Ændret perspektiv
Jeanette Munk Harregaard er social- og sundhedshjælper på centret Thisted. Her har hun arbejdet i 15 år. Hun er én af dem, der har den daglige kontakt med både beboere og pårørende, og hun forklarer, at det helt konkret handler om, at de er blevet i stand til at sætte sig i de pårørendes sted:
- Vores perspektiv er blevet vendt så vi tænker anderledes. Vi prøver at tage deres sko på. Hvordan er det at være dem i den situation, de er i? Det handler i høj grad også om at få afstemt forventningerne. Hvad forventer de, at vi gør? Og hvad regner vi måske med, at de gør? De kan jo ikke stille krav, som ikke findes i de rammer, vi i forvejen arbejder med, men bare det, at vi får talt om, hvad deres forventninger er, og vi kan trække på deres viden om beboeren gør, at de bliver en vigtig medspiller, fortæller Jeanette Munk Harrregaard.
Tilbage i dagligstuen på første sal hos Tom Bank er hustruen Britta glad for den ro, hun har fået i maven omkring deres situation. Tom er blevet så plejekrævende, at han ikke længere kan bo hjemme. Men her får hun lov at være med. Hendes mening tæller, og der er ting, hun selv kan hjælpe med.
- Jeg kan snakke med personalet om alt det, der foregår. Jeg oplever, at jeg bliver både set og hørt som pårørende. Jeg kan mærke at min mand er tryg. Og samlet set får det mig til at føle, at der også er omsorg for mig i den her proces. Det er rart og betyder helt utrolig meget, siger hun.