Ifølge Claus Sørensen er erhvervsvenlighed også enormt vigtigt for et område - især når man er placereret helt yderst på Danmarks skulder, som Thy er.
- Vi er langt væk fra mange ting, så det er vigtigt, at der er fokus på at levere en service, der er absolut i top. Det er med til at gøre Thy til et smørhul for erhvervsdrivende, og jeg håber, der vil blive arbejdet på, at Thisted Kommune rykker endnu længere op ad listen, siger Claus Sørensen.
Væksteventyr og iværksætterdrømme
Det ønske vil Niels Jørgen Pedersen, der er formand for Erhvervs, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget i Thisted Kommune, gerne arbejde for at indfri.
- Thy skal være et sted, hvor virksomheder mærker, at de bliver hurtigt og effektivt serviceret gennem en god dialog. Det er en helt klar målsætning, og det er dejligt, vi kan se, at det arbejde, der bliver gjort på området, har en effekt. De erfaringer skal vi tage med os i vores arbejde med at hjælpe erhvervslivet i Thy mod nye sejre, siger han.