Vandløb

På denne side kan du læse mere om kommunes vandløbsrestaurering, vedligeholdelse og projekter samt generel lovgivning på området m.m.

I Thisted Kommune har vi ca. 300 km kommunale vandløb og ca. 1000+ km private vandløb. Derudover har vi et ukendt antal km dræn.

Som vandløbsmyndighed har Thisted Kommune ansvaret for vedligeholdelsen af de offentlige vandløb. Private vandløb vedligeholdes af bredejerne.

På alle kommunale vandløb er der udarbejdet et regulativ, som beskriver vandløbets skikkelse, målsætning samt vedligeholdelse. I denne forbindelse betyder ordet ’vedligeholdelse’, at det er vandføringsevnen, der skal vedligeholdes, ikke den biologiske diversitet og mangfoldighed.

Med vandrammedirektivet stilles der krav om, at vandløbene skal have ’god økologisk tilstand’, hvilket forventes at komme i konflikt med regulativernes prioritering af vandføringsevne.

Vedligeholdelse af vandføringsevnen er forskellig ud fra målsætning og størrelse og kan ske ved manuel/maskinel grødeskæring, maskinoprensning og grødeskæring med grødeskærer (båd). Dette arbejde udføres af forskellige entreprenører samt kommunens eget personale.

Thisted kommune er vandløbsmyndighed for alle vandløb i kommunen, dvs. der skal gives tilladelse fra kommunen til alle vandløbsændringer, lige meget om vandløbet er privat eller offentligt.

En ændring kan fx. være uddybning af et eksisterende vandløb, udgravning af et nyt vandløb, ændring af et vandløbs forløb eller ændringer i vandløbets brinker.

Hvad er et vandløb?
Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, kanaler, grøfter, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
I linket nedenfor er der beskrevet en lang række situationer, hvor der allerede er truffet afgørelse om, at en grøft/bæk/vandløb er et vandløb, der skal administreres efter vandløbslovens bestemmelser. På de stilistiske skitser (figur 1-11) er der desuden medtaget, hvor der i henhold til Randzoneloven skal være randzoner.

Læs vejledningen til vandløb: Vejledning i hvilke vandløb, der er omfattet af Vandløbslovens §2.

Ejerforhold i forhold til vandløb:
Alle vandløb, private som offentlige, ejes af bredejerne. En bredejer eller en lodsejer er en person, der ejer den jord (matrikel), hvor et vandløb eller en delstrækning af et vandløb ligger, - uanset om vandløbet er åbent eller rørlagt.
.
Vandløbsloven:
Vandløbsloven vedtages af folketinget og administreres af kommunernes byråd. Vandløbsloven giver regler for de pligter og rettigheder, som både lodsejere og vandløbsmyndigheder har.

Vandløbslovens principper er:

  • At alle vandløb skal vedligeholdes
  • At ingen må lave om på vandløbene uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden
  • At berørte parter har ret til at få indflydelse i forbindelse med tilladelsen

Hold afstand til dit vandløb - Dyrkningsfrie bræmmer:
Er der 2 meter dyrkningsfrit areal langs dit vandløb?

Langs naturlige og højt målsatte vandløb og søer over 100 m2, skal der ifølge vandløbsloven være en 2 meter bred dyrkningsfri bræmme.

Bræmmerne beskytter vandløbets brinker mod nedskridning og udvaskning af sand, jord og næringsstoffer og er medvirkende til at sikre vandafledningen. I bræmmen må der ikke jordbehandles, graves eller plantes (eller fældes træer) uden kommunens tilladelse, men der må godt græsses eller tages slæt.

Ved naturlige vandløb forstås de vandløb, som er dannet fra naturens hånd. Ved vurderingen af, om dette er tilfældet, bør især følgende kriterier indgå:

  • Vandløbet findes på gamle kort, dvs. på målebordsblade 1:20.000 fra 1871 eller evt. ældre kort
  • Vandløbet ligger i en vandløbsdal, der markerer forløbet, og/eller
  • Vandløbet er mæandreret, eller der er spor i vandløbsdalen efter tidligere mæandrering (slyngning)

Også andre kriterier kan indgå, f. eks. at vandløbet har et opland med en størrelse, som betinger en vandafstrømning, der genererer et vandløb. Endvidere skal vandløbet ikke nødvendigvis være vandførende hele året.

Det ændrer ikke på et vandløbs status som naturligt vandløb, at der på et tidspunkt er foretaget regulering (bortset fra rørlægning), f. eks. uddybning, udretning eller omlægning. Det vil sige, at oprindeligt naturlige vandløb, der i dag fremstår som stærkt regulerede, også er omfattet af bestemmelsen. Genåbning af en rørlægning af et naturligt vandløb vil medføre, at vandløbet atter anses for naturligt, og at bræmmebestemmelsen er gældende.

Overtrædelse af bræmmebestemmelsen er omfattet af straffebestemmelserne i vandløbslovens § 85. Gentagne overtrædelser medfører politianmeldelse.


Billede, hvor 2-meterbræmmen ikke er overholdt. -Der mangler en meter.

Bilvask og vandløb:
Hvad har bilvask med vandløb at gøre?!!

-Læs mere her: Spildevand i byen.

Opmåling af vandløb:
Thisted kommune foretager løbende opmålinger af de offentlige vandløb.

I forbindelse med regulativrevision vil der blive foretaget opmålinger af nedenstående vandløb.
Thisted Kommune vil udføre opmåling af nedenstående vandløb efter den 22. marts 2019. Opmålingen udføres forfølgende vandløb:
Isholm Landgrøft (privat del)
Fald Bæk
Hansted Mølle å Sidetilløb
Vashøj Bæk
Dover Mølle Å (privat del)
Sundby Å (privat del)
Årbæk (privat del)
Holmgård Mølle Å (hele vandløbet)
Sokland Bæk
Gundtoft Å (hele vandløbet)

Opmålingen foretages af Orbicon A/S.

I forbindelse med arbejdet kan der forekomme kørsel med maskine. Hvis der observeres drænudløb under opmålingen, registreres og indmåles disse. For at sikre at samtlige drænudløb med videre registreres, anbefaler Thisted Kommune, at lodsejerne tydeligt markerer drænudløb og lignende inden den 22. marts 2019.

På alle kommunale vandløb er der udarbejdet et regulativ, som beskriver vandløbets skikkelse, målsætning samt vedligeholdelse. I denne forbindelse betyder ordet ’vedligeholdelse’, at det er vandføringsevnen, der skal vedligeholdes, ikke den biologiske diversitet og mangfoldighed.
Med vandrammedirektivet, der skal implementeres gennem statens vandplaner, stilles der krav om, at vandløbene skal have god økologisk tilstand’, hvilket forventes at komme i konflikt med regulativernes prioritering af vandføringsevne.

Vedligeholdelse af vandføringsevnen er forskellig ud fra målsætning og størrelse og kan ske ved manuel/maskinelgrødeskæring, maskinoprensning og grødeskæring med grødeskærer (båd). Dette arbejde udføres af forskellige entreprenører samt kommunens eget personale.

Læs pjecen "Vejledning i vedligeholdelse af private vandløb".

Som udgangspunkt skal følgende kriterier være opfyldt, før Thisted Kommune kan give tilladelse til rørlægning af vandløb og grøft:

  • Vandløbet har ikke direkte åben sammenhæng med andre åbne vandløb
  • Vandløbet er ikke målsat i Vandplan 2009-2015
  • Vandløbet er ikke naturligt
  • Vandløbet er ikke beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3
  • Vandløbet udgør ikke en forbindelseslinje/korridor for spredning af den vilde flora og fauna

Ved ansøgning om rørlægning af et åbent vandløb beliggende opstrøms eksisterende længere rørlægning (over 200 m) foretages en konkret vurdering, forinden beslutning om det ansøgte. Væsentlige elementer i denne vurdering er:

  • Planlægges den nedstrømsliggende rørlægning åbnet, gives der ikke tilladelse
  • Vandløbets opland og vandmængde vurderes
  • Naturindhold i vandløbet og eventuelle bidrag til opfyldelse af miljøtilstand i andre vandområder
  • Der foretages en besigtigelse af vandløbet
  • Vandløbets og dets omgivelsers funktion som korridor for spredning af den vilde flora og fauna
  • Hvorvidt der er tale om en dræningsgrøft, som er omfattet af den frie dræningsret

Der foretages i hver sag en individuel sagsbehandling med udgangspunkt i ovenstående. Ved meddelelse af tilladelse til rørlægning af offentlige vandløb, vil vandløbet skulle optages som privat vandløb.

Private vandløb er vandløb, som ikke er optaget som offentlige eller som byrådet har besluttet skal udgå som offentligt vandløb (nedklassificerede vandløb).

Private vandløb skal vedligeholdes af de enkelte lodsejere.

Her informeres om hvem der har ansvar og forpligtigelse i forhold til vandløbsvedligeholdelsen i private vandløb, samt hvilke bestemmelser og hvorledes vedligeholdelsen skal udføres.

Hvem vedligeholder private vandløb?
Det påhviler bredejerne at vedligeholde deres vandløb. Det vil sige, at bredejeren har pligten og ansvaret for at udføre og at betale for arbejdet med vedligeholdelse af alle private vandløb på egen ejendom.
Hvis du ikke vedligeholder dine vandløb og dræn, kan der opstå fejl og mangler. Vandet kan så stuve op, og der kan dannes våde områder på marken. Det er vigtigt for både dig selv og dine naboer, at du tager din pligt til at vedligeholde dine vandløb og dræn alvorligt.
Hvis du forsømmer din pligt, kan der blive tale om anmeldelse til politiet, straf i form af bøde og betaling af erstatninger til naboer, der har fået skader på grund af fejl og mangler i dine vandløb og dræn.
Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør betragtes som reparation under forudsætning af, at rørene lægges i samme beliggenhed og koter og med samme diameter. Dette betragtes som en del af vedligeholdelsen.
Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Hvordan skal et privat vandløb vedligeholdes?
Visse private vandløb har vedligeholdelsesbestemmelser eller kendelser, der beskriver vedligeholdelsen. Vedligeholdelse af vandløb betyder, at man skal sørge for at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. I vandløbslovens formålsparagraf står der desuden, at vedligeholdelsen skal foretages sådan, at der tages hensyn til de miljømæssige forhold i vandløbene. Se evt. "Vejledning i vedligeholdelse af privat vandløb".

I åbne vandløb kan vedligeholdelsen være at skære planterne (grøden) af nede i vandet, samt vegetationen langs brinkerne. De afskårne planter skal tages op fra vandløbet, så de ikke stopper vandløbet længere nede. Det er som regel ok at slå planter i private vandløb én gang om året. Slår du før den 15. september, vil planterne gro op igen inden vinter. Du kan også plante træer på vandløbets brinker og bredder. Træerne giver skygge i vandløbet, så grøden ikke gror så godt.

I særlige tilfælde kan der foretages oprensning, hvor udelukkende aflejret materiale må fjernes/opgraves. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, skal fjernes, så det ikke føres videre til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet løber ud i.
I rørlagte vandløb påhviler det bredejeren, at rørerne ikke er fyldt med sand, jord eller rødder. Rørene må desuden ikke være gået fra hinanden eller faldet sammen. Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte vandløbsstrækninger, at der kan være fare for, at rørledningen tilstoppes eller beskadiges.

Vandløbsloven giver mulighed for, at vandløbsmyndigheden kan udarbejde bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse for private vandløb.

Hvad er ikke vedligeholdelse?
Hvis du graver grus og sten op, og hvis du graver i fast jord eller ler, laver du en regulering.
Reguleringer skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Det er også en regulering, hvis du udskifter rørledninger til en anden beliggenhed og/eller anden diameter.

Undtagelser fra pligten til vedligeholdelse:
Der er nogle få undtagelser fra de almindelige bestemmelser om vedligeholdelse:

  • Vandløb, der henligger i naturtilstand og i mange år (f.eks. mere end 15 år) ikke har været vedligeholdt, er beskyttet efter lov om naturbeskyttelse. De må ikke vedligeholdes. Det er ofte skovbække, der har pænt fald og en bund med mange sten, hvor man kan høre vandet risle og klukke
  • Det kan også dreje sig om fordeling af udgifterne til vedligeholdelsen på en strækning af et vandløb. To eller flere parter kan have truffet aftale om partsfordeling. Partsfordelinger bygger på aftaler, som er indgået i forbindelse med, at der er gennemført et projekt i vandløbet. Aftalerne er altid skrevet ned i forlig, kendelser eller afgørelser. Kendelser er ofte tinglyst på ejendommene.

Forlig, kendelser og afgørelser bør findes hos ejerne af de ejendomme, der er med i fordelingen af udgifterne. Vandløbsmyndighederne kan også have kopier af papirerne.

Offentlige vandløb er vandløb, som byrådet har besluttet skal optages som offentlige.

Her informeres om hvem der har ansvar og forpligtigelse i forhold til vandløbsvedligeholdelsen i offentlige vandløb, samt hvilke bestemmelser og hvorledes vedligeholdelsen skal udføres.

Du kan se Thisted Kommunes offentlige vandløb på vores dynamiske kort.

Hvem vedligeholder offentlige vandløb?
Vandløbsmyndigheden har pligt til at vedligeholde de offentlige vandløb. I Thisted kommune gælder det for stort set alle vandløb, at Thisted kommune er vandløbsmyndighed. Hvis man har et offentligt vandløb på sin grund, vedligeholdes det af kommunen. Man må ikke selv vedligeholde det.

Pligtens omfang:
Vandløbsmyndigheden skal både udføre vedligeholdelsen og betale for arbejdet. Vedligeholdelsen skal udføres sådan, som den er beskrevet i regulativerne. Hverken mere eller mindre.
I regulativerne beskrives typisk:

  • Vandløbets dimensioner og/eller vandføring
  • Hvor mange gange grøden skal slås
  • Hvornår grøden skal slås
  • Hvordan grøden skal slås
  • Hvilke betingelser der skal være til stede for at foretage oprensning af vandløbet
  • Hvornår der skal renses op
  • Hvordan der skal renses op

Regulativet kan opfattes som en kontrakt om vandløbene. Kontrakten blev indgået mellem lodsejerne, vandløbsmyndigheden og interesseorganisationerne, da regulativerne blev godkendt.

Vedligeholdelsens omfang:
Vedligeholdelsen omfatter oftest 1 eller 2 skæringer af grøden i løbet af sommer og efterår eller en gennemgang af vandløbene, hvor spærringer, der kan give anledning til afledningsmæssige problemer, fjernes. Vandløbsvedligeholdelsen foretages miljøvenlig, så den miljømæssige målsætning for vandløbet kan opfyldes. Oprensning og grødeskæring foretages med håndkraft, hvor det kan lade sig gøre. Resten tages med maskine, men stadig med stort hensyn til miljøet.
Herudover kan løse aflejringer af mudder og sand hæve bunden. Vandløbets evne til at lede vand kan blive dårligere, end den skal være i følge regulativet. Der kan så blive tale om at grave det løse mudder og sand op. Det er vigtigt at være opmærksom på, at grus og sten ikke må graves op. Der må heller ikke graves i fast jord eller ler.

Dræn:
Drænudløb skal normalt placeres et stykke over den regulativmæssige bund. Den mindste afstand mellem vandløbets bundkote og rørudløbenes underside er normalt beskrevet i regulativerne. Det er ikke tilladt at placere drænudløb lavere end beskrevet i regulativet.
Der kan ikke stilles krav om, at drænudløb skal ligge over vandspejlet i vandløbet.

Der gøres opmærksom på, at næsten alle rørledninger og dræn altid har skullet godkendes, før de kunne etableres. Sådan er det også i dag.

Vi har i vores kommune nogle af landets reneste søer, hvoraf flere er udpeget som naturvidenskabeligt referenceområde.

’Søerne’ i Vejlerne samt Vandet Sø og Nors Sø samt alle de øvrige søer i Hansted-reservatet er A-målsatte, hvilket er den højeste klasse, der kan gives.

I Nationalpark Thy findes et stort antal større eller mindre søer. De fleste af disse er uden til- eller afløb, meget næringsfattige og meget sårbare.

De fleste af kommunens øvrige søer er en del af et vandløbssystem og kraftigt påvirket heraf.
Disse søer er B-målsatte. Viborg Amt gennemgik i et notat i 2003 søerne, og kun enkelte af søerne opfyldte målsætningen, og det er vores vurdering, at en række af disse søer ikke vil kunne opnå god økologisk tilstand i 2015.

Vandløb og søer er et område, hvor overvågning og tilsyn er delt mellem stat og kommune, da det er Miljøstyrelsen, der står for overvågning af vandløb og søer, mens det er kommunen, der fører tilsyn.

Thisted Kommune fører regelmæssig tilsyn med 2-meter bræmmerne, se mere om dette her, 2-meter bræmmer.

 

Mange af de vandløb, der gennem tiden er blevet reguleret kraftigt ved udretning, rørlægning, inddæmning mv., ønsker man at føre tilbage til en naturlignende tilstand ved en vandløbsrestaurering.
Det mest kendte eksempel på en vandløbsrestaurering er Skjern Å-projektet, hvor store dele af Skjern Å blev genslynget, efter i mange år at have været en snorlige afvandingskanal.

Dyrkningsfrie bræmmer:
Langs naturlige og højt målsatte vandløb og søer over 100 m skal der være en 2 meter bred dyrkningsfri bræmme.
Bræmmens formål er at forhindre udskridning af brinkerne og derved hindre, at bl.a. jord - og dermed fosfor - kommer ud i vandmiljøet.
I bræmmen må der ikke jordbehandles, graves eller plantes, men der må godt græsses eller tages slæt.

 

Thisted Kommune er i gang med at ændre klassificeringen af en række vandløb i kommunen.

Vandløbsloven opdeler/klassificerer vandløb i 1) offentlige vandløb og 2) private vandløb. Kommunen er myndighed for begge typer vandløb og kan, inden for visse lovfastsatte rammer, beslutte hvilke vandløb der skal være offentlige og hvilke der ikke skal.

Administrationen af de offentlige vandløb, herunder vedligeholdelsen, er fastlagt i regulativer knyttet til hvert enkelt vandløb og varetages af Thisted Kommune. Der er ikke regulativer for de private vandløb og vedligeholdelsen varetages her af bredejerne.

Ved nedklassificering forstås, at et offetligt vandløb omklassificeres til privat. Ved opklassificering forstås, at et privat vandløb omklassificeres til offentligt.

Høring:
Op- og nedklassificering af vandløb
Thisted Kommune er i gang med at ændre klassificeringen af en række vandløb i kommunen.

Thisted Kommune har som en konsekvens af kommunalreformen i dag administrationen, herunder vedligeholdelsespligten af offentlige vandløb fra flere tidligere kommuner samt det gamle Viborg Amt.
Vandløb er opdelt i to klasser - offentlige og private vandløb. Ved nedklassificering forstås, at et offentligt vandløb omklassificeres til privat. Ved opklassificering forstås, at et privat vandløb omklassificeres til offentligt.
I de offentlige vandløb er det kommunen, der sørger for vedligeholdelsen. I de private vandløb er det lodsejerne, der selv står for vedligeholdelsen. Ved vedligeholdelse forstås bl.a. grødeskæring, oprensning, rensning af brønde, spuling, rodskæring af rør og udskiftning af enkelte rør.
Alle vandløb ejes af dem, der har grund ned til vandløbet (bredejerne). Klassifikationen ændrer ikke ejerforholdet, men afgør kun, hvem der står for vedligeholdelsen.
En gennemgang af regulativerne for de offentlige vandløb har vist, at der i de tidligere kommuner og amtet lå forskellige kriterier til grund for, hvorvidt et vandløb har været offentligt eller privat. Udgangspunktet bør være, at bredejerne langs vandløbene behandles efter et ensartet sæt regler i kommunen. Desuden bør kommunen kun afholde udgifter til vandløbsvedligeholdelse i de vandløb, som har offentlig interesse.

Thisted Kommune har derfor foretaget en gennemgang af kommunens 300 km offentlige vandløb og vurderet, at ca. 59 km vandløb skal harmoniseres (op- eller nedklassificeres) efter følgende kriterier:

Kriterier for opklassificering:

  • Større vandløb med store afvandingsinteresser
  • Vandløb med væsentlig offentlig interesse
  • Vandløb med stor miljømæssig interesse
  • Åbne vandløbsstrækninger med gode muligheder for at opnå/fastholde god økologisk kvalitet

Kriterier for nedklassificering:

  • Vandløb anlagt til særlige private formål
  • Vandløbet tjener primært til afledning af vand fra private arealer uden væsentlige landbrugsmæssige interesser
  • Vandløb, der ikke i betydelig omfang modtager overflade- og spildevand (ved skybrud) fra offentlige anlæg
  • Rørlagte vandløb
  • Små vandløb, der kun berører få lodsejere
  • Små vandløb med begrænset naturmæssig interesse

En uddybning af ovenstående kriterier er angivet i bilaget: Kriterier for omklassificering.

Hvilke vandløb er omfattet af harmoniseringen?
Thisted Kommune har udarbejdet et forslag til udpegning af de vandløb, der i fremtiden skal have status som ”offentlige vandløb”. Vedtages forslaget, vil 41 km vandløb, der i dag er offentlig, overgå til at blive privat. Omvendt foreslås 18 km vandløb at overgå fra privat til offentlig. Alle lodsejere der berøres af forslaget vil de nærmeste dage modtage et orienteringsbrev.

En oversigt over hvilke vandløb, der er omfattet af harmoniseringen fremgår af tabel 1 og tabel 2.
.
Oversigt over vandløb, der harmoniseres kan ses i kortbilag 1-7:

Kortbilag 1 Oversigtskort nedklassificering Nordthy

Kortbilag 2 Oversigtskort nedklassificering Midtthy Nord

Kortbilag 3 Oversigtskort nedklassificering Midtthy Syd

Kortbilag 4 Oversigtskort nedklassificering Sydthy

Kortbilag 5 Oversigtskort opklassificering Nordthy

Kortbilag 6 Oversigtskort opklassificering Midtthy

Kortbilag 7 Oversigtskort opklassificering Sydthy

Ønsker du at se de berørte vandløb på et oversigtskort kan du se dem i dette oversigtskort.

Hvad betyder det for mig som lodsejer?
Opklassificering betyder, at vandløbet overgår fra et privat vandløb til et offentligt vandløb. Thisted Kommune er herefter ansvarlig for udarbejdelsen af regulativ og efterfølgende vedligeholdelse af vandløbet.

Nedklassificering betyder, at du og øvrige bredejere til vandløbet i fremtiden har vedligeholdelsespligten, hvor det igennem vedligeholdelsen skal sikres, at vandløbets vandføringsevne ikke forringes. Almindelig vedligeholdelse omfatter typisk skæring af grøde- og plantevækst i vandløbet og eventuelt på brinkerne. Endvidere kan vedligeholdelsen omfatte oprensning af vandløbet af aflejret materiale i form af eksempelvis sand, mudder eller organisk materiale.

Vedligeholdelsen indbefatter ikke yderligere uddybning af vandløbet, hvor fast bund og sider opgraves. Der vil her være tale om en vandløbsregulering, som alene må foretages efter tilladelse fra kommunen.

Ved omklassificering af vandløb til privat, hvor vedligeholdelsesbyrden overgår til bredejerne, skal vandløbet forinden være vedligeholdt i overensstemmelse med det gældende regulativs bestemmelser. Der kan således ikke i forbindelse med overdragelsen til bredejere gennemføres en grundig oprensning af vandløbet, idet en nedklassificering ikke kan danne grundlag for en oprensning ud over regulativets bestemmelser. Modsat skal vandløbsmyndigheden kunne dokumentere eller sandsynliggøre overfor bredejerne, at vandløbets stand ved overdragelse, er i overensstemmelse med det gældende regulativs bestemmelser, herunder at den i regulativet oplyste vandføringsevne er til stede.

Rørlagte strækninger, hvor rørene er gamle, skal ikke udskiftes forud for nedklassificeringen, da en sådan udskiftning i offentlige vandløb betragtes som en regulering. Efter nedklassificeringen vil en udskiftning af en hel strækning med rør af samme dimension og fald modsat betragtes som vedligehold. Den forskellige afvejning mellem offentlige og private vandløb skal være med til at sikre, at den for vedligeholdelsen ansvarlige myndighed ikke gøres økonomisk ansvarlig for en gennemførelse af en nødvendig renovering/omlægning af en gammel udtjent rørlægning, som det offentlige ikke har nogen interesse i.

Høring af berørte lodsejere:
Inden der træffes endelig afgørelse, vil der blive foretaget en yderligere høring af berørte lodsejere.
Det betyder, at du som lodsejer vil modtage et udkast til afgørelse om op- eller nedklassificering, med en høringsfrist på mindst 4 uger til at afgive dine eventuelle bemærkninger til kommunens afgørelse. Den endelige afgørelse vil kunne påklages til Miljø- og fødevareklagenævnet.

Lovgrundlag:
Efter vandløbslovens § 10 kan vandløbsmyndigheden bestemme, at et vandløb skal udgå af den hidtidige klasse. Bestemmelser vedrørende omklassificering af vandløb fremgår af bekendtgørelse nr. 838 af 27. juni 2016 om klassifikation og registrering af vandløb.

Efter bekendtgørelsens § 3 kan vandløbsmyndigheden bestemme, at offentlige vandløb eller vandløbsstrækninger nedklassificeres til private vandløb. Efter § 3, stk. 4 skal afgørelsen ledsages af en dato for nedklassificeringen.
Ved en nedklassificering overgår vedligeholdelsen fra det offentlige til private bredejere, da det eftervandløbslovens § 35 påhviler bredejerne at vedligeholde private vandløb. Efter vandløbslovens § 27 skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.

Såfremt du har bemærkninger til forslaget, herunder alternative forslag til klassifikation af vandløb kan disse inden den 25. marts 2019 sendes til Thisted Kommune på vandlobteam@thisted.dk (mailto:vandlobteam@thisted.dk) eller med post til Thisted Kommune, Teknik, Erhverv og Beskæftigelse, Kirkevej 9, 7760 Hurup.

Eventuelle spørgsmål til forslaget m.v. kan rettes til team Vandløb på vandlobteam@thisted.dk. (mailto:vandlobteam@thisted.dk) 

Offentliggørelse:
Afgørelserne om op- og nedklassificering vil løbende blive annonceret på Thisted Kommunes hjemmeside.

Udledning af spildevand fra private, landbrug og industri har afgjort forringet levevilkårene for fisk i mange vandløb.

Hvis man går et par årtier tilbage, var der flere eksempler på å-strækninger, der nærmest var lagt øde nedstrøms forureningskilder, og hvor ingen fisk, men kun lammehaler trivedes. Dette syn er heldigvis blevet en sjældenhed i takt med effektive rensningsanlæg og forbud mod direkte udledning af spildevand.
Der forekommer dog desværre situationer, hvor vores vandløb forurenes, ikke mindst på grund af den massive dræning og tilførsel af overfladevand, der er sket til vandløb gennem de sidste 60-70 år.

Typer af forurening:
Der er mange forskellige former for forurening. Fælles for dem er, at de skader vandmiljøet og de dyr og planter, der lever der. Visse former for forurening kan også skade vandløbets evne til at aflede vand. De fleste former for forurening kan du se med det blotte øje, men ikke alle.

I den følgende tekst kan du læse mere om de forskellige typer forurening og deres påvirkning af vandløbets dyr og planter.

Forurening der fylder i vandløbet kan have stor betydning for evnen til at lede vand, og dermed også for vandløbets smådyr og fisk. Smid derfor aldrig affald eller lignende i vandløbet.

Forurening der fylder kan være:

  • Haveaffald
  • Murbrokker og andet bygningsaffald
  • Dåser, flasker, kapsler, dunke, poser, reklamer o. lign.
  • Dæmningsbyggeri med træstammer, grene, puder, plastikposer osv.
  • Cykler, knallerter, barnevogne osv.
  • Jord og sand

Farer ved disse typer forureninger kan være:

  • Opstuvninger som kan give problemer med at aflede vandet eller endda give oversvømmelser
  • Spærrer for fisk og smådyr, så de ikke kan vandre op gennem vandløbene
  • Aflejrer sand og mudder så sten og grus dækkes til
  • Dyrenes levesteder bliver ødelagt
  • Bunden hæves og udløb fra dræn dækkes til
  • Plantedele rådner op og bruger ilten i vandet så følsomme fisk og smådyr kvæles
  • Materialet kan afgive giftstoffer, medicinrester, olie, benzin og lignende


Haveaffald langs vandløb.

Hvis vandet får en anderledes farve vil der som regel være tale om en forurening.

Det kan for eksempel være:

  • Spild fra virksomheder, der anvender farve
  • Overløb fra møddingspladser og gyllebeholdere, eller anden form for gylleforurening, der giver gullig-brunlig farve
  • Afløb fra malkerum og affedtnings-maskiner, der giver hvidlig farve
  • Maling som hældes ud i afløb, riste eller lignende
  • Slukningsvand fra brande som giver sort farve
  • Okker fra spuling af dræn og fra boring af drikkevand i okkerforurenede områder, giver rødlig fnug i vandet

Ved farvesporing af forureningskilder vil der ofte benyttes et gul-grøn fluorescerende sporstof.
Dette farvestof forurener ikke vandløbet.

Der kan dog også være en naturlig forklaring på farvet vand:

  • Nedbrydning af blade og andet organisk materiale kan farve vandet brunt eller rødbrunt (fx. grøfter fraplantager og lignende)
  • Pollen i store mængder (forår eller sommer) kan farve vandet gulligt - til tider kan det næsten ligne savsmuld eller lag på vandet
  • Nogle vandløb ligger i områder med et naturligt højt indhold af okker. Grundet uddybning af vandløb og dræning gennem tiderne, vil der tilføres store mængder okker til vandløb i disse områder. Okker kan ses som en rødlig farve der giver fnug på bund og brink af vandløbet

Farer ved disse typer forurening kan være:

  • Mange farvede stoffer indeholder kemikalier, der er skadelige for smådyr og fisk
  • Organiske stoffer forbruger ilten under nedbrydning, hvorved indholdet af ilt kan blive så lavt, at fisk og smådyr kvæles

 

Okkerudledning fra dræn ved Sjørring Sø Kanal.

Hvis vandet er plumret og uklart, kan det være på grund af en forurening.

Dette kan blandt andet komme fra:

  • Overløb fra spildevandsanlæg eller spuling af hustanke til dræn
  • Spuling og skæring af rødder i rørledninger
  • Regnskyl efter en periode uden regn, hvor rester af spildevand fra beboelser bliver skyllet ud fra rørledninger
  • Overløb fra møddingpladser og gyllebeholder
  • Udspredning af gylle på frossen jord eller for tæt på vandløb
  • Udslip af saft fra ensilagepladser (typisk via dræn)
  • Afløb fra pladser med plantemateriale, flis og sand

Farer ved disse typer forurening kan være:

  • Organiske stoffer bruger ilten i vandet under nedbrydning og kan føre til at fisk og smådyr kvæles
  • Sand kan lægge sig over gydebanker og ødelægge fiskeæg samt levesteder for smådyrene
  • Salte skader fisk og smådyrs overlevelsesevne
  • Benzin og lignende forgifter smådyr og fisk
  • Aflejret materiale kan stoppe rørledninger og åbne vandløb og f.eks føre til oversvømmelser

Der kan dog også være en naturlig forklaring på plumret vand:

  • Kraftige regnskyl kan hvirvle mudder op fra bunden og føre det med strømmen
  • Naturligt forekommende alger kan danne et brunligt grumset lag over bunden, der kan give plumret vand. Døde alger giver ingen lugt.

Hvis vandet har en skinnende og farverig hinde på overfladen, vil der ofte være tale om en forurening med olie eller benzin. Du kan kende det ved, at hinderne vil flyde hurtigt sammen igen, hvis de skilles. Ofte vil man også kunne lugte en svag lugt af olie eller benzin. En ældre forurening vil du ofte kunne se i mudderet i vandløbet. Når du rører i mudderet, vil noget af olien eller benzinen komme op til overfladen med den karakteristiske metalskinnende farve. Hvis der er et tykt lag olie i vandet, forsvinder den glinsende hinde, og det kan være svært at se olien.

Olie- eller benzin-forurening kan komme fra:

  • Akut udslip fra f.eks en væltet tankvogn eller anden ulykke
  • En utæt olietank, hvorfra der siver olie ud
  • Olie- eller benzinprodukt som er hældt i et afløb (forekommer desværre i separatkloakeret område)

Farer ved denne type forurening:

  • Planter, fisk og smådyr kan blive forgiftede
  • Planter, dyr og fugle kan blive indsmurte i olie og benzin

Der kan dog også være en naturlig forklaring på farverige hinder på vandet:

  • I stille vige i vandløbet eller i små pytter i moser og enge, endog på fortove kan der til tider ses en farverig hinde. Hinden går let fra hinanden i flager og samles ikke igen. Stumperne ligner næsten knust glas og skyldes naturlige og uskadelige jernbakterier, som danner denne hinde. Dette kaldes et jernspejl og kan ligne oliehinde. Dette ses ofte i okkerholdige vandløb


Forurening med olie eller benzin, Visby å, Sydthy.

Hvis vandet lugter, vil der ofte være tale om en forurening. Især hvis det lugter af olie, benzin, mødding eller spildevand.

Forureninger der får vandet til at lugte kan komme fra:

  • Affald fra virksomheder
  • Olie- og benzinudslip
  • Overløb fra møddingpladser og gyllebeholdere
  • Udspredning af gylle på frossen jord eller for tæt på vandløbet
  • Udslip af saft fra ensilage
  • Overløb fra kloaksystemer
  • Hustanke som bliver skyllet igennem til dræn og vandløb

Farer ved denne type forurening:

  • Organiske stoffer forbruger ilten under nedbrydning og kan derfor medføre at fisk og smådyr kvæles
  • Forgiftning af fisk og smådyr
  • Indsmøring af planter, fisk smådyr og fugle

Der kan dog også være en naturlig forklaring på lugtende vandløb:

  • I søer og fjorde og ind imellem også vandløb med meget lidt fald, kan der forekomme de såkaldte bundvendinger. Fra bunden bliver der frigjort store mængder gasser, som får bundens slam til at hvirvle op. Gassen består især af svovlbrinte, der lugter af rådne æg.

Hvis vandet skummer, kan det være tegn på en forurening med sæbemidler eller gylle.

Der kan dog også være en naturlig forklaring:

  • Store mængder døde alger, som er under opløsning kan skumme. Det er algernes proteiner, der frigøres til vandet og som kan ”piskes op til skum"

Forureninger der hverken ses eller lugtes, kan have en meget voldsom skadevirkning på livet i vandløbet.

Forureninger der hverken ses eller lugtes kan være:

  • Sprøjtemidler der hældes direkte ud i afløb (f.eks. i kloaksepareret område eller drænafløb) eller rammer vandløbet, fordi sprøjtens bom vendes ud mod vandløbet
  • Sprøjteredskaber som spules på vaskepladser, hvor der er afløb til dræn
  • Skylning eller tømning af sprøjtevogne, hvor vandet kan løbe til regnvandsledninger eller vandløb
  • Giftstoffer som tabes eller hældes ud i regnvand eller regnvandsledninger (f.eks. algerens). Der kan også komme gift fra naturlige kilder, fx. knuste hestekastanjer. Denne gift påvirker specielt fisk (Giftstoffet saponin).
  • Medicinrester som hældes ud i afløb

Farer ved denne type forurening:

  • Hormonpåvirkning af smådyr og fisk
  • Forgiftning og død blandt smådyr og fisk

Mange døde fisk og smådyr vil som regel være tegn på forgiftning eller akut forurening. Dyrene driver livløse med vandet og lægger sig på steder med læ for strømmen, måske endda i små bunker.

Men der kan også være en naturlig forklaring – døde fisk kan også skylles sammen, hvis vandløbet har været tørret ud og der igen løber vand, eller på grund af iltmangel i langsomt flydende vand.

Grå-hvide totter i vandet er lammehaler, der sidder fast på sten, grene og andre fremspring. Lammehaler består af store kolonier af bakterier og andre små organismer. De holdes sammen af slim, som de udskiller. De lever af at nedbryde organiske stoffer.

Et vandløb, der er forurenet med meget organisk materiale, vil derfor ofte have lammehaler. De dukker typisk op efter længerevarende forurening, som f.eks. ved kronisk udslip af gylle eller ensilagesaft til vandløbet, udsivning af malkerumsvand eller utilstrækkelig rensning af husspildevand.

Mødding- eller ensilagesaft der står i tilknytning til dræn eller grøfter, er desværre ofte medvirkende til næringsstofbelastningen af nærliggende vandløb eller vådområder. Sådanne forhold er ikke lovlige.
Problemet med lammehalerne er, at bakterierne bruger vandets ilt under nedbrydningen af det organiske materiale, så der bliver for lidt ilt tilbage til fisk og smådyr. Heldigvis er lammehaler ikke længere så almindelige i de danske vandløb.


Eksempel på opvækst af lammehaler i Vallensbæk, Sydthy. Ensilageforurening.

Liglagen forekommer heldigvis sjældent, og skyldes længerevarende periode med massiv forurening, bl.a. fra gylle eller ensilageudledning. Liglagen kan ses som et hvidt bunddække i vandløbet og skyldes svovlbakterier.

Eksempel på liglagen. Længerevarende ensilageforurening i et tilløb til Skærdalgrøft, Sydthy.
Liglagen ses som et hvidt dække (svovl) og der kan til tider være små forureningstolerante
arter, såsom røde slamorm eller røde myggelarver i liglagnet.

Dræn er omfattet af vandløbslovens bestemmelser.

Hvilke dræninger kan udføres uden tilladelse?
Bredejere har ret til at dræne til naturlige, åbne vandløb på egen ejendom. Indgreb i brinken vil dog typisk skulle godkendes af vandløbsmyndigheden. Der skal ligeledes miljøvurderes på de fleste nydræninger, fx hvis man dræner ud til naturbeskyttede vandløb. Hvis man er i tvivl, kan man altid kontakte Thisted Kommune på vandlobteam@thisted.dk (mailto:vandlobteam@thisted.dk).
.
Bredejeren har også ret til at vedligeholde og reparere dræn. Nye rør skal have samme diameter og lægges på samme sted.

Hvilke dræninger kræver tilladelse?
Alle andre former for dræninger og ændringer af dræninger kræver tilladelse efter vandløbslovens bestemmelser. Tilladelser skal være med til at sikre, at der tages hensyn til de andre berørte parter, til vandløbets evne til at lede vand og til miljøet i vandløbet.

Mange afvandinger omfatter større indgreb, end det loven beskriver som dræninger. Disse større arbejder skal beskrives i projekter og godkendes af vandløbsmyndigheden, inden de må udføres.

Vandløbsmyndigheden skal give tilladelse:

  • Hvis der drænes dybere end til den for dyrkningen nødvendige dybde. 
    Begrundelse: Dræninger er tænkt for dyrkning af jorden
  • Hvis der skal drænes til gravede kanaler, pumpekanaler og rørledninger, herunder også til rørlagte vandløb. Dette gælder også, når de ligger på din egen jord.
    Begrundelse: Disse vandløb er anlagt til særlige formål og er derfor dimensioneret efter tilledningerne på tidspunktet for anlæggelsen
  • Hvis der skal bruges pumpe.
    Begrundelse: Udpumpninger belaster alle vandløb og kan give gener for både opstrøms og nedstrøms bredejere og for vandløbet
  • Hvis drænvandet skal afledes over anden mands ejendom til et eksisterende vandløb. En sådan rørledning er ikke et dræn, men et nyt vandløb, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.
    Begrundelse: Sikring af de berørte parters rettigheder og pligter ved anlæg af nyt vandløb over anden mands grund
  • Hvis drænvandet skal ledes over vandskel til et andet vandløb end det naturlige.
    Begrundelse: Det er ikke tilladt at ændre vands naturlige afløb.

Hvordan får man tilladelse?
Den, der ønsker et projekt gennemført, skal indsende ansøgning og projekt til vandløbsmyndigheden. Projektet skal beskrive de påtænkte anlægsarbejder.

Vandløbsmyndigheden skal under sagsbehandlingen tage hensyn til både vandløbet (afstrømning og miljø) og berørte parter (afvandingsproblemer og økonomiske spørgsmål).

Anlægsarbejder må ikke påbegyndes, før vandløbsmyndigheden har givet tilladelse.

Her kan du læse om hvordan man undersøger for fejl, der kan være ved dræn og rørlagte vandløb.

Placering af de rørlagte vandløb:
Som hovedregel ligger de større rørlagte vandløb i det oprindelige vandløbs leje, dvs. lavest liggende strækning i terrænet. Brønddæksler viser, hvor rørledningerne ligger. Bredejerne bør have det oprindelige projektmateriale, som viser rørledningernes beliggenhed. Desuden kan der eventuelt findes oplysninger hos vandløbsmyndigheden, landinspektøren og landsarkivet.

Oversigt over Hedeselskabets drænoptegnelser kan ses på Thisted Kommunes Kort.

Hvordan undersøges for mulige fejl i de rørlagte vandløb? - Man kan selv undersøge følgende:

  • Hvor gamle er rørene? Kunne det tænkes, at de er ved at være udtjente?
  • Hvilken type rør er anvendt (ler, beton, plastic)?
  • Hvordan hænger rørene sammen? Er de blot stødt op til hinanden, er der muffer eller er det helstøbt plastrør?
  • Er rørledningen blevet vedligeholdt (repareret, spulet eller rodskåret) for nylig? Trænger rørledningen til at blive vedligeholdt, eller kunne rørledningen have taget skade i forbindelse med vedligeholdelsen?
  • Er der skarpe knæk på rørledningen? De skarpe knæk udgør sårbare steder på en rørledning
  • Er rørudløbet frit, helt eller delvist dækket af mudder?
  • Er der våde pletter eller små søer i lavninger, der viser, at rørledningen kan være stoppet eller faldet sammen?
  • Er der opstået huller i jorden over ledningen, som kan vise, at rørledningen er faldet sammen?
  • Er der forskel på vandspejlet i to brønde på vandløbet? Det viser, at der er stoppet mellem de to brønde
  • Er brøndene fyldt med vand eller jord?
  • Står der træer over eller i nærheden af rørledningen, så der er risiko for rødder i rørledningen?
  • Løber rørledningen gennem mosejord eller anden ustabil jordbund, så der er risiko for sætninger?
  • Kan rørledningen have sat sig, eller kan rørene være gået fra hinanden?
  • Ligger rørledningen i pløjelaget, så de store landbrugsmaskiner kan have skadet rørledningen?
  • Er jorden frossen, så vandet ikke kan trænge ned til rørledningen?
  • Har der været foretaget reparationer af eller foretaget gravearbejder i nærheden af rørledningen for nylig, så der kunne være sket skade på rørledningen?
  • Er der tilsluttet dræn, tagvand og lignende til rørledningen for nylig, som kan belaste rørledningen mere end tidligere?
  • Har der været uforbeholden meget nedbør den seneste periode og kan det tænkes at rørene er underdimensionerede?

Entreprenører har mulighed for at foretage:

  • TV-inspektioner
  • Etablering af brønde
  • Spulinger
  • Rodskæring
  • Udskiftning af delstrækninger

Vedligeholdelse af de rørlagte vandløb:

Private rørlagte vandløb:
Enhver form for vedligeholdelse udføres og betales af de enkelte lodsejere.

Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør i samme beliggenhed og i samme dybde (kote) og med samme diameter, betragtes som reparationer og er dermed en del af vedligeholdelsen.

Udskiftninger af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af kommunen, som er vandløbsmyndighed.

Offentlige rørlagte vandløb:
Almindelig vedligeholdelse udføres og betales af kommunen. Udskiftning af enkelte rør indgår i vedligeholdelsen.

Udskiftning af længere strækninger med nye rør med samme beliggenhed og koter og med samme diameter samt udskiftning til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden. De berørte lodsejere skal deltage i betalingen.

Her kan du læse nærmere om Thisted Kommunes igangværende og afsluttede vandløbsprojekter i forbindelse med Vandplanerne og Vandområdeplanerne, samt projekter i forhold til lavbund og fosfor og kvælstoffjernelse (vådområde-projekter).

Et kort over de aktuelle vandplan-projekter kan ses på Thisted Kommunes kort.
Man kan få oplysninger om den aktuelle indsats ved at klikke med i-knappen på indsatsen.

Vandløbsrestaureringsprojekt – Hørsted Å – Vandområde o8902.
Thisted Kommune fik i april 2020 tilskud til at udføre en vandløbsrestaurering på dele af Hørsted Å. Tilskuddet gives af Fiskeristyrelsen og udgøres af midler fra Staten og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Vandområde o8902 (Hørsted Å) har en samlet længde på 10,81 km. Vandområde o8902 er udpeget til udlægning af groft materiale i dele af Snedsted Å og hele Hørsted Å i Hvidberg Å-vandsystem. Indsatsen er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Formålet med restaureringen er, at opnå god økologisk tilstand i hele vandområdet. 

Projektområdet kan ses på kortet nedenfor:

Realiseringen af projektet forudsætter, at der opnås de nødvendige tilladelser, at der kan opnås aftaler med lodsejere, at der gives tilskud til erstatning og at der gives tilskud til den arkæologiske overvågning af arbejdet.

November 2019: Årup Kloak har vundet udbuddet og er valgt som entreprenør på projektet.

April 2020:Der er opnået tilsagn til projektet.

Juli 2020: Der er kommet tilsagn til en ramme for erstatning til lodsejere.

Tidsplan
Thisted kommune håber at kunne realisere projektet i løbet af 2021.

Som en følge af de statslige vandområdeplaner mv. skal kommunerne etablere vådområder med henblik på at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, samt reducere udledningen af drivhusgasser.

Projektet i Skinnerup er et lavbundsprojekt, der har til formål at mindske udledning af drivhusgasser.

Baggrund
Thisted kommune har i 2019-2020 gennemført en forundersøgelse af mulighederne for, at etablere mere naturlig hydrologi på lavbundsarealer omkring Bækken Thisted, nordvest for Thisted.
Formålet med projektet er at nedsætte udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer fra projektområdet, ved ekstensivering af driften på landbrugsjorde på de kulstofrige lavbundsarealer.
Forundersøgelsen er gennemført i samarbejde med en ekstern konsulent (Atkins), og er sammensat af en teknisk og en ejendomsmæssig forundersøgelse.
Den tekniske forundersøgelse beskriver de eksisterende forhold, opstiller scenarier for etablering af mere naturlig hydrologi og udtagning/ekstensivering af landbrugsdriften, samt giver et overslag over anlægsomkostningerne.
Den ejendomsmæssige forundersøgelse beskriver de nuværende ejendomsmæssige forhold og afklare lodsejernes indstilling til projektets gennemførelse. Projektområdet er på ca. 31 ha.

Link til teknisk forundersøgelse

Forundersøgelsen er gennemført med tilskud fra EU og Miljø- og Fødevareministeriet via:

https://agriculture.ec.europa.eu/index_da

Som en følge af de statslige vandområdeplaner mv. skal kommunerne etablere vådområder med henblik på at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, samt reducere udledningen af drivhusgasser.
Projektet ved Nørhå Sø har til formål at mindske udledning af fosfor.

Baggrund
Thisted kommune har i 2017 gennemført en supplerende forundersøgelse af mulighederne for at etablere en mere naturlig hydrologi på arealerne langs Årup å, opstrøms Nørhå Sø. Forundersøgelsen bygger videre på en forundersøgelse, der blev udarbejdet af Orbicon tilbage i 2013.
Formålet med et eventuelt projekt vil være, at nedsætte udvaskningen af fosfor fra oplandet og projektområdet, ved ekstensivering af driften på landbrugsjorde og oversvømmelse af de ånære arealer.
Forundersøgelsen er gennemført i samarbejde med en ekstern konsulent (Orbicon), og er sammensat af en supplerende teknisk og en ejendomsmæssig forundersøgelse.
Den supplerende tekniske forundersøgelse har omfattet en genberegning af fosfortilbageholdelsen, herunder udtagning af fosforprøver: Supplerende fosforberegning

Den ejendomsmæssige forundersøgelse beskriver de nuværende ejendomsmæssige forhold og afklare lodsejernes indstilling til projektets gennemførelse: Supplerende ejendomsmæssig forundersøgelse
Projektområdet er på ca. 36 ha.

Forundersøgelsen af projektet er gennemført med tilskud fra EU og Miljø- og Fødevareministeriet via:

https://agriculture.ec.europa.eu/index_da

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune søgt om at realisere følgende vandområdeprojekter i Dover Mølle Å og Vashøj Bæk: En ca. 290 meter rørlagt strækning i Dover Mølle Å (AAL-1193), samt restaureringsstrækninger i Vashøj Bæk og Dover Mølle Å (ref. 466).
Projektet forventes realiseret i 2017.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatser

Rørlægningen i Dover Mølle Å (AAL-1193)
Indsatsen drejer sig om frilægning af rørlagt strækning på 364 meter i den øvre ende af Dover Mølle Å. Ved opmåling i september 2013 er rørlægningen målt til en længde af 286 m. En fjernelse af rørlægningen vil skabe fri passage til 1.412 m vandløb.

Restaurering af Vashøj Bæk og Dover Mølle Å (Ref. 466)
Indsatsen drejer sig om restaurering af Dover Mølle Å og Vashøj Bæk, i alt 2514 meter vandløb. Strækningen restaureres ved udlægning af gydegrus og skjulesten.

 

 

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporterne kan ses her:

Forundersøgelse af muligheden for at åbne rørlagt strækning i Dover Mølle Å, ID AAL-1193, projekt 7 - Sydthy

Forundersøgelse af muligheden for udlægning af grus, sten og fjernelse af rørlægning i Dover Mølle Å, ID_ AAL-1194 og ref. 466, projekt 7 - Sydthy

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune lavet forundersøgelse og detailprojekt på indsats i Hansted Mølleå-systemet (Hansted Mølleå og Sokland Bæk): Restaurering af en strækning på ca. 5 km, vandområde o8945.
Der er lavet forundersøgelse, men pt. ikke søgt om realisering.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatsen
Den pågældende strækning er udpeget til restaurering grundet dårlige fysiske forhold. Indsatsen har derfor til formål at forbedre de fysiske forhold på en 8 km lang vandløbsstrækning. Strækningen har varierende fremtræden på forskellige delstrækninger af vandløbet. Der er tidligere lavet forundersøgelse (ref. 616) på en ca. 3 km lang strækning.
På den nederste del af strækningen er Hansted Mølleå udlagt som naturvandløb, og fremtræder smalt og stærkt slynget gennem et bakket hede-område. I vandløbet er der her en del tagrør.
På den mellemste strækning er vandløbet bredere og fremtræder nogle steder lettere kanaliseret. Der er græssende dyr ned til vandløbet, og brinkerne bærer nogle steder præg af, at afgræssende dyr samt kronvildt går nede i vandløbet. De nedtrådte brinker har nogle steder ført til et bredere vandløbsprofil og øget sedimentvandring. På den kanaliserede del af strækning vil der blive foretaget brinkbearbejdning, hvor der fjernes en skovlfuld jord fra den ene side af vandløbet, og tilføres en tilsvarende mængde grus/sten i den anden side af vandløbet.
På den øverste del (Sokland Bæk) udlægges gydebanker, skjulesten samt dødt ved for at forbedre gydemulighederne og skjulestederne.

Tilskud

Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporten kan ses her: Forundersøgelse og Detailprojektering af restaurering af Hansted Mølle å og Sokland Bæk, indsats ref. o8945 (restaurering)

Hørsted Å -systemet er Thisted kommunes tredje største vandløbssystem, der udover hovedløbet består af otte mindre vandløb.

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune foretaget følgende forundersøgelser på indsatser i Hørsted Å-systemet:
Restaurering af en strækning på ca. 1151 meter i Gisselbæk, Ref. 524, fjernelse af stem ved dambrug i Hørsted Å, AAL-1306, fjernelse af to rørlægninger i Trædholm Bæk, AAL-4447 og AAL-1291, fjernelse af fire rørlægninger i Snedsted Å, AAL-1300, AAL-1301, AAL-1304 og AAL-1305.

Der er i hhv. 2019 og 2020 givet tilsagn om realisering af vandløbsindsatserne i Gisselbæk og Hørsted Å.

Stemmet ved Koustrup dambrug blev fjernet i 2016.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatserne
Rørlægninger i Snedsted Å, AAL-1301, AAL-1300, AAL-1304 og AAL-1305
Der er udpeget fire rørlagte strækninger i Snedsted Å. De to øverste fritlægges i deres nuværende tracé, mens de to nederste beholdes som rørlagte, mens vandløbet flyttes øst på.

Rørlægninger i Trædholm Bæk, AAL-1291 og AAL-4447
Ved den ene rørlægning (AAL-4447) fjernes halvdelen af røret, mens der udlægges sten og grus. Ved den anden rørlægning flyttes vandløbstracéet ind i den naturlige lavning i området. Derudover udlægges grus og skjulesten.

Restaurering af strækning i Gisselbæk, ref. 524
Strækningen er udpeget til restaurering grundet dårlige fysiske forhold. Indsatsen har til formål at forbedre den fysiske vandløbs-kvalitet på en 1151 meter lang strækning. Strækningen har båret præg af, at vandløbet ikke har været ordentligt af-hegnet, og derfor er blevet nedtrådt af kreaturer med deraf følgende øget næringsstof-tilledning og sedimentvandring i vandløbet. Der udlægges gydebanker og skjulesten for at forbedre gydemulighederne for fisk og skjulesteder for fisk og smådyr. Der plantes rødel ud i mindre grupper for at give skygge, hvilket er med til at begrænse grødevækst og holde vandtemperaturen nede.

 

Spærring ved Koustrup Dambrug (AAL-1306)
Stemmeværket ved Koustrup Mølle Dambrug var udpeget som en spærring i vandplanen og de dårlige passageforhold skulle forbedres.

Fjernelsen af stemmeværket og restaurering af den opstrømsliggende strækning omfattede nedrivning af det eksisterende stemmeværk, retablering af vandløbstrace, etablering af stryg samt udlægning af sten og gydegrus opstrøms Damsgårdvej.

 

Gennemførelsen af projektet har givet bedre mulighed for frie vandringer til 20,7 km vandløb opstrøms.

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporten og detailprojektet kan ses her:

Forundersøgelse samt detailprojektering af fjernelse af rørlagt strækning i Trædholm Bæk, AAL-4447, Projekt 10

Forundersøgelse samt detailprojektering af fjernelse af rørlagt strækning i Trædholm Bæk, AAL-1291, Projekt 10

Forundersøgelsesrapport AAL-1300 - Fjernelse af rørlægning, Snedsted Å

Forundersøgelsesrapport AAL-1301 - Fjernelse af rørlægning, Snedsted Å

Forundersøgelsesrapport AAL-1304 og AAL-1305 - Fjernelse af to rørlægninger i Snedsted Å

Forundersøgelse og Detailprojekt af restaureringindsats ”Gisselbæk, Ref. 524”

Forundersøgelsesrapport, Koustrup Mølle

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune fjernet én rørlægning, to spærringer samt restaureret en ca. 600 meter lang strækning af Holmgård Mølle Å, Sydthy.
Projektet blev gennemført i 2015.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatserne
Der var udpeget fem indsatser i Holmgård Mølle Å, hvoraf to omfattede større projekter i form af fjernelse af en rørlagt strækning, samt restaurering af en ca. 600 meter lang strækning.

Indsatserne drejede sig om en spærring ved en ældre stenkiste (AAL-1184), restaurering af en vandløbsstrækning ved det gamle møllestem (AAL-1185 og Ref. 453), fjernelse af en spærring nedstrøms jernbanebroen (AAL-1186)
samt fjernelse af en ca. 290 meter rørlagt strækning opstrøms Ydby (AAL-2013).

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporterne og detailprojekterne kan ses her:

Forundersøgelse af Holmgård Mølle Å, spærring aal-1184, projekt 1 - Sydthy

Forundersøgelse vedr. Holmgård Mølle Å, Spærring aal-1185 og Ref. 453

Forundersøgelse vedr. Holmgård Mølle Å, Spærring aal-1186, projekt 1 - sydthy

Forundersøgelse vedr. Holmgård Mølle Å, AAL-2013

Detajl - Forundersøgelse af Holmgård Mølle Å, spærring aal-1184, projekt 1 - Sydthy

Detail - Forundersøgelse vedr. Holmgård Mølle Å, Spærring aal-1185 og Ref. 453

Detail - Forundersøgelse vedr. Holmgård Mølle Å, Spærring aal-1186, projekt 1 - sydthy

Detajl - Forundersøgelse vedr. Holmgård Mølle Å, Rørlægning aal-2013, projekt 1 - Sydthy

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune lavet forundersøgelse med henblik på at få fjernet en spærring og rørlægning ved Irup Bæk. Projektet forventes realiseret i 2017.
Ydermere er der lavet forundersøgelse på restaurering af Årbæk og Irup Bæk (Ref. 525 og Ref. 522) samt fjernelse af rørlægning i Årbæk (AAL-1269).

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatserne
Spærring og rørlægning i Irup Bæk, AAL-1268 og AAL-1270
Spærringen består af et kraftigt stryg (AAL-1268) med et gennemsnitligt fald på 44 ‰. Midt på stryget er vandløbet rørlagt på en 16 m lang strækning (AAL-1270). Spærringen forekommer ved en tidligere mølleopstemning.
Rørlægningen fjernes og der etableres en ny rørbro 20 cm lavere. Med rørbroen er der fortsat adgang mellem arealerne på hver side af vandløbet.

Opstrøms rørbroen foretages en afgravning af vandløbs-bunden på op til 60 cm og nedstrøms foretages en opfyldning på op til 70 cm. Evt. med det afgravede materiale. Vandløbsbunden etableres med gydegrus på hele strækningen og med det lange stryg skal bunden opbygges med varierende faldforhold således der skabes passager med relativ lave vandhastigheder. Dette foretages i detailprojekteringen. Der vil blive behov for sikring af brinkerne.

Restaurering af Årbæk/Irup Bæk, samt rørlægning i Årbæk, Ref. 522, Ref. 525 og AAL-1269
Indsatsen drejer sig om restaurering af 2 strækninger af Irup Bæk og Årbæk, som vil forbedre den fysiske vandløbskvalitet på i alt 3.906 m vandløb.
Desuden drejer indsatsen sig om åbning af en 214 m lang rørlagt strækning i øvre ende af Årbæk mellem de to udpegede strækninger til restaurering. Indsatsen vil skabe uhindret faunapassage til og fra 476 m vandløb.

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporterne kan ses her:

Forundersøgelse vedr. Irup Bæk, spærring

Irup Bæk 522, 525 AAL-1269

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune lavet forundersøgelse på indsats i Østerild Bæk: Restaurering af to strækninger på tilsammen 1300 meter, Ref. 595 og Ref. 603. Der er lavet forundersøgelse, men pt. ikke søgt om realisering.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatsen
De pågældende strækninger er udpeget til restaurering grundet dårlige fysiske forhold. Indsatsen har derfor til formål at forbedre de fysiske forhold på i en alt 1350 km lang vandløbsstrækning.
Projektet indebærer etablering af gydestryg samt udlægning af variationsskabende sten langs den nedstrøms strækning og etablering af flere strømkoncentratorer langs den opstrøms strækning.

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporten kan ses her:

Billag til forundersøgelse

Forundersøgelse Østerild Bæk ref 595 og ref 603

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune lavet forundersøgelse på indsats i Skiveren Nord og Brund-Kjelstrup grøft: Restaurering af en strækning på i alt 2,45 km, ref. 584. Der er lavet forundersøgelse, men pt. ikke søgt om realisering.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatsen
Den pågældende strækning er udpeget til restaurering grundet dårlige fysiske forhold. Brund Kjelstrup er faldforholdene fornuftige på den nedre del og det vurderes, at den manglende målopfyldelse for smådyrene kan skyldes lav vandføring eller udtørring i tørre perioder. På trods af dette forekommer der dog gydning af ørred i vandløbet, og der kan med fordel suppleres med gydegrus og skjulesten på den nedre del, hvor faldet er til det. I Skiveren Nord udlægges skjulesten og etableres gydebanker som variationsskabende tiltag.

Tilskud

Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporten kan ses her:

Forundersøgelse af restaureringsprojekt - Skiveren Nord

Bilag til forundersøgelse - Skiveren Nord

Storå-systemet er Thisted kommunes andetstørste vandløbssystem, der udover hovedløbet består af otte mindre vandløb.
I vandløbet Storå er der i de gældende vandområdeplaner udpeget en indsatsstrækning (indsats-id: o8939_a) på ca. 10,6 km. Thisted Kommune er forpligtiget til at undersøge muligheder for at gennemføre indsatser, således indsatsstrækningen kan opfylde EU’s vandrammedirektivs krav om god økologisk tilstand. Der er på baggrund af en forundersøgelse og detailprojekt udarbejdet af rådgivningsfirmaet Orbicon | WSP i 2020 søgt om realisering til restaureringen. Miljøstyrelsen har givet tilsagn i december 2021. Der arbejdes pt. på at få lodsejeraftaler i hus.

Detailprojektet tager udgangspunkt i ca. 5.9 km af Storå, som opdeles i 4 delstrækninger.

Ved realisering af projektet vil der blive skabt ca. 4.639 meter vandløb med gode substrat- og strømforhold. Der etableres 16 velegnede gyde- og opvækstområder for ørreder. Derudover udlægges variationsskabende sten på en ca. 5.677 m lang strækning. Ud af den oprindelige indsatsstrækning på 10,6 km udføres dermed projekttiltag på en endelig projektstrækning på i alt 5.934 m.

Tilskud

Projekterne er 100 % finansieret af Miljøministeriet.

Forundersøgelses-rapporten kan ses her: Teknisk forundersøgelse og detailprojektering Storo83939a endelig 280920

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune foretaget forundersøgelse påfølgende indsatser i små vandløb med udløb til Limfjorden: Spærring i Gettrup Bæk, AAL-1154, rørlægning i Ravnshøje Vandløb, AAL-1156, rørlægning i vandløb ved Gretehøje, AAL-1165, rørlægning i Vallensbæk, AAL-1179, to rørlægninger i vandløb ved Skyum, AAL-1180 og AAL-1181 samt restaurering af Ravnshøje Vandløb, Ref. 455. Der er lavet forundersøgelse, men pt. kun søgt realisering på rørlægning i Vallensbæk.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatserne
Spærring i Gettrup Bæk, AAL-1154
Spærringen udgøres af et kraftigt fald ved en overkørsel. Det kraftige fald udlignes til et fald på ca. 25 ‰, som er vandløbets naturlige fald. Udligningen foretages ved udlægning af sten og grus på udløbssiden af overkørslen.

Restaurering og fjernelse af rørlægning i Ravnshøje Vandløb, Ref. 455 og AAL-1156
Indsatsen drejer sig om frilægning af rørlagt strækning på 38 meter i Ravnshøje Vandløb beliggende ved Kløvenhøjvej, samt restaurering ved udlægning af gydegrus, sten mm, af en strækning på 636 meter startende ved udløb fra Kløvenhøjvej til udløb i Limfjorden.

Rørlægning i vandløb ved Gretehøje, AAL-1165
Indsatsen drejer sig om frilægning af rørlagt strækning på 49 meter i Vandløb ved Gretehøje, hvor rørudløbet er beliggende 10 m før udløb i Limfjorden.

Rørlægninger i vandløb ved Skyum, AAL-1180 og AAL-1181
Indsatsen drejer sig om frilægning af rørlagt strækning på ca. 291 meter beliggende syd-øst for Skyum ved Skyumvej, samt frilægning af rørlagt strækning på ca. 126 meter beliggende øst for Skyum.

Rørlægning i Vallensbæk, AAL-1179 (realiseret i 2018)
Rørledningen ligger i dag med ca. 10 ‰ fald, og der er et mindre strømfald i selve rørets indløb. Faldet udlignes, hvor rørledningen ligger i dag samt 5-10 meter nedstrøms. Det er ikke muligt at sænke vandstanden opstrøms da området er okkerpotentielt. Det nye vandløb anlægges med et let slynget forløb for at mindske og udjævne faldet. Der udlægges grus og sten til at sikre, at bunden i det nye vandløb forbliver oppe i terræn, samt for at begrænse udvaskning af sand og jord i tiden efter anlægsfasen.

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporten og detailprojektet kan ses her:

Forundersøgelse af muligheden for fjernelse af spærring i Gettrup bæk, ID - AAL-1154, projekt 7 - Sydthy

Forundersøgelse af muligheden for åbning af rørlagt strækning i Ravnshøje Vandløb, ID - AAL-1156, projekt 7 - Sydthy

Forundersøgelse af muligheden for restaurering i Ravnshøje Vandløb, ID - ref. 455, projekt 7 - Sydthy

Forundersøgelse af muligheden for åbning af rørlagt strækning i Vandløb ved gretehøje, ID - AAL-1165, projekt 7 - Sydthy

Forundersøgelse af muligheden for at åbne rørlagt strækning i vandløb i Skyum, ID AAL-1180, projekt 7 - Sydthy

Forundersøgelse af muligheden for at åbne rørlagt strækning i Vandløb i Skyum, ID AAL-1181, projekt 7 - Sydthy

Forundersøgelse af Vallensbæk, Rørlægning AAL-1179

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune lavet forundersøgelse på følgende indsatser i Sundby Å-systemet: Sundby Å/Fald bæk, ref. 555 og AAL-1271. Spærringerne ved de gamle dambrug (AAL-1272 og AAL-1275).Rørlægninger i Isholm Landgrøft (AAL-1276 og AAL-1273).
Projekt AAL-1272 og AAL-1275 forventes realiseret i 2017.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatser
Restaurering af Fald Bæk og Sundby Å (Ref. 555 og AAL-1271):
Indsatsen drejer sig om udlægning af fast substrat (sten og grus) på delstrækninger. Etablering af vandløb uden om åledam i gammelt vandløbstracé (Fald Bæk). Fjernelse af spærring og derved sikring af bedre passageforhold for fisk o.a. dyr.

De gamle dambrugsstem i Sundby Å (AAL-1272 og AAL-1275):
Indsatsen drejer sig om Sikring af bedre passageforhold ved fjernelse af spærringer ved nedlagte dambrugsstem. Spærringerne består af flere mindre styrt på tilsammen 40-50 cm.

Rørlægninger i Isholm Landgrøft (AAL-1273 og AAL-1276):
Indsatserne drejer sig om sikring af bedre passageforhold ved delvis fjernelse af rørlægning ved eksisterende vejunderføring, samt genåbning af rørlagt strækning opstrøms Oddesundvej.

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporterne kan ses her:

Forundersøgelse af Sundby Å - Fald Bæk. ref. nr. 555, samt spærring - AAL-1271

Forundersøgelse af Sundby Å, Spærring - AAL-1275

Forundersøgelse af Sundby Å, Spærring - AAL-1272.pdf

Forundersøgelse af Isholm Landgrøft, AAL-1276 og AAL-1277

Isholm Landgrøft, rørlægning - AAL-1273

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune fået tilsagn til realisering af følgende indsatser i Gundtoft Å: Spærringer i Gundtoft Å, AAL-1187, AAL-1188 og AAL-1189. Der er lavet forundersøgelse, men der skal laves detailprojektering ifm realiseringen.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatserne
Fjernelse af spærring i Gundtoft Å, AAL-1187
Sikring af bedre passageforhold ved at lave omløb udenom stenkiste ved eksisterende markoverkørsel. Stenkisten er ramponeret og faldet ned i bækken og udgør en spærring for fisk o.a. vandløbsdyr.

Fjernelse af spærring i Gundtoft Å, AAL-1188
Udligning af et fald efter rørudløbet ved Gundtoft Møllevej.

Fjernelse af spærring i Gundtoft Å, AAL-1189
Sikring af bedre passageforhold ved at udligne et stort fald i- og efter rørløbet som skyldes den højt placeret underføring ved Ydbyvej.

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljøministeriet.

Forundersøgelses-rapporten og detailprojektet kan ses her:

Forundersøgelse af Gundtoft Å, AAL-1187

Forundersøgelse af Gundtoft Å, AAL-1189

Der er ikke lavet forundersøgelse af AAL-1188

 

Hvidbjerg Å -systemet er Thisted kommunes største vandløbssystem, og består udover hovedløbet (Sjørring Sø Kanal, Årup Å, Tegå, Hvidbjerg Å og Kastet Å) af omkring 20 mindre vandløb.
Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune foretaget følgende forundersøgelse på indsatser i Hvidbjerg Å-systemet: Restaurering af en 3817 meter lang strækning i Dollerup Bæk, Ref. 578, fjernelse af dambrugsstem ved Nørhå Dambrug (AAL-1259) samt Todbøl Dambrug (AAL-1252), fjernelse af to spærringer i Gjersbøl Bæk, AAL-1248 ogAAL-1249, samt én spærring i Fredskilde Bæk (AAL-1208) og én i Førby Å (AAL-1258). Der er pt søgt om realisering i forhold til fjernelse at dambrugsstemmet ved Nørhå Dambrug. Projektet forventes gennemført i 2017.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatser
Restaurering af Dollerup Bæk (Ref. 578)
Der etableres sandfang i toppen af bækken og udlægges håndsten og skjulesten på hele strækningen. Der plantes rødel enkelte steder.

Spærringer i Gjersbøl Bæk (AAL-1248 og AAL-1249)
Projektet omfatter omlægning af den 11 m lange rørføring under en markvej ved ejendommen Gjersbølvej 9, hvor det eksisterende Ø600 mm betonrør omlægges og rørdiameteren øges til Ø1000 mm. Vandløbsbunden sænkes opstrøms røret for at bringe indløbskoten ned og derved reducere faldet igennem røret. Nedstrøms røret hæves bunden for at skabe et jævnt fald og udligne et hul i vandløbsbunden, som med tiden er blevet skabt af den kraftige vandføring igennem røret. Der udlægges desuden variationsskabende sten langs projektstrækningen.

Spærring i Førby Å (AAL-1258 -fjernet i 2018)
Projektet omfatter omlægning af den 7 m lange rørlægning under grusvejen, hvor det eksisterende Ø60 cm rør erstattes af en nyt Ø100 cm rør. Desuden hæves vandløbsbunden på en ca. 100 m lang strækning nedstrøms røret ved at bygge op med gydegrus og variationsskabende sten.

Spærring ved Fredskilde Bæk (AAL-1208)
Projektet indebærer udjævning af vandløbsbunden på en ca. 100 m lang strækning fra st. 2135 til st. 2235 veddelvis afgravning og delvis opfyldning med sten og grus. Der ændres ikke på vandløbets bundbredde og brinkanlæg.

Dambrugsstem i Beersted Bæk ved Todbøl Dambrug (AAL-1252)
Der fremsættes i forundersøgelsen to skitseforslag, der begge har til formål at skabe fri faunapassage i Beersted Bæk, ved den nuværende opstemning.

1. skitseforslag med fjernelse af stemmeværk, uafhængig af dambrugets nuværende vandindtag, der forudsættes håndteret ved indvinding af grundvand eller indpumpning af åvand
2. skitseforslag med fjernelse af stemmeværk og mulighed for etablering af vandindtag ved fri gravitation

Dambrugsstem ved Nørhå Dambrug (AAL-1259 - fjernet i 2018)
Med udgangspunkt i de eksisterende forhold med en faunaspærring ved en opstemningshøjde på ca. 1,4 m og øvrige bindinger, er der udarbejdet et skitseforslag til en ny vandløbsstrækning der skaber fri faunapassage.

Der etableres en helt ny vandløbsstrækning som slynges svagt over en strækning på ca. 270 meter øst for det nuværende trace. Herved sikres/reduceres evt. påvirkninger af den nuværende grusvej og bygningerne som ligger vest for den nuværende Sjørring Sø Kanal.

Tilskud

Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporterne kan ses her:

Forundersøgelse Dollerup Bæk

Spærringer i Gjersbøl Bæk

Forundersøgelse Førby Å - AAL-1258

Spærringer i Fredskilde Bæk

Forundersøgelse - rapport - Todbøl

Forundersøgelse - rapport - Nørhå

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune søgt om at realisere følgende vandområdeprojekter i Klitmøller Å: Det gamle møllestem (AAL-1128), spærringen ved det gamle dambrug (AAL-1126), Ålestemmet (AAL-1129), samt restaurering af en strækning fra Vandet sø til Klitmøller skole (Ref. 600). Projektet forventes gennemført i 2017.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatser
Møllestem og spærring ved nedlagt dambrug (AAL-1128 og AAL-1126):
Indsatsen drejer sig om fjernelse af et stem (AAL-1128) i forbindelse med en tidligere opstemning af en møllesø (vest for Vestermøllevej). Ved opmåling i november 2014 er vandspejls-faldet over stemmet målt til ca. 3,8 m. En fjernelse af spærringen vil skabe fri passage til 12.254 m vandløb.
Indsats AAL-1126 drejer sig om fjernelse af en faunaspærring i forbindelse med et kraftigt fald på ca. 1,8 m over en samlet strækning på 90 m lokalt med et fald på 45 ‰ (det nedlagte dambrug). En fjernelse af spærringen vil skabe fri passage til 11.718 m vandløb.

Restaurering (ref. 600) og ålestem (AAL-1129):
Restaurering af en 2.675 meter lang strækning i Klitmøller Å - på strækningen er der forholdsvist flade faldforhold, og strækningen ligger nedstrøms Vandet Sø. I sammenhæng med restaureringen findes i dag en ålekiste, der er udpeget som spærring (AAL-1129). Ved ålekisten ønskes etableret en faunapassage, som skal sikre adgang på strækningen, hvor der i dag er opstemningen. så der skabes bedre passage for vandrende fisk og smådyr både op og nedstrøms.
Gennemførelsen af projektet vil give bedre mulighed for frie vandringer til 10.618 meter vandløb opstrøms i Klitmøller Å.

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporterne kan ses her:

Forundersøgelse af projekt til fjernelse af spærring i forbindelse med kraftigt fald I Klitmøller Å

Forundersøgelsesrapport AAL-1128

Forundersøgelsesrapport AAL-1129

Forundersøgelse af projekt til restaurering af en 2.675 meter strækning i Klitmøller Å

Forundersøgelse af projekt til fjernelse af rørlægning i Klitmøller Å

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune foretaget forundersøgelse på indsatser i Tømmerby Å-systemet: Restaurering af en strækning på ca. 1200 meter af Tømmerby å, Ref. 613, fjernelse af tre spærringer i Tømmerby Å, AAL-1217 (rørunderføring), AAL-1216 (stryg med kraftigt fald) og AAL-1281 (stryg ved tidligere møllesø). 
Fiskeristyrelsen har givet tilsagn til projektet i november 2022.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatser
Restaurering af Tømmerby Å (Ref. 613)
Indsatsen drejer sig om restaurering af en strækning, beliggende i Langvadbjerge Plantage. Indsatsen har til formål at forbedre den fysiske vandløbskvalitet på 1.229 m vandløb.

Fjernelse af tre spærringer i Tømmerby Å (AAL-1217, AAL-1216, AAL-1281)
Indsatsen drejer sig om etablering af fri faunapassage ved to spærringer, beliggende ved Tømmerbyvej, syd for Frøstrup, samt etablering af fri faunapassage ved en spærring som er udpeget ved et ca. 4 langt stryg umiddelbart opstrøms en tidligere møllesø.

 

Tilskud

Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljøministeriet.

Forundersøgelses-rapporterne kan ses her:

Forundersøgelse - Ref 613

Forundersøgelse - AAL-1217

Forundersøgelse - AAL-1216

Forundersøgelse - AAL-1281

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune fjernet to spærringer i Vestervig Å,Sydthy. Projektet blev gennemført i 2015.

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatser
Der var udpeget fire indsatser i Vestervig Å, hvoraf én viste sig ikke at være relevant (spærring AAL-1201) og den anden viste sig at have for store afvandingsmæssige omkostninger i forhold til de omkringliggende områder (AAL-1168). De to øvrige indsatser drejer sig om spærringer i forbindelse med en rørlægning (AAL-2012) og spærring i forbindelse med en underføring med for meget fald (AAL-1200).

Tilskud

Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelses-rapporterne og detailprojekterne kan ses her:

Forundersøgelse vedr. Vestervig Å, rørlægning

Forundersøgelse vedr. Vestervig Å, spærring

Vestervig Å - AAL-1168

I vandløbene Villerup og Bedsted bæk er der i de gældende vandområdeplaner udpeget tre indsats-strækninger (indsats-id: o8896_a, o7367 og o7419) på ca. 10,3 km. Thisted Kommune er forpligtiget til at undersøge muligheder for at gennemføre indsatser, således indsatsstrækningerne kan opfylde EU’s vandrammedirektivs krav om god økologisk tilstand.

Undersøgelsen skal udmunde i en forundersøgelses-rapport (inkl. detailprojektering).

Opgaven består i at lave en teknisk forundersøgelse af mulighederne for at restaurere en omkring 7,8 km lang strækning af Villerup Bæk, Vandområde o8896_a og o7367, samt 2,670 km lang strækning af Bedsted Bæk, Vandområde o7419, så der både opnås målopfyldelse i vandløbene, samt en tilstrækkelig eller status quo afvanding i projektområderne. Opgaven består desuden i at lave en forundersøgelse på fjernelse af spærring AAL-1203 i Villerup Bæk.
Den samlede indsats omfatter genslyngning, udlægning af groft materiale samt etablering af sandfang, afhængigt af vandområdet.

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Som del af vandplanerne og vandområdeplanerne har Thisted kommune foretaget forundersøgelse på følgende indsatser i Visby Å: Rørlægning, AAL-1166 og spærring, AAL-1198. Spærring AAL-1198 blev fjernet i 2014.
Der er yderligere lavet detailprojekt og søgt om realisering på spærring AAL-1197 (tre betonstem).

Vandløbsrestaureringer i forbindelse med vandområdeplanerne har til sigte at forbedre det fysiske miljø, samt sikre kontinuitet i vandløb, således at der skabes bedre forhold samt fri passage for fisk og smådyr.

Beskrivelse af indsatser
Fjernelse af rørlægning, AAL-1166
Spærringen består af en 55 m lang rørlægning af Visby Å, hvoraf de yderste ca. 17 m er beliggende ude i Visby Bredning. Ved frilægningen skal hele bygværket fjernes på nær de første 5 m der genanvendes til overkørsel.

Fjernelse af spærring, AAL-1198
En delvis spærring af Visby Å ved Abildgård Mølle i forbindelse med underføring ved Ullerupvej. Spærring AAL-1198 blev fjernet af vejafdelingen i 2014.

Fjernelse af spærring, AAL-1197
Spærringen består af tre betonstem nord for Abildgård Mølle.

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet/Fiskeristyrelsen.

Forundersøgelses-rapporten og detailprojektet kan ses her:

Visby Å - AAL-1166

Visby Å - AAL-1198

Som er en følge af de statslige vandplaner og vand-områdeplaner skal kommunerne etablere vådområder med henblik på at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, samt reducere udledningen af drivhusgasser.

Vådområdeprojekt langs Skiveren Nord er et fosforvådområdeprojekt med henblik på at mindske udledningen af fosfor til Lønnerup Fjord. Fosforvådområder er et af de målrettede virkemidler til reduktion af fosforbelastningen af udpegede søer og brakvandssøer.
Der er søgt om realisering. Projektet forventes gennemført i 2017-2018.

Baggrund
Statslig vandplan for hovedvandopland 1.2, Limfjorden foreskriver, at den eksterne fosforbelastning til Lønnerup Fjord skal reduceres. Et af virkemidlerne til reducering af den eksterne belastning er etablering af fosforvådområder i oplandet til recipienten.
Der er i sommeren 2015 gennemført en teknisk forundersøgelse, som skal belyse mulighederne for etablering af et fosforvådområde beliggende langs vandløbet Skiveren, der er en del af oplandet til Lønnerup Fjord. Det indledende undersøgelsesområde udgør 93,5 ha, og det er målet med forundersøgelsen at finde de mest omkostningseffektive tiltag inden for dette bruttoområde.

Beskrivelse af indsatsen
Med udgangspunkt i besigtigelserne af undersøgelsesområdet, dialogen med områdets lodsejere og ved gennemgang af de hydrologiske- og terrænmæssige forhold, er der i samråd med Thisted kommune og Limfjordsrådet udarbejdet et løsningsforslag for vådområdeprojektet. Projektforslaget omfatter genslyngning af Skiveren og terrænregulering af arealerne i projektområdet, hvorved de nuværende, forhøjede brinker fjernes. Foruden øget oversvømmelse af projektarealerne, vil genslyngning af Skiveren også medføre en markant forbedring af de fysiske forhold i vandløbet. Ydermere vil projektet medføre en forbedring af de naturmæssige værdier i projektområdet, da driften på landbrugsarealerne ekstensiveres og gødskning/planteforbedring ophører.

Tilskud
Projekterne er 100 % finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den tekniske forundersøgelses-rapport kan ses her:

Skiveren Rapporter samlet inkl bilag

Som en følge af de statslige vandområdeplaner skal kommunerne etablere vådområder med henblik på at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, samt reducere udledningen af drivhusgasser.

Tingstrup Sø er et vådområde-projekt med det primære formål at mindske udledningen af kvælstof til Limfjorden. Vådområder er en effektiv måde at fjerne kvælstof, som ellers potentielt kunne udvaskes.

Projektet er gennemført i perioden 2015-2019.

Baggrund
Thisted kommune har gennemført et vådområdeprojekt ved Bækken i udkanten af Thisted By. Vådområdet skal reducere udledningen af kvælstof til Limfjorden i overensstemmelse med vandområdeplanen for Limfjordsoplandet. Derudover skal projektet forbedre de fysiske forhold i Bækken og øge naturkvaliteten såvel som de rekreative værdier i det bynære projektområde.

Beskrivelse af indsatsen
Projektet omfatter bl.a. forlægning og genslyngning af Bækken på en 1.400 meter lang strækning inden for projektområdet, udlægning af sten og grus i det nye vandløb samt etablering af nyt dige ved Over Engen.

Tilskud

Projekterne er finansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

  

https://agriculture.ec.europa.eu/index_da

Forundersøgelses-rapporten kan ses her:

Tingstrup Sø, Vådområdeforundersøgelse, Teknisk Forundersøgelse

Her kan du se en oversigt over kommunens vandmålings-stationer.

Kommunen registrerer i samarbejde med Miljøstyrelsen (MST) og Orbicon vandføringen på en række stationer.

Få et opdateret billede af vandstanden på følgende stationer:

Tømmerby Kanal, Horsodde:

Vis vandstand (30 dage)

Vis vandstand (180 dage)

Storå,Kåstrup (NST):

Vis vandstand (30 dage)

Storå, Udløb Kløv Å:

Vis vandstand (30 dage)

Arup Vejle:

Vis vandstand (30 dage)

Sjørring Sø Kanal, Sjørring Vig:

Vis vandstand (30 dage)

Sjørring Sø, Færgeborg:

Vis vandstand (30 dage)

Vis vandstand (180 dage)

Hundborg Mose Kanal, Gjersbøl:

Vis vandstand (30 dage)

Årup Å, Årup (NST):

Vis vandstand (30 dage)

Tegå, Ove Sø:

Vis vandstand (30 dage)

Vis vandstand (180 dage)

Hvidbjerg Å, Hvidbjerg Møllegård (NST):

Vis vandstand (30 dage)

 

Se samlet oversigt over hydrometristationer her: www.hydrometri.dk

Statens vandplaner beskriver, hvor meget der skal forbedres i vores vandløb, og hvordan det kan ske. Kommunerne bestemmer selv, hvordan det skal ske.
Statens vandplaner er en udmøntning af EU's vandrammedirektiv.

Statens vandplaner omfatter hele vandkredsløbet - dvs. grundvand, vandløb, søer, hav og fjord.

Planerne er udarbejdet om det enkelte vandområde og sætter mål for den fremtidige tilstand, vandet skal have. Se meget mere på Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk.

Vandrammedirektivet (eller direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) vil udgøre den overordnede ramme for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand, og en række gamle direktiver på vandområdet bliver ophævet, efterhånden som reguleringen efter vandrammedirektivet træder i kraft. Derudover vil flere nye direktiver blive vedtaget som en direkte følge af bestemmelser i vandrammedirektivet, herunder direktiver om grundvand og om regulering af prioriterede, miljøfarlige stoffer.

Med vandrammedirektivet er der sket et skift i reguleringen på vandområdet inden for EU. Hvor den hidtidige EU-lovgivning på området har været meget detaljeret og har stillet konkrete krav til medlemslandene, er vandrammedirektivet - som i øvrigt integrerer flere af de eksisterende direktiver - i højere grad en rammelov. Direktivet fastsætter en række miljømål, der skal opfyldes inden for en fastsat frist, og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur, for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Hvordan rammerne udfyldes, er i vid udstrækning overladt til de enkelte medlemslande.

Formålet med vandrammedirektivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Dette skal ske ved:

  • at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for jordbaserede økosystemer og vådområder der er direkte afhængige af vandøkosystemerne, at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer,
  • at sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til progressiv (vedvarende) reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer,
  • at sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf,
  • at bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke

Vandrammedirektivet fastsætter en række konkrete miljømål.

Et af de helt centrale mål:
er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand. Hvor tilstanden i overfladevand eller grundvand allerede er forringet, skal medlemslandene foretage forbedringer. Det overordnede mål er således at alle vandområder senest i december 2027 har opnået mindst en "god tilstand". For overfladevand betyder det, at der både skal være en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. Det indebærer først og fremmest, at der skal være gode livsbetingelser for dyr og planter. Den menneskelig påvirkning af dyr og planter må således kun føre til mindre afvigelser i artssammensætning og individantal i forhold til, man ville kunne finde under uberørte forhold. For grundvand betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god kemisk kvalitet.
For vandområder, som har undergået væsentlige fysiske forandringer, er vandrammedirektivets miljømål et "godt økologisk potentiale". Det indebærer bl.a. at der for dyr og planter kun må være svage ændringer i artssammensætning og individantal i forhold til det bedst mulige, der kan opnås under de givne fysiske forhold.
Kravene til vandkvaliteten er som for de øvrige vandområder.

Et andet væsentligt mål:
er en styrkelse af indsatsen mod forurening. Udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer standses eller udfases i overensstemmelse med retningslinjer der vil blive nærmere fastlagt i ny EU-lovgivning.

Et tredje væsentligt mål:
er at medlemslandene skal vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof, der findes i grundvandet som følge af menneskelig aktivitet.

Et fjerde mål:
er en generel opfyldelse af EU-lovgivningens krav og mål for beskyttede områder senest i 2027. Kortere frister som allerede er indeholdt i EU-lovgivningen, ændres der ikke ved.

Vandrammedirektivet er et såkaldt minimumsdirektiv, dvs. at medlemslandene i deres nationale lovgivninger har mulighed for at fastsætte endnu strengere krav til vandmiljøet end direktivet kræver.

Vandrammedirektivet indeholder frister for gennemførelsen af de enkelte delelementer i direktivet. De vigtigste frister er følgende:

December 2015
Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand
Opfyldelse af miljømål for beskyttede områder
Offentliggørelse af anden generation af vandplaner

December 2027
Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål efter 2 x 6 års fristforlængelse

Fristen for opfyldelse af direktivets miljømål kan kun fraviges under særlige omstændigheder. Hvis konkrete vandområder (overfladevand eller grundvand) er så påvirkede af menneskelige aktiviteter, at det vil være uoverkommeligt eller urimeligt dyrt at opfylde miljømålene, kan der under særlige omstændigheder og kun på særlige betingelser fastsættes mindre strenge mål for de pågældende områder.

Senest opdateret 08-03-2023

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse

Kontakt
Plan- og Miljø afdelingen
Tlf.:9917 1717
Telefontider

Mandag - onsdag:
08.00-10.00
samt
14.00 - 15.00

Torsdag:
08.00 - 10.00
samt
kl. 14.00-17.00

Fredag:
08.00 - 10.00