at begå det gode Thy på.

 

Aftale mellem A, O og Ø – 18.11.14 Indledning

Thisted Kommune ønsker med den her vedtagende politik på dagpasning- og skoleområdet at signalere, at vi ønsker at understøtte en decentral struktur i kommunen - herunder understøtte vækst- og bosætningsmuligheder for kommunens lokalområder

 

Desuden ønskes der også tilkendegivet en bevidsthed om, at vi bor i et område med meget storslået natur i baghaven. Derfor vil naturbørnehaverne også nyde fremme i forslag til vedtagelse.

 

Derudover sendes der også et signal om, at vi ønsker i stor udstrækning at ved- tage en struktur, hvor der er en rød tråd for børn fra 0-12 år, herunder valg af for pasningsmuligheder, og at institutioner hovedsagelig er på A-niveau.

 

Med udgangspunkt i definerede lokalområder/skoledistrikter skal der indgås forpligtende partnerskabsaftaler, ligesom der yderligere skal laves aftaler/indstillinger på følgende områder:

Flyver korps:

Der iværksættes snarest et udvalgsarbejde, mellem personalerepræsentanter og deres organisationer, ledende medarbejder og evt. andre med henblik på at ud- arbejde forslag til hvordan, med hvilket indhold, principper, vilkår og andet kan Flyverkorps begrebet indarbejdes som et redskab til at håndtere vikarområdet, udnyttelse af eksisterende lærerkræfter og linjefagslærere og ”andre gode ideer”

 

Forslag hertil forelægges KB senest på dets mødet i februar måned 2015

 

Udviklings- kvalitetspulje:

Med vedtagelse af udviklingsplaner på dagpasnings- og folkeskoleområderne, herunder arbejdet med partnerskaber i lokalområder, vil der blive afsat X millioner til at understøtte det lokale arbejde.

Der skal foreligge særskilt ansøgninger til det politiske udvalg, der også godkender ansøgninger

 

Midlerne kan enten tages af kassen eller finansieres indenfor udvalgets område.

 

§ 17, stk. 4 udvalg:

Der nedsættes et §17, stk. 4 udvalg for vækst og bosætning Kommissorium udarbejdes senest med udgangen af juni 2015

 

Ideer til kommissoriet kan med fordel udarbejdes i samarbejde med blandt andet interessenter fra

borgerforeninger, udviklingsråd, landdistriktsråd og repræsentanter fra grupper der har været involveret i arbejdet med høringssvar og andet i forhold til udviklingsplanerne

Udvalget kan også få opgaven med at kigge på ind pendlings-problematikken, ægtefællejob,

velkomstpakke (forpligtende samarbejde i lokalområderne)

 

Forskning:

Der skal forsøges etableret et forskningsprojekt om hvorledes et ”vandkants Danmark” via aktiv bosætning- og erhvervspolitik og partnerskabsaftaler med lokal områder, erhvervsliv, foreninger, pengeinstitutter og ejendomsmægler og andre interessenter kan vende en fraflytning til indflytning – specielt hvad angår indvandring af både udenlandsk og indenlandske borgere.

 

Udfordringsret:

I forbindelse med partnerskabsaftaler skal der kigges på udfordringsretten, hvor det skønnes

nødvendigt for at afprøve nye modeller for samarbejdsformer for børn fra 0-12 år (0.-6. klasse).

 

Landsbyordninger og aldersintegrerede institutioner fra 0. til og med SFO-alderen under Dagtilbudsloven kunne være eksempler herpå.

 

Ledelse og personalepolitik:

Med eventuel vedtagelse af udviklingsplaner og politikpapiret, skal der endvidere fokuseres på god ledelse i processen – herunder også̊ medarbejdernes mulighed for kompetenceudvikling og inddragelse i processerne – med ideer og implementering af planerne.

 

Desuden bør der være ekstra fokus på trivsel i omstillingsperioden, ligesom der bør være speciel fokus på muligheder for fuldtidsstillinger.

 

Evaluering:

I partnerskabsaftalerne ligges der op til årlige evalueringer til det politiske sy- stem. BF kan evt. overveje yderligere evaluering-/opfølgningsterminer.

 

Dagpasning:(Profilbørnehaver)

-        Lærkereden nedlægges – evt. pavillon til Skovtrolden

          Indstillingen fra BFU tilføjes/ændres som følger:

          Lærkereden (Bedsted) nedlægges og normeringen herfra tilgår Skovtrolden, så det samlede antal normerede børn i institutionen Skovtrolden bliver 45 børn

          Skovtrolden vil efterfølgende have en pædagogisk leder og eget forældreråd.

          Evt. pavillon, for at tilgodese efterspørgslen, kan være en mulighed. Pavillonen kan evt. også bruges til velfærdsforanstaltninger og kontor

-        Skovly fortsætter

-        Brombærhaven nedlægges

-        Vorupør Børnehus, afdeling af Sjørring (fastholdes som nu)

-        Derudover følges BFU udvalgets indstilling stk. 6: ”pkt. 2 i forvaltningens indstilling indstilles til godkendelse” Finansloven

 

          Midlerne herfra til dagpasningsområdet – i omegn af 1,9 millioner – kan med for- del indtænkes til at løfte de områder, der personalemæssigt pt er udfordret, indtil effekten af ny aktiv partnerskabsaftaler, bosætnings- og erhvervspolitik viser nye tendenser på børnepasningsområdet.

          (Skal søges i 2015/2016 og bliver permanent via bloktilskud i 2017

 

Skole:

-        Østerild skole lukkes og bliver en afdeling til Hannæs Skolen

-        Vorupør skole fortsætter som en afdeling af Sjørring (fastholdes som nu)

-        Model 1, bevares som nuværende organisering af selvstændige skoler

-        Hillerslev skole fortsætter

-        Derudover er der enighed om pkt. 3,6,7,8 og 10 i udvalgets indstilling Forvaltningens pkt. 10. Indførsel af kontraktstyring- ændres til- Indførsel af partnerskabsaftale (signalværdi ifht. til ligeværdig partnerskab)

 

Overbygning vision 2022:

Der sendes et politisk signal om, at Thisted Kommune i videst muligt omfang vil bevare en decentral struktur. Samtidig skal der dog i forbindelse med arbejdet med Vision 2022, undersøges hvorledes en evt. ny central overbygningsstruktur kan organiseres.

 

Skoledistrikter:

Der skal senest til januar 2015 på KB-mødet forlægge nyt forslag til hvordan skoledistrikter mest hensigtsmæssigt skal inddeles. Der bør tages højde for, at skoledistrikterne får en bæredygtig fordeling

 

Bus-/skolekørsel:

Der er politisk enighed om, at der bør være max køretid for børn til og med 6.Kl. Der skal undersøges på udgifter herfor på henholdsvis max 45, 60 og 75 min., tur/retur

 

Endelig politisk stillingtagen til max tid vil herefter ske på baggrund af tid og udgifter.

Der skal muligvis her kigges på alternative ruter, busser/minibusser eller andet. Der kan måske sammentænkes på Flexordningen.

 

Udvalget udarbejder forslag senest april 2015 (samtidig med evt. ændringer i skoledistrikter)

 

Tiloversblevne bygninger:

Eventuelle overskydende bygninger skal snarest efter rømning nedrives og eller sælges til boligformål, dog undtaget nuværende formål.

 

Thisted d. 18. november 2014

Jens Otto Madsen Ib Poulsen Ulla Vestergaard

Enhedslisten Dansk Folkeparti Socialdemokratiet

 

Resultater af spørgskemaundersøgelse

 

 

 Underskrifter

Kildemateriale:

Statistikbanken.dk

Uddannelsesstatistik.dk

Nb-kommune.dk (prøveabonnement)

Aktindsigter vi Thisted Kommune

Tilgængeligt materiale via Thisted.dk

Midtvejsevaluering frikommuneforsøg Esbjerg og Holbæk

 

Vedhæftede filer:

Bosætning 2.0 – Forår 2023

Input fra Ungegruppen – 170 unge 17-35 år.

Undersøgelse forældre: Vi har stillet dem nogle spørgsmål.

Udkast til partnerskabsaftale.

 

Bemærk på vej:

Masterplan Version 2.0 – opdateres efter 27. juni 2023

 

På vegne af støtteforeningen Hannæs Østerild

 

Frank Koldsgaard

Formand

 

Hawboernes forening, Bjerget Beboerforening, Frøstrup og Omegns Borgerforening, Øsløs Sogne – og Kulturforening, Vesløs Håndværker- og Borgerforening, Aup Beboerforening, Østerild og Omegns Borgerforening, Hunstrup og Omegns Borgerforening

 

Hannæs Østerild mandag den 22. maj 2023

 

Pr. 1.1. 2023 – 3.548 borgere (pr. 1.1. 2022 3.549 borgere)

 

117. Høringssvar fra Peter Bundgaard Henriksen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Vi ønsker lokal udvikling - IKKE afvikling! Vh Peter Bundgaard Henriksen

 

118. Høringssvar fra Karen Elisabeth Lund Sørensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Udvikling eller afvikling?

Efter årtier med befolkningsfald fik Thy i 00erne en mulighed for at rejse sig igen. Det skyldtes ikke primært visionsrige lokalpolitikere. Det skyldtes derimod udefrakommende "gaver" i form af oprettelsen af Nationalpark Thy, og surfernes opdagelse af Thys vestkyst.

 

Voila. Turister strømmer hertil, tilflytningstilbagegangen er så småt vendt og iværksættervirksomheder popper op. Alt sammen er det grundlaget for et afgørende indtjeningsboost - og håb for fremtiden.

 

Hvad gør så lokalpolitikerne: de truer med at lukke skoler ikke mindst i Sydthy, som med bl.a Agger og Statens Museum for Kunst oplever en uhørt opblomstring.

 

Hvad tror I politikere, det vil betyde for et område i fremgang? Tror I, at turisterne og tilflyttere ønsker et afpillet og "dødt" Sydthy? Uden lokalt liv i hele området, vil der ikke være grundlag for det nødvendige handelsliv i ikke mindst Hurup. Hvad der der så opnået? Det nytter ikke at udsulte de små byer i området, og så tro, at det vil skabe liv i Hurup Og Thisted.

 

Thy er hele Thy!

 

Der skal spares penge. Det er en bunden opgave. Så lyt til alle de glimrende forslag til besparelser UDEN nedlæggelse af skoler.

 

Giv HELE Thy (Thy er ikke bare Thisted) en chance - til gavn for hele Thy.

 

119. Høringssvar fra Matias Paaske

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Politikere i Thisted kommune, som nu vil afvikle de små landsbysamfund.

Hvad har i gang i?

Man påtænker at lukke en skole i vækst herude i Østerild/Hannæs. Hvad med alle de følgekonsekvenser det vil have? Foreningslivet, erhvervslivet og generelt være et attraktivt område.

Thisted kommune skal det kun være for Thisted? Vil I overhovedet os i de små landsbysamfund. Så bevis det!

 

120. Høringssvar fra Tina Langballe

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

BEVAR HANNÆS-ØSTERILD SKOLE (alle tre matrikler)

Trivsel-Læring-Fællesskab

Hvornår vil kommunen investere, og ikke afvikle, i trivsel, læring og fællesskab i de små samfund?

 

Kommunen skal have modet til, at investere i børn og unge, da det er der, fremtiden er. Og modet til at investere i de små samfund, da det er de små samfund, tilflytter ønsker , når de vil Thy. Et samfund med daginstitution, skole, hal, plejehjem, købmand, byggegrunde, arbejdspladser, foreningsliv blandt meget andet.

 

Alt i alt Trivsel-Læring-Fællesskab.

 

Vores familie består af bla to døtre på 17 og 20 år, begge har de gået på Hannæs-Østerild skole, til og med 9. klasser, og været rigtig glade for deres skolegang, på Østerild og Vesløs afdelingerne. Vi har fået hjælp, hvis behovet har været der. Og sammen med hjælpen, har den ro og stabilitet, der er på skolen, været med til at skabe trivsel-læring-fællesskab, for vores piger. Vi er meget taknemlige for Hannæs-Østerild skole, og mener det vil være en KÆMPE fejl at lukke Østerild og Vesløs afdelingerne, især når skolen er i vækst, med 9% i dette skoleår, efter at rapporten er udarbejdet.

 

Personalet på Hannæs-Østerild skole skal have et kæmpe klap på skulderen, om det så er leder, lærer, pædagoger, pedeller og rengøringspersonale, er de indbegrebet af trivsel-læring-fællesskab, deres omsorg, engagement, tillid, arbejdsomhed, evne til at lære fra sig, og skabe en god Hannæs-Østerild skole, og det gælder på alle tre matrikler. TAK

 

Når Vesløs afdelingen består, foreslår jeg, E og flex klasserne fra Thisted flytter ud til Vesløs, hvor der er plads til at tænke store og anderledes tanker. Så kan Hannæs-Østerild skole fortsat have en overbygningsskole, så er det også kun en bus ekstra, der skal køre, her tænker jeg både på økonomi og CO2.

 

Ang. Østerild afdelingen er efter min klare overbevisning, er der kun den mulighed at bibeholde, da der er alt for mange ting der vil gå tabt, bla søgningen til området, fraflytning. En hal og en købmand, som området selv har investeret i, vil risikere at skulle lukke.

 

Fællesskabet i foreningslivet vil gå tabt. Arbejdspladser vil ikke kunne besættes. Hvis vi skal bibeholde de gode medarbejdere på Hannæs-Østerild Skole, er i nødt til at give skoleområdet ro i 5-10 år, så de kan bevare den igangværende opadgående kurve.

Investere nu i stedet for at afvikle de små samfund.

Så Thisted kommune skru nu op for investering i børn og unge og de små samfund.

Start med at sætte betalingen pr. elev op på landsgennemsnittet, og drop kassetænkningen.

 

BEVAR HANNÆS-ØSTERILD SKOLE Alle tre matrikler

TRIVSEL-LÆRING-FÆLLESSKAB

Med venlig hilsen Tina Langballe Falsbjergvej 12

 

121. Høringssvar fra Randi Mastrup

Indgivet på vegne af: Skolebestyrelsen Bedsted Skole

 

Høringssvar:

Indledning

Vi har haft 19 af de 27 kommunalpolitikere til rundvisning på Bedsted Skole, hvor de blev fortalt om mulighederne på skolen, og hvordan skolen drives i dag i alle afdelinger (almen, special, SFO og Klub). I dette høringssvar vil vi gengive denne rundvisning om skolens unikke muligheder, så politikerne kan få det genfortalt og de øvrige interessenter kan få et indblik, hvorfor Bedsted Skole skal forblive et tilbud med både almen- og specialafdelinger i Sydthy.

 

Vi er en skole som lever efter det slogan, som Thisted Kommune brander sig på - Thy til livet. Vi ser os i særdeleshed i stand til at levere faglig og social bæredygtighed, som danner og uddanner vores børn. Vi kan se ind i en økonomisk bæredygtighed med vores løsninger taget i betragtning. Vi ønsker fortsat, som det hidtil har været Thisted kommunes ønske, at bevare en decentral skolestruktur, hvor der er plads og rum til at trives, udvikles og lære. Vi mener dermed at kunne bidrage til, at Thisted kommune er en attraktiv kommune med rig mulighed for bosætning i hele Thy, hvor selv yderområder vælges til og giver god arbejdskraft også til de virksomheder, som er hjemmehørende i Sydthy.

 

Der har gennem en årrække på Bedsted skole været ledelsesmæssige udfordringer, hvilket forvaltningen har været bekendt med. Disse udfordringer er vi nu i gang med at løse, men vi har indtil videre kun haft 2 mdr. til at rette op på udfordringen og øge elevandelen i skoledistriktet.

 

Hovedpointerne i dette høringssvar er derfor:

-        Bedsted Skole er en stor og velholdt skole, minimal vedligeholdelse i fremtiden

-        Afdelingerne fungerer på Bedsted Skole

-        Bedsted Skole og SFO har plads til flere børn både i almen- og specialafdelingerne

-        Bedsted Skole og opland ser lyst på fremtiden

-        Kort- og langsigtede forslag til økonomisk optimering på Bedsted Skole

 

Bedsted Skole er en stor og velholdt skole med 110 elever

Vi er 110 elever på Bedsted skole, og ikke som anført af forvaltningen 66 elever. Vi har 67 almenelever (+ 13 skoleintro børn) og 44 specialelever. +40 ansatte (inkl. tidsbegrænsede og vikarer).

 

Bedsted skole er velholdt, og der er i perioden fra 2019 til foråret 2023 blevet brugt ca. 4 mio. kr. på at holde skolen i rigtig god stand.

 

Der er lavet større energioptimeringer, herunder bl.a. udskiftning af 2 kilometer vand/varmerør, nye vinduespartier, nye lofter og sparelamper, der er malet indvendig. Herudover er der blevet drænet omkring hele skolen og for nyligt i Atriumgården. Skolen er i så god stand, at den vil kræve minimal vedligeholdelse/investering over de næste mange år. Dette vil give lave bygningsomkostninger og dermed en besparelse for Thisted Kommune, både i budgetterne for Skoleforvaltningen og for Teknisk Forvaltning.

 

Gode kvadratmeter og fysiske rammer

Bedsted skole er på 6.345 m2 bygninger og en grund på 25.000 m2. Vores renoverede moderne bygninger fremstår lyse og venlige, hvilket giver et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Ligeledes er der sket energioptimering, som gør at skolens har et godt inde-miljø.

 

Vores gode kvadratmeter på Bedsted Skole rummer mange kvaliteter og muligheder, og der er plads til endnu flere børn. Også i SFO kan vi rumme flere børn sammen med vores nuværende elever.

 

Bedsted Skole har en stor gymnastiksal på skolen med mulighed for idræt, aktiv undervisning, bevægelse når specialklasserne har brug for at røre sig, til brug ved særlige aktiviteter og ved arrangementer for børn, forældre og borgere i Bedsted og omegn. Herudover har vi et rigtig godt samarbejde med hallen i Bedsted, hvor klasserne har idræt, og hvor elever fra specialklasserne også træner og kan gå hen, når de har brug for et afbræk i hverdagen.

 

Vi har en stor og veludstyret scene, som også bruges af dilettanter fra Svankjær og Fyrspillerne. Af skolens elever bruges den til juleskuespil og skolekomedie eller andre optrædener. Salen og scenen er derved et samlingspunkt for mange sociale arrangementer for børn og forældre og andre interesserede. Bedsted Skoles elevforening har givet nyt lystæt bagtæppe til scenen, således at det kan bruges både som bagtæppe til skuespil, men også til brug af projekter – det kunne være til foredrag eller andet, hvor der ønskes vist noget.

 

Bedsted Skole har gennem de sidste år fået renoveret vores bibliotek med gulve, møbler, læsetrappe og nyindkøbte bøger, som tiltrækker børnene i forhold til læsning. Biblioteket er tilmed et godt og foretrukket arbejdsområde, når børnene laver gruppearbejde i forskellige fag.

 

I tilknytning til vores fokus på læseudvikling, har vi haft mulighed for at udnytte nogle af vores kvadratmeter til et Læserum, som anvendes af både skolens elever til forskellige sproglige lærings aktiviteter, samt af børnehaven Skovtrolden, der jævnligt kommer på besøg og bruger rummets faciliteter til sproglige aktiviteter. Der er bl.a. indkøbt sprogmateriale til børnehaven som hænger sammen med skolens sprogmateriale. Dette giver en rød tråd og en god overgang fra børnehave til skole.

 

Bedsted Skole har på egen matrikel en god variation i udeområder, som rummer alt fra “skov”, til fodboldplæne, frugthave, en dejlig veludstyret legeplads samt skolegård med multibane og andre aktivitetsmuligheder både til undervisningsbrug og til leg i frikvartererne.

 

Sådan fungerer afdelingerne på Bedsted Skole

 

Almenafdelingen

Faglig bæredygtighed, faglig trivsel

Vi har på Bedsted Skole store og gode faglige ambitioner og et engageret personale, der hele tiden søger at dygtiggøre sig gennem uddannelse og sparring. Vi har god intern sparring både i afdelingerne og mellem skolens tre afdelinger, hvor vi mærker synergieffekten af netop at have alle tre afdelinger på samme matrikel.

 

Der er på Bedsted Skole en god linjefagsdækning, således at undervisningen varetages af faguddannet personale, - også linjefagsdækning i de fag, som der ofte er mangel på. Det gør, at vi står med et stærkt og kompetent team til at varetage den faglige udvikling og trivsel, som er grundlaget for en faglig bæredygtighed.

 

På Bedsted Skole er det prioriteret, at der er afsat tid til vejlederfunktioner, som der ellers skæres ned på mange steder. Vi har blandt andet stor prioritering af læsevejledertimer for at sikre en god læseudvikling samt AKT-vejledertimer, som optimerer trivslen for vores elever.

 

Vi har mange målrettede indsatser som lever op til vore faglige ambitioner, og vi følger alle elevers progression tæt og er i løbende og tæt dialog og sparring med kolleger og forældre, således at indsatser hele tiden revurderes og revideres.

 

Vi har på Bedsted skole stor erfaring med undervisning af ordblinde elever og en tidlig indsats i forhold til at hjælpe med gode strategier for læse- og skriveudvikling. Vi har mellem 20 og 30 % ordblinde elever på mellemtrinnet, hvilket kommer af arvelighed for en stor dels vedkommende, men vi er gode til at opdage og sætte ind tidligt.

 

Når der refereres til Bedsted Skoles statistikker, er det vigtigt at nævne, at skolens trivselsmåling samt nationale overgangstest, bliver set på som en samlet enhed og ikke afdelingsvist. Derfor kan det være svært at se det reelle resultat af målingerne, da en del af eleverne i specialafdelingerne kan have svære forudsætninger for at svare nuanceret på spørgsmålene og endda svære forudsætninger for at forstå spørgsmålenes indhold. Derfor vil dette vise sig i de afgivne svar i målingerne.

 

Social bæredygtighed, social trivsel

Børn, som har brug for små fællesskaber for at overskue en skoledag, trives hos os. Der er rum og rammer til indsatser og muligheder for strukturer, som tilgodeser børn, der af en eller anden grund har brug for mindre og mere overskuelige arenaer.

 

Vi har gode fysiske rammer til en spændende og aktiv undervisning, hvor vores gode og varierede udearealer inddrages.

 

Vi ser en stor fordel i, at der på Bedsted Skole er både almen- og specialafdelinger, da det giver en sund spejling for specialklassernes elever, når der også er en almen afdeling på samme matrikel. Der er mulighed for at indgå i fællesskaber med god guidning af voksne i overskuelige rammer. Specialklassens elever kan spejles i almenskolens ældste elever uden, at det er overbygningselever.

 

Vi oplever god inklusionsmæssig sparring mellem almenskolens personale og specialklassernes personale, hvorved vi hele tiden optimerer de vilkår, der er for inklusion og rummelighed på vores skole. Det, at vi er på samme matrikel, giver mulighed for at deles om vejlederfunktioner, og lærere kan undervise i flere afdelinger.

 

Desuden ser vi, at en investering i skolelivet kan give fornyet livskraft i de allerede trængte lokalsamfund, tiltrække tilflyttere, højne vores børns trivsel, uddannelsesniveau og livsglæde.

Forældreudtalelser fra for ældre i almenskolen er vedlagt som bilag.

 

Specialafdelingerne

Bedsted Skole rummer to meget velfungerende specialklasser:

-        Golfstrømmen, for elever med emotionelle og sociale vanskeligheder fx tilknytningsforstyrrelse, ADHD og/eller autisme.

-        Bedstedklassen, for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

 

De to afdelinger rummer tilsammen 44 elever. Eleverne er fra 0-10 klasse, altså fra den yngste på 6 til den ældste på 18 år. Ud af de 44 børn kommer 8 af dem fra anden kommune end Thisted. Børnene er enten anbragt på bosted eller i plejefamilie her i Thy.

 

Kvadratmeter og mange lokaler:

De fysiske rammer på Bedsted Skole er velegnede til at have specialklasser. Pladsen både inde og ude er en væsentlig og afgørende faktor for at lykkes med undervisningen af de svageste elever.

 

Bedstedklassen og Golfstrømmen har tilsammen 20 lokaler af forskellige størrelser. Det mindste er under 10 kvm og de største er over 50 kvm. De mange lokaler, gør det nemt at opdele i forhold til elevernes udfordringer, behov og klassetrin.

 

Specialklasserne har egne indgange samt egne toiletter, så de specialbørn, der ikke har brug for mange indtryk på vej til skole, kan benytte sig af disse.

 

Ved at have mange lokaler, kan specialafdelingerne tilbyde intensiv støttetimer til de elever, der måtte have brug for dette. Netop ved at trække sig til mindre lokaler.

 

Golfstrømmen har til tider elever, som har brug for, at størstedelen af skoledagen foregår alene i et lokale. Disse elever får som regel tildelt mange støttetimer, altså timer, der er til helt ekstraordinær voksenkontakt, til netop dem. Er der ikke et lokale til sådanne projekter, er det ikke muligt at løse netop sådan nogle opgaver.

 

Der er på Bedsted Skole faglokaler til rådighed, så der kan undervises i fagene fra 0.-6. klasse. Bedstedklassen og Golfstrømmen anvender madkundskab, håndværk og design og billedkunstlokalerne.

 

I specialafdelingerne har lærerne eget forberedelseslokale i afdelingerne, hvilket styrker det psykiske arbejdsmiljø for personalet samt trygheden for børnene.

Derfor er de fysiske rammer på Bedsted Skole velegnet til specialklasserne.

 

Udeområde for specialklasser:

Lige uden for Bedstedklassen og Golfstrømmens døre er der et stort grønt område. Området bruges bl.a. til fodbold, rundbold, beachvolley og fri leg.

 

Mange af eleverne i Bedstedklassen og Golfstrømmen har glæde af at komme ud og kunne gå for sig selv. Nogen har brug for ro til lige at klare hovedet, og andre har brug for ro som en frisk start efter måske nogle trælse oplevelser.

 

Golfstrømmens venner:

For mindre end et år siden, samlede Golfstrømmens venner ind til at kunne investere i MTB cykler. Der blev ved forskellige tiltag indsamlet ikke mindre end 80.000 kr., som gør, at vi nu har 16 cykler, som eleverne kan bruge i skoletiden. Cyklerne anvendes af eleverne fra Golfstrømmen og Bedstedklassen jævnligt og kan lånes af almenskolens elever, hvis der er brug for det.

 

Det viser en stor lokal opbakning til skolen. Det er vigtigt med sådanne tiltag, så alle vores elever kan komme ud i den natur, vi har lige omkring os.

 

Plads til flere, med meget få anlægsudgifter:

Det er muligt at lave 4-6 lokaler i forbindelse med Golfstrømmen. Dette kan gøres ved at sætte 3 lette vægge op. På den måde er der tidligere blevet lavet større lokaler om til mindre med plads til 3-6 elever. Det er den hensigtsmæssige størrelse, når der tales om specialelever.

Det er ligeledes muligt at øge pladsen i Bedstedklassen ved at inddrage f.eks. billedkunst, som kunne flyttes til et andet lokale.

 

Det kræver en dør og et par lette vægge, så kan klassen modtage væsentligt flere elever. Det vil betyde, at det øgede elevtal, som jf. statistikker forventes i specialklasserne over en årrække, kan løses uden større anlægsudgifter.

 

Ovenstående afsnit beskriver de fysiske rammer, der er i Bedstedklassen og Golfstrømmen. Rammer der efter vores mening ikke kan tilbydes andre steder.

 

Forældre til børn i Bedstedklassen og Golfstrømmen har også givet udtryk for bekymringer ved, at børnene skal flyttes til andre skoler. Forældrenes udtalelser er vedlagt som bilag.

 

SFO

Der er pt. lidt over 50 elever i SFO på Bedsted Skole. Der er i SFO-området gode fysiske rammer og rum til både kreativ udfoldelse og leg såvel indendørs som udendørs.

 

SFO rummer elever fra både almenafdelingen og de to specialafdelinger. Vi har gode køkken og toiletforhold samt god plads til alle i vores fælles samlingsområde i forbindelse med køkkenet

 

SFO-tilbud for specialelever:

Elever fra Bedstedklassen og Golfstrømmen benytter SFO-tilbud. Forudsætningerne for, at det lykkes, er ekstra personaletimer og selvstændige rum, hvor specialeleverne kan trække sig tilbage. Det gør, at mange konflikter undgås til gavn for både specialelever og almenelever.

 

Vi ser en udfordring i, at man på Hurup Skole skal rumme flere elever i SFO, da de med det nuværende antal elever allerede er udfordret på plads.

 

Klub

I kælderen under skolen har Thisted Ungdomsskole lokaler til klubtilbud. Her kan børn fra 4-6 klasse komme og være efter skole hver dag samt en aften om ugen, og det benyttes af mange. Det er et tilbud, som de glæder sig til.

 

Tilbuddet er et værested, hvor børnene kan komme og gå, som det passer dem. Der er voksne omkring børnene, og der er plads til hygge og samvær i trygge rammer. Her er alt fra pool bord, kreative aktiviteter, computere til e-sport og hyggekroge til afslapning og snak.

Også her kan børn fra både almen- og specialklasserne være sammen på tværs af klassetrin.

Bedsted Skole og opland ser lyst på fremtiden

Vi har gennem en årrække haft en ledelse på skolen, som har givet en del uro og negativ omtale af skolen. Der er nu skiftet ud på ledelsesposten, men det tager længere tid end et par måneder at ændre den dårlige omtale til den mere positive fortælling om den hverdag, der præger skolen nu. Derfor har vi brug for tid på Bedsted Skole og i skoledistriktet til at få vendt historien om Bedsted Skole, så vi igen kommer op på den elevandel, som vi tidligere har været vant til. Forvaltningen har gennem længere tid været vidende om denne udfordring, og det er der nu handlet på.

 

Vi ser i Bedsted ind i en fremtid, hvor antallet af elever i skoledistriktet er stigende frem mod 2029.

 

Forældre, skole og lokalsamfund

Bedsted Skole ligger i gode rammer i en by, hvor der nem adgang med offentlig transport via Thybanen, hvilket giver en billigere og mere fleksibel transport til udflugter og lign.

Vi ser i Bedsted gode og fornuftige løsninger og samarbejder også i fremtiden, hvor skolen kan bruges af byens borgere til forskellige aktiviteter og arrangementer. Der er fx plads til at dagplejen kan besøge skolen fast, ligesom de bruger hallens faciliteter. Der er mange og fine visioner for fortsat samarbejde med byens foreninger om at skabe et attraktivt liv i byen, og her kan skolen med dens rammer og bygninger også i fremtiden spille en central rolle. Folk er glade for at komme til arrangementer i en lys og venlig atmosfære. Mange er allerede glade for at bruge skolens lokaler til forskellige aktiviteter og flere er interesserede i også i fremtiden at bruge skolens lokaler til forskellige formål ud over den daglige brug til undervisning.

 

Elevforeningen for Bedsted Skole

Bedsted Skole har en Elevforening for tidligere elever. En del betaler et årligt kontingent og så afholdes en elevfest hvert 5. år, som genererer et stort overskud, som kommer skolens elever tilgode. Vi har fået nyt bagtæppe til scenen for 10.000 kr. Der er investeret 44.000 kr. i nye mørklægningsgardiner til gymnastiksalen.

 

Der gives et årligt bidrag på 6000 kr. til 6. klasses lejrtur og der gives julekurve til alle klasser - både almen og special - hvert år.

 

Som et nyt tiltag betaler Elevforeningen et årligt kontingent til “Skolens venner”, som er et landsdækkende koncept, hvor lokale kræfter kan være ekstra hænder i skolens dagligdag eller til særlige arrangementer eller aktiviteter.

 

Elevforeningen er altså på mange måder en stor bidragyder i forhold til økonomiske investeringer og et tydeligt signal om, at mange er interesserede i at støtte op om skolen.

 

Kort- og langsigtede forslag til økonomisk optimering på Bedsted Skole

Foruden at udnytte kvadratmeterne på Bedsted Skole, som vi ser som en økonomisk optimering, kan vi også se nogle andre muligheder både på kort og lang sigt.

 

Ledelse (kort sigt)

Vi vurderer i skolebestyrelsen, at der er muligheder for at minimere antallet af ledere på Bedsted Skole, hvor der pt. er ansat 1,66 leder (fuldtidsstilling). Vi er bekendte med, at der er to afdelinger på skolen, herunder almen og special, som kræver en leders daglige tilstedeværelse. Vi vurderer dermed heller ikke, at det er muligt at nedjustere til under 1 leder på skolen, men at der er muligheder for, at skolen kan ledes af en person/leder.

 

Ved at fjerne 0,66 lederstilling på skolen vil der blive opgaver, som skal varetages enten af ansatte, centralt i forvaltningen eller via en samarbejdsordning med Hurup Skole. Vi anser et tættere samarbejde med forvaltningen eller Hurup Skole for at være nødvendigt, hvis en nedjustering skal gennemføres.

 

I et samarbejde mellem Bedsted Skole og Hurup Skole vil vores forslag være, at Bedsted Skole fortsat skal at være en selvstændig enhed, der tager egne beslutning, men at der laves et stærkere bånd mellem skolerne.

 

Ved en nedjustering af lederstilling vil der kunne opnås en besparelse på ca. 300.000 kr. 1

 

Landsbyordning (langt sigt)

Ved at lave en landsbyordning (fællesledelse) vil skolen og dagtilbuddet få fælles leder og fælles bestyrelse. Skolebestyrelsen har også drøftet landsbyordningen, og det er noget, vi også kan se som en mulighed i Bedsted på længere sigt. Vi vurderer, at dette kan give en god synergieffekt ift. samarbejde. Vi ser det i den sammenhæng også som en mulighed for at højne andelen af børn i distriktet, idet der vil kunne tilbydes mere under samme tag både for børnene i børnehaven og skolen.

 

Afslutning

Vi har på Bedsted skole tre velfungerende afdelinger, som er gode til at sparre med hinanden, og vi er en skole med plads til flere. Vi har en skole der er vedligeholdt og energi optimeret.

Vi er en skole, der har brug for tid, til at få vores elevandel tilbage til normalen efter de ledelsesmæssige udfordringer, der har været.

 

Vi er bekymrede for, om der vil være den nødvendige plads til såvel almen- som specialelever samt SFO andre steder, hvis forvaltningens udspil bliver en realitet. Er det for meget at forlange, at man i Thisted Kommune prioriterer børn, unge og uddannelse i et trygt lokalsamfund?

 

Vi håber, at Thisted Kommune vil investere i landsbyerne, frem for at afvikle dem, da dette på sigt vil være til stor gavn for hele kommunen.

 

Et af punkterne i Thisted kommunens vision fra 2016 var, at der skulle være et levende børne- og ungdomsliv, der er attraktivt, mangfoldigt og inkluderende. Dette står også i den nye politik for 2023-26, hvor der netop sættes fokus på at skabe et attraktivt Thy, hvor folk har lyst til at bosætte sig, og hvor det gode hverdagsliv kan leves – Thy til livet.

 

 

 

Bilag 2 - Forældreudtalelser fra specialafdelingerne:

-        Bekymring for skolevægring, hvis specialeleverne skal være inde på en almen skole. En forælder har prøvet dette i en anden kommune. “Eleven følte sig udstillet og ville ikke i skole. Det er helt anderledes, når der er egen indgang”

-        Bekymring for SFO-børn. Har de ikke mulighed for at trække sig tilbage til egne SFO/rum, kan de muligvis ikke rummes. Hvordan skal vi så passe vores arbejde?

-        Bekymring for at eleverne skal være i en større by, i stedet for i et lille bysamfund, hvor de kan findes, når de har forladt skolen i vrede/frustration.

-        Bekymring for hvor eleverne skal gå hen, hvis der ikke er egne udeområder, når følelser der ikke kan håndteres, bliver til vrede.

-        Bekymring for, at specialeleverne bliver mobbet med deres diagnoser, dette er tidligere oplevet af forældrene.

-        Bekymring for, om special elevernes store behov for adgang til praktiske aktiviteter i forskellige faglokaler (ofte impulsivt) kan imødekommes.

-        Bekymring for at specialeleverne, hvis de ikke har egne områder både ude og inde, vil komme til at forstyrre almenskolens elever. Det er svært at undgå, hvis der ikke er plads til at gå væk og være alene.

-        Forældrene gør opmærksom på, at de også er sårbare. “Fungerer vores børn ikke i skolen, har det store konsekvenser i hjemmet" som en mor sagde.

 

Bilag 3 - Forældreudtalelser fra almenafdelingen

-        Der er et super samarbejde mellem børnehaven og skolen, så børnene er trygge ved at skal starte i skole og får en god start.

-        hyggelig atmosfære om morgenen i Sfo, med personale der er smilende og hjælpsom og ikke mindst duften af nybagte boller

-        små klasser, hvor der er tid til hvert barn og klasser der er slået sammen som fungere.

-        børn lege på kryds og på tværs af alder og klassetrin.

-        Søde lærere som har fokus på trivsel

          Margrethe mor til Sofie og Frida

Jeg er rigtig glad for Bedsted Skole, da de har fantastiske lærer, som tager sig tid til eleverne, lytter på dem og støtter dem når de har det svært. Såvel som de lytter til eleverne, lytter de også til forældrene - hvilket er lige så vigtigt, så vi kan få et godt samarbejde og her må jeg sige, at det er Bedsted Skole god til. Jeg har altid været tryg ved at aflevere og hente min søn. Sfo'en gør det super godt, og igen bliver man lyttet til.

 

Samuel er glad for skolen - gode lærer, gode klassekammerater og god sfo som bl.a. er god til at arrangere noget med eleverne fx at være i Bedsted Hallen.

Simon Petersen, far til Samuel på 9år.

 

Bedsted skole er en alsidig skole, med mange aspekter som tydeligt ses ved vores børns trivsel. De trives på en lille skole, med mange muligheder hvor der er plads og tid til hvert enkelt barn, som de er.

Christina mor til Mathilde og Lærke

 

Kampen for Bedsted skole, er vigtigt fordi, det kan have store konsekvenser for vores børn, deres trivsel og for vores by som helhed.

 

En god skolegang udgør en vigtig fremmende faktor, og skolen skal være et godt være- og lærested for alle børn. Børn har jævnligt brug for at mærke, at de betyder noget for læreren/pædagogen.

 

Det mærker vi som forældre, når vi kommer på skolen med vores børn, børnene kender os forældre på navn, vi kender dem og kan ønske alle en god skoledag. Vi bliver stoppet på gangen, fordi de lige skal høre, hvornår vi ses til gymnastik igen.

Pia mor til Emma og Jonas

 

Bedsted skole rummer mange forskellige børn – både børn med og uden særlige behov. Børn med diagnoser inden for ADHD eller autisme spektrum har brug for små, genkendelige miljøer, hvor de kan følge den velkendte struktur som er et af det vigtigste redskaber når vi tænker på børn med særlige behov. På Bedsted er muligheden for at børn med særlige behov bliver inkluderet med børn uden særlige behov i det miljø, hvor børnene trives bedst.

122. Høringssvar fra Betina Sørensen

Indgivet på vegne af: Forældrene i 0.A Koldby Skole

 

Høringssvar:

Høringssvar fra forældrene i 0.A - Koldby Skole

Som forældre til eleverne i Koldby Skoles 0.A, er vi meget bekymrede over det forslag som Børne- og Familieudvalget og Forvaltningen ved Thisted Kommune har præsenteret os for, som værende jeres forslag på den fremtidige skolestruktur i Thisted Kommune.

 

Vi som forældre har ikke bedt om besparelser på skoleområdet – vi har bedt om en plan, således skoleområdet efter mange år med besparelser får øget budgetrammen igen således, at der bliver investeret i vores børn - vores fremtid.

 

Dette ønske har Børne- og Familieudvalget, Forvaltningen og politikerne i Thisted Kommune valgt, at omsætte til kun et forslag til en langsigtet skolestruktur – nemlig skolelukninger.

 

De har alle glemt, at tænke kreativt og ud af boksen på hele kommunens og børnenes vegne!

 

Vi som forældre har ikke bedt om skolelukninger, men om en langsigtet plan for skolestrukturen således hele skoleområdet får ro til at levere den bedste folkeskole – herunder også en mindre folkeskole til vores børn i Koldby og omegn – og et tilbud for alle børn og til alle børn i Thisted Kommune de næste mange år.

 

BEVAR EN DECENTRAL SKOLESTRUKTUR

Ikke alle børn er ens – Børn i yderområderne har også ret til et tilbud tæt på deres hverdag!

 

For os som forældre til eleverne i Koldby Skoles 0.A, ser Analysen ud til kun at omhandle besparelser og lukning af skoler, som eneste alternativ til en god fremtidig skole. Besparelserne i dette forslag vil betyde vidtrækkende AFVIKLING af de mindre landsbysamfund i det gamle Sydthy Kommune. Thisted Kommune kan ikke tilbyde et mindre alternativ til en stor folkeskole fremover med dette forslag – det er ikke acceptabelt, da vi som forældre også betaler skat i Thisted Kommune og også forventer at kernevelfærden bliver prioriteret for vores børn i landdistrikterne og at Koldby Skole forbliver et tilbud! En lokal folkeskole er en del af kernevelfærden.

 

Som forældre til børnene i 0.A, har vi fra start aktivt valgt, at vores børn skal gå i en mindre folkeskole, hvor alle kender alle og dermed har vi også fravalgt en folkeskole af Snedsted Skoles størrelse, hvor indskoling, mellemtrin og overbygning er adskilt og børnene ikke kender meget til hinanden – stort er langt fra lig med godt – stort kan også blive for stort!

 

Spørger vi vores børn i 0.A, hvad de synes, der gør Koldby Skole til den bedste skole, er der ingen tvivl:

-        Der er mange venner at gå til på hele skolen lige fra egne klassekammerater til eleverne i 5. og 6. klasse

-        Skoleven

-        Alle kender alle - gør det trygt at være på skolen

-        Tæt på en voksen – både fagligt og socialt – de voksne kender os børn

-        Masser af god læring via dagligt læsebånd og aktive pauser via leg og bevægelse

-        Gode lærere

-        Dejlige nye klasselokaler (kunne godt ønske en rigtig stol i stedet for en taburet)

 

Tag et kig på 0.As lokale forankring:

-        93,33 % af eleverne i 0.A, kommer fra Børnehuset Koldbøtten i Koldby

-        60 % af eleverne i 0.A, bor udenfor Koldby by – altså i landdistrikterne

 

Da størstedelen af klassen kommer ude fra landdistrikterne, vil vores børn med forslaget få forlænget deres i forvejen meget lange skoledage med op til ca. 2 timer – altså op til 10 timer ekstra om ugen – da de skal bruge tiden på transport til/fra skole med bus. Den ekstra transporttid går fra, at børnene har mulighed for at gå til sport, have legeaftaler eller restituere til næste skoledag. Vores børns dag vil gå fra en hverdag på 28,25 skoletimer til en hverdag på op til 38,25 timer inklusiv transport – det er mere end et fuldtidsjob for en voksen på 37 timer – det er ikke rimeligt!

 

I mange af klasserne på Koldby Skole, er der børn af forældre, som enten er flyttet hjem til Thy eller som er tilflyttere – forældre med høje uddannelser – forældre, som Thisted Kommune har skreget på at få til området de seneste mange år – her er 0.As børn og forældre også repræsenterede. Forældrene valgte Koldby på grund af det nære miljø og højt til loftet og tilbuddet om en lokal folkeskole.

 

Forslag fra forældrene – Gentænk forslaget til Skolestrukturen – Bevar Koldby Skole fordi:

-        Koldby Skole er strategisk godt placeret ud til A11

-        Udvid Koldby Skoles skoledistrikt, da mange børn på skolen kommer fra andre skoledistrikter og her har man ikke gjort noget i mange år

-        Vores yngste børn skal ikke have forlænget deres skoledag ved at sidde i en bus – Børnene har brug for et socialt liv i deres sparsomme fritid – til sport og leg

-        Koldby Skole har en del flere elever i de kommende skoleår end Forvaltningen har beregnet

 

Børne- og Familieudvalget, Forvaltningen samt Kommunalbestyrelsen ved Thisted Kommune bør tænke ud af boksen og for eksempel kigge på Skive Kommunes netop vedtagne fremtidige skolestruktur. Skive Kommune er ligeså udfordret, som Thisted Kommune, da den også er ret stor geografisk set – Skive Kommune valgte den 10. maj 2023 at frede den decentrale skolestruktur ved at tænke kreativt – de har endda valgt, at afsætte en anlægspulje på 4 mio.kr. til energibesparende tiltag, for netop at bibeholde den decentrale skolestruktur. Dette kan Thisted Kommune også vælge at gøre!

 

BEVAR KOLDBY SKOLE - BEVAR EN DECENTRAL SKOLESTRUKTUR

 

123. Høringssvar fra Steen Kanstrup Bojesen

Indgivet på vegne af: Østerild Borgerforening

 

Høringssvar:

Østerild en by og et område i stor vækst, og det bliver endnu bedre……

Vi har planen – samarbejde giver udvikling – sammen er vi stærkest

 

Hjælp os til at fortsætte væksten, lad os samarbejde, det giver flere skatteydere i Thisted Kommune og flere penge i kassen.

 

Vi har mange arbejdspladser, boliger, vuggestue, børnehave og skole – bevar skolen

 

Østerild har et optimalt læringsmiljø – Skole, børnehave, vuggestue, multihal, fodbold baner, rideskole, skov og fjord optimalt DGI udeskole miljø – og Test Center Østerild - Grøn energi læringsmiljø, kom og vær med!

 

Bevar skolen - Vores underskriftsindsamling med +600 underskrifter er vedlagt.

 

Vi har i lokalsamfundet planen for videre udvikling og har udført 80 % af arbejdet, vi skal bare have kommunen til at samarbejde, allerede nu arbejder vi sammen om byudvikling og har af kommunen fået budget til dette, vi mangler bare at samarbejde omkring:

 

-        Bevar skolen

-        Byggegrunde – Der er grundlag og stor potentiale for dette

-        Godkendelse til boligbyggeri i Østerild, vi har 2 bygherrer der er klar. (se herunder)

 

Arbejds pladser:

Største tilgang i thy i 2022 0g 2023 og det fortsætter………….

Stor tilgang af arbejdsppladser i Østerild det sidste år - 24 arbejdspladser.

Stor tilgang af arbejdsplader i Østerild det næste år. – min 20 arbejdspladser

 

Boliger

Fremtiden: 1-4 år

Østerild har familier med Børn der venter på at huse i byen bliver ledige fordi Østerild har:

Vuggestue – børnehave – skole – bevar skolen

 

Østerild har mange huse fra 70 og 80’erne som er egnet til familier med børn og det er:

Billige huse- billig varme – huse egnet til familier

 

Der er mange huse der er beboet af ældre, pensionister som gerne vil flytte ud og give plads til børnefamilier. Vi har aftaler med i alt 15 par der er klar til at flytte ud når vi har boliger klar (dokumentation kan fremsendes

 

Derfor har vi 2 samarbejdspartnere der vil bygge huse til ældre i Østerild på eksisterende store parceller

-        Viborg Boligforening (bilag. Mail dateret 18-05-2023, med bekræftelse fra Viborg Boligforening)

-        Byggefirmaet BP Erhvervsbyg (bilag brev dateret 16.05.2023 med bekræftelse)

-        Vi starter processen den 27. juni 2023.

 

-        Thisted kommune har desværre ikke villet udstykke grunde i Østerild området de seneste 10 år

 

Hjælp os - vi mangler dem og vi har placeringerne og arealet klar.

 

Skolen er omdrejningspunktet for vores lokalsamfund men også for Thisted Kommunes fremtid, lad os fortsat få beboere til Thisted Kommune og ikke sende dem til andre Kommuner.

 

Vi har planen – samarbejde giver udvikling – sammen er vi stærkest

 

BEVAR HANNÆS - ØSTERILD SKOLE

 

Østerild Borgerforening.

 

BILAG

 

 

124. Høringssvar fra Thorkild Boye Olesen

Indgivet på vegne af: SF Thy Mors

 

Høringssvar:

Vi tager børnenes parti.

SF Thy-Mors’ udspil i skolestrukturdebatten i Thisted Kommune

 

Thisted Kommunes analyse af folkeskoleområdet marts 2023 tager ikke det rette udgangspunkt for en konstruktiv og fremadrettet debat om, hvordan vi skaber de bedste forhold for børn og unge i Thy. Dens snævre fokus på økonomi lægger op til en beskeden besparelse her og nu, men risikerer at skabe store problemer for vores børn og vores lokalområder i Thy på længere sigt. Vi har brug for at tænke i sammenhænge og tænke langsigtet.

 

Vi skal tage udgangspunkt i børnene.

Vi skal starte med vores børnesyn og hvilke børnerettigheder, som skal gælde her i Thy. Børn skal have ret til et trygt miljø. Børn skal have ret til indflydelse. Det skal deres forældre også. Børn skal kunne gå i en skole, som skaber tryghed, trivsel og nærvær, og som aktivt modvirker mistrivsel og skolevægring.

 

Det er i sig selv tankevækkende, at man har valgt at føre en debat om skolestrukturen i Thy uden at inddrage og høre kommunens elever ordentlig i debatten.

 

Efter debatten om skolestruktur følger en debat om dagpasning. Dagpasning og skole skal tænkes sammen, så vi tager stilling til det samlede børneliv fra dagpasninger over skolens forskellige trin og indtil de unge forlader skolen for at gå videre i en ungdomsuddannelse. Vi skal tænke i det samlede forløb, så vi får de bedste overgange mellem de enkelte trin.

 

Endelig må en debat om skoler i Thy også berøre spørgsmålet om en mere central eller decentral udvikling af kommunen.

 

SF ser gerne udviklinger, som styrker børnelivet og løfter de problemer, som vi står overfor i kommunen. Men dét har analysen af folkeskoleområdet ikke forholdt sig til, og derfor må vi vende debatten på hovedet og starte forfra.

 

Frihed til skolerne

Folkeskolerne i Thy fungerer faktisk generelt udmærket, og er ved at finde deres ben efter tumulten fra seneste ændring af skolestrukturen. Vilkårene er forskellige i de forskellige dele af kommunen, og derfor skal alle skoler ikke være ens. Vi må give skolerne tilstrækkelig frihed til, at de kan videreføre den gode udvikling, de allerede er i gang med. De skal så vidt muligt løses fra snævre bånd både fra Staten og fra Kommunen. Vi skal forenkle styringen af skolerne.

Vi skal åbne mulighed for, at skoler inden for et område kan arbejde sammen. Det kan være med en fælles ledelse, med fælles lærerkræfter, med fælles faglokaler og fælles aktiviteter mellem skolerne. F.eks. som videreudvikling af Hannæs-modellen.

 

Børnehuse for de mindste

For de mindste børn skal det være muligt at samle dagpasning, indskoling og SFO i landsbyordninger, så overgangen bliver lettere. Det vil skabe en størrelse, så også de mindre skoler kan bevares som et trygt tilbud for de mindste børn. Men også på de større skoler kan det være hensigtsmæssigt med en bedre sammenhæng mellem børnehaver og skole.

 

Decentralt tilbud

Vi skal modvirke centralisering og aktivt sikre mulighed for bosætning i hele Thy. En skole skal være mere end en skole for børn i dagtimerne. Den skal også være et lokalt kulturcenter for området. Der bør som grundlag for en strukturdebat laves en oversigt over, hvad de enkelte skoler anvendes til – ud over undervisning.

Det må forventes, at lukning af skoler vil øge søgningen til friskoler. Det er der i sig selv ikke noget galt ved, men hvis friskoler bliver det eneste skoletilbud i mange lokalområder, så vil der reelt ikke være noget folkeskoletilbud tilbage. Der bør være et folkeskoletilbud i hele Thy, og det kan kun sikres gennem en decentral struktur.

 

Sociale forhold

Thy er præget af et lavt uddannelsesniveau, og der findes mange familier med udfordringer både i Thisted By og i omegnsbyerne. I Thisted findes et område med mange almene boliger udpeget som ”forebyggelsesområde” ifølge ”Ghetto-pakken”. Det er et særligt ansvar for Thisted Kommune at løfte disse sociale udfordringer. Når familierne er udfordrede, må skolen være tilsvarende stærk, og med nærvær og indgående kendskab til lokalområdet tage hånd om de udfordrede elever. Dette hensyn har analysen ikke behandlet.

 

Overbygninger

Det er en kvalitet, at børnene kan følges ad i hele skoletiden. Dette skal holdes op imod vanskeligheden ved at tilbyde en bred vifte af valgfag og veludrustede faglokaler i skoler med små overbygninger. Der er dog ikke noget som tyder på, at små overbygninger giver eleverne en ringere undervisning. Det snævrere udbud af valgfag kan modvirkes ved at samarbejde mellem skolerne og ved at udbyde de mere ”smalle” fag til hele kommunen gennem den kommunale ungdomsskole.

 

Der er en tendens til, at kvarterer og byer skifter karakter over tid, og f.eks. starter som et børnerigt område, siden udvikler sig til et ”guldbryllupskvarter”, for så endnu senere at give rum for ny bosætning med stigende børnetal. Hvis først en skole – eller en overbygning – er lukket, bliver det meget svært at bygge det faglige miljø op igen. Derfor er der grund til at have ”is i maven”, når der i et område er udsigt til et stigende børnetal i fremtiden.

 

Ressourcer

Skoleområdet i Thisted Kommune budgetteres efter en model med demografiregulering og selve skolerne styres efter en særlig ressourcetildelingsmodel, som er beskrevet i analysen, men der er ikke lagt op til justering af nogen af modellerne. En analyse af skolestrukturen må nødvendigvis også indebære en analyse af, om de gældende ressourcemodeller er hensigtsmæssige for fremtidens skole.

 

Bygningsdrift er en særlig udgift, som giver ulige vilkår for skolerne, og det kunne overvejes, om dette område bedre kan løses centralt. Det samme gælder finansiering af specialundervisning, som i forvejen i vid udstrækning er organiseret centralt for at sikre den bedst mulige faglighed. For almen-området er der grund til at vurdere, om ressourcetildelingsmodellen understøtter en skole med større frihed og større internt samarbejde mellem skolerne.

Konklusion: SF ønsker udvikling i stedet for afvikling.

Der er behov for en ny skolestrukturdebat, som tager udgangspunkt i børnene og som langt bredere inddrager børn, forældre, lærere og lokalområderne, – og som tager afsæt i et ønske om udvikling – og ikke afvikling – af skoler og lokalområder.

 

Folkeskolen er en hjørnesten i en lang række kommunale og folkelige aktiviteter, og der er behov for at se skolestrukturen i en større sammenhæng, så der inddrages dagpasning, sociale forhold, lokalområder, erhvervsudvikling, kultur og fritid, bosætning m.m.

 

Der er behov for at give skolerne større frihed til at udvikle sig bedst muligt indenfor hver sit lokalområde, og til at samarbejde skolerne imellem. De hidtidige gode erfaringer skal videreføres.

 

SF foreslår derfor en ny debat, som tager udgangspunkt i bevarelse af de nuværende skoler og med de nuværende klassetrin, og i stedet give mulighed for udvikling og større samarbejde indenfor disse rammer.

 

125. Høringssvar fra Eva Rødkjær Langballe

Indgivet på vegne af: Hannæs Østerild Skoles Skolebestyrelse

 

Høringssvar:

Oplægget vedr. skolestruktur skuffer skolebestyrelsen, da fokus næsten udelukkende er på den økonomiske bæredygtighed. Vi er enige i, at vores skole skal være økonomisk bæredygtig, men den økonomiske udfordring skyldes i høj grad politiske prioriteringer i form af demografiregulering og besparelser, hvor skolebestyrelsen mener at prioriteringen burde være anderledes. Den manglende vilje til at investere i skolerne tydeliggøres yderligere, når man ser på Thisted Kommunes skoletildeling sammenlignet med andre kommuner, hvor gennemsnittet i 2021-2022 for de nordjyske kommuner lå på 81.619 kr. og landsgennemsnittet på 77.071 kr. hvorimod Thisted Kommunes tildeling lød på 69.875. Set med skolebestyrelsens øjne, burde der være fokus på at styrke vores lokale skole, som et led i at skabe et godt skoletilbud i hele kommunen og styrke det lokale engagement, bosætning og gode liv som beskrevet i såvel Thy på forkant og det nye slogan ‘Thy til…’

 

Der blev lagt op til, at den fremtidige skolestruktur skulle være både økonomisk, faglig og social bæredygtig. Oplægget redegør til dels for den økonomiske bæredygtighed, hvorimod den faglige og sociale bæredygtighed er overfladisk beskrevet og bygger på forudsætninger og antagelser uden evidens, der understøtter korrektheden af disse.

 

Økonomisk bæredygtighed

Set med skolebestyrelsens øjne, fokuserer debatoplægget næsten udelukkende på den økonomiske bæredygtighed. Til trods herfor mener vi, at der er mangler i redegørelsen når det kommer til den økonomiske bæredygtighed. Det er en kompleks størrelse, hvor mange faktorer spiller ind, hvorfor det aldrig vil være muligt at få et komplet overblik. Derfor er det også vigtigt, at den førnævnte kompleksitet bliver diskuteret og en del af overvejelserne, når der skal tages endelig beslutning om fremtidens skolestruktur.

 

Hannæs Østerild Skole har foreløbig haft en elevtilgang på 21 elever i indeværende skoleår. Det svarer til 10% i forhold til skolens samlede elevtal og vi har kendskab til flere elever på vej fra andre skoler. Elevfremgangen fremgår ikke af forvaltningens analyse, da elevtallene er trukket fra skoleåret 2021-22. Elevfremgangen styrker skolens årlige ressourcetildeling. Men ud over den økonomiske betydning med 32.073 kr. pr. elev i elevtildeling, viser tallet også en anden tydelig tendens - at vores skole er et aktivt tilvalg.

 

På vores skole har vi også stor succes med at engagere de unge mennesker, og bringe dem godt videre på livets vej. Vi har således en meget vellykket overgang fra skolen til ungdomsuddannelserne, hvilket ses i den høje andel af elever fra Hannæs-Østerild Skole, som kommer i en ungdomsuddannelse efter endt grundskole.

 

I 2019 var 95,5% af 9. årgang i gang med en ungdomsuddannelse efter et år. I 2020 var hele 100% af 9. årgang i gang med en ungdomsuddannelse. Til trods for corona-årgange formår Hannæs-Østerild Skole fortsat at ligge langt over gennemsnittet for Thisted Kommune, som ligger på 87,8% af en årgang, som er på en ungdomsuddannelse et år efter at have afsluttet grundskolen i 2020 og 86,2% i 2019.

 

Hannæs-Østerild Skole er derfor bedre end den gennemsnitlige grundskole i Thisted Kommune til, at få de unge mennesker godt videre i uddannelsessystemet. Det er absolut IKKE uden betydning - særligt ikke når man taler om økonomisk bæredygtighed. Thisted Kommune står med et af landets højeste antal unge, som ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse. Hele 9,5% af alle unge i Thisted Kommune mellem 16-24 år var i 2021 hverken i job, uddannelse, træning eller aktivering. Det svarede til 389 unge mennesker.

(Danmarks Statistik, NEET).

 

Derfor er den håndholdte indsats så vigtigt! På Hannæs-Østerild Skole hjælper lærerteamet og KUI vejlederen de unge med uddannelsesvalg ud fra de unges egne interesser og der er tæt dialog og samarbejde med de lokale erhvervsdrivende, som også spiller en afgørende rolle i flere af de lokale unges videre uddannelse og beskæftigelse.

 

Vi frygter, at flere af de unge som hjælpes med uddannelsesvalg ud fra en sådan lokal forankret håndholdt indsats, tabes på gulvet i den nye skolestruktur. Det bliver endnu en udgift for Thisted Kommune - blot af en anden kasse - til at betale for de unges kontanthjælp, aktivering og alt det andet, som følger med, når unge mennesker ikke kommer godt fra start i voksenlivet og ryger direkte på offentlig forsørgelse.

 

I samme genre vil vi nævne vores skoles tætte samarbejde med SSP og skolens indsats med AKT, som tilsammen skaber en væsentlig forskel for de unge mennesker – både forebyggende og som løbende indsatser. Vi oplever at dette arbejde gør en stor forskel for den enkelte elev og dennes familie, som støttes i deres indsats for at forbedre elevens hverdag. Vores lokale skole har således stor betydning for den sociale bæredygtighed og derigennem er indsatsen med til at skabe indirekte besparelser for kommunen.

 

I forbindelse med den seneste skolestrukturændring blev skolerne i Østerild, Frøstrup og Vesløs samlet som én skole på tre matrikler med fælles ledelse. Vi har gode erfaringer med denne model og vil gerne anbefale denne model til andre områder af Thisted Kommune. Vi har løst den opgave, der blev stillet for ca. ti år siden, og oplever at vi netop nu begynder at se en positiv udvikling som følge af disse ændringer. Det er altid bekosteligt at indføre ændringer og indkøre nye modeller og vi synes det er ærgerligt at man ikke har tålmodigheden til at høste frugten af den seneste strukturændring, før man sætter gang i nye og potentielt dyre ændringer af skolestrukturen.

 

Faglig bæredygtighed

Forudsætninger i oplægget omkring faglig bæredygtighed omfatter blandt andet tosporede overbygninger, professionelle faglige miljøer samt rekruttering og fastholdelse. Skolebestyrelsen mener ikke, at tosporede overbygninger er en forudsætning for faglig bæredygtighed i overbygningen. Vi mener derimod, at lokalt engagement, samarbejde med lokale aktører og virksomheder, varierede faciliteter i lokalområdet og samarbejde mellem matrikler giver den bedste faglige bæredygtighed. Vi oplever en stærk faglighed i vores overbygning, som har adgang til faciliteter på tre matrikler med tidssvarende faglokaler foruden de mange læringsmiljøer der findes i vores lokalområde og i samarbejdet med lokale aktører. Der er stor robusthed i denne opbygning. Mulighederne for faglig udfoldelse og udforskning er således mange og varierede. Vi mener dette giver langt bedre forudsætninger for faglig bæredygtighed end de faciliteter, der følger med de store og nødvendige investeringer i faglokaler, hvis udskolingerne samles.

Tilsvarende ved vi, at det professionelle faglige miljø trives på vores skole. Underviserne er engagerede, dygtige og kender hver elev og deres udfordringer og styrker, hvilket giver dem et stabilt grundlag for at diskutere elevernes trivsel, faglighed og udvikling mellem kollegerne. Der er gode muligheder for såvel sparring på tværs af fag som inden for enkelte faggrupper, da sparring ikke kun sker på den enkelte matrikel, men på skolen som helhed – hvor Hannæs-Østerild Skole har en bæredygtig størrelse set ud fra oplæggets egne kriterier.

 

Hannæs-Østerild Skole er som den eneste skole i Thisted Kommune, certificeret som DGI UDEskole, hvilket er et certificerings- og udviklingsforløb, der klæder skolens lærere og pædagoger på til at bringe uderummet og nærmiljøet fagligt i spil i undervisningen.

UDEskolen inspirerer til at inddrage natur, kultur, by- og erhvervsliv i undervisningen.

UDEskolen arbejder aktivt med at inddrage eksempelvis skov og strand, foreninger, virksomheder, værksteder, museer mm.

 

DGI UDEskole bygger på et pædagogisk didaktisk princip, der skaber sammenhæng mellem undervisning inde og ude. En velovervejet inddragelse af uderummet er med til at give eleverne en mere virkelighedsnær og relevant undervisning. Koblingen mellem ude og inde, skole og omverden er med til at give eleverne et særligt kendskab til nærmiljøet og dets muligheder. Samtidig giver det rum til at arbejde med elevernes kropsbevidsthed og derigennem øge trivslen - både fysisk, mentalt og socialt.

 

Både danske og udenlandske casestudier har vist en række kvaliteter ved at rykke undervisningen udenfor klasseværelset, således at man opnår øget fysisk aktivitet, styrkelse af sociale relationer, god social trivsel og læring.

 

UDEskole betyder mere bevægelse, giver et godt socialt klima, fremmer trivsel og de faglige læreprocesser forbedres.

 

En af de måder vi understøtter DGI UDEskolen på er ved at benytte vores egen grønne bus, som så fragter eleverne rundt i lokalområderne.

 

Herunder kan nævnes ture til Bulbjerg, Lild Strand, Amtoft, Vorupør, Vester Vandet samt naturlig samkørsel mellem matriklerne, hvorved eleverne danner fællesskaber med deres parallelklasser. Eksempelvis har skolen indgået i et samarbejde med de lokale borgerforeninger om at etablere en fisketrappe ved Tømmerby Å, plantning af træer i Østerild plantage og etablering af cykel-legeplads i Frøstrup. Ligesom der arbejdes på en skaterpark i Østerild og andre spændende projekter i lokalområdet.

 

Vi oplever heller ikke udfordringer med rekruttering og fastholdelse af undervisere på vores lokale skole. Vores kompetencedækning er på 94,1% hvilket er højere end såvel landsgennemsnittet på 86,4% og kommunens gennemsnit på 88,8%. Dette taler netop for, at ledelsen på Hannæs-Østerild har formået at løse den udfordring, de blev givet ved sidste skolestrukturændring, og har skabt én skole på tre matrikler med stor succes for såvel elever som medarbejdere. Vi begynder at se resultaterne af dette store arbejde i form af;

- et godt ry for den lokale skole

- et stort lokalt engagement og samarbejde

- et fantastisk team af undervisere og medarbejdere

- en flot elevtilgang.

Blot i perioden siden statistik til rapporten blev trukket, har skolen oplevet en elevtilgang på 10%. Skolen har et stort samarbejde med foreninger og erhverv i lokalområdet, hvor vi ligeledes ser en ændring i vores lokalsamfund med stigende interesse og aktivitet, hvilket vi allerede ser positive effekter af på skolen og i foreningslivet.

 

Et lokalt samarbejde mellem sportsforeningerne sikrer eleverne attraktive muligheder for at dyrke sport til en overkommelig pris i lokalområdet med nærværende voksne.

 

Fra politisk side har man anfægtet, at på de mindre skoler er muligheden for kollegial og faglig sparring begrænset. I den sammenhæng drager vi nytte af samdriften af de tre matrikler, hvilket giver gode muligheder for såvel kollegial som faglig sparring på skolen.

 

Vi savner ambitioner for den faglige bæredygtighed i rapporten. Ambitioner som rækker ud over disse tre forudsætninger og som underbygges af forskning, undersøgelser og statistik.

 

Eksempelvis mener vi, at det er relevant at se på skolens evne til at løfte eleverne og ikke blot et karaktergennemsnit. Vi mener det er langt vigtigere at skolerne formår at engagere eleverne, giver dem lyst til at lære og udfordre dem på deres niveau – så de bliver nysgerrige og aktive elever med mod på læring.

 

Et godt eksempel herpå er projektet med ‘Løkkemidler’ (Pulje til løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen) i 2017-2019, som handlede om at løfte elevernes faglighed. Det første år var målet at løfte eleverne 5% i karaktergennemsnit i dansk og matematik og i andet år var målet 10%. Hannæs-Østerild Skole arbejdede koncentreret med projektet og gjorde sig mange gode erfaringer og lykkedes dermed at løfte eleverne med hele 18% i det andet år.

 

De mange gode erfaringer fra projektet er videreført i undervisningen og der er derfor fortsat stor fokus på at løfte eleverne på vores lokale skole.

 

Skolens evne til at løfte eleverne afspejles i vores optik, også i antallet af elever, som vælger at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Der er generelt et stort fokus i

 

samfundet på unge mennesker, som ikke formår at få en uddannelse eller finde ’den rette hylde’ efter folkeskolen. Til trods herfor er dette ikke en del af overvejelserne i forbindelse med skolestruktur-debatten. Vi har en skole, som i høj grad formår at give eleverne mod på at udvikle sig og hjælper dem til at finde deres hylde. Skolen skaber et fagligt miljø, som opfordrer eleverne til at uddanne sig og giver dem mod på uddannelsessystemet efter folkeskolen.

 

Hannæs-Østerild Skole skaber faglig tryghed for såvel elever som forældre. Der er et tæt samarbejde mellem skolen og hjemmet, som styrkes af det daglige møde og sparring i lokalområdet. Det giver en stor tryghed for forældrene, at lærerne er en del af lokalsamfundet og kender børnene både fagligt og socialt. Det er vores overbevisning og frygt, at denne faglige tryghed forsvinder, hvis vores skole nedprioriteres og samles i store enheder. Vi mener ikke, at en centralisering af skolerne kan skabe den samme tillid mellem skole og underviser og den samme direkte daglige sparring mellem skolen og hjemmet. De lokale skoler understøtter faglig sparring og engagement. Det er vores overbevisning, at de fleste forældre vil opleve en forringelse af mulighederne for at engagere sig i deres børns undervisning, og mange vil få svært ved at deltage i møder eller være aktive i skolebestyrelse, forældreråd, skolefester, ferniseringer m.m.

 

Samlet set mener vi, at oplægget til ændret skolestruktur mangler ambitioner for den faglige bæredygtighed, at fagligheden potentielt forringes på mange områder ved gennemførelse af oplægget på bekostning af såvel elever som forældres engagement i skolen og undervisningen.

 

Social bæredygtighed

Social bæredygtighed er, set med skolebestyrelsens øjne, et af de vigtigste fokuspunkter. Trivsel blandt såvel elever, forældre og personale er en forudsætning for at såvel skolen som lokalsamfundet kan blomstre. Elever og undervisere der trives, har langt bedre forudsætninger for at løfte det faglige niveau, inspirere til at bidrage til lokalsamfundet og stræbe efter det liv man ønsker sig - og således også en forudsætning for, at så stor en andel af skolens elever fortsætter på en ungdomsuddannelse.

 

Forvaltningens oplæg beskriver større skoleenheder som en forudsætning for social bæredygtighed, med den begrundelse, at alle skal kunne finde ligesindede på klassetrinnet. Det bringer associationer tilbage til et gammelt ordsprog; ‘lige børn leger bedst’ – det fremstår som en opfordring til klikedannelse, frem for at arbejde med tolerance, inddragelse og empati. Dyder som vi frygter i forvejen vil komme under pres, når skoledagen forlænges med såvel lange bustransporter og ventetid både før og efter skole.

 

Thisted Kommune har en tilgang vedr. inklusion, hvor elever med udfordringer skal kunne rummes på de lokale skoler. Inklusionsopgaven forventes at kunne løses med inkluderende læringsmiljøer, hvilket vi oplever fungerer godt på vores skole.

 

På Hannæs-Østerild Skole tilbyder vi noget helt unikt. Vores skole tilbyder essensen af det, der gør Thy til noget særligt; lokal sammenhold, højt til loftet og en varieret natur af høj kvalitet som en del af undervisningslokalet, når vi som DGI udeskole tager undervisningen ud under åben himmel. Det er essensen af det gode liv i Thy og en forudsætning for social bæredygtighed på vores lokale skole.

 

En konsekvens af udspillet er en markant øget transporttid for eleverne bosat i de mindre lokalsamfund i Hannæs-Østerild skoledistrikt. For nogle elever betyder det en meget lang transporttid, der gør deres skoledag meget længere end den er nu og potentielt kombineret med ventetid både før og efter skoledagen. Det har også den konsekvens, at færre elever kan cykle eller gå til skole. Thisted Kommune er medejer af kampagnen ‘Dit barn kan selv’, hvor kommunen netop opfordrer til selvtransporterende børn med de mange sundhedsfremmende følger af at cykle eller gå til skole (www.ditbarnkanselv.dk).

 

Flere undersøgelser understreger den negative effekt en lang transporttid har på børn.

 

Derudover er vi bekymrede for de unges trivsel, når timer til sociale aktiviteter, idræt, fritidsarbejde m.m. bliver omdannet til tid i en bus.

 

Vi frygter stressede børn, der har lange dage uden for hjemmet, oplever mange børn samme sted og dermed en masse uoverskuelige forhold og en masse støj, fordi de færdes meget indenfor, og ikke ude i naturen. De voksne er ikke nogle de møder lokalt, og derfor skabes der ikke det nære forhold, som gør sig gældende på Hannæs-Østerild skole i dag.https://sensitiv.dk/10-tegn-paa-stress-boern/

 

Ud over stressede børn, frygter vi også børn med skolevægring, som kan ramme de mest- følelsesmæssigt skrøbelige børn hårdt. Skolevægring er på fremmarch i øjeblikket, og ifølge psykologiartiklen vi henviser til her https://psykologeridanmark.dk/2019/04/skolevaegring/, så skyldes det at de rammer, folkeskolen tilbyder, ikke er hensigtsmæssige for de børn, der af den ene eller anden årsag kan være følelsesmæssige skrøbelige. Her mener vi i den grad, at en skolelukning og tvangsflytning af børn kan gøre fremmarchen større, og få Thy på landkortet i forhold til skolevægring.

 

På vores skole oplever vi et trygt miljø med kendte voksne, elever med lavt fravær og masser af udeliv, hvor det sociale sammenhold styrkes. Når elever færdes meget i naturen, gør det dem mindre syge, og giver dem en bedre koncentrationsevne. Derfor har vi som forældre til børn på Hannæs-Østerild Skole også lavet det tilvalg - vi har valgt naturen til. Vi er stolte af vores skole, og det arbejde der bliver lavet for at give børnene en god skoledag, med udeliv, koncentration og gode sociale kompetencer - for dette viser sig også at være en del af et udeliv for børn, nemlig at de har færre konflikter, det mener i hvert tilfælde Danmarks Naturfredningsforening og læge Peter Qvortrup Geisling her: https://www.dn.dk/born/viden-om-born-og-naturen/

 

Hannæs Østerild Skole giver børn attraktive rammer for det gode hverdagsliv i Thy, netop et punkt som de nye politikker ønsker at værdsætte mere.

 

Der står f.eks. i politikken om ‘Thy til potentialer og vækst’ at “I Thy vil vi være bedst til livet – og særligt det liv, der leves i hverdagen. Opskriften, på hvad der udgør det gode liv, er individuel, men i Thy har vi nogle særlige egenskaber som f.eks. natur, plads, tid og Danmarks rigeste foreningsliv, der sammen udgør det gode liv for mange.”

 

Der leves ikke op til de politiske ambitioner i ‘Thy til potentialer og vækst’ samt andre, hvis den lokale skole i Hannæs Østerild lukkes. Strømlines børnenes hverdagsliv, så er individualiteten væk, og vores rige foreningsliv forsvinder fra lokalsamfundet. Der er et stort socialt netværk omkring børnene og deres fritidsliv, der bliver ramt, hvis Hannæs-Østerild Skole lukkes.

 

Vi som forældre bliver i den grad også ramt socialt, og det liv vi elsker i Thy, som er det tilvalg vi vælger når vi bosætter os i de mindre samfund - det går tabt når børnene hver dag skal leve deres vigtigste år i en anden by, på en stor skole langt væk fra det trygge hverdagsliv i vores lokalsamfund.

 

Vi tror på Hannæs-Østerild Skole

Vi tror på potentialer i Thy, og at det er rigtigt når I i politikken omkring branding og bosætning skriver: “Omverdenen har opdaget, at ”Thy er til Livet” – og vi thyboer mærker selv på tværs af generationer en fornyet stolthed over vores hjemegn.”

 

Hannæs-Østerild Skole er også for livet, ligesom livet og hverdagen i lokalsamfundene er. Vi er virkelig stolte af, at bo i Thy og Thisted Kommune - indtil nu har vi oplevet det som en kommune der har haft mod til at gå andre veje end centralisering, se værdien i det lokale, gå forrest i udviklingen af den bæredygtige grønne skole, som vælger den grønne omstilling, og arbejder aktivt med den smukke natur i Thy.

 

Vi ser intet bæredygtigt i forslaget til ny skolestruktur. Hverken i forhold til den grønne omstilling, eller den sociale, økonomiske eller faglige bæredygtighed. Vi er målløse og frustrerede over, at I er villige til at sætte alle disse kvaliteter over styr på bekostning af eleverne på Hannæs-Østerild Skole.

 

Thy til… Hannæs-Østerild Skole med trivsel, læring og fællesskab

 

Hør sangen: “Vil I de smukke unge mennesker i Thy? - en musikalsk bid af vores høringssvar”

 

På vegne af skolebestyrelsen for Hannæs-Østerild Skole

 

Formand Eva Rødkjær Langballe

 

126. Høringssvar fra Dorthe Thorhauge Christensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Som nybagt mor, bosat i Aarhus, men med rødderne dybt plantet I Østerild, er det med hovedrysten og en knude i maven, at jeg læser om Thisted kommunes planer for lukning af skoler i de små lokalsamfund.

 

For mig er det selvfølgelig især Østerild-Hannæs skolen jeg tænker på. Jeg ved hvad skolerne har af værdi for lokalsamfundene. De har dannet rammen om mit børne- og ungeliv, og at forestille sig en barndom, hvor jeg i stedet skulle fragtes i bus eller bil ti l skole, som vil blive tilfældet, hvis jeres forslag bliver gennemført, det ville have givet en helt anden barndom, væk med nærhed og tryghed. Jeg frygter for Østerilds fremtid, hvis skolen lukkes.

 

Vi (min kæreste og jeg) taler indimellem om at flytte hjem til Thy eller Hannæs, men med to små børn kunne jeg aldrig finde på, at flytte til en by uden en skole. Sådan tror jeg mange andre børnefamilier tænker.

 

Så hvis I vil bevare de små lokalsamfund, er I nødt til at bevare skolerne. Det vil gøre mig så tung om hjertet at se blomstrende byer og lokalsamfund som Østerild og Vesløs smuldre, fordi der skal spares penge.

 

Det må ikke gå ud over børnene og lokalsamfundene at der skal spares. De penge må kunne findes andet sted i beton og prestige projekter.

 

Med venlig hilsen

Dorte Thorhauge Christensen

 

127. Høringssvar fra Rene Kjærsgaard

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hvis man skal se på hvor meget thisted kommune kæmper for, at udkants Danmark skal mere på kortet. Så kan jeg ikke forstå at kommunen selv skaber udkants områder i thy.

 

Alt skal foregå i og omkring Thisted. Foreningsliv, skole, butikker og arbejdspladser.

 

Alt sammen vil blive svækket i de små udkantsbyer i thisted kommune. Virksomheder vil mangle folk, virksomheder vil mangle ungarbejder i deres butikker og Alt sammen fordi de unge der bor i Hanstholm ikke kan nå hjem og passe et arbejde eller et foreningsliv, grundet meget lang kørsel, 24 km hver vej og op med 45min kørsel. Alt dette er KUN for børn fra Hanstholm.

 

Alt dette skal ske, for at i vil spare en smule penge på en skole, som i stedet vil stå tom, uberørt og forfalde. Men alligevel skal vedligeholdes, da klasserne til med 6.Klasse stadig skal være der. Få i stedet unge fra klotmøller og andre byer omkring til hanstholm, en skole der er brugt mange penge på at istandsætte, og udnyt COLD HAWAII, med en skole lige ud til surf paradis lignende tilstande som i vorubør og klitmøller.

 

128. Høringssvar fra Daniel Gade

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Bevar østerild skole.

At lukke en velfungerende skole, som ovenikøbet også er i vækst, må være en fejl.

Det kan ikke være rigtigt, at børn i lokalsamfundet skal bruge deres fritid på transport frem og tilbage til skole. Børnene som er vores fremtid.

Hvordan man i en kommune kan blive enige om at spare på området, er mig en gåde.

 

129. Høringssvar fra Lena Skovborg Jensen

Indgivet på vegne af: Rolighedsskolens MED-Udvalg

 

Høringssvar:

I lokal-MED på Rolighedsskolen forholder vi os til, at der i forslaget er planlagt, at Rolighedsklasse C (RoC) flyttes fra Rolighedsskolen til Østre Skole.

 

-        Rolighedsklasserne er en del af den almene skole og SFO med fællesskaber i dagligdagen, såsom morgensang, temadage og aktiviteter i pauserne. De ældste elever har praktik på skolen, såsom køkkenhjælp og pedelarbejde. En praktik i trygge rammer, der modner og forbereder dem på voksenlivet. Vi mener, at det giver eleverne større mulighed for fra folkeskolen at fortsætte på en ungdomsuddannelse.

-        Rolighedsklassernes personale får stor ros af PPR og forældre for den pædagogiske tænkning og rammerne omkring klasserne

-        Vi har med det gennemgående personale i Rolighedsklasserne fra A til B til C klasserne en tryghed og stabilitet i elevernes skolegang.

 

Hvis man træffer beslutning om at RoC skal flyttes til Østre Skole, så er vi bekymrede for:

-        Hvordan får vi sikret en god proces for at sikre så god en overgang til Østre Skole som muligt for både personale og elever?

-        Vi er bekymrede for, at eleverne fra den nye specialklasse på Østre Skole vil drukne i mængden af elever

 

Yderligere kommentarer fra Lokal-MED på Rolighedsskolen

Kan der komme en stor søgning af elever til Rolighedsskolen? Vi vil meget gerne have flere elever til Rolighedsskolen. Men vi kan være bekymrede for, hvordan forholder vi os til det, når vi i har en skole, hvor klasselokalerne er meget små – de er alle på 51m2

 

Hvis den planlagte tilbageførsel på 6,5 millioner til folkeskolerne fastholdes, så tænker vi helt klart, at pengene skal bruges på pædagogiske indsatser, her tænker vi især på to-voksen og trivselsfremmende indsatser for eleverne.

 

Med venlig hilsen

Lena Skovborg

Skoleleder

På vegne af Lokal-MED på Rolighedsskolen

 

130. Høringssvar fra Julie Nørgaard Holst

Indgivet på vegne af: Forældrebestyrelsen Hannæs Børnehus

 

Høringssvar:

Kære politikere i kommunalbestyrelsen,

 

Mens dette høringssvar skrives, høres latter fra børn der spiller fodbold i vores baghave - er det også lyden af vore børnefamiliers hverdag om to år, hvis vores børn skal sidde i en bus i mange timer hver uge? Hvilket barn får vi med hjem, og hvordan vil sådan en hverdag præge deres voksenliv?

 

Vi mener, at nærhed er en vigtig forudsætning for vores børns trivsel såvel som for vores landsbysamfunds beståen. Forældrerådet for Hannæs Børnehus har derfor udvalgt tre punkter, som vi finder vigtige at overveje i debatten om skolelukninger i Thisted Kommune: Thy, trivsel og fællesskab. 

 

   THY. Kommunen har i en årrække brandet Thy på Danmarkskortet – at det er et godt sted at være børnefamilie og et trygt sted at vokse op. Vi voksne vælger selv at pendle, men børnene har ikke noget valg. Hvilket liv ønsker man for os og vore børn? Måske skulle man standse op og kigge på hvad vi har og er i gang med at bygge op. Thy har meget fremgang – tilflyttere vælger at flytte ud på landet, hvor der er muligheder og plads.

 

Argumentet om faldende befolkningstal klinger hult, når vi netop ser det modsatte, nemlig at tilflyttere i større grad vælger at bosætte sig i nærområdet. Men hvis man fjerner de nærliggende skoler, kommer der ikke flere børnefamilier, og så lukker også daginstitutionerne.

Thy har været trækplaster igennem en lang periode og området fremstår attraktivt. Hvorfor risikere at ødelægge dette arbejde med rekruttering af folk til området, der igennem en årrække har givet pote.

 

Vil man gerne tiltrække unge til landområdet omkring Thisted, må man prioritere hele området frem for blot bymidten.

 

    TRIVSEL. Ved foredraget ’Trivsel og den røde tråd’ med psykolog Dorthe Birkmose i Thyhallen for to år siden var der fokus på overgangen mellem vuggestuen, børnehaven og skolen.

Det er relationer, der skal til for at skabe en tryg overgang mellem vuggestue, børnehave og skole. Vi er i forældrerådet bekymrede for overgangen imellem de forskellige spor, hvis skolestrukturen kommer til at ligne jeres forslag.

 

Hannæs-Østerild Skoles håndtering har formået at gavne trivslen ved netop at vægte alle tre skoler lige højt, så eleverne har oplevet overgangen imellem de forskellige faser trygt. Det er desuden betryggende for det enkelte barn, at de samme lærere følger elevens udvikling igennem hele skoletiden.

 

Ind i debatten om de sammenlæste klasser vil vi gerne bringe det perspektiv, at der også opnås læring, når man lærer fra sig, og på den måde træner sin formidlingsevne. Ved ikke at gøre forskel på stor og lille boostes trivslen og fællesskabet.

 

Den nemme løsning er at lukke skoler, men kunne man i stedet ikke kigge på de resultater, der netop indikerer, at nærhed er nøglen til succes.

 

Børnetopmødet i 2023 påviste stigende mistrivsel i folkeskolen. Der er evidens for, at mistrivsel modvirkes af stærke fællesskaber.

 

    FÆLLESSKAB. Lokalsamfundet smuldrer, hvis man vælger at lukke skolen i nærområdet – hvordan skal eleverne, der nu kender hinanden fra morgenturene på skolen og fra lokale fritidsaktiviteter, i fremtiden kunne mødes og ikke blot sidde timevis i bus hver uge?

 

Der er et rigtig godt samarbejde mellem Østerild-Frøstrup og Vesløs afdelingerne; eleverne ser hinanden som parallelklasser og ikke som separate skoler; der er sammenhold.

 

Fællesskabet imellem børnehaven og skolen består i øjeblikket af: Morgensang, højtlæsning og fælles projekter, hvor man står sammen på kryds og tværs. Vuggestuen, børnehaven og skolen arbejder sammen som en enhed – det er indbegrebet af fællesskab.

 

Hvis man vælger løsningen med at isolere én skole, får vi ø-samfund og isolering.

 

      Kære politikere, vil I kun Thisted, eller vil I Thy? I markedsfører for tiden kommunen med budskabet Thy for alle. I skylder næsten at omdøbe brandet til Thisted for alle, da jeres overvejelser lige nu kun synes at tilgodese Thisted by.

 

Forældrerådet i Hannæs børnehus:

Emma Kristensen, Maiken Tolbod Gregersen, Mette Guld Pedersen, Iben Nordlys,

Nina Hjort Iversen, Jesper Nørgaard Koldsgaard og Julie Nørgaard Holst

 

131. Høringssvar fra Mette Hviid Lykkebo

Indgivet på vegne af: Bedsted Håndværker- og Borgerforening

 

Høringssvar:

Vi er stærke modstandere af Thisted Kommunes forslag om at lukke Bedsted Skole. Vi frygter at byen og nærområdet vil blive affolket ganske hurtigt, hvis ikke byens børn kan gå i en lokal skole.

 

Bedsted Håndværker- og Borgerforening har ca. 300 medlemmer. Vi vedligeholder byen park og legeplads, og holder løbende gennem året forskellige arrangementer som særligt er henvendt til børnefamilier.

 

En lukning af skolen og deraf affolkning af Bedsted og omegn vil derfor have en kraftig negativ påvirkning på vores forening.

 

Byens legeplads

Foruden vores arrangementer bruger vi meget tid og penge på at vedligeholde byens legeplads. Legepladsen bliver flittigt brugt af dagplejen (som hjælper med græsslåning), børnehaven og indskolingen. Derudover bruges den rigtig meget af byens børnefamilier.

 

Legepladsen er særligt populær i området fordi den har en toiletbygning med pusleplads.

Legepladsen er gennem de seneste år blevet grundigt renoveret. Der er lavet en ny sandkasse, der er lavet en flot plads til borde-bænkesættene og der bålhytten har netop fået nyt tag.

 

Arrangementer

Vi afholder hvert år:

-        en påskeskattejagt i Rønhede plantage. Arrangementet er populært blandt børnefamilier fordi der både er en frisk gåtur i skoven for at finde æg og fordi der afsluttes med snobrød og hygge ved bålet.

-        et fakkeloptog hvert år, hvor vi starter med at gå fra friplejehjemmet (hvor beboerne følger med fra vinduerne) ud til bålhytten i Rønheden, hvor Børnehaven Skovtroldens Skovtroldemor fortæller historier til de fremmødte inden hun går ud i skoven til sine skovtroldeunger.

-        mellem jul og nytår afholder vi julemotionsbanko for hele familien. Der købes plader ved Rønhedesøen og så går turen ellers ud i skoven med håbet om at vende tilbage med en fuld plade.

 

Fælles for vores arrangementer og vores engagement i byen er, at vi nyder stor opbakning fra både fra børnefamilierne, men også byens øvrige borgere. Uden skolen og det liv som en skole naturligt bringer til byen, vil vores arrangementer og vedligehold af legepladsen ikke have samme værdi, hverken kulturelt eller økonomisk. Vi har en ambition om, at vores arrangementer skal gå i et lille plus, hvilket vi normalt lykkes med, men det kan blive svært uden opbakningen fra skolen og dens elever og deres familier.

 

Vi beder indtrængende til at politikerne overvejer konsekvenserne af at lukke de mindre skoler i Sydthy og finder andre veje til at opnå deres besparelser. Det vil være ødelæggende for en by som Bedsted, som har så mange gode kvaliteter og nogle borgere og ildsjæle, der virkelig brænder for at gøre Bedsted til en attraktiv og flot by for børnefamilierne. Der er et rigt foreningsliv og et unikt samarbejde mellem foreningerne, som virkelig kan flytte noget.

 

Så giv os tid og lad Bedsted vise, hvad den kan!

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Bedsted Håndværker- og Borgerforening

 

132. Høringssvar fra Dorthea Albrechtsen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Nedlæggelse af skoler. Det er virkeligt ærgerligt at man som kommune -forvaltning og politi ker - ikke inddrager et bredere perspektiv og ser på helheden og ikke snævert på et enkelt område.

 

Altså at det ikke indgår i forslaget at de smålokalsamfund afvilkes når man lukker deres skoler. Her burde ses på tingene i et større perspektiv - hvis man lukker skolen afvikler man lokalsamfundet.

 

Forslaget bør helt klart en tur tilbage til forvaltningen med besked på at politikerne ønsker et forslag hvor der er tænkt breddere og mere langsigtet.

 

Måske skal der slet ikkespares på dette område? fordi det på længere sigt koster mere i afvikling – ingen tilfytning og dermed færre midler til kommune fra staten. Thisted kommune er jo lykkes med at sætte thy på landkortet som et sted folk gerne vil bo - og læger gerne vil i turnus - så virker denne massive lukning af lokale skoler helt modsat.

 

Det må kunne gøres bedre.

 

Del 2

Jeg savner argumenter for at nedlægge overbygningen på tingstrup og flytte alle 0-6 klasser til tingstrup. Det ser ikke ud til at der spares penge - tværtimod skal der bygges til på østre. Det vil gå ud over trivslev - særligt for de sårbare elever. Man mister helt nær-miljøet.

 

Nedlæggelse af overbygning på Tingstrup og samling af 0-6 klasser på tingstrup.

Jeg mangler argumenter for at flytte rundt på børnene inde i thisted by. Såfremt politikerne ønsker kæmpeskoler med mange spor i hver årgang, bør der som minimum redegøres for hvad det betyder for elevernes trivsel. Det eneste der blev fremført på borgermødet i thisted, var at forvaltningen troede på at man fik to bedre skoler.

 

Det virker noget ugennemtænkt, og jeg undres over at det overhovedet er kommet i spil. Måske er det taget med for at thisted ikke skal gå fri? Det ser ikke ud til at der spares penge ved at flytte rundt på eleverne mellem tingstrup og østre.

 

Der er heller ikke taget andre mere helhedstænkene perspektiver med som trafikkaos (særligt om morgenen), klimapåvirkningen ved extra og længere kørsel, eller samarbejde mellem årgangene hvor man jo mister muligheden for at arbejder på tværs ml overbygningen og de mindre årgang. hertil kommer at det nær-miljø børnene oplever ved at kunne følges med søskende (til en skole tæt ved), og i en relativt tidlig alder slev kan bevæge sig til og fra skole - og hjem til kammerater.

 

Hvis der kun er en overbygning i thisted vil det være betydeligt sværere for elever der mistrives - både pga større årgange, og også forbi der ikke er mulighed for at flytte til en anden overbygning nær ved.

 

Et sparetiltag kunne være at arbejde mere på tværs af skolerne - det kunne også give noget fagligt til lærerne og elverne. Der kunne måske også ses på om ledelsen kunne effektiviseres - fremfor at elevernes trivsel forringes.  jeg foreslår desuden at der i højere grad anvendes pædagoger i undervisning. pt er det på tingstrup kun i indskolingen der anvender pædagogerne i undervisningen - det fungerer super godt. det kunne udvides til mellemland og udskoling - om ikke andet i tolærer timerne.

 

Nedlæggelse af skoler.

Det er virkeligt ærgerligt at man som kommune - forvaltning og politiker - ikke inddrager et bredere perspektiv og ser på helheden og ikke snævert på et enkelt område. Altså at det ikke indgår i forslaget at de små lokalsamfund afvilkes når man lukker deres skoler. Her burde ses på tingene i et større perspektiv - hvis man lukker skolen afvikler man lokalsamfundet.

 

Forslaget bør helt klart en tur tilbage til forvaltningen med besked på at politikerne ønsker et forslag hvor der er tænkt breddere og mere langsigtet. Måske skal der slet ikke spares på dette område? fordi det på længere sigt koster mere i afvikling - ingen tilfytning og dermed færre midler til kommune fra staten. Thisted kommune er jo lykkes med at sætte thy på landkortet som et sted folk gerne vil bo - og læger gerne vil i turnus - så virker denne massive lukning af lokale skoler helt modsat.

 

Det må kunne gøres bedre.

 

133. Høringssvar fra Winnie Andersen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Jeg har altid gået ind for et frit valg. At alle frit skulle kunne vælge, hvordan de vil leve deres liv. For over 20 år siden valgte vi at vores børn skulle gå på friskole. Det var vores valg og sådan mener jeg, at alle forældre skal træffe et valg på deres børns og families vegne, uanset om det så gælder valg af bosted eller hvor man sætter sit kryds ved næste kommunalvalg.

 

Til næste år fejrer jeg mit 50. år i Thy –heraf 49 af dem i Hørdum – så jeg husker byen da der var slagter, bager, bank, kro, købmand, blomsterhandler, kiosk, postkontor og smede mv. Jeg tænker rent faktisk også at det var derfor mine forældre valgte byen. Overskuelig, ikke for stor, men alligevel med mulighed for at handle og køre med offentlig transport til de større byer.

 

Og selvfølgelig også på grund af sammenholdet. For det er nemlig en styrke de små byer har – sammenhold på kryds og på tværs. Nu skal vi så igen spare og igen går det ud over de små landsbyskoler. Koldby, Bedsted og Vestervig går en dyster fremtid i møde. Sydthy lukker ned på sigt. Se blot hvordan det gik Hørdum efter skolelukningen.

 

Når en skole lukker i en lille landsby, får det afgørende betydning for lokalområdet. Lidt efter lidt flytter børnefamilierne –måske endda væk fra Thisted kommune og dermed også den arbejdskraft , som de erhvervsdrivende står og skriger på.

 

Når de erhvervsdrivende ikke kan få kompetente medarbejdere, lukker de eller flytter ud af kommunen og lige med ét mister Thisted kommune skatte kr. Altså endnu færre penge at drive de kommunale institutioner for.

 

Koldby skole promoverer sig på de unge familier – og de ungefamilier gør det godt. De har tilvalgt området blandt andet på grund af skolen og det er jeg meget taknemmelig for – for det er sandsynligvis deres børn, som skal hjælpe mig den dag, hvor jeg ikke selv kan klare mig.

 

Jeg forstår godt at forældrene bekymrer sig om deres børns fremtid og stiller spørgsmål om, hvorfor deres børn stilles ringere end børn fra Thisted eller Hurup, bare fordi forældrene har valgt ikke at bo i en storby.

 

Hvad kan man så gøre for at opnå besparelserne? Måske er det tid til refleksion over, hvad der er vigtigst: kan- eller skalopgaver og så ud fra det perspektiv fordele de få ressourcer der er.

 

Hvis politikerne lukker de smålandsbyskoler, lukker de – på sigt – dermed også områderne.

 

134. Høringssvar fra Sidsel Fredsøe

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Bevar Hannæs Østerild Skole - punktum.

Lad være med at lukke de små skoler! Bevar de små samfund! Lukker I skoler, lukker I de små samfund og alt hvad der høre med.

Snowball effekten starter. Jeg bliver ked af det helt ind til knoglerne bare tanken om en skolelukning i Østerild.

 

Al forandring er svær, det er jeg klarover. Men når noget ikke giver mening bliver jeg frustreret og ked af det. At man kan komme i tanke om at komme med et så tåbeligt forslag uden at have regnet ordenligt på det, som det lød på mødet i Hannæs hallen 11/4-23, er rystende!!

 

Det er som at tage det nederste kort i korthuset. Resten af byen vælter hvis der ikke er en skole til byens - og nærområdets børn. Det står da klart for en hver, at byen vil uddø som følge af en skolelukning. Og dette gælder for hele Thy og de andre skoleluknings truede byer.

 

Det har jeg ikke lyst til at være vidne til. Der bliver længere til vennerne, hvis Østerild børnene skal til Frøstrup, hvilket kan resultere i isolering af børnene, da der er for langt at cykle.

 

Man vil ikke længere møde andre forældre eller lærer på gangen, hvis de skal med bussen, som i øvrigt vil tage en times tid - hver vej.

 

Der skal være plads til at skabe ro. Der skal være plads til at trække vejret. Det tæller ikke når man køre bus. I har givet anledning til søvnløse nætter og grå hår.

 

Hvordan skal det hænge sammen om morgenen. Hvordan vil det blive om eftermiddagen når børnene skal hjem. Hvor mange busafgange skal der egentlig til? Skal de med bussen hjem til et tomt hus eller skal vi køre det ekstra for at hente. Eller passet det med at det er den time de må sidde i bussen Thy rundt. Vi ved det ikke.

 

Hvorfor skal den såkaldte grønne kommune til at indsætte flere busser flere gange daglig, det bliver den i hvert fald ikke grønnere af. Det er børnene der bliver taberne i dette her. Det er deres tid, deres barndom der går op i transport. Tiden til skole med bussen vil svare til den samme tid det tagerat køre til Fårup sommerland om morgen og hjem igen om eftermiddagen, bare minus rutsjebaneturene hvor det kilder i maven af glæde. Men sådan er det åbenbart at bo på landet 3 km fra Østerild med mindre vi som forældre skal køre ud og hente dem så bliver der dobbelt kørsel for bussen køre jo nok alligevel.

 

Jeg er forældre til en i 0.-1. Klasse i Østerild. Han trives med sine klassekammerater. Han kender navnet på alle lærerne på skolen og mange af børnene fra de ældre klasser. Det gør os trygge som forældre at have børn i en lille skole. Hvorfor lukke en skole der fungerer godt? Med en fælles ledelse ovenikøbet. Skulle hilse fra min søn på syv og sige, at det er verdens dårligste idé! At lukke Hannæs Østerild skole. -Og det var mor!

 

Læs de andre fantastiske høringssvar. Der er masser af gode idéer at tage af..

 

135. Høringssvar fra Doris Jensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Jeg vil sige ti l jer i Thisted Byråd, som Fotovognen på TV midtvest siger: der erPULS i en by, når der er en skole og en købmand. Fotovognen har besøgt ca 100 byer.

 

Trivsel: Vi kan ikke alle bo i Thisted. Der vil være mange familier/enlige der ikke kan få det til at fungere, med aflevering af børn, hvis man lukker de små skoler.

 

Børnene vil bruge meget, af deres tid i busserne med deres i-pad og telefon. Der vil være meget mindre tid til leg, lektier, sport, fritidsjob og fritidsaktiviteter i vores skønne natur.

 

Jeg syntes, det er dårligt, at det er børnene på landet, der skal betale for, at Thisted Kommune mangler penge. Jeg tvivler på, at hvis man ser på alle kasserne, at man får flere penge ved at lukke nogle af vores skoler, vi har sparet ved kun at have en ledelse.

 

Børnene skal have fred/ro, de har lidt nok under Corona. Der vil blive flere børn der skal have hjælp, hvis i lukker nogle af vores skoler og sender børnene til de store skoler. Man kan bedre hjælpe i de små klasser på landet.

 

Vi har i Frøstrup, Vesløs og Østerild bevist, at vi kan køre en skole på 3 matrikler, som Kommunen bad os om, så lad os køre videre.

 

Vi er DGI certificeret skole med egen bus. Man kan bedre tiltrække de unge mennesker, til at bo på landet, hvis der er skoler. Der er mange unge mennesker, der har tilkendegivet, at de ønsker, at bo i Frøstrup, Vesløs og Østerild området.

 

136. Høringssvar fra Marianne Margon Vinther

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Kære politikere i Thisted Kommune

Mit svar er ikke forsvarstale for at bevarelse af skoler, det er en forventning om bevarelsen og en forventning om at I politikere bakker op om de beslutninger I selv tog ved sidste skolestruktur, inden I kaster jer hovedkulds ud i nye ugennemtænkte beslutninger.

 

Ved sidste skolestruktur blev der nærmest lovet ”guld og grønne skove” der ville f.eks. blive set på åbningstider, buskørsel og cykelstier osv. Mit spørgsmål er så: Har I politikere (og forvaltningen) bakket nok op om ændringerne ved sidste skolestruktur?

 

Ledelsen ude på skolerne, bestyrelserne, personalet, forældre og børn – de gør hvad de skal (og ofte mere til). Nu vil jeg gerne se at I politikere lever op til jeres ansvar og bakker op om de beslutninger I tog sidste gang.

 

Nogle ganske få eksempler, mht. færdsel til/fra skole:

 

-        Cykelstien mellem Frøstrup og Vesløs er ikke blevet lavet færdig.

-        Der kører ikke bus fra Vesløs til Øsløs for de store børn (heller ikke på en hård vinterdag).

-        Der er intet busskur ved busstoppestedet i Øsløs, så børnene står i læ på den anden side af vejen og løber over vejen, når bussen kommer, imens der kommer MANGE bilister fra hovedvejen.

 

Er der udfordringer på Hannæs-Østerild skole? Ja, selvfølgelig er der det. På hvilke skoler er der ingen udfordringer? Løses udfordringer ved fortsat afvikling, efter en årelang salami-metode eller løses udfordringer ved fortsat udvikling? Eller skal I politikere afvikle, imens der udvikles på skolerne?

 

Der er mange meninger om hvad der skal gøres hvor og hvad der skal bevares. Jeg mener I bør lytte mest til to grupper (velvidende at jeg selv ikke hører til nogen af dem):

-        Lyt meget til de unge, de er kommende forældre til skolebørn, de er fremtiden og de taler ikke om hvad der er godt for lige præcis deres barn, men for børnene, BØRNENE I FLERTAL.

-        Lyt meget til hvad forældrene med børn med særlige behov siger, fordi en kommune som ikke behandler børn med særlige behov godt, også mht. kørselstid er ingen god kommune for nogen.

 

Politikere gør alt hvad I kan! For at bakke op om de beslutninger I tog sidste gang, før I træffer nye beslutninger om skolelukninger. Om ikke andet, så for jeres egen skyld, så I kan se jer selv i spejlet og vide at I har gjort hvad I kunne.

 

Venlig hilsen

Marianne Margon Vinther

Øsløs

 

137. Høringssvar fra Michael Dahl

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Nej tak til skolestuktur planen! Thy er i udvikling, men nu vil politikkerne ødelægge den gode stemning omkring Thy, og starte afviklingen af Thy. Er forvaltningen og politikernes eneste løsning lukning af skoler, eller skulle vi prøve at finde andre løsninger, sammen med skolebestyrelserne og ledelsen på skolerne?

 

Er sikker på de kan hjælpe kommunen med de gode løsninger. Så drop hele planen og start på en frisk. Hvis kommunen fortsætter den nuværende kurs med 5 skolelukninger hvert 10-12 år, så lukker den sidste kommunale skole i Thy om 25 år!

Geografien i planen er helt skæv. 3 skoler på stribe i Sydthy lukkes. Overbygning bevares i Snedsted, Sjørring og Thisted. 3 stk. indenfor meget kort afstand, og så ikke en eneste overbygning nord for Thisted!

 

Et godt eksempel på at kommunen kunne bruge gode råd og vejl., er bygningen af den nye børnehave i Sennels. Den koster ca. 28 mill. eller det sammen som 12 nye boliger samt et fælleshus på Fyrvej i Hanstholm. Det er da tankevækkende, at EN kommunal børnehave koster det samme som 13 boliger, med 13 køkkener og 13 badeværelser!

 

I Hanstholm, som yder et stort bidrag til den kommunale skattekasse, vil I lukke overbygningen. Det vil gå hårdt ud over byen og havnen, som kommer til at miste unge med fritidsjob på havnen, som kan være ”porten” til et fremtidigt job på havnen. I stedet kan de bruge tiden i en bus.

 

Kan også være bekymret for selve skolen, hvis i lukkeroverbygningen. 1. skridt mod... Lukker overbygningen bliver det uden tvivl også svære at fastholde og tiltrække arbejdskraft /tilflyttere til byen og havnen.

 

Ved at i politikkere godt kan se det store potentiale på Hanstholm Havn. Der sker så meget positivt i 7730 Hanstholm, selvom vi ikke altid syntes det kommunale system er med os ;-)

 

Der er 46 nye lejeboliger på vej med opstart i 2023/2024. 20 stk. på Roshagevej (Thisted Bolig) og 12+14 stk. på Fyrvej (Viborg Amt)

 

Cold Hawaiieffekten er endelig ved at få godt fat i Hanstholm. Med nyopstartet surfklub og en del tilflyttere. Lad være med at ødelægge det. Endnu flere følger når det bliver nemmere at få en bolig i byen. En overbygning med en linje/fokus på Surf & Natur rimer på tiltrækningskraft, og forlængelse af HF Cold Hawaii.

 

Hvis i vil være medspillere, så er der så meget godt på vej i Hanstholm. Kommunens 3. største by bør have, og fortjener en overbygning. Potentialet er så stort. Uden at forklejne Snedsted og Sjørring, så tror jeg altså mulighederne er større i Hanstholm – hvis i tør! Så bevar den sidste skole med overbygning på Vestkysten, som har trukket så meget til Thy!

 

Hvilken Bakkedal plakat vil DU på, med et samlet billede af KB. Udvikling i Thy, eller afvikling af Thy.

 

138. Høringssvar fra Jens-Philip Petersen

Indgivet på vegne af: Svankjær og Omegns beboerforening

 

Høringssvar:

På vegne af Svankjær og Omegns Beboerforening har vi nogle bemærkninger til forvaltningens udspil om fremtidens skolestruktur i Thisted Kommune. Foreningen har ca. 220 medlemmer, de fleste bosat mellem Bedsted og Nationalpark Thy.

 

I budgetaftalen for 2023 blev der sat rammen for udspillet med intentionen om at sætte ”en ny ambitiøs fælles retning for fremtidens folkeskole i Thisted Kommune”. Udspillet bærer desværre præg af, at det ikke er noget, man gør for at forbedre de pågældende elevers sociale og faglige trivsel eller udvikle skoleområdet. Det gør man under påskud af, at det er nødvendighedens (økonomiske) politik. Uden anden ambition.

 

Vi har i vores høringssvar valgt at fokusere på følgende emner, som vi finder særligt kritisable:

 

Lukket proces og ingen reel dialog

Skoleudspillet, der er sendt i høring, er udarbejdet af forvaltningen i en lukket og uigennemsigtig proces. Der har ikke været inddragelse af lokalsamfundene undervejs, så vi havde mulighed for at påvirke forslagene, inden de kom i høring. Der er kun udarbejdet én mulig vej og ikke forskellige scenarier med belysning af fordele og ulemper. Der siges, at der lægges op til dialog i form af 3 borgermøder og en høringsfase, men vi har ikke oplevet nogen reel mulighed for dialog, kun envejskommunikation. Det efterlader os med en følelse af, at beslutningen allerede er så godt som truffet. Den endelig model for fremtidens skolestruktur vil efter planen bliver besluttet på lukkede politiske møder. Det er ikke godt nok for så vigtig en beslutning med konsekvenser, der rækker langt ud over økonomien på skoleområdet.

 

For snævert fokus

Vi vil også fremhæve det kritiske ved, at man så snævert fokuserer på økonomien på skoleområdet, uden at tage højde for bl.a. bosætning og kommunens generelle udvikling.

Der er mange ressourcestærke tilflyttere/tilbageflyttere, der bosætter sig i landområderne, fordi de søger mod natur og havet som alternativ til storbyens parcelhuskvarter. Det ser vi i Svankjær, som har oplevet en tilgang af unge familier de sidste par år, og som hører under Bedsted skoledistrikt. Vi ser en lignende udvikling i Agger, som er tilknyttet Vestervig skole. Det kan f.eks. også ses ved Skyum, som er tilknyttet Koldby skole.

 

Afstanden til en mindre, lokal skole har helt naturligt indflydelse på, hvor (kommende) forældre vælger at bosætte sig. Et oplandsområde som vores bliver markant mindre attraktivt, hvis det indebærer en tidlig og lang skolebuskørsel for de mindste, som planlagt forvaltningens udspil. Og dermed bliver Thy mindre attraktiv for mange af de potentielle tilflyttere/tilbageflyttere, der søger nærhed, frie rammer og lokale fællesskaber som alternativ til storbyens hamsterhjul.

 

Vi kunne desuden ønske, at der blev set på hele velfærdsområdet samlet og ikke kun isoleret på skoler – eller som minimum både skoler og dagtilbud. Der er mange mulige synergier mellem fx skoler, dagtilbud og ældrecentre, som man går glip af, hvis de udelukkende betragtes særskilt.

 

Derfor opfordrer vi til…

…at man trækker vejret, nulstiller processen og indleder en reel samtale om, hvad man egentlig vil og ønsker for udviklingen af hele Thisted Kommune. Hvor ser man potentiale for hhv. bosætning, erhverv, turisme, og hvad skal de forskellige områder i kommunen så tilbyde for at understøtte dette i fremtiden? En del af snakken er så, hvilken skole- og dagtilbudsstruktur det kræver.

 

Dernæst kunne man ønske sig, at en langt større kreds af aktører – herunder skoler, forældre, borgerforeninger, idrætsforeninger, erhverv, ældrecentre, daginstitutioner – bliver tidlig i processen informeret om kommunens økonomiske udfordringer og derefter er med til at komme med løsninger på de økonomiske udfordringer og forme fremtidens skoler og dagtilbud. Man behøver ikke at kigge længere væk end til Mors for at se, hvordan man langt tidligere kan informere og involvere borgere – også når det drejer sig om kommunens økonomi og indebærer svære valg (https://mors.dk/om-kommunen/ny-heder/2023/politikerne-inviterer-til-dialogmoede-om-kommunens-oekonomi).

 

Og endelig skal selve beslutningsprocessen være gennemsigtig. Beslutningen er for vigtigt, til at træffe den på sådan et spinkelt grundlag. Lukningen af en skole er en generationsbeslutning, med konsekvenser langt udover selve skolen og en påvirkning af lokalområdet i årtier.

 

Det kræver omtanke. Og det kræver mod, for ikke at træffe kortsigtede beslutninger og gå den nemme vej ved at lukke skoler, men at satse på lokalområdets udviklingspotentialer og finde de bæredygtige løsninger sammen med erhvervslivet og borgere.

139. Høringssvar fra Frank Bak Koldsgaard

Indgivet på vegne af: Hannæs Østerild Erhvervsklub

 

Høringssvar:

Indsendt af Hannæs Østerild Erhvervsklub på vegne af medlemmerne samt øvrige virksomheder i området.

 

Erhvervslivet i Hannæs Østerild har svært ved at se fordelene i en skolestruktur med færre skoler og større udgifter til både bustransport og byggerier. Der er forståelse for, at man ønsker at spare penge til brug andre steder i det kommunale budget, men det er et helt forkert sted, når det sker på bekostning af den generelle udvikling og overlevelse i dele af kommunen.

 

Generelt er der stor tilfredshed blandt virksomhederne i Thy med den måde Thisted Kommune har hjulpet og hjælper med at få etableret nye virksomheder, og med at de eksisterende kan udvide. Det giver derfor ingen mening, at man eksempelvis lukker Østerild skole, når den blev renoveret og udvidet for mange penge for ikke så lang tid siden og når borgerne der er lykkedes med at skabe en bæredygtig købmand, som to gange er valgt til Danmarks bedste.

 

Samtidigt findes der et af kommunens mest moderne multicentre, som danner ramme for en masse sports- og foreningsaktiviteter.

 

I Vesløs har man netop færdiggjort en renovering af fysiklokalerne på skolen med overbygning, og det betyder, at den investering nu er fuldstændig spildt.

 

Erhvervslivet ønsker også, at kommunen vurderer, om man skal fortsætte med den tænkning, som betyder, at kommunen vil spare penge og samtidigt bruge en masse penge på at bygge nyt for at få mere plads i de skoler der skal udvides efter planen.

 

Silotænkning er ikke vejen frem. Det giver ingen mening, at man skal spare på skoleområdet, og i stedet for bruger man mange penge fra et anlægsbudget, der ellers kunne bruges bedre andre steder.

 

På den baggrund vil Erhvervslivet i Hannæs Østerild i stedet opfordre kommunen til at finde penge ved at indføre klyngestyring af skolerne, som har vist sig at være en perfekt løsning for HannæsØsterild Skolerne. For knap 10 år siden gav det en unik struktur med tre skoler under samme administration, og det har vist sig at være en god ide.

Den viser, at der ikke behøver at være 17 skoleinspektører. Hvor de før bekrigede hinanden, er det nu lykkedes at skabe et unikt fællesskab mellem de tre store byer i Nordthy.

 

Det tager tid at skabe sådan en forandring, men alle bakker op om vores skolestruktur og ledelse i området. Hvorfor ødelægge noget der virker? Hvorfor ikke blive inspireret af det?

 

Erhvervslivet opfordrer til at etablere samme form for klyngestruktur, og beregningerne viser, at det vil give nogle af de besparelser, som kommunen ønsker.

 

Netop klyngestrukturen i Hannæs-Østerild Skolerne har også vist sit værd med 10 procent flere elever, og nu vil det gode arbejde blive afbrudt i stedet for at lade det fortsætte og vise resten af kommunen, hvordan man kan beholde de eksisterende skoler.

 

Ejerne af virksomhederne mener klart, at dør skolerne ud, dør lokalsamfundene og så skal virksomhederne til at overveje, om de vil fortsætte med at udbygge i kommunen.

 

Man kan ikke spare sig til succes, og Thisted Kommune bruger i forvejen 10 % mindre per elev end gennemsnittet i Danmark. Hvis ikke kommunen bevarer den gode skolestruktur som vi har i dag, så får vi endnu sværere ved at tiltrække gode medarbejdere til kommunen vores område.

 

I erhvervslivet peger man blandt andet også på, at de unge, som allerede nu tænker på at flytte til

kommunen efter de har fået en uddannelse andre steder, ikke flytter til Thy for at bo i Thisted, men netop vil bo uden for de større bysamfund og i stedet blive en aktiv del af de mindre byer.

 

Gennem årene har Thisted Kommune søgt og fået midler til at udvikle det gode liv på landet, men som den nye skolestruktur ser ud, virker det som om de penge blot er blevet smidt ud af vinduet.

 

Hannæs Østerild, den 22. maj 2023

På vegne af erhvervsvirksomhederne i Hannæs Østerild.

Harald Pedersen A/S, Jacob Pedersen

Hannæs Tømrer Forretning, Jørgen Sørensen

Hjemme Hos Amtoft Møbler, Ole & Poul Ingvartsen

Vesttec ApS, Flemming Jeppesen

Cykel- & Knallertværksted, Maibritt & Mogens Lund Nielsen

Kims Containerservice; Kim Nørager

Spisehuset Thy, Rasmus Vognsen

Lildstrand Røgeri, Ole Eriksen

Bulmar, Jens Mandøe

Frøstrup Maskinstation ApS, Rasmus Bertelsen

Dolle A/S, Franocis Grimal

Advokat Inga Sand Sørensen, Inga Sand Sørensen

Østerild Hannæs El-Service2, Jan Sekkelund

Revision Limfjord, Lars Ballebye

Damsgaard Byg & Montage, Kristian Damsgaard

Nordthy A/S, Søren Lukassen

Jens Jørgen Henriksen, Jens Jørgen Henriksen

Thy Skadedyrsservice, Michael Bang Jensen

Dankompressor ApS, Sven Erik Andersen

Toppii ApS, Bjarne Boesen

Industrihalm ApS, Karlo Bundgaard

Thy Event & Natur Center, Tommy Jensen

Anders Bundgaard, Anders Bundgaard

Langvad Tømrer, Egon Bruun

Dagli Brugsen, Frøstrup, Mikael Vold Lassen

Frøstrup Specialværksted, Arne Pedersen

Be-Ge Seating A/S, Erik Lodahl Andersen

Arne Kaspersen, Arne Kaspersen

Murermester Martin E. Christensen ApS, Martin E. Christensen

Thisted Cementvarefabrik A/S, Bo Petersen

 

140. Høringssvar fra Charlotte Grønkjær

Indgivet på vegne af: Skolebestyrelsen på Tingstrup Skole

 

Høringssvar:

Kære kommunalbestyrelse i Thisted Kommune

Besparelser er efterhånden en fast følgesvend når det kommer til vores skoleområde i Thisted Kommune. Vi har tidligere givet vores bekymring tilkende i et brev til jer (vedlagt som bilag 1). Vi vil med dette brev gøre kommunalbestyrelsen opmærksom på, at vores børn i Thisted Kommune ikke skal være dem, der lapper kommunens finansielle huller.

 

Derfor har vi et højt ønske om et større økonomisk spillerum, så vi kan sikre bæredygtige løsninger for børnene, med fokus på trivsel og faglighed. Først og fremmest skal vi skabe sund trivsel for det enkelte barn i trygge og kendte fællesskaber, så de i vores folkeskole kan udvikle sig og blive så dygtige som de kan, og blive velfungerende og bidragende samfundsborgere.

 

Vi vil derfor gerne bede jer allesammen om at viske tavlen ren, og starte med at se på udfordringen som et fælles ansvar i Thisted Kommune. Jeres udspil om ny skolestruktur, som I har bedt forvaltningen om at lave, er for os at se et enormt spild af gode ressourcer. Vores opråb tilbage i Snedsted Hallen var en klar tilkendegivelse af, at vi savnede klare visioner for vores folkeskoler og at økonomien igen var presset på vores skoler. Vi nærende en større tiltro til jeres løsninger og visioner for vores folkeskoler og det gode børneliv i Thisted Kommune, end hvad I viser os. Vi tilkendegav samtidig, at vi ønskede samarbejde og dialog for at løse udfordringen i fællesskab. I stedet beder I nu forvaltningen (BFU) om et udspil. Med dette udspil har I alene opnået søvnløse nætter, bekymringer, tvivl, splid, utryghed, utilfredshed og manglende forståelse for både vores børn, forældre, skole og medarbejdere og alle andre som har en relation til vores skoler eller på anden vis rammes af konsekvenser af dette udspil.

Dette kunne vi have ønsket håndteret særdeles anderledes ved inddragelse og dialog mellem alle parter forud for udspillet.

 

I analysen bag udspillet føler vi os forpligtede til at gøre opmærksom på, at der udelukkende gives vægt til den økonomiske bæredygtighed, hvilket vi sætter et stort spørgsmålstegn ved, om reelt er holdbart. Vi ser en flerhed af faktorer, som slet ikke er indregnet eller som der er taget højde for. Her kan i flæng nævnes omkostninger ved etablering af friskoler, om end udgiften måske – særligt for Kommunes vedkommende - ikke er så stor som havde det været en folkeskole. Løsningen kan ikke være at der bliver etableret friskoler på baggrund af og som erstatning for lukkede folkeskoler, men disse skal i stedet blomstre op som et alternativ aktivt valg og med et andet værdi- og idegrundlag end folkeskolens. Med jeres udspil for øje, vil vi sandsynligvis se et tab af elever, der vil føle sig pressede til at vælge den lokale friskole, ligesom udsigten til flere elever i klasserne vil få nogle til at overveje andre (fri)skoler. Jeres løsning vil derfor ikke give den ønskede besparelse, og vi vil alligevel - som følge af nedgang i elevtal – højst sandsynligt være nødsaget til at skulle spare, som kun kan opnås ved at afskedige vores kære medarbejdere på skolerne. Og hvem er ansvarlig for at sikre dygtige medarbejdere – og fastholde dem og deres familier – i jeres udspil?

 

Skal vi kigge nærmere på den faglige og sociale bæredygtighed, gør vi opmærksom på, at vi har med mennesker at gøre. Nemlig vores børn og vores lærere og medarbejdere på vores skoler, der hverken kan eller skal måles i regneark og statistikker, men høres.

Vi kan ikke med ord komme det nærmere, og vi må henvise til det seneste ”åbne brev fra lærerformændene til kommunalbestyrelserne” (se vedlagte bilag 2), samt ”åbent brev fra Skole og Forældre og FOLA” (se vedlagte bilag 3.)

 

Der er ingen tvivl om, at vi har et landsdækkende problem, som vi også tilsvarende ser i vores kommune. Derfor har vi et udtalt ønske om, at I som valgte og betroede lokalpolitikere, påtager jer medansvaret og presser på for en bedre økonomiaftale til kommunerne. Der er brug for et løft af hele børne- og ungeområdet.

 

I forhold til udspillets konsekvenser der specifikt vedrører Tingstrup Skole, vil vi her gøre opmærksom på trafiksikkerheden, som vi i forvejen er udfordret på. Her har vi også tidligere sendt vores bekymring til udvalget i Teknisk Forvaltning (se vedlagte bilag 4). Denne udfordring bliver ikke mindre ved det stillede forslag, nærmere det modsatte. Thisted bys infrastruktur vil blive udfordret yderligere, ved at ”bytte” elever mellem Østre Skole og Tingstrup Skole. Samtidig ser vi også en udfordring i, at denne løsning næppe gavner muligheden og ønsket om at børnene cykler eller går til skole grundet den manglende trafiksikkerhed. Så meget for det politiske fokus om mere motion, mere friluft til børn – og klimavenligt mindske bytrafik! Den nuværende manglende trafiksikkerhed omkring Tingstrup Skole vil i vores optik alene blive forværret, idet skolen skal modtage flere ”små” børn. Dette vil – som påpeget – jo sandsynligvis også medføre et større CO2-udslip i vores by og ”grønne” kommune.

 

Sammen skal vi skabe en bedre skole i Thisted Kommune. Folkeskolen er et fælles ansvar og en fælles opgave. Vi opfordrer jer til at kigge nærmere på ”Sammen om skolen” (se vedlagte bilag 5) samt artiklen fra KL af den 25. august 2021; ”Samarbejde er koden til at styre segregeringen” (se vedlagte bilag 6).

 

Vi ønsker med at ovenævnte at opfordre til vi indleder en ny dialog og etablerer et samarbejde mellem alle parter, for at løse udfordringen i fællesskab.

 

Med venlig hilsen

De forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Tingstrup skole

Lærke Lynge Kloster, Formand

 

Bilag 1

 

Kommunalbestyrelsen

Thisted Kommune

Asylgade 30

7700 Thisted

 

Bekymringsbrev vedr. Tingstrup Skoles økonomi

Skolebestyrelsen på Tingstrup Skole er på seneste bestyrelsesmøde blevet præsenteret for skolens budget for indeværende og kommende skoleår.

 

Vi er i dag en rigtig god skole, som viser flotte resultater, men vi ser nu et budget der er så presset, at det for bestyrelsen at se, vil være vanskeligt at fastholde kvaliteten af undervisningen og den gode trivsel, herunder fastholde de nuværende to-lærer ordninger, samt vigtige interne ressourcepersoner som AKT og læsevejleder. Det er lige præcis disse indsatser, som rapporten fra paragraf 16, stk. 2 udvalget underbygger vigtigheden af.

 

Med blik for den sociale trivsel, risikerer vi med det kommende budget, at sociale aktiviteter som lejreture og skolefester m.m. spares væk.

Vi er bekymrede for, at skolens pressede økonomi kan betyde, at skolens resultater både socialt og fagligt over tid vil blive forringet.

 

Vi er som mange andre skoler i Thisted Kommune udfordret af det faldende elevtal. I indeværende skoleår har der kun været skolesøgende børn til én 0. klasse på Tingstrup Skole, noget der i de sidste mange år ikke har været tilfældet.

 

Vi taler i bestyrelsen meget om, hvordan vi kan gøre Tingstrup området mere attraktiv og derigennem få flere børn og familier til området.

Det er dog vores opfattelse i skolebestyrelsen, at Tingstrup området gennem en del år har været underprioriteret politisk og kommunalt. I 2015 vælger man fra politisk side at lukke områdets velfungerende kommunale børnehave.

Udelukkende grundet lokale ildsjæle genopstår børnehaven i privat regi og bidrager stadig den dag i dag til Tingstrup Skoles elevtal. I vores øjne et argument for at prioritere området.

 

Vi vil også gerne henlede jeres opmærksomhed på skolens fysiske rammer, som gennem de senere år ikke har fået meget opmærksomhed. Men grundet skolens flotte resultater, har vi gennem elevløftsmidlerne selv kunne finansiere en række forbedringer til skolens positive udvikling, som der ellers ikke havde været råd til.

 

Endvidere er det vores opfattelse, at al nybyggeri, udstykning af byggegrunde og generel udvikling er centreret andre steder i kommunen. Her bygges der nye børnehaver, udstykkes byggegrunde m.v. Alt sammen noget som medvirker til at tiltrække børnefamilier til områderne. Tingstrup området må pt. betegnes som et "sølvbryllupskvarter", med mangel på familier med skolesøgende børn. Vi bifalder gerne den positive udvikling i andre områder af kommunen, men ønsker den samme fokus for Tingstrup.

 

Vi synes det er positivt med udviklingen rundt omkring i kommunen og under også gerne de små skolers behov for økonomisk støtte. Derfor er vores overordnede formål og ambition med dette brev, at der samlet set tilføres flere midler til skoleområdet i Thisted Kommune.

 

Vi håber, at I vil lytte til vores bekymringer og sætte fokus på ovenstående. Vi medvirker gerne til yderligere dialog om Tingstrup og Tingstrup Skole.

 

Med venlig hilsen

 

Skolebestyrelsen’s forældrevalgte medlemmer på Tingstrup Skole

 

Bilag 2

Kære kommunalpolitiker

Vi henvender os med dette brev til dig og dine kommunalpolitiske kolleger i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers. Det er også et brev, som vi forventer, at partiernes ordførere på Christiansborg kommer til at læse.

 

Som lærerkredse i landets seks største byer og Danmarks Lærerforening centralt deler vi en stærk bekymring for den danske folkeskole. Vi er særligt bekymrede i forhold til børn og unges mistrivsel. En mistrivsel der er underbygget af kommunale og landsdækkende data, der viser et stigende behov for specialpædagogiske tilbud.

 

Vores elevers mistrivsel har store konsekvenser, ikke blot for det enkelte barn og for den enkelte familie. Når børn og unge kæmper for at finde fodfæste, sætter det aftryk i klasseværelset, skolegården og hele folkeskolen som institution. Det er prisværdigt at forsøge at inkludere de elever, som har det svært, men når ressourcerne og de specialpædagogiske kompetencer ikke følger med, så er inklusionen dømt til at fejle.

 

Statsministeren rettede i sin nytårstale fokus på det psykiske helbred blandt børn og unge, og det er et tema, som jævnligt bliver behandlet i lokale og landsdækkende medier. Ordene er mange og hensigterne gode. Men det er nødvendigt at handle nu, inden det er for sent. Ellers vil vi om få år stå med en generation af danskere, som aldrig finder sig til rette i samfundet.

 

Vi kan i alle seks byer se, at udfordringen med elevernes mistrivsel også giver mistrivsel hos lærerne. Mange lærere giver udtryk for, at de oplever utilstrækkelighed, afmagt og moralsk stress.

 

Et markant flertal af de lærere, der rækker ud til os i fagforeningen for at bede om hjælp, gør det på grund af fejlslagen inklusion og manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer.

 

Og rigtig mange ender desværre i langvarige sygemeldinger. Vi ser endda en stigning i forhold til lærere, der helt forlader folkeskolen og faget. Det leder desværre til et andet af tidens store problemer: Rekruttering og fastholdelse af fagprofessionelle medarbejdere.

 

Vi har samtidig en stor bekymring for, hvilke konsekvenser den kommende økonomiaftale får for vores arbejde. Der er lagt op til benhårde prioriteringer. Økonomiaftalen for i år efterlod ingen midler til det specialiserede område, og det ser heller ikke ud til, at der i den kommende aftale bliver taget højde for den øgede mistrivsel. Der er hårdt brug for investeringer på specialområdet. I de fleste af vores kommuner har vi i indeværende år oplevet, hvordan den almene folkeskole har finansieret de stigende udgifter til det specialiserede område. Det har store konsekvenser, da det i praksis betyder, at vi ikke kan gribe børn i tide med forebyggende indsatser eller tilbyde undervisning af den kvalitet, alle elever har krav på. Der er brug for den nødvendige finansiering af hele vores skolevæsen.

 

Derfor vil vi opfordre jer til at presse på for en bedre økonomiaftale til kommunerne, som giver os mulighed for at handle. Her ønsker vi, at I står stærkt sammen med os. Og vi ønsker at indgå i et tæt samarbejde om prioriteringer og mulige løsninger. Vi er allerede i god dialog med jer lokalt i byerne. Med denne henvendelse vil vi gerne invitere til, at vi også samlet som de seks største byer i landet kan gå i fælles dialog om udfordringerne for vores fælles folkeskole.

 

Med venlig hilsen

Katrine Fylking, formand, Københavns Lærerforening

Dorthe Ryom Fisker, formand, Århus Lærerforening

Charlotte Holm, formand, Odense Lærerforening

Karsten Lynge Simonsen, formand, Aalborg Lærerforening

Leif Plauborg, formand, Randers Lærerforening

Maja Gundermann Østergaard, formand, Esbjerg Lærerforening

Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening

 

Bilag 3

Åbent brev til vores kommunalpolitikere

For nylig fik I et brev fra lærerforeningerne i Danmarks seks største byer. De skriver til jer, fordi de er bekymrede for den danske folkeskole. Som forældre til de børn, der går eller skal gå i folkeskolen, vil vi gerne bakke op om lærernes nødråb. Vi er mindst lige så bekymrede for vores børns trivsel og udvikling. Vores dagtilbud, skoler og fritidstilbud er efterhånden så pressede på de økonomiske rammebetingelser, at det går ud over vores børn. Lille Tobias, der bliver hentet med fyldt ble i vuggestuen og Ida-Marie, der ikke længere er i stand til at gå i skole. Det er allerede hverdagen for alt for mange børn. Og vi frygter, at den dårlige økonomi i kommunerne betyder, at endnu flere vil ende i mistrivsel. Derfor går vi lokale forældreorganisationer på tværs af skole, dagtilbud og fritid sammen for at appellere til, at I forstår, at jeres ambitioner om kvalitet i de pædagogiske tilbud for alle børn og unge, kræver investeringer.

 

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er underbygget af kommunale og landsdækkende data, der bl.a. viser et behov for specialpædagogisk bistand til mange flere børn. En undersøgelse fra Aarhus Kommune peger fx på, at op imod hvert fjerde barn i en almindelig skoleklasse i fremtiden vil komme i berøring med PPR. Det kalder på forebyggelse. Ikke bare i skolen, men også i dag- og fritidstilbud. Vi har brug for, at kommunerne kan levere høj kvalitet i alle tilbud. Så fritidsklubben kan gribe Oskar, der hver dag går alene hjem til sit sin computer, Selma, der ikke føler, at hun hører til i klassefællesskabet, og Emil, der har brug for ekstra støtte for at komme ind i legen i børnehaven. Det kræver, at ressourcerne følger med.

 

Fra vores nationale forældrerådgivninger i Skole og Forældre og FOLA ved vi desværre, at mange forældre knækker i mødet med ’systemet’, at alt for mange elever har et bekymrende fravær, og at flere og flere familier vælger folkeskolen fra. Børnene i vuggestue, børnehave og SFO møder alt for mange skiftende voksne, og også her er behovet for specialpædagogiske indsatser stigende. Og den helt nye undersøgelse af kvaliteten i vuggestuer og dagpleje viser desværre, at kvaliteten i landets dagtilbud mange steder er alt, alt for dårlig.

 

Som forældre deler vi lærernes bekymring for, hvilke konsekvenser den kommende økonomiaftale får for vores børn. Der er lagt op til benhårde prioriteringer. Økonomiaftalen for i år efterlod ingen midler til det specialiserede område, og vi frygter, at der i den kommende aftale endnu engang ikke bliver investeret i området.

 

I de fleste af vores kommuner har vi set, at almenområdet i såvel skole som dag- og fritidstilbud finansierer de stigende udgifter til det specialiserede område. Det har store konsekvenser, da det i praksis betyder, at der ikke er råd til forebyggende indsatser for enkelte børn og i fællesskabet. Vi frygter, at endnu flere børn vil blive tabt, at flere familier vil komme i krise – og at de penge, vi sparer her og nu, kommer til at koste endnu dyrere i fremtiden.

 

Det er nødvendigt, at I som kommunalpolitikere presser på for en bedre økonomiaftale til kommunerne – der er brug for et løft af hele børne- og ungeområdet. For forældre er det helt afgørende, at vi i fremtiden kan sende vores børn i dag- og fritidstilbud eller skole med en vished om, at der er tid og overskud til hvert enkelt barn og til at arbejde for sunde inkluderende fællesskaber.

 

Med venlig hilsen følgende for-/kontaktpersoner

 

Fra lokalafdelinger af Skole og Forældre:

Cecilie Harrits, Aarhus

Claus Nielsen, Aalborg

Jakob Bondesen, Lejre

Linda Hilskov, København

Michael Riber, Thy og Hannæs

Rasmus Krog Madsen, Rebild

Rasmus Edelberg (kontaktperson), netværk for forældre i skolebestyrelser på Frederiksberg

 

Fra lokalafdelinger af FOLA:

Anne Opstrup, Skanderborg

Anne Thing, Egedal

Margrete Rasmussen, Viborg

Helene Marie Hassager, Bornholm

Kasper Halling, Ballerup

Line Grønfeldt, Esbjerg

Nanna Kornerup Nielsen, Frederikssund

Signe Nielsen, København

Sofie Bak Hansen, Aarhus

Thomas Graven, Odense

Tina Rottbøll, Greve

 

Rasmus Edelberg,

Landsforeningen Skole og Forældre

 

Signe Nielsen,

Forældrenes Landsorganisation

 

 

Bilag 4

 

Hej Morten..

Som aftalt i telefonen i sidste uge, sender jeg dig denne mail vedr. farlig trafik på Islandsvej 7700 - ved indskolingen på Tingstrup Skole.

Tingstrup Skole har to indgange til skolen; for indskolingen (0. kl. – 3. kl.) fra Islandsvej og 4. kl. til og med 9. kl. fra Thorstedvej. Der er ikke skolepatrulje ved fodgængerfeltet på Islandsvej, som der er ved fodgængerfeltet på Thorstedvej. Der er derfor ikke nogen til at ’regulere’ den tunge trafik, der er på Islandsvej om morgenen, når skolens yngste elever skal krydse vejen. Eller for den sags skyld alle de store skolebørn der også benytter denne rute, når de har bopæl fra denne side af skolen.

Der er ringe parkeringsforhold på Islandsvej for de forældre, der kører deres indskolingsbørn til skolen, og i de små klasser følger deres børn ind på skolen, som gør det usikkert for de små cyklister at færdes på Islandsvej om morgenen. 

 

 

Mine observationer på Islandsvej de sidste 6 år, jeg har boet på vejen:

Jeg har siden 2014 år boet på Islandsvej 5, der har udkørsel til Islandsvej, der hvor stien fra Grønlandsvej går ud til Islandsvej. Har det sidste halve år boet på Islandsvej 1.

- Har flere morgener, når jeg selv skulle møde på arbejde kl. 8, oplevet hvor svært det er, for især de små trafikanter der er på vej i skole, at krydse trafikken på Islandsvej, når de kommer på deres cykler på stien fra Grønlandsvej (den røde streg på nedenstående billede). De skal nemlig krydse Islandsvej for at cykle det sidste stykke til skolen. Det kan være sin sag, at overskue trafikken i begge retninger, når der kommer så mange biler i begge retninger. Hovedsageligt forælder der selv lige har afleveret deres børn i indskolingen eller er på vej derhen. Ikke alle er kommet hjemmefra i lige god tid, så jeg har set flere eksempler på, hvordan stressede forældre hovedløst bevæger sig i trafikken i deres biler på Islandsvej om morgenen.

 

Eksempel:

En solrig forårsmorgen overværede jeg fra bilen i min indkørsel, hvordan en stresset mor stoppede og vinklede en gruppe ventende skolebørn ud foran hende, da hun ville være sød at holde tilbage, så de kunne krydse vejen mellem de mange biler. Det moren i bilen bare ikke lige selv havde opdaget var, at en håndværker fra den modsatrettede kørebane kom kørende imod dem. Da det mindste barn i flokken af ventede cyklister var mere autoritetstro overfor morens anvisninger, end de lidt ældre skolebørn i flokken, jog han til at sætte sig op på cyklen og afsted ud over vejen, som moren i bilen, havde anvist ham at gøre. Det var på et hængende hår, at håndværkerbilen fik bremset og undveg drengen på cyklen, der i det samme opdagede håndværkerbilen og slog et slag med cyklen udenom den. Fy for en lærestreg for både mores i bilen og den lille dreng på cyklen. Heldigvis skete der ikke noget, ligesom mange af de andre episoder, jeg har oplevet. Men så heldige

 

er vi måske ikke næste gang? Og derfor ser jeg mig nødsaget til at dele mine observationer og dermed sætte fokus på denne strækning på Islandsvej.

 

- Der holder rigtig mange biler i siden af Islandsvej om morgenen og eftermiddagen, da der kun er 4 markerede P-båse i forbindelse med en udvidelse af vejbanen til busstoppestedet ved indskolingen (se det markerede område med rødt på nedenstående billede). Nogle morgener og eftermiddage er busholdepladsen også optaget af biler fra forældre, der lige skal ind og aflevere deres små børn i skolen. Eller hente dem om eftermiddagen.

 

- Som det fremgår af billedet på næste side, er skolens område, hvor indskolingsbørnene må færdes beliggende helt ud til fortovet på Islandsvej. Især i området ved fodgængerfeltet er det et særligt farligt sted, da her kun er 1 flisebredde mellem skoleområdet og vejbanen. Jeg har oplevet børn, der legede med en bold på skolens område, tabte bolden og først nåede bolden på vejbanen, da jeg gik ud fra skolen med mine egne 2 små børn. Da mine børn var på vej i bilen, der var parkeret på Islandsvej ved skolen, kom der kørende en lastbil i fuld fart (omkring 50 km.t.) gennem fodgængerfeltet få minutter efter bolden var hentet på vejen præcist samme sted. Jeg gav fagter/tegn til chaufføren om, at han skulle sænke farten, hvorefter han bremsede brat og bakkede hen til mig, for at høre, hvad jeg mente med de fagter? Om der var noget jeg ville? Han var ret irriteret. Jeg forklarede ham, at skolebørnene lige havde hentet en bold på vejen, og at han med den fart ikke kunne nå at bremse for den slags, hvis noget lignende skulle ske idet han passere skolen. Hvortil han svarede, at skolebørn ikke skal være på vejen, og at han ikke havde gjort noget forkert. Jeg forklarede ham stille og roligt, at jeg udelukkende havde gjort det for at hjælpe ham, da det ikke er rart at have et barns liv eller førlighed på samvittigheden. Og at det ikke var første gang, jeg har oplevet skolebørn på vejen på denne stækning i skoletiden. Herefter blev han mere rolig, og vi blev enige om, at børn er uforudsigelige i deres færden, og at man skal køre forsigtigt hvor de færdes. Om det sænker hans fart næste gang, han passere denne strækning, ved jeg ikke? Men jeg tror han fangede budskabet.

 

Det er ikke kun lastbiler, der kører stærkt på denne strækning. Det er også bilerne – og mange gange forældrene selv. Bilisterne har travlt med at få afleveret eller hentet deres børn og videre til næste gøremål. Det er ikke sikkert, at det er mange, der kører mere end de tilladte 50 km./t. på denne strækning. Men 50 km./t. er saft susme også hurtigt, hvor skolebørn færdes så tæt på vejen. 03-07-2020

 

Og hvor det skal være trygt for de mindste at færdes, hvis ikke det er muligt for hverken far eller mor at følge indskolingsbarnet til/fra skole.

 

- Ofte sidder børnene på ’indhegningen’ til skolens område og venter på, at far eller mor skal komme i bil og hente dem, netop i det område hvor fortovet er smallest, da helleanlægget ved fodgængerfeltet kræver at vejen er bredere her, og der dermed kun er plads til 1 række fortovsfliser. Børnene kommer derfor meget tæt på kørebanen og de kørende biler på denne strækning. Har sågar set en pige sidde og vente med ryggen op af ’indhegningen’ på den ene række af fliser, der er ud til vejbanen.

 

’Indhegningen’ består af ca. 50 cm. høje pæle med et par meters afstand, hvor der ligger en pind på tværs, for at indramme området, hvor skolebørnene må færdes. Ikke en decideres indhegning – mere en markering af området. Det er derfor meget hurtigt at hoppe over indhegningen, hvis en vildfaren bold, en kastet gren eller andet skal hentes i hu og hast på vejbanen.

 

- Der bor en del ældre i rækkehusene på Islandsvej, hvorfor ældreplejen også kører en del frem og tilbage på Islandsvej. Disse biler oplever jeg desværre også ofte kører alt for hurtigt på denne strækning.

 

Særlige opmærksomhedspunkter:

-        Høj fart i forhold til vejens beliggenhed og udstyr og små trafikanter. 50 km.t. er i mine øjne også høj fart på denne strækning, grundet alle de andre forhold på og ved vejen, der gør det farligt. HÅBER DERFOR, AT I VIL TAGE OP PÅ ISLANDSVEJ OG SE HVORDAN EN HELT ALMINDELIG MORGEN UDSPILLER SIG MELLEM BILLISTER, CYKLISTER OG FODGÆNGERE PÅ DENNE TRFIKKEREDE STRÆKNING. Det formår jeg ikke at beskrive 100% på et stykke papir. En trafiktælling vil heller ikke give det virkelige billede af alle faktorer i spil på én og samme tid. Der er sikkert også flere ting, end dem jeg lige husker her foran min pc.

-        Der er ingen skiltning eller bump/chikaner, der regulere den høje fart på vejen – selv 90 graders svinget, hvor stien fra grønlandsvej slutter, præsterer de fleste bilister at passere uden at sænke farten synderligt

-        Manglende P-pladser til aflevering af indskolingselever, som resulterer i mange biler i siden af vejen i begge retninger.

-        Da fodgængerfeltet på Islandsvej er uden skolepatrulje, har jeg oplevet elever der har stået og ventet på at krydse vejen ved fodgængerfeltet, uden bilisterne er stoppet for fodgængeren/skoleeleven. Det er meget uansvarligt kørsel men desværre ikke et særsyn. Jeg er sikker på, at en skolepatrulje ville højne niveauet på bilisternes færden på Islandsvej i de spidsbelastede tidspunkter, hvor flest skolebørn færdes på strækningen, og gøre det sikkert for skolebørnene at krydse fodgængerfeltet.

 

Ønsker for fremtiden:

-        Hastighedsbegrænsning på strækningen ved skolen til og med, der hvor stien fra Grønlandsvej slutter på Islandsvej.

-        Bump eller chikaner, som man har på Kronborgvej ved Østre Skole, til at regulere farten på strækningen – også udenfor skoletiden, hvor mange børn færdes på denne strækning.

-        Et parkeringsområde til de forældre, der skal aflevere deres børn ved eller på skolen. Der er umiddelbart rigeligt med grønne arealer på denne side af skolen.

-        At der kan findes elever til at stå skolepatrulje på Islandsvej.

-        At området hvor indskolingsbørnene må færdes rykkes på forsvarlig afstand af trafikken på Islandsvej. Evt. bare med en form for opmærkning som den nuværende – blot med mere afstand fra vejen. Især i det område hvor fortovet er smallest.

 

OBS!

Denne beskrivelse er sendt til projektleder, Morten Lillelund, på Thisted Kommune da jeg i første omgang kontaktede ham i forhold til sikkerheden på Islandsvej. Undervejs i samtalen påpegede Morten, at visse udfordringer var det skolen, der skulle gøres opmærksom på, da det var skolens område og ikke kommunens.

Jeg har derfor valgt at sætte skoleinspektør, Dorthe Ninn, på Tingstrup Skole ’Cc’ på mailen til Morten, i håb om at I i samarbejde kan finde den optimale løsning for denne strækning, så vores små og store skolebørn kan færdes trygt og sikkert både inden, under og udenfor skoletiden.

 

Jeg har ikke en finger at sætte på skolens personale, der er superdygtige til deres arbejde med og omkring børnene. Det er ikke fordi, jeg forventer, at de kan holde øje med børnene ude ved vejen hele tiden. Det er også derfor jeg lægger op til en løsning, hvor afstanden mellem skolens opholdsområde og vejbanen udvides på kritiske steder.

 

Mit håb er således, at I vil læse min beskrivelse og bruge det som vigtig viden og et konstruktivt grundlag, der kan bruges til at ændre tingene til det bedre. Og ikke opfatte det som kritik eller mudderkastning fra mig, for det er det absolut ikke.

 

Håber også denne beskrivelse er med til at sætte fokus på Islandsvej i forbindelse med Thisted Kommunes fremtidige undersøgelser og lign. på Tingstrup Skole. Det har ikke tidligere været tilfældet, som jeg forstår Morten.

 

Rigtig god sommer til jer begge.

Venlig hilsen

Hanne Søe-Christiansen

 

 

UDKAST

 

Thisted Kommune

NOTAT

31. august 2021

JKD/ADP

Tingstrup Skole

Forslag til trafikale forbedringer på Islandsvej

 

1 Indledning

Tingstrup Skole oplever dagligt trafikale udfordringer omkring mødetid. Dette skyldes særligt et stort antal elever der bliver afleveret i bil. Forældrene har mulighed for at afsætte børne nord og syd for skolen på henholdsvis Thorstedvej og Islandsvej. Indgangen til skolens indskoling er mod syd mens de større trin er i de nordlige lokaler. Der er to parkeringspladser nord for skolen. Kapaciteten på pladserne er ifølge skolen opbrugt.

 

De trafikale udfordringer opstår på begge sider af skolen, men virker mest farlige på Islandsvej da der er her de mindste børn færdes. Dette notat omhandler udelukkende udfordringerne på Islandsvej.

 

Der er i dag fire parkeringsbåse på Islandsvej, i tillæg hertil er det tilladt at parkere langs vejen. Forældre sætter børn af på begge sider af vejen, hvilket skaber udfordringer da mange elever skal krydse vejen - og ikke alle benytter fodgængerfeltet.

 

En vurdering fra skolens personale er, at der ved max belastningen er brug for mindst 20 parkeringsbåse på Islandsvej. Det er dog kun ganske kortvarrring at der er pres på parkeringen (ca. 15 minutter).

 

Den grundlæggende udfordring er, at mange elever bliver kørt i skole frem for at gå eller cykle - alene eller ifølge med deres forældre. Udformningen af skoledistriktet er en udfordring da distriktet løber på tværs af flere overordnede veje, som ikke er trygge at færdes langs med eller krydse. Mest problematisk er, at Tingstrup Skole har overbygning for Tilsted Skole (7.-9. klasse), desuden er der et stort samarbejde mellem skolerne (Tingstrup Skole har eksempelvis hjemkundskab på Tilsted skole). Der er ikke nogen stiforbindelse mellem skolerne, hvorfor eleverne ofte bliver kørt, på trods af at afstanden mellem skolerne kun er 2 km.

 

De trafikale forhold blev besigtiget onsdag d. 25. august 2021 med deltagelse fra Tingstrup Skole, skolebestyrelsen samt Thisted Kommunes Anlæg og Infrastruktur.

 

2 Forslag til tiltag

I det følgende er en liste over tiltag, som kan etableres for at forbedre mulighederne for at gå og cykle til Tingstrup Skole, øge trygheden i trafikken samt skabe bedre parkeringsforhold. Bemærk, at tiltagene i nogle tilfælde er modstridende. Tiltagene er delt op i 3 kategorier:

 

-        Lav pris: Tiltag som typisk kan gennemføres med kort varsel over driftskonto.

-        Mellem pris: Tiltag som skal prioriteres sammen med kommunes øvrige ønsker til projekter.

-        Høj pris: Projekter der har så høj pris at de typisk kræver en separat politisk anlægsbevilling.

 

Tiltag lav pris

2.1.1 Skolepatrulje

Tingstrup Skole har overvejelser om at etablere en skolepatrulje ved fodgængerovergangen på Islandsvej. Der er krav om at skolepatruljen skiltes med færdselstavlen A22 ”Børn” med undertavlen “Skole” og gule blinksignaler (som på Torstedvej).

Fordele

-        Skolepatrulje er en tryg løsning og placeringen er velegnet.

 

Ulemper

-        Kræver løbende arbejde for skolen at opretholde ordningen.

 

Ansvarlig for etablering

-        Samarbejde mellem Tingstrup Skole, Midt- og Vestjyllands Politi og Thisted Kommune Anlæg og Infrastruktur.

 

Groft anlægsskøn: 75.000 kr.

 

2.1.2 Advarsel skolevej

Der kan med fordel opsættes advarselstavler A22 ”Børn” på Islandsvej på begge sider af fodgængerovergangen 75-100 meter før. Tavlen advarer bilisterne om børn på kørebanen, og at de skal være særligt opmærksomme på vejens brug.

 

Fordele

-        Bilister gøres opmærksomme på vejens anvendelse som skolevej.

 

Ulemper

-        Langt størstedelen af bilisterne er stedkendte og er bekendte med at vejen er skolevej. Tavlerne må derfor formodes at have begrænset effekt.

 

Ansvarlig for etablering

-        Thisted Kommune Anlæg og Infrastruktur.

 

Groft anlægsskøn: 5-10.000 kr.

 

2.1.3 Lavere hasitghedsgrænse

Det er muligt at skilte med en lavere hastighedsgrænse. Dette kan enten gøres med en anbefalet hastighed på 30 km/t (blå tavle), som placeres umiddelbart før fodgængerfeltet. Alternativt kan der etableres en zone med lokal hastighedsbegrænsning på 30 eller 40 km/t (rød tavle) på hele nettet af lokalveje syd for skolen (Langdysselund, Langdysselund og Islandsvej).

 

Fordele

-        Mere tryg skolevej.

 

Ulemper

-        En ændring skal ske i samarbejde med politiet, hvorfor det ikke kan garanteres at en ændring er mulig.

 

Ansvarlig for etablering

-        Thisted Kommune Anlæg og Infrastruktur.

 

Groft anlægsskøn: 5-20.000 kr.            

 

2.1.4 Ensretning af biltrafik

Nogle af de største trafikale udfordringer blev observeret i tilfælde hvor bilister standsede eller parkerede i Islandsvejs sydlige side. Flere biler blokerede for oversigt for krydsende fodgængere og for afvikling af afsættende biler. Lette trafikanter, som sættes af ved Islandsvejs sydlige side, skal krydse vejen umiddelbart efter afsætning i modsætning til elever, der sættes af i den nordlige side.

 

Hvis alle bilerne kørte ensrettet ”med uret” omkring skolen ville der blive en mere simpel trafikafvikling samt mere sikre afsætninger. En ensretning af størstedelen af biltrafikken kan etableres simpelt med:

-        En trafikpolitik: Et mindre dokument, der uddeles til forældre og børn, hvor det blandt andet illustrativt vises hvor børn må sættes af på Islandsvej og hvor børn ikke må sættes af.

-        Der etableres et forbud mod parkering og standsning i Islandsvejs sydlige side. Forbuddet kan med fordel gøres tidsbestemt.

-        Det bør desuden overvejes at etablere et tidsbegrænset forbud mod indkørsel på Langdysselund. Tiltaget er med succes anvendt i Odense (se eksempel th), men det kan være vanskeligt at opnå politiets samtykke hertil og kontrol af om reglerne respekteres.

 

Fordele

-        Mere tryg og sikker skolevej.

 

Ulemper

-        Indkørselsforbud skal ske i samarbejde med politiet, hvorfor det ikke kan garanteres at det er muligt.

 

Ansvarlig for etablering

-        Tingstrup Skole (trafikpolitik) og Thisted Kommune Anlæg og Infrastruktur.

 

Groft anlægsskøn: 5-20.000 kr.

 

2.1.5 Justering af fodgængerovergang

Fodgængerovergangen på Islandsvej er vinklet så fodgængere kommer til gå i retning mod biltrafikken. Dette er teoretisk set en god løsning, men de fleste fodgængere kommer fra øst og skal derfor gå en mindre omvej for at komme til fodgængerfeltet. Dette kan få fodgængere til at fravælge feltet og krydse skråt over vejen. Under besigtigelsen var det ikke et udpræget problem. For at håndtere udformningen kan udformningen af fodgængerfeltet justeres, så fodgængere krydser lige over.

 

Fordele

-        Flere fodgængere forvetes at benytte fodgængerfeltet korrekt.

 

Ulemper

-        Teoretisk set er løsningen mindre sikker end dagens udformning.

 

Groft anlægsskøn - 25-50.000 kr.

 

Ansvarlig for etablering

-        Thisted Kommune Anlæg og Infrastruktur.

 

2.1.6 Bom ved separat sti

Mellem Islandsvej 8 og 10 udmunder en separat sti, som er en genvej mellem Grundevej og Islandsvej. Skolen oplever at lette trafikanter kører ud på kørebanen uden at orientere sig tilstrækkeligt, hvorfor der er et ønske om en stibom. Der er allerede en stibom i stiens nordlige ende mod Grundevej.

 

Fordele

-        Lette trafikanter vil få lavere hastighed når de kører ud på Islandsvej.

 

Ulemper

-        En stibom er generende for lette trafikanter, særligt ladcykler og lignende.

-        En stibom virker mindre relevant hvis der kommer en cykelsti på nordsiden af Islandsvej (se pkt. 2.2.2).

 

Groft anlægsskøn - 5-15.000 kr.

 

Ansvarlig for etablering

-        Thisted Kommune Anlæg og Infrastruktur.

 

Tiltag mellem pris

2.2.1 Flyt buslomme

Vest for fodgængerfeltet på Islandsvej er en buslomme, hvorfra der går en bus cirka to gange i timen i dagstimerne. Ifølge skolen er der ganske få elever, som benytter bussen. Hvis buslommen placeres længere mod vest på strækningen, vil der kunne markeres en parkeringsbane med plads til ca. 15 biler omkring den gamle buslomme. Markeringen vil således ikke imødekomme den vurderede maxbelastning på 20 parkeringsbåse, men vil opleves som en stor forbedring i forhold til i dag, hvor der er markeret 4 parkeringsbåse på den vestlige side af buslommen.

 

Det vurderes, at den bedste løsning findes hvis der erhverves et mindre areal af skolens boldbane til etablering af en fysisk parkeringslomme. Det er dog muligt blot at lade bussen holde langs vejen.

 

Fordele

-        Få ændringer i forhold til i dag

-        Eleverne skal ikke krydse vejen for at komme til skolen

 

Ulemper

-        Ikke tilstrækkeligt antal parkeringsbåse i forhold til vurderet max belastning

 

Groft anlægsskøn - 150.000 kr.

 

Ansvarlig for etablering

-        Tingstrup Skole og Thisted Kommune Anlæg og Infrastruktur.

 

2.2.2 Cykelsti på den nordlige side af Islandsvej

Under besigtigelsen blev der registreret udfordringer mellem cyklister på Islandsvej mod skolen og biltrafik. Parkerede biler klemmer cyklister ud på midten af kørebanen, hvilket er utrygt. Der er særligt mange cyklister på strækningen fra den separate sti mellem Islandsvej 7 -9 og skolen. Udfordringen er størst om morgenen hvorfor en løsning med en cykelsti på den nordlige side af vejen ved afhjælpe udfordringerne. Kørebanen er målt til 7 meter og kan indsnævres. Fra fortovskant til skel er der ca. 2,2 meter hvorfor arealet er for smalt til at en cykelsti kan etableres uden at flytte kantsten. En billigere løsning er cykelbane punktvist afgrænset af chikaner hvor cyklister kan køre bagom kombineret med en lavere hastighedsgrænse (se eksempel herpå th). Biler skal parkere på ydersiden af en cykelbane.

 

 Den separate sti mellem Islandsvej 7 -9 krydset Islandsvej uheldigt ved et sving, hvorfor krydsningen eventuelt kan markeres på kørebanen. Den mest sikre løsning er at lette trafikanter fortsat har vigepligt.

 

 Fordele

-        Cyklister skal ikke blandes med biltrafik mod skolen

-        Biler parkerer på ydersiden af cykelstien

 

Ulemper

-        Ingen.

 

Groft anlægsskøn

-        Cykelsti: 3-400.000 kr.

-        Cykelbane med chikaner og forstærkning ved fodgængerfelt: 100-125.000 kr.

 

Ansvarlig for etablering

-        Thisted Kommune Anlæg og Infrastruktur.

 

Tiltag høj pris

 

2.3.1 Parkeringsplads ved indskolingen

Der er muligt at etablere en parkeringsplads på skolens areal syd for skolen så forældrene ikke holder på vejen, når de afleverer børn. En parkeringsplads med 20 båse fylder ca. 500 m2. Arealet kan eventuelt inddrages af skolens boldbane. Da parkeringspladsen primært vil blive benyttet om morgenen og et vist omfang om eftermiddag kan pladsen med fordel indrettes så den kan udnyttes til aktiviteter i løbet af dagen, eksempelvis som en multibane.

 

 

Da det primært er de mindre børn, der opholder sig i de sydlige lokaler, vil mange forældre gerne med ind og aflevere. Derfor er det vurderet, at Kys & Kør vil blive mindre anvendt. Skrå- og længdeparkering er hurtigt at benytte og er bedre egnet end traditionel vinkelparkering.

Fordele

-        Der er 20 parkeringsbåse, hvilket der er vurderet brug for ved max belastning

-        Mulighed for dobbeltudnyttelse af parkeringspladsen

 

Ulemper

-        På trods af at der etableres en plads vil nogle forældre sandsynligvis fortsat afsætte børn langs kantstenen på Islandsvej

-        Der bliver opdaget en betydelig del af skolens boldbane til formålet

 

Groft anlægsskøn

- 500.000-1. mio. kr.

 

Ansvarlig for etablering

-        Tingstrup Skole.

 

2.3.2 Stiforbindelse til Tilsted Skole

Som beskrevet bør forbindelsen mellem Tilsted Skole og Tingstrup Skole forbedres for lette trafikanter. Den mest attraktive og trygge løsning vil være en stikrydsning af jernbanen. I lokalplanerne for området er indtegnet en stiforbindelse mellem Islandsvej og Hundborgvej samt en stitunnel under jernbanen ved Landlyst Alle. Løsningerne illustreret i lokalplanerne virker ikke til at overholde dagens krav til fald på en cykelsti, men det vurderes at en løsning i stil med nedenstående skitse er mulig at realisere. Hvis stien ender ved Lanslyst Alle bør der på sigt etableres en yderligere forbindelse mod Dragsbæk, eksempelvis en dobbeltrettet cykelsti over engen, som ender ved Bakkedraget.

Som alternativ til en stitunnel kan der etableres cykelsti langs med Hundborgvej. Det er dog en længere og mindre tryg rute.

 

Tingstrup Skole

 

Eksisterende stiforbindelse Foreslået stiforbindelse

 

Fordele

-        Genvej for cyklister vil gøre ruten langt mere attraktiv

-        Mere sikker løsning

 

Ulemper

-        Dyrt projekt

-        Nødvendigt med arealerhvervelse

-        Terrænforhold bør undersøges med skitseprojekt

 

Groft anlægsskøn

-        3-4 mio. kr.

 

Ansvarlig for etablering

-        Thisted Kommune Anlæg og Infrastruktur.

 

 

Bilag 5

Sammen om Skolen

Danmarks Lærerforening har sammen med de andre store aktører på folkeskoleområdet – elever, skoleledere, forældre, kommuner og politikere etableret et tæt og forpligtende samarbejde, under overskriften ”Sammen om skolen”.

 

I det nye partnerskab ”Sammen om skolen” drøftes alle væsentlige skolepolitiske tiltag med skolens parter forud for de politiske beslutninger. Aftalen om et nyt evalueringssystem inkl. test er et billede på, hvordan vi i fremtiden i samarbejde skaber forandring af folkeskolen.

Vi har forskellige perspektiver og roller, men kun sammen kan vi finde de gode og holdbare løsninger, som vores folkeskoler har brug for.

 

"Meget fungerer godt på skolerne i dag, men der er et stort behov for forbedringer i folkeskolen. Vi skal løse inklusionsopgaven bedre, undervisningen skal være mere alsidig, så vi får alle børn med. Vi skal styrke lærernes muligheder for at levere den gode undervisning, som tilgodeser alle elevers behov. Det kan vi kun gøre i et stærkt fællesskab." siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.

 

Sammen om Skolen - Danmarks Lærerforening :: Fagforening for lærere (dlf.org)

 

 

Bilag 6

25. august 2021

Samarbejde er koden til at styre segregeringen

Samarbejde mellem ledende aktører på skoleområdet er vejen frem for at sikre høj kvalitet i skoletilbud for alle børn. Denne artikel stiller skarpt på den såkaldte ’Samarbejdsmodel’, hvor fokus er på at skabe incitamenter til at samarbejde om budgettet. Den rette indretning bidrager til en tilbudsvifte, som gavner skolens økonomi og alle elevers skolegang. I Nyborg Kommune har man arbejdet med at implementere Samarbejdsmodellen med gode erfaringer.

 

NYHED

Flere diagnoser presser kommunernes økonomi

Flere og flere børn modtager psykiatriske diagnoser. Udviklingen presser kommunerne både fagligt og økonomisk. Fagligt, fordi udviklingen stiller krav om stærkere og endnu mere inkluderende fællesskaber i almenskolerne og en langt mere nuanceret vifte af specialundervisningstilbud for at sikre præcise match til de forskellige børns behov. Økonomisk, fordi børnenes behov presser de kommunale budgetter på skoleområdet gennem et øget behov for pædagogiske ressourcer og mere specialiserede kompetencer.

 

Det øgede pres skaber en kompleks ledelses- og styringsudfordring, hvor det er nødvendigt at fokusere på en tredobbelt bundlinje i form af det enkelte barns tarv, alle børns læring, trivsel og udvikling samt den økonomiske udvikling.

 

En tildelingsmodel skal understøtte både det pædagogiske arbejde og sikre god økonomistyring

Den praktiske budgetlægning og fordeling af midlerne til specialundervisning kaldes ofte for en tildelingsmodel. Tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet har sammenhæng med hvilke økonomiske incitamenter, der skabes i det kommunale system, særligt for almenskolerne, og hvordan visitation af specialundervisning foregår. Derfor er det vigtigt, at tildelingsmodellen er designet, så den både understøtter stærkt pædagogisk arbejde og en sikker økonomistyring i form af forudsigelighed og budgetoverholdelse. En god tildelingsmodel kan skabe bedre sammenhæng mellem fordelingen af ressourcer, de politiske målsætninger og den faglige ledelse.

 

Samarbejdsmodellen – ”Den tredje vej”

Der er lige så mange måder at tildele økonomi til specialundervisning, som der er kommuner. Fællestrækkene er, at de fleste af modellerne er baseret på en af tre grundlæggende modeller for styring af udgifterne til specialundervisning. Det er enten modellen, hvor det økonomiske ansvar ligger centralt i forvaltningen, modellen hvor det økonomiske ansvar ligger decentralt på skolerne og den tredje model, som Komponent har udviklet, der kaldes Samarbejdsmodellen.

Samarbejdsmodellen er kendetegnet ved tre overordnede principper:

1.      Forbundne kar mellem økonomien på almenområdet og specialundervisningsområdet.

2.      Faglige og økonomiske incitamenter til samarbejde om løsninger.

3.      Et ledelsesfællesskab om det faglige ansvar for opgaven.

 

I denne model er et af de bærende principper, at budgettet til specialundervisning forvaltes fælles af skolelederne, lederen af PPR og centerchefen med ansvar for skoleområdet. Det er centerchefen, der har det endelige ansvar, det er dog vigtigt at skoleledere og PPR er medansvarlige i forvaltningen af midlerne.

 

Centralt i denne model er at ansvarliggøre de relevante ledere for forvaltning af specialundervisningsbudgettet for at sikre, at ressourcer og faglige kompetencer tænkes på tværs af skolevæsnet i form af bedst mulige løsninger til gavn for den enkelte elev og det laveste effektive omkostningsniveau.

 

Opgaven bliver således at identificere og prioritere de faglige opgaver, som ligger ud over den almene undervisning i folkeskolen. Formålet er at skabe bedre mulighed for prioriteringer på tværs af skolerne, hvor udgangspunktet for at fremme inklusion både er det enkelte barn og at få hele børnefællesskabet i trivsel.

 

Budgettet til specialundervisning dækker som oftest udgiften til de elever, der er visiteret til specialklasser og specialskoler. Budgettet dækker også i denne model udgiften til tiltag for enkeltelever på almenskolerne, som kan udgøre en mellemform imellem specialundervisning og almen, der har til hensigt at sikre at eleven modtager den specialiserede undervisning, der er behov for, med så høj grad af tilknytning til almenområdet som muligt.

 

Nyborg Kommune har succes med at investere i klassefællesskabet

Nyborg Kommune oplever lige som alle andre kommuner et pres på udgifterne til specialundervisning. I Nyborg Kommunen har man oplevet, at en tredjedel af økonomien til folkeskolen er gået til specialundervisning og specialtilbud. Derfor har Nyborg Kommune sat et mål: ”Flere børn skal blive en del af det almene fællesskab”. Nyborg Kommune har ved at trække på redskaberne fra Samarbejdsmodellen implementeret en model fra 1. januar 2021, hvor skolelederne fremover i fællesskab fordeler midlerne til specialundervisning, specialtilbud og inklusion.

 

Skolechef, Lars Kofoed, vurderer at den nye tilgang sikrer en højere grad af ansvar for hele inklusionsøkonomien blandt skolerne:

”Ved at samarbejde om visitation, udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer samt om den samlede økonomi vedrørende inklusion, så har vi gjort god inklusion til en meningsfuld opgave for os alle, hvor det tidligere ind imellem handlede for meget om at undgå en regning eller en stor pædagogisk opgave.”

 

Samtidig erfarer Lars Kofoed, at den nye tilgang bidrager til, at skolerne i fællesskab sikrer den rette tilbudsvifte ud fra elevernes behov:

”Vi analyserer nu udfordringerne i fællesskab, og vi udvikler løsninger i fællesskab. I vores ledelsesfællesskab deler vi de gode og mindre gode erfaringer, og på den måde oplever jeg, at vi hurtigt er blevet langt bedre rustede til at løse inklusionsudfordringer i almenområdet. F.eks. arbejder vi nu ud fra en tilgang om ikke at støtte op om den enkelte elev i form af 1:1-støtte eller andre ”overfrakker”, men mere ud fra en tro på, at ressourcerne skal tildeles en klasse eller en afdeling, så vi løfter hele det pædagogiske miljø omkring alle elever. Det kan vi gøre samtidig med, at der er hænder til rådighed, når det brænder på."

 

Enhver model forudsætter naturligvis politisk opbakning fra kommunalbestyrelsen, og ifølge Lars Kofoed spiller kommunalbestyrelsen en central rolle for succesen:

”Vi inddrog vores politikere meget tæt i udviklingen af vores nye praksis. Den dialog betød, at vi hele tiden var enige om kursen og målene, og at der er en bred politisk forståelse af vores udfordringer samt accept og opbakning til vores forskellige tiltag.”

 

Også i Nyborg kommunes økonomiforvaltning er de glade for modellen den nye tilgang. Økonomikonsulent, Henriette Schøler beskriver at modellen i sidste ende øger midlerne til elever med særlige behov:

”Denne økonomiske tilgang til specialundervisningsområdet har vist sig at være meget velegnet i Nyborg Kommune. Tilgangen fordeler grundbudget til den basale undervisning og herefter fordeles ressourcer til specialundervisning, alt efter hvor vi bedst løser opgaven. Tilgangen betyder, at den økonomiske gevinst, der skabes i fællesskab, efterfølgende også er til rådighed for ledelsesfællesskabet og bl.a. kan understøtte det generelle inklusionsarbejde på almenområdet.”

 

Lars Kofoed anbefaler kommuner, som ønsker at arbejde med denne tilgang til, at sikre inddragelse af alle parter og trække på økonomiafdelingen for at få godt styr på data:

”Vi har haft succes med tæt inddragelse af alle parter: Medarbejdere, ledere, kolleger på dagtilbud, politikere og bestyrelsesmedlemmer. Det har givet en meget bred forståelse og opbakning. Derudover har vi prioriteret at have en nøglemedarbejder i skoleafdelingen til at sikre implementering, drift og nødvendige tilpasninger. Endelig har det helt sikkert lettet vores arbejde enormt meget, at vores økonomiafdeling har haft virkelig godt styr på data, så vi altid føler os relativt sikre på at de beslutninger vi tager, får de rigtige konsekvenser.”

 

Sammenhængen mellem budgetlægning, tildelingsmodel og brug af mellemformer på specialundervisningsområdet

Den økonomiske styring kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem fordelingen af ressourcer, de politiske målsætninger og den faglige ledelse. På specialundervisningsområdet er en væsentlige måde hvorpå dette kan ske ved at skabe budgetmæssig mulighed for etablering af mellemformer.

 

Det er afgørende for både kvaliteten af specialundervisningen i kommunen og udgiftsstyringen, at der findes specialundervisningstilbud og mellemformer, som understøtter et præcist match mellem den enkelte elevs behov og de tilbud, der er til rådighed.

 

Det vil sige, at tilbuddenes målgruppe, specialiseringsgrad, normering, økonomi, geografiske placering, tilknytning til almenområdet og ledelsesmæssige organisering skal være udtryk for bevidste valg på baggrund af de aktuelle behov hos elevgruppen og strategien på området.

Herved opnås nemlig tre fordele, som hænger tæt sammen:

4.      For det første kan tilbuddene tilrettelægges, så ingen elever bliver visiteret længere væk fra de stærke almene læringsfælleskaber end højest nødvendigt. Derved er vejen tilbage til almenundervisning så kort som muligt, hvilket er til gavn for eleven.

5.      For det andet har tilbuddene den specialiseringsgrad som er nødvendig i forhold til elevens behov. Hverken mere eller mindre.

6.      For det tredje har tilbuddene den specialpædagogiske normering – og dermed pris – der er nødvendig i forhold til elevens behov. Hverken mere eller mindre.

 

Mange kommuner er i denne tid i færd med eller på vej til at analysere organiseringen af deres specialundervisningstilbud med fokus på ovenstående parametre. De fleste kommuner er desuden optaget af at tilbudsviften bliver så fintmasket som muligt ved at indføre fleksible mellemformer mellem almenundervisning og specialundervisning.

 

141. Høringssvar fra Lars Peter Kjær Christensen

Indgivet på vegne af: Landsbygruppen Thy

 

Høringssvar:

Visioner 2023 og fremover?

 

Thisted kommune har tonsvis af planer, strategier og visionsdokumenter, heraf nogle, som vi i Landsbygruppen Thy sammen med et væld af andre aktører har brugt tid og kræfter på gennem årene.

Det ser godt ud og fylder i arkivet.

Men til hvad nytte? Spørgsmålet dukker op i forbindelse med det skolestrukturforslag, som netop er sendt i høring.

 

Kigger vi på dokumentet Vision 2022, som blev udarbejdet for nogle år siden i en spændende og inddragende proces, er det formuleret således under afsnittet “det gode børne- og ungdomsliv for alle”:

 

“En decentral skolestruktur på 0-6 klassetrin, hvilket har vital betydning for bosætning, skal være et varemærke i Thy”. Det understreger, at skolestruktur ikke kun handler om skoler, daginstitutioner mv. men i høj grad om landdistriktspolitik, der er så væsentlig for alle lokalsamfund i Thisted kommune.

 

Det gælder således også det mangfoldige foreningsliv, der drives af de mange frivillige ildsjæle. Styrker eller hæmmer strukturforslaget de lokale kræfter, der i årevis har påtaget sig et kæmpeansvar for at holde deres forening og lokalsamfund i live og skabe fortsat udvikling og bosætning?

Vi mener oplagt man svækker de i forslaget berørte lokalområder og faktisk svigter de mange ildsjæle, foreninger etc. der er gået forrest i arbejdet med at sikre et attraktivt sted at bosætte, leve og udfolde sig i.

 

For os at se glemmer man også at komme rundt om de konsekvenser forslaget kan få. Det er øgede udgifter til buskørsel, og energiaftaler der skal opsiges mv.

 

Hvad skal der blive af de tiloversblevne skoler? Vi tror ikke de berørte lokalsamfund vil være særlige motiverede til at “overtage” disse bygningskomplekser og bruge energi på at udvikle nye projekter, når man lige har fået en kold spand vand i hovedet. Hvis ikke så koster det også at nedbryde bygningerne.

 

Vi kan fortsætte med foreningslivet og herunder de idrætshaller, der vil blive berørt både økonomisk og på aktivitet. Hallerne er sammen med skolerne vigtige kulturbærere på hver sin måde. I hallerne sker der en talentudvikling blandt børn og unge. Det kan blive ødelagt.

 

Endelig er der f.eks. nogle af de berørte skoler, der har specialklasser. Hvad sker der for børn og forældre her?

 

Kunne det have været anderledes? Ja er svaret, kig blot på den plan Jammerbugt kommune for nogle år siden aftalte med nogle af deres lokalområder, at der over en fireårig periode ikke blev lukket nogle skoler,

så det gav ro om initiativer, der kunne muliggøre øget bosætning mv.

 

Forleden kunne vi i Nordjyske læse, at Tranum er inde i en positiv udvikling. Så hvis man bredt samarbejder og har is i maven kan der ske fremskridt.

 

Når vi taler om børn og unge er det vores vigtigste “råstof” at investere i nu og i fremtiden, og i Thisted kommune er det væsentlig at holde fast i en decentral skolestruktur og ikke gå imod større og større skoler.

 

Den decentrale struktur skal fortsat være vores varemærke i Thy, ikke mindst fordi hovedparten af os borgere i Thisted kommune bor uden for Thisted.

 

Og når vi er inde på centralisering contra decentralisering ser vi  jo i forhold til sygehuse, politistationer mv., hvor galt det kan gå, når man tror på stor-, større- og størst tankegangen..

 

I Landsbygruppen Thy støtter vi forældrenes kamp mod øget centralisering og lokalsamfundene i deres bestræbelser på at fastholde og udvikle foreningslivet og dermed fællesskabet.

Hvis vi kigger på Thisted Kommune så er det landsbyerne som ser en tilflytning af børnefamilier og den vil stoppe hvis der ikke er lokalskole

 

Kære politikere lyt til forældrene, skolepersonalet og lokalsamfundene. De har helt sikkert nogle forslag, i kan bruge, når i skal beslutte jer.

 

Det optimale er at vi får mulighed for at frede alle skoler i 5-8 år så vi har mulighed for at få ro på og få landsbyerne til at vokse med unge familier. Da der er gang i det store generationsskifte lige nu.

 

Landsbygruppen Thy

Lars Peter Kjær Christensen, formand,

Lone Mark og Ole Steen Larsen, bestyrelsesmedlemmer

 

142. Høringssvar fra Svenja Knedel

Indgivet på vegne af: Forældrebestyrelsen Naturbørnehaven Boddumhus

 

Høringssvar:

Vi, Forældrebestyrelsen i Boddumhus Naturbørnehave,  anerkender et behov for at kigge på skolerne i Thisted Kommune ift. den samlede økonomi på skole og dagtilbudsområdet, og vi sætter pris på, at politikerne ønsker at lytte til vores holdninger, bekymringer og lign. omkring udvikling af lokalsamfundene, hvor både dagtilbud og skoler har utrolig stor betydning.

 

Der står i Thisted Kommunes politik til potentiale og vækst, at vi i Thy er “det naturlige og fortrukne sted at bo og besøge og står sammen om at fortælle omverdenen om netop det”.

En målsætning, som trues af jeres plan for ny skolestruktur. I nedenstående vil vi trække paralleller til andre kommuner med lignende projekter samt uddybe, hvilke synergieffekter der uundgåeligt kommer som resultat af den nye skolestruktur.

 

Vi har af den grund tematiseret vores bekymringer ud fra en konflikt mellem Thisted Kommunes målsætninger til de tre politikker og følgende emner:

 

-        Tidsperspektiv og implementering af eventuel ny struktur

-        Faglighed og tildeling

-        Specialundervisning og inklusion

-        Befordring mellem skole og hjem

-        Matrikler, fysiske faciliteter, forberedelses- og faglokaler

-        Konsekvenser for lokalsamfundet

 

Tidsperspektiv og implementering af eventuel ny struktur

For indledende at kunne støtte om intentionen med de tre politikker i Thisted Kommune og dermed skabe en rød tråd mellem Thisted Kommunes mission, vision og de politiske målsætninger og prioriteringer danner vi den følgende oversigt over udfordringer i implementeringsperioden:

 

-        At sikre en glidende overgang, hvis personale og børn skal flyttes mellem afdelinger/skoler

-        Et ekstra blik på en optimering af bygninger og faglokaler på afdelinger, der er tilbage efter beslutning om eventuelle lukninger

-        En opgradering af lærings- og legemiljøer på modtagerskoler, indendørs og udendørs

-        En tildelingsmodel med en økonomi, der kigger ind i de demografiske udfordringer i mange år fremover

-        Midler til kompetenceløft af personalet på skolerne, da skolerne vil opleve en større procentdel af børn med særlige behov pr. klasse grundet større klasser.

-        Sikre fortsat attraktive rammer for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne og ledere i skolevæsenet

 

Faglighed, trivsel og tildeling

En god skolestart

På nuværende tidspunkt opleves der velfungerende overgange mellem børnehaver og folkeskoler blandt andet på grund af den kortere afstand og dermed mulighed for et tæt samarbejde. Ved at lukke samtlige skoler i Sydthy vil afstanden mellem børnehaven og Hurup Skole være øget massivt, hvilket risikerer, at børn ikke længere oplever den gode skolestart, herunder mindre lærings- og intromiljøer, som der vides at skabe tryghed og formår at rumme børn, der har udfordringer ved at være på større skoleafdelinger. Ved fortsat at sikre mindre læringsmiljøer i skoleovergangene er Thisteds mission og vision på folkeskoleområdet sikret i større grad, da den netop hævder at skabe “sociale og læringsmæssige fællesskaber for alle børn uanset alder, kompetencer og familiemæssige-, sociale- og kulturelle baggrunde og behov. Målsætningen er, at alle elever oplever sig og opleves inkluderet fysisk, socialt og fagligt, således at den enkelte elevs potentialer har optimeret muligheder for udvikling. "Endvidere skal alle elever med behov for særlig støtte tilbydes et kvalitativt skoleforløb, der er målrettet det enkelte barns behov.”

 

I tidligere projekter om ændring af skolestrukturer, der involverede skolelukninger, nævnte BUPL Syddanmark netop, at lukningen af mindre skoler skaber konflikt i involveringen af elever i processen omkring bæredygtige skolevæsen og deres fokus på faglig og social trivsel (KILDE: Center for Landdistriktsforskning - Rapport 56 - Skolelukninger på landet En undersøgelse af skolelukningsforløb).

 

I 2012 har Thisted sidste gang i samarbejde med undervisningsministeriet arbejdet på retningslinjer for håndtering af bekymrende længerevarende fravær af eleverne i løbet af folkeskole forløbet, hvilket først i nyere tid har vist positive resultater, blandt andet ved øget forældresamarbejde og øget fokus på individuelle handleplaner samt kvalitative skoleforløb. Ved at øge afstanden til den lokale folkeskole samt skabe større skoleårgange, vil udviklingen blive truet og der risikeres at ses tilbagegang i elevernes trivsel. Der er derudover fare for oplevelsen af mindre nærvær og større anonymitet i skolen, hvilket har vist sig at have direkte indvirkning på længerevarende fravær og trivsel. Den nye skolestruktur kan igen føre til bekymrende længerevarende fravær blandt eleverne i et omfang, der kræver undervisningsministeriets indvirkning, hvilket vil true ikke blot skolevisionen, men modsige én af de tre politikker, der er målsætning i Thisted Kommune om potentiale og vækst ved at fremstå mindre attraktiv for bosættelse.

 

I 2022 lagde Thisted Kommune fortsat under landsdækkende gennemsnit i de obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen, hvorfor der i forvejen kaldes på behov en faglig optimering på kommunens skoler nærmere end behov for besparelser og sammenlægninger samt større skolegange. Dermed trues målsætningen om faglig udvikling, hvilket allerede på nuværende tidspunkt ligger under landsgennemsnit og forventes ikke øget med større læringsmiljøer.

 

Allerede i 2013 har bl.a. Vordingborg Kommune forsøgte sig med at kombinere skolesammenlægninger og fokus på faglig kvalitet efter sammenlægninger efter en ny kommunal strukturreform. Projektet viste, at kvaliteten af undervisningen ikke kunne optimeres samtidig med, at der blev observeret yderligere fald og større vikardækning med op til 50% af underviserne. Samme konklusion opnåede Cepos, som offentliggjorde følgende i deres rapport “De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger”:

 

“Selvom det endnu er for tidligt at konkludere, at de kommunale skolesammenlægninger ikke på længere sigt kan højne kvaliteten i folkeskolerne eller resultere i driftsmæssige fordele, så må de nuværende resultater give anledning til bekymring. Særligt når vores undersøgelse også viser, at andelen af skoleungdommen, som benytter privatskole, vokser væsentligt stærkere i de kommuner, som reducerer antallet af folkeskoler. Der er altså begrænset tillid til strukturændringerne i folkeskolen hos forældrene. Privatskolerne er jo for de flestes vedkommende ret små, men de er både billigere og bedre til at løfte eleverne fagligt end folkeskolerne. Det tyder således på, at det ikke altid er størrelse, men derimod snarere en solid forældremæssig opbakning, dygtige lærere, en øget frihed til skolerne i planlægningen af undervisningen samt et økonomisk incitament, der har betydning for skolers præstationer”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. Arbejdspapir 21: De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger (cepos.dk)

 

Vi kan derfor være bekymrede for, at sammenlægning kan have den modsatte effekt på Thisted Kommunes nuværende statistik og ønskede indsats på skoleområdet og appellerer til, at det er børnenes fortsatte faglige udvikling og trivsel, som burde være centrale pejlemærker for, hvordan skolerne drives frem for kommunale besparelsesplaner.

 

Specialundervisning og inklusion

Det fremgår som en fremtrædende værdi for Thisted Kommunes skolemæssige mission og vision at skabe et inkluderende miljø. Skolelukningerne tager under implementeringsfasen ikke højde for, at det kræver plads og fokus at inkludere de børn, der har særlige behov. Det påpeges i høringssvaret, at man på skolen i Bedsted har gode erfaringer med at inkludere børn med særlige behov, herunder Golfstrømmen, som rummer børn og unge med socio-emotionelle vanskeligheder og elever med tilknytningsforstyrrelser og som vi anerkender I ønsker at flytte til Hurup, men også i form af Bedstedklassen, som rummer elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

 

Den nærmeste skole, der rummer børn med generelle indlæringsvanskeligheder befinder sig dermed på Østre Skole, hvilket vil give elever fra eksempelvis Vestervig 71 km daglig transport for at kunne gå i en inkluderende klasse, der rummer de individuelle behov, som indlæringsvanskeligheder gør.

 

Derfor ser vi på ændringen i skolestrukturen med skepsis. Skepsis for, om der vil blive prioriteret ressourcer til at imødekomme disse elevers behov for trivsel, men også om der vil blive afprøvet lokale handleplaner i større omfang inden en eventuel visitering til specialklassen. Skepsissen bunder i den bekymring, som det vil give både forældre, elever og lærerne, at de individuelle behov ikke imødekommes tilstrækkeligt samt bekymring for, om de lokale underviser har kvalifikationerne til at inkludere og imødekomme behovene. Det er derudover en bekymring, om antal børn med særlige behov vil blive øget pr. klasse, hvilket ikke blot kan ende i mistrivsel blandt børnene med særlige behov, men også blandt eleverne der følger normalundervisning, forældre og elever, da behovet for en specialpædagogisk indsats og særlige foranstaltninger ikke kan kompenseres tilstrækkeligt i en større skolegang.

 

De fleste skoleledere har ikke specialuddannede specialpædagogiske kompetencer. Vi frygter derfor, at der er derfor en reel fare for, at skole ændringen i praksis vil forringe den specialpædagogiske fagkompetence, som i dag er samlet i PPR og på Thisted Kommunes specialklasserækker. Samtidig vil vi gøre opmærksom på behovet for at tilføje ressourcer til PPR-afdelingen for at løfte udfordringen, hvilket på nuværende tidspunkt ikke fremgår i sagsfremstillingen. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at der ikke fremgår en struktur for at skabe trygge skolemiljøer for elever med særlige behov, hvorfor vi anbefaler at implementere et kompetenceløft samt udarbejdelse af anbefalinger vedrørende specialundervisning og inklusion i sagsfremstillingen for at Thisted Kommunes skolevision fortsat sikres.

Hvis visionen om inklusionen skal lykkes, er det vigtigt at tage ovenstående bekymring alvorligt for at undgå mistrivsel blandt eleverne med særlige behov og eleverne, der følger normalundervisningen. Samtidig er det vigtigt at understrege, at landsdækkende erfaring viser, at elever med særlige behov trives bedre på små skoler.

 

Befordring mellem skole og hjem

Trivsel blandt eleverne er helt grundlæggende for at læring kan finde sted. Vi har en bekymring for elevernes trivsel både fysisk, psykisk og socialt, hvis den daglige afstand til den lokale folkeskole øges. Det betyder en lang transporttid hver dag for de enkelte elever, hvilket vil give udfordringer i forhold til deres fritidsliv i lokalområderne. Det kan betyde, kultur- og foreningslivet passiviseres i lokalsamfundene, hvilket strider mod Thisted Kommunes politisk strategi “Det gode hverdagsliv”, hvor der netop understreges en målsætning om at prioritere kultur- og foreningsliv for at danne meningsfulde fællesskaber til alle aldre.

 

I marts 2023 er der udkommet en rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitets forsker Jens Christian Nielsen, som netop undersøger trivselsbegrebet ud fra adskillige trivselsundersøgelser i skolealderen. Heriblandt er det afgørende, at trivsel er et relationelt begreb, hvor den afgørende faktor er fællesskab, ikke blot eleverne imellem, men også i et lærer-elev relationelt perspektiv. Yderligere bliver det betragtet som en central markør for den faglige trivsel. (KILDE: Trivsel er relationel, så lad os styrke fællesskaberne blandt børn og unge (au.dk)) Vi kan med den ændrede skolestruktur være bekymrede for den relationelle udvikling og udfoldelse af sociale fællesskaber i skole- og fritid, når afstanden til den lokale folkeskoles øges så massivt, at socialt samvær uden for skoletiden virker urealistisk før eleverne har erhvervet sig en vis selvstændighed med alderen.

 

Vi ser faglighed, trivsel, fællesskab og befordring i et komplekst samspil, som vi frygter, der ikke tages højde for i sagsfremstillingen.

 

Derudover forventer vi, som angivet i sagsfremstillingen, at transport køreplaner optimeres, så køretiden reduceres, hvis skolelukningerne bliver en realitet. Vi opfordrer samtidig til en drøftelse af, hvad grænsen for transporttid bør være jf elevens alder og at der indføres en øvre grænse for elevernes transporttid, også for børn med særlige behov. Det er en forventning for os, at Thisted Kommune har intentioner om at efterleve sin politik i  “det gode hverdagsliv”, hvor der  fremgår, at I politikere vil lave en ydet indsats for at sikre den fysiske, psykiske og sociale sundhed og at der ydes en indsats for et rigt kultur- og foreningsliv og at transporttiden ikke bliver en hæmsko for dette.

 

Matrikler, fysiske faciliteter, forberedelses- og faglokaler

For os er det afgørende, at der ikke tages udgangspunkt i modtager skolernes kapacitet med udgangspunkt i den standard, da skolerne blev byggede, men at kvadratmeterne vurderes fra en nutidig tilgang til undervisningsbehovene. Eleverne har brug for mange forskellige læringsmiljøer for at kunne få den optimale undervisning eks. i form af arealer, hvor klassen kan lave bevægelsesaktiviteter både inde og ude samt små rum til fordybelse og gruppearbejde og mulighed for at samles fælles om en besked eller en fagligt oplæg. Der skal være plads til at opstille hypoteser, forsøge sig frem og folde indholdet ud kreativt. Der er behov for ressourcer i form af faglokaler til madkundskab, fysik/kemi, håndværk/design, musik, toiletter o.l De elever, som er særligt sårbare, har brug for ekstra plads til eks. egen arbejdsplads, et blødt hjørne afskærmet fra gruppen mv. Alt dette kræver plads, og ved sammenlægning af matrikler skal I sikre jer, at der fortsat er plads til dette for at fagligheden og trivslen blandt lærere og elever ikke bliver nedadgående.

 

Derudover skal lærernes arbejdsvilkår sikres, hvorfor der er behov for vurdering af forberedelseslokaler til lærere og pædagoger, kontorer, mødelokaler mm.

 

Samtidig skal der tages højde for, at der med øget tilgang af elever og længere transporttid også er behov for udvidelse af skolens fritidsordning, da mange af eleverne vil få længere dage. Der skal derfor medregnes større ressourceforbrug ved modtagerskolernes SFO i form af plads, pædagoger, men også i form af ressourcer til kreativ udfoldelse af eleverne.

 

I tidligere erfaringer fra andre kommuner har BUPL netop påpeget, at det nutidige undervisnings- og læringsbehov indebærer et massivt behov for lokaler og grupperum, hvorfor de udtrykker bekymringer for, at forvaltningen nedtoner de problemstillinger, som sammenlægningerne indebærer, når det kommer til pladsforhold.

 

Slutligt vil vi understrege det øgede pres omkring modtager skolerne, når det gælder trafik grundet flere personbiler på vejene, især om morgenen, da denne allerede nu giver udfordringer. Vi opfordrer derfor til at vurdere parkerings- og trafikforholdene på modtager matrikler.

 

Konsekvenser for lokalsamfundet

Det viser sig i andre kommuner, hvor man har ført samme praksis, at de små lokalsamfund og landsbyer lige så stille lukker sig selv pga. stagnering eller fald i tilflytning (1 ). 1 http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_clf_centerlanddistriktsforskning/nyheder_fra_clf/skolelukninger

 

Vi er på baggrund af eksisterende erfaring fra andre kommuner generelt bekymrede for affolkning, fald i huspriser, problemer med lånoptagning, tilflytning af folk på overførselsindkomster på den ene side, hvor børnefamilier vil vælge tilflytningen fra; og fragmentering af lokalsamfundet på den anden side. Det sidste indbefatter børn og unge, der pendler til andre skoler og derfor ikke lærer hinanden at kende og således heller ikke opbygger en lokal identitet og hjemstavnsfølelse, såvel som generelt mindre interaktion mellem beboerne, færre fælles aktiviteter, herunder et uddøende foreningsliv, som Thisted Kommune har en intention om at komme til livs.

 

Helt grundlæggende bør kommunale politikere og embedsfolk overveje, om det overhovedet vil være gavnligt for kommunen at lukke skoler. Der kan muligvis være besparelser på lang sigt, men man bør dels tage i betragtning, at der i de berørte lokalsamfund alt andet lige vil ske yderligere befolkningstilbagegang, dels at der ofte vil være nogle svært målelige omkostninger.

 

Udover relativt målelige omkostninger som tab ved salg af skolebygninger og inventar, mere skolebuskørsel, udbygning af centralskoler, ledelsesmæssige omstruktureringer, omplacering af lærere og etablering af nye lærerteams kunne mere svært målelige omkostninger indbefatte: Mindre lokalt engagement, mistillid mellem borgere og kommune, øget pendlingstid for børn og (evt. også) forældre, mindre attraktive lokalsamfund, risiko for mere fysisk forfald (og nedrivning af tomme huse), flere ’Låsby Svendsen huse’, dårligt omdømme (både kommune og de enkelte lokalsamfund), tab af lokal identitet, tab af lokalsamfundets vigtigste mødested, social fragmentering færre foreninger/foreningsaktiviteter, oprettelse af privatskoler (der opæder nogle af de økonomiske gevinster ved sammenlægninger), institutionel død (børnehaver, SFO, multihus, foreninger mv).

 

Der fremgår i Thisted Kommunes politik til potentialer og vækst, at vi i Thy er “det naturlige og fortrukne sted at bo og besøge og står sammen om at fortælle omverdenen om netop det” og vi er bekymrede for, at tilliden bliver svækket i et omfang, hvor intentionen bliver urealistisk.

 

143. Høringssvar fra Julie Korgaard Råby

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hej!

 Jeg hedder Julie og går i 7.Kl på Tingstrup skole. Jeg er lige startet på Tingstrup efter 6. klasse, og jeg er glad for mit valg, for det er en god skole. Jeg er rigtig glad for at gå på Tingstrup og synes at det er for åndssvagt at flytte alle fra 7.-9. Kl. til Østre. Jeg tror mange ikke vil holde ud at være så mange klasser.

 

Vi er allerede 3 7.kl på Tingstrup og jeg synes det er fint, men hvis vi bliver 8-9 stk 7.klasser. Det er simpelthen for meget. For det første ødelægger man fællesskabet og den tilknytning mellem store og små. Den vil man ikke få, hvis vi bliver samlet ovre på Østre.

 

Før Tingstrup gik jeg også på Hannæs Østerild skole. Virkelig god skole. Jeg synes det er dumt at lukke den. Jeg forstår ikke hvorfor man vil lukke en skole hvor alting kører og de store leger med de små. Jeg kan huske, at i næsten hver frikvarter var vi ude og lege med dem fra 0.-2. kl.

 

De synes også, det var virkelig dejligt. Jeg synes også at en lille skole også kan noget, for en skole kan også blive for stor. Og hvis vi alle bliver samlet ovre på Østre så bliver vi en stor skole og man vil ikke kunne lære alle og kende. Man mister måske også lidt af samtalen i klassen hvis vi bliver så mange 7. klasser.

 

Jeg forstår ikke at i sætter penge i første række over børnenes trivsel og fællesskab, det er jo trods alt vigtigt

 

Fra Julie Korgaard Raaby 7.kl

 

144. Høringssvar fra Jeppe Pedersen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Først vil jeg sige at det er mig uforståeligt, hvordan man overhovedet kan sende dette forslag ud i en høringsperiode, når de fremlagte succeskriterier end ikke er tæt på at være opfyldt. I forbindelse med Thisted Kommunes budgetaftale for 2023, indgik nedenstående afsnit i forligsteksten:

 

I planen skal skolebestyrelser, medarbejdere, ledelse og andre relevante parter inddrages, og følgende emner skal som minimum indgå: Udviklingen af en struktur der underbygger faglig-, social- og økonomisk bæredygtighed. En samlet plan for specialundervisningen og overbygningerne. Børne- og familieudvalget udarbejder et kommissorie indeholdende ovennævnte elementer, og arbejdet igangsættes hurtigst muligt og er klar til beslutning i april 2023.

 

Skolestruktur Forslaget skulle ALDRIG have været sendt i høring - utallige timer fra utallige børn, unge, voksne og ældre er brugt for at komme med det bedst mulige modsvar til et forslag, som INGEN kan se logikken I. Værst har det været for børnene, som har grædt utallige tårer til den uvished i som politikere, har kastet dem ud i, medførende frustrationer så dybe, at man som forældre ALDRIG vil tilbyde sine børn dette igen.

 

Til borgermødet den 11. april i Hannæs Hallen blev direktør Lars Sloth spurgt ind til, om der var evidens bag den faglige og sociale bæredygtighed beskrevet i rapporten bag skolestrukturen. Svaret på dette spørgsmål var ifølge Lars Sloth, NEJ.

 

Faglig bæredygtighed.

-        Ingen evidens.

 

Social bæredygtighed.

-        Ingen evidens.  - Derudover ses der I rapporten udelukkende på det sociale aspekt i selve skoletiden, men ikke til vores børns trivsel udenfor skoletiden, bl.a. i forbindelse med lange transporttider, som hvis det tilladte tidsspænd i Thisted Kommune bruges kan være 4 timer (60 min før skole, 60 min efter skole og 60 min kørsel hver vej), manglende socialt samvær med klassekammerater efter skole osv.

 

Økonomisk bæredygtighed.

-        Jeg vil vurdere, at denne økonomiske bæredygtighed hviler på et utrolig spinkelt grundlag, det fremgik af mødet i Hannæs Hallen den 11. april, at bl.a. følgende punkter ikke var belyst.

o       Extra personale i SFO i ydertimerne.

o       Mulig oprettelse af friskoler.

o       Mulig elev flugt til anden kommune (Fra Frøstrup/Vesløs området er der kortere til f.eks. Fjerritslev Skole)

o       Ingen merudgift til specialområdet.

o       Hvor meget mere er ikke belyst. ??

o       Et forslag kunne være at hæve skatten og/eller samle ledelsen på de forskellige skoler.

 

Det er selvfølgelig ikke tilfældet, men man undres, arbejder Thisted Kommune i virkeligheden for hele kommunen og alle kommunens borgere? Tag for eksempel Venstres mærkesager nedenfor (Jeg har tilladt mig at strege dem ud, som Venstre ikke længere kan bruge, hvis dette skolestrukturforslag bliver stemt igennem).

 

Dernæst har vi noget så simpelt som et kort over kommunen fra mødet i Hannæs Hallen den 11. april. (se nedenfor), hvor man ikke engang havde hele den Nordlige del af kommune med (Lildstrand mangler) og svaret fra Lars Sloth var, at det bor ingen børn, MEN faktisk bor der 10 børn og deres familier på vej til Lildstrand, min pointe er: Er beregningerne der ligger til grund for denne rapport, som politikeren i sidste ende skal stemme om og derved afgøre, hvordan vores dagligdag skal se ud, udarbejdet med samme mangel på indsigt og detaljer?

 

 Det skinner så meget igennem at dette udelukkende er en økonomisk øvelse uden nogen form for visioner og retning for vores kommune, disse versioner forventer i så at få ind i høringssvarene, ja nogen politiker mener simpelthen at høringsperioden er en super måde at komme med forslag til alternativer, er dette pga. manglende version intern, hvis ja, så lad os da debattere dette før I sætter kniven for vores strube og sender en mulig lukning af vores område i høring.

  -       Lad nu vores børn få en dagligdag med ro og tid til livet, bevar de små skoler.

 Som ovenstående også giver udtryk for, er der mange følelser på spil ved en sådan gennemgribende ændring, men denne ændring vil have så stor betydning på familiens hverdag, samt yderområderne bestående i særdeleshed.

 PS. Jeg har vedhæftet (efter aftale med forfatteren) et uddrag fra Rasmus Alenkærs sidste bog som omhandler strukturel stabilitet som et problem for skolens praksis.

 Med venlig hilsen

 

Jeppe Pedersen

Søndergade 62

7741 Frøstrup

THY

 

 

145. Høringssvar fra Palle Hove Olesen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Riget fattes penge.....igen, og denne gang meget pludseligt og akut.

Det må man gå ud fra siden Thisted kommune påtænker at gennemføre en så gennemgribende reduktion af skolerne i Thy som for de implicerede skoler og lokalsamfund truer med en potentiel indledning til en afslutning af de drømme og håb om et stille liv på et sted til højre for overhalingsbanen.

 

Et sted som mange andre steder i Danmark, og andre lande hvor befolkningerne igen begynder at fatte interesse for at opleve fællesskabet og samhørigheden som fandtes for for år tilbage.

 

I dette høringssvar forholder jeg mig ikke til specifikke beløb der er nævnt i forbindelse med den foreslåede ændring af skolestrukturen. Jeg vedkender mig ej heller noget politisk parti.

 

Når man forvalter andres penge bliver man for det meste meget omhyggelig med at træffe de rigtige beslutninger. Man dybde researcher for at sikre sig at en investering er velbegrundet og fremtidssikret således at investeringen giver maksimal afkast til det formål investeringen er tiltænkt og investeringen ikke skal ændres eller tilføres mere kapital efter kort tid.

 

I denne forbindelse er der dog noget som undrer mig, da en af Venstres kandidater for kun et år siden på Youtube udgav en valgvideo hvor skolelukninger blev angivet som noget der skulle gøres op med da det gav anledning til frygt og usikkerhed ude i lokalsamfundene i og omkring de små byer.

 

Udtalelsen på valgvideoen står selvsagt for udgiverens egen regning, men det må antages at den lokale topledelse i Venstre var bekendt med hvad partiets medlemmer gik til valg på.

Der er selvfølgelig også den mulighed at udgiveren er Venstres ”enfant terrible” som lever sit eget politiske liv, men jeg kender ham godt lidt og det tror jeg bestemt ikke er tilfældet.

 

Under alle omstændigheder må det siges at være noget af en kovending for Venstre hvis man støtter forslaget om ny skolestruktur i Thy.

 

Tidsrummet fra at man ønsker at gøre op med truslerne om skolelukninger til at der fremsættes forslag om en kraftig reduktion af skolerne i Thy er så kort at det må anses for værende umuligt at foretage en gennemgribende undersøgelse der med overvejende sandsynlighed kan redegøre for de konsekvenser som en sådan spareøvelse vil medføre.

 

Jeg mener at forslaget bør kunne forkastes alene på grundlag af manglende vilje, og eller evne til at afsætte den tid og ekspertise der skal til for at belyse de menneskelige og økonomiske konsekvenser det vil medføre for borgerne i de berørte områder.

 

Jeg erindrer ikke at have set nogen undersøgelser der skulle være til hjælp for medlemmerne af kommunalbestyrelsen til at kunne træffe beslutninger hvor menneskelige, økonomiske og andre fremtidsscenarier for de berørte områder er anskueliggjort.

 

Hvis det er tilfældet at så vigtige beslutninger bliver taget på et så tyndt grundlag må vi sige at det er højst usædvanligt og dybt kritisabelt.

 

Det må være i Thisted kommunes interesse at servicere alle sine borgere, uanset hvor man bor.

 

Det må være hævet over enhver tvivl at Thisted kommune er interesseret i at udvikle hele kommunen fremadrettet.

 

Der er i sagens natur stor fremdrift i brandet Cold Hawaii og Nationalpark Thy ikke at forglemme, men det må være borgerne der bor i hele Thy der har kommunens første prioritet....ikke turisternes. Turisterne er også vigtige, men borgerne i Thisted kommune er vigtigere. 

 

Det må antages at udvalget der varetager skoleområdet er bekendt med begrebet inklusion.

Inklusion betyder i denne sammenhæng at rumme det hele, og det er Thisted kommunes fornemste opgave.

 

Forslaget om ny skolestruktur er lavet for at imødekomme en, ifølge kommunalbestyrelsen økonomisk belastning, men det er først i det øjeblik at projektet er gennemført at belastningen viser sig i form af fraflytning og social deroute med endnu større økonomiske udgifter til følge.

 

Man ser ind i økonomiske vanskeligheder. Det er sket før, og det vil ske igen, men hvorfor mener man egentligt at skoleområdet ikke hænger sammen økonomisk?

 

Det er vel subjektivt hvordan man anskuer den slags. Nogen ser det som en byrde på grund af elevtallet i de enkelte skoler. Andre vil mene at skoler i de små samfund er et ufravigeligt krav, da børn i lokalsamfundet er betingelsen for kontinuitet. Det hele handler om perspektivet hvorfra man anskuer problemerne.

 

Kommunalbestyrelsen har i dette tilfælde valgt at anskue problemerne uden hensyntagen til andet end regnearkets fortræffelige egenskaber til at løse den slags udfordringer, men intet kan være så enkelt når menneskers liv og skæbner skal fordeles.

 

Man kan undre sig over hvilke overvejelser man gør sig når f. eks vore ældre og andre borgere der har behov for at bo på et plejehjem flyttes til en anden by end den by hvor de har levet det meste af deres liv.

 

Når vi afleverer skattekroner til fællesskabet forventer vi at den til enhver tid siddende ledelse gør sit ypperste for at anvende og fordele værdierne på en måde således at alle bliver retmæssigt tilgodeset.

 

Det forslag som vi her bliver præsenteret for opfylder ingenlunde de kriterier som man burde kunne forvente. Det er ganske enkelt ikke gennemarbejdet som må være et absolut minimumskrav til den slags.

 

Jeg er af den overbevisning at vi gerne betaler lidt mere i skat såfremt at grundlaget er i orden.

 

Det er bare meget svært at bede om når :

 

Told og skat sejler. Vurderingsstyrelsen er på totalt slingrekurs og laver regler der modarbejder miljøstyrelsen. Der er ingen politi i miles omkreds. Nye supersygehuse er fugtskadet inden de overhovedet er taget i brug.

 

Kræftpatienter dør i venteværelset. IT systemer er forældede inden de bliver taget i brug.

IC4 tog der aldrig rigtigt kom i gang. Man bliver stillet i udsigt at selv skulle vedligeholde sin vej.

 

Man skal selv spare op til sin pension, sådan har det ikke altid været.

 

Jeg kunne blive ved og ved, men vil trods alt godt betale mere i skat såfremt administrationen bliver mere effektiv.

 

Nu bliver det lidt kontroversielt.

Jeg kan godt blive lidt misundelig når jeg kigger ud af vinduet fra bilen imellem lufthavnen i Zürich og min søsters bopæl i Schweiz.

 

Alle de små byer har små erhvervsdrivende, en tømmerhandel i en by med 500 indbyggere. Fodboldbanen på det lokale stadion er nyklippet af kommunen. Vejene og fortovet er holdt i orden.

 

Staten støtter de små samfund fordi man har besluttet at det vil man have uanset hvad. Det er en del af kulturarven. Små landbrug overalt. Alle de små byer har skoler. Man får bøder hvis man tager børnene ud til for mange ferier, og for nogle år siden var der folkeafstemning om man ønskede en ekstra ferieuge,

 

Det ønskede man ikke, da det ville gå for meget ud over fællesskabet, altså nationen.

 

Engang havde vi nogenlunde det samme fællesskab i Danmark.

 

Magien er væk. Magien skal findes igen. Du vil genkende magien i det øjeblik du igen oplever den. Det tætteste du kommer på magien er i de små samfund der har været helt nede og skrabe bunden. Derfra er der kun en vej op, og det er igennem fællesskab og sammenhold.

 

Der er nogle ting der ikke kan prissættes og jeg er sikker på at kommunalbestyrelsen i Thisted kommune træffer den rigtige beslutning og hylder fællesskabet og diversiteten i mellem hovedstaden, hipsterområderne og de små samfund.

 

Lad os sammen udvikle hele Thy og skabe lighed og fællesskab og samhørighed.

 

Palle Hove Olesen

Villerslevvej 83, Gammelby

7755 Bedsted Thy

 

146. Høringssvar fra Line Lundbak

Indgivet på vegne af: Oliver 2.B

 

Høringssvar:

Kære politikker

 

I må ikke lukke min skole for her er jeg glad for at være og her føler jeg mig tryg

 

Jeg er bange for at miste mine lærer og mine gode kammerater

 

Østerild er et dejligt sted

 

Lukker i skolen, så flytter alle mine venner væk

 

Oliver 2.B Østerild Skole

 

147. Høringssvar fra Lars Søndergaard Haven

Indgivet på vegne af: Hurup Handelsstandsforening

 

Høringssvar:

15 år som selvstændig erhvervsdrivende og 8 år som formand for handelslivet i Hurup har givet mig et stort indblik i hvordan og hvorfor handelslivet overhoved kan eksistere så godt i så lille et samfund som den sydlige del af Thy er.

 

Svaret er en fantastisk opbakning lokalt og fra oplandsbyerne som blomstre.

 

Handelsbyen Hurup lever af, at byerne omkring os er aktive og i udvikling og folk stadig ønskerat bosætte sig i de mindre byer. Men vi kæmper hver dag, for byer som Hurup er af eksperter allerede dømt døde, MEN det er vi ikke og det fordi vi har et skøn tområde i Sydthy, hvor byerne stadig er i udvikling og attraktive at flytte til.

 

Idrætlivet blomstre i flere af dem. Flere turister finder Sydthy mere og mere tiltalende. Og flere familier tænker vores vej. Men nu skal vi holde ved den positive udvikling og ikke begynde at lukke det ned som vi har opbygget gennem mange år. Detailhandlen bringer mange arbejdspladser til Hurup og THy generelt.

 

Skolelukninger vil uden tvivl forringe vores muligheder for stadig at kunne drive detailhandel i Sydthy. Hanstholm og Snedsted er byer som allerede er på vej i den forkerte retning - så STOP op nu og tænk på helheden i kommunen. Skole, foreningslivet, idrætlivet er livsnerven i et samfund som vores så tænk jer rigtig godt om - STOP overvejelserne omkring skole lukningerne og tænk på fremtidens helhed.

 

Lars søndergård haven

formand Hurup Handel

 

148. Høringssvar fra Nikolai Græsbøl Thomsen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Det er med stor beklagelse og frustration at vi den sidste tid har måtte se, byrådet i Thisted Kommune have et meget uambitiøs syn på hvordan de ønsker fremtiden for hele kommunen.

 

For os at se vil en lukning af så mange mindre skoler, udelukkende resultere i at der sættes fokus af de større byer i kommunen. Alle de mindre byer som bliver berørt af de evt. lukninger, vil alle komme ti l at mærke dette fravalg, både økonomisk og eksistentielt i vores opfattelse af, at blive set som en del af Thisted Kommune og ikke kun som skatteydere til gavn for borger i de større byer i kommunen.

 

Herhjemme har flyttet det et barn ti l Hannæs-Østerild Skole. Dette har været den bedste beslutning længe for os, vi har her oplevet et sammenhold på tvær af hele organisationen, der udelukkende arbejder for at alle elever på skolen bliver set og hørt. Dette giveren høj grad af trivsel for den enkelte elev. Denne flade struktur igennem hele organisationen på Hannæs-Østerild Skole, vil ikke være mulig hvis enhederne bliver for store. Det er bare ikke fysisk muligt at overføre samme nærhed og opmærksomhed til hver enkel elev på store centrale skoler, om man vil eller ej.

 

Nogle af argumenterne for lukningen/sammenlægningen af skolerne i kommunen lød.

-        At der er større trivsel på større enheder o Hvilket bygger på forvaltningens egne holdninger og ikke på reelt fakta.

-        At der vil være bedre tid og mulighed for at komme på udflugter og lig. o På Hannæs-Østerild skole han man selv en bus til at tage på udflugter, hvilket sker flere gange i hver måned. Dernæst er det en DGI-udeskole som på ugentlig basis tager undervisning med ud i naturen. Vil større enheder kunne måle sig med dette?

-        At der er større faglig udvikling hos eleverne på større enheder o Igen en holdning som der ikke fremlægges reelt evidens for, og har man her husket at hvis et barn ikke trives er den faglige udvikling meget begrænset. Vi har erfaret en større trivsel hos vores eget barn samt et løft på den faglige udvikling, ved at gå fra en stor klasse på 26 elever og ned til 15 elever.

-        Det billiger af flytte rundt med elever på landevejen i diverse busser, end at holde liv i de små skoler. o Da man fra forvaltningens side ikke har gjort sig den ulejlighed at lave en køreplan for hvordan en sådan storstilet transport opgave vil se ud, er det umiddelbart svært at forholde sig til omkostningerne herved. For ikke at snakke om de trivselsmæssige udfordringer der er ved at sætte børn ned til 5-6 år ind i en bus, for vores vedkommende 2 gange 1 time om dagen. Hvem vil have ansvaret for vores børn i de 2 timer hver dag.

 

Dernæst undre det os at man så gerne vil tilsidesætte landsbylivet i de mindre byer. For en by som f.eks. Østerild vil blive ramt meget hårdt af en lukning af skolen. Vi vil se vidtrækkende konsekvenser for beboer, foreningsliv og erhvervslivet i og omkring Østerild.

 

Vil Muti centeret kunne overleve rent økonomisk, næppe. Vil foreningslivet med udgangspunkt i og omkring skolen og Multi centeret kunne overleve, næppe.

 

Vil det gøre byen mere attraktiv som destination for tilflyttere, hvis der ikke er en lokal skole eller et lokalt og velfungerende foreningsliv, næppe.

 

Vil byen være sted som hvor man ser øget erhvervsliv, hvis der ikke er en god tilflytning, er der ikke en god basis for at hvervelokale medarbejdere. For skal alle medarbejder køre lang for at komme på job, hvorfor så ligge sin virksomhed i en uddødende landsby. Det skulle da lige være for at der vil blive en masse billige grunde til salg, for hvem vil bo i en uddødende landsby.

 

Vores forslag til hele byrådet, vil med baggrund i dette være, at man tænker noget med ambitiøst på vores og vores børns vegne. Hvad er det for en kommune man vil være.

 

Vil vi i Thisted kommune være den kommune der centraliserede alle skolerne, og nedlagde landsbylivet i de mindre byer. Eller skal vi ikke sigte bare lidt højere, og i stedet investere i vores børns fremtid, det er trods alt dem som gerne skulle være de kommende beboere i kommunen.

 

Line og Nikolaj Thomsen

 

149. Høringssvar fra Susanne Korsgaard Jensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Vil i Thy, så kig udenfor Thisted by

 

Forslag til besparelser

1. Fælles ledelse på flere skoler

2. Sætte skatteprocenten op

3. Samle 89E / jobklasser i Vesløs

 

Jeg har 2 piger i skolealderen, som begge går/har gået på Østerild Skole. Det piner mig, at I foreslår at lukke 2 velfungerende skoler, som I selv har lagt sammen i én skole, nemlig Hannæs Østerild Skole i 2010. Skolen har i dag omkring 230 elever i alt og er derfor ikke en lille skole i min optik. Skolen ligger tæt på skov (Testcenter) og vand, og der er højt til loftet.

 

1. Hvorfor ikke bruge den model på andre skoler i Thisted Kommune, som har fungeret upåklageligt for Hannæs Østerild Skole siden 2010 – nemlig en fælles ledelse.

 

Statisk set så anbefales det, at en leder har et mellemstort ledelsesspænd på 12-20 medarbejdere jf. artikel fra https://www.lederweb.dk/artikler/har-du-et-passende-ledelsesspaend/-ledelseskommissionen.

 

Nedenstående statistik viser, at man på 4 af skolerne i Thisted Kommune ligger langt under det anbefalede ledelsesspænd. Hvorfor ikke kigge på disse skoler og finde en kæmpe besparelse her, ved at reducere i antal ledere og sammenlægge skoleledelser?

 

 Kan det virkelig passe, at man i Thisted Kommune ikke ser det problematiske i, at man ikke bruger flere penge på skoleområdet, men at man i stedet vil spare og spare. Kommunen ligger i den absolutte lave ende i tildelingen pr. elev. Hvordan vil I lokke nye tilflyttere til området, hvis I lukker alle skolerne uden for Thisted?

 

2. Hæv skatteprocenten med fx 0,5 % og I vil få flere penge ind, som kan tilgå skoleområdet. Vi ligger i forvejen i den lave ende i Thisted Kommune, og det vil ikke betyde ret meget for den enkelte familie på årsbasis. Det vil til gengæld betyde meget for huspriser og de lokale samfund, hvis skolerne lukkes.

 

3. Saml alle 89E/jobklasser i Vesløs. Der er masser af plads på skolen og der er luft og rum til at være. Man er tæt på by, skov og vand, hvilket giver en masse gode muligheder for undervisning. De har gode kontakter med erhvervslivet, hvilket også efterfølgende kan give gode uddannelses- og jobmuligheder.

 

Slutteligt vil jeg sige, at I ikke har evidens for at sige, at der er bedre faglighed og trivsel ved ikke- sammenlæste klasser. Vores datter er på Østerild afdelingen af Hannæs Østerild Skole, og de får meget mere differentieret undervisning, hvor der tages hensyn til både de fagligt dygtige og dem, som har det sværere. Det er tiden ikke til i en større skole, hvor der er mange flere elever i hver klasse. Vis at I vil vores børn og kæmp for at bevare de mindre lokale skoler!!!

 

Med venlig hilsen

Susanne Korgaard Jensen

 

150. Høringssvar fra Janni Drewsen Neesgaard

Indgivet på vegne af: Borgere i Bedsted

 

Høringssvar:

                                                   

151. Høringssvar fra Bente Overgaard Kristensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

SMÅ HJERTER KAN OGSÅ FØLE STORT Lukning af en lang række skoler i Thisted Kommune heriblandt Hannæs Østerild skole viser, at kommunalbestyrelsen ikke Støtter op om lokale skoler, på land og i by i hele Thy. MEN kun tænker THISTED når de siger Thy.

 

Vores børn her i landdistrikterne, hvorfor skal de ikke prioriteres? Men blot være ”ufrivillige” gidsler i dette game med skolelukninger.

 

Hvorfor skal de have transporttider på mellem 5 og 10 timer ekstra i ugen?. I et skoleår på 40 uger giver det 200 og 400 timer ekstra i en bus! Det er altså tid der går fra vores børn hvor de ellers kunne lege, være sociale og være aktive.

 

På Hannæs Østerildskole vægtes trivslen tungt, alle kender alle! Det er en skole i vækst, som har bevist at det fungerer med 3 afdelinger og en ledelse. Jeg har selv 2 piger i henholdsvis 2b og 4b på Østerild skole, som er rigtig glade for at gå i skole. Det er så fedt at se, at når de 3 gange om ugen har morgensamling så sidder store og små blandet mellem hinanden. De mindste ser op ti l de store, og de store ”vokser” når de skal lærer de yngre.

 

De kan føle sig trygge da de kender alle de andre på skolen, samt i deres parallel klasse i Frøstrup. På samme måde som i Skolen, er Foreningslivet lokalt hvor børn og forældre alle er en del af fællesskabet. Her kan børn færdes frit og alle hilser på hinanden, det giver en tryghed at der altid er nogle børnene kender.

 

DET kan Thisted altså IKKE!

 

Lukker De små skoler vil det få storekonsekvenser for lokalsamfundet, fraflytninger samt ingen tilflytning, foreningsdød, tomme idrætshaller, dagligvarer forretninger. Det vil gøre det sværere for erhvervslivet at skaffe medarbejdere. Investerer nu klogt i Thy og ikke kun Thisted både på kort og lang sigt, hvor der er plads til alle både på land og i by. ”Ikke alle foretrækker at naboen kan se, hvis man pisser i sin egen have"

 

Luk ikke de små skoler, det vil ramme så mange små, mellemstore og store børn! Og SMÅHJERTER KAN OGSÅ FØLE STORT. Hvorfor udsætte dem for det når i blot kan hæve Kommuneskatten en Bette smule!

 

Og lade være med at kører sand i Sahara(søbadet).

 

Laura, Lisa, Bente og Jakob Overgaard Kristensen Kløv

 

152. Høringssvar fra Hanne Nielsen

Indgivet på vegne af: Vestervig Håndværker og Borgerforening

 

Høringssvar:

Udenfor de store byer spiller de små skoler en helt afgørende rolle for lokalområdet, uanset om de er friskoler eller folkeskoler. Derfor er det vigtigt at holde liv i de små skoler.

 

Det handler i allerhøjeste grad om det dyrebareste borgerne har, nemlig deres børn.

 

For Vestervig er det yderst vigtigt, at der er en balance mellem både land og by i den sydlige del af kommunen, og at der skabes ligeværdighed i forhold til oplandet.

 

De mindre skoler betyder rigtig meget da de ofte er samlingspunktet i et lokalsamfund og det gør sig også gældende i Agger, Krik og Vestervig.

 

Lukning af Vestervig skole vil betyde, at mange elever skal tilbringe rigtig lang tid i skolebusserne hver dag, for at komme til og fra skole da Vestervig skole dækker et stort skoledistrikt, og eventuelt kommer der ventetid oveni på Hurup Skole både før og efter skoledagen.

Dette kommer til at bevirke børnenes overskud, til at deltage i fritidsaktiviteter efter en lang  skoledag og skolekørsel.  Aktiviteter der ellers vil kunne hjælpe dem socialt, især hvis børnene bliver flyttet længere væk fra deres lokalområde.

 

Ved at man samler alle skolerne i Sydthy på en kæmpe skole, som faktisk er Thisted kommunes største i forvejen, kommer dette til at betyde at der forsvinder betydelig læretid for den enkelte elev, da det er meget større klasser og også mindre timer med flere lærere.

 

Generelt klarer de små skoler sig rigtig godt både fagligt og socialt, og når man taler om Vestervig skole har vi også en god økonomisk drift.

Dette kan blive endnu bedre i fremtiden, hvis Thisted kommune bl.a. vælger at takke ja til et 40 % salg af skolen til Vestervig Byfornyelse.

 

En af Vestervig Skoles styrker er qua dens størrelse, at der er helt andre muligheder for at undervisnings differentiere mellem eleverne, modtage fremmede, indsluse udfordrede elever m.v. i forhold til en stor skole, og ved sammenlægning af flere enheder bliver der nogle elever, som er nødsaget til at komme i et andet skoletilbud, da de ikke vil kunne både rumme at være på en så stor skole, men en så stor skole vil heller ikke kunne tilbyde, disse elever det ekstra og den anderledes tilgang det kræver at inkludere disse udfordrede børn.

 

De kammeratskabsgrupper, der er blevet dannet blandt alle eleverne på Vestervig skole, vil blive splittet og det er vores store bekymring,  at dette kommer til at spille en afgørende rolle for vores rige foreningsliv i Vestervig og opland. I Vestervigs område er der stærke rødder i byen, som er skabt i samspil med alle de lokale foreninger og kræfter. Når der sker noget i byen og opland eller der er nye ideer i spil, støtter hele området op og står sammen så det går op i en højere enhed. 

Vi ser ind i et reduceret udbud af fritidsaktiviteter og foreningsliv/arrangementer da flytning af elever også vil betyde et forsvindende fokus fra vores lokalområde.

 

En lukning af Vestervig skole vil få store konsekvenser for arbejdspladser, bosætning, turisme og ikke mindst den menneskelige kultur i Vestervig og opland.

 

I de senere år er bosætningen, erhvervslivet og turismen steget i vores område og mange familier er flyttet til netop på grund af en fantastisk natur, muligheden for at kunne være sammen på speciel måde som familie, hvor tid og nærvær er i fuld fokus. Ligesom familier med udfordrede børn også bosætter sig bevidst i vores lokalområde, da både borgerne og Vestervig Skole kan rumme det at være anderledes, uden at børnene føler de bliver behandlet anderledes.

 

En lukning vil trække tæppet væk under børnehaven Markblomsten og Vestervig Agger hallen, som er kæmpe medspillere for hele Vestervig og oplands eksistensgrundlag.

 

Vestervig skole er et betydningsfuldt mellemled, imellem hele området og alle de ting, som foregår og ikke mindst er i området.

Lærerne bruger de nærmere omgivelser i deres undervisning, det kan bl.a. være at de tager i golfklubben i idrætstimerne eller har tilbud om squash i SFO’en, cykelture til Agger og Krik, Klosterparken (sø/å – haletudser, vandsalamender m.v.), frugtlunden, højene, havnen i Krik, havet i Agger, Lodbjerg Fyr i Nationalparken Thy og alle vores historiske seværdigheder. Skolen samarbejder også med byens plejehjem og deltager i aktiviteterne som foregår i byen . SFO’en laver bl.a. heksen til Sankt Hans og skolen hjælper med at skære græskar til Haloween, presse æblesaft, male tænder til fastelavn og senest lavede de pynt til Blomstermandens udstilling i Tinghuset.

 

En lukning vil betyde et kraftigt fald i huspriserne i Vestervig og opland, og vil dermed få store økonomiske konsekvenser for beboerne i området. I de sidste år, hvor bosætningen er steget, er priserne og ikke mindst salget af huse også, og i samme positive spiral, er der ved at blive bygget lejligheder i Agger i øjeblikket, og det samme gør sig gældende i Vestervig fra dette efterår. Disse boligenheder er der stor efterspørgsel på, især fordi der er flere ældre, som gerne vil sælge deres huse når de får mulighed for at bo i noget mindre vedligeholdelsesfrit. Vestervig mangler, at nogle af disse huse bliver frigivet, da de få grunde som er mulige at få lov at bygge på, er så små at et alm. familie villa med 2 voksne og 2 børn ikke vil kunne være derpå.

 

Såfremt beslutning om lukning tages, bør man i det mindste sørge for, at der er realistiske vilkår for, at der kan etableres en friskole, såfremt beboerne i Vestervig ønsker dette. Dvs. tidligst lukning i 2027.

 

Hvis man lukker Vestervig skole, fratager man borgerne i lokalsamfundet nogle centrale muligheder for udvikling. Udviklingsmuligheder, som der bør sikres politisk ro omkring da det ikke er nemt at blive ved med at tiltrække positiv tilflytning hvis det som de kommer efter, er i risiko for at lukke kort efter.

 

Den dag det kan bevises, at der store skoler kan tilbyde en bedre undervisning, en undervisning med mere kvalitet, et skoleliv for lokalsamfundenes børn, der er bedre end de små skolers formåen, da er det interessant at diskutere lukninger.

 

Vestervig håndværker og borgerforening mener, at Vestervig skole er yderst vigtig for området og opland for Vestervig skole og dermed også for Sydthyområdet. Derfor kæmper vi for at Vestervig skole IKKE lukkes.

 

På vegne af Vestervig håndværker og borgerforening

 

Formand

Alex Krabbe Brønager

 

153. Høringssvar fra Henriette Blander Steffensen

Indgivet på vegne af: Vestervig Skoles Skolebestyrelse

 

Høringssvar:

Høringssvar fra bestyrelsen på Vestervig skole

Folkeskolen er i knæ - vi står på en brændende platform. Hvor vand ville være den oplagte løsning til brandslukning, peger forvaltningen i stedet på, at lade ilden brænde ud.

 

Måske håber forvaltningen/Thisted kommune, at der ud af asken vil opstå noget fantastisk helt af sig selv. Vi må desværre konstatere, at den fremlagte rapport og de beregninger, der ligger til grund for den, er yderst mangelfulde.

 

Kigger man på de øgede omkostninger til bustransport, opsyn med ventende børn om morgenen og sen eftermiddag, udgifter til tomgangsdrift af bygninger herunder udgifter til opfyldelse af flerårige forsyningsaftaler som kommunen har indgået med lokale leverandører osv., er der ikke taget tilstrækkelig højde for i rapportens økonomiske beregninger af de besparelser, der fremgår.

 

Hvad har vi gjort i Vestervig

For at håndtere de udfordringer vi har stået i, har vi blandt andet gjort følgende:

-        Ved ansættelse af ny afdelingsleder, adspurgte vi forvaltningen om muligheden for enkeltmandsledelse, mod at et allerede ansat personale kunne bestride nogle af de stedfortrædende skoleledersopgaver. Det ville være en åbenlys ting at gøre.

          Svar fra forvaltning var, at det ville kræve en ændring i kommunens styrelsesvedtægterne, som forvaltningen ikke fandt, ville give mening. Dette står vi fuldstændig uforstående overfor.

-        Ved ansættelse af ny teknisk serviceleder, adspurgte vi forvaltningen om muligheden for at ansætte en person på nedsat tid, eller dele ansættelsen med flere tilbud i byen f.eks. børnehaven og hallen.

          Forvaltningen svarede hertil, at der ikke ville være opnået en besparelse for skolens drift, ved ansættelse på nedsat tid, da tildeling ville blive tilsvarende mindre. Meldingen efterlader os overordentlig undrende.

-        Med krigen i Ukraine kom der flygtninge til Vestervig, primært kvinder med børn. Vi tilbød at oprette et skoletilbud til de ukrainske børn. Dette set i lyset af de gode fysiske forhold og den allerede vellykkede integration for flere børn på skolen blandt andet med baggrund i fantastiske sammenhold, der er i byen omkring foreningslivet, og som naturligt også griber ind i skolehverdagen.

          Forvaltningen kom aldrig med et svar, men vi konstaterer, at eleverne fragtes til og fra Thisted hver dag.

-        Vi har tilbudt at være forsøgsskole for Thisted Kommune. Her kunne man blandt andet afprøve: pædagogiske tiltag, co-teaching, udeskole, samarbejde med uddannelsesinstitutioner f.eks. naturvejleder i mindre målestok og dermed knap så omkostningstungt. Der er bred opbakning fra både personalet og forældrene. Vores udstrakte hånd er der stadig, men er sammen med dialogen forblevet ubesvaret.

 

-        Landsbyordningen hvor man bl.a. kunne samle ledelse fra dag- og skoletilbud. Forvaltningen finder ikke at der kan opnås nogen besparelse. Vi kan stille os undrende over, at man andre steder i Danmark kan opnå en økonomisk besparelse ved at drive en Landsbyordning - men ikke i Thisted kommune.

 

Med den klare bevidsthed om, at vi for nuværende og i et stykke tid har været den mindste folkeskole i kommunen, har vi gjort os umage for at bevise, at vi ikke bare har ladet stå til.

 

Årgang 2015 var en lille årgang for Vestervig Skole. For at spare penge, samlæste vi tre klasser, da denne årgang skulle starte i skole.

Vi erfarede, at det var en faglig udfordring, der ikke stod mål med den økonomiske gevinst. Vi

samlæser i dag max to klasser. Vi må desværre konstatere, at dette tiltag fra vores side, fejlagtigt fremhæves i debatten som et argument mod de små skolers overlevelse.

 

Vores aktuelle situation:

I skoleåret 2021/22, var der på Vestervig skole fire elever, som fik øremærket penge fra enkeltintegrations puljen. Alle har selvsagt været visiteret igennem PPR. I skoleåret 2022/23 mistede Vestervig Skole store dele af den økonomiske tildeling til disse børn.

 

Vi har til stadighed løst opgaven, og i samarbejde med vores kompetente personale, PPR og

forældre tilrettelagt særligt pædagogisk støtte omkring det enkelte barn, for betydeligt færre

midler.

 

Vi har mange kvalificerede ansøgere til vores opslåede stillinger. Ansøgerne ønsker at arbejde på en lille folkeskole.

 

Vi er af den overbevisning, at vores børn mærker, at lærerne har et tæt arbejdsfællesskab og har det godt indbyrdes med hinanden. Det smitter lineært af på vores børn.

 

Vi henviser i øvrigt til MED-udvalgets høringssvar.

 

Konsekvenser af forslaget

Kigger man på de lokale byer, der ikke længere har et skoletilbud, har disse udviklet sig til sovebyer:

-        man risikerer at aflive et aktivt og initiativrigt lokalsamfund.

-        faldende huspriser og dermed risiko for økonomisk insolvens hos boligejerne – samt øget liggetid ved salg.

-        risiko for nedlukning af det lokale foreningsliv og tab af fællesskab.

-        voldsom øget transporttid for børnene.

-        længere opholdstid på skolen, herunder ventetid.

-        længere tid væk fra hjemmet.

-        øgede transportudgifter for børnefamilierne.

-        familier der vælger folkeskolen fra.

-        børn der ikke længere kan være en del at folkeskolens tilbud, visiteres til specialtilbud.

-        risiko for forringelser af børnefamiliernes livskvalitet

 

Forslag til finansieren af de påtænkte besparelser

Vestervig Byfornyelse ApS har indledt forhandlinger med kommunen om køb af 42,8 % af Vestervig skoles bygningsmasse. Dette vil give skolen en besparelse i omegn af 1 mio. kroner om året – nu og i fremtiden.

Med dette høringssvar bidrager Vestervig by med et forslag til finansiering af de påtænkte besparelser på i omegnen af 1 mio. kroner om året, ligesom der fra andre sider er fremkommet forslag til at finansiere besparelserne på skoleområdet.

 

Vi stiller os undrende over, at der i Thisted kommune er lavet en lokal aftale om lærernes undervisningstid på 750 undervisningstimer årligt. I Aalborg og Morsø kommuner det tal på 800

timer. Hvis undervisningstiden hæves med f.eks. blot 20 timer årligt, betyder det at den enkelte lærer skal undervise 30 minutter mere pr. uge. Det er nævneværdigt at notere, at den enkelte lærer ikke skal arbejde flere timer, timerne skal blot om rokeres. Det bør tages med i de økonomiske beregninger og dermed overvejelser.

 

Vestervig Skolebestyrelse er fortsat villig til at gå i dialog, og vi er heller ikke afvisende for at se ind i et udvidet og gensidigt samarbejde, med Hurup Skole. Omfanget af samarbejdet skal selvfølgelig ske i en åben og gennemsigtig dialog.

 

Thisted Kommunalbestyrelse kan vælge to veje:

 

Udvikling af et bredt og attraktivt skoletilbud i hele Thy, der giver øget bosætning, højere omsætning i de lokale butikker, bedre rekrutteringsmuligheder for egnens virksomheder, udvikling af turisme og et godt liv for vores borgere i HELE THY.

 

Afvikling: lukning af skoler, fraflytning, butiksdød, mangel på kvalificeret arbejdskraft til vores

lokale erhvervsliv, et foreningsliv i opløsning og mangel på den gode liv i HELE THY.

 

DET SIGER VORES FORÆLDRE…

Vi er slet ikke i tvivl om, at grunden til vores dreng trives og fungerer på Vestervig skole, er at det er en lille skole og dermed kan tilbyde en atmosfære som kun en lille skole kan.

 

Vi sender som forældre hver dag vores barn afsted med tryghed om, at hun på Vestervig skole har de optimale betingelser for, at hendes personlighed og unikke kompetencer kommer i spil, samt at hun på skolen ikke er kendt som barnet med et handicap, men bare som det barn hun er.

 

Vi oplever skolens personale som kompetente og interesserede i elevernes læring og trivsel og vi sender hver dag et glad barn afsted. Vi er glade for samlæsning, at de små klasser giver ekstra muligheder for at opdage eventuelle udfordringer men også mulighed for at handle på dem.

 

På skolen er de dygtige til at skabe en god tryg og forudsigelig hverdag, som vores børn i høj grad har profiteret af.

 

Man skal se det enkelte barn, på Vestervig skole gør man mere end bare at tale om det, man handler også på det.

 

154. Høringssvar fra Line Røjbæk Lundbak

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Høringssvar fra Anna og Line Røjbæk Lundbak - vedr. Hannæs-Østerild Skole

 

Vi er en sammenbragt familie med børn i alderen 8, 14,16 og 19 år. Vi har de sidste 8 år boet i omegnen af Østerild og vi kunne ikke tænke os at bo noget andet sted.

 

Vores den yngste går i sagens natur på Østerild Skole og han elsker det. Hver dag han skal i skole, så glæder han sig. Han synes han har de fedeste kammerater og de bedste lærer. Han elsker skolen, fordi han er blandt sine venner og kammerater og så føler han sig i trygge kærlige rammer.

 

Alle kender alle. Selv rengøringsdamen og pedel får en High five eller kram.

 

Vi har en super kompetent lærerstab. Vi har en lydhør og nem tilgængelig ledelse, som i den grad udviser anerkendende ledelsesstil overfor lærer, forældre og elever og hvor det er nemt at komme igennem med nye ideer.

 

Vores skole er som den eneste skole i kommunen, certificeret som DGI udeskole, hvilket er fremmende for de gode sociale relationer blandt eleverne, øger trivslen, fremmer bevægelse i skoletiden og bringer udelivet ind i undervisningen.

 

Hannæs-Østerild Skole har stort fokus på ordblindhed og allerede i 0. Kl. Blev vores søn vurderet til at have mindre udfordringer med at læse, men ved fælles fokus og ekstra individuel læse undervisning, som lå forud for den almindelige skoledag, kom han ret hurtigt efter det. Og vel at mærke helt uden nederlag.

 

Vi har en skole med høj faglighed, lærerne har gode muligheder for kollegial sparring, idet vi er 3 matrikler lagt sammen under et og så er vi en attraktiv skole med et godt ry og rygte, hvilket også er medvirkede til at vi har haft en elev tilgang på 10 % siden rapporten blev fremlagt.

 

Hannæs-Østerild skole bonner også højt ud på trivsel målinger. Vi ligger faktisk væsentligt højere end både kommune og landsgennemsnittet.

 

Et stabilt grundskole forløb. Hvad er det?

Corona, hjemmeskole, opstart på ny, nye bekymringer om skole lukninger, måske overflytning til anden skole i 4. Klasse for så igen at skulle flytte efter 6. Klasse. Er det det stabile grundskoleforløb vi vil tilbyde vores børn?

 

Vi har i Hannes-Østerild en fantastisk god skole. Vi fik et opdrag i 2014, hvor vi skulle sammenlægge tre skoler til en. Den opgave løste vi - og med stor succes.

 

Vi er stolte af vores skole, det læringsmiljø, den tryghed og faglighed vi gir vores børn. Er man virkelig villig til at sætte alt det over styr fordi vi på papiret er for få børn?

 

For os at se, handler det mere om at spare penge end på børnenes trivsel. For der er ingen tvivl om, at vores børn bliver de største tabere i det her spil.

 

Ved nuværende forslag om skolelukning bliver der også markant øget transport tid i busser. Vores børn skal proppes på busser med op til 1 times transport i begge ender. Vores børn får alt for lange dage, hvor tiden og overskuddet til fritidsaktiviteter og fritidsjobs bliver forringet. Det går i den grad ud over deres sociale kapital og trivsel.

 

Som lokalbefolkning kæmper vi en kamp for vores by og vores skoles overlevelse. Vi inviterede vores folkevalgte politikere på rundtur og fremvisning af skoler, men kun 5 ud af 27 politikere tog imod tilbuddet. I vores optik udviser lokalpolitikerne en ligegyldighed i en situation som berører så mange mennesker lokalt.

 

Politisk kalder I det “en bunden opgave” at finde de 9 millioner på skoleområdet, men hvorfor er det kun syd og nord Thy der skal bidrage med midlerne?

 

Det nuværende forslag om skolelukninger bør forkastes og erstattes af et nyt forslag, hvor alle skoler skal bidrage til besparelser, for derved at undgå lukninger i yderområderne.

 

Hannæs-Østerild skole kører fælles skoleledelse fordelt over 3 matrikler. Når vi kan, kan andre skoler der geografisk er tættere forbundet vel også gennemføre fælles skoleledelse med en mindre besparelse som gevinst.

 

155. Høringssvar fra Kristian Gunbak Kjeldsen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Kære politikere,

Jeg havde forsvoret, at jeg nogensinde skulle indsende et høringssvar. Normalt nærer jeg den dybeste respekt for den demokratiske proces og arbejdet i den offentlige forvaltning. Men noget har ændret sig.

 

Jeg har fulgt processen omkring den påtænkte nye skolestruktur på tætteste hold og må sige, at jeg er en lille smule rystet over måden, hvorpå man møder borgerne, når der skal tages så vidtrækkende beslutninger som en skolelukning i et lille samfund er.

 

Meget af processen er reguleret af lovgivning på området, men rigtigt meget af processen handler også om ordentlighed og borgernes oplevelse af kommunen som noget, man kan identificere sig med og ikke ser som en modspiller. Processen omkring skolestrukturen afslører skår i ordentligheden.

 

Indsend et høringssvar

Man skal lovgivningsmæssigt afholde en række borgermøder og det er en rigtig god ting. Jeg deltog i alle tre borgermøder i Vesløs, Vestervig og Thisted.

Borgermøderne var kendetegnede ved et stort fremmøde og en stor lyst til at debattere med

politikerne. Men debatten fyldte meget lidt – ”send høringssvar ind”, gjaldede det ud gennem

højtalerne tre aftener i træk.

 

Men der er langt fra at stå og tage ordet til et borgermøde og sætte sig ned og skrive et høringssvar og få sig logget ind og loade svar op mv. Den slags er desværre forbeholdt ”semiprofessionelle og professionelle” personer at finde rundt i.

 

Koreograferet debat

Scenen var sat med Udvalgsformand Peter Larsen som ordstyrer og hele udvalget placeret ved et bord på scenen iført ”Madonna-mikrofoner” på det ene øre på trods af, at ”politikerne var her i salen for at lytte og ikke tale”, som vi fik tudet ørene fulde af. Hvorfor skulle udvalget så sidde på scenen og ikke nede i salen, når de nu ikke måtte sige noget som helst alligevel.

 

Staklerne sad der tre aftener i træk og trak minder frem fra billederne fra de årlige møder i Den Nationale Folkekongres i Folkerepublikken Kina. ”Præsidenten” taler og alle andre sidder pænt og holder mund og fortrækker ikke en mine.

 

Alene det at bruge udvalgsformanden som ordstyrer, er lettere bizart i og med, at han fuldstændigt kunne kontrollere, hvem der kom til orde, hvor meget taletid man fik og så i øvrigt kunne kanalisere alle spørgsmål afsted til bl.a. Lars Sloth, der tre aftener i træk måtte en ”tur under bussen”. Genial måde at undgå en livlig debat. Stakkels de deltagere, der af forskellige årsager, ikke turde række hånden op og deltage i debatten på grund af valget af ordstyrer.

 

Her burde man bruge en af de ansatte i kommunens milliondyre kommunikationsafdeling – eller have hyret en ekstern facilitator ind.

 

For presset program

Der var afsat to timer til et borgermøde med flere hundrede deltagere med et så vigtigt emne som skolelukninger.

 

Trækker man administrationens præsentation og en kaffepause fra, var det en god times tid til debat.

Det er i min optik alt for lidt tid til debat. Men kunne lidt få den tanke, at det gælder om at få

borgermøderne overstået i en fart, så man slipper for debatten og kan parkere det hele ovre i

”høringssvar”.

 

For dårligt forberedte

Meget tyder desværre på, at forslaget til ny skolestruktur, har været alt for dårligt gennemarbejdet og overfladisk bl.a. i forhold til beregninger, manglende alternative forslag til besparelser end skolelukninger mv. Men politikerne er tilfredse, forstår jeg.

 

Hvordan i alverden kan man være tilfredse med et forslag, der har fejl og mangler og ensidigt peger i en retning og ikke involverer de andre ting, der kan skrues på, for at komme i mål. Og overlade det til borgerne at komme med løsningerne? Er det ikke forvaltningens og politikernes opgave at komme med et katalog af forslag til besparelser i stedet for den gammeldags politiske tankegang om, at skolebesparelser kun kan komme igennem ved at lukke skoler.

 

Thy har fået et hav af ressourcestærke tilflyttere, der i fremtiden vil sætte spørgsmålstegn ved kommunens beregninger mv. i den her type processer. Det fik vi en smagsprøve på til de overståede borgermøder. Her viste både indfødte thyboer og tilflyttere, at man nu har fået en generation, der ikke finder sig i hvad som helst og slet ikke planer mv., der ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdede, før de bliver præsenteret. Man vil ikke bare finde sig i at klappe hælene sammen og følge de store ledere i Thisted Kommunalbestyrelse. Bare vent til, at pasningsområdet kommer til debat i efteråret.

 

Monty Python ramte Vesløs

Der gik helt Monty Python i det, da Lars Sloth for 15. gang (jeg holdt op med at tælle, da jeg kom helt derop) i Vesløs måtte svare på helt konkrete og logiske spørgsmål med ordene ”det har vi ikke regnet på” eller ”det ved vi ikke”.

Kronen på værket opstod da en borger konstaterede, at med færre skoler, måtte der jo også skulle spares på administrationen i Thisted og i den anledning gerne ville vide, hvor mange ansatte, der var i forvaltningen, hvor skolerne hører under og fik svaret ”det kan jeg ikke svare på….på stående fod”. Der gik et sus gennem salen. Det var så bizart, at man næsten fik ondt af manden.

 

Hvis man laver et borgermøde, må man have forberedt sig til fingerspidserne og sammen med kommunens milliondyre kommunikationsafdeling, have forberedt en lang række svar på de forventelige spørgsmål, der måtte være fra salen. Det ville enhver professionel kommunikationsafdeling med føling for, hvad folk i et lokalsamfund tænker samt de almindelige samfundsstrømninger, være i stand til at producere til politikerne. Hvis ikke det er en del af deres arbejde – hvad laver de så? #ThyTilLigegyldigher?

 

Høringssvar er kompliceret stof

”Skriv endelig nogle høringssvar”, ”Vi læser alle jeres høringssvar”….

Jeg vælger at tro, at politikerne reelt læser høringssvarene. Ellers vil det modsatte være politisk selvmord, når det bliver opdaget.

 

Det at lave høringssvar som skolebestyrelse eller lignende, besat af frivillige kræfter med jobs,

familie osv., er mere omstændigt end som så.

 

Alene det at sende anmodninger om akt- og partsindsigter ind til kommunen, at få formuleret

tingene bredt nok til, at man får de brede svar og ikke blot de to tal, forvaltningen mener er nok at sende afsted til, at man har opfyldt anmodningen om indsigt fra borgerens side, er en ren jungle for almindelige mennesker. Derfor er høringer for semi- og helprofessionelle personer.

 

Tiden man har til at lave høringssvar på de områder, der omhandler børn, unge og ældre, er i min optik alt for korte. Det er kompliceret stof, hvor borgerne måske har været ved af gennemskue, hvordan tallene er skruet sammen i en kommunal kontext mv.

 

Det gør, at man enten afstår fra at komme med et høringssvar eller skriver noget, der ikke kan flytte noget i sidste ende. Det er et demokratisk problem, som man fra politisk hold skal tage seriøst. Jeg har ingen her og nu løsninger – men synes, at det er et punkt, der skal indtænkes i kommende høringsfaser.

 

Konkrete løsningsforslag:

Borgermøder skal starte 18.30 og vare op til tre timer heraf minimum to timers reel diskussion.

 

Moderator skal ALDRIG være en politiker. Udvalgsformand kan godt indlede og kort byde velkommen.

Politikerne skal komme med holdninger på borgermøderne. Ellers skal de ALLE sidde i salen og evt. blande sig derfra, hvis de har modet til det.

 

Fremsatte forslag skal tage højde for alle typer spørgsmål, da borgerne i højere grad fremtidigt vil kræve helt konkrete svar. ”Det undersøger vi” og ”Det kommer vi tilbage på..” dur ikke.

 

Der skal udvikles og implementeres en langt bedre kommunikationsindsats overfor borgerne så tidligt som muligt i processerne. Borgerne skal møde kommunen som medspillere og ikke modspillere.

 

Det bedste der kunne ske for Thy var, at man tog det her forslag af bordet og fredede den nuværende skolestruktur de næste 5-6 år og så tog HELE skolestrukturen op til debat igen i en løbende diskussion med lokalsamfundene i forhold til aktuel befolkningsudvikling, Thys udvikling udenfor Thisted, herunder udvikling af nye måder at få mere ud af pengene på i de enkelte samfund, og så videre.

 

Den gammeldags politiske tankegang med, at vi bare gør som vi plejer, vil ikke fremtidigt løse Thys udfordringer og risikerer at grave dybe kløfter mellem Thisted by og resten af Thy. Det er Thy for lille et område til og det vil skabe alt for store fremtidige problemer for sammenhængskraften i HELE THY.

 

156. Høringssvar fra Lise Christiansen

Indgivet på vegne af: Hurup Skoles Skolebestyrelse

 

Høringssvar:

Høringssvar fra skolebestyrelsen Hurup Skole til Plan for ny skolestruktur

 

Vi forældrevalgte i skolebestyrelsen på Hurup Skole anerkender, at kommunalbestyrelsen har stillet en bunden opgave til BFU om at spare penge på folkeskoleområdet.

 

I forbindelse med planen for en ny skolestruktur har forvaltningen fundet, at Hurup skole kan rumme elever fra nedlagte skoler. Vi anerkender, at der er plads til almendelen i klasselokalerne, men vi har en bekymring mht. udearealer og specialafdelingen. Her er det vigtigt, at de helt rigtige rammer etableres både ude og inde, så ingen elever oplever at miste noget, men får oplevelsen af en flytning til det bedre. Er dette ikke muligt indenfor tidsrammen, anser vi det for bedst, at man bibeholder specialafdelingerne på Bedsted skole, indtil rammerne er på plads. Vi mener ikke, at det er hverken ansvarligt eller realistisk at flytte specialafdelingerne til Hurup med de nuværende tilgængelige lokaler og uderum.

 

Uanset en eventuel ændret skolestruktur gælder det for vores indskoling og SFO, at de fysiske rammer vil blive presset. Her er man nødt til at se på en løsning, så skolefritidsordningen fortsat kan være et kvalitetstilbud for børnene. Vi mangler simpelthen kvadratmeter.

 

Vi er gennemgående udfordret på vores økonomi. I Region Nordjylland ligger Thisted Kommune nederst på listen, når det kommer til budget pr. elev. Internt i kommunen viser forvaltningens beregninger, at Hurup Skole har det laveste budget pr. elev i kommunen. Dette kan tolkes positivt: Vi er de allermest effektive. Og det kan tolkes negativt, at vores børn åbenbart ikke fortjener lige så meget som andre. Uanset er økonomien utilstrækkelig og uanset fremtidig skolestruktur forventer vi en ny ressource- og klassetildelingsmodel. Uanset om man er elev på den ene eller anden skole, må man indenfor samme kommune kunne regne med en ensartet kvalitet i såvel undervisning som fysisk indretning. Der bør være forholdsvis den samme økonomi i alle folkeskoler i Thisted Kommune sådan,  at man har samme muligheder for den almene drift. Der skal være økonomi til tolærerordninger, til holddeling, til AKT. Som forældre forventer vi en folkeskole, som ikke kun består af SKAL-opgaver, men som har økonomi til de mange vigtige KAN-opgaver. Det er i ligeså høj grad her, at dannelsen finder sted. Hvad nytter det, at kommunen investerer i sociale og kulturelle tilbud, hvis skolerne ikke har økonomi til at gøre brug af dem?

 

I den sydlige del af kommunen vil der med forslaget reelt ikke være andre alternativer til folkeskolen end friskoler. Med den nuværende ressourcetildeling må dette forventes at blive et attraktivt alternativ for mange.

 

Uanset udfaldet for en fremtidig skolestruktur ligger det os på sinde, at skolen spiller sammen med de omkringliggende lokalsamfund. Den gode skole opstår i samspil med familier, erhvervsliv, kulturliv og sportsforeninger, og her er det afgørende, at vi er i stand til at anvende de mange muligheder, som findes i vores lokalsamfund. Her er økonomi igen en faktor, for busser koster. På Hannæs har man erfaring med at tilknytte en bus til skolen for at muliggøre ekskursioner. Vi forestiller os en model, hvor skolen har en bus til rådighed, så vores elever får lov til at kende vores lokalsamfund. Det ville være oplagt at lade servicepersonale med buskørekort spille en rolle i en sådan ordning.

 

Med forvaltningens egne ord er akilleshælen i planen for en ny skolestruktur bustransporten til og fra skole. Vi har her i syd et stort geografisk område, og det er med bekymring, at der er elever, der med forslaget har udsigt til at sidde i bus mere end de som nu 45 min hver vej. Det er en stor bekymring, at der har været tale om, at bussen skal køre to gange, og at der derfor vil være elever, som kommer til at møde og vente på skolen 30 min før og efter ringetid. Dette er uacceptabelt og ikke en kvalitetsforøgelse, hvilket ellers må være rimeligt at forvente i betragtning af de tilsvarende indgribende skolelukninger.

 

Der er mange bekymringer, og vi tager dem alle meget seriøst. Af samme grund er det vigtigt at få skabt ro på området med en langsigtet plan, en bæredygtig vision og ikke mindst med økonomisk stabilitet. Det er vores vurdering, at det samlede forslag ikke imødekommer de faktiske økonomiske behov. Uanset om forslaget vedtages i sin helhed, delvist eller forkastes fuldstændigt, er det bydende nødvendigt at tilføre midler til folkeskolen i Thisted Kommune.

 

Hvis kommunalbestyrelsen mener, at denne struktur er den rigtige, er vi forældrevalgte i skolebestyrelsen på Hurup Skole klar til i bredt samarbejde at etablere en ny skole i syd. Det vil imidlertid kun lykkes, hvis den oplevede forringelse af at miste sin lokale skole opvejes af tilsvarende investeringer i den fremtidige skole. Der skal flere penge til, end det man får ud af denne spareplan. Der SKAL investeres i en ny og bedre folkeskole. Folkeskolerne SKAL løftes i kvalitet og ressourcer, der SKAL være en vision for folkeskolerne i Thisted Kommune. Folkeskolen skal være så attraktiv, at det opvejer 45 minutters køretid - hver vej. Kommunalbestyrelsen bør sikre økonomi, så det er muligt for os at drive skole, så det stadig er attraktivt at bo i vores små lokalsamfund. Der skal tænkes nyt på alle parametre i kommunen, og det er hverken folkeskolens primære opgave eller folkeskolens opgave alene at løfte tilflytning og dermed indtjening til kommunen. Vi mangler den nødvendige vision for folkeskolen, som kan spille sammen med en vision for hele kommunens udvikling. En spareplan er ikke visionær.

 

På vegne af de forældrevalgte i skolebestyrelsen på Hurup skole.

Lise Christiansen, Formand

 

157. Høringssvar fra Emira Sibic Nedergaard

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Der mangler noget i forslaget til den nye skolestruktur!

Og hvad er det så der mangler, kan man spørge sig selv om. I virkeligheden burde en almindelig borger fra Koldby ikke skulle fortælle selveste Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune det. Men sådan er det nu engang desværre, og det er en sørgelig konstatering.

 

Svaret er: der mangler VISIONER, der mangler MOD, der mangler HELHED og SAMMENHÆNG!

 

Jeg har taget et kig på Thisted Kommunes hjemmeside, hvor jeg finder Politikker og Strategier for kommunen. Her finder jeg de Politikker som Kommunalbestyrelsen har vedtaget i 2022 og som er gældende 2023-2026.

Her tales allerede på første side om værdier og tilgange i Thy og om at vi vil være bedst til livet. Og hvad kendetegner det gode liv i Thy, spørges der om?

Svaret kommer prompte – det er ”plads, tid og ro, nærvær og fællesskaber, samt et aktivt liv i balance mellem arbejde og fritid.

Og så er der naturen. Naturen i Thy fremhæves som vores helt særlige aktiv og kobles desuden med alle de førnævnte kendetegn.

 

Hvis I lige husker på ovenstående, mens I læser den næste del…..

 

1. Plads:

Den plads som vores børn nyder godt af nu på de mindre skoler, fratages de, hvis forslaget går igennem. De skal i noget der er større, men ikke på den gode måde. I virkeligheden er der mindre plads til dem. I virkeligheden bliver de flere børn i klassen, der bliver mere støj, de høres ikke, men farligst af alt risikerer vi at de børn der har mest brug for det heller ikke SES. Plads er også rummelighed, og rummeligheden risikerer vi at der begrænses på de større skoler, specielt for de børn der har allermest brug for den.

 

2. Tid:

Tid er værdifuld og de sidste mange år har vores lærere, pædagoger og generelt alle varme hænder fået mindre tid til det der er vigtigt. På en mindre skole har læreren faktisk en smule mere tid til eleven. Til hver enkelt elev. Tid er også rummelighed, og igen fratages vores børn noget af den rummelighed hvis forslaget går igennem. Samtidig fratages børnene også tid fra sport, fra leg, fra familietid, fordi de nu skal til at sidde mange timer i bus hver uge, foruden den ventetid de muligvis skal have på skolen. Det er under al kritik.

 

3. Ro:

En mindre skole giver mere ro. Det gælder både for eleverne men også for lærerne. Der er ro til fordybelse og ro til at lære hinanden at kende.

 

4. Nærvær:

Nærvær er essentielt på mange måder og igen er der uden tvivl mere af det når der ikke er for mange børn.

 

5. Fællesskaber:

Det har vi masser af i Koldby! Og for mange af disse fællesskaber er Koldby Skole helt central.

Eksempelvis den årlige fastelavnsfest, som Koldby Hørdum Idrætsforening, Hørdum Håndværker- og Borgerforening, Koldby Borger- og Erhvervsforening og Menighedsrådet i fællesskab organiserer til afholdelse på skolen.

Eller juleoptoget som går igennem byen og sluttes af på skolen.

Eller fællesspisning på skolen.

Ja der er skam masser af fællesskaber i de små landsbyer – for det er noget vi kan. I kan jo prøve at se hvad fællesskab kan hvis I kigger tilbage på den.

 

6. Aktivt liv i balance mellem arbejde og fritid:

Her er flere ting der skærer mig i øjnene når jeg ser på det, med nuværende debat i tankerne.

Vi kan starte med det aktive liv – det er der faktisk en del af i Koldby også, for vi har en helt fantastisk Idrætsforening der i et lille landsbysamfund formår både at holde på traditionerne, men som også hele tiden søger at sætte nyt i gang – ikke kun for de mindste borgere men for folk i alle aldre. Vi kan dog ikke løbe fra at børn og unge udgør en god portion af vores foreningsliv hvad enten det er fodbold eller gymnastik (eller begge dele). Og hvordan klarer en idrætsforening sig så når de små enten vælger at gå til deres sport et andet sted (i dette tilfælde højst sandsynligt Snedsted) fordi alle vennerne er der, eller når de er for trætte til overhovedet at komme afsted? Sidstnævnte bringer mig til næste del af sætningen – balancen mellem arbejde og fritid? Mange af vores børn, også de meget små, risikerer helt vildt lange ’arbejdsdage’ hvis forslaget om ny skolestruktur går igennem. Vi snakker måske 1,5 til 2 timer ekstra, 5 dage i ugen.

 

Som sagt – hvordan skal de have overskuddet til at tage til deres sport, til legeaftaler, til familietid? Balancen er væk. Den er i ved at tage fra dem.

 

7. Naturen:

Ja her har jeg bare at sige at den helt særlige natur i Thy, som er vores helt særlige aktiv, den er altså ude i yderområderne – ikke i Thisted.

 

Overordnet set har Kommunen tre politikker, som sætter retningen for alle opgaver:

Thy til bæredygtig fremtid, Thy til det gode hverdagsliv, Thy til potentialer og vækst. Lad mig også gennemgå disse.

 

Thy til bæredygtig fremtid

Værdier og tilgange ved Thisted Kommune

Her nævnes balance, mod og langtidsholdbare løsninger – men jeg står tilbage med masser af spørgsmål.

-        Hvor er balancen når alle yderområder udhules og afvikles? Hvor er balancen når alt centraliseres? Hvor er balancen mellem børnenes arbejdsliv og fritid? Hvor er balancen mellem land og by?

-        Hvor er modet til at gå andre veje end den nemme vej (for undskyld mig, men det virker til at det var den nemme løsning – alt under 100 elever lukker og slukker vi da bare)? Hvor er jeres mod når det drejer sig om at udvikle skolerne i de små samfund? Hvordan kan det være modigt at gøre det samme som man altid har gjort når det blev lidt svært? Hvordan er det mod når man ikke tør investere i skolen, men altid vil spare på den? Og hvor var modet til at lytte til de relevante parter inden vi nåede hertil?

-        Hvordan kan dette forslag være en langtidsholdbar løsning, når vi står over for tab på så mange andre områder (hallerne, foreningslivet, boligpriserne, tilflytning etc.) Hvordan er det en langtidsholdbar løsning at presse vores børn med lange dage, store klasser og mindre plads, når vi allerede nu ser stigende tendenser for unge med psykiske udfordringer netop pga. pres?

 

Thy til det gode hverdagsliv

Politik for velfærdsområderne ved Thisted Kommune

Nogle af målsætningerne er at:

-        Have fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner og tilbud med kvalitet i centrum, og have mod til at træffe de svære valg og den tværgående prioritering.

 

          I forhold til skolen, siger I selv at der ikke ses betydelig forskel i fagligheden på skolerne (små/store), og jeg tror at alle der har læst forslaget til ny skolestruktur kan konstatere at den økonomiske bæredygtighed har været af yderste vigtighed i denne sammenhæng. Men igen undres jeg over udtrykket økonomisk bæredygtighed. Faldende børnetal er ikke noget nyt fænomen – så hvorfor ikke begynde at anskue den økonomiske bæredygtighed ud fra nogle andre principper end hidtil? Hvorfor ikke forsøge at gå nye veje, som Thy ellers efterhånden er kendt for at gøre, og lave om på den måde man tildeler penge? Hvorfor er dét at investere i skolen ikke hvad vi i Thy anskuer for at være økonomisk bæredygtighed, og så kan vi lade resten af landet om at spare sig til det?

 

-        Arbejde for, at alle opnår det gode hverdagsliv – uanset forudsætninger. Vi understøtter og udfordrer alle borgere til at udvikle sig hele livet.

 

          Skal alle opnå det gode hverdagsliv, uanset forudsætningerne? Fortjener vi det så ikke i de små landsbysamfund? Er vi ikke en del af alle? Hvorfor skal vores børn have dårligere forudsætninger for det gode hverdagsliv i yderområderne, når nu målsætningen er alle uanset forudsætningerne?

 

-        Være en sund kommune med stort fokus på både fysisk, mental og social sundhed for alle.

 

          Gælder denne målsætning også alle? For jeg kan frygte at den sundhed vil være sværere for os og vores børn at opretholde, ude i yderområderne.

 

-        Prioritere differentierede og tidlige indsatser for at sikre lighed for borgerne.

 

          Hvis I vil sikre lighed for borgerne, så skal der være lighed mellem land og by. Jeres tidlige indsats i dette tilfælde kunne være at investere i de små skoler i landsbyerne for at sikre at vores børn ligestilles med bybørnene.

 

-        Have et rigt kultur- og foreningsliv - og skabe og understøtte derigennem aktive og meningsfulde fællesskaber for og med alle borgere gennem hele livet.

 

          Endnu en gang taler vi om foreningsliv, et aktivt liv. Og endnu en gang undrer jeg mig over hvordan vi får det til at hænge sammen i yderområderne.

 

Thy til potentialer og vækst

Politik for vækst og udvikling ved Thisted Kommune

Her nævnes specielt to potentialer og målsætningerne for dem, som er meget relevante i nuværende debat.

 

-        Potentiale: Attraktive rammer for det gode hverdagsliv i Thy

 

          Målsætninger:

          Thisted Kommune dyrker og fremmer det gode liv i alle aldre med fokus på de særlige egenskaber, der kendetegner Thy.

          Thisted Kommune dyrker og fremmer de faktorer, der understøtter det gode og bæredygtige liv for alle i Thy. Det er kvalitet i vores velfærdsservice, et robust og varieret arbejdsmarked, attraktive boliger og et varieret udbud af boligtyper, institutioner med høj kvalitet, lokale uddannelsesmuligheder og et rigt fritids- og kulturliv.

 

          Meget af det der kendetegner Thy, befinder sig i yderområderne. Hvis fokus skal ligge der, når det kommer til at dyrke og fremme det gode liv – ja så må man antage at skolerne i de små samfund må være værd at fokusere på – og investere i. Det er trods alt det gode og bæredygtige liv for alle i Thy.

 

-        Potentiale: Branding og bosætning

 

          Målsætninger:

          I Thy er vi det naturlige og foretrukne sted at bo og besøge - og står sammen om at fortælle omverdenen om netop det.

          I Thy formidler vi i samlet flok det gode liv i Thy - både det værdiladede (Thy til livet) og de øvrige forhold, der er forudsætningerne for tilflytning og ”fastholdelse” af indbyggere – fx et bredt udbud af boligtyper, jobmuligheder og kvalitet i vores kommunale institutioner.

 

          Hvad skal fortællingen om Thy være fremadrettet? Hvad skal vi brande os på, når de områder der er mest attraktive for tilflyttere, er udhulet og afviklet? Hvad gør vi så? Hvordan formidler vi i flok, når vi tydeligvis ikke er én samlet flok?

 

Mit Thy er ikke det jeg ser i forslaget om ny skolestruktur – for mit Thy er modigt, visionært og samlet!

 

Så vær modige – vær visonære – og lad os forblive et samlet Thy – et HELT THY

 

Bevar Koldby Skole – Bevar de små skoler – Bevar yderområderne

 

Med venlig hilsen

Emira Sibic Nedergaard

Bekymret borger og mor fra Koldby

 

158. Høringssvar fra Line Toft Fuglsang

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Kære politikere! Jeg er mor til en pige i 0.-1. kl. på Hannæs-Østerild skole i Østerildafdelingen. Samt en dreng i børnehaven og en lille ny, som vi håber vil have deres trygge skolegang i Østerild. Vi valgte at flytte til Hjardemål, da vi syntes Østerild by og opland bød på alt hvad vi ønskede for vores familieliv og børns opvækst. Dette indholdt IKKE flere timers kørsel i bus, tidlige morgener og lange eftermiddage i vores i forvejen pressede hverdag.

 

Alt sammen er nu noget som i forsøger at pådutte vores børn og os. Vi har som forældre have bekymringsfulde dage og nætter og ligeså har vores datter, som elsker hendes skole og klasse, og som for alt i verden ikke ønsker at flytte skole eller splittes fra hendes klassekammerater.

 

Jeg fik indtrykket ved borgermødet i hannæs-hallen (vesløs), at forvaltningens udarbejdelse er ekstremt mangelfuld og KUN lavet ud fra en økonomisk synspunktog UDEN tanke på børnenes og familiernes ve og vel. Men uden udregning på øget transport og åbningstider i sfo. Øget co2 udledning, børnenes trivsel og jeg kunne blive ved.

 

Jeg kan ikke forstå, at I vil prioritere 30 mio. kr. til udvidelser af andre institutioner/skoler i kommunen, hvor børne-tallet i byen er faldende. I Østerild er børnetallet derimod stigende med 8%.

 

I kunne evt. sende børnene fra sennels/thisted til Østerild, når nu i mener der mangler børn på skolen? (Ikke en god løsning, men der er altså lige langt begge veje) Og vil derved spare kommunen for 30-35 mio. I kunne prioritere de kommunale midler i børnenes retning, når nu thisted kommune ligger 7000 kr under landsgennemsnittet for hvad der bruges pr. elev.

 

En mulighed er også at hæve kommuneskatten og bruge disse midler på at frede folkeskolerne i landbysamfundene de næste mange år. Thy for alle! Også for børnene i landsbyerne. De skal have lige vilkår for læring, frihed og fritid, som deres venner i de byerne.

 

159. Høringssvar fra Sejr Stig Nielsen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hvis der ikke foreligger henvendelser fra forældre, der er bekymrede over det beskedne elevtal og der ikke er større vanskeligheder med at skaffe kvalificeret personale til de lukningstruede skoler end på kommunens øvrige skoler, må strukturdebatten primært være økonomisk betinget.

 

Tager man udgangspunkt i erfaringerne fra de kommuner, der kører forsøg med mindre styring af skolerne og i SF’s forslag, om at sætte folkeskolen fri nu, vil der sandsynligvis kunne frigøres midler svarende til den ønskede besparelse. 

 

Det skulle ikke være umuligt, hvis der er hold i Krifas arbejdsundersøgelse. Den viser, at en stor del af danskerne bruger op mod 20 timer om måneden på pseudoarbejde. Det kan være unødvendige møder, udarbejdelse af rapporter og statistikker, der nemt kan undværes og meget mere. Det offentlige system er næppe bedre på det område end det private.

 

Da der ikke er klare beviser for kvaliteten af store skoler sammenlignet med små, er det vel forsøget værd at lade Hanstholm og Vesløs fortsætte, så længe der er forældreopbakning hertil.

 

Man skal ikke undervurdere lærernes vilje til at løse de faglige udfordringer, der måtte opstå. På trods af de sidste 30 års bestræbelser på at tage arbejdsglæden fra lærerne er de stadig på banen.

 

160. Høringssvar fra Claus M Christensen

Indgivet på vegne af: Bestyrelsen for Friplejehjemmet Bedsted

 

Høringssvar:

Generationsmødet

Lige siden Friplejehjemmets start for 10 år siden, har fokus blandt andet været, at Friplejehjemmet er en del af lokalsamfundet. Derfor har det altid været naturligt at invitere dagplejen, børnehaven og skolen indenfor til et samarbejde.

 

Friplejehjemmets beboere har nydt godt af dette samarbejde, hvor blandt andet skolens klasser har bidraget med underholdning og samvær for Friplejehjemmets beboere.

 

Skolens elever har nydt godt af mødet med Friplejehjemmets beboere, hvor nogle af dem endda er i familie med hinanden. Beboerne har kunnet fortælle historier om deres skolegang og i øvrigt deres børne- og ungdomsliv. Eleverne har haft mulighed for at fortælle om børnelivet i dag med nogle helt andre udfordringer. Det har givet en helt anden forståelse af hinanden ved generationsmødet.

 

Disse møder har kunnet finde sted, da Bedsted Skole er en lille skole meget tæt på Friplejehjemmet.

 

Den langsigtede rekruttering

Generationsmøderne er på lang sigt med til at så nogle frø hos eleverne på skolen til at tage en omsorgsuddannelse, når den tid kommer. Jo større indsigt i de ældres liv på plejecentret, jo større er mulighederne for at vælge en omsorgsuddannelse i fremtiden. Personer med en omsorgsuddannelse bliver en mangelvare i fremtiden, så frøene skal slås tidligt.

 

Den almindelige rekruttering

Vi har som alle andre plejecentre i kommunen brug for kvalificerede medarbejdere og meget gerne medarbejdere, der engagerer sig i lokalområdet. Vi ønsker mulighed for bosætning, og det sker kun, hvis der er en dagligvarebutik, aktive fællesskaber i f.eks. foreningerne, samt gode vilkår for børnene i dagplejen, børnehaven og skolen. Mangler skolen, vælges vores lokalområde fra. Vi forsøger på Friplejehjemmet at danne de bedste rammer for et godt arbejdsliv, men vi har brug for at de ydre rammer også er til stede, så derfor BEVAR BEDSTED SKOLE.

 

Gør den til et muligt valg for forældrene, så de kan vælge mellem den store skole i Hurup eller den lille skole i Bedsted.

 

Med venlig hilsen

En bekymret bestyrelse på Friplejehjemmet Bedsted Thy

 

161. Høringssvar fra Betina Sørensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Høringssvar fra privat hjemvendt familie - Koldby Skole

Formand for Børne- & Familieudvalget Peter Larsen har tidligere udtalt, lige inden rapporten blev udarbejdet - citat:

 

”at en skole først skal nedlægges, hvis den ifølge en prognose får under 60 elever over en periode på flere år – det er en model, han vil arbejde for”

 

Koldby Skole kommer ikke under 60 elever i hele perioden, hvori analysen til den fremtidige skolestruktur skal gælde - se side 7 i bilag til rapporten. Det reelle elevtal er over 90 elever, hvert år, i de næste 6 år!

 

Thy er et dejligt, trygt og magisk sted at bo og vokse op i som barn ude i landdistrikterne… MEN Thy handler også om ligeværdighed - Koldby Skole er en lokal base for vores børn og deres familier, der er med til at skabe balance mellem land og by. Koldby Skole er driveren i lokalsamfundet, da den er samlingspunktet i mange henseender – det vil derfor være klogt at holde liv i en mellemstørrelse skole som Koldby.

 

For mange år siden var det studierne i de store byer, der trak os forældre væk fra Thisted Kommune. Med en høj/god uddannelse og en stor portion erhvervserfaring i bagagen samt 2 mindre børn på bagsædet var det for 2 år siden tiden til at vende tilbage til Thy – tilbage til det Thy, som skriger på unge mennesker med høje/gode uddannelser og som enten har eller ønsker at stifte familie – Vi kunne levere begge dele til Thisted Kommune.

 

På bagsædet var et børnehavebarn og et kommende skolebarn og det mest oplagte valg var at benytte tilbuddet, om en mindre lokal folkeskole med høj trivsel og faglighed – Koldby Skole – og tilbuddet om en god børnehave – Koldbøtten. Ved et besøg og rundvisning på Koldby Skole var det som at komme hjem – her var det trygt og varmt at være! Ingen tvivl om, at her vil vores børn kunne trives og lære de første mange år af deres skoleliv!

 

Thisted Kommune kunne hermed endnu engang sætte flueben i regnskabet over hjemvendte yngre borgere med skattekroner til kommunen i lommen og vækst i befolkningstallet.

 

Drømmen om den gode, trygge, nærværende barndom med venner til børnene på samme gade i et lokalsamfund hjemme i Thy brister med Thisted Kommunes udspil til en ny skolestruktur - kassetænkningen er gået i gang – børnene er blevet glemt - børnene er blevet til små puslespilsbrikker, der skal tilpasses en ramme, der er alt for lille! Kommunen har gang i en underminering af det frie skolevalg i Thy.

 

Hvis en skolelukning betyder, at mange elever skal sidde 1 time til halvanden i en bus, hver morgen for at komme i skole i en klasse med 26 klassekammerater, kan man vel med rette sige, at kommunens fokus er på ren optimering og absolut ikke på kvalitet.

 

Vi kommer fra en by væsentlig større end Thisted og med kæmpe folkeskoler – her ville vores 2 børn ALDRIG kunne trives – de er opvokset i små nære lokale miljøer – derfor faldt valget også på lokalsamfundet i Koldby – et samfund, som er unikt, aktivt, i udvikling og som brænder for både børn og voksne. Hvis vores børn skal gå på en stor skole, behøvede vi ikke flytte tilbage til Thy!!

 

Koldby Skole er noget helt særligt – og skolen lykkedes med mange ting – måske de store skoler inde i Thisted kunne drage noget erfaring herfra:

-        Koldby Skole klarer sig rigtig godt fagligt – bedre end gennemsnittet

-        Koldby Skole er gode til at undervisningsdifferentiere mellem eleverne

-        Koldby Skole er gode til at beholde / indsluse udfordrede elever

-        Koldby Skole kan, som en mindre skole, rumme inkluderede elever, der har brug for ekstra kram og opmærksomhed

-        På Koldby Skole bekymrer man sig om hinanden – her kender vi alle hinanden – det gør godt for både almene samt sårbare børn - her er stor trivsel både blandt børn og voksne

 

Som hjemvendt Thybo, der har holdt øje med udviklingen i området på sidelinjen burde det være en smal sag for Kommunalbestyrelsen, at finde de få millioner af kroner, de ellers ønsker at spare på området, et andet sted.

 

Tænk kreativt – Lyt til os borgere - Tør og finde besparelsen på en anden anderledes ny måde!

 

-        Gentænk hele specialområdet ved at samle specialområdet i Midt i Bedsted på én matrikel. Herved sikres specialeleverne de bedste forhold i praksis, da de fysiske rammer allerede er til stede og indretningen giver optimale forhold for at specialbørnene kan trives bedst muligt – I Bedsted er de dygtige og de kan noget helt unikt for/med specialbørnene

-        Gentænk skoledistrikterne – Er skoledistrikterne stadig tidssvarende? Koldby Skole modtager hvert år elever fra andre skoledistrikter, da forældrene aktivt tilvælger Koldby Skole

-        Spar på indkøb af mobiltelefoner og abonnementer til ansatte generelt i Thisted Kommune

-        Spar på brugen af eksterne konsulenter hele vejen rundt – Thisted Kommune har sikkert rigtig mange gode kompetencer internt

 

Kommunalbestyrelsens medlemmer vil vel ikke være dem, der knækker Thisted kommune midt over mellem land og by – anerkend og lær af de kommuner, der for år tilbage har lukket skoler i landsbysamfundene og som nu står med alle udfordringerne med lavere trivsel i de store skoler, døde landsbyer og tomme huse – Gør som blandt andet Hedensted og Skive Kommuner - BEHOLD KOLDBY SKOLE, en mindre skole, som en del af en decentral skolestruktur

 

162. Høringssvar fra Elizabeth Laustsen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hej, Som tidligere Hanstholm bo - og nu i en overvejende process om at flytte til Thy (Familie, Natur, billig bolig, Venner, er nogle af argumenterne) igen, med 2børn – lang uddannelse og mand, må jeg indrømme, at I gør det meget lidt attraktivt at flytte til Thy.

 

Jeg forstår ikke, at en udkantskommune som Thisted, ikke prioriterer sine skoler - qua de lange km afstande, som det aller-vigtigste. Thisted Kommune er mig bekendt arealmæssigt landets største - og det må være et tungtvejende argument for at prioritere øknomien på skolerne.

Jeres administrationsomkostninger er til gengæld meget høje - målt på antallet af borgere.

Kig på det - og sammenlign jer, med velfungerende kommuner, som Aalborg.

 

De bedste hilsner, Elizabeth

 

163. Høringssvar fra Anette Højlund Christensen

Indgivet på vegne af: Forældrevalgte i Sennels Skoles Skolebestyrelse

 

Høringssvar:

Høringssvar fra forældrevalgte i Sennels Skoles skolebestyrelse

 

Skolebestyrelsen anerkender, at processen omkring ny skolestruktur er en svær proces, hvor der er mange følelser i spil og mange hensyn at tage. Vi har fuld forståelse for de bekymringer, der lige nu er i de landsbyer, hvor der er forslag om skolelukninger.

 

Som skolebestyrelse for Sennels Skole ønsker vi ikke at kommentere på andre skolers fremtid, men vil fokusere på emnet økonomisk bæredygtighed, som også berører Sennels Skole.

Vores høringssvar er derfor målrettet den generelle økonomiske situation på skoleområdet.

 

Sennels Skole er i dag, på lige vilkår med de andre skoler i kommunen, påvirket af den nuværende økonomiske situation på skoleområdet.

 

Som skolebestyrelse ønsker vi, at børnene har en skoledag, hvor faglighed og kvalitet er i højsædet, men vi oplever, at skolerne er økonomisk pressede. Der er pt kun økonomi til absolut skal-opgaver og ikke til opgaver som fx. faglig vejledning, AKT-vejledning, kørsel til kulturelle og faglige arrangementer, lejrskoleophold, sociale arrangementer, trivselsaktiviteter og kompetenceudvikling af medarbejderne.

 

Opgaver som disse er med til at sikre en god og varieret skoledag med høj trivsel og faglig kvalitet. Hvis vi som skole skal lykkes med folkeskolens formål, herunder at give eleverne lyst til at lære mere, bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling samt skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, er det nødvendigt med en bæredygtig økonomi, der tillader, at vi er ambitiøse på vores børns vegne.

 

Som skolebestyrelse håber vi derfor på, at der kan findes en løsning på en fremtidig skolestruktur, der kan sikre økonomisk bæredygtige skoler i Thisted Kommune.

 

164. Høringssvar fra Keld Jensen

Indgivet på vegne af: Klosterbyen Vestervig

 

Høringssvar:

Nedlæggelse af landsbyskoler = nedlæggelse af landdistrikter!

 

INDLEDNING:

Dette skulle have været mit indlæg ved det offentlige møde d. 12.04.23 i Aktivitetscenteret i Vestervig. Men det blev forhindret af en nidkær ordstyrer, som ellers havde skrevet alle op, der ønskede ordet efter kaffepausen. Så det tog vi følgelig som givet ville holde stik som en aftale – men nej!

 

Efter kaffepausen fik man også ordet efter rækkefølge på talerlisten. Da 3. sidste på listen holdt sit indlæg gjorde jeg mig klar som den 2. sidste på listen, men da 3. sidste var færdig proklamerede ordstyreren bare: ”Det var så den sidste. Vi når ikke flere.” Jeg rejste mig op og signalerede, at det faktisk var min tur – men det ignorerede ordstyreren bare! Så vi 2 indskrevne tilbage fra Vestervig fik ikke lov at komme med vores indlæg. Vi var meget skuffede! Jeg finder det for dårligt, at ordstyrer ikke søger at færdiggøre mødet til alles tilfredshed trods måske yderligere et kvarter oveni. Men ordstyreren havde en ”bagkant” – han skulle nok skynde sig hjem til aftenkaffen! – Eller måske orkede han ikke flere indvendinger! Der blev ikke udvist fleksibilitet og situationsfornemmelse, men derimod en god portion arrogance under vores efterfølgende samtale. Men det næste borgermøde d. 13.4. i Thisted blev sandelig ikke ramt af ”Peter Bagkants” smålighed. Her var der snildt plads til overtid, men det var jo også på hjemmebane! Nok om ordstyrerens manglende konduite.

 

Dette indlæg her er en mere fyldig og uddybende udgave af det oprindelige manuskript til såvel det afviste indlæg til borgermødet som Debatindlæg i Nordjyske d. 13.04.2023.

 

HØRINGSSVAR:

Det vækker til eftertanke, når man læser de mange vidende, saglige og glimrende debatindlæg og artikler under bl.a. følgende sigende overskrifter: ”Blodbad – Fem skoler står til lukning” / ”Jeg får ondt i maven ved tanken om skolelukning” (Citat fra indlæg: Hvis denne myreture af liv fjernes, så smitter det af på byen, børnehaven, fritidsinteresser og lokalsamfundet. For findes der børnefamilier, der vil flytte til en mindre by, hvor der ikke ligger en skole?) / ”Skolelukninger er et politisk valg” (Citat fra indlæg: Er det ansvarligt, når politikere lukker velfungerende skoler med glade elever, forældre og ansatte?) / ”Thisted afliver udkant – og børnenes trivsel” / ”Når skolen er truet står lokalområdet sammen!” / ”Er politikerne gået fra forstanden?” (Citat fra indlæg: I mit virke som børnelæge møder jeg rystende mange børn, som bliver tabt på den store skole med store klasser) / ”Sværere at drive erhvervsvirksomhed i et lokal samfund uden skole” / ”Vil I sætte brandet THY over styr”?? / ”Stort er ikke altid godt: Små rammer giver tryghed.”

 

Sådan er der eksempler taget fra de mange udsagn, som hver og en er et inderligt og sagligt forsvar for den lille skoles overlevelse. Men det er jo ikke nok med det – det er hele landsbyer og landdistrikters overlevelse vi taler om. Det er almen viden – eller burde være det – at skolen er et af de vigtigste støtteben under en landsbys overlevelse og videre udvikling. Det er ligesom at du fjerner rødderne fra en blomstrende plante – den visner hen og dør! – Den konklusion har flere kommunalrådsmedlemmer da også nået frem til med udsagn eksempelvis til avisen som – ”lukker vi skolerne, lukker vi også lokalsamfundene”! Vi må håbe, at alle i kommunalbestyrelsen vil nå frem til denne sandhed, at prisen for skolemassakren langt vil overstige den usle besparelse på sølle 9 mill. ud af en kommunal omsætning på over 3 milliarder kroner. Vi snakker om måske 0,3 promille!

 

Drejer det sig alene om at spare 9 mill. Kr. kommer redningen her helt af sig selv ved en besparelse på 12 mill. Kroner om 2 år ved bortfald af renter og afdrag til et større kommunalt lån, så brug ikke kommunens økonomi som undskyldning!

 

Hvis de 5 skoler lukker – gud forbyde det – kan der ske følgende:

 

1)      Der opstår måske op til 5 friskoler, og man skubber dermed til den stigende tendens, at folkeskolen fravælges til fordel for friskolen. – Er det kommunens mening? Og helt gratis for kommunen er det da heller ikke med en række friskoler.

 

2)      Der sker også det, at kommunen bliver mødt med mange flere anmodninger og hjælp til skrantende idrætshaller, som før har haft indtægt fra den lokale skole. Men også på mange andre måder må man hjælpe, hvor man før var selvhjulpne.

 

3)      De 5 landdistrikter visner hen med manglende tilflytning af børnefamilier – huspriserne falder og antal tomme huse øges igen – den lille købmand lukker som det andet vigtige støtteben under lokalsamfundet – handelslivet i områdets lidt større byer bliver ramt, og her vil langsomt, men sikkert komme flere og flere tomme butiksvinduer. Landsbydøden vil stikke sit grimme fjæs frem igen mange steder.

 

4)      De mange ildsjæle og frivillige kræfter i de berørte bysamfund giver op. Det er umuligt at kæmpe videre, når kommunen underminerer fundamentet, så al vækst er udelukket! Siden år 2003 har vi kæmpet og kæmpet for at redde vores kære gamle Klosterby Vestervig fra landsbydøden. Vi havde et forbilledligt samarbejde med den gamle Sydthy Kommune og igen Thisted Kommune. Dette samarbejde betød, at vi blev årets landsby i Danmark i 2013 – Dem er der dog indtil videre kun 25 af i landet – og fik oveni Nordeas initiativpris. Byen er i fremdrift, og vi står for at bygge i første omgang 10 almene udlejningsboliger og yderligere 7, når 1. afdeling er udlejet. Alt i tillid til, at vores fundament er OK med skole, butik osv. Vi har gjort klar til, at også tilflyttende børnefamilier kan få en god ny bolig. – Men hvad er alt det værd, når kommunen nu måske bliver en modspiller i stedet for en modspiller? Man kan ved skolelukning ødelægge alt det vi møjsommeligt sammen har bygget op. Man har givet med den ene hånd, men ender måske med at tage endnu mere med den anden hånd!

 

Det skal lige bemærkes, at vores Vestervig Skole efter prognoserne at dømme vil have omkring 80 elever om 2 år! En fremgang på 60%, og de følgende pr når vi de 90 elever. Hvad er begrundelsen for at lukke en sådan skole med så positiv en horisont??

 

Helt ærligt kære kommunalrådspolitikere – det kan da ikke være Jeres mening at følge fantasi- og visionsløse embedsmænds makværk af forslag til en ny skolestruktur, der efter deres begrænsede målestok kun kan foregå gennem omfattende lukninger og hermed store omkostninger for landdistrikterne og herved måske kun sparer ”0,3 promille”. Det er sølle!

 

Jeg opfordrer i stedet til at tænke konstruktivt. Tænke på udvikling af landområderne og mindre byer netop i form af at ændre ”besparelsen” på 9 millioner til investering i udvikling af de berørte lokalsamfund. Bevar skolerne og indgå i intens dialog med borgerforeninger mv. om udvikling af landområderne, så det stadig vil attraktivt af flytte hertil for børnefamilier, og i så tilfælde vil antal elever i de små skoler kontinuerligt stige. Det hele hænger sammen på denne måde!

 

Kære politikere – lad nu fornuften sejre! Støt udvikling i stedet for afvikling! Det er det, vi har valgt Jer til!

 

Det var med stor glæde, at jeg læste lokaldebatindlæg i Nordjyske d. 4. maj under overskriften: ”Konservativt bagland vil udvikle fremtidens folkeskoler i Thy”. Det rimer fuldkommen med mine ovennævnte synspunkter. Tak for dette gode indlæg, der jo kort sagt er den eneste rigtige løsning for den fremtidige skolestruktur i Thy

 

Men også venstrefløjen repræsenteret af SF vil ikke støtte denne ”massakre” under overskriften: Tordner mod skolestrukturplaner i 11. time: Det er en ommer”. Læst i Nordjyske d. 23. maj. – det gør mig meget glad – fornuften blandt vore lokalpolitikere er åbenbart ved at brede sig.

 

Keld Jensen

 

Vestervig

 

Mail: klosterby@gmail.com

 

165. Høringssvar fra Line Christensen

Indgivet på vegne af: Privat Person

 

Høringssvar:

Hej.

Jeg er mor til 3 dejlige børn, hvor nr. to lige er startet. Vi er bosat i området, og vi elsker at bo her, der er langt til loftet, men der er stadig en kanon godt fællesskab.

 

Vores børn er lige så forskellige som nat og dag, og de har alle forskellige behov. Dette rummer skolen helt vild godt, der er godt samspil mellem lærer og forældre, og vi får hurtigt besked hvis der er nogle problemer, som vi i fællesskab skal løse.

 

Vores andet barn som skal starte i skole, har nogle flere udfordringer med sig, han har rigtig svært ved nye ting, derfor vil det være en stor bekymring for os hvis han kommer på en stor skole, hvor der ikke kan rummes de børn, eller han bliver glemt og der ikke er ressourcer til ham. Hans start i børnehaven var midt i corona, og det tog ham godt og vel 3 måneder at blive tryg ved at blive afleveret. Altså jeg havde et skrigende, og meget ulykkeligt barn der klistrede til mig hver morgen, jeg brugte de første 10 min i min arbejdstid på at tørre mine egne tåre væk, for at tage mig sammen til at ringe til børnehaven og høre om han var okay. Vil det komme igen hvis han skal skifte skole?

 

Jeg kan slet ikke se hvor logikken er henne, ved at flytte vores dejlige skole, hvor vi får omkring 40 km kørsel hver dag for at kunne aflevere og hente vores børn. Vi hører hele tiden om grøn energi og klima ændring, hvor tænkes det ind henne her? I siger der vil blive stillet flere busser til rådighed, men det tænker jeg da heller ikke er helt gratis, foruden det tænker jeg ikke at jeg er den eneste der har et arbejde hvor man ikke bare selv kan bestemme arbejdstiderne. Det vil altså betyde at SFO’en skal have længere åbningstider, og der skal dækkes pædagoger ind i de tider, det koster også. Og her snakker vi ikke kun til morgen, men også til eftermiddag.

 

Vi får nogle børn hjem der er trætte og energiforladte, som faktisk ikke orker at gå til deres fritidsinteresser, som de eller er rigtig glade for. De har ikke tid til at have legeaftaler, for når de kommer hjem, skal der laves mad, og så skal de faktisk i seng, for at kunne få de timers søvn, så de har mulighed for at lære og ikke sidde og sove i timerne, ja for de skal op og have en længere arbejdsdag end deres forældre har.

 

Hvad er det for en barndom I vil tilbyde vores børn. Der er flere og flere børn der får angst og stress i, desværre meget ung alder.

 

Med jeres plan om lukning, mere transporttider og længere dage, vil vi hurtig se stigning med langt flere børn med stress og angst, hvad vil det ikke koste at få den rette hjælp til dem.

 

166. Høringssvar fra Julius Sebastian Holst

Indgivet på vegne af: Tømmerby Sogns Menighedsråd

 

Høringssvar:

Tømmerby og Lild Menighedsråd afgiver følgende høringssvar vedrørende plan for ny skolestruktur i Thisted Kommune

 

Vores høringssvar vil tage udgangspunkt i alle de styrker, der er knyttet til nærhed i det lokale.

 

Et skoledistrikt er mere end bare en geografisk og administrativ størrelse; det består også af sogne, folkelige fællesskaber, netværk af relationer mellem naboer, familier, legekammerater, arbejdskolleger – mennesker der ser hinanden i det daglige i et konkret fysisk rum, nemlig vores lokalområde, som vi ikke kan tage for givet.

 

Kirkelivet er ét af de mange lokale fællesskaber, som lever i kraft af at mennesker oplever en særlig tilknytning til det sted, hvor de bor. I kirken oplever vi det blandt andet om søndagen: Nogle kommer cyklende til kirke, over kirkekaffen går snakken, en del kender hinanden i forvejen, dem der måtte være på besøg fra nabosognet føler sig hurtigt trygge, fordi der er et miljø at træde ind i, nogle der tager imod og byder velkommen. Det er nærhed, og det giver tryghed og livsglæde i det daglige. Men tænk hvis der ikke var det miljø, fordi alle var på udebane; hvem skulle så tage imod og byde velkommen, hvem skulle føle ansvar?

 

Det er nærheden, der giver liv til vores fritidsaktiviteter og relationer, og den samme nærhed gør omvendt at disse aktiviteter kan give mening og livskvalitet tilbage til borgerne i det daglige.

 

På landet er vi vant til at køre efter visse ting, men hvis vi skal trives, skal det der giver os den daglige livskvalitet helst ikke være noget, vi må skære fra og gemme til weekenden, fordi vi har opbrugt overskuddet på transporttid til Thisted.

 

Vi har en god lokal skole i Hannæs-Østerild Skole, der virkelig har formået at opretholde balancen mellem en semicentraliseret ledelsesstruktur og et nært skolemiljø for vores børn. Derfor er der mange glade børnefamilier på Hannæs; vi møder hinanden i daginstitutionerne, i skolen og på fodboldbanen. Vi møder også familierne, når de tager deres børn med til babysalmesang og børnegudstjenester og spiser og sludrer sammen efterfølgende. Kirken tager ansvar for at der er lokale tilbud, men man spørger sig selv, om de børnefamilier overhovedet ville bo her, endsige have overskud til at tage del i aktiviteter, hvis børnefamilierne skulle investere deres overskud i transport til Thisted.

 

Og hvis skolen, som et af lokalsamfundets absolut vigtigste ankre, forsvinder, og familierne

Frøstrup, 24. maj 2023

 

sammen med den, hvad så siden med institutionerne, hvad med brugsen og erhvervene, hvad med den lokale omsorg – står middelalderkirken til sidst ensomt tilbage i landskabet?

 

Det handler om tilknytning til det sted, man lever og har sin rod. Vi oplever en overraskende stor del konfirmander, for hvem det er vigtigere at blive konfirmeret i deres lokale sognekirke end at blive konfirmeret sammen med hele deres nuværende 7. klasse, om det så betyder, at de er den eneste eller kun få konfirmander i den pågældende kirke – hvilket for generte teenagere ikke siger så lidt.

 

Vi oplever konfirmander, der sætter pris på det åndehul, det er, at den store klasse hver onsdag for en stund opdeles i de mindre konfirmationshold i hjemsognet. Det lader sig fint gøre, fordi skolen ligger tæt på, og efter undervisningen kan de følges hjem eller tage ud til de lokale fritidsaktiviteter, som der endnu er tid og overskud til efter en lang skoledag.

 

Som kirke er vi fuldt ud – og måske i stigende grad – opmærksomme på fordelene i at samarbejde på tværs sognegrænser omkring alt hvad der foregår i kirkerne. Også i kirkelivet er det et ubetinget gode at løfte i flok og være opmærksomme på, at de ressourcer der er, kommer så mange som muligt til gode; at alle sogne ikke skal kunne alt, og at vi deler de tilbud vi laver med hinanden og så mange som muligt; ja, at vi kan finde ud at flytte os. Men forudsætningen for at det bliver en god oplevelse for de folk, der flytter sig for at komme til noget, er altid, at der er nogle til at tage imod, som føler tilknytningen og ejerskab til at byde andre velkommen; at der er en nærhed og et miljø at træde ind i.

 

Vi vil bede kommunalpolitikerne være varsomme med den lokale nærhed, med de lokale fællesskaber, og ikke mindst med de kommende generationers mulighed for at opleve en tilknytning til det sted, hvor det skal være godt at leve i det daglige – også i fremtiden.

 

På vegne af menighedsrådene, Julius Bang Holst, sognepræst

 

167. Høringssvar fra Line Christensen

Indgivet på vegne af: Kløv Borgerforening

 

Høringssvar:

VI KLØR PÅ I KLØV !!!!!!!!

 

Vi skal beholde vores dejlige skole, fordi

-        Vi kender vores kammerater, fordi de bor i cykel afstand fra os

-        Vi har ikke lang transporttid til vores skole, så vi har faktisk mulighed for at have vores frihed, og kan gå til vores fritidsaktiviteter, og tid til arbejde

-        Vi er trygge og glade når vi møder i skole, og når vi tager hjem, fordi vi kender alle på skolen, og vi hjælper hinanden.

-        Vi har mulighed for at cykle sammen til skolen, på trygge og gode veje.

-        Vi er flere der er tilflytter til byen, fordi vi godt kan lide at der er højt til loft, og vi har mulighed for at have en fed barndom på frie åbner marker

-        Vi ser en stor værdi i fællesskaber og nærhed, end at sidde flere timer i en varm lugtende bus.

-        Vi har nogle små børn der faktisk siger at de ikke vil gå i skole mere hvis deres skole lukker.

-        Vores børn bliver splittet, fordi der vil blive valgt andre skoler, frem for den, kommunen vil tilbyde.

 

Venlig Hilsen fra Kløv borgerforening

 

168. Høringssvar fra Michael Riber Jørgensen

Indgivet på vegne af: Skole og Forældre

 

Høringssvar:

Høringssvar om ny skolestruktur

 

Efter en årrække med manglende udvikling er tiden nu til, at vi får en langsigtet plan for vores skolestruktur, der er tænkt igennem i forhold til sammenhængskraften i alle dele af kommunen. Hvilke visioner og strategier skal være toneangivende for fremtidens folkeskole i Thisted Kommune?

 

Thisted Kommune er arealmæssigt én af landets største, men samtidig tyndt befolket. Hvis der fortsat er et politisk ønske om en decentral skolestruktur, må opgaven være at finde pengene uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ambitionsniveauet må være højere end en sidsteplads på udgifter pr. elev i Region Nordjylland – og en plads under landsgennemsnittet.

 

Ambitionen må være at skabe den bedst mulige folkeskole – for alle kommunens børn.

 

Hvis vi skal lave så gennemgribende en strukturændring med så store konsekvenser for så mange børn og deres familier, er det helt afgørende, at det giver et mærkbart og målbart kvalitetsløft i den enkelte elevs skoletilbud. Det løft kan vi ikke få øje på, hverken fagligt eller socialt – hvad den foreliggende analyse selv konkluderer. Det er svært at se forslaget som andet end en spareøvelse. Det er hverken langsigtet eller visionært.

 

I Skole og Forældre har vi ikke den endelige løsning. Vi er ikke eksperter - de sidder ude på de enkelte skoler. Vi kan derfor undre os over, at man ikke har inddraget dem mere og tidligere i processen. Og vi vil kraftigt opfordre til, at man kigger grundigt på især de enkelte skolers høringssvar (fra MED-udvalg og bestyrelser) og er åbne over for konstruktive løsningsforslag, som tager udgangspunkt i virkeligheden og ikke i regneark.

 

Befolkningskurverne flader allerede ud og viser sågar tegn på stigninger – kunne man forestille sig, at der var politisk vilje til ikke bare at reagere passivt på denne udvikling, men faktisk aktivt skubbe på for at forstærke den? En geografisk stor kommune som vores fordrer en decentral struktur, og det koster bare flere penge pr. elev. Vi vil gerne appellere til, at man viser højere ambitioner på vores børns vegne – og er villig til følge op med de nødvendige investeringer.

 

Med venlig hilsen

Skole og Forældre, Thy og Hannæs